3. Delrapport Synspunkter på mobning som hverdagsfænomen i indskolingssammenhæng. Rikke Kamstrup Knudsen Jonas Erck Stine Lindberg Jan Kampmann

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3. Delrapport Synspunkter på mobning som hverdagsfænomen i indskolingssammenhæng. Rikke Kamstrup Knudsen Jonas Erck Stine Lindberg Jan Kampmann"

Transkript

1 3. Delrapport Synspunkter på mobning som hverdagsfænomen i indskolingssammenhæng Rikke Kamstrup Knudsen Jonas Erck Stine Lindberg Jan Kampmann Center i Barndoms- og Ungdomsforskning Roskilde Universitetscenter Maj 2008

2 Indhold Indledning... 2 Opbakning til projekt Fri for mobberi... 3 Forældrenes kendskab til pilotprojektet... 3 Forståelser af mobning... 5 Hvor tidligt starter mobning?... 7 Ansvar for mobning... 8 Skolernes beredskab mod mobning...11 Børnenes legerelationer og trivsel på skolerne...15 Omgangsformen på skolerne...20 Afrunding

3 Indledning Denne rapport er en ud af flere delrapporter fra Roskilde Universitetscenters følgeforskningsprojekt tilknyttet Red Barnets pilotprojekt Fri for mobberi. Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt indskolingspersonale og forældre til børn i henholdsvis 0. klasse og 2. klasse på de tre skoler, som indgår i pilotprojektet: i Århus kommune, i Gentofte kommune og i Kolding kommune. En lignende rapport er udfærdiget på baggrund af spørgeskemaer til personaler og forældre til børnehavebørn i de deltagende daginstitutioner i juni Skolerne gik i gang med at arbejde med Fri for mobberi ved skoleårets start 2007 og var således i opstartsfasen af deres projektarbejde, da spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i december januar Rapporten belyser indskolingspersonalets og forældrenes forståelser af og holdninger til mobning, som de kommer til udtryk tidligt i projektforløbet. Endvidere belyser rapporten personalets oplevelse af skolernes nuværende beredskab mod mobning samt deres oplevelser af omgangsformen på skolerne. Følgeforskningsprojektet er finansieret af Red Barnet i samarbejde med Mary Fonden samt af BUPL og SLs forsknings- og udviklingsfond. Vi håber, at rapporten kan bidrage til gode diskussioner og faglige snakke om mobning og forebyggelse af mobning på de enkelte skoler. God læselyst. Forskergruppen 2

4 Opbakning til projekt Fri for mobberi Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der er stor opbakning til skolernes deltagelse i projekt Fri for mobberi hos såvel skolernes personale som forældrene. 100 % af de adspurgte svarer således ja til, at de synes, det er en god ide, at skolen deltager i projektet. Forældrene begrunder deres opbakning til projektet med de alvorlige konsekvenser, mobning kan have for de børn, det går ud over: Dels at det er forfærdeligt for børn imens det står på og gør det svært at lære, dels at det kan præge et menneske hele livet. Nedenfor ses nogle eksempler på forældrenes begrundelser: Mobning er forfærdeligt og ødelæggende for et barns selvværd og liv. Mobning skal stoppes. Det er et stort fremskridt, at vi i DK har fået større fokus på mobning generelt, fordi det er ødelæggende for ofret. Jeg er lettet, glad og stolt af at min skole deltager. Jeg vil få det rigtigt skidt, hvis mit eget barn bliver udsat for mobning, og hun kan være et oplagt emne. Jeg blev selv mobbet som barn. Det er helt essentielt at undgå mobberi, hvis alle skal have de bedste muligheder for at lære i skolen. Uden god trivsel kan man ikke lære optimalt. Det er bedre at forebygge end at helbrede. I personalernes begrundelser for, hvorfor de synes, projektdeltagelsen er en god ide, angiver de, at projektet har bidraget til at sætte fokus på en problematik, som de opfatter som vigtig. Nogle angiver, at projektets indgangsvinkel er ny og lærerig for dem. En skriver for eksempel, at det har sat betydningsfulde samtaler i gang i personalegruppen. Nedenfor ses nogle eksempler på personalernes begrundelser: Endelig et projekt, der er fremadrettet og ikke en lappeløsning på et eksisterende problem. Det har vi brug for. Anti-mobbeprojektet har været spændende og vedkommende at arbejde med på børneplan. Det er vigtigt at være opmærksom på problemet mobning. Ny indgangsvinkel som for mig er interessant og lærerig. Det har i hvert fald sat samtaler i gang i personalegruppen. Forældrenes kendskab til pilotprojektet En af hovedtankerne i Fri for mobberi er at starte forebyggelse af mobning allerede inden skolestart samt i de første skoleår. Projektet lægger således op til samarbejde mellem børnehave og indskoling. Børnehaverne havde ved spørgeskemaernes udfyldelse været i gang med projektarbejdet et års tid, mens skolerne først for alvor gik i gang, da de modtog de første børn fra børnehaverne ved skoleårets start Projekt Fri for mobberi lægger op til et tæt samarbejde mellem skole og forældre, og spørgeskemaundersøgelsen har derfor undersøgt skolernes niveau af information om projektet til forældrene. Skolerne har på forskellig vis informeret om projektet, og personalet på skolerne er enige om, at forældrene enten er blevet informeret meget (35 %) eller noget (65 %). Ingen personaler mener, at forældrene slet ikke er blevet informeret. Forældrenes svar stemmer godt overens med personalets, idet flertallet af forældrene oplever, at de enten er blevet informeret meget (31 %) eller noget (62 %). Dog er der 7 % af forældrene, som angiver, at 3

5 de slet ikke er blevet informeret. Nedenstående diagram viser, hvordan forældrenes besvarelser fordeler sig på de enkelte skoler Procent Meget Noget Intet Hvor meget har du hørt om anti-mobbeprojektet fra skolen? Det, man kan læse ud af diagrammet, er, at der er størst andel af forældre på og, som oplever at være meget velinformeret om projektet, mens det også er på, at den største andel af forældre har en oplevelse af slet ikke at have hørt om projektet. At der på samme skole kan være forældre, som oplever at være velinformerede, og forældre, som synes de slet ikke har hørt om projektet, indikerer vigtigheden af at informere hyppigt og via forskellige kanaler. Endvidere kan resultatet være et udtryk for, at forældre har meget forskellige forventninger til informationsniveauet fra skolen, dvs. at der er forskel på, hvor godt informerede forældre føler sig, selvom de angiver at have fået samme information. Eksempelvis angiver to forældre begge at være blevet informeret på forældremøde og via skolens intranet, og på baggrund heraf oplever den ene at have fået noget information, den anden meget. Generelt oplever forældrene til børn i 2. klasse at være mindre velinformerede end forældre i 0. klasse. Kun få forældre i 2. klasse oplever at have fået meget information. Der er primært blevet informeret gennem skolen. Kun på er forældrene også blevet informeret gennem SFO en. 4

6 Forståelser af mobning Når man beskæftiger sig med mobning og forebyggelse heraf, er det væsentligt at afdække, hvilke forståelser af fænomenet, der er på spil i de involverede grupper. Ens forståelse af, hvad mobning er, og hvilken rolle man selv som forælder eller fagperson spiller i forhold til mobning, har stor betydning for, hvordan man griber forebyggelse an. Samtidig må væsentligt forskellige forståelser antages at udgøre en barriere for at arbejde frem mod et fælles mål. I spørgeskemaundersøgelsen er personaler og forældre blevet bedt om at beskrive med egne ord, hvad de forstår ved mobning, og at besvare en række mere specifikke spørgsmål om, hvad de ser som mobning. Undersøgelsen viser, at næsten alle personaler og forældre skelner mellem mobning og drilleri. 100 % af personalerne og 92 % af forældrene svarer ja til, at der er forskel på mobning og drilleri. Det er dog her værd at bemærke, at en lille del af forældrene ikke laver denne skelnen og således har en noget bredere forståelse af mobning, som sætter mobning lig med drilleri. I et andet spørgsmål blev respondenterne bedt om at tage stilling til, om de ville karakterisere forskellige negative handlinger som mobning, eksempelvis at blive slået, kaldt skældsord eller ignoreret. Ved hvert udsagn var der mulighed for at sætte kryds ved om der var tale om mobning, hvis barnet var udsat for begivenheden enten engang imellem eller ofte. Flertallet af både personaler og forældre afkrydsede udelukkende ofte. Det er således et gennemgående træk i flertallets forståelse af mobning, at negative handlinger skal have en vis hyppighed for at blive opfattet som mobning. Svarfordelingen på spørgsmålet fremgår af nedenstående diagram. 5

7 Af diagrammet kan man udlede, at forældre i højere grad end personalerne er mere tilbøjelige til at karakterisere ofte forekommende negative handlinger mod et barn som mobning. Eksempelvis mener 95 % af forældrene, at det er mobning, hvis et barn ofte bliver kaldt skældsord, mens andelen for personaler er 78 %. Desuden viser diagrammet, at nogle gentagende negative handlinger i højere grad end andre karakteriseres som mobning. Det gælder ignorering/udelukkelse, skældsord og det at blive udsat for fysiske overgreb såsom at blive slået, skubbet, bidt eller lignende. Ligeledes mener 65 % af personalerne og 79 % af forældrene, at det kan kaldes mobning, hvis et barn ofte er alene uden selv at ville det. Der er dog også personaler og forældre, som angiver, at negative handlinger blot behøver at indtræffe en gang imellem for at kunne betegnes som mobning: 12 % af personalet og 11 % af forældrene mener, at man kan tale om mobning, hvis et barn blot en gang imellem bliver kaldt skældsord af de andre børn. 18 % af personalet og 21 % af forældrene mener, at man kan tale om mobning, hvis et barn blot en gang imellem bliver slået, skubbet, bidt eller lignende. 10 % af personalet og 17 % af forældrene mener, at man kan tale om mobning, hvis et barn blot en gang imellem bliver ignoreret eller på andre måder udelukket. Et andet tema er spørgsmålet om, hvis følelser eller intentioner der er bestemmende for, hvorvidt der er tale om mobning er det mobning hvis det opleves sådan af den, det går ud over - uanset hensigten bag? Eller kun hvis de negative handlinger er udført med ond hensigt? De to perspektiver er cirka ligeligt fordelt i forældrenes og personalernes beskrivelser af mobning. Nedenfor er gengivet to forældres definitioner på mobning, som tager udgangspunkt i henholdsvis offerets oplevelse og mobberens intentioner: En følelse af at være udenfor; ikke at føle sig værdsat; at føle sig ensom og gerne ville noget andet Når drillerier ikke udspringer af noget venskabeligt, men har en tone af fjendskab. Når det er beregnet på at gøre ondt, nedgøre eller chikanere Hvis perspektiv, der er udgangspunkt for definitionen af mobning, fortæller os noget om hvis oplevelse af en situation, som gives forrang. Samtidigt rejser det vigtige spørgsmål om mobningens væsen, for eksempel om negative handlinger mod et barn udført i tankeløs rutine kan betragtes som mobning? Holder man fast i de onde hensigter som mobningens udgangspunkt, må man samtidig forholde sig til spørgsmålet om hvorvidt børn på forskellige alderstrin er i stand til at forstå deres handlingers konsekvenser. 6

8 Hvor tidligt starter mobning? Blandt forskere og praktikere er der ikke en entydig opfattelse af, hvor tidligt i børns liv mobning finder sted. Spørgsmålet er imidlertid særdeles relevant i forhold til, hvornår det er meningsfuldt og relevant at sætte ind med forebyggelse. I undersøgelsen blev indskolingspersonalet og forældrene derfor spurgt om, hvor tidligt, de mener, mobning kan forekomme blandt børn. Respondenterne blev bedt om at tage stilling til dette ud fra en definition af mobning som gentagende, krænkende handlinger rettet mod et enkelt barn. Nedenstående diagram viser, at et stort flertal af såvel indskolingspersonale som forældre mener, at mobning kan starte allerede i børnehaveklassen eller endnu tidligere. Dette gælder for 72 % af personalerne og 82 % af forældrene, mens 28 % og 19 % mener at mobning starter efter børnehaveklassen. 10 Personale Forældre 8 Procent I børnehaveklassen eller før Efter børnehaveklassen Starter mobning før eller efter børnehaveklassen? Dette resultat viser, at en stor andel af såvel personaler som forældre ser mobning som en potentiel trussel mod børnene allerede ved skolestart. Resultatet viser således også, at Fri for mobberis tidlige indsats mod mobning ses som meningsfuldt hvilket tillige understøttes af den store opbakning til projektet, som beskrives i første del af rapporten her. 7

9 Ansvar for mobning Når man vil forebygge mobning, er det endvidere væsentligt at forholde sig til, hvordan de implicerede ser på, hvem der har et ansvar i forhold til mobning. Det er der således blevet spurgt til i spørgeskemaundersøgelsen. Svarfordelingen kan ses i nedenstående diagram: Diagrammet viser, at de voksne, som er tættest på børnene i hverdagen, dvs. forældre, lærere og SFOmedarbejdere, tilskrives det største ansvar. Et stort flertal af personalerne mener dog også, at skolens ledelse har et ansvar, mens kun lidt over halvdelen af forældre har denne opfattelse. Over 75 % af både personaler og forældre mener også, at børnene selv har et ansvar i forhold til mobning. Når det i højere grad er personalerne end forældrene, der tillægger for eksempel medier, politikere og skolens ledelse et ansvar, kan det hænge sammen med at denne gruppe respondenter i højere grad helt konkret, i deres arbejdsliv, oplever hvordan disse grupper indirekte spiller en rolle for børnenes adfærd og deres muligheder og begrænsninger i omgangen med hinanden. 8

10 Forældrene er desuden blevet spurgt om hvilke forældre, de mener, der har et ansvar for, at der evt. forekommer mobning i en klasse. Forældrenes svar kan aflæses i nedenstående diagram: Diagrammet viser, at næsten alle forældrene placerer ansvar hos de forældre, hvis barn mobber. Over halvdelen mener også, at det mobbede barns forældre har et ansvar, mens under 40 % svarer, at ansvaret for mobning også ligger hos klassens andre forældre. At mere end 60 % af forældrene tilsyneladende ikke ser mobning som et fælles ansvar for alle forældre i en klasse, er i modstrid med Red Barnets intention om at gøre mobning til et fælles anliggende, som altså også indbefatter de forældre, hvis børn ikke er direkte involverede som enten mobber eller offer. Forældre og personaler er desuden blevet spurgt, om de tror, det er muligt at forebygge mobning. Som nedenstående diagram viser, mener et stort flertal, at man kan dæmme op for mobning gennem forebyggelse. 9

11 7 Forældre eller personale Personale Forældre 5 Percent 3 1 Helt sikkert Sandsynligvis Måske Sandsynligvis ikke Helt sikkert ikke Tror du, det er muligt at forebygge mobning? Forældre og personaler er ligeledes blevet bedt om at give deres bud på, hvordan man eventuelt ville kunne forebygge mobning. Både forældre og personaler nævner i den forbindelse indsatser fra såvel skolens og som forældrenes side. Forældre og personalers forslag til forebyggelse adskiller sig ikke nævneværdigt fra hinanden. I forhold til skolens rolle, betoner begge parter for eksempel arbejdet på klasseniveau i højere grad end forebyggelse på skoleniveau. Især samtalen mellem lærer og elever nævnes af mange som vigtig både snakke om mobning, drilleri, konflikt, kammeratskab mv. på et generelt plan og snakke om specifikke problemstillinger og trivsel i den pågældende klasse. Både forældre og personaler giver desuden konkrete forslag til redskaber til forebyggelse af mobning, såsom venskabsklasser, legepatruljer, rollespil, arbejde med litteratur og film om emnet, samarbejdsøvelser mv. Kun få nævner, at lærere og pædagogers egen opførsel kan medvirke til at forebygge mobning ved at fungere som rollemodeller for børnene. Politikker og handleplaner mod mobning nævnes ligeledes af overraskende få - kun to personaler nævnte dette som et element i forebyggelse af mobning. Den vigtigste forskel i forældrenes og personalernes besvarelser er, at forældrene i langt højere grad betoner vigtigheden af, at skolen har en dialog med forældrene, og at de inddrages i arbejdet med mobbeforebyggelsen. Personalerne har i deres svar i højere grad tænkt, at forebyggelse af mobning foregår inden for skolens rammer. I spørgeskemaet er forældrene også blevet bedt om at uddybe, hvordan de ser deres egen rolle i forhold til forebyggelse af mobning. Forældrenes svar viser, at de først og fremmest ser deres opgave som at opdrage deres eget barn til at have tolerance, åbenhed og omsorg for andre, samt at tale med deres barn om mobning og om konkrete hændelser i dets hverdag. Nogle forældre ser det også som en 10

12 forældreopgave at lægge op til, at barnet leger med mange forskellige børn, og eventuelt også forsvarer svage børn. Cirka en fjerdedel af forældrene angiver, at forældre er rollemodeller for egne børn og derfor kan forebygge mobning ved at være opmærksom på for eksempel, hvordan de taler om andre mennesker i børnenes påhør. Endelig angiver cirka en femtedel, at forældre kan bidrage til forebyggelse af mobning ved at indgå i positive relationer med skolen eller klassens øvrige forældre, enten i relation til dialog om mobning eller blot ved at arrangere eller deltage i sociale arrangementer. Skolernes beredskab mod mobning Et stort tema i spørgeskemaundersøgelsen har været en afdækning af skolernes beredskab mod mobning, som det opleves af skolernes personale. Overordnet peger undersøgelsen på, at der internt på alle tre skoler hersker en vis uklarhed omkring skolens mobbe-beredskab, samt at personalernes kompetencer i forhold til forebyggelse og opdæmning af mobning kunne være bedre. I spørgeskemaet blev skolernes personale spurgt, om deres skole har en nedskrevet mobbepolitik. Som nedenstående diagram viser, var der internt på alle tre skoler langt fra enighed herom: 10 8 Procent Ja Nej Ved ikke Har I en nedskrevet mobbepolitik? Med som eksempel viser diagrammet, at 35 % mener, skolen har en nedskrevet mobbepolitik, ligeså mange svarer nej, mens 29 % svarer, at de ikke ved det. Samme usikkerhed genfindes på de to øvrige skoler. Billedet, der tegner sig, er interessant, fordi diagrammet netop ikke giver svar på, hvorvidt de tre skoler faktisk har en mobbepolitik men snarere viser undersøgelsen at 11

13 skolerne i hvert fald ikke har en aktiv officiel mobbepolitik, som er kendt af hele personalegruppen og jævnligt bringes i spil. Personalet er ligeledes blevet spurgt, om mobning er blevet taget op på personalemøder. Det svarer 36 % på, 41 % på og 54 % på, at det er. Over halvdelen af de adspurgte har således aldrig været med til at drøfte emnet mobning på et personalemøde Procent Ja Nej Ved ikke Har I snakket om mobning på personalemøder? Mobning synes således ikke at være et emne, der tales meget om i personalegrupperne i hvert fald ikke til møderne. Det samme gør sig gældende i forhold til forældremøder. Kun 32 % af de adspurgte forældre svarer, at der er blevet snakket om emnet mobning på et forældremøde. Fordelingen på de tre skoler fremgår af nedenstående diagram: 12

14 10 8 Procent Ja Nej Ved ikke Har I taget mobning op på forældremøder? Personalerne er i spørgeskemaet blevet bedt om at vurdere egne kompetencer i forhold til at forebygge mobning. Cirka halvdelen oplevede helt sikkert at have kompetence til at forebygge mobning, mens den anden halvdel svarede nogenlunde. Fordelingen på skoler kan aflæses i diagrammet nedenfor: 10 8 Procent Ja, helt sikkert Ja, nogenlunde Ved ikke Vurderer du på nuværende tidspunkt, at du har kompetencer til at forebygge mobning? 13

15 Personalerne på samme vis bedt om at vurdere egne kompetencer i forhold til at tage hånd om eventuel opstået mobning. Her angav cirka halvdelen at de helt sikkert følte sig rustet til at tage hånd om mobning, mens den anden halvdel blot følte sig nogenlunde rustet. Svarfordelingen på skolerne kan aflæses i nedenstående diagram: 10 8 Procent Ja, helt sikkert Ja, nogenlunde rustet Føler du dig på nuværende tidspunkt rustet til at tage hånd om mobning blandt børn, hvis det opstår? Ovenstående afsnit har redegjort for de deltagende skolers beredskab mod mobning, som det opleves af de ansatte. Det er imidlertid også relevant at undersøge, hvordan forældrene oplever skolernes mobbe-beredskab. Nedenstående diagram viser, hvordan forældrene har svaret på spørgsmålet om, hvorvidt de har tillid til, at deres barns skole kan forhindre mobning: 14

16 10 8 Procent Ja Nej Ved ikke Har du tillid til, at dit barns skole kan forhindre mobning? Diagrammet viser, at størstedelen af forældrene har tillid til, at skolerne kan forebygge mobning, men at % dog ikke har samme tillid. Den forholdsvis store andel af forældre, som ikke har tillid til, at deres barns skole kan forhindre mobning, kan både skyldes forældrenes oplevelse af et mangelfuldt beredskab mod mobning, men kan også være et udtryk for, at forældrene ikke mener, at mobning kan forhindres gennem indsatser fra skolens side. Børnenes legerelationer og trivsel på skolerne Såvel personaler som forældre har svaret på en række spørgsmål omkring børnenes legerelationer og trivsel på de tre skoler. I nedenstående to diagrammer er afbildet, hvordan forældrene har svaret på spørgsmålene om, hvorvidt deres barn har svært ved at komme ind i legerelationer, og om barnet har svært ved at fastholde legekammerater. 15

17 16

18 Diagrammerne viser, at langt størstedelen af forældrene har en oplevelse af, at deres børn ikke har svært ved at skabe og bevare kammeratskaber. Der er dog en gruppe på cirka 20 %, som ifølge deres forældres oplevelse - ikke har så let ved at etablere eller fastholde relationer til deres jævnaldrende. Forældrene er også blevet spurgt, om det er deres indtryk, at der forekommer decideret mobning i deres barns klasse. Nedenfor er dette opgjort skole for skole og splittet op på henholdsvis børnehaveklasse og 2. klasse. 10 Forældre til børn i børnehaveklasse Forældre til børn i 2. klasse 8 Procent Af og til Sjældent eller aldrig Er det dit indtryk, at børnene i dit barns klasse mobber hinanden? 17

19 10 Forældre til børn i børnehaveklasse Forældre til børn i 2. klasse 8 Procent Af og til Sjældent eller aldrig Er det dit indtryk, at børnene i dit barns klasse mobber hinanden? 10 Forældre til børn i børnehaveklasse Forældre til børn i 2. klasse 8 Procent Ofte Af og til Sjældent eller aldrig Er det dit indtryk, at børnene i dit barns klasse mobber hinanden? 18

20 De tre diagrammer viser, at de fleste forældre har det indtryk, at mobning enten aldrig eller sjældent forekommer i deres barns klasse. Der er dog nogle, der oplever, at mobning forekommer af og til eller ofte. Diagrammerne viser desuden, at forældre til børn i 2. klasse i højere grad oplever, at der forekommer mobning i deres barns klasse end forældre til børn i børnehaveklassen hvilket muligvis kan hænge sammen med de tidligere beskrevne opfattelser af hvornår mobning starter. Forældrenes oplevelser af hvor meget mobning, der finder sted, stemmer fint overens med personalernes vurderinger, som kan aflæses i nedenstående diagram. Personale 100% 80% Procent 60% 40% 20% 0% Noget Lidt Slet ikke Er der mobning i indskolingen på jeres skole? Stort set alle personaler har angivet, at der forekommer lidt eller noget mobning i indskolingen på deres skole. Kun på skjoldhøjskolen har en gruppe personaler (31 %) vurderet, at der slet ikke forekommer mobning i indskolingsafsnittet. Her er det interessant at bemærke, at der også på er 15 % som oplever, at der er noget mobning. Denne divergens kan enten ses som et udtryk for, at oplevelser med mobning ikke bliver delt i personalegruppen, eller at der i personalegruppen ikke hersker enighed om, hvad der kan karakteriseres som mobning. 19

21 Omgangsformen på skolerne Når man som skole eller daginstitution vil forebygge mobning blandt børnene, er opmærksomhed på, hvordan omgangsformen på skolen eller institutionen er, af stor betydning. Børn ser, hvad de voksne gør, og negative omgangsformer blandt de voksne kan hurtigt forplante sig til børnegruppen. Spørgeskemaet til personalet indeholdt derfor en række spørgsmål om omgangsformen på skolerne, dels internt i personalegruppen, dels i forhold til børnene og deres forældre. Formålet med at medtage disse spørgsmål har været at skabe debat internt i de enkelte personalegrupper og at inspirere til snak om standarder for et godt socialt arbejdsklima. Overordnet peger svarene på, at størstedelen af de ansatte oplever, at der er en god omgangsform på skolerne. Undersøgelsen viser dog også, at der på nogle områder er problemer, og at en mindre gruppe af personaler har negative oplevelser med omgangsformen på deres skole. Nedenstående diagram viser, hvordan personalerne på de enkelte skoler oplever samarbejdet med deres kollegaer: 8 Skole Percent Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Hvor tilfreds er du med jeres samarbejde på skolen? Ud fra diagrammet kan man se, at langt størstedelen af personalerne enten er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet på skolen. Størst er tilfredsheden på. Diagrammet viser dog også, at knap hver femte har angivet at være hverken tilfreds eller utilfreds med samarbejdet. Ingen har angivet at være utilfreds. 20

22 Personalet er også blevet spurgt til deres oplevelse af omgangstonen internt i personalegruppen. Nedenstående diagram viser svarfordelingen på spørgsmålet om, hvorvidt personalet taler ordentligt til og om hinanden: 10 Skole 8 Percent Ja, altid Ja, som oftest Nej, der er nogle, som jævnligt ikke taler ordentligt Taler personalet ordentligt til og om hinanden? Diagrammet viser, at personalet generelt set har en positiv oplevelse af omgangstonen, idet næsten alle har svaret, at personalet enten altid eller som oftest taler ordentligt til og om hinanden. På Vonsild Sogneskole er der dog enkelte, som oplever, at der jævnligt ikke er en ordentlig omgangstone. Med hensyn til decideret mobning i personalegrupperne ser det knap så positivt ud. Her svarer 77 % på, 46 % på og 73 % på nej til, at der forekommer mobning blandt personalet, mens de resterende oplever, at mobning forekommer sjældent eller engang imellem. Svarfordelingen mellem de tre skoler kan aflæses i nedenstående diagram: 21

23 10 Skole 8 Percent Ja, en gang imellem Ja, men sjældent Nej Er det din oplevelse, at der forekommer mobning blandt personalet på jeres skole? Personalet er også blevet spurgt til, hvordan de oplever, der bliver talt om børnene og deres forældre blandt skolens personale. Som nedenstående diagram viser, oplever en ret stor gruppe, at der jævnligt bliver talt dårligt om enkelte forældre eller børn: 8 Skole Percent Jævnligt Sjældent Aldrig Har du oplevet, at skolens personale talte dårligt om nogen forældre eller børn? 22

24 På oplever 75 %, at der jævnligt bliver talt dårligt om forældre eller børn, mens 20 % af personalet på har samme oplevelse. Personalerne har også svaret på, om de oplever, at alle i personalegruppen taler ordentligt til børnene. Svarfordelingen fremgår af nedenstående diagram: 10 Skole 8 Percent Ja, altid Som oftest Nej, der er nogle, som jævnligt ikke taler ordentligt Synes du, at alle i personalegruppen taler ordentligt til børnene? Diagrammet viser, at personalet i overvejende grad oplever, at der bliver talt ordentligt til børnene enten altid eller som oftest. På oplever 9 % dog, at der er nogle i personalegruppen, som jævnligt ikke taler ordentligt til børnene. Overordnet viser spørgeskemaundersøgelsen, at omgangsformen på de enkelte skoler på nogle områder vurderes væsentligt forskelligt af personalet. Mens nogle er tilfredse og ser meget positivt på skolens omgangsform, oplever andre den som værende mere negativ. Disse forskellige oplevelser kan bunde i forskellige kontaktflader og samarbejdsrelationer i dagligdagen, men kan også være et udtryk for forskellige tolerancetærskler, forventninger til eller standarder for god opførsel. Under alle omstændigheder vil samtaler i personalegrupperne sandsynligvis kunne bidrage til, at en endnu større del af personalegrupperne vil opleve omgangsformen på deres skole som positiv og behagelig. 23

25 Afrunding I foråret 2007 besvarede personaler og forældre til børnehavebørn i de deltagende daginstitutioner et spørgeskema, hvor mange af spørgsmålene var identiske med spørgsmålene i det ovenfor afrapporterede spørgeskema. Spørgeskemaet mundede ud i følgeforskningsprojektets 1. Delrapport, udsendt i juni Sammenligner man svarene på de to spørgeskemaer, er de forholdsvis identiske. Både i børnehaver og skoler er der stor opbakning til projektet, såvel blandt personale som forældre. Forældre og personalers forståelser af mobning og ansvaret herfor er ligeledes forholdsvis enslydende. I både børnehave og skole tilskrives de voksne, der er tættest på børnene (forældre, pædagoger, lærere/børnehaveklasseledere) i størst omfang et ansvar for, om der forekommer mobning. I såvel børnehaver som skoler er der dog både forældre og personaler (knap 10 %), som ikke oplever selv at have et ansvar. En af de mest markante forskelle i besvarelserne af de to spørgeskemaer er, at skolepersonalet i væsentligt højere grad end børnehavepersonalet tilskriver ledelsen et ansvar for, om der forekommer mobning. Under halvdelen af personalerne i børnehaven ser ledelsen som havende et ansvar, mens over 80 % af skolepersonalet tilskriver deres ledelse ansvar. Forskellen er interessant, idet den kan læses som et udtryk for forskellige måder at tænke forebyggelse af mobning ift. organisation. Ledelsen har sædvanligvis ikke den daglige kontakt med børnene, men kan bidrage til forebyggelse af mobning ved at sætte det på dagsordenen i skolen eller daginstitutionen og tage initiativ til at skabe nogle overordnede rammer herfor i form af politikker, handleplaner mv. En tolkning af forskellen mellem børnehavepersonalets og skolepersonalets besvarelser kunne således være, at man på skolerne er mere vant til at tænke i overordnet styring og fælles retningslinjer. Spørgeskemaerne til forældre og personale i henholdsvis skole og børnehave vil ved følgeforskningsprojektets afslutning blive fulgt op af endnu et spørgeskema til de samme parter, for herved at kunne samle op på eventuelle forandringer i parternes oplevelser af og perspektiver på mobning og forebyggelse heraf. 24

Fri for mobberi Følgeforskningsprojektets 1. delrapport om Red Barnets projekt

Fri for mobberi Følgeforskningsprojektets 1. delrapport om Red Barnets projekt Fri for mobberi Følgeforskningsprojektets 1. delrapport om Red Barnets projekt Rikke Kamstrup Knudsen, Jan Kampmann og Katrine Lehrmann Center i Barndoms- og Ungdomsforskning Roskilde Universitetscenter

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Resultater af trivselsmåling

Resultater af trivselsmåling Punkt 6. Resultater af trivselsmåling - 2015 2014-34006 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget oientering, resultaterne af trivselsmålingen 2015. Beslutning: Til orientering kl. 08.30 Side 1 af

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik d. 14.02 2012 Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik Bestyrelsens Trivselsudvalg bestående af Emil fra elevrådet, Bente fra medarbejdergruppen og Svend fra forældregruppen har arbejdet med elementer

Læs mere

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016

Læs mere

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO Dato: 1. august, 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:1. august, 2015 UMV en indeholder

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1 Handling når der opleves mobning...4 Handleplan til lærere og pædagoger til forebyggelse af mobning...5

Læs mere

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen Alle for én mod mobning i skolen 1 2 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby

Læs mere

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen Alle for én mod mobning i skolen 1 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby

Læs mere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere

Læs mere

Blåvandshuk Skole. Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO

Blåvandshuk Skole. Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO Skolelivet er et fælles anliggende. Både forældre, ansatte og børn har et medansvar for trivselen på skolen. Trivslen er

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret Antimobbestrategi for Pilehaveskolen Gældende fra den Januar 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? At arbejde for en mobbefri skole. At alle elever, forældre og personale gør en indsats

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Roskilde Musiske skole. Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 46 39 85%

Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Roskilde Musiske skole. Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 46 39 85% Trivselsundersøgelse 2013/2014 Resultat for: Roskilde Musiske skole Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 46 39 85% INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD Information om undersøgelsen Overblik Temaoversigt

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017

Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017 Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017 Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i et spørgeskema af en medarbejder i skolen, og der er hentet inspiration fra andre trivselsundersøgelser

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling.

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling. - FORORD Skolebestyrelsen på Gjellerupskolen har taget initiativ til, at skolen udarbejder en mobbepolitik indeholdende mobbedefinition, målsætning og handleplaner for aktivt at modvirke mobning. Det er

Læs mere

Gældende fra den 8. august 2016

Gældende fra den 8. august 2016 Bilag 2 Antimobbestrategi for Eltang Skole og Børnehave Gældende fra den 8. august 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I Eltang Skole og Børnehave har vi tradition for meget få tilfælde

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6 Antimobbestrategi for Tårnborg Skole Gældende fra den 01.01.10 Side 1 af 6 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Skabe gode betingelser for læring, leg og udvikling. Skabe tryghed i dagligdagen

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Arbejdet med børnemiljø hos. DII. BLOMSTERHAVEN Hasselhaven Lystrup D. 26/

Arbejdet med børnemiljø hos. DII. BLOMSTERHAVEN Hasselhaven Lystrup D. 26/ i Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos DII. BLOMSTERHAVEN Hasselhaven 3 8520 Lystrup D. 26/10-2013 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet og udvikle det ved hjælp af

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Gældende fra Juni 2011

Gældende fra Juni 2011 Antimobbestrategi for Østervangskolen Gældende fra Juni 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at beskytte elevernes undervisningsmiljø, så vi undgår mobning og dermed fremmer en

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Trivselsstrategi for Voldby Børneby. Gældende for 2012

Trivselsstrategi for Voldby Børneby. Gældende for 2012 Trivselsstrategi for Voldby Børneby Gældende for 2012 FORMÅL Hvad vil børn, ansatte og forældre med vores trivselsstrategi? Voldby Børneby har et fælles værdigrundlag, hvor vi møder hinanden med glæde,

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

MOBNING til forældre, elever og personale

MOBNING til forældre, elever og personale MOBNING til forældre, elever og personale Forord Folketinget vedtog i foråret 2001»lov om undervisningsmiljø«. Loven slår fast, at mobning ikke er tilladt. På Søndre Skole gennemførtes som konsekvens af

Læs mere

Børnemiljøvurdering Filuren 2010

Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Ifølge Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering mindst hvert tredje år. Formålet med at der stilles krav til børnemiljøet i dagtilbud,

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Fri for Mobberi. Konference den 9. september 2009 Red Barnet

Fri for Mobberi. Konference den 9. september 2009 Red Barnet Fri for Mobberi Konference den 9. september 2009 Red Barnet PROGRAM FOR FORMIDDAGEN kl. 13.20 14.00 kl. 14.00 14.10 kl. 14.10 15.00 Præsentation, introduktion og lidt viden om mobning Pause med kaffe Praksiserfaringer

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

NOTAT. Mobning handler om en bestemt adfærd, som udspringer af en utryg kultur blandt større eller mindre grupper.

NOTAT. Mobning handler om en bestemt adfærd, som udspringer af en utryg kultur blandt større eller mindre grupper. SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Mobning skoleområdet Til: Dato: 19. september 2016 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Hvad er mobning Mobning handler om en bestemt adfærd, som udspringer

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Alle for èn mod mobning på ungdomsuddannelser.

Alle for èn mod mobning på ungdomsuddannelser. Alle for èn mod mobning på ungdomsuddannelser. Undervisningsministeriet udsendte i august 2016 en fælles aktionsplan mod mobning i daginstitution, grundskole og på ungdomsuddannelser i Danmark (vedhæftet

Læs mere

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den20-04-10

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den20-04-10 Antimobbestrategi for Ramløse Skole Gældende fra den20-04-10 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Alle omkring skolen, både elever, skolens personale og forældre, ved, at mobning ikke tolereres

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering 1 Undervisningsmiljøvurdering - Silkeborg Gymnasium - 2013-14 Undervisningsmiljøvurdering Der er i november 2013 gennemført en undersøgelse af undervisningsmiljøet på Silkeborg Gymnasium i 2.g- og 3.g-klasserne,

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

M O B B E P O L I T I K

M O B B E P O L I T I K PIXI udgave Alle børn har ret til god trivsel s mobbepolitik Dette er en PIXI udgave af Espergærdes Skoles mobbepolitik. På skolens hjemmeside findes den samlede mobbepolitik Mobbepolitikken tager afsæt

Læs mere

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5 A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD TRIVSELSPLAN INDHOLD: Plan side 2 4 Konkrete tiltag 5 Litteraturliste 5 JEG ER OK DU ER OK Maj 2015 Vores arbejde har været meget inspireret af www.dcum.dk 1 Hvad forstår

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske

Læs mere

Alle for én mod mobning i dagtilbud

Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle for én mod mobning i dagtilbud 1 Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane

Læs mere

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Boldesager Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil have fokus på elevernes trivsel og på den forebyggende indsats mod mobning. Hvis

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Store Heddinge skole. Definition af mobning: Mobbepolitik

Store Heddinge skole. Definition af mobning: Mobbepolitik Mobbepolitik Store Heddinge skole Store Heddinge skole bygger på et fundament af frihed under ansvar og gensidig respekt mellem elever, lærere og forældre. Mobning accepteres ikke på skolen. Det forventes

Læs mere

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Askov-Malt Skoles Trivselspolitik. Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Trivselsplan og Antimobbestrategi Når vi omtaler skolen er det hele skolen og SFO, vi taler om. Målsætning: På Askov-Malt

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Gjorde noget de andre ikke kunne lide: 29 % Indholdet i madpakken: 14 % Andet: 29 %

Gjorde noget de andre ikke kunne lide: 29 % Indholdet i madpakken: 14 % Andet: 29 % Om venskab, drilleri og mobning Mobning foregår også i klasseværelset - tal og tendenser fra Børnerådets mobbeundersøgelse Når børn mobber hinanden, mobber de med meget personlige ting. Der mobbes mest

Læs mere

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed. Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke

Læs mere

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole Trivselspolitik Sankt Annæ Skole På Sankt Annæ skole sætter vi elevernes trivsel og personlige udvikling meget højt. Undersøgelser viser, at børns indlæringsevne og evne til social læring øges, hvis de

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering på Tønder Gymnasium December 2014

Undervisningsmiljøvurdering på Tønder Gymnasium December 2014 Undervisningsmiljøvurdering på Tønder Gymnasium December 2014 Indledning I løbet af foråret 2014 er der på Tønder Gymnasium gennemført en undersøgelse af elevernes undervisningsmiljø omfattende det fysiske,

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse 2011

Undervisningsmiljøundersøgelse 2011 Undervisningsmiljøundersøgelse 2011 Undervisningsmiljøundersøgelsen er gennemført i november 2010, hvor 369 elever har besvaret spørgsmålene. De adspurgte elever er fordelt på 158 fra indskolingen, 108

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen Dato:1. oktober, 2015 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 1. oktober, 2018 UMV en indeholder de

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Evaluering. Projekt Tidlig overgang til SFO. År 2 2013.

Evaluering. Projekt Tidlig overgang til SFO. År 2 2013. BROSKOLEN Evaluering Projekt Tidlig overgang til SFO År 2 2013. Broskolen afdeling Bøgehøj Oktober 2013. Afdeling Bøgehøj, Overvejen 54, 5792 Årslev, Tlf. 7253 3740 broskolen@faaborgmidtfyn.dk www.bro-skolen.dk

Læs mere

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER Sydskolen har barnet i centrum og skal være et godt sted at være. Vi arbejder aktivt med både elevernes læring og trivsel Sydskolens hverdag er præget af tillid, gensidig

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Doktorleg i børnehaven. Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk

Doktorleg i børnehaven. Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Doktorleg i børnehaven Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Hvorfor beskæftige sig med doktorleg: Småbørns sunde, naturlige seksuelle udvikling skal understøttes Daginstitutioner, PPR, sundhedsplejersker

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Fire fremgangsmåder Udarbejdet for FOA af UdviklingsForum Om fremgangsmåderne Fremgangsmåderne er udarbejdet med henblik på, at den enkelte personalegruppe

Læs mere