Inkluderende skolemiljøer elevernes roller KORT & KLART

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inkluderende skolemiljøer elevernes roller KORT & KLART"

Transkript

1 Inkluderende skolemiljøer elevernes roller KORT & KLART

2 Om dette hæfte 2 Dette hæfte henvender sig til lærere og pædagoger, som arbejder med at skabe et inkluderende skolemiljø. I hæftet bliver du præsenteret for tre inspirationsforløb, som SFI og konsulenthuset Cubion har udviklet, og som lærere og pædagoger på en række skoler har testet. Med udgangspunkt i elevernes egen rolle er målet med forløbene helt overordnet at styrke elevernes læring og trivsel ved at skabe rammerne for et mere inkluderende skolemiljø. I alle inspirationsforløb starter teamet af lærere og pædagoger med at finde ud af, hvilken forandring det ønsker at opnå med forløbet. Derefter skal mål og delmål på vej mod den ønskede forandring gøres tydelige, ligesom det skal være klart, hvilke aktiviteter der skal sættes i værk, og hvordan og hvornår forløbet skal evalueres. På den måde sikrer teamet, at der holdes fokus på hvilke mål og hvilken forandring forløbet skal føre til. Derved bliver det også målene, som afgør, hvilket inspirationsforløb der er det mest hensigtsmæssige at give sig i kast med. Og det bliver målene, der er styrende for den konkrete udformning af forløbet. Forløbene er testet på klassetrin, og SFI og Cubion vurderer, at de kan gennemføres på alle folkeskolens klassetrin. Klasseteamet, bestående af lærere og pædagoger, vurderer i hvert enkelt tilfælde, i hvilke fag og timer der skal arbejdes med forløbet. De tre inspirationsforløb Holddannelse som understøtter inklusion: Skal styrke børnenes indbyrdes relationer og åbne deres øjne for egne og andres kompetencer.

3 3

4 4 Klassens spilleregler: Eleverne hjælper hinanden med at udvikle og efterleve fælles spilleregler, der skal medvirke til, at de bliver bedre til at rose og støtte hinanden. Lege- og læringsmakkere: Skal skabe og vedligeholde nye relationer på tværs af klasser og klassetrin og skabe mere tryghed samt forbedre elevernes læsekundskaber. Forløbene er afprøvet på otte danske skoler i januar og februar 2015, og der skal fra SFI og Cubion lyde en stor tak til de lærere, pædagoger og skoleledere på de skoler, der har bidraget til udviklingen og afprøvningen af de tre forløb. Det drejer sig om Sophienborgskolen i Hillerød, Østre Skole i Middelfart, Mårslet Skole i Aarhus, Grindsted Søndre Skole, Tønder Overbygningsskole, Herfølge Skole og Kragelundskolen i Højbjerg. I hæftet beskriver vi forløbene, kommer med gode råd til planlægningen af dem og samler op på erfaringerne. Tydelighed og kontekst I udviklingen af inspirationsforløbene har SFI og Cubion taget udgangspunkt i de elementer fra inklusionsforskningen, samt fra nuværende dansk inklusionspraksis, som ser ud til at have de mest givtige effekter på børns læring og trivsel. Derudover er der visse gennemgående elementer, som har betydning for at skabe et inkluderende skolemiljø. Det drejer sig blandt andet om tydelig ledelse, et velfungerende skole-hjem-samarbejde, tydelighed om hvordan man omgås hinanden på skolen, samt tydelighed omkring hvad der skal foregå i klassen, og hvordan det skal foregå. Effekten af den enkelte metode afhænger dog af konteksten på skolen. Derfor er det vigtigt, at man på skolerne har en professionel dialog omkring, hvilke udfordringer der er på skolen, og hvilke inspirationsforløb der skal til for at løse netop disse udfordringer. Ligeledes er det vigtigt, at man følger op på og evaluerer, hvad der gik godt, og hvad der gik mindre godt, og hvordan forløbene fremadrettet kan tilpasses for at skabe et inkluderende skolemiljø.

5 UDVIKLING AF INSPIRATIONSFORLØB De tre inspirationsforløb er udviklet med afsæt i forskning og viden fra allerede eksisterende inklusionspraksis og konkrete erfaringer med inklusionsarbejdet på ni udvalgte skoler. Forløbene blev udviklet på en metodeworkshop i juni 2014, hvor eksperter på inklusionsområdet Rasmus Alenkær, Mette Wybrandt og Sisse Krøll Willemoes samt Cubions konsulenter deltog, og forløbene inddrager så vidt muligt erfaringer fra praksis samt viden fra forskning på området. Forskningsoversigt og inspirationsforløb er beskrevet mere dybdegående i rapporten Inkluderende skolemiljøer elevernes roller, som også danner grundlag for dette hæfte, og som kan findes på SFI s hjemmeside. Projektet er igangsat og finansieret af Undervisningsministeriet. 5

6 Inspirationsforløb 1 Holddannelse som understøtter inklusion 6 I dette inspirationsforløb arbejder teamet systematisk med både holddannelsens formål og med at følge op på, om resultatet af holddannelsen lever op til intentionerne. Forskning på området peger på, at de bedste effekter af holddannelse opnås i grupper, hvor eleverne bevidst sættes sammen med elever, der ikke har samme forudsætninger for at løse opgaven som dem selv. De lærere og pædagoger, der har arbejdet med metoden i Cubions testforløb, hæfter sig især ved, at den enkelte elev bliver mere bevidst om sin egen rolle i fællesskabet. Og at elevernes evne til at samarbejde styrkes. Mål Formålet med inspirationsforløbet er, at eleverne bliver mere bevidste om deres egen rolle i fællesskabet og om, hvad det er for gruppedynamikker, de skal forholde sig til. Lærere og pædagoger sætter rammen for holddannelsen og sørger for, at forløbet bliver gennemført systematisk. Rammerne skal give eleverne mulighed for at være de primære aktører i de fællesskaber, der etableres på holdene og i grupperne på holdene. Forløbet har fokus på børnenes indbyrdes relationer i timerne, hvor eleverne bliver inddelt i grupper enten i den enkelte klasse eller på tværs af klasser og årgange. Det giver dem mulighed for at indgå i nye fællesskaber og derigennem få øjnene op for, hvad de selv og andre bidrager med.

7 INSPIRATION TIL PLANLÆGNINGEN Når et team af lærere og pædagoger skal i gang med at planlægge et læringsforløb og vurderer, at holddannelse kan indgå som en værdifuld metode, kan der tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad er formålet med at bruge holddannelse? I hvilket læringsforløb eller i hvilken undervisningssituation vil vi arbejde med holddannelse? Hvilke faglige og sociale læringsmål skal holddannelsen understøtte? Hvordan sikrer vi, at alle elever oplever succes i læringssituationen? Hvilke didaktiske og pædagogiske redskaber skal vi arbejde ud fra i forløbet, og hvordan skal undervisningen på de enkelte hold differentieres i forhold til for eksempel indhold, metode, materialer, tid og rum? Efter hvilke kriterier skal vi inddele holdene? Efter interesser, sociale relationer, læringsstil, fagligt niveau eller andet? Har vi den fornødne viden om eleverne til at inddele holdene mest hensigtsmæssigt? Eller skal eleverne tages med på råd? Hvordan undgår vi, at holddannelsen fører til stigmatisering af bestemte elever? Hvordan evaluerer vi forløbet? Ud fra hvilke tegn og indikatorer? 7 Elev fra Grindsted Søndre Skole: Det er sjovt at arbejde sammen med andre end dem fra ens egen klasse.

8 8 Erfaringer To skoler har i løbet af januar og februar 2015 afprøvet holddannelse som værktøj til at understøtte et inkluderende skolemiljø. På Grindsted Søndre Skole arbejdede lærerteamet med holddeling på tværs af klasserne i den samme årgang i dansk, matematik og understøttende undervisning i en periode på 3 uger. Det langsigtede mål med holddelingen var, at eleverne på tværs af klasserne skulle lære hinanden bedre at kende, fordi klasserne skal lægges sammen om 3 år. I timer, hvor eleverne arbejdede gruppevis, blev de i de samme grupper, som så vidt muligt bestod af to piger og to drenge med to elever fra hver klasse. Teamet dannede grupperne ud fra en vurdering af, hvad hver enkelt elev skulle have ud af forløbet. Lærere og pædagoger forklarede eleverne, at forløbet skulle styrke samarbejdet, hvilket blandt andet betød, at ingen i gruppen var færdige med opgaverne, før alle i gruppen var færdige. Eleverne måtte gerne hjælpe hinanden og behøvede ikke at lave lige meget. Nogle elever blev motiveret af, at det var et fælles projekt at blive færdige. Andre elever blev motiveret af, at de indgik i en ny sammenhæng med elever fra parallelklas- Elev fra Grindsted Søndre Skole: Det har været godt at være i nye grupper med dem fra den anden klasse. Det, vi har lært mest om, er at samarbejde, og så har vi også lært noget om at lave gangestykker på forskellige måder.

9 Lærer fra Tønder Overbygningsskole: De hidtidige erfaringer med holddannelse har vist os, at eleverne får mulighed for at få øget selvtillid og selvværd via bevidst holddannelse kombineret med, at de føler de bliver set og hørt. sen, mens nogle elever i udgangspunktet var skeptiske og ikke ønskede holddelingen. Nogle af eleverne erfarede, at det trods skepsis var muligt at deltage i nye gruppesammenhænge, men også, at det var dejligt at vende tilbage til det kendte. Erfaringerne fra testforløbene giver grund til følgende anbefalinger: Opstil konkrete mål for, hvilket fagligt såvel som socialt udbytte eleverne skal have ud af metoden. Brug holddannelse som metode til at opnå bestemte mål. Holddannelsen må ikke blive et mål i sig selv. Lad forløbet køre over en tidsafgrænset periode med en fast struktur i perioden. Skab en skema- og arbejdstidsstruktur på skolen, så rammerne for at danne hold på tværs af klasser optimeres. Informer og inddrag kollegaer, elever og forældre tidligt i forløbet, når der dannes hold. Inddrag eleverne, når teamet fastlægger temaer for holddannelsen. Det vil give dem et øget ejerskab i forhold til forløbene og styrke dem i demokratiske beslutningsprocesser. Evaluer løbende, om holddannelsen og tilrettelæggelsen af den er givende for eleverne. 9

10 Inspirationsforløb 2 Klassens spilleregler 10 Formålet med Klassens spilleregler er at bidrage til at skabe et skolemiljø, som er fremmende for både læring og trivsel. Lærerne formulerer sammen med eleverne et sæt spilleregler, som klassen skal følge. Elevernes deltagelse giver dem ejerskab for forløbet, og det er med til at motivere dem til at tage aktiv del i forløbet, som de jo selv har været med til at planlægge. Når spillereglerne er formuleret, bliver forældrene involveret, så de kan være med til at understøtte og bakke op om forløbet. Det er vigtigt at tydeliggøre eleverne, forældrene, pædagogerne og lærernes roller, at evaluere forløbet undervejs og at holde fokus på læringsaspektet i evalueringsprocessen. Ti eksempler på, hvad Klassens spilleregler kan være: Alle skal være sammen om at bestemme Man skal sige sandheden Vi går i skole for at lære Vi taler respektfuldt til hinanden Jeg holder mig til min opgave Man skal ikke blive sur, når man taber Man skal hjælpe hinanden Man skal være sød ved andre Stop, når der bliver sagt stop Tænk på andre og ikke kun på dig selv

11 Lærer fra 2. klasse på Sophienborgskolen: Der er færre konflikter mellem eleverne, og jeg tror, at det har været på grund af hele det fokus, vi har haft på, at de skulle italesætte, hvad der var vigtigt for dem i frikvartererne, og at det ikke er nogle regler, vi har påduttet dem. 11 Mål Et af de kortsigtede formål med Klassens spilleregler er, at eleverne bliver bedre til at anerkende og støtte hinanden, at de får en større forståelse for forskellighed i klassen, og at de får en tro på, at andre vil dem det godt. Forløbet skal understøtte udviklingen af et inkluderende læringsmiljø, blandt andet ved at eleverne i fællesskab sørger for, at de regler, som de selv har været med til at nedfælde, bliver respekteret. For lærerne i testforløbene har nogle af målene været at skælde mindre ud og få større fokus på de gode historier samt at gøre de gode historier meget konkrete. Lærerne i testforløbene har skrevet dem i ugeplanen eller talt om dem i slutningen af timen.

12 INSPIRATION TIL PLANLÆGNINGEN Trin 1: Teamets forberedelse Teamet drøfter, hvilke særlige udfordringer og behov, der er i den konkrete elevog forældregruppe. Disse tænkes ind i forløbet, i forhold til hvordan skolens overordnede værdigrundlag kan aktiveres, og i forhold til hvordan rammerne for klassemødet og forældremødet bedst muligt bliver sat. 12 Trin 2: Klassemøde om Klassens spilleregler På klassemødet bliver alle elever inviteret til at komme med idéer. Eleverne skal opleve, at det nytter at deltage, så det er vigtigt at være lydhør. Målet er ikke at give eleverne fuld selvbestemmelse og ansvar, men at eleverne får indflydelse på de regler, der skal danne rammen om et velfungerende læringsforløb. Ved hjælp af Cooperative Learning-strukturen Mødet på midten (se boks på side 16) udarbejder eleverne bud på, hvilke spilleregler klassen skal leve efter. Trin 3: Forældremøde Formålet med forældremødet er at skabe gode rammer for et inkluderende forældresamarbejde og at inddrage forældrene i arbejdet med at understøtte og bakke op om Klassens spilleregler. Via Mødet på midten skal forældrene konkretisere egne roller og eget ansvar i forhold til spillereglerne. Forældrene reflekterer over, hvad de kan gøre for at understøtte de enkelte spilleregler og laver en liste med handlemuligheder. Derved tydeliggøres forældrenes ansvar i forhold til, at levereglerne efterleves både på og uden for skolen.

13 13 Trin 4: Løbende evaluering og opfølgning Et centralt element i forløbet er en løbende evaluering af og opfølgning på, hvordan det går med at efterleve Klassens spilleregler. Det kan foregå løbende i klassen, og status på de enkelte spilleregler måske nogle særligt udvalgte - visualiseres på en tavle eller planche, eventuelt med et trafiklys, hvor farven fortæller, hvor godt eller skidt det går med at overholde reglerne. Teamet aftaler løbende med eleverne, hvilke spilleregler der trænger til særlig opmærksomhed. I forhold til evaluering og opfølgning er det vigtigt at have fokus på læringsaspektet. Formålet er ikke at pege fingre ad nogen, men snarere sammen at sikre, at alle elever lærer at overholde spillereglerne, og at hver især ved, hvad deres rolle består i.

14 Elev fra 5. klasse på Sophienborgskolen synes godt om Klassens spilleregler, fordi: så har man noget at støtte sig til, og hvis man kommer op at skændes, har man noget at holde sig til. For eksempel reglen om at tale respektfuldt til andre er vigtig, ellers ville man bare snakke grimt. 14 Erfaringer Metoden er indtil videre testet og evalueret i to klasser på én skole, og erfaringerne herfra viser, at metoden virker i forhold til, at både elever og lærere bliver mere opmærksomme på at hjælpe hinanden med at efterleve spillereglerne. Og lærerne bliver mere opmærksomme på at understøtte en god stemning både i frikvartererne og i timerne. Erfaringerne fra testforløbene giver grund til følgende anbefalinger: Gør formålet med spillereglerne tydeligt for den enkelte klasse. Få sat en ramme for forløbet fra start og få snakket om, hvorfor man har regler og love. Det kan for eksempel ske med en snak om grundlov, lovgivning eller kriminalitet. Det er desuden en god idé også at tale om betydningen af uskrevne regler. Få elever og lærere til at reflektere over, hvad der skal til, for at eleverne har det

15 godt i skolen både socialt og fagligt både i frikvarterer og i timer. Lad eleverne selv formulere eller vælge spillereglerne. Det giver ejerskab. Konkretiser reglerne ved at udarbejde tegn på, at reglerne bliver overholdt. Hvad betyder det for eksempel, at man skal tale respektfuldt til hinanden? Eller hvad sker der, når alle er med til at bestemme? Hold fokus på læringsaspektet og dermed på, hvad der skal til, for at eleverne lærer at overholde reglerne. Det skal ikke handle om, hvilke konsekvenser det får, hvis man ikke overholder reglerne, men snarere om, hvad der skal til for at lære eleverne at overholde reglerne. Det er en vigtig pointe, at det handler om læring og ikke disciplinering. Involver hele lærerteamet fra start og sørg for, at flere lærere får ejerskab for spillereglerne. Det styrker forløbet. Brug eventuelt øvelser med spil (for eksempel boldspil eller brætspil), hvor eleverne får forskellige regler eller i hold selv skal blive enige om holdets regler og så spille mod et andet hold med andre regler. Det fungerede godt i testforløbet. Lav en idébank med inspiration til for eksempel øvelser, filmklip og andet, som kan understøtte arbejdet med forløbet. Hold det enkelt og fokuser på få regler. Derved er chancen større for, at eleverne får succesoplevelser. Evaluer spillereglerne løbende, og suppler forløbet med yderligere fokus på trivsel og samarbejdsøvelser. 15

16 MØDET PÅ MIDTEN En vigtig metode i forhold til udviklingen af Klassens spilleregler er Cooperative Learning-strukturen Mødet på midten. Metoden kan bruges til både at formulere spillereglerne, udvælge hvilke af dem klassen vil fokusere på, samt udarbejde tegn på, at de efterleves, og så er den med til at sikre, at alle elever deltager aktivt. Med CL- strukturen bliver alle elever involveret i processen, fordi de er gensidigt afhængige af hinandens input, og fordi refleksionsprocesserne og dialogerne finder sted over flere omgange. 16 Eleverne inddeles i grupper a fire, og der sikres en god sammensætning, så elever med særlige læringsudfordringer spredes i grupperne. Eleverne reflekterer over, hvilke tre spilleregler, de finder særligt vigtige for klassens trivsel og læringsmiljø. Hver elev skriver eller tegner sine overvejelser. Derefter præsenterer hver elev sit forslag for gruppen, og gruppen prioriterer sammen hvilke tre spilleregler, de finder vigtigst for klassen. Herefter argumenterer hver gruppe, hvorfor den har valgt netop de tre spilleregler, og i plenum udvikles en samlet liste over elevernes top-10. I denne proces indgår også lærernes betragtninger og overvejelser om, hvilke spilleregler der er særligt centrale for klassen. Ved hjælp af denne proces sikres elevernes ejerskab til klassens spilleregler, samtidig med at skolens værdisæt også respekteres. Med afsæt i den samlede liste udvælges enkelte spilleregler, som klassen vil have særligt fokus på i den næste periode. Der udarbejdes desuden en plakat eller lignende med klassens spilleregler, som hænges op i klassen, så den er visuelt tydelig. Denne plakat kan udbygges med en rød/gul/grøn indikator, som viser, hvordan det går med at efterleve de enkelte spilleregler, hvilket der løbende evalueres på.

17 17

18 Inspirationsforløb 3 Lege- og læringsmakkere 18 Forløbet går kort beskrevet ud på, at en elev fra en af de større klasser tager sig af en elev fra en af de mindre klasser eller på tværs af klasser på en årgang. Det kan både være i undervisningsøjemed og socialt. Forløbet kan målrettes frikvartererne (legemakkere) eller anvendes i undervisningen (læringsmakkere). For de store elever er det motiverende at skulle agere lærere for en periode ved selv at stå for andre elevers leg og/eller læring og planlægge aktiviteter for de yngre elever. For de yngste elever kan forløbet bidrage til at skabe større tryghed og trivsel. Kombination af to indsatser Lege- og læringsmakkere er en videreudvikling af to indsatser, nemlig Aktiv på tværs og Peer Educators. Førstnævnte er et inklusionstiltag rettet mod frikvartererne. Bag initiativet ligger en forståelse af, at eleverne ofte oplever frikvartererne som den mest utrygge tid på skoledagen, fordi de er ustrukturerede og ofte uden særlig stor deltagelse af pædagoger og lærere. Idéen bag sidstnævnte er, at børn kan have lettere ved at lære fra andre børn. I praksis betyder det, at større elever, peer-educatorer, tager sig af de yngre elever og viser dem, hvordan man bedst håndterer konflikter og stopper mobning. De gode erfaringer fra de to indsatser kombineres i inspirationsforløbet Lege- og læringsmakkere. Samarbejdet i læringsmakkere kan have forskellig faglig karakter. Det kan for eksempel være engelsk, oplæsning, forståelse og løsning af matematikopgaver, forståelse af regnearter og så videre. Mål Formålet med forløbet er, at eleverne aktivt skaber og styrker relationer på tværs af klasser. Det er med til at øge trygheden og

19 19 trivslen blandt eleverne, hvilket bidrager til at skabe et mere inkluderende skolemiljø. I de forløb, hvor fokus har været på læsning, kan det også bidrage til at højne fagligheden. Det er ikke kun de yngste elever, der lærer af forløbet. De ældre elever bliver også bedre læsere, da de bliver mere opmærksomme på, hvad der er vigtigt i læsning, når de for eksempel skal læse højt for andre.

20 20 INSPIRATION TIL PLANLÆGNINGEN Forløbet begynder med, at teamet opsætter mål og rammer, både tidsramme og en ramme for antal af elever, der skal deltage. Med udgangspunkt i formålet med forløbet udvælger teamet aktiviteter, der understøtter målene, planlægningen og opgavefordelingen blandt lærere og pædagoger på tværs af klasser. Teamet udvælger og uddanner lege- og læringsmakkere, hvis ikke en hel klasse skal deltage. I udvælgelsen er det vigtigt at tænke på den konkrete elevgruppe, og hvilke særlige faktorer der skal tænkes ind. Uddannelsen kan bestå af en hel dag med inspiration til, hvordan man lærer andre noget. Man kan også vælge at fokusere på konflikthåndtering og mægling eller anerkendelses- og samarbejdsøvelser. Desuden kan der være sange, lege og fællesspisning på dagen, så lege- og læringsmakkerne både føler sig klædt på til rollen og anerkendt for at tage opgaven på sig. Hvis hele klasser skal deltage, kan man fordele uddannelsen over flere lektioner i en uge. Teamet koordinerer skemalægning af lege- og læringsmakkeraktiviteter, så planer og oversigter over aktiviteter og rollefordeling bliver tydelige for både lege- og læringsmakkerne samt for de ansvarlige pædagoger og lærere. Teamet kommunikerer formål med forløbet og indholdet af det tydeligt til forældrene. Lærere og pædagoger evaluerer forløbet med eleverne. Nåede vi de mål, vi satte op for forløbet? Hvad har vi lært? Hvordan anvender vi vores nye viden om, hvordan vi lærer andre noget, i vores skoledag? Lærere og pædagoger evaluerer forløbet i teamet. Nåede vi de mål, vi satte? Hvorfor og hvorfor ikke? Hvordan arbejder vi videre med resultaterne af forløbet?

21 Lærer fra Østre Skole: Både store og små elever har fået et meget stort udbytte af forløbet. De store tog deres ansvar på sig, og mange øvede sig før oplæsningen, enten derhjemme eller sammen med en kammerat fra deres egen klasse. De havde altid oplæsningsbogen med sig til læsemøderne, og de var gode til at lytte til de mindre elever, når næste bog skulle vælges. 21 Erfaringer Erfaringerne fra testforløbene indikerer, at de har virket positivt i forhold til at skabe relationer på tværs af alders- og klassetrin og i forhold til at højne elevernes læsekundskaber. Erfaringerne fra testforløbene giver grund til følgende anbefalinger: Støt og udfordr sammensætningen af makkerpar, så eleverne får mest muligt ud af samarbejdet. Klarlæg, hvilke kriterier der arbejdes med i udvælgelse af par, og hvad der kendetegner et godt samarbejde. Opstil mål for og evaluer forløbet, så eleverne efterfølgende kan se, hvad de har lært, og så de kan opsamle gode erfaringer og ideer. Indtænk evalueringen undervejs i forløbet, så elevernes udbytte øges. En supplerende afsluttende evaluering sikrer, at de næste aktiviteter bygger ovenpå de foregående med et større lærings- og trivselsudbytte til følge.

22 Elev fra Mårslet Skole: Det har været rigtig sjovt at planlægge og afvikle bevægelsesbåndet for andre elever. Det var godt, fordi jeg kom til at tale med nogen, jeg ikke plejede, og de er blevet mine nye venner. 22 Sørg for, at relationer, der bliver opbygget i frikvartererne, også bliver brugt i læringssituationer, for eksempel i lektiehjælp, bevægelse og understøttende undervisning. Afgræns forløbene, så elevernes engagement fastholdes. Inddrag eleverne i planlægningen, så deres ejerskab for forløbet øges. Tydeliggør, hvordan de enkelte dele af forløbet skal bruges i det samlede forløb for at sikre størst mulig engagement, motivation og ejerskab. Udvid eventuelt form og indhold af forløbet på tværs af klasser og fag, når den er afprøvet og kendt blandt elever og lærere/ pædagoger. Det er der rig mulighed for. Lad elevernes medbestemmelse være en del af både tilrettelæggelsen og afviklingen af alle forløb, og sørg for, at alle deltagende lærere og pædagoger bakker op om de fælles udstukne rammer.

23 23 Lærer fra Mårslet Skole: Det har været rigtigt godt at lade eleverne stå for planlægning og afvikling af et bevægelsesbånd på tværs af årgangen. De var meget engagerede i opgaven og stolte over at undervise de andre. De planlagde aktiviteter, som de vidste, de andre elever ville være glade for, og på den måde kom der mindre fokus på det faglige. Men det vigtigste i første omgang var også følelsen hos eleverne af at de kunne mestre opgaven, og det lykkedes de helt vildt godt med.

24 Pjecen er forfattet af: Randi Juul-Olsen, chefkonsulent og partner, Cubion Anna Amilon, seniorforsker, SFI Michael Ørtz Christiansen, pressemedarbejder, SFI Mere viden om de tre indsatser: Kan findes i rapporten Inkluderende skolemiljøer elevernes roller, som er tilgængelig på Eller hos Cubion, der kan kontaktes via eller på tlf: Udgiver: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2015 Foto: Ole Bo Jensen, Colourbox Design: heddabank.dk Tryk: Rosendahls a/s

Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø

Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø Workshopvært: Kirsten Baggesgaard Seeberg, Cubion Oplæg: Berit Estornel, Ditte Christensen,

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Bilag 4 Børn og unge i trivsel Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010.

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Antimobbepolitik på Kirkeby Skole. Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Det er ved lov besluttet at alle skoler skal have en handleplan mod mobning. På

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens opgave er ifølge folkeskolelovens 1 og 3 bl.a. at støtte børnene i deres alsidige, personlige udvikling, samt forberede dem til medbestemmelse, medansvar, rettigheder

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag oktober 2010 Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag - oktober 2010 Herstedøster Skole Trippendalsvej 2 2620 Albertslund www.herstedosterskole.skoleintra.dk T 43 68 73 00 Herstedøster

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Vi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne.

Vi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2014-2015 Team/ lærer: Tina Birkholm og Lone Hede De overordnede mål for 0. klasse. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Forældre fremmer fællesskabet

Forældre fremmer fællesskabet Forældre fremmer fællesskabet Klasserådsmøde onsdag den 22. januar 2014. 60 klasserødder var mødt frem til fælles møde. Anne Gunnerud Mortensen (SSP-konsulent) indledte med et oplæg, som er vedhæftet i

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den20-04-10

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den20-04-10 Antimobbestrategi for Ramløse Skole Gældende fra den20-04-10 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Alle omkring skolen, både elever, skolens personale og forældre, ved, at mobning ikke tolereres

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013 PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære 1 KÆRE FORÆLDRE Frederikssund Klubberne er meget andet og mere end et traditionelt fritidstilbud. Klubben spiller en vigtig rolle i

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Gældende fra den 8. august 2016

Gældende fra den 8. august 2016 Bilag 2 Antimobbestrategi for Eltang Skole og Børnehave Gældende fra den 8. august 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I Eltang Skole og Børnehave har vi tradition for meget få tilfælde

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Tilrettelagt leg med børnemøder

Tilrettelagt leg med børnemøder 98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere