Kvalitetsrapport 2013

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Skivehus Skole

2 A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolen er afdelingsopdelt: Indskoling: Bh. kl. 3. kl. Mellemtrin: 4. kl. 6. kl. Overbygning:. kl. 9. kl. Modtageklasser Skolen modtager elever fra Hem Skole fra og med. kl. Traditioner: Første og sidste skoledag markeres fælles for hele skolen med fast invitation til forældre og naboer til fællesarrangement i hallen. Luciaoptog i december på skolen, på Skovbakkehjemmet og på daginstitution Rosenbakken. Sidste skoledag før juleferien er der julegudstjeneste for alle elever i Resen Kirke. Fastelavnsfest for elever i indskoling og på mellemtrinnet. Morskabsdag for alle elever på afgangselevernes sidste skoledag. Fælles emneuge hvert år aftenarrangement for forældre. Morgensang i Bh.kl. 6. kl. Bedsteforældredag og fælles juletræsfest i klynge 1. Lejrskole/skolerejse 3 gange i den enkelte elevs skoleforløb. Skolens fysiske placering tæt på skoven, stranden og byen udnyttes i stor udstrækning i undervisningen. Skolens værdigrundlag Lad dem lege i livstræets krone. Lad dem føle, at livet er stort. Lad dem skue de blå horisonter, og himmelhvælvingens port. Skivehus Skole har som sit formål: I samarbejde med forældrene og med rod i børnenes nysgerrighed at udvikle eleverne til at møde verden med livsmod, social kompetence, ansvarlighed og faglig indsigt At understøtte fællesskabet og et læringsmiljø, der danner en positiv og tryg ramme om personlig og social udvikling og faglig fordybelse, der sikrer balancen mellem tradition og fornyelse, mellem sikker grund og dybt vand der i respekt for forskellighed, ligeværd og fællesskab møder barnet, hvor det er: personligt, socialt, kulturelt og fagligt der retter særlig opmærksomhed på legen, fortællingen og det levende ord, de skabende, kunstneriske udtryksformer og den faglige analyse At udvikle fysiske rammer, der giver børn tidssvarende udfoldelsesmuligheder side 2

3 B. Indsatsområder Skoleåret Fælles kommunale indsatsområder Innovation blandt andet i lokalsamfundet (midtvejsevaluering) Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? Eleverne skal udvikle sider af sig selv, så de bliver i stand til at omsætte deres ideer til praksis i samarbejde med andre - og til brug og gavn for andre. Der skal på alle årgange sættes fokus på eksperimenterende undervisningsformer. Eleverne skal igennem undervisningsformer lære at tænke mere helhedsorienteret. Hvilke handlinger er der foretaget? Flere har i undervisningen på forskellig vis gjort brug af ideerne fra de Kommunale innovationsdage. Alle 3 afdelinger har afviklet innovationsforløb. De forskellige fremstillede produkter og eksperimenter blev fremvist på en fælles innovationsaften, hvor alle forældre var inviteret. Både innovationsforløbene og forældrearrangementet var en succes. Elevernes kreativitet og innovative kompetencer er både blev udfordret og udviklet. Innovationsbegrebet tages jævnligt op på afdelingsmøders som fælles inspirationsemne. Indskolingen har endvidere afviklet emneforløb om Henry Heerup, hvor børnene, i forbindelse med fremstilling af skraldekunst, arbejdede innovative. Indskolingen har endvidere besluttet at indkøbe en stor portion legoklodser, som skal bruges som materiale til at udvikle innovative tanke. Mellemtrinet har haft matematikuge, hvor temaet var at bygge broer. Endvidere er der blevet fremstillet eventyrlige lamper, som blev præsenteret på et aftenarrangement. Overbygningen har udviklet en overbygningsstruktur, som gør det muligt at arbejde i længere sammenhængende forløb i en foretagsomhedspædagogik ramme. Alle forløb er tværfaglige og munder ud i konkrete produkter Indikatorer på at målene er nået De indikatorer vi har ønsket at se, har til dels været til stede. Eleverne har til dels vist interesse for eksperimenternede og udforskende undervisning. Eleverne har benyttet sig af forskellige arbejdsmetoder og tilgange i undervisningen. Eleverne har vist interesse for nyskabning - specielt i emneuger/fordybelsesdage Vurdering Indskoling: Vi har erfaret, specielt i indskolingen, at både emne og pædagogik skal være egnet for aldersgruppen, for at vores mål for innovation lykkes! Mellemtrin: God uge. Godt med kontrast mellem den inovative del og regnearksundervisningen. Eleverne ændrede sig i hvad de havde behov for i løbet af ugen. Vanskeligt med elever, som ikke er selvhjulpne (kan holde sig selv i gang). Der bør være noget til disse elever. Forældre var tilfredse side 3

4 Fælles kommunale indsatsområder Den ny sundhedspolitik Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? Vi har haft fokus på følgende områder: Sundhed/idræt og kost. * Fordybelsedage i overbygningen med fokus på sundhed og idræt * Sund kost i alle afdelinger * Udarbejdelse af slikpolitik * Bevægelse og motion i alle klasser * Udeliv og udeundervisning Hvilke handlinger er der foretaget? Sundhed/idræt: Fordybelse: I overbygningen (.+8. årg.) er der afsat en fordybelsesdag i et semester, hvor overskriften er sundhed / Idræt. Bevægelse og Motion: I indskolingen har man, ud over idrætstimerne, i en periode haft Bevægelse og Motion på skoleskemaet Der tages udgangspunkt i, at Børn lærer bedst med hele kroppen Specielt i indskolingen er bevægelse og motion derfor en naturlig del af undervisningen. På mellemtrinet har man i forskellige projektforløb haft fokus på bevægelse og motion, man har bl.a. haft morgenløb på programmet. Udeliv og undervisnining: I årg. bruges hver uge 2 lektioner på Udeliv Målet med timerne er, at eleverne skal ud og bevæge sig på ujævn grund. De skal grovmotorisk udfordres. Endvidere arbejdes der med børnenes sociale kompetencer med fokus på kammeratskab og fællesskab. Der er bl.a. blevet arbejdet med forskellige samarbejdsøvelser. Udelivstimerne foregå fortrinsvis i skoven, på engen og ved stranden. Kost: Skoleboden: Elevrådet har i samarbejde med Boden og Ældrecentret, forsøgt at sammensætte nogle sunde retter, som sælges i skoleboden. Bodens ugentlige menuplan præsenteres på Forældreintra, så forældrene, sammen med deres børn, kan tale om, hvad der skal købes i boden. Der er endvidere sat madplaner op rundt omkring på skolen. 6.klasseeleverne ekspederer på skift i skoleboden. Fælles spisetid: I indskolingen afsættes der fælles tid til at spise madpakker. Dette gøres for at skabe både tid og ro til at få spist. Fællesspisning: I hver klasse i indskolingen og på mellemtrinet sidder lærerne med de første 10 min. af spisepausen og spiser med børnene. Slikpolitik: Der spises ikke slik og drikkes sodavand på Skivehus Skole. Kun ved særlige lejligheder f.eks. til fødselsdage er det tilladt at omgås reglen. Kostpolitik: Skivehus orienterer nye elever og forældre om hvilke forventninger man har til elevernes kost På 1. forældremøde i 1. klasse gives der oplæg om skolens kostpolitik. Efterfølgende udarbejdes fælles forventningspapirer, hvor forældre og lærerne aftaler klassens kostpolitik. Forventningspapirerne revideres på det første forældremøde kommende skoleår. Indikatorer på at målene er nået Sundhed/idræt: Bevægelse og motion: Vi erfarer, at bevægelse og motion som en sammenhængende del af, eller som et afbræk i undervisningen medfører længere koncentration hos børnene. Udeliv: Udeliv er en succes. Det er glade børn, der vender hjem fra turene. Bl.a. samarbejdsøvelserne oplever vi også at kunne høste glæde af i andre fag. Kost: Skoleboden: Rigtig mange elever benytter sig af tilbuddene i skoleboden, specielt overbygningseleverne vælger skolebodens mad frem for det ofte usunde måltid, vi før så, der blev købt hos købmanden. Fællesspisningen har medført at børnene får spist deres madpakker i ro og fred. Slikpolitik: Vi har en oplevelse af, specielt i overbygningen, at vores slikpolitik har resulteret i mere friske og aktive elever i undervisningen. Kostpolitik: forældrene bakker op om de fælles aftaler omkring børnenes kostvaner. Eks: Så at sige alle børn har nu vand med i drikkedunken. Vurdering Det er vigtig at der til stadighed er megen fokus på børns sundhed, kost og motion, som skal foregå i et tæt samarbejde mellem forældre og skole. side 4

5 F. Rammebetingelser Personale Skoleinspektør Viceinspektør Afdelingsledere Souscheflærere SFO-leder USFO-leder Administrativt personale Lærere Heraf lærere i normalklasser Heraf lærere i specialklasser Heraf lærere i modtageklasser Bh.kl.lærere Pædagoger Pædagogmedhjælpere Undervisningsassistenter Teknisk serviceleder Servicemedarbejdere Andet ex. Flexmedarbejdere Antal fuldtidsstillinger Antal personer 32, ,8 3,00 2,00 2 5,5 6 3,49 1,54 6,64 4,81 Elevtal Bh.kl 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Elever i alt Specialklasser Antal elever Antal spor Modtageklasser 28 3 Dansk som andetsprog Antal børn som har fået skoleudsættelse pr. august SFO bh.kl kl. SFO procent af antal mulige børn % Timetal 2012/2013 Klassetrin klasse klasse. 9. klasse Timetal min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt Dansk Humanistiske fag Matematik Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid Samlet Hvor mange af de planlagte timer blev gennemført? Lockout i april % side 5

6 Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Ressource afsat til specialpædagogisk bistand Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) Elevernes fravær Skoleåret 2012/2013 Dage pr. elev 20, ,3 8,4 Nøgletal for specialklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) Elevernes fravær Skoleåret 2012/2013 Dage pr. elev Nøgletal for modtageklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) Elevernes fravær Skoleåret 2012/2013 dage pr. elev 9, ,3 14,2 Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 38,9 % Fysiske rammer Skolebygningernes areal - etage- m² Udearealer m² Andet m² tdl. - Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer - fælleskommunale midler tildelt skolen til uddannelse Skolens kr. tildeling via ressourcetildelingsmodellen 2012/ Timer - yderligere lokale midler forbrugt af skolen til uddannelse 498 Kursusafgift, deltagerbetaling mv. -yderligere lokale midler forbrugt af skolen til udd..200 Sygefravær 2012 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid (Skive Kommunes lønsystem) Skive Kommune (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) Landsgennemsnit (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) 2,8% 2,50% 3,80% Medarbejdere med særlige uddannelsesforløb Læsevejleder Skolebibliotekar Specialcentervejl. AKT-vejleder Antal pt side 6

7 G. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 2013 Obligatoriske fag Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skr. fremstilling Dansk mundtlig Matematik færdigheder Matematik problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi mundtlig Karakter 6,35 6,03 6,2 6,43 6,92 5,44 8,6 6,85 Antal elever på særlige prøvevilkår 4 Udtræksfag Geografi Biologi Matematik - mundtlig Engelsk skriftlig Tysk/fransk - mundtlig Tysk/fransk - skriftlig Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Karakter 5,2,23,14 5,90 Antal elever på særlige prøvevilkår 3 4 5,69,04 1 Frivillige fag Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Elevers valg efter 9. kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. 10. kl. HG SOSU HTX-STX- Andet EUD-TEK HHX-HF 2011/ % 0% 33% 4% 2012/2013 0% 3% 25% 2% Landsgns. 48% % 41% 4% side

8 2011/ /2013 Landsgns kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. Andet Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Skolen har modtageklasser og integrerede elever. Der er et lavt antal tosprogede på skolen og alle er velintegrerede, den enkeltes personlige omstændigheder taget i betragtning. Generelt betragtes og behandles de tosprogede elever som alle andre elever, idet deres resultater er sammenhængende med de samme faktorer, som gælder for dansktalende børn. Faktorer som alder ved ankomst til Danmark og familiens øvrige integrationsniveau har også en stor betydning, og ligeledes har elevens kulturelle opfattelse og forståelse af skole og læring en indvirkning. Set under et er det skolens opfattelse, at elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig fuldt tilfredsstillende i forhold til deres individuelle forudsætninger Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Skolebestyrelsen ved Skivehus Skole har været inddraget i processen med virksomhedsplanen/ kvalitetsrapporten. Bestyrelsen er enig i rapportens formuleringer og kan tiltræde dens indhold. Afleveringsfrist 15. juni 2013 Skoleleder: Skolebestyrelsesformand: Annette Bak-Pedersen Lene Raae Søndergaard side 8