Københavns Kommune har en unik mulighed for at implementere skolereformen et indspil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns Kommune har en unik mulighed for at implementere skolereformen et indspil"

Transkript

1 MDI Enghavevej 31, København V Tlf Københavns Kommune har en unik mulighed for at implementere skolereformen et indspil Til Borgerrepræsentationen, Københavns Kommune København d. 24. juni 2013 Med afsæt i forliget om folkeskolereformen d. 7. juni, står kommunen nu overfor at skulle implementere en skolereform, som taler ind i det stærke samarbejde og den samtænkning der har fundet sted skoler og fritidshjem/klubber imellem, igennem en 10årig periode. Det er ambitiøse og visionære politikere i København der har haft ambitionen om at lærer og pædagogfagligt samarbejde i et ligeværdigt samspil, skaber et fælles og bedste fokus på barnets trivsel, udvikling og læring. Der har derfor været afsat penge til indsatsen og der er lagt rigtig mange lokale kræfter i at udvikle og etablere stærke samarbejdsrelationer. Samtænkning stærkt samarbejde Gennem de 10 år samtænkningsprojektet har kørt, har vi kun hørt enige udtalelser uanset om de er fra skole, fritidshjem eller forældre om, hvorfor det er lykkedes godt mange steder at etablere et berigende samarbejde mellem fritidshjem/klub og skole. Det skyldes, at grundlaget for samarbejdet udspringer af en formaliseret ligeværdighed mellem parterne. Det er derfor meget centralt, at man i København udmønter den ny skolereform, så man også fremover bygger samarbejdet mellem skoleleder og fritidshjem/fritidsklub leder på et ligeværdigt samarbejde fx i et partnerskab. Det vil sikre blikket for hinandens faglighed, viden og praksis og det er herigennem børnene vil komme til at profitere allermest af en skole, som skal noget andet end det vi kender i dag. Vide rammer for lokal udmøntning i kommunen MDI hæfter sig positivt ved aftaletekstens formuleringer om, at kommunerne får lokal frihed og fleksibilitet til at tilrettelægge den understøttende undervisning, hvor særligt den pædagogfaglige dimension er tænkt ind. MDI har d. 12. juni 2013 haft en dialogcafe med Troels Ravn fra folketinget og MDI s medlemsinstitutioner, hvor Troels Ravn også udtrykte stor forståelse og lydhørhed for det særlige udviklingsforløb i København, som ikke må rulles tilbage med en reform der forankrer ansvaret for samtænkningen hos skolelederen, men må basere sig på ligeværdighed og videreudvikling af det der allerede sker i dag. Øget chancelighed og inklusion i et ligeværdigt samarbejde Et af de væsentlige elementer i reformen er udvikling af flere og differentierede læringsformer, som kan styrke såvel de stærke som de svageste børn og øge inklusion. Det vil derfor være oplagt at bygge videre på de gode erfaringer fra samtænkningen i København, hvor der med de anderledes fysiske rum og rammer, der er i fritidshjem/klub, kan støttes op om de svagest stillede børn. De anderledes læringsrum og former, der er udviklet, og hvor fx lærere og pædagoger er i fritidshjemmet sammen i stedet for skolen, er til gavn for de børn, som har svært ved de traditionelt mere

2 snævre former i skolen. Set i et børneperspektiv er det meget vigtigt at bevare og videreudvikle dette ligeværdige samarbejde mellem lærere og pædagoger. Særligt i forhold til at nå målet om at øge elevernes trivsel. Helhed i dagen ikke blot i skolen I det styrkede fokus på trivsel og udvikling i folkeskolen, må man ikke slække ambitionen og fokus på børnenes fritidsliv. Dels er det vigtigt at værne om børnenes fritid og være tydelige på vigtigheden af den kvalitet som børnene beriges med i FRItiden i timerne inden skoletiden og efter skoletiden, selvom den er blevet indskrænket. Dels er det vigtigt at det giver mening for forældre, således at de fortsat kan se værdien og viljen til at betale for en reduceret fritidshjem eller klubtid. En ambitiøs skolereform må ikke resultere i uambitiøse fritidstilbud med det resultat at børnene hænger på gaden fra kl. 15 om eftermiddagen og ikke bliver set og hørt som de i dag gør i det frieinstitutionsliv. Med f.eks. et intensiveret SSParbejde til følge. Det kalder på en ligeværdighed mellem skoletid og fritid, mellem skoleleder og fritidsleder. Skolereformen set i lyset af organiseringen på daginstitutions og fritidshjemområdet Endelig vil en eventuel påtænkt omlægning af fritidshjem og klubber til organisatorisk at høre under skolen uanset om fritidshjemmene er kommunale eller selvejende betyde en opbrydning i det andet store projekt i kommunen, nemlig etableringen af klynger, forpligtende netværk og partnerskaber gennem de sidste 3 år. Her ser MDI at de forpligtende netværk har haft en stor effekt på udveksling af faglighed, sparring og styrket ledelse, som institutionerne har profiteret rigtig meget af og som tilsvarende kan skabe effekt og videreudvikle relationen mellem skole og frit/klub. Benyt forældreengagementet Skolereformen lægger op til en øget interaktion og et bedre samspil med lokale aktører. Den selvejendes institution er i sin konstruktion forankret hos forældrene, som har den overordnede ledelses og udviklingskompetence. Med de lokale forældre der er engagerede og medskabere af det selvejendes institutionsliv, vil der også være mulighed for at trække lokalsamfundet og de lokale ressourcer ind i institutions og skolelivet, på en anden måde end vi kender i dag. Det er en god og interessant platform at forankre og videreudvikle skolen og fritidslivet på, i et lokalområde med involvering af de lokale aktive kræfter. MDI finder det derfor vigtigt at: fritidshjem og klubber fortsætter med selvstændig ledelsesfunktion og forældrebestyrelser, således at den pædagogiske faglighed får en ledelsesmæssig tydelighed. Gerne udbygget med understøttende funktioner i forhold til det tværfaglige samarbejde med andre offentlige aktører og relationsarbejdet med forældre og lokalsamfund kommunen giver mulighed for lokalt at kunne indgå forpligtende partnerskaber skole og fritidshjem/klub imellem, således at helheden og det tværfaglige samarbejde får bedst mulige betingelser til gavn for børnene, både i skoletiden og i morgen og seneftermiddagstimerne midler afsat til kompetenceudvikling af ledere understøtter viden om og forståelse for tværfaglighedens vigtighed og hinandens viden og praksis klubber og fritidshjem skal kunne tiltrække stærke faglige pædagogkræfter og dermed også tilbyde ansættelser i form af fuldtidsstillinger. For at det kan ske, er det vigtigt at fastholde pædagogstillinger i regi af klub og fritidshjemmene og så med mulighed for at skolen rekrutterer pædagogtimer fra fritidshjem og klubber, hvor fritidshjem/klubberne har ansættelsesforholdet og det faglige udviklingsansvar og i samarbejde med skolen sikrer et godt tværfagligt samarbejde 2

3 MDI mener, at der i København er udviklet et unikt forarbejde med samtænkningen, som der bør bygges videre på i udmøntningen af den nye folkeskolereform i København for børnenes skyld. Vedlagt et par eksempler fra praksis omkring arbejdet med samtænkningen og tværfagligheden. Anders Zorck Direktør Kirsten Birk Olsen Organisationskonsulent cc.: Administrerende direktør Else Sommer Direktør Tobias Børner Stax Ressourcedirektør Steen Enemark Kildesgaard Stabschef Thomas Berlin Hovmand Kapacitetsstyring, Kontorchef Henriette Bjørn Nielsen Områdechefer Københavns Forældreorganisation, KFO BUPL, Hovedstaden LFS Selvejende fritidshjem og klubber i Københavns Kommune Paraplyorganisationen FRIE Børneringen Danske Daginstitutioner 3

4 Fritidsklub Hjørnet, Præstekær Brønshøj Netværket: Den røde tråd Beretning om arbejdet fra samtænkningen fra pædaogerne: Vi prioriterer tiden til at indfange og se det hele barn her i klubben. Ud fra denne forståelse går vi ind i samarbejdet med skolen, hvor vi ser problemer eller vanskelligheder. F.eks. har vi en dreng på 12 år, som er omgænger i skolen, hvor vi har oplevet at han mistrives og var modløs. Han fortalte selv, at han blev mobbet af sine gamle klassekammerater. Vi etablerede kontakt med forældre og klasselærer, og etablerede et særligt samarbejde og fokus på drengens trivsel, samt lagde resurser ind i den gamle klasse for at arbejde med mobning og styrkelse af fællesskabet. Vi er ventil for mange af børnenes problemer: F.eks. En 10 årig dreng kommer I klub en dag og spontant fortæller, at han kan lide at komme i klub, fordi man her kan få ordnet de konflikter der har været i løbet af skoledagen. Klubben fungerer som et frirum, hvor man også kan læsse af og hvor problemerne kan prioriteres og handles på. Netop derfor mener vi, at vi er med til at styrke børnenes udvikling og trivsel, særligt i form af vores styrkede samarbejde med skolen. Vi er opmærksomme på vores status som rollemodeller og kulturbærere, og oplever at disse kompetencer er til stor nytte i samarbejdet med skole især omkring det enkelte barn og børnene imellem. Vi pædagoger ser en stor resurse i at arbejde hele vejen rundt om barnet. Vores omdrejningspunkt er, at arbejde med barnet/børnegruppens sociale kompetencer. Vi ser en stor vigtighed i dette, da vi oplever at børn der ikke fungerer socialt eller mistrives, ikke formår at få en fornuftig skolegang. 4

5 Adventskirkens børnegaard, Randbøllen Vanløse Netværk ME5 Beretning om arbejdet med samtænkningen fra pædagoger og leder: Vi har haft samtænkning nu i 10 år. Fritidshjemmet deltager i skolen, har haft 200 timer i 0. Klasse og 80 timer i Klasse. Klubben har deltaget i forældremøder, møder med lærerne hvor der har været behov, og lavet fælles strategier for de enkelte grupper (piger, drenge eller hele klassen) På det administrative plan har vi et udvalg bestående af en ledelsesrepræsentant og medarbejderrepræsentant for hver institution. Det udvalg har stået for den overordnede planlægning og andre ad hoc opgaver. Alle der deltager i samtænkning samles hvert år i maj, hvor vi holder fælles oplæg og planlægning, derefter er det i hver klasse den enkelte lærer og pædagog, der selv har fundet ud af hvad klassens behov er og har planlagt forløb ud fra det. Da der i forbindelse med lærernes ændrede arbejdstid, blev fjernet timer til forberedelse i samtænkning, valgte skolen, at prioritere et timetal til de lærere der havde Klasse, således at der stadig er timer til fælles forberedelse og planlægning. Vi har på fritidshjemmene i skoleåret 13/14 også valgt, at fortsætte efter den kendte model, selvom der i det stærke samarbejde ikke direkte lægges op til at pædagogerne deltager i skolearbejdet. Vi har så mange gode oplevelser og erfaringer med samarbejdet at det vil være forkert at stoppe. Der har været mange forskellige forløb, alle med fokus på det sociale liv i klassen og bevægelse. Der har været længere forløb, som er mundet ud i teaterforestilling, musik mm. Der har været deltagelse i klassens tid, hvor fokus har været på trivsel, sprog mm og der har været deltagelse på ture og i fleksuger. En fast tilbagevendende tradition har været fastelavn. Her har vi sammen med lærerne lavet arrangement på institutionerne, således at børnene ikke har skullet forholde sig både til fastelavn i skoletiden og derefter på frit. Vi har i det skoleår der er gået bl.a. deltaget i klassens tid i 3. klasse. Der har i disse timer været fokus på hvordan børnene interagerer med hinanden, deres sprog mm. Ved at der både har været lærer og pædagog tilsted i disse timer, har der været en rød tråd til det arbejde vi så har arbejdet videre med i skolen og på institutionen. Børnene har mærket, at vi arbejder sammen og har et fællesskab omkring gruppens trivsel og vi er fælles om at få gruppen til at blive velfungerende. 5

6 Skt. Johannes gaarden Nørrebro Netværket: Pro4N Praksis fortællinger fra fritidshjemmet i forhold til stærkt samarbejde Vi arbejder med børnenes sociale liv, og samarbejder med lærerne i forhold til at generere trivsel i klasserne. Konkret havde vi en gruppe piger i anden klasse der sidste år fungerede dårligt sammen i skolen. Efter nogle samtaler med lærerne, forældrene og pigerne iværksatte vi et projekt på fritidshjemmet, hvor vi understøttede pigernes læring i forhold til at respektere hinanden og i forhold til at se andre sider af hinanden end de fastlåste roller de ser dem selv og hinanden i, til dagligt i skolen. Pigerne har i dag et bedre samarbejde og selvom de stadig har konflikter nu og da, bliver det ikke så voldsomt, og pigerne kommer selv til personalet på fritidshjemmet og beder om hjælp. Klasselæreren gør brug af nogle sociale spilleregler i skolen, som pigerne har været med til at definere på fritidshjemmet. Styrker fra klubben i forhold til praksis fortællinger. Vi ser generelt vores faglig styrke i, at vi arbejder fleksibelt og helhedsorienteret med barnet i centrum, og bestræber os på at arbejde med mange udviklingsveje. F.eks. har vi en pædagog som dagligt deltager på skolen, hvor hun spiser med en pige der lider af anoreksi. Vi har i flere omgange taget hånd om børn, der af den ene eller anden årsag, ikke har et skoletilbud. I øjeblikket modtager vi om formiddagen en dreng uden et skoletilbud, og øver dansklæsning og praktiske færdigheder, for aktivt at fastholde ham i en læringsbaseret rytme, og agere forebyggende i forhold til en ellers passiv stilstand. Vi har lige afholdt netværksmøde med forældre og klasselærer, i forbindelse med et barn der mistrives, og aftalt en fælles handleplan. 6

7 Præstekær Fritidshjem Brønshøj Netværk: Den røde tråd En beretning fra en pædagog om det gode samarbejde mellem pædagoger og lærere I det enkelte skoleår var der for de forskellige årgange i indskolingen nedsat nogle teams, som bestod af lærerne fra klasserne og pædagogerne på fritidshjemmene. På 2. årgang var vi tre lærere fra hver klasse på årgangen, tre pædagoger fra to forskellige tilknyttede fritidshjem. Inden skoleåret startede mødtes årgangens team, hvor vi i fællesskab fik drøftet hvilken slags børnegruppe der var både i de enkelte klasser samt på hele årgangen. Da vi i grove træk havde talt omkring børnegruppen fandt vi ud af et fælles tema/ fokuspunkt, for skoleårets tværfaglige projekter. Vi var enige om at projekterne på lige fod både skulle indeholde det sociale som det faglige aspekt. Vi aftalte at vi ville have fokus på børnenes trivsel, adfærd og relationer med hinanden både i klasserne og på hele årgangen. Vi fik afstemt forventningerne til hinanden i forhold til planlægning, handling og evaluering, så både pædagoger og lærere fungerer på lige fod. Ideer og forslag omkring projektforløb var hermed muligt for alle. Vi var gode til at se begge professioners kompetencer og styrker samt de gode fysiske rammer, som fritidshjemmet har. Værkstederne foregik både på skolen og på fritidshjemmene. På skolen var der lavet et værksted, hvor børnene skulle bage boller. Her skulle de samarbejde om at måle ingredienser af til dejen, hvor de sammen skulle støtte hinanden i at læse opskrift samt regne og tælle sammen. Et andet værksted forgik på det ene fritidshjem, hvor børnene skulle lave forskellige samarbejdsøvelser som f.eks. forhindringsbane og gætte gåder. Her skulle børnene overvejende bruge og øve deres kommunikation med hinanden. Det tredje værksted foregik på det andet fritidshjem, hvor børnene to og to skulle massere hinanden på skift. Formålet var at hvert barn fik en fornemmelse af deres egen grænse i forhold til berøring og af hvordan andre reagerer. Efter massagen skulle børnene i fælles fora med hinanden snakke om hvad der var behagligt, ubehageligt og hvad der kunne være grænseoverskridende. Sidste dag i ugen mødtes alle børn, pædagoger og lærere på årgangen hvor de bagte boller blev spist og der blev leget ude i det gode vejr. 7

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Uddannelsesudvalget behandlede den 3. marts 2014 en sag om organisering af fritidstilbuddene i forlængelse af folkeskolereformen.

Uddannelsesudvalget behandlede den 3. marts 2014 en sag om organisering af fritidstilbuddene i forlængelse af folkeskolereformen. NOTAT Oplæg til videreudvikling af samarbejde mellem skoler og fritidstilbud i Sørbymagle, Slots Bjergby, Flakkebjerg og Dalmose Center for Dagtilbud Maj-Britt Thy mathy@slagelse.dk 12. april 2015 Baggrund

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Paraplyorganisationen MDI s høringssvar på Fremtidens Fritidstilbud

Paraplyorganisationen MDI s høringssvar på Fremtidens Fritidstilbud Paraplyorganisationen MDI s høringssvar på Fremtidens Fritidstilbud MDI februar 2015 MDI Enghavevej 31, 1 1674 København V Tlf. 3324 8100 info@mdi.dk www.mdi.dk Børne og Ungdomsudvalget har sendt forslag

Læs mere

Business case. Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk

Business case. Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk Business case Projekttitel Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk Skolebestyrelse, forældrebestyrelse, A-med i skolen og på Puk samt ledelse på Puk og Hornbæk Skole, ønsker en ny organisering,

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Organisering af fremtidens skolereform og fritidstilbud

Organisering af fremtidens skolereform og fritidstilbud Juni 2014 Organisering af fremtidens skolereform og fritidstilbud 4 prakisfortællinger om stærkt samarbejde i Københavns kommune Frie Børnehaver og fritidshjem MDI Børneringen Danske Daginstitutioner DLO

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag 23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ----------------------------------------

Læs mere

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper www.trivselsgrupper.dk Trivsel er, når alle er med Forældresamarbejdet i en klasse er, når man skaber rammen for at alle forældrene i klassen samarbejder

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

NOTAT. Bilag 1. Center for Dagtilbud og Skoler

NOTAT. Bilag 1. Center for Dagtilbud og Skoler NOTAT Bilag 1 Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsbeh. Morten Colsted Udviklingskonsulent Tlf. 49 28 27 79 mobil: 25 31 27 79 mco37@helsingor.dk

Læs mere

SKOLEREFORM forældreinfo

SKOLEREFORM forældreinfo SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde

Læs mere

Provstegårdskolen. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn.

Provstegårdskolen. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn. Provstegårdskolen Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Provstegårdskolen I Den Sammenhængende Skoledag handler det om at skabe helhed

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Projekt Gjessøs Børn

Projekt Gjessøs Børn Projekt Gjessøs Børn Et samarbejde mellem Gjessø Børnehave, Gjessø Skole, fritidsdelen og alle forældrene. Slides nr. 1-20 beskriver det overordnede projekt Gjessøs Børn. Slides nr. 20-30 handler om Børneklassen

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole Den nationale Folkeskolereform Dragør kommunes sigtelinjer for Dragør kommunes skolevæsen indgår fint i den nye nationale skolereform, der

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Center for Skoler og Dagtilbud December 2013 Forord Verden i dag er i konstant udvikling og forandring. Der stilles højere og anderledes

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Ny institutionsstruktur

Ny institutionsstruktur Ny institutionsstruktur KL-konference om de nye fritidstilbud 26. februar 2015 Gitte Lohse Områdechef BUF Nørrebro-Bispebjerg 1 Børne- og Ungdomsforvaltningens organisering Den nuværende fritidsstruktur

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010.

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Antimobbepolitik på Kirkeby Skole. Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Det er ved lov besluttet at alle skoler skal have en handleplan mod mobning. På

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx 2014. 1.0 Indledning Formålet med mål- og indholdsbeskrivelsen for SFO og klub er at beskrive

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Trivsel på Gl. Rye Skole og i Bison

Trivsel på Gl. Rye Skole og i Bison Trivsel på Gl. Rye Skole og i Bison TRIVSEL OG TRYGHED På Gl. Rye Skole og i Bison stræber vi helt overordnet efter: Alle børn trives og er trygge i deres hverdag. I Gl. Rye er daginstitutionen og skolen

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Børne-og Ungeudvalget har slut maj og start juni afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne i Midt, Nord og Syd om Greves fremtidige skolestruktur.

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære 1 KÆRE FORÆLDRE Frederikssund Klubberne er meget andet og mere end et traditionelt fritidstilbud. Klubben spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Den røde tråd Strategiplan (senest rev )

Den røde tråd Strategiplan (senest rev ) Den røde tråd Strategiplan 2016-2019 (senest rev. 10.01.2017) Indledning... 2 Grundlag... 2 Strategiplanens tilblivelse... 3 Strategiplanen opererer med følgende hovedelementer:... 3 Fra vision til virkelighed...

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Kære forældre på Spurvelundskolen

Kære forældre på Spurvelundskolen Kære forældre på Spurvelundskolen Så er Spurvelundskolen klar til Den Sammenhængende Skoledag pr. 1. august 2013. Derfor har vi sammensat denne skrivelse, hvori vi vil fortælle jer, hvordan jeres barns

Læs mere