Skoleplan. Gammel Hasseris Skole

Transkript

1 Skoleplan Gammel Hasseris Skole Side 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Værdigrundlag... 3 Målsætning... 3 Skolebeskrivelse... 4 Status på indsatsområder fra sidste skoleplansperiode Status på evaluering... 7 Status på trivsel... 7 Status på sundhed... 7 Status på nye tiltag i dussen skolens fritidsdel... 8 Status på tiltag i ledelsen... 8 Status på fysiske rammer... 8 Status på skoleudviklingsprojekt... 9 Indsatsområder i Indsatsområde: trivsel Indsatsområde: Inklusion Indsatsområde: Pædagogisk IT Indsatsområde: Ungeindsatsen Indsatsområde: Læsning Side 2

3 Værdigrundlag Vi har på Gl. Hasseris Skole i skoleåret 2010/2011 arbejdet dynamisk for at skabe et nyt værdigrundlag med tilhørende målsætning. Det har været en engageret og positiv proces med megen energi og debat, som nu er udmøntet i nedenstående, men som også løbende kan ændres i takt med at skolen udvikler sig. Den næste del af processen vil være at skolebestyrelsen i samspil med lærere og pædagoger redigerer og nytænker principper, som understøtter værdi- og målsætning På Gl. Hasseris Skole skal vi give børnene mulighed for at udvikle sig til selvstændige og livsduelige mennesker, der aktivt kan indgå i et demokratisk samfund i stadig forandring. 1. På Gl. Hasseris skole lægger vi vægt på trivsel, tryghed, ligeværd og fællesskab. 2. På Gl. Hasseris Skole er det værdifuldt, at børnene bliver optimalt fagligt udfordret. 3. På Gl. Hasseris Skole er det værdifuldt, at de faglige, sociale og personlige kompetencer supplerer hinanden. 4. På Gl. Hasseris Skole lægges der op til ansvarlighed og medindfydelse. Målsætning Til hvert punkt i værdigrundlaget har vi følgende målsætninger: På Gl. Hasseris skole lægger vi vægt på trivsel, tryghed, ligeværd og fællesskab Det betyder at: skolen skal være et trygt lære- og værested der arbejdes med børnenes sociale læring og udvikling gennem hele skoleforløbet de fysiske rammer i størst muligt omfang skal give mulighed for ro og fordybelse, samt fysiske og kreative udfoldelser omgangstonen er respektfuld og sproget ordentligt der stilles positive og realistiske forventninger til børnene det forventes, at børnene er aktive, engagerede, ansvarlige, undervisningsparate og i stand til at deltage i et forpligtende fællesskab børnene skal opleve sig selv som naturlige og værdifulde deltagere i såvel det faglige som det sociale fællesskab Side 3

4 På Gl. Hasseris Skole er det værdifuldt, at børnene bliver optimalt fagligt udfordret. Det betyder at: der stilles tydelige og forståelige læringsmål undervisningsindholdet bør opleves meningsfyldt pædagogisk IT er en integreret del af undervisningen undervisningen målrettes børnenes forskellige niveauer at undervisningen løbende evalueres På Gl. Hasseris Skole er det værdifuldt, at den faglige, sociale og personlige kompetence supplerer hinanden. Det betyder at: vi arbejder ud fra forskellige pædagogiske strategier med henblik på at sætte elevernes egen aktiviteter og læring i fokus vi lægger op til børnenes ansvarlighed og en forventning om, at de tager ansvar vi lægger op til, at alle børn tager medansvar og bidrager til gruppens læring vi lægger op til samarbejde mellem børnene og med børnene undervisningen skal være afvekslende, og at der skal tages udgangspunkt i børnenes forskellige behov På Gl. Hasseris Skole lægges der op til ansvarlighed og medindflydelse Det betyder at: eleverne får medindflydelse i undervisningen på det niveau, de er klar til det, og hvor det er muligt eleverne får medindflydelse gennem elevråd, skolebestyrelse og relevante udvalg det forventes, at eleverne er aktive, engagerede og ansvarlige forældrene forventes at støtte op om at eleverne tager ansvar Skolebeskrivelse Gl. Hasseris skole er beliggende på Mester Eriks Vej 57, 9000 Aalborg, ca. 4 km sydvest for Aalborg centrum. Skolen blev indviet i 1911 og er udbygget i flere omgange. Skolen har 750 elever fordelt på børnehaveklasser til og med 9. klasser. Skolen er henholdsvis 3 og 4 sporet. Indskoling og dus Vi har lokalefællesskab mellem skole og Dus (fritidsordning). Det fik vi etableret i 2009 i forbindelse med en gennemgribende renovering. Det betyder, at der er et tæt samarbejde imellem lærere og pædagoger, og hver klasse har en kontaktpædagog, som også er med i en del af undervisningen Side 4

5 Dussen er opdelt i årgange og har samtidig værksteder på tværs af årgangene, så børnene kan være sammen på tværs af alder. For børnene i kl. er der et fritidstilbud i form af en DUS-II ordning, som er placeret på Mester Eriks Vej overfor skolen i en dejlig nybygning, hvor også Ungdomsklubben er hjemmehørende om aftenen. Idræt og udenomsfaciliteter Skolens idrætsfaciliteter udgøres af en mindre gymnastiksal og lån af den tæt ved liggende KFUM-hal. Idrætsundervisningens udeområde er dels KFUM-hallens sportsbaner og dels skolens sportsplads øst for skolen, hvor der også findes et atletikområde. Skolen er placeret midt i et villakvarter med en enkelt og lille tilkørselsvej. Der er mange udearealer både i form af legepladser og grønne områder. Skolen har en stor sportsplads, som også bruges som legeområde. Desuden er der i områderne en multiboldbane og naturlegeplads. Musiklivet Kulturskolen (Ålborg Kommunes musik- og billedskole ) har på Gl. Hasseris skole en meget stor afdeling. Der er på Gl. Hasseris skole ca. 500 elever, som går til musik, billedskole og drama. De fleste af skolens musiklærere har en del af deres arbejdstid placeret i Kulturskolen. Dette giver naturligt skolen et rigt musikliv, hvor Kulturskolen og skolens obligatoriske musikundervisning samt valghold i dagligdagen supplerer hinanden. Skolen har nogle flotte fysiske rammer til musiklivet, vi har tre store dejlige musiklokaler og tilhørende øverum Skolen har også et skolekor. Ungdomsskole/klub Der oprettes hvert år ungdomsskolehold på skolen, og en af skolens lærere er kontaktperson til Ungdomsskolen. Ungdomsklubben er for 14 til 18 årige, og den har lokalefællesskab med DUS II i den dejlige nybygning på den modsatte side af Mester Eriks Vej. Lejrskole Der afholdes lejrskole i 8. klasserne. Skolen er medejer af Hasserisskolernes lejrhytte, som er beliggende ved Hals. Alle klasser er flere gange i skoleforløbet på tur til Halshytten. Skolen har en lærerrepræsentant i Halshyttens bestyrelse. Hasserisskolerne er: Sofiendalskolen, Stolpedalskolen, Kærbyskolen og Gl. Hasseris skole. Skolebestyrelse Skolebestyrelsen består af 7 forældrevalgte medlemmer, 2 medarbejderrepræsentanter, 2 elever, skoleleder, viceskoleleder og dusleder. Der afholdes møder i bestyrelsen 10 gange pr. skoleår. Pædagogisk Læringscenter Skolens Pædagogiske Læringscenter er både en funktion og et lokale. Funktionen varetages af 5 ressourcepersoner med forskellige kompetencer og 3 skolebibliotekarer. Hvert år udarbejder teamet kursusforløb for skolens lærere og undervisningsforløb for klasser. Forløbene understøtter skolens medielæseplan. Personalet i Side 5

6 PSC opdateres gennem kurser og sidemandslæring. Skolens lærere har mulighed for at foreslå relevante aktiviteter. Lokalet er et skolebibliotek udstyret med skøn- og faglitteratur, optage- og afspilningsudstyr til lyd og i alt 52 elevarbejdspladser. Endvidere vil skolebiblioteket medvirke til at fremme elevernes alsidige udvikling ved at stimulere deres lære- og læselyst. Derfor skal skolebiblioteket både fysisk og psykisk være et rart og inspirerende læringssted. Der er skiftende udstillinger af elevarbejder eller arrangeret af skolebibliotekarerne. Skolebiblioteket er hver dag fra 8.00 til bemandet af lærere, som har taget eller er i færd med at tage skolebibliotekar-uddannelsen. Kompetencecenter Skolen har et meget velfungerende kompetencecenter. Der er tilknyttet 8 personer, en psykolog og skolelederen. Der er to koordinatorer på kompetencecenteret, og alle årgange har en lærer fra kompetencecenteret tilknyttet, som kan indkaldes til rådgivning på teammøder. Kompetencecenteret tilbyder forebyggende, foregribende og indgribende hjælp. Desuden er der i kompetencecenteret en trivselsperson på fuld tid, som man kan læse mere om under temaet Trivsel. Der arbejdes meget med det forebyggende arbejde på skolen, og når det bliver nødvendigt med personlig hjælp til et barn, foregår det primært i klassen. Man kan læse meget mere om kompetencecenteret på hjemmesiden under KPC. Dussen har afsat 400 lektioner til social pædagogisk indsats i kompetencecenteret. Lektionerne er fordelt på faste pædagoger. Hjemmeside Skolens hjemmeside har adressen Her kan man bl.a. se bestyrelsesreferater, principper, nyheder, praktiske informationer, skemaer og skoleplan. Desuden findes der fotoalbum fra skolens liv. Informationen om Dussen findes også på skolens hjemmeside. Her kan man bl.a. læse indholdsplaner og anden information, der findes om Dussen. ForældreIntra ForældreIntra er skolens eneste skriftlige kommunikationssystem. Her har vi mulighed for den direkte kommunikation både mellem forældre og lærere/pædagoger og mellem forældre. Forældreintra erstatter ikke den personlige kontakt mellem skole og hjem. PersonaleIntra Al medarbejderinformation findes på skolens IntraNet, både i forhold til dagens hændelser, principper, retningslinier og øvrige informationer. ElevIntra Vi arbejder på at udbrede brugen af ElevIntra, som er et kommunikationsredskab mellem lærere og elever fra klasse. Side 6

7 Status på indsatsområder fra sidste skoleplansperiode Status på evaluering Der er i Samarbejdsudvalget vedtaget retningslinier omkring indholdet i teamsamarbejde, som kaldes Det gode samarbejde, hvor evaluering af eleverne s faglige læring og trivsel er del. Dette er gældende både i skole og dus. Da vi i skoleåret har arbejdet med værdi- og målsætning er princippet for evaluering udskudt til skoleåret Der er desuden etableret en Elevhåndteringsplan, ses på skoleporten, som benyttes som guide, hvis elever har faglige eller trivselsmæssige udfordringer. Der afholdes elevsamtaler, og der er etableret skabeloner, som kan bruges som inspiration til indhold og form på elevsamtaler. Status på trivsel Venskabsklasseordning. Alle klasser har venskabsklasser, og skolen afholder hvert år i efteråret en venskabsklassedag. Derudover har venskabsklasserne kontakt med hinanden i forbindelse med undervisningen, juleklippedagen og i frikvartererne i løbet af året Legepladspatrulje. Hvert år udvælges og uddannes der på 6. årgang en legepladspatrulje, som i 10 pausen kan sætte lege i gang for de mindre elever, eller blot tale med dem, hvis det er det, de har behov for Faste oprydningsdage. Der etableres mindst en gang om året oprydningsdag, hvor klasser får bestemte områder, de skal rydde op i. Derudover arrangeres dette efter behov. Status på sundhed Der skulle etableres bedre aktivitetsmuligheder i udeområderne. Dette er ikke sket. Der har været planer om etablering legepladsredskaber og en multibane mere, men begge dele er strandet, da det har været for økonomisk omkostningsfuldt til at skolens budget kunne finansiere tiltagene. Sundere kosttilbud i skoleboden. Der er indkøbt en salatbar til boden. Den fungerer godt og er meget populær, især for eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen. Mere bevægelse i undervisningen. Der er ikke lavet noget systematisk omkring dette punkt. Der er dog i udviklingen af undervisningen og med inddragelse af Dynamiske Projekttilgang og Koorperativ Learning flere elementer af bevægelse i undervisningen. Status omkring inddragelse af Informationsteknologi Der er etableret trådløst netværk overalt på skolen Der er indkøbt mange bærbare computere, men der er samtidig også en del computere, som har skullet fornyes. Vores antal af computere er derfor stadig ikke tilstrækkelig. Elever på mellemtrinet og i udskolingen har mulighed for at leje skabe, så de kan låse deres medbragte computere inde. Eleverne har gode muligheder for at koble deres egne computere på skolens netværk. Side 7

8 Der er blevet etableret arbejdsrum for både lærere og pædagoger, hvori der er computere dog i begrænset mængde. Vi mangler at gøre status på, om den pædagogiske IT-vejledning har den rigtige form. Der er afholdt kurser i brug af elevintra både for elever og lærere og brugen heraf er i en god udvikling. Status på nye tiltag i dussen skolens fritidsdel Omstruktureringen er gennemført. Strukturen har været evalueret undervejs og justeret på baggrund heraf. Der er fra sommeren 2011 indført en omorganisering af dussen, så det er blevet muligt for lærere og kontaktpædagoger at mødes en gang om ugen. Ligeledes er kontaktpædagogerne med til alle afdelingsmøder i indskolingen, hvilket fremmer det gode samarbejde og helheden i børnenes hverdag. Status på tiltag i ledelsen Den ændrede ledelsesstruktur, hvor dusleder skulle være afdelingsleder for dus og indskolingen, viceskolelederen skulle være afdelingsleder for mellemtrinet, afdelingslederen skulle være leder for udskolingen og skolelederen den overordnede ledere, blev gennemført i På grund af besparelser på ledelsestiden i dussen måtte vi ændre dette således at skolelederen overtog ledelsen af indskolingen i Derefter mistede skolen resurser på baggrund af en ny kommunal timetildelingsmodel, herunder ledelsestid. Det betyder at afdelingslederen har måttet påtage sig en del undervisning, som igen har foranlediget en omstrukturering af administrative ledelsesopgaver i Derfor har det ikke været muligt at gennemføre en lokal evaluering af ledelsesstrukturen. Der har dog været gennemført en kommunal ledelsesevaluering for hver skole. Denne evaluering viser en generel trivsel og engagement blandt personalet. I evalueringen af afdelingsstrukturen fremkommer der tilfredshed med denne. Der er fortsat fokus på at bevare den gennemgående linie for hele skolen og skabe pædagogiske debatter på tværs af afdelingerne. Dette sikres ved fælles lærermøder og pædagogiske dage. Status på fysiske rammer Efter ombygningen af indskoling/dus er lokalerne taget i brug, og det fungerer godt med de fleksible læringsmiljøer. Dog er der stadig mulighed for at benytte værkstederne mere i undervisningen samt klasserummene mere i fritidsdelen. Der er mulighed for at afholde teammøder i mellemtrinet og udskolingen i afdelingens personalerum. Indskolingen kan ikke holde afdelingsmøde i deres lokale, som er for lille, og afholder derfor møder i håndarbejdslokalet. Det er ikke lykkedes skolen at komme på den kommunale investeringsplan for de kommende tre år. De begrænsede arealer, som er til rådighed er blevet bedre udnyttet. Der er opsat flere væghængte borde, og der er indrettet en bib zone, omfattende biblioteket, inddragelse af gangområdet og et multimedierum. Alle tingene er velfungerende og meget benyttede. Det har ikke været muligt at frigøre gymnastiksalen til samlings- og aktivitetsrum. Den ekstra KFUM hal har ikke forbedret idrætssituationen og gymnastiksalen må fortsat benyttes i idrætsundervisningen. Side 8

9 Status på skoleudviklingsprojekt Målsætningen for skoleudviklingsprojektet er skrevet ind i skolens målsætning Mindst en af fordybelsesugerne skal organiseres efter den dynamiske projekttilgangmetode, og den indgår som en større eller mindre del i den daglige undervisning i alle klasser. Det er fortsat et indsatsområde, se nedenfor. Indsatsområder i Kommunalt besluttede indsatsområder, fra Fælles Skolebeskrivelse 2010, som alle skoler skal arbejde med: Trivsel Inklusion Pædagogisk IT Ungeindsatsen Læsning Lokalt besluttet indsatsområde: Udvikling af undervisningen, hvor Dynamisk Projekttilgang og delvis Koorperativ Læring er væsentlige metoder. Disse arbejdsformer, som indebærer elevinddragelse, projektarbejde, ansvarlighed og engagement, bliver udnyttet i arbejdet med inklusion, trivsel og læring På Gl. Hasseris skole ser vi disse områder som en helhed. Vi stræber efter at få disse indsatser til at gå op i en højere enhed, idet de i vid udstrækning understøtter hinanden som en dynamisk helhed. De er alle indsatser, som er med til at understøtte skolens værdigrundlag: På Gl. Hasseris Skole skal vi give børnene mulighed for at udvikle sig til selvstændige og livsduelige mennesker, der aktivt kan indgå i et demokratisk samfund i stadig forandring. Evaluering af indsatsområderne Evaluering er et naturligt element i al undervisning og udvikling. Derfor vil evalueringen foregå i de fora, som er bærende i det daglige arbejde: Team, afdelinger, elevråd, MED-udvalg og skolebestyrelse. Formen på evaluering vil være varierende og valgt ud fra indhold og målgruppe. Der vil fortrinsvis blive benyttet kvalitativ evaluering og formen kan f.eks. være cafemodeller, hvor få mennesker har mulighed for at komme i dybden med et tema. I alle indsatsområder vil der være løbende evaluering. Side 9

10 Indsatsområde: trivsel Målet for trivsel er beskrevet i vores målsætning i separat punkt. Delelementer Udvik-ling af undervisningen Det er vi i gang med Det er planlagt Det skal vi i gang med & Tidsram me I klassen og i undervisningen skal der være trivsel, ligesom det er der, den kan fremmes. På skolen er der et stort projekt i gang omkring at udvikle undervisningen, bl.a. via dynamisk projekttilgang og koorperativ læring. Pædagogisk læringscenter, PLC, er tovholdere på ide-generering og vidensdeling mellem lærerne. Kursus for 9 lærer 1 pædagog og hele ledelsen. 6 timers kursus for alle lærere og pædagoger i indskolingen. Kvalitative interview af elever, lærere og forældre i forhold til evaluering Tovho lder PLC og skolel eder Sprog Skole-start i udskolingen Venskabsklasser I undervisningsmiljøundersøgelsen kunne vi konstatere god trivsel blandt børnene. Dog kunne vi se at et bedre sprog mellem børnene kunne øge trivslen. Det er vi i gang med og har elevrådet med i denne proces. Der er skabt en tradition i udskolingen for Ny Skolestart, hvor der i den første skoleuge efter sommerferien laves anderledes skoledage, og alle elever opdeles i grupper på tværs af alle årgange og klasser. Der laves samarbejdsøvelser og mange udfordrende udendørs aktiviteter, f.eks. kanosejlads, triatlon, medieshow.. Der er på skolen hvert år en venskabsklassedag, hvor venskabsklasserne laver mange forskellige aktiviteter sammen. De MED udvalget skal i samarbejde med elevrådet lave en fortsat plan for arbejdet. Skolebestyrelsen vil også være aktiv i processen i forhold til forældrene Skolebest yrelsen arbejder med at involvere forældre ne i at forbedre børnenes sprog Skolel eder og skoleb estyrel -se Side 10

11 Legepladspatrulje Trivselsforum Dus etablerede venskaber fortsætter år efter år, og klasserne er sammen i forskellige situationer i løbet af året, f.eks. til fremlæggelser, læsning, juleklippedag. I skoleåret 2010 startede vi et projekt op omkring 6.klasserne. Hvert år uddannes der nogle 6. klasselever, som i 10 pausen stiller sig til rådighed for de mindre elever til lege og samtaler. Vi har et velfungerende trivselsforum, som mødes en gang om måneden, og der er næsten altid børn, som har brug for en tværfaglig rådgivning. Vi har i det sidste år været mere systematiske med opfølgning. Både ledelse og trivselslærer har et godt samarbejde med sundhedsplejersken og socialrådgiveren. Der har været både manglende og skiftende rådgivere, men nu er der stabilitet, hvilket har en stor betydning for kvaliteten i arbejdet. Der er et tæt og kvalificeret samarbejde med psykologen og PPR i øvrigt. Vi evaluerer og justerer løbende vores tværsektorielle samarbejde i trivselsforum På grund af årgangsopdelingen i Dus vil et indsatsområde være aldersintegrering af børnene. Vi har i omstruktureringen arbejdet hen imod, at se Dussen som en samlet enhed og ikke, som tidligere, som 5 selvstændige satelitter. Vi vil sætte fokus på, at der er en rød tråd igennem Dussens virke. En del af personalemødet i Dus bruges til koordinering af fælles aktiviteter på tværs af årgangene for derved at sikre aldersintegrering. For at skabe et ens fundament for børn og personale i Dus, uanset om man er tilknyttet den ene eller den anden årgang, er der oprettet et koordineringsudvalg, Side 11

12 hvor hver årgang er repræsenteret med en medarbejder. Koordineringsudvalge ts opgave er, at tage stilling til, hvordan der arbejdes med forskellige udfordringer, opgaver og aktiviteter, på tværs af årgangene. Dynamisk projektarbejde I efteråret 2011 planlægges der konkrete aktiviteter, som tager udgangspunkt i dynamisk projektarbejde. Indsatsområde: Inklusion Vore mål er at skabe den bedste læringssituation for alle elever, uanset faglige, sociale og personlige kompetence. Vi vil bygge på elevernes potentialer og styrkesider. Vi vil have fokus på relationskompetencer. Delelementer Handleplan for at inkludere elever Forsøgsprojekt med hjælp fra resurselærere fra Egebakken Det er vi i gang med Vi er i gang med at beskrive et projekt og søge midler fra Fælles Skoleudvikling. Dette er med fokus på Det er planlagt En pædagogisk dag for alle lærere og pædagoger, hvor vi får et fælles sprog for inklusion og en fælles målsætning og retning Vi forestiller os at to lærere fra Egebakken kan sparre med en klasses team i forbindelse med et inkluderingsprojekt Det skal vi i gang med & Tidsramme Vi skal lave en handleplan, for hvordan vi modtager inklusionselever. Vi skal udvikle vores elevhåndteringsplan, så vi forebygger eksklusion Tovholder Kompeten cecenter og leder Side 12

13 Arbejdet med at udfordre alle elever uanset lærings- og social kompetence Arbejde med at involvere forældrene som resurseperson er relationerne imellem børnene og mellem børn og voksne Vi er godt i gang med at inddrage den Dynamiske Projekttilgang som en af vores væsentlige undervisningsfor mer, se indsatsområdet Trivsel Vi har den gode klasse til at køre, og vil tage udgangspunkt heri. eller et forebyggende arbejde ift. eksklusion. Disse lærere skal samarbejde med teamet og gå med ind i undervisningen og give sparring. Der er nedsat et udvalg i skolebestyrelsen, som vil komme med et udspil til, hvordan vi orienterer og involvere alle forældre Skole- og viceskolele der Indsatsområde: Pædagogisk IT Vi har store problemer med mangel på computere og projektorer. De ekstra resurser, vi har fået tildelt har ikke kunnet rette op på denne mangel. Der er heldigvis en del elever, som tager deres egne computere med. Delelementer Elektronisk kommunikation IT som pædagogisk Det er vi i gang med Al skriftlig kommunikation internt og med forældre foregår elektronisk I foråret 2010 indkøbte vi CD Det er planlagt Vi skal fortsat arbejde på at udbrede brugen Det skal vi i gang med & Tidsramme Næste indsats skal være Tovholder Viceskolele der og IT Side 13

14 redskab i alle fag Fysiske rammer ord 7 til alle elever og søsatte brugen af det overfor personale og forældre i efteråret 2010 Vi har satset på bærbare computere og trådløst net, og det betyder, at vi har mulighed for at udnytte den begrænsede p lads. Vi har lavet en bib-zone, der inkluderer bibliotek, gangareal og tidligere EDB lokale. Dette fungerer godt og bliver meget benyttet af dette program, som nu hedder CD ord 8 og elevintra, både på skole- og hjemmefronten. Vi skal arbejde med ITselvevaluering, for at afdække, hvor vi har potentialer og behov for særlige indsatser afsluttet i vinteren 2012/13 vejledere Indsatsområde: Ungeindsatsen Delelementer Elev- og uddannelssplaner Det er vi i gang med Vi skal indføre elev- og uddannelsesplaner på 7. 9.klasse Det er planlagt Det skal vi i gang med & Tidsramme Vi skal have omsat Ålborg Kommunes Ungestrategi til handling på Gl. Hasseris Skole Tovholder IT vejleder og skoledere Skoleleder Side 14

15 Indsatsområde: Læsning Delelementer Det er vi i gang med Det er planlagt Det skal vi i gang med & Tidsramme Læsning Vi havde i skoleåret 2010/2011 kursus for alle lærere i faglig læsning A: Vi skal ud fra den kommunale læsepolitik have udfærdiget Gl. Hasseris Skoles læsepolitik. Skolens to læsevejledere er tovholdere for denne opgave. Alle lærere inddrages på afdelingsmøder i udfærdigelse af politikken, således at de også har ejerskab til den. Dette arbejde skal afsluttes i skoleåret 2011/2012 B:Der indføres læsebånd. Alle klasser begynder dagen med at læse i 20 minutter. De skal bl.a. have redskaber til og øve i at kunne afkode fagtekster i alle fag A: Læsepolitikken skal være færdig i januar 2012 B: Februar og marts 2012 og igen i 2013 Tovholder A og B: Læsevejledere og skoleleder Som det ses i skolens målsætning og under indsatsområderne er der på skolen et udvidet fokus på at udfordre eleverne alsidigt med, bl.a. dynamisk projekttilgang, kooperativ læring og brug af IT. Vi vægter at relationer, læring og social udvikling går hånd i hånd. Godkendt i skolestyrelsen den 2.november 2011 Skolebestyrelsesformand Henrik Jensen Skoleleder Susanne Zimmer Side 15