Skoleplan. Gammel Hasseris Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skoleplan. Gammel Hasseris Skole"

Transkript

1 Skoleplan Gammel Hasseris Skole Side 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Værdigrundlag... 3 Målsætning... 3 Skolebeskrivelse... 4 Status på indsatsområder fra sidste skoleplansperiode Status på evaluering... 7 Status på trivsel... 7 Status på sundhed... 7 Status på nye tiltag i dussen skolens fritidsdel... 8 Status på tiltag i ledelsen... 8 Status på fysiske rammer... 8 Status på skoleudviklingsprojekt... 9 Indsatsområder i Indsatsområde: trivsel Indsatsområde: Inklusion Indsatsområde: Pædagogisk IT Indsatsområde: Ungeindsatsen Indsatsområde: Læsning Side 2

3 Værdigrundlag Vi har på Gl. Hasseris Skole i skoleåret 2010/2011 arbejdet dynamisk for at skabe et nyt værdigrundlag med tilhørende målsætning. Det har været en engageret og positiv proces med megen energi og debat, som nu er udmøntet i nedenstående, men som også løbende kan ændres i takt med at skolen udvikler sig. Den næste del af processen vil være at skolebestyrelsen i samspil med lærere og pædagoger redigerer og nytænker principper, som understøtter værdi- og målsætning På Gl. Hasseris Skole skal vi give børnene mulighed for at udvikle sig til selvstændige og livsduelige mennesker, der aktivt kan indgå i et demokratisk samfund i stadig forandring. 1. På Gl. Hasseris skole lægger vi vægt på trivsel, tryghed, ligeværd og fællesskab. 2. På Gl. Hasseris Skole er det værdifuldt, at børnene bliver optimalt fagligt udfordret. 3. På Gl. Hasseris Skole er det værdifuldt, at de faglige, sociale og personlige kompetencer supplerer hinanden. 4. På Gl. Hasseris Skole lægges der op til ansvarlighed og medindfydelse. Målsætning Til hvert punkt i værdigrundlaget har vi følgende målsætninger: På Gl. Hasseris skole lægger vi vægt på trivsel, tryghed, ligeværd og fællesskab Det betyder at: skolen skal være et trygt lære- og værested der arbejdes med børnenes sociale læring og udvikling gennem hele skoleforløbet de fysiske rammer i størst muligt omfang skal give mulighed for ro og fordybelse, samt fysiske og kreative udfoldelser omgangstonen er respektfuld og sproget ordentligt der stilles positive og realistiske forventninger til børnene det forventes, at børnene er aktive, engagerede, ansvarlige, undervisningsparate og i stand til at deltage i et forpligtende fællesskab børnene skal opleve sig selv som naturlige og værdifulde deltagere i såvel det faglige som det sociale fællesskab Side 3

4 På Gl. Hasseris Skole er det værdifuldt, at børnene bliver optimalt fagligt udfordret. Det betyder at: der stilles tydelige og forståelige læringsmål undervisningsindholdet bør opleves meningsfyldt pædagogisk IT er en integreret del af undervisningen undervisningen målrettes børnenes forskellige niveauer at undervisningen løbende evalueres På Gl. Hasseris Skole er det værdifuldt, at den faglige, sociale og personlige kompetence supplerer hinanden. Det betyder at: vi arbejder ud fra forskellige pædagogiske strategier med henblik på at sætte elevernes egen aktiviteter og læring i fokus vi lægger op til børnenes ansvarlighed og en forventning om, at de tager ansvar vi lægger op til, at alle børn tager medansvar og bidrager til gruppens læring vi lægger op til samarbejde mellem børnene og med børnene undervisningen skal være afvekslende, og at der skal tages udgangspunkt i børnenes forskellige behov På Gl. Hasseris Skole lægges der op til ansvarlighed og medindflydelse Det betyder at: eleverne får medindflydelse i undervisningen på det niveau, de er klar til det, og hvor det er muligt eleverne får medindflydelse gennem elevråd, skolebestyrelse og relevante udvalg det forventes, at eleverne er aktive, engagerede og ansvarlige forældrene forventes at støtte op om at eleverne tager ansvar Skolebeskrivelse Gl. Hasseris skole er beliggende på Mester Eriks Vej 57, 9000 Aalborg, ca. 4 km sydvest for Aalborg centrum. Skolen blev indviet i 1911 og er udbygget i flere omgange. Skolen har 750 elever fordelt på børnehaveklasser til og med 9. klasser. Skolen er henholdsvis 3 og 4 sporet. Indskoling og dus Vi har lokalefællesskab mellem skole og Dus (fritidsordning). Det fik vi etableret i 2009 i forbindelse med en gennemgribende renovering. Det betyder, at der er et tæt samarbejde imellem lærere og pædagoger, og hver klasse har en kontaktpædagog, som også er med i en del af undervisningen Side 4

5 Dussen er opdelt i årgange og har samtidig værksteder på tværs af årgangene, så børnene kan være sammen på tværs af alder. For børnene i kl. er der et fritidstilbud i form af en DUS-II ordning, som er placeret på Mester Eriks Vej overfor skolen i en dejlig nybygning, hvor også Ungdomsklubben er hjemmehørende om aftenen. Idræt og udenomsfaciliteter Skolens idrætsfaciliteter udgøres af en mindre gymnastiksal og lån af den tæt ved liggende KFUM-hal. Idrætsundervisningens udeområde er dels KFUM-hallens sportsbaner og dels skolens sportsplads øst for skolen, hvor der også findes et atletikområde. Skolen er placeret midt i et villakvarter med en enkelt og lille tilkørselsvej. Der er mange udearealer både i form af legepladser og grønne områder. Skolen har en stor sportsplads, som også bruges som legeområde. Desuden er der i områderne en multiboldbane og naturlegeplads. Musiklivet Kulturskolen (Ålborg Kommunes musik- og billedskole ) har på Gl. Hasseris skole en meget stor afdeling. Der er på Gl. Hasseris skole ca. 500 elever, som går til musik, billedskole og drama. De fleste af skolens musiklærere har en del af deres arbejdstid placeret i Kulturskolen. Dette giver naturligt skolen et rigt musikliv, hvor Kulturskolen og skolens obligatoriske musikundervisning samt valghold i dagligdagen supplerer hinanden. Skolen har nogle flotte fysiske rammer til musiklivet, vi har tre store dejlige musiklokaler og tilhørende øverum Skolen har også et skolekor. Ungdomsskole/klub Der oprettes hvert år ungdomsskolehold på skolen, og en af skolens lærere er kontaktperson til Ungdomsskolen. Ungdomsklubben er for 14 til 18 årige, og den har lokalefællesskab med DUS II i den dejlige nybygning på den modsatte side af Mester Eriks Vej. Lejrskole Der afholdes lejrskole i 8. klasserne. Skolen er medejer af Hasserisskolernes lejrhytte, som er beliggende ved Hals. Alle klasser er flere gange i skoleforløbet på tur til Halshytten. Skolen har en lærerrepræsentant i Halshyttens bestyrelse. Hasserisskolerne er: Sofiendalskolen, Stolpedalskolen, Kærbyskolen og Gl. Hasseris skole. Skolebestyrelse Skolebestyrelsen består af 7 forældrevalgte medlemmer, 2 medarbejderrepræsentanter, 2 elever, skoleleder, viceskoleleder og dusleder. Der afholdes møder i bestyrelsen 10 gange pr. skoleår. Pædagogisk Læringscenter Skolens Pædagogiske Læringscenter er både en funktion og et lokale. Funktionen varetages af 5 ressourcepersoner med forskellige kompetencer og 3 skolebibliotekarer. Hvert år udarbejder teamet kursusforløb for skolens lærere og undervisningsforløb for klasser. Forløbene understøtter skolens medielæseplan. Personalet i Side 5

6 PSC opdateres gennem kurser og sidemandslæring. Skolens lærere har mulighed for at foreslå relevante aktiviteter. Lokalet er et skolebibliotek udstyret med skøn- og faglitteratur, optage- og afspilningsudstyr til lyd og i alt 52 elevarbejdspladser. Endvidere vil skolebiblioteket medvirke til at fremme elevernes alsidige udvikling ved at stimulere deres lære- og læselyst. Derfor skal skolebiblioteket både fysisk og psykisk være et rart og inspirerende læringssted. Der er skiftende udstillinger af elevarbejder eller arrangeret af skolebibliotekarerne. Skolebiblioteket er hver dag fra 8.00 til bemandet af lærere, som har taget eller er i færd med at tage skolebibliotekar-uddannelsen. Kompetencecenter Skolen har et meget velfungerende kompetencecenter. Der er tilknyttet 8 personer, en psykolog og skolelederen. Der er to koordinatorer på kompetencecenteret, og alle årgange har en lærer fra kompetencecenteret tilknyttet, som kan indkaldes til rådgivning på teammøder. Kompetencecenteret tilbyder forebyggende, foregribende og indgribende hjælp. Desuden er der i kompetencecenteret en trivselsperson på fuld tid, som man kan læse mere om under temaet Trivsel. Der arbejdes meget med det forebyggende arbejde på skolen, og når det bliver nødvendigt med personlig hjælp til et barn, foregår det primært i klassen. Man kan læse meget mere om kompetencecenteret på hjemmesiden under KPC. Dussen har afsat 400 lektioner til social pædagogisk indsats i kompetencecenteret. Lektionerne er fordelt på faste pædagoger. Hjemmeside Skolens hjemmeside har adressen Her kan man bl.a. se bestyrelsesreferater, principper, nyheder, praktiske informationer, skemaer og skoleplan. Desuden findes der fotoalbum fra skolens liv. Informationen om Dussen findes også på skolens hjemmeside. Her kan man bl.a. læse indholdsplaner og anden information, der findes om Dussen. ForældreIntra ForældreIntra er skolens eneste skriftlige kommunikationssystem. Her har vi mulighed for den direkte kommunikation både mellem forældre og lærere/pædagoger og mellem forældre. Forældreintra erstatter ikke den personlige kontakt mellem skole og hjem. PersonaleIntra Al medarbejderinformation findes på skolens IntraNet, både i forhold til dagens hændelser, principper, retningslinier og øvrige informationer. ElevIntra Vi arbejder på at udbrede brugen af ElevIntra, som er et kommunikationsredskab mellem lærere og elever fra klasse. Side 6

7 Status på indsatsområder fra sidste skoleplansperiode Status på evaluering Der er i Samarbejdsudvalget vedtaget retningslinier omkring indholdet i teamsamarbejde, som kaldes Det gode samarbejde, hvor evaluering af eleverne s faglige læring og trivsel er del. Dette er gældende både i skole og dus. Da vi i skoleåret har arbejdet med værdi- og målsætning er princippet for evaluering udskudt til skoleåret Der er desuden etableret en Elevhåndteringsplan, ses på skoleporten, som benyttes som guide, hvis elever har faglige eller trivselsmæssige udfordringer. Der afholdes elevsamtaler, og der er etableret skabeloner, som kan bruges som inspiration til indhold og form på elevsamtaler. Status på trivsel Venskabsklasseordning. Alle klasser har venskabsklasser, og skolen afholder hvert år i efteråret en venskabsklassedag. Derudover har venskabsklasserne kontakt med hinanden i forbindelse med undervisningen, juleklippedagen og i frikvartererne i løbet af året Legepladspatrulje. Hvert år udvælges og uddannes der på 6. årgang en legepladspatrulje, som i 10 pausen kan sætte lege i gang for de mindre elever, eller blot tale med dem, hvis det er det, de har behov for Faste oprydningsdage. Der etableres mindst en gang om året oprydningsdag, hvor klasser får bestemte områder, de skal rydde op i. Derudover arrangeres dette efter behov. Status på sundhed Der skulle etableres bedre aktivitetsmuligheder i udeområderne. Dette er ikke sket. Der har været planer om etablering legepladsredskaber og en multibane mere, men begge dele er strandet, da det har været for økonomisk omkostningsfuldt til at skolens budget kunne finansiere tiltagene. Sundere kosttilbud i skoleboden. Der er indkøbt en salatbar til boden. Den fungerer godt og er meget populær, især for eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen. Mere bevægelse i undervisningen. Der er ikke lavet noget systematisk omkring dette punkt. Der er dog i udviklingen af undervisningen og med inddragelse af Dynamiske Projekttilgang og Koorperativ Learning flere elementer af bevægelse i undervisningen. Status omkring inddragelse af Informationsteknologi Der er etableret trådløst netværk overalt på skolen Der er indkøbt mange bærbare computere, men der er samtidig også en del computere, som har skullet fornyes. Vores antal af computere er derfor stadig ikke tilstrækkelig. Elever på mellemtrinet og i udskolingen har mulighed for at leje skabe, så de kan låse deres medbragte computere inde. Eleverne har gode muligheder for at koble deres egne computere på skolens netværk. Side 7

8 Der er blevet etableret arbejdsrum for både lærere og pædagoger, hvori der er computere dog i begrænset mængde. Vi mangler at gøre status på, om den pædagogiske IT-vejledning har den rigtige form. Der er afholdt kurser i brug af elevintra både for elever og lærere og brugen heraf er i en god udvikling. Status på nye tiltag i dussen skolens fritidsdel Omstruktureringen er gennemført. Strukturen har været evalueret undervejs og justeret på baggrund heraf. Der er fra sommeren 2011 indført en omorganisering af dussen, så det er blevet muligt for lærere og kontaktpædagoger at mødes en gang om ugen. Ligeledes er kontaktpædagogerne med til alle afdelingsmøder i indskolingen, hvilket fremmer det gode samarbejde og helheden i børnenes hverdag. Status på tiltag i ledelsen Den ændrede ledelsesstruktur, hvor dusleder skulle være afdelingsleder for dus og indskolingen, viceskolelederen skulle være afdelingsleder for mellemtrinet, afdelingslederen skulle være leder for udskolingen og skolelederen den overordnede ledere, blev gennemført i På grund af besparelser på ledelsestiden i dussen måtte vi ændre dette således at skolelederen overtog ledelsen af indskolingen i Derefter mistede skolen resurser på baggrund af en ny kommunal timetildelingsmodel, herunder ledelsestid. Det betyder at afdelingslederen har måttet påtage sig en del undervisning, som igen har foranlediget en omstrukturering af administrative ledelsesopgaver i Derfor har det ikke været muligt at gennemføre en lokal evaluering af ledelsesstrukturen. Der har dog været gennemført en kommunal ledelsesevaluering for hver skole. Denne evaluering viser en generel trivsel og engagement blandt personalet. I evalueringen af afdelingsstrukturen fremkommer der tilfredshed med denne. Der er fortsat fokus på at bevare den gennemgående linie for hele skolen og skabe pædagogiske debatter på tværs af afdelingerne. Dette sikres ved fælles lærermøder og pædagogiske dage. Status på fysiske rammer Efter ombygningen af indskoling/dus er lokalerne taget i brug, og det fungerer godt med de fleksible læringsmiljøer. Dog er der stadig mulighed for at benytte værkstederne mere i undervisningen samt klasserummene mere i fritidsdelen. Der er mulighed for at afholde teammøder i mellemtrinet og udskolingen i afdelingens personalerum. Indskolingen kan ikke holde afdelingsmøde i deres lokale, som er for lille, og afholder derfor møder i håndarbejdslokalet. Det er ikke lykkedes skolen at komme på den kommunale investeringsplan for de kommende tre år. De begrænsede arealer, som er til rådighed er blevet bedre udnyttet. Der er opsat flere væghængte borde, og der er indrettet en bib zone, omfattende biblioteket, inddragelse af gangområdet og et multimedierum. Alle tingene er velfungerende og meget benyttede. Det har ikke været muligt at frigøre gymnastiksalen til samlings- og aktivitetsrum. Den ekstra KFUM hal har ikke forbedret idrætssituationen og gymnastiksalen må fortsat benyttes i idrætsundervisningen. Side 8

9 Status på skoleudviklingsprojekt Målsætningen for skoleudviklingsprojektet er skrevet ind i skolens målsætning Mindst en af fordybelsesugerne skal organiseres efter den dynamiske projekttilgangmetode, og den indgår som en større eller mindre del i den daglige undervisning i alle klasser. Det er fortsat et indsatsområde, se nedenfor. Indsatsområder i Kommunalt besluttede indsatsområder, fra Fælles Skolebeskrivelse 2010, som alle skoler skal arbejde med: Trivsel Inklusion Pædagogisk IT Ungeindsatsen Læsning Lokalt besluttet indsatsområde: Udvikling af undervisningen, hvor Dynamisk Projekttilgang og delvis Koorperativ Læring er væsentlige metoder. Disse arbejdsformer, som indebærer elevinddragelse, projektarbejde, ansvarlighed og engagement, bliver udnyttet i arbejdet med inklusion, trivsel og læring På Gl. Hasseris skole ser vi disse områder som en helhed. Vi stræber efter at få disse indsatser til at gå op i en højere enhed, idet de i vid udstrækning understøtter hinanden som en dynamisk helhed. De er alle indsatser, som er med til at understøtte skolens værdigrundlag: På Gl. Hasseris Skole skal vi give børnene mulighed for at udvikle sig til selvstændige og livsduelige mennesker, der aktivt kan indgå i et demokratisk samfund i stadig forandring. Evaluering af indsatsområderne Evaluering er et naturligt element i al undervisning og udvikling. Derfor vil evalueringen foregå i de fora, som er bærende i det daglige arbejde: Team, afdelinger, elevråd, MED-udvalg og skolebestyrelse. Formen på evaluering vil være varierende og valgt ud fra indhold og målgruppe. Der vil fortrinsvis blive benyttet kvalitativ evaluering og formen kan f.eks. være cafemodeller, hvor få mennesker har mulighed for at komme i dybden med et tema. I alle indsatsområder vil der være løbende evaluering. Side 9

10 Indsatsområde: trivsel Målet for trivsel er beskrevet i vores målsætning i separat punkt. Delelementer Udvik-ling af undervisningen Det er vi i gang med Det er planlagt Det skal vi i gang med & Tidsram me I klassen og i undervisningen skal der være trivsel, ligesom det er der, den kan fremmes. På skolen er der et stort projekt i gang omkring at udvikle undervisningen, bl.a. via dynamisk projekttilgang og koorperativ læring. Pædagogisk læringscenter, PLC, er tovholdere på ide-generering og vidensdeling mellem lærerne. Kursus for 9 lærer 1 pædagog og hele ledelsen. 6 timers kursus for alle lærere og pædagoger i indskolingen. Kvalitative interview af elever, lærere og forældre i forhold til evaluering Tovho lder PLC og skolel eder Sprog Skole-start i udskolingen Venskabsklasser I undervisningsmiljøundersøgelsen kunne vi konstatere god trivsel blandt børnene. Dog kunne vi se at et bedre sprog mellem børnene kunne øge trivslen. Det er vi i gang med og har elevrådet med i denne proces. Der er skabt en tradition i udskolingen for Ny Skolestart, hvor der i den første skoleuge efter sommerferien laves anderledes skoledage, og alle elever opdeles i grupper på tværs af alle årgange og klasser. Der laves samarbejdsøvelser og mange udfordrende udendørs aktiviteter, f.eks. kanosejlads, triatlon, medieshow.. Der er på skolen hvert år en venskabsklassedag, hvor venskabsklasserne laver mange forskellige aktiviteter sammen. De MED udvalget skal i samarbejde med elevrådet lave en fortsat plan for arbejdet. Skolebestyrelsen vil også være aktiv i processen i forhold til forældrene Skolebest yrelsen arbejder med at involvere forældre ne i at forbedre børnenes sprog Skolel eder og skoleb estyrel -se Side 10

11 Legepladspatrulje Trivselsforum Dus etablerede venskaber fortsætter år efter år, og klasserne er sammen i forskellige situationer i løbet af året, f.eks. til fremlæggelser, læsning, juleklippedag. I skoleåret 2010 startede vi et projekt op omkring 6.klasserne. Hvert år uddannes der nogle 6. klasselever, som i 10 pausen stiller sig til rådighed for de mindre elever til lege og samtaler. Vi har et velfungerende trivselsforum, som mødes en gang om måneden, og der er næsten altid børn, som har brug for en tværfaglig rådgivning. Vi har i det sidste år været mere systematiske med opfølgning. Både ledelse og trivselslærer har et godt samarbejde med sundhedsplejersken og socialrådgiveren. Der har været både manglende og skiftende rådgivere, men nu er der stabilitet, hvilket har en stor betydning for kvaliteten i arbejdet. Der er et tæt og kvalificeret samarbejde med psykologen og PPR i øvrigt. Vi evaluerer og justerer løbende vores tværsektorielle samarbejde i trivselsforum På grund af årgangsopdelingen i Dus vil et indsatsområde være aldersintegrering af børnene. Vi har i omstruktureringen arbejdet hen imod, at se Dussen som en samlet enhed og ikke, som tidligere, som 5 selvstændige satelitter. Vi vil sætte fokus på, at der er en rød tråd igennem Dussens virke. En del af personalemødet i Dus bruges til koordinering af fælles aktiviteter på tværs af årgangene for derved at sikre aldersintegrering. For at skabe et ens fundament for børn og personale i Dus, uanset om man er tilknyttet den ene eller den anden årgang, er der oprettet et koordineringsudvalg, Side 11

12 hvor hver årgang er repræsenteret med en medarbejder. Koordineringsudvalge ts opgave er, at tage stilling til, hvordan der arbejdes med forskellige udfordringer, opgaver og aktiviteter, på tværs af årgangene. Dynamisk projektarbejde I efteråret 2011 planlægges der konkrete aktiviteter, som tager udgangspunkt i dynamisk projektarbejde. Indsatsområde: Inklusion Vore mål er at skabe den bedste læringssituation for alle elever, uanset faglige, sociale og personlige kompetence. Vi vil bygge på elevernes potentialer og styrkesider. Vi vil have fokus på relationskompetencer. Delelementer Handleplan for at inkludere elever Forsøgsprojekt med hjælp fra resurselærere fra Egebakken Det er vi i gang med Vi er i gang med at beskrive et projekt og søge midler fra Fælles Skoleudvikling. Dette er med fokus på Det er planlagt En pædagogisk dag for alle lærere og pædagoger, hvor vi får et fælles sprog for inklusion og en fælles målsætning og retning Vi forestiller os at to lærere fra Egebakken kan sparre med en klasses team i forbindelse med et inkluderingsprojekt Det skal vi i gang med & Tidsramme Vi skal lave en handleplan, for hvordan vi modtager inklusionselever. Vi skal udvikle vores elevhåndteringsplan, så vi forebygger eksklusion Tovholder Kompeten cecenter og leder Side 12

13 Arbejdet med at udfordre alle elever uanset lærings- og social kompetence Arbejde med at involvere forældrene som resurseperson er relationerne imellem børnene og mellem børn og voksne Vi er godt i gang med at inddrage den Dynamiske Projekttilgang som en af vores væsentlige undervisningsfor mer, se indsatsområdet Trivsel Vi har den gode klasse til at køre, og vil tage udgangspunkt heri. eller et forebyggende arbejde ift. eksklusion. Disse lærere skal samarbejde med teamet og gå med ind i undervisningen og give sparring. Der er nedsat et udvalg i skolebestyrelsen, som vil komme med et udspil til, hvordan vi orienterer og involvere alle forældre Skole- og viceskolele der Indsatsområde: Pædagogisk IT Vi har store problemer med mangel på computere og projektorer. De ekstra resurser, vi har fået tildelt har ikke kunnet rette op på denne mangel. Der er heldigvis en del elever, som tager deres egne computere med. Delelementer Elektronisk kommunikation IT som pædagogisk Det er vi i gang med Al skriftlig kommunikation internt og med forældre foregår elektronisk I foråret 2010 indkøbte vi CD Det er planlagt Vi skal fortsat arbejde på at udbrede brugen Det skal vi i gang med & Tidsramme Næste indsats skal være Tovholder Viceskolele der og IT Side 13

14 redskab i alle fag Fysiske rammer ord 7 til alle elever og søsatte brugen af det overfor personale og forældre i efteråret 2010 Vi har satset på bærbare computere og trådløst net, og det betyder, at vi har mulighed for at udnytte den begrænsede p lads. Vi har lavet en bib-zone, der inkluderer bibliotek, gangareal og tidligere EDB lokale. Dette fungerer godt og bliver meget benyttet af dette program, som nu hedder CD ord 8 og elevintra, både på skole- og hjemmefronten. Vi skal arbejde med ITselvevaluering, for at afdække, hvor vi har potentialer og behov for særlige indsatser afsluttet i vinteren 2012/13 vejledere Indsatsområde: Ungeindsatsen Delelementer Elev- og uddannelssplaner Det er vi i gang med Vi skal indføre elev- og uddannelsesplaner på 7. 9.klasse Det er planlagt Det skal vi i gang med & Tidsramme Vi skal have omsat Ålborg Kommunes Ungestrategi til handling på Gl. Hasseris Skole Tovholder IT vejleder og skoledere Skoleleder Side 14

15 Indsatsområde: Læsning Delelementer Det er vi i gang med Det er planlagt Det skal vi i gang med & Tidsramme Læsning Vi havde i skoleåret 2010/2011 kursus for alle lærere i faglig læsning A: Vi skal ud fra den kommunale læsepolitik have udfærdiget Gl. Hasseris Skoles læsepolitik. Skolens to læsevejledere er tovholdere for denne opgave. Alle lærere inddrages på afdelingsmøder i udfærdigelse af politikken, således at de også har ejerskab til den. Dette arbejde skal afsluttes i skoleåret 2011/2012 B:Der indføres læsebånd. Alle klasser begynder dagen med at læse i 20 minutter. De skal bl.a. have redskaber til og øve i at kunne afkode fagtekster i alle fag A: Læsepolitikken skal være færdig i januar 2012 B: Februar og marts 2012 og igen i 2013 Tovholder A og B: Læsevejledere og skoleleder Som det ses i skolens målsætning og under indsatsområderne er der på skolen et udvidet fokus på at udfordre eleverne alsidigt med, bl.a. dynamisk projekttilgang, kooperativ læring og brug af IT. Vi vægter at relationer, læring og social udvikling går hånd i hånd. Godkendt i skolestyrelsen den 2.november 2011 Skolebestyrelsesformand Henrik Jensen Skoleleder Susanne Zimmer Side 15

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Fælles Skolebeskrivelse

Fælles Skolebeskrivelse Mellervangskolen Fælles Skolebeskrivelse "Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det klart,

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Trivsel handleplan, indsatsområde 2010-12

Trivsel handleplan, indsatsområde 2010-12 Elever Overordnet set oplever vi at eleverne trives. Men vi oplever dog ind i mellem at en elev/ familie vælger Hou Skole fra på grund af mistrivsel. At eleverne oplever at de er i trivsel i alle de sammenhænge

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet. Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Det brede læringsbånd

Det brede læringsbånd Det brede læringsbånd 1 Udvidet undervisningstid og samarbejde mellem skole og fritidsdel på Seden Skole Det brede læringsbånd På foranledning af Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg er Seden Skole blevet

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010

Læs mere

Fælles Skolebeskrivelse

Fælles Skolebeskrivelse Filstedvejens Skole Fælles Skolebeskrivelse "Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole på vej Skolereformen Skolereformen i praksis Farstrup skole lægger vægt på: Der er plads til alle elever Elever er forskellige og skal mødes forskelligt Eleverne mærker, at de ses og føler at de hører

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Skolecenter Jetsmark 20. juni 2014 Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til

Læs mere

Specialklasser Nørre Nissum Skole

Specialklasser Nørre Nissum Skole Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være kun der hvor børn kan føle sig trygge gror det, de gamle kaldte for lykke Carl Scharnberg Specialklasser Nørre Nissum Skole Velkommen

Læs mere

Gl. Hasseris Skole Dus

Gl. Hasseris Skole Dus Gl. Hasseris Skole Dus Indledning... 2 Overordnet struktur i fritidsdelen... 3 Kontakter... 4 Dokumentation.... 5 Pædagogernes deltagelse i skoledelen... 6 Forældresamarbejdet... 6 Til slut... 7 1 Indledning

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

Så er vi ved at være i mål..!

Så er vi ved at være i mål..! Så er vi ved at være i mål..! Vi er nu på den anden side af en vinter, hvor tanker og ambitioner for at leve op til intensionerne bag skolereformen, er gået over i et forår med hektisk aktivitet for at

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Skolereform. Bolderslev Skole

Skolereform. Bolderslev Skole Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Velkomstbrev. Kære studerende

Velkomstbrev. Kære studerende Velkomstbrev Kære studerende Rigtig hjertelig velkommen som studerende i idrætsdus sen ved Vester Hassing Skole. Vi glæder os altid til at byde studerende velkommen i vores hus og derved få mulighed for

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER FARSTRUP SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER FARSTRUP SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER FARSTRUP SKOLE // 2015 BESKRIVELSE FARSTRUP SKOLE FAKTA Adresse Farstrup Skole Vårvej 9, Farstrup 9240 Nibe Telefon 99824340 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes Antimobbestrategi for Herskindskolen Gældende fra den 24. marts 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre at alle børn trives og føler sig godt tilpas på skolen BEGREBER Hvad forstår

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Skolebestyrelsesmøde Torsdag den 3. februar 2011 kl. 19.00 21.00 på Grethes kontor

Skolebestyrelsesmøde Torsdag den 3. februar 2011 kl. 19.00 21.00 på Grethes kontor Skolebestyrelsesmøde Torsdag den 3. februar 2011 kl. 19.00 21.00 på Grethes kontor Deltagere: Elin B. Danielsen, Grethe Andersen, Lilian Mardell, Mariann Bjerregaard Sørensen, Marie Jull Sørensen; Rasmus

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet

Læs mere

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010 Hobrovejens Skole AFTALE 2012 2012 2014 10. JUNI 2010 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Læs om Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Seminarieskolen Mylius Erichsens Vej 127 9210 Aalborg SØ Tlf. 9814 0744

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Til august tager vi hul på en ny skoledag. Vi har gennem det sidste lille års tid drøftet, hvordan vi vil omsætte de mange elementer i reformen

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

SkoleFritidsOrdning på Randers Realskole. Når fundamentet og balancen er i orden...

SkoleFritidsOrdning på Randers Realskole. Når fundamentet og balancen er i orden... SkoleFritidsOrdning på Randers Realskole Når fundamentet og balancen er i orden... 1 Udvikling - helt fra start Den første del af skoledagen tilbringes i indskolingsbygningen på Randers Realskole - en

Læs mere

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN Dussen Gl. Hasseris Skole ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Mester Eriks vej 57 9000 Aalborg 99824000 glhasserisskole@aalborg.dk www.gammelhasserisskole.dk

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Nyhedsbrev. Juni 2011

Nyhedsbrev. Juni 2011 Kære elever, forældre og medarbejdere. Endnu et skoleår er ved at være slut, og eleverne kan i år se frem til hele 7 ugers sommerferie. I Horsens Kommune har politikerne taget vidtrækkende beslutninger

Læs mere

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Vision og mission for Silkeborg Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskole skal være kraft- og videnscenter for og om de 14-18-årige i Silkeborg

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre

PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre PEDER LYKKE SKOLEN Skolen uden døre 1 Velkommen På Peder Lykke Skolen ønsker vi at give børnene de bedste muligheder for at udnytte og udvikle deres sociale og faglige kompetencer. Vi har overskud til

Læs mere

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag.

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag. Mål- og indholdsplan for Herfølge skoles SFO. Indledning. Herfølge skoles SFO er bestående af en SFO1 beliggende på Herfølge skole, en SFO2 og en ungdomsklub beliggende på Kirkepladsen ved Herfølge Kirke.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Vestre Skole. Svendborg Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Vestre Skole. Svendborg Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Vestre Skole Svendborg Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Kærbyskolen Oluf Borchs Vej 2 9000 Aalborg. Tlf. 99 82 13 00 E-mail: kaerbyskolen@aalborg.dk Web: http://www.kaerbyskolen.dk

Kærbyskolen Oluf Borchs Vej 2 9000 Aalborg. Tlf. 99 82 13 00 E-mail: kaerbyskolen@aalborg.dk Web: http://www.kaerbyskolen.dk Kærbyskolen Oluf Borchs Vej 2 9000 Aalborg Tlf. 99 82 13 00 E-mail: kaerbyskolen@aalborg.dk Web: http://www.kaerbyskolen.dk Indledning Denne folder, er en oversigt over Kærbyskolens tilbud til børn og

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere