INDHOLDSPLAN MM. FOR HALD EGE EFTERSKOLE for 2014/15

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSPLAN MM. FOR HALD EGE EFTERSKOLE for 2014/15"

Transkript

1 INDHOLDSPLAN MM. FOR HALD EGE EFTERSKOLE for 2014/15 Hald Ege, den Indhold Jf. 21 følger her skolens indholdsplan med beskrivelse af, hvorledes skolen opfylder lovens hovedsigte gennem undervisning og samvær. Ydermere vil der være målbeskrivelser af såvel samvær som undervisning samt en beskrivelse af, hvorledes vi agter at lede (og rent faktisk leder med vores måde at drive efterskole og undervisning på) frem mod de af os selv fastsatte mål Der er således tale om en uddybning af værdigrundlaget og det nærmere formål. Indholdsplanen vil ligeledes være tilgængelig via skolens hjemmeside. Der vedlægges årsplan med angivelser af de nævnte aktiviteter/anderledes uger året igennem samt skema for undervisningen i de almindelige uger. Indholdet i indholdsplanen er bygget op således: Formål hvad og hvorfor? Side 2 Værdigrundlaget Side 2 Hovedsigtet værdigrundlaget tænkt ind i livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Hvad vil vi? Side 4 Pædagogisk linie værdigrundlagets konsekvens Side 5 for pæd. linie. Om ansvarliggørelsen. Praksis hvordan? Side 6 Undervisningen Side 6 Grenene generelt og hver for sig Side 6 Obligatoriske boglige fag for 9. og 10. klasse Side 9 Valgfag Side 10 Fælles-, kontakt-, fortælle- og standertimer samt aftenforedrag Side 11 Skolevejledning Side 11 Brobygning, OSO-opgave Side 13 Teaterugen Side 14 Udlandstur, afslutningstur Side 14 Læseklassen Side 15 Øjenåbneren klasse Side 15 Samværet Side 16 Dagens start, middagsmad, vagterne, weekends, sengetider mm. Side 17 Rengøring, køkken, stilletimer, fester Side 18 En afsluttende kommentar Side 19 1

2 Formålet hvad og hvorfor? Værdigrundlaget Hald Ege Efterskole er oprettet af fagbevægelsen i Ringkøbing, Viborg og Århus amter. Vores hverdag er baseret på arbejderbevægelsens tanker om sammenhæng og ligestilling mellem skolens boglige, praktiske og musisk/kreative aktiviteter. Endvidere er ord som solidaritet, demokrati, medansvar, humanisme samt almen dannelse nøgleord i skolens idegrundlag og derfor også vigtige aspekter i skolens hverdag både i undervisningen og i samværet på skolen. I det følgende skal det så udmøntes, hvordan disse ord mere konkret får form og krop i skolens hverdag. Solidaritet Ordet solidaritet trækker selvfølgelig en linie tilbage til skolens tilhørsforhold. Historien om solidaritet er arbejderbevægelsens historie, som skal fortælles. Men det er mere end det. Det er kampen mod egoismen, som er bagsiden ved et individualiseret samfund, og som vi på den måde står i et modsætningsforhold til. Det betyder for os, at alle skal have det godt, og det skal vi drage omsorg for. Det er vigtigt, at alle er lige men ikke ens, og at vi netop ved at behandle folk forskelligt, behandler dem ens. Vi vil gerne have forskellige typer elever, som der skal stilles forskellige krav til, således at alle udfordres, men også at alle får mulighed for at honorere kravene. Forskellighed og mangfoldighed er her vigtige ord. Endvidere skal eleverne lære at have blik for, om andre har det godt eller har brug for støtte og hjælp. Vi skal tænke på andre end os selv både globalt men også i det helt nære sociale liv på efterskolen - f.eks. ved værelsesflytninger. Solidaritet vises også i skolens ånd og tone. Demokrati og medansvar Eleverne skal ikke blot høre om demokrati og demokratiets historie. Demokrati skal leves hver dag på vores skole, ved at eleverne praktiserer det og oplever det. Derfor er arbejdet i elevrådet og dets samspil med fællesmødet/kontaktgrupper og skolens ledelse mm.- vigtige processer. Eleverne skal opleve reel indflydelse på skolens hverdag, således at der udvikles en grundlæggende tro på og en stor lyst til, at ting, hvis man ønsker det, kan forandres. Arbejdet i kontaktgrupperne, i den daglige undervisning, i aftenaktiviteter mm. skal lære de unge væsentlige træk ved demokratiets etiske og praktiske spilleregler. De unge skal her opleve, at demokrati er samtale, argumenters saglighed og det at lytte. Eleverne skal have medbestemmelse i en lang række situationer, da det er måden, hvorpå man udvikler ansvar over for egen læring og over for efterskoleopholdet. Samværs- og arbejdsformer, som styrker den gradvise udvikling af ansvarlighed i og uden for undervisningssituationer prioriteres højt. Samværet skal her opleves som et forpligtende samvær. Eleverne skal have medindflydelse og medansvar nogle gange medbestemmelse - over de for dem nødvendige og væsentlige områder men under respekt for love/bekendtgørelser/aftaler mm. Demokrati er også at vide, hvornår man ikke har det. 2

3 Humanisme Det humanistiske livssyn er bærende for skolen. Det vil sige, at vi tror på det gode menneske; at alle har noget at bidrage med, og at alle har krav på respekt og på at blive taget alvorlig. Det er netop i samværet/samarbejdet med andre med samtalen/dialogen som redskab, at man udvikler sig og vokser. Og med samtalen/dialogen som redskab. Netop derfor skal vi på skolen udvikle et fællesskab, der bevidst søger at skabe et sådant sammenhold, der opleves som en tryg og udviklende base for eleverne. Det sker bla. gennem kulturelle fællesoplevelser, studieture, temafester, aftenaktiviteter, samlinger, fællesmøder mm. Humanismen kommer også til udtryk gennem en tro på det hele menneske. Det betyder, at vi forsøger at udvikle alle sider af personligheden: Det følelsesmæssige, sociale, intellektuelle, manuelle, kreative og musiske. Ånd og hånd vægtes lige. Ligeledes er læren om det gode liv væsentligt. Eleverne skal have selvtillid forstået som en fuldstændig tro på, at livet er værd at binde an med og en tillid til at turde vælge i livet. De skal udvikle holdninger og lære at tage vare på sig selv og andre. Et rigt liv handler ikke bare om penge men i lige så høj grad om livsmod, livsindhold, samvær, forbundethed med andre og om menneskelige kvaliteter. Eleverne skal se værdien i at være aktive, positive og initiativrige medborgere i samfundet som et væsentligt element i deres søgen efter et holdbart livsgrundlag. Og det er denne søgen, vi gerne vil hjælpe dem med. Almen dannelse Efterskoleopholdet er naturligvis også en dannelses/udviklingsproces, hvor man møder og udvikler holdninger, meninger, tilværelsesopfattelser samt måder at anskue aktuelle problemstillinger på. Dette sker i samværets mange former men selvfølelig også i undervisningen, hvor vi gerne vil have, at eleverne udvikler - historisk bevidsthed; bla. omkring arbejderbevægelsen, tidligere tiders grusomme anslag mod menneskeheden, forskellige ideers opståen og baggrund mm. - politisk bevidsthed, da det er vigtigt at have politiske holdninger/tanker om det samfund og det fælles liv, vi er en del af. Eleverne skal udvikle et aktivt medborgerskab. - miljøbevidsthed i form af sunde holdninger til mad, miljø og forbrug samt viden om en fornuftig udnyttelse af ressourcerne. Konkrete tiltag f.eks. i form af affaldssortering, grøn skole, miljørådsarbejde, spareforslag på el og vand, kostpolitik osv. Endvidere skal eleverne have nogle gode naturoplevelser. - kropslig bevidsthed, da det er vigtigt, at eleverne er vidende om sammenhængen mellem krop og psyke kost/motion og sundhed. Der skal være alsidige muligheder for at dyrke motion, så eleverne erfarer, at det er sjovt, og at man får det bedre med sig selv. Skolen som arbejdsplads Vores måde at drive skole på skal afspejle de samme værdinormer, som vores arbejde med eleverne bygger på, således at værdigrundlaget også praktiseres i medarbejdergruppen. Som voksne skal vi selvfølgelig være professionelle og personlige rollemodeller for eleverne dannelsesprojekt, så de har noget at forholde sig til og spille bold med. Eleverne er jo netop på en efterskole også i 3

4 praktik som voksne for at lære at leve et godt liv. På den måde er vi i næsten alle af hverdagens facetter undervisere i skolens værdigrundlag. De unge skal i os møde livsmod glæde og humor kombineret med et stort engagement og faglig dygtighed. Hovedsigtet nærmere formål: Skolens værdigrundlag er meget udførligt beskrevet. Hertil skal der dog alligevel knyttes nogle kommentarer. Hovedsigtet med hele skoleformen er nu ændret til livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Som det fremgår af ovennævnte værdigrundlag, har vi ikke i udarbejdelsen af dette skelnet mellem de 3 dannelsesperspektiver i skoleformens hovedsigte men her er, hvad der tænkes ind i de 3 begreber: Livsoplysning er aspekter ved livet, som rummer universelle og almenmenneskelige problemstillinger. Livsoplysning har med selve det at være menneske at gøre (Korsgaard). På HEE vil vi danne eleverne til livsduelige mennesker, der er i stand til at finde frem til et holdbart livsgrundlag: Eleverne skal have selvtillid forstået som en fuldstændig tro på, at livet er værd at binde an med og en tillid til at turde vælge i livet. De skal udvikle holdninger og lære at tage vare på sig selv og andre. Et rigt liv handler ikke bare om penge men i lige så høj grad om livsmod, livsindhold, samvær, forbundethed med andre og om menneskelige kvaliteter. Folkelig oplysning omhandler, hvor livsoplysningen her med det enkelte menneske at gøre, det, hver enkelt menneske har sammen altså lidt forenklet sagt: Det borgerlige liv, folket og fællesskaberne. Det bygger på fortælling, historie og kultur. På HEE vil vi lære eleverne, at det netop er sammen med andre, man rykker og virkelig bliver klogere på sig selv og livet. Man skal lære at have øje for, om alle har det godt og drage omsorg der for. I værdigrundlaget hedder det bla.: Det er vigtigt, at alle er lige men ikke ens, og at vi netop ved at behandle folk forskelligt, behandler dem ens. Vi vil gerne have forskellige typer elever, som der skal stilles forskellige krav til, således at alle udfordres, men også at alle får mulighed for at honorere kravene. Forskellighed og mangfoldighed er her vigtige ord. Endvidere skal eleverne lære at have blik for, om andre har det godt eller har brug for støtte og hjælp. Vi skal tænke på andre end os selv både globalt men også i det helt nære sociale liv på efterskolen - f.eks. ved værelsesflytninger. Solidaritet vises også i skolens ånd og tone. Demokratisk dannelse omhandler processer, der fastholder og udvikler demokrati bredt forstået. På HEE vil vi motivere eleverne til et aktivt medborgerskab ved at fordre aktiv deltagelse i demokratiske processer på skolen. Eleverne skal udvikle: Politisk bevidsthed, da det er vigtigt at have politiske holdninger/tanker om det samfund og det fælles liv, vi er en del af. Eleverne skal udvikle et aktivt medborgerskab. Endvidere hedder det: Eleverne skal ikke blot høre om demokrati og demokratiets historie. Demokrati skal leves hver dag på vores skole, ved at eleverne 4

5 praktiserer det og oplever det. Derfor er arbejdet i elevrådet og dets samspil med fællesmødet/kontaktgrupper og skolens ledelse mm.- vigtige processer. Eleverne skal opleve reel indflydelse på skolens hverdag, således at der udvikles en grundlæggende tro på og en stor lyst til, at ting, hvis man ønsker det, kan forandres. Arbejdet i kontaktgrupperne, i den daglige undervisning, i aftenaktiviteter mm. skal lære de unge væsentlige træk ved demokratiets etiske og praktiske spilleregler. De unge skal her opleve, at demokrati er samtale, argumenters saglighed og det at lytte. Eleverne skal have medbestemmelse i en lang række situationer, da det er måden, hvorpå man udvikler ansvar over for egen læring og over for efterskoleopholdet. Samværs- og arbejdsformer, som styrker den gradvise udvikling af ansvarlighed i og uden for undervisningssituationer prioriteres højt. Samværet skal her opleves som et forpligtende samvær. Eleverne skal have medindflydelse og medansvar nogle gange medbestemmelse - over de for dem nødvendige og væsentlige områder men under respekt for love/bekendtgørelser/aftaler mm. Demokrati er også at vide, hvornår man ikke har det. Pædagogisk linie Som en konsekvens af værdigrundlagets formuleringer bygger skolens pædagogiske linie på samtalen som et middel til at støtte eleverne i deres læringsproces fra barn til voksen. I denne proces møder vi konstant eleverne i øjenhøjde; vi vil meget gene være sparringspartner/rollemodel for deres personlige dannelsesprojekt, så de har noget og nogle at spille bold op ad. De skal i det daglige både når vi underviser, har tilsyn eller i det hele taget er på skolen - møde os som voksne med personligt engagement, højt humør og faglig dygtighed. Vi ser os selv som undervisere i skolens værdigrundlag. Vi tilstræber at have inkluderende regler/rammer, der bygger på tryghed og accept af forskellighed. Det betyder ikke, at alle skal gennemføre efterskoleopholdet (f.eks. er spiritus, hash og stoffer øjeblikkelig bortvisningsgrund), men det betyder, at alle skal have mulighed for det. Derfor bygger skolens pædagogiske linie på ansvarliggørelse. Skønt sætningen Frihed under ansvar er befængt med klicheens støv, er det for os at se, dette ansvar, der er det altafgørende i elevernes dannelsesprojekt. Skolens ånd og tone er således ikke båret er afrettelse og disciplinering men af samtale, tryghed og ansvarliggørelse. 5

6 Praksis hvordan? Undervisningen skemaet er, skønt en efterskole er en kostskole og derfor indeholder meget andet, HEEs kerneydelse. Man har i ca. 30 af skolens 42 uger min. 29 lektioner om ugen bygget op omkring morgensamlinger, standertimer, boglige timer, foredrag, valgfag og grentimer. I vores værdigrundlag hedder det, at vores hverdag er baseret på arbejderbevægelsens tanker om sammenhæng og ligestilling mellem skolens boglige, praktiske og musisk/kreative aktiviteter. Her følger nu en beskrivelse af skolens fag: Grenene generelt og hver for sig. De 6 grene: Håndbold, Fodbold, Adventure, Film, Teater Kok er de fag, vi ønsker, vores elever skal vælge skolen på. Hver elev vælger 1 fag for hele året. De indgår i skemaet med 8 lektioner om ugen herudover har de i løbet af skoleåret 9 hele undervisningsdage. Visionen for hver gren er, at eleverne skal - dygtiggøre sig indenfor grenens emner. - opnå kompetencer i faget, der gør eleven i stand til at vælge i hvor stor grad, faget skal have indflydelse på valg af fremtidig job/uddannelse/hobby. - se muligheder/perspektiver for faget som eleven ikke var bekendt med ved kursusstart f.eks. i form af brobygningsforløb. - selv sætte sig mål, der evalueres løbende. - stifte bekendtskab med hjørner af faget. - have fortsat lyst til grenen og til at lære mere. - udvikle sig individuelt/ finde sin force, sit individuelle udtryk o.l. - blive klogere på faget. - bevare engagementet fortsat synes, det er sjovt. Her følger så beskrivelser af de enkelte grene henvendt direkte til interesserede elever: Teater: Synes du, at det er fedt at være på? Har du lyst til at udfordre dig selv på en scene? Har du lyst til at have det sjovt, imens du gør det? Så er teaterlinjen på Hald Ege Efterskole noget for dig Vi sætter det hele menneske på spil Vi improviserer, arbejder med karakteropbygning og får et indblik i teaterhistorien og teaterteorien. I løbet af året vil du blive undervist af vore egne undervisere og gæstelærere i form af en professionel skuespiller, dramatiker eller instruktør. Vi tager en tur til København for at se en forestilling og for at tale med folk fra det københavnske teatermiljø. Skoleåret afsluttes med vores egen opsætning af en forestilling, der skal vises både på skolen og på en turné. 6

7 Håndboldgren i samarbejde med Viborg HK Har du lyst til at få håndboldundervisning på højeste niveau og blive trænet af Viborg HK s egne elitetrænere og ligaspillere? Har du lyst til træne håndbold på Viborg HK College sammen med de øvrige collegeelever? Har du lyst til at blive bedre til at spille håndbold? Har du lyst til spille håndbold i Viborg HK? Så skal du vælge vores håndboldgren, hvor undervisningen varetages af Viborg HK og foregår på Viborg HK College. Målet er, at du opnår stor personlig håndboldmæssig fremgang både teknisk, taktisk, fysisk og psykisk. Træningen vil foregå i topmoderne træningsfaciliteter i forbindelse med stadionhallerne, hvortil der går bybusser fra efterskolen. Du vil få 6 lektioners håndboldundervisning om ugen, der tilrettelægges, så der er en sammenhæng mellem denne håndboldundervisning og din klubtræning i Viborg HK. Derfor ligger de praktiske håndboldlektioner altid først på dagen, så du kan træne i klubben senere på dagen uden at lide fysisk overlast. Der er ikke noget krav om, at du nu spiller håndbold på et bestemt niveau eller i en bestem klub for at blive optaget på grenen. Men håndbolden kommer til at fylde meget i din efterskolehverdag, så vi forventer selvfølgelig, at du har stor lyst til ovenstående, og at du er en seriøs håndboldspiller med en positiv indstilling, fightervilje og stor lyst til at blive bedre. Så er du meget velkommen på grenen. Der er selvfølgelig ikke ekstra udgifter forbundet med transport og alt undervisning på Viborg HK College. Men du betaler selv almindelig håndboldkontigent og transport vedr. klubtræning og kampe. Endvidere skal du selv medbringe en håndbold. For at få mere at vide om håndboldundervisningen, se hvilke trænere du vil få, og i det hele taget få mere at vide om Viborg HK College, kan du besøge hjemmesiden: Hvis du ønker yderligere informationer om Viborg HK College, er du velkommen til at ringe på Optagelse på grenen kan selvfølgelig kun ske til efterskolen. Adventure Race: Høj adrenalin og koncentration kombineres på denne gren. Det kræver af dig, at du elsker at bruge din krop og ikke er bange for, hverken udfordringer eller for at have det sjovt. Der vil indgå: Adventurerace: Mountainbike, orienteringsløb, øksekast, kano, kajak, samarbejdsøvelser, bueskydning, klatring, rebaktiviteter mmm. Vi deltager i konkurencer på andre efter- eller højskoler. Paintball: På vores nye bane øver vi og deltager i konkurrencer. Faldskærmsudspring: Faldskærmscertifikat i samarbejde med Midtjysk Faldskærmsklub teori samt 4 spring. NB: Selvfølgelig kun, hvis du har lyst og er fyldt 16 år til marts det pågældende skoleår. Sportsaktiviteter: Boldspil, baseball, amerikansk fodbold, dykning, kampsport mmm. Fysiologi/ernæring: 7

8 Teori om kroppens funktioner, kost og træningslære. Film På filmlinjen skal du lære at lave film, og filmlinjen er en seriøs linje med høj faglighed. Derfor arbejder vi tæt sammen med Station Next i København, der med professionelle manuskriptforfattere, instruktører samt lyd- og lysfolk vil varetage undervisning i en række forløb/workshops indenfor Instruktion Lyd, lys og kamera Manus Klipning Scenografi/production design Du skal i løbet af året lave 2 større filmproduktioner. Den sidste bliver din afgangsfilm med en anerkendt dansk filminstruktør som ekstern censor. Afgangsfilmene vises i Biografen i Viborg. Creative bootcamps og et lejrskoleophold hos Station Next, der ligger i Filmbyen i København ved siden af Zentropa vil indgå. Her får du virkelig tid til at dygtiggøre og fordybe dig. Kortere dokumentarfilm- og animationsforløb samt evt. brobygning i samarbejde med Medieskolen i Viborg vil ligeledes indgå. Vi skal endvidere deltage i forskellige og evt. arrangere filmkonkurrencer og besøge en filmfestival i Danmark. Og så skal vi i øvrigt se en masse fantastiske film. Det kræver ikke særlige forudsætninger at være på filmlinjen, men du skal være vild med film og brænde for selv at lære at skabe. Du vil lære en række ting, der kan bruges, hvad enten du blot synes, det er sjovt at lave film, eller hvis du senere overvejer en uddannelse indenfor filmbranchen. Kok: Har du lyst til at lave mad og kan du lide, at tingene går stærkt? Du vil blive udfordret og arbejde målrettet med kokkefaget. Du lærer at planlægge og tilberede mad i både store og små portioner. Vi laver ofte mad til hele skolen, men også mad ud fra spændende og mere komplicerede opskrifter i mindre portioner. Noget af undervisningen foregår i samarbejde med EUC-Midt Hotel- og Restaurantskolen i Viborg. Du kommer til at afprøve mange af de opgaver, der hører med til at arbejde i et køkken, så hvis du går med en drøm om at blive kok eller bare har lyst til at lave god mad, er kokkelinien lige dig. Fodboldgren i samarbejde med Viborg FF. Prof. Kigger du efter en efterskole, hvor den almindelige skoleundervisning suppleres med fodboldtræning på et højt niveau, så vil du med garanti ikke blive skuffet, når Hald Ege Efterskole i samarbejde med SAS Liga-klubben Viborg F.F. slår dørene op til en nyetableret fodboldlinie. Viborg F.F. stiller SAS Liga-holdets træner- og spillerstab til rådighed til de ugentlige fodboldlektioner, hvorfor du er sikret fodboldmæssige råd og vejledninger fra allerhøjeste niveau. 8

9 Som fast tilknyttet lærer på fodboldlinjen vil du møde 47-årige John Christensen, der tidligere har virket som træner for Ynglinge DM-holdet i Svendborg i mere end 20 år, så han ved alt om, hvor der skal sættes ind, når man er ung og stræber efter at blive en bedre fodboldspiller. Fodboldgrenen har plads til 25 elever, som hver uge vil modtage seks timers undervisning i fodbold. Undervisningen vil foregå på vores egen fodboldbane. Du får således optimale muligheder for at fokusere på den almindelige undervisning på skolen og på din fodboldtræning med meget fodboldkyndige undervisere. Det er ligeledes vores håb men ikke et krav, at du, mens du går på Hald Ege Efterskole, vil benytte dig af muligheden for at spille i en af de seks fodboldklubber, som er en del af Viborg F.F. s eliteoverbygning på ungdomssiden, FK Viborg. Hald Ege Efterskole sørger i den forbindelse for, at du kan passe din klubtræning og deltage i kampene i weekenden, så det passer ind i det øvrige skoleprogram på efterskolen. Da John Christensen også er ansat som talentmedarbejder i Viborg F.F. vil der derfor også være mulighed for at skabe sammenhæng mellem den træning, du modtager på skolen, og træningen i klubben. Kontingentet til FK Viborg-klubben samt udgifter til transport i forbindelse med både træning og kamp betaler du selv. Vi stiller ikke nogen specifikke krav til dit fodboldmæssige niveau. Ej heller krav om, at du er medlem af en klub, når du søger optagelse hos os. Vi stiller dog som betingelse, at du har lyst til at blive en bedre fodboldspiller. Rammerne er i hvert fald til stede. Obligatoriske, boglige fag 9. klasse og 10. klasse. HEE tilbyder en undervisning, der stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Som elev i 9. klasse på efterskolen er følgende fag obligatoriske: Dansk, matematik, engelsk, tysk (kan fravælges i lighed med folkeskole), fysik, geografi, biologi, samfundsfag, historie og kristendom samt motion/idræt. Som elev i 10. klasse er følgende fag obligatoriske: Dansk, matematik, øjenåbnerfaget og engelsk. Herudover kan 10.klasses elever vælge tysk og fysik samt motion/idræt. Fælles for alle de nævnte fag er, at der er tale om prøvefag, der afsluttes med folkeskolens prøver enten FSA- eller FS10-prøven. Slutmålene for disse fag følger på HEE folkeskolens slutmål, hvorfor indhold og mål for alle fag tillige med tekstopgivelseskrav, pensum, regler og retningslinier for prøver og censorvirksomhed følger folkeskolens bekendtgørelser. Dette er gjort for, at man på ingen måder efter et efterskoleophold på Hald Ege skal stilles ringere, hvad angår formelle krav til f.eks. gymnasiale uddannelser o.l. Her står vi mål med folkeskolen. Hvad angår standpunkts- og prøvekarakterer henviser vi til Undervisningsministeriets hjemmeside. Ugentlig timeforbrug i lektioner for fagene i både 9. og 10. klasse: Dansk: 7 9

10 Matematik: 4 Engelsk: 4 Tysk: kl.: 4 Fransk: 4 Fysik: 2 Geografi: 1 Biologi: 1 Samfundsfag:1 Historie: 1 Kristendom: 6 undervisningsdage som en temauge i uge 8, optaktsdag i uge 1 og mandag i uge 9. Motion: 1,25 Herudover konverteres enkelte dage om til fagdage f.eks. op til FSA og FS10-prøverne. Valgfag Ud over grenene og de obligatoriske, boglige fag tilbyder skolen en række valgfag, der skifter lidt fra år til år, men som altid ligger med 2 lektioner i løbet af ugen. Eleverne skal vælge mellem 2 4 valgfag alt afhængig af for 10. klassernes vedkommende om de har fysik og tysk. Lang de fleste af disse valgfag indeholder elementer fra grenene f.eks. enkelte emner, discipliner eller dele af grenundervisningen. Valgfagene er således tænkt som en form for kompensation for den mulighed, man ikke har fået qua det valg af gren, man har foretaget. Visionerne for valgfagene er således at eleverne skal: - stifte bekendtskab med valgfagenes indhold og emner. - opnå kompetencer, der gør dem i stand fremover at arbejde videre med faget f.eks. på hobbyniveau og opleve muligheder/perspektiver for faget som eleven ikke var bekendt med ved kursusstart. - vedblive med at have lyst til faget og til at lære mere. - udvikle sig individuelt/ evt. finde sin force, sit individuelle udtryk o.l. - blive klogere på faget. bevare engagementet fortsat synes, det er sjovt. Målet med valgfagene har således mere klangbund i lyst, engagement og oplevelser, der skal give eleverne lyst til at lære mere og er således knap så ambitiøse sammenlignet med grenene qua deres langt større omfang og flere resurser. De udbudte valgfag varierer for år til år men kan f.eks. være: Guitar Svømning Løb Boldspil Paintball Bagning 10

11 Ridning i samarbejde med Viborg Rideskole Smykkeværksted med flere. Herudover tilbydes der undervisning i lektietimen hver aften fra kl , hvor formen er undervisningsdifferentiering, og hvor der på mindre hold arbejdes individuelt med hver enkel elevs specifikke behov, man således kan få støtte og hjælp til. Udbudet af valgfag tager afsæt i elevernes ønsker og varierer derfor selvsagt fra år til år. Fællestime og kontaktlærertime 1,7 lektioner om ugen for alle. Der tages udgangspunkt i elevernes hverdag på efterskolen her og nu men også i livet i det hele taget, og der sikres processer, der fastholder eleverne i et demokratisk engagement. Timerne er undervisning i dannelse og værdier, og årsplanen ser sådan ud: Uge Tema Uddybning Ansvarlige lærere, der senest mandagen før har sendt oplæg på skoleintra. 33 Intro Roller/forventninger Gennemgang af konkrete vaner/dagligdag/rammer/rengøring/ mødekultur mm. Ligeledes en præsentation af kontaktgruppetimerne. DR,JB 34 At være efterskoleelev Det bedste/sværeste ved det DR,JB 35 At være en god kammerat/at Udfyldningsark hvad er jeg god sætte sig mål til? 37 Krop og sundhed del 1. Del 2 er i uge 6. Hvad har jeg svært ved? Måltavle Spise- og motionsvaner Sundhed At tage på mens man er på efterskole 38 At fortælle sig selv Udfolde historie, hvor man har gjort noget, man er glad for/stolt over. 39 Planlægningsmøde Planlægge en k-gruppeaften eller weekend, hvor man som k-gruppe har ansvaret for en aktivitet eller lignende. 40 Sex og det at passe på hinanden Seksualvejledning herunder også det at være kærester på en EJ eksempel vedlagt dette TR og PB AH, TM TR EJ 11

12 efterskole. 41 Solidaritet At have øje for om alle her det godt. Hvorfor det? Hvordan gør man det konkret på en efterskole og mere politisk ude i verdenen? 44 Klima global opvarmning hvad har det med en efterskole at gøre 45 Efterskoleproblematikker Aktuelle ting, der rører sig. Lidt om klimaproblematikken. Konkret: Hvad kan vi gøre på en efterskole? Cases med afsæt i aktualitet udarbejdes. 47 og 48 Filosofi: Hvad er et godt liv? Hvad er lykke? Hvorfor findes der lidelse 49 Unge og stress Alle skal have styr på alting og være perfekte. Ellers er det vores egen skyld?? 1 Valget og det fremtidige liv Alt afhænger af de valg, vi tager. I skal vælge uddannelse, job mm. Refleksion over dette 4 Evaluering af udlandstur Hvad var godt hvad kan vi gøre bedre? 5 Efterskoleproblematikker Cases eller lignende omkring noget, der rører sig i elevflokken. MD MS, CS AH plus trivselsudvalg AØ, PS EBB, LP LP Ivan LP plus trivselsudvalg 6 Krop og sundhed del 2 Del 1 var i uge 37 AØ og PB 8 Demokrati Hvad er demokrati? CS,MS Er demokratiet truet? Har vi demokrati på Hald Ege? 9 Findes der en gud? 3 beviser for 3 beviser mod Guds MD og CR eksistens for eksempel.. 10 Selvtillid og respekt Hvad kan du give andre? LH 12 Basal Mental Lars uddyber LH træning/tankebilleder/freudtesten, RAFI mm. 13 Evaluering.. Hvordan var det så - 14, 15 og 17 Mulighed for at ovennævnte plan skrider lidt ned af. Herundr også evaluering af Kontaktgruppemøder. MS Eleverne skal opleve demokratiske spilleregler gerne deres begrænsninger men først og fremmest reel indflydelse på skolens hverdag, således at der udvikles en grundlæggende tro på og en stor lyst til, at ting, hvis man ønsker det, kan forandres. 12

13 Standertime og samlinger 1 lektion om ugen for alle. Timerne har livsoplysningen som mål. Gennem eksempler fra litteratur, filosofi, kunst, historie men også fra lærere og forstanders eget liv f.eks. rejseoplevelser osv. - gives der eksempler til refleksion på levet liv og de dilemmaer og aspekter ved livet, som rummer universielle og almenmenneskelige problemstillinger. Timerne har med selve det at være menneske at gøre. Vi vil gerne danne eleverne til livsduelige mennesker, der er i stand til at finde frem til et holdbart livsgrundlag: Værdigrundlaget: Eleverne skal have selvtillid forstået som en fuldstændig tro på, at livet er værd at binde an med og en tillid til at turde vælge i livet. De skal udvikle holdninger og lære at tage vare på sig selv og andre. Et rigt liv handler ikke bare om penge men i lige så høj grad om livsmod, livsindhold, samvær, forbundethed med andre og om menneskelige kvaliteter. Det er visionen at ovennævnte refleksioner også kommer i spil i disse timer. Aftenforedrag Ca. 5 gange i løbet af et skoleår vil der være et aftenforedrag på skolen. Emnerne kan variere meget men tager nok sit udgangspunkt i livsoplysningen og/eller den folkelige oplysning. Hvert år vil der være politiske foredrag og foredrag, der omhandler sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab. Skolevejledning På skolen er der ligeledes 2 skolevejledere, der varetager uddannelses-, erhvervs- og skolevejledningen dels i form af det praktisk f.eks. udarbejdelse af handleplaner, tilmelding til ungdomsuddannelser, hjælp til informationssøgning mm.; men det er først og fremmest via mindst 2 samtaler med alle elever og en tæt kontakt til faglærere, skolevejledningens mål at støtte og hjælpe hver enkel elev i valg af fremtidig uddannelses- og jobvalg, således at dette valg er taget på det bedst mulige kvalificeret grundlag og således, at risici for senere frafald på f.eks. en ungdomsuddannelse reduceres. At få eleverne til at reflektere over deres fremtidige arbejdsliv er ligeledes et mål for skolens skolevejledning. Skolens slogan er jo som bekendt: Vi bygger bro til fremtiden. Det er vigtigt for vores skole, at et efterskoleår ikke bliver en osteklokke i livet, hvor man for en stund glemmer fremtidens valg af job mm., men at virkeligheden også den, der kommer rækker ind i skoleåret. Undervisning ud over det almindelige skema. Vi har nu beskrevet den almindelige undervisning, der finder sted indenfor rammerne af elevernes eget skema. Her følger nu en beskrivelse af anderledes uger f.eks. brobygning. Brobygning For 10. kl. og er den lovpligtige brobygning, der skal tilbydes i 10. klasse, og som koordineres af UU-centeret i Viborg. 13

14 Målet med ugen er afklaring omkring fremtidig uddannelse tegnene på at det lykkes, er et fremtidigt fald af frafald på ungdomsuddannelserne. Der evalueres løbende med eleverne i løbet af ugen. Som en del af afklaringsprocessen kan eleven, hvis man ønsker det og ifgl. aftale med forældre, komme en uge i praktik i en relevant virksomhed. Pladsen tildeles af skolevejlederne, og eleven skal bo på skolen i perioden. OSO-ugen Den obligatoriske, selvvalgte opgave, der knytter an til elevernes fremtidige uddannelses- og jobvalg. Ugen er fordelt over 4 6 dage i løbet af januar og februar. Den er ligeledes en vigtig del af vores skolevejledning, og den forbindes ofte med brobygningen se ovenfor. Mål med opgaven samt de formelle krav følger folkeskolens mål og krav. Teaterugen Uge 46 er skolens teateruge. Målet med teaterugen er, at eleverne gennem en planlagt, fremadskridende og målrettet proces lærer at tilegne sig og udvikle/forædle forskellige relevante kompetencer og færdigheder, der erkendes som nødvendige for at nå et fælles mål og resultat nemlig opførelsen af et teaterstykke. Der arbejdes i forskellige værksteder: Kulisser, musik, teater, dans, scene, mad, presse osv. Eleverne skal erkende alle disse dele som lige vigtige og opleve vigtigheden af ansvar, engagement og dygtighed i et forpligtende arbejdsfælleskab, og at det er sammen med andre, man virkelig rykker. Herudover skal eleverne stifte bekendtskab med teateret som genre og udtryksform samt den mangfoldighed af arbejdsopgaver, der følger med, når et større arrangement skal etableres. Således ses teaterugen som en del af skolens hovedsigte omkring folkelig oplysning. Udlandsturen I uge 3 tager hele skolen på udlandstur. Kriterierne for turen er: Udlandsture og kriterier for disse på Hald Ege Efterskole: Hvert år planlægges der en udlandstur på efterskolen. Det er et udvalg - nedsat på medarbejderrådsmødet - der indenfor budgettet - bestemmer destinationen, planlægger turen og er tovholdere på selve turen. Turen skal planlægges ud fra følgende kriterier: 1. Fællestur. Turen er en fællestur, hvor alle elever deltager; turen er meget vigtig i forhold til hele efterskoleopholdets dannelsesprojekt omkring fællesskab. F.eks. bør der være et fællesrum, hvor alle kan mødes om aftenen eller om eftermiddagen. 2. Turen finder sted i et skoleår senest i marts. Turen er planlagt senest 1 år før, den finder sted mht. sted, tid mm. I 2013/ Det tages udgangspunkt i, at turen varer fra fredag fredag. 14

15 4. Turen skal indeholde forskelligartede projekter, således at flere og mindst 2 aspekter/aktiviteter/fag tilgodeses indenfor emner som f.eks. historie, idræt, friluftsliv, samfundsfag, kultur eller håndværk. En bred vifte af muligheder er at foretrække: En ren skitur er således kun mulig, hvis den suppleres med 1 eller flere fag. En historisk tur til Rom kun mulig, hvis der indgår idrætslige aktiviteter. Der bør altid være noget kulturelt/historisk og noget aktivt/sportsligt indeholdt i turen, men ikke nødvendigvis i en ligelig fordeling. Aktiviteterne må gerne afspejle landets kultur eller tage afsæt i en for landet og landskabet typisk sport. 5. Kulturelle/historiske/sproglige tilbud skal eleverne forberedes til, således at man får mest mulig kvalitet ud af f.eks. et besøg på museum, musik/teaterarrangementer osv. Der forventes, at udlandstursudvalget gør opmærksom på relevante fag, der bør inddrages. Og at faglærerne har ansvaret for, at der undervises i disse emner på en grundig og sådan måde, at der skabes mulighed for faglig kvalitet i turen. 6. Udlandstursudvalget skal sikre, at der laves en opgave-/arbejdsfordeling på turen, der tager udgangspunkt i lærernes kompetencer og interesser men også på en sådan måde, at alle både lærere og elever - får en god tur. Ansvaret for turen har vi alle, men udlandstursudvalget bør sikre, at dette ansvar forvaltes på bedst tænkelig måde og sat i forhold til opgavernes art, antal af elever og antal deltagere på turen Afslutningstur I den sidste uge tager skolen på afslutningstur til ØM-borgen med 2 overnatninger. Der undervises i forskellige friluftslivs- og sportsaktiviteter. Læseklasserne 2 åbne inklusionshold. Læsecenteret er et tilbud til allerede optagede elever, der undervejs får behov for ekstra støtte inden for rammerne af læseklassernes specialundervisningstilbud. Klassen indgår på almindelig vis i den øvrige efterskolehverdag med samme muligheder for grene, valgfag, aktiviteter mm. men består af et lille hold ca. 8 elever med et udvidet timetal til dansk (8 lektioner), matematik (6 lektioner) og engelsk (4 lektioner). Der aftales mål og forventninger med hver elev. Kurset kan afsluttes med en afgangsprøve i nævnte fag der søges om dispensation fra prøvekravene til de øvrige afgangsprøvefag. Visionen er, at eleven i et trygt og rart læringsmiljø udvikler kompetencer og gør fremskridt med fagenes discipliner i almindelighed og i henhold til de af eleven opstillede mål/forventninger i særdeleshed. Der evalueres løbende med eleven, ligesom der omkring læseklassen er et udvidet samarbejde med de pågældende elevers forældre og faglærerne imellem. Der er ligeledes rum til, at det er på disse hold, der tilbydes specialundervisning for elever, der i løbet af året har brug for ekstra hjælp i de nævnte fag. De 2 hold er altså som udgangspunkt 2 15

16 klasser men ikke lukkede klasser. Man kan i en periode således optages på holdene, ligesom enkelte elever kan forlade læseklasserne og færdiggøre efterskoleåret i en alm. 9. klasse. Øjenåbneren 10. klasse hedder vores 10. klasse. Øjenåbneren handler om, at få åbnet sine egne øjne for nogle sammenhænge i livet for derefter at åbne andres. Derfor fylder forskellige sammenhænge og formidling meget i 10. klasse. Emner, der undervises i er: filosofi, samfundsfag, politik, historie, aktiv medborgerskab, psykologi, kulturformidling mm. Og for at give emnerne liv både i tilegnelsesprocessen men også i den videre formidling undervises der i og benyttes der konstant: IT, forskellige medier, videoredigering, power-point-præsentationer, digitalt billedbehandling og - præsentation mm. Øjenåbnertimerne indgår i alle klassen obligatoriske boglige fag men også i det konkrete ugeskema med 2 lektioner; og er altså obligatorisk for alle elever, der går i 10. klasse på Hald Ege. Samværet den pædagogiske virksomhed i forbindelse med kostskoleformen. Ovenfor er skolens pædagogiske linie beskrevet. Den føres igennem i undervisningen men i endnu tydeligere grad i efterskolens andet rum nemlig i det samvær, der er nerven i hele efterskolens hverdag. I dette det kontraktfæstede rum (Ambrosius) er vi dels undervisere i skolens værdigrundlag men også voksne, der fungerer som elevernes forældre og de rollemodeller, eleverne gør brug af i den proces og det projekt, der er en den væsentligste del af efterskolelivet, når vægten lægges på kostskoleformen: Samværet, der danner eleven i overgangen mellem barn og voksen. Det er denne dannelsesopgave, Hald Ege tager på sig, når vi skaber rammer/ritualer og vaner for en hverdag på en efterskole. Rammerne har til opgave at reducere kompleksitet for eleverne, være tryghedsskabende for derigennem at frigive energi til undervisning, aktiv deltagelse i efterskolens mange aktivitetstilbud og sidst men ikke mindst skabelse af hver elevs identitet. Der er jo netop i den aldersgruppe, vi har på efterskolen, at de unge skal finde sig selv skabe sig selv, som de voksne, de en gang bliver. Eleverne skal opleve, at vi vil dem noget og møder dem i øjenhøjde i store dele af en efterskolehverdag at vi har betydning for hinanden, og at vi holder noget af hinandens liv i vores hænder, fordi vi er sammen hele tiden. Og at der til dette samvær hører en etisk fordring (Løgstrup), om forpligtende at tage vare på det og hinanden. Og være sig sin betydning for andre bevist. Med afsæt i dette beskrives der nu en række samværsmåder og vaner, som er grundtonen for en hverdag på Hald Ege: 16

17 Dagens start/morgenmad: Alle skal møde til morgenmad mellem Forstanderparret fører krydslister. Det sker selvfølgelig for at kontrollere, at alle er mødt. Men i højere grad er det også for at lære eleverne, at man selvfølgelig står op, når en ny dag starter; at man bliver set alle siger godmorgen og at det er betydnings- og meningsfuldt, at man er til stede som en del af fællesskabet. Middagsmaden er der mødepligt til. Man har faste pladser, som vi eller elevrådet har bestemt. Hvis det er rigtigt, at flere og flere måltider i danske hjem bliver indtaget foran TVet på de unges værelser, vil vi gerne være modkultur: Måltiderne skal bære præg af respekt omkring maden og dem, der har lavet den. Almindelige bordskikvaner fastholdes, således at selve bordfællesskabet omkring middagsmaden er skolens omdrejningspunkt midt på dagen. Mindst 3 og ofte flere lærere spiser med. Aftnerne og tilsyn På skolen er der en voksen til stede døgnet rundt hvert minut. Lærerne fører tilsyn dvs. er sammen med eleverne. Om aftenen er der 2 lærere på vagt om natten er der 1. Den ene af vagterne planlægger og gennemfører en aktivitet med bred appel. Herudover er der decideret aftenundervisning på 2 af aftnerne. Der tilstræbes åbne værksteder i det omfang, der er forsvarligt ud fra sikkerhedsregler mm. Her ud over motiveres eleverne til at bruge lokalerne, iværksætte klubber, være aktive på skolens fodboldbane eller i gymnastiksalen. I det hele taget skal eleverne hjælpes til gode fritidsaktiviteter, som vi meget gerne vil være fødselshjælpere på. Men vi tilstræber, at det er lyst og engagement til at være sammen samt en sjov og god aftenaktivitet, der tiltrækker eleverne. Det er vigtigt, at de lærer at kende forskellen på undervisning, som de skal komme til og aftenaktiviteter, skønt disse sagtens kan have og ofte har elementer af læring i sig, som de meget gerne må komme til. Weekends Hør føres ånden fra aftenerne videre. Eleverne har fri, og vi vil meget gerne have, at de bliver på efterskolen, når der er weekend, hvorfor vi her har lidt løsere rammer mht. sengetid mm. Men det er stadig vigtigt, at eleverne motiveres til en aktivitet sammen med kammeraterne, så oplevelsen af fællesskabet og sammenholdet står centralt i elevernes opfattelse af en efterskoleweekend. Sengetid/nattero Kl skal eleverne være på vej i seng. Vagtlærere siger godnat til alle, og der skal være ro på værelset. Og på skolen. På den måde ønsker vi, at hjælpe eleverne til 8 timers søvn, som er helt nødvendig, hvis vores både vores krav om at være aktivt til stede, undervisningen, ja hele efterskoleprojektet skal lykkes. 17

18 Rengøring Hver tirsdag gør eleverne rent på deres værelser. I løbet af året vil eleverne få en række rengøringstjanser. Herudover har hver elev et ude- og indendørsområde, hvis rengøring, de er ansvarlige for. Ydermere kan der op til ferier og helligdage være udvidet rengøring, hvor eleverne gør sig ekstra umage på deres rengøringsområder og værelser. Alt dette har til mål at lære eleverne, at de er en del af et forpligtende fællesskab, hvor vi sammen hjælper hinanden med at gøre rent, så her er rart at være både på egne og fælles områder. Der bliver ikke gjort rent af sig selv, men hvis man hjælper hinanden, er det en overskuelig opgave. Herudover undervises eleverne i rengøring dels i begyndelsen af skoleåret, men også undervejs af kontaktlærer, så de får lært, hvordan man gør ordentlig rent jf. vores tanke om, at eleverne jo er i lære som voksne. Køkken Ligeledes har man en køkkentjans i en periode. Her er målet, at man bliver ansvarlig for den daglige kost og madens frembringelse, samt at man lærer at tage del i, være en del af og få indblik i de processer og mangeartede arbejdsopgaver, der følger med den opgave, det er at skulle lave mad i et storkøkken 3 4 gange om dagen til over 100 personer. Stille/lektietimen Hver dag fra er der stilletime. Det betyder, at alle elever skal være i deres lejligheder i dette tidsrum eller gå i et klasselokale (eller på Nytorv), hvor 1 af vagterne vil være behjælpelig med lektierne. Målet med stilletimen er at hjælpe eleverne til i hvert fald i en time om dagen at have ro til sig selv og værelseskammeraterne samt at give dem en oplagt mulighed for at lave lektier, som det jo erfaringsvis kan være vanskelig at finde plads og ro til på en efterskole. Fester I løbet af året planlægger vi sammen med elevrådet en række fester på efterskolen, f.eks. intro-, høst-, jule-, fastelavns-, galla- og afslutningsfesten. Målet med disse fester er fortrinsvis at lære eleverne, hvordan man fester ordentligt med invitationer, velkomst, gode bordmanerer, -pynt og evt. -kort, overraskelser, sange og underholdning. Altså i det hele taget at lære dem, at der til en god fest hører med, at man har gjort sig umage. Og at man faktisk kan have det rigtigt skægt til en fest uden alkohol. 18

19 En afsluttende kommentar Skolens indholdsplaner er hermed i grove træk beskrevet. Skulle du mangle noget, er du velkommen til at kontakte os for at høre nærmere. Vi forbeholder os altid ret til at rette i ovenstående, da det i vores pædagogiske virke og i vores bestræbelser på hver dag at lave en god efterskole er altafgørende, at indholdsplaner og pædagogisk praksis er dynamiske størrelser, der altid kan tåle at blive drøftet og vejet; og af og til ændret, da både de unge, tiderne, skolen (og os selv) jo heldigvis forandrer sig og os. Der findes ingen endelige løsninger eller måder at drive verdens bedste efterskole på, og i arbejdet med unge mennesker er det vist kun lydhørheden - med klangbund i vores værdigrundlag - der kan være varig og vare evig. På alle medarbejderes og bestyrelsens vegne Erik Junker Forstander Hald Ege Efterskole 19

20 20

EFTERSKOLENS INDHOLDSPLAN 2014-2015

EFTERSKOLENS INDHOLDSPLAN 2014-2015 EFTERSKOLENS INDHOLDSPLAN 2014-2015 INDHOLD INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. I henhold til ministerielle krav om synlighed og tilgængelighed af skolens virksomhed følger her skolens indholdsplan med beskrivelse

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 HNX Hjørring Ny 10. Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 Dramaprojekt side 7 Obligatoriske fag

Læs mere

Indholdsplan for Efterskolen DUI Leg og Virke Bisnapgård 2014/15

Indholdsplan for Efterskolen DUI Leg og Virke Bisnapgård 2014/15 1 INDHOLDSPLAN Efterskolen DUI Leg og Virke Bisnapgård skoleåret 2014/15 Indholdsplan for Efterskolen DUI Leg og Virke Bisnapgård 2014/15 Indhold Indledende bemærkninger. I henhold til ministerielle krav

Læs mere

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. 14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret

Læs mere

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole 2014/2015 Henrik Vejsig Indhold Fag og timetal Fællesskabet Studievejledning Skema Boglige fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Naturfag(9.kl.) Medborgerskab(9.kl.)

Læs mere

Køreplan for skoleåret 2011 / 2012

Køreplan for skoleåret 2011 / 2012 Køreplan for skoleåret 2011 / 2012 Velkommen til Linie 10 Et år på Linie 10 er et frivilligt skoleår. Det er dit valg! Når du vælger Linie 10, er det fordi du ønsker at indgå i et forpligtende fællesskab,

Læs mere

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter. Afslutningstur Formål: Formålet med afslutningsturen er at give elever og lærere en god afsluttende oplevelse sammen. På afslutningsturen er der mulighed for at have mere tid til hinanden, end der er i

Læs mere

Velkommen på TCR, TiendeklasseCenter Roskilde.

Velkommen på TCR, TiendeklasseCenter Roskilde. Velkommen på TCR, TiendeklasseCenter Roskilde. Efter 9. klasse har du mulighed for at slutte folkeskolen af med et skoleår, der rykker. På TCR er det 10. skoleår et fremtidsrettet år med valgmuligheder,

Læs mere

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør 10.kl. 2010/2011 Nordstrandskolen Dragør Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

SKAL DU MED? BALLERUP 10. KLASSE CENTER SKOLEÅRET 2013-2014

SKAL DU MED? BALLERUP 10. KLASSE CENTER SKOLEÅRET 2013-2014 SKAL DU MED? BALLERUP 10. KLASSE CENTER SKOLEÅRET 2013-2014 JEG HAR VALGT 10.KL. FOR AT FÅ BEDRE KARAKTERER OG BLIVE MERE MODEN, OG DET HAR SKOLEN NU HJULPET MIG MED Berican HVIS DU VÆLGER OS, FORVENTER

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi: Fælles start - fem muligheder! Kan du lide at bruge din krop? Ved du, at det kan være udviklende,udfordrende men fremfor alt sjovt at bevæge sig? Ved du, at bevægelse giver energi og overskud og fremmer

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013 Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse Velkommen til en skole, hvor du bliver rustet til din kommende uddannelse.

Læs mere

VK Det bedste fundament for uddannelse

VK Det bedste fundament for uddannelse 2014 VK Det bedste fundament for uddannelse 1 Stephanie, 2.g og rytter Dét at være Team Danmark elev på VK, gør at jeg ikke er nødsaget til at gå på kompromis med min sport pga. min uddannelse, eller omvendt.

Læs mere

Selvevaluering Sorø Husholdningsskole

Selvevaluering Sorø Husholdningsskole Selvevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2014-2015 Indledning Sorø Husholdningsskole (SH) har i slutningen af skoleåret 2014/2015 foretaget den obligatoriske årlige selvevaluering af skolens værdigrundlag

Læs mere

Få en lærerig oplevelse for livet

Få en lærerig oplevelse for livet Få en lærerig oplevelse for livet UNDERVISNINgen Eleverne siger om linjefagene... Er godt pga. de mange valgmuligheder. Er godt, fordi man selv har valgt det. Er meget seriøse og man lærer meget. Fedt

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk.

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk. Tilbudsfag 2012-13 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk 3 t Fransk 3 t. Fysik/Kemi Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk såsom læsetræning,

Læs mere

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet SommerCamp 2011 Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. Er du ung og har anden etnisk baggrund end dansk, giver Integrationsministeriet støtte

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Langelands Efterskole 2013-2014

Langelands Efterskole 2013-2014 Indholdsplansplan for Langelands Efterskole 2013-2014 Skolens formål: Langelands Efterskole er en fri og uafhængig efterskole, der drives inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler. Der

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

EMMERSKE EFTERSKOLE.

EMMERSKE EFTERSKOLE. EMMERSKE EFTERSKOLE. Emmerske Efterskole er en skole for normaltbegavede unge, der har svært ved at læse og stave. Skolen ligger 3 km øst for Tønder. Der er gode tog og busforbindelser. ee@emmerskeefterskole.dk

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2014 Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2014 Køkken AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2014 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Eleverne har flere muligheder

Eleverne har flere muligheder 10. klasse på Sct. Mariæ Skole 10. klasse på Sct. Mariæ Skole er et tilbud til de elever, der ønsker et større fagligt og personligt overskud, inden de påbegynder deres videre ungdomsuddannelse. 10. klasse

Læs mere

1 10. klasse på Haderslev Realskole

1 10. klasse på Haderslev Realskole 10. klasse på Haderslev Realskole Ønsker du et 10. klasses skoleår for at styrke det faglige, blive modnet samt få lidt anderledes oplevelser via et sporfag så er Haderslev Realskole noget for dig. Vi

Læs mere

Velkommen til Ulstrup Efterskole

Velkommen til Ulstrup Efterskole V Velkommen til Ulstrup Efterskole Værdigrundlag Ulstrup Efterskoles værdier bygger på en gensidig ansvarlighed, arbejdsfællesskab og respekt for forskelligheden, således at den enkelte elev, gennem praktiske

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn 10. klasse FJORDSKOLEN CPR nr. Adresse Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever! Gåsetårnskolen Krop og bevægelse Vil du vide mere om kroppen og dens funktioner? På linjen arbejder eleverne med at øge deres viden om kroppen og dens funktioner, med fokus på at vi bruger denne viden

Læs mere

- en vifte af muligheder

- en vifte af muligheder - en vifte af muligheder Velkommen Til et spændende og anderledes skoleår på 10. klasseskolen Øresund. Vi giver dig mulighed for: At komme i brobygning på en ungdomsuddannelse. At aflægge 10. klasseprøven

Læs mere

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

10. klasse på Giersings Realskole

10. klasse på Giersings Realskole 10. klasse på Giersings Realskole Et skoleår i 10. klasse på Giersings Realskole er en god idé, hvis du har brug for... at tænke dig om at blive mere moden og selvstændig en faglig ballast, så du kan komme

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Beskrivelse af idrætsklasserne for talenter

Beskrivelse af idrætsklasserne for talenter Beskrivelse af idrætsklasserne for talenter Målsætning og værdigrundlag for talentidrætsklasser på Skolen på Sønderager (TIK-klasser) Skolen på Sønderager tilbyder i samarbejde med Herning Elite og idrætsforeninger

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

EMMERSKE EFTERSKOLE.

EMMERSKE EFTERSKOLE. EMMERSKE EFTERSKOLE. Emmerske Efterskole er en skole for unge, der har svært ved at læse og stave. Skolen ligger 3 km øst for Tønder. Der er gode tog og busforbindelser. E MAIL: ee@emmerskeefterskole.dk

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

10. klasse er et valgfrit skoleår

10. klasse er et valgfrit skoleår Afklaring Jeg ved ikke, hvilken ungdomsuddannelse jeg skal vælge Personlig udvikling Jeg skal blive mere moden 10. klasse er et valgfrit skoleår Personlig udfordring Jeg vil sige noget mere og være mere

Læs mere

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra

Læs mere

Evaluering af skoleåret 2014-15. SE som skole. Status Hvor står vi?

Evaluering af skoleåret 2014-15. SE som skole. Status Hvor står vi? Evaluering af skoleåret 2014-15 SE som skole Erhvervsklasse: Vi har en erhvervsklasse med 5 elever med særlige behov. Som noget nyt har fire ud af fem elever været til FP9 i dansk og matematik. De har

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Evaluering med udgangspunkt i skolens værdigrundlag 2010-2011

Evaluering med udgangspunkt i skolens værdigrundlag 2010-2011 Evaluering med udgangspunkt i skolens værdigrundlag 2010-2011 foretaget blandt 64 elever 1 Musikundervisningen 2 Faglighed i prøvefagene 3 Studietimen og fritiden 4 Fællesskab 5 Andet Spørgeskema samt

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde... eller med sport... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt de

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikken på Aabybro Efterskole

Uddannelsesplan for praktikken på Aabybro Efterskole Uddannelsesplan for praktikken på Aabybro Efterskole Grundoplysninger: Navn: Aabybro Efterskole Adresse: Højskolevej 7, 9440 Aabybro Telefon og mail: 98-241099, info@aabybroefterskole.dk Webadresse: www.aabybroefterskole.dk

Læs mere

Selvevaluering 2014/2015:

Selvevaluering 2014/2015: Selvevaluering 2014/2015: Værdigrundlag: Gør vi det, vi siger, vi gør? Kan vi gøre det bedre? Undervisning på niveau: - Holddannelse Skolen arbejder i disse år med 3 klasser i et skoleår. Der er 1 x 9.

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn CPR nr. Adresse 10. klasse FJORDSKOLEN Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook. Brøderup Efterskole Karlshøj 40 4733 Tappernøje Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.com/broederup Brøderup Efterskole sætter spor Brøderup Efterskole er grundlagt

Læs mere

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Temaer og Personlige kompetencer I Krogården skal børn kunne opleve mange relevante invitationer til, at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.

Læs mere

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2015 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 2 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C

Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Vejledning/Råd og vink hf-bekendtgørelsen 2013 Idræt C 1 Vejledning/Råd og

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner 1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø

Læs mere

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.

Læs mere

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE så ka du lære det! lærer du fordi du har lyst! arbejder du med det DU brænder for! KREATIVITET FORDYBELSE PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHOLD FÆLLESSKAB ANDEBØLLE UNGDOMSHØJSKOLE HØJSKOLE FOR UNGE MELLEM 16

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

EUD 10. Norddjurs. September 2014

EUD 10. Norddjurs. September 2014 September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

SommerCamp 2016. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2016. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2016 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler afholder

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Principper for idrætsklasserne Idrætsklasserne på Brøndbyvester Skole er et tilbud om at kombinere uddannelse og talentidræt. Dette tiltag har til

Læs mere

10. klasse. på Tingagerskolen. - et godt udgangspunkt! skolen 10. klasse

10. klasse. på Tingagerskolen. - et godt udgangspunkt! skolen 10. klasse 10. klasse på Tingagerskolen rbejde I sama msngdo u d e m skolen 10. klasse - et godt udgangspunkt! Er du klar til 10. klasse? Faglige udfordringer Kompetent uddannelsesvejledning Oplevelser for livet

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

VELKOMMEN TIL ANSÆTTELSESMØDE. torsdag den 13. juni 13

VELKOMMEN TIL ANSÆTTELSESMØDE. torsdag den 13. juni 13 VELKOMMEN TIL ANSÆTTELSESMØDE DEMOKRATI HVORDAN SIKRER VI DET IKKE SKER IGEN * HVEM SIKRER AT VI BLIVER OPDRAGET TIL DEMOKRATISKE BORGERE * HVAD ER SKOLENS OPGAVE? DE SEKS ORD Medansvarlighed Initiativ

Læs mere