INDHOLDSPLAN MM. FOR HALD EGE EFTERSKOLE for 2014/15

Transkript

1 INDHOLDSPLAN MM. FOR HALD EGE EFTERSKOLE for 2014/15 Hald Ege, den Indhold Jf. 21 følger her skolens indholdsplan med beskrivelse af, hvorledes skolen opfylder lovens hovedsigte gennem undervisning og samvær. Ydermere vil der være målbeskrivelser af såvel samvær som undervisning samt en beskrivelse af, hvorledes vi agter at lede (og rent faktisk leder med vores måde at drive efterskole og undervisning på) frem mod de af os selv fastsatte mål Der er således tale om en uddybning af værdigrundlaget og det nærmere formål. Indholdsplanen vil ligeledes være tilgængelig via skolens hjemmeside. Der vedlægges årsplan med angivelser af de nævnte aktiviteter/anderledes uger året igennem samt skema for undervisningen i de almindelige uger. Indholdet i indholdsplanen er bygget op således: Formål hvad og hvorfor? Side 2 Værdigrundlaget Side 2 Hovedsigtet værdigrundlaget tænkt ind i livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Hvad vil vi? Side 4 Pædagogisk linie værdigrundlagets konsekvens Side 5 for pæd. linie. Om ansvarliggørelsen. Praksis hvordan? Side 6 Undervisningen Side 6 Grenene generelt og hver for sig Side 6 Obligatoriske boglige fag for 9. og 10. klasse Side 9 Valgfag Side 10 Fælles-, kontakt-, fortælle- og standertimer samt aftenforedrag Side 11 Skolevejledning Side 11 Brobygning, OSO-opgave Side 13 Teaterugen Side 14 Udlandstur, afslutningstur Side 14 Læseklassen Side 15 Øjenåbneren klasse Side 15 Samværet Side 16 Dagens start, middagsmad, vagterne, weekends, sengetider mm. Side 17 Rengøring, køkken, stilletimer, fester Side 18 En afsluttende kommentar Side 19 1

2 Formålet hvad og hvorfor? Værdigrundlaget Hald Ege Efterskole er oprettet af fagbevægelsen i Ringkøbing, Viborg og Århus amter. Vores hverdag er baseret på arbejderbevægelsens tanker om sammenhæng og ligestilling mellem skolens boglige, praktiske og musisk/kreative aktiviteter. Endvidere er ord som solidaritet, demokrati, medansvar, humanisme samt almen dannelse nøgleord i skolens idegrundlag og derfor også vigtige aspekter i skolens hverdag både i undervisningen og i samværet på skolen. I det følgende skal det så udmøntes, hvordan disse ord mere konkret får form og krop i skolens hverdag. Solidaritet Ordet solidaritet trækker selvfølgelig en linie tilbage til skolens tilhørsforhold. Historien om solidaritet er arbejderbevægelsens historie, som skal fortælles. Men det er mere end det. Det er kampen mod egoismen, som er bagsiden ved et individualiseret samfund, og som vi på den måde står i et modsætningsforhold til. Det betyder for os, at alle skal have det godt, og det skal vi drage omsorg for. Det er vigtigt, at alle er lige men ikke ens, og at vi netop ved at behandle folk forskelligt, behandler dem ens. Vi vil gerne have forskellige typer elever, som der skal stilles forskellige krav til, således at alle udfordres, men også at alle får mulighed for at honorere kravene. Forskellighed og mangfoldighed er her vigtige ord. Endvidere skal eleverne lære at have blik for, om andre har det godt eller har brug for støtte og hjælp. Vi skal tænke på andre end os selv både globalt men også i det helt nære sociale liv på efterskolen - f.eks. ved værelsesflytninger. Solidaritet vises også i skolens ånd og tone. Demokrati og medansvar Eleverne skal ikke blot høre om demokrati og demokratiets historie. Demokrati skal leves hver dag på vores skole, ved at eleverne praktiserer det og oplever det. Derfor er arbejdet i elevrådet og dets samspil med fællesmødet/kontaktgrupper og skolens ledelse mm.- vigtige processer. Eleverne skal opleve reel indflydelse på skolens hverdag, således at der udvikles en grundlæggende tro på og en stor lyst til, at ting, hvis man ønsker det, kan forandres. Arbejdet i kontaktgrupperne, i den daglige undervisning, i aftenaktiviteter mm. skal lære de unge væsentlige træk ved demokratiets etiske og praktiske spilleregler. De unge skal her opleve, at demokrati er samtale, argumenters saglighed og det at lytte. Eleverne skal have medbestemmelse i en lang række situationer, da det er måden, hvorpå man udvikler ansvar over for egen læring og over for efterskoleopholdet. Samværs- og arbejdsformer, som styrker den gradvise udvikling af ansvarlighed i og uden for undervisningssituationer prioriteres højt. Samværet skal her opleves som et forpligtende samvær. Eleverne skal have medindflydelse og medansvar nogle gange medbestemmelse - over de for dem nødvendige og væsentlige områder men under respekt for love/bekendtgørelser/aftaler mm. Demokrati er også at vide, hvornår man ikke har det. 2

3 Humanisme Det humanistiske livssyn er bærende for skolen. Det vil sige, at vi tror på det gode menneske; at alle har noget at bidrage med, og at alle har krav på respekt og på at blive taget alvorlig. Det er netop i samværet/samarbejdet med andre med samtalen/dialogen som redskab, at man udvikler sig og vokser. Og med samtalen/dialogen som redskab. Netop derfor skal vi på skolen udvikle et fællesskab, der bevidst søger at skabe et sådant sammenhold, der opleves som en tryg og udviklende base for eleverne. Det sker bla. gennem kulturelle fællesoplevelser, studieture, temafester, aftenaktiviteter, samlinger, fællesmøder mm. Humanismen kommer også til udtryk gennem en tro på det hele menneske. Det betyder, at vi forsøger at udvikle alle sider af personligheden: Det følelsesmæssige, sociale, intellektuelle, manuelle, kreative og musiske. Ånd og hånd vægtes lige. Ligeledes er læren om det gode liv væsentligt. Eleverne skal have selvtillid forstået som en fuldstændig tro på, at livet er værd at binde an med og en tillid til at turde vælge i livet. De skal udvikle holdninger og lære at tage vare på sig selv og andre. Et rigt liv handler ikke bare om penge men i lige så høj grad om livsmod, livsindhold, samvær, forbundethed med andre og om menneskelige kvaliteter. Eleverne skal se værdien i at være aktive, positive og initiativrige medborgere i samfundet som et væsentligt element i deres søgen efter et holdbart livsgrundlag. Og det er denne søgen, vi gerne vil hjælpe dem med. Almen dannelse Efterskoleopholdet er naturligvis også en dannelses/udviklingsproces, hvor man møder og udvikler holdninger, meninger, tilværelsesopfattelser samt måder at anskue aktuelle problemstillinger på. Dette sker i samværets mange former men selvfølelig også i undervisningen, hvor vi gerne vil have, at eleverne udvikler - historisk bevidsthed; bla. omkring arbejderbevægelsen, tidligere tiders grusomme anslag mod menneskeheden, forskellige ideers opståen og baggrund mm. - politisk bevidsthed, da det er vigtigt at have politiske holdninger/tanker om det samfund og det fælles liv, vi er en del af. Eleverne skal udvikle et aktivt medborgerskab. - miljøbevidsthed i form af sunde holdninger til mad, miljø og forbrug samt viden om en fornuftig udnyttelse af ressourcerne. Konkrete tiltag f.eks. i form af affaldssortering, grøn skole, miljørådsarbejde, spareforslag på el og vand, kostpolitik osv. Endvidere skal eleverne have nogle gode naturoplevelser. - kropslig bevidsthed, da det er vigtigt, at eleverne er vidende om sammenhængen mellem krop og psyke kost/motion og sundhed. Der skal være alsidige muligheder for at dyrke motion, så eleverne erfarer, at det er sjovt, og at man får det bedre med sig selv. Skolen som arbejdsplads Vores måde at drive skole på skal afspejle de samme værdinormer, som vores arbejde med eleverne bygger på, således at værdigrundlaget også praktiseres i medarbejdergruppen. Som voksne skal vi selvfølgelig være professionelle og personlige rollemodeller for eleverne dannelsesprojekt, så de har noget at forholde sig til og spille bold med. Eleverne er jo netop på en efterskole også i 3

4 praktik som voksne for at lære at leve et godt liv. På den måde er vi i næsten alle af hverdagens facetter undervisere i skolens værdigrundlag. De unge skal i os møde livsmod glæde og humor kombineret med et stort engagement og faglig dygtighed. Hovedsigtet nærmere formål: Skolens værdigrundlag er meget udførligt beskrevet. Hertil skal der dog alligevel knyttes nogle kommentarer. Hovedsigtet med hele skoleformen er nu ændret til livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Som det fremgår af ovennævnte værdigrundlag, har vi ikke i udarbejdelsen af dette skelnet mellem de 3 dannelsesperspektiver i skoleformens hovedsigte men her er, hvad der tænkes ind i de 3 begreber: Livsoplysning er aspekter ved livet, som rummer universelle og almenmenneskelige problemstillinger. Livsoplysning har med selve det at være menneske at gøre (Korsgaard). På HEE vil vi danne eleverne til livsduelige mennesker, der er i stand til at finde frem til et holdbart livsgrundlag: Eleverne skal have selvtillid forstået som en fuldstændig tro på, at livet er værd at binde an med og en tillid til at turde vælge i livet. De skal udvikle holdninger og lære at tage vare på sig selv og andre. Et rigt liv handler ikke bare om penge men i lige så høj grad om livsmod, livsindhold, samvær, forbundethed med andre og om menneskelige kvaliteter. Folkelig oplysning omhandler, hvor livsoplysningen her med det enkelte menneske at gøre, det, hver enkelt menneske har sammen altså lidt forenklet sagt: Det borgerlige liv, folket og fællesskaberne. Det bygger på fortælling, historie og kultur. På HEE vil vi lære eleverne, at det netop er sammen med andre, man rykker og virkelig bliver klogere på sig selv og livet. Man skal lære at have øje for, om alle har det godt og drage omsorg der for. I værdigrundlaget hedder det bla.: Det er vigtigt, at alle er lige men ikke ens, og at vi netop ved at behandle folk forskelligt, behandler dem ens. Vi vil gerne have forskellige typer elever, som der skal stilles forskellige krav til, således at alle udfordres, men også at alle får mulighed for at honorere kravene. Forskellighed og mangfoldighed er her vigtige ord. Endvidere skal eleverne lære at have blik for, om andre har det godt eller har brug for støtte og hjælp. Vi skal tænke på andre end os selv både globalt men også i det helt nære sociale liv på efterskolen - f.eks. ved værelsesflytninger. Solidaritet vises også i skolens ånd og tone. Demokratisk dannelse omhandler processer, der fastholder og udvikler demokrati bredt forstået. På HEE vil vi motivere eleverne til et aktivt medborgerskab ved at fordre aktiv deltagelse i demokratiske processer på skolen. Eleverne skal udvikle: Politisk bevidsthed, da det er vigtigt at have politiske holdninger/tanker om det samfund og det fælles liv, vi er en del af. Eleverne skal udvikle et aktivt medborgerskab. Endvidere hedder det: Eleverne skal ikke blot høre om demokrati og demokratiets historie. Demokrati skal leves hver dag på vores skole, ved at eleverne 4

5 praktiserer det og oplever det. Derfor er arbejdet i elevrådet og dets samspil med fællesmødet/kontaktgrupper og skolens ledelse mm.- vigtige processer. Eleverne skal opleve reel indflydelse på skolens hverdag, således at der udvikles en grundlæggende tro på og en stor lyst til, at ting, hvis man ønsker det, kan forandres. Arbejdet i kontaktgrupperne, i den daglige undervisning, i aftenaktiviteter mm. skal lære de unge væsentlige træk ved demokratiets etiske og praktiske spilleregler. De unge skal her opleve, at demokrati er samtale, argumenters saglighed og det at lytte. Eleverne skal have medbestemmelse i en lang række situationer, da det er måden, hvorpå man udvikler ansvar over for egen læring og over for efterskoleopholdet. Samværs- og arbejdsformer, som styrker den gradvise udvikling af ansvarlighed i og uden for undervisningssituationer prioriteres højt. Samværet skal her opleves som et forpligtende samvær. Eleverne skal have medindflydelse og medansvar nogle gange medbestemmelse - over de for dem nødvendige og væsentlige områder men under respekt for love/bekendtgørelser/aftaler mm. Demokrati er også at vide, hvornår man ikke har det. Pædagogisk linie Som en konsekvens af værdigrundlagets formuleringer bygger skolens pædagogiske linie på samtalen som et middel til at støtte eleverne i deres læringsproces fra barn til voksen. I denne proces møder vi konstant eleverne i øjenhøjde; vi vil meget gene være sparringspartner/rollemodel for deres personlige dannelsesprojekt, så de har noget og nogle at spille bold op ad. De skal i det daglige både når vi underviser, har tilsyn eller i det hele taget er på skolen - møde os som voksne med personligt engagement, højt humør og faglig dygtighed. Vi ser os selv som undervisere i skolens værdigrundlag. Vi tilstræber at have inkluderende regler/rammer, der bygger på tryghed og accept af forskellighed. Det betyder ikke, at alle skal gennemføre efterskoleopholdet (f.eks. er spiritus, hash og stoffer øjeblikkelig bortvisningsgrund), men det betyder, at alle skal have mulighed for det. Derfor bygger skolens pædagogiske linie på ansvarliggørelse. Skønt sætningen Frihed under ansvar er befængt med klicheens støv, er det for os at se, dette ansvar, der er det altafgørende i elevernes dannelsesprojekt. Skolens ånd og tone er således ikke båret er afrettelse og disciplinering men af samtale, tryghed og ansvarliggørelse. 5

6 Praksis hvordan? Undervisningen skemaet er, skønt en efterskole er en kostskole og derfor indeholder meget andet, HEEs kerneydelse. Man har i ca. 30 af skolens 42 uger min. 29 lektioner om ugen bygget op omkring morgensamlinger, standertimer, boglige timer, foredrag, valgfag og grentimer. I vores værdigrundlag hedder det, at vores hverdag er baseret på arbejderbevægelsens tanker om sammenhæng og ligestilling mellem skolens boglige, praktiske og musisk/kreative aktiviteter. Her følger nu en beskrivelse af skolens fag: Grenene generelt og hver for sig. De 6 grene: Håndbold, Fodbold, Adventure, Film, Teater Kok er de fag, vi ønsker, vores elever skal vælge skolen på. Hver elev vælger 1 fag for hele året. De indgår i skemaet med 8 lektioner om ugen herudover har de i løbet af skoleåret 9 hele undervisningsdage. Visionen for hver gren er, at eleverne skal - dygtiggøre sig indenfor grenens emner. - opnå kompetencer i faget, der gør eleven i stand til at vælge i hvor stor grad, faget skal have indflydelse på valg af fremtidig job/uddannelse/hobby. - se muligheder/perspektiver for faget som eleven ikke var bekendt med ved kursusstart f.eks. i form af brobygningsforløb. - selv sætte sig mål, der evalueres løbende. - stifte bekendtskab med hjørner af faget. - have fortsat lyst til grenen og til at lære mere. - udvikle sig individuelt/ finde sin force, sit individuelle udtryk o.l. - blive klogere på faget. - bevare engagementet fortsat synes, det er sjovt. Her følger så beskrivelser af de enkelte grene henvendt direkte til interesserede elever: Teater: Synes du, at det er fedt at være på? Har du lyst til at udfordre dig selv på en scene? Har du lyst til at have det sjovt, imens du gør det? Så er teaterlinjen på Hald Ege Efterskole noget for dig Vi sætter det hele menneske på spil Vi improviserer, arbejder med karakteropbygning og får et indblik i teaterhistorien og teaterteorien. I løbet af året vil du blive undervist af vore egne undervisere og gæstelærere i form af en professionel skuespiller, dramatiker eller instruktør. Vi tager en tur til København for at se en forestilling og for at tale med folk fra det københavnske teatermiljø. Skoleåret afsluttes med vores egen opsætning af en forestilling, der skal vises både på skolen og på en turné. 6

7 Håndboldgren i samarbejde med Viborg HK Har du lyst til at få håndboldundervisning på højeste niveau og blive trænet af Viborg HK s egne elitetrænere og ligaspillere? Har du lyst til træne håndbold på Viborg HK College sammen med de øvrige collegeelever? Har du lyst til at blive bedre til at spille håndbold? Har du lyst til spille håndbold i Viborg HK? Så skal du vælge vores håndboldgren, hvor undervisningen varetages af Viborg HK og foregår på Viborg HK College. Målet er, at du opnår stor personlig håndboldmæssig fremgang både teknisk, taktisk, fysisk og psykisk. Træningen vil foregå i topmoderne træningsfaciliteter i forbindelse med stadionhallerne, hvortil der går bybusser fra efterskolen. Du vil få 6 lektioners håndboldundervisning om ugen, der tilrettelægges, så der er en sammenhæng mellem denne håndboldundervisning og din klubtræning i Viborg HK. Derfor ligger de praktiske håndboldlektioner altid først på dagen, så du kan træne i klubben senere på dagen uden at lide fysisk overlast. Der er ikke noget krav om, at du nu spiller håndbold på et bestemt niveau eller i en bestem klub for at blive optaget på grenen. Men håndbolden kommer til at fylde meget i din efterskolehverdag, så vi forventer selvfølgelig, at du har stor lyst til ovenstående, og at du er en seriøs håndboldspiller med en positiv indstilling, fightervilje og stor lyst til at blive bedre. Så er du meget velkommen på grenen. Der er selvfølgelig ikke ekstra udgifter forbundet med transport og alt undervisning på Viborg HK College. Men du betaler selv almindelig håndboldkontigent og transport vedr. klubtræning og kampe. Endvidere skal du selv medbringe en håndbold. For at få mere at vide om håndboldundervisningen, se hvilke trænere du vil få, og i det hele taget få mere at vide om Viborg HK College, kan du besøge hjemmesiden: Hvis du ønker yderligere informationer om Viborg HK College, er du velkommen til at ringe på Optagelse på grenen kan selvfølgelig kun ske til efterskolen. Adventure Race: Høj adrenalin og koncentration kombineres på denne gren. Det kræver af dig, at du elsker at bruge din krop og ikke er bange for, hverken udfordringer eller for at have det sjovt. Der vil indgå: Adventurerace: Mountainbike, orienteringsløb, øksekast, kano, kajak, samarbejdsøvelser, bueskydning, klatring, rebaktiviteter mmm. Vi deltager i konkurencer på andre efter- eller højskoler. Paintball: På vores nye bane øver vi og deltager i konkurrencer. Faldskærmsudspring: Faldskærmscertifikat i samarbejde med Midtjysk Faldskærmsklub teori samt 4 spring. NB: Selvfølgelig kun, hvis du har lyst og er fyldt 16 år til marts det pågældende skoleår. Sportsaktiviteter: Boldspil, baseball, amerikansk fodbold, dykning, kampsport mmm. Fysiologi/ernæring: 7

8 Teori om kroppens funktioner, kost og træningslære. Film På filmlinjen skal du lære at lave film, og filmlinjen er en seriøs linje med høj faglighed. Derfor arbejder vi tæt sammen med Station Next i København, der med professionelle manuskriptforfattere, instruktører samt lyd- og lysfolk vil varetage undervisning i en række forløb/workshops indenfor Instruktion Lyd, lys og kamera Manus Klipning Scenografi/production design Du skal i løbet af året lave 2 større filmproduktioner. Den sidste bliver din afgangsfilm med en anerkendt dansk filminstruktør som ekstern censor. Afgangsfilmene vises i Biografen i Viborg. Creative bootcamps og et lejrskoleophold hos Station Next, der ligger i Filmbyen i København ved siden af Zentropa vil indgå. Her får du virkelig tid til at dygtiggøre og fordybe dig. Kortere dokumentarfilm- og animationsforløb samt evt. brobygning i samarbejde med Medieskolen i Viborg vil ligeledes indgå. Vi skal endvidere deltage i forskellige og evt. arrangere filmkonkurrencer og besøge en filmfestival i Danmark. Og så skal vi i øvrigt se en masse fantastiske film. Det kræver ikke særlige forudsætninger at være på filmlinjen, men du skal være vild med film og brænde for selv at lære at skabe. Du vil lære en række ting, der kan bruges, hvad enten du blot synes, det er sjovt at lave film, eller hvis du senere overvejer en uddannelse indenfor filmbranchen. Kok: Har du lyst til at lave mad og kan du lide, at tingene går stærkt? Du vil blive udfordret og arbejde målrettet med kokkefaget. Du lærer at planlægge og tilberede mad i både store og små portioner. Vi laver ofte mad til hele skolen, men også mad ud fra spændende og mere komplicerede opskrifter i mindre portioner. Noget af undervisningen foregår i samarbejde med EUC-Midt Hotel- og Restaurantskolen i Viborg. Du kommer til at afprøve mange af de opgaver, der hører med til at arbejde i et køkken, så hvis du går med en drøm om at blive kok eller bare har lyst til at lave god mad, er kokkelinien lige dig. Fodboldgren i samarbejde med Viborg FF. Prof. Kigger du efter en efterskole, hvor den almindelige skoleundervisning suppleres med fodboldtræning på et højt niveau, så vil du med garanti ikke blive skuffet, når Hald Ege Efterskole i samarbejde med SAS Liga-klubben Viborg F.F. slår dørene op til en nyetableret fodboldlinie. Viborg F.F. stiller SAS Liga-holdets træner- og spillerstab til rådighed til de ugentlige fodboldlektioner, hvorfor du er sikret fodboldmæssige råd og vejledninger fra allerhøjeste niveau. 8

9 Som fast tilknyttet lærer på fodboldlinjen vil du møde 47-årige John Christensen, der tidligere har virket som træner for Ynglinge DM-holdet i Svendborg i mere end 20 år, så han ved alt om, hvor der skal sættes ind, når man er ung og stræber efter at blive en bedre fodboldspiller. Fodboldgrenen har plads til 25 elever, som hver uge vil modtage seks timers undervisning i fodbold. Undervisningen vil foregå på vores egen fodboldbane. Du får således optimale muligheder for at fokusere på den almindelige undervisning på skolen og på din fodboldtræning med meget fodboldkyndige undervisere. Det er ligeledes vores håb men ikke et krav, at du, mens du går på Hald Ege Efterskole, vil benytte dig af muligheden for at spille i en af de seks fodboldklubber, som er en del af Viborg F.F. s eliteoverbygning på ungdomssiden, FK Viborg. Hald Ege Efterskole sørger i den forbindelse for, at du kan passe din klubtræning og deltage i kampene i weekenden, så det passer ind i det øvrige skoleprogram på efterskolen. Da John Christensen også er ansat som talentmedarbejder i Viborg F.F. vil der derfor også være mulighed for at skabe sammenhæng mellem den træning, du modtager på skolen, og træningen i klubben. Kontingentet til FK Viborg-klubben samt udgifter til transport i forbindelse med både træning og kamp betaler du selv. Vi stiller ikke nogen specifikke krav til dit fodboldmæssige niveau. Ej heller krav om, at du er medlem af en klub, når du søger optagelse hos os. Vi stiller dog som betingelse, at du har lyst til at blive en bedre fodboldspiller. Rammerne er i hvert fald til stede. Obligatoriske, boglige fag 9. klasse og 10. klasse. HEE tilbyder en undervisning, der stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Som elev i 9. klasse på efterskolen er følgende fag obligatoriske: Dansk, matematik, engelsk, tysk (kan fravælges i lighed med folkeskole), fysik, geografi, biologi, samfundsfag, historie og kristendom samt motion/idræt. Som elev i 10. klasse er følgende fag obligatoriske: Dansk, matematik, øjenåbnerfaget og engelsk. Herudover kan 10.klasses elever vælge tysk og fysik samt motion/idræt. Fælles for alle de nævnte fag er, at der er tale om prøvefag, der afsluttes med folkeskolens prøver enten FSA- eller FS10-prøven. Slutmålene for disse fag følger på HEE folkeskolens slutmål, hvorfor indhold og mål for alle fag tillige med tekstopgivelseskrav, pensum, regler og retningslinier for prøver og censorvirksomhed følger folkeskolens bekendtgørelser. Dette er gjort for, at man på ingen måder efter et efterskoleophold på Hald Ege skal stilles ringere, hvad angår formelle krav til f.eks. gymnasiale uddannelser o.l. Her står vi mål med folkeskolen. Hvad angår standpunkts- og prøvekarakterer henviser vi til Undervisningsministeriets hjemmeside. Ugentlig timeforbrug i lektioner for fagene i både 9. og 10. klasse: Dansk: 7 9

10 Matematik: 4 Engelsk: 4 Tysk: kl.: 4 Fransk: 4 Fysik: 2 Geografi: 1 Biologi: 1 Samfundsfag:1 Historie: 1 Kristendom: 6 undervisningsdage som en temauge i uge 8, optaktsdag i uge 1 og mandag i uge 9. Motion: 1,25 Herudover konverteres enkelte dage om til fagdage f.eks. op til FSA og FS10-prøverne. Valgfag Ud over grenene og de obligatoriske, boglige fag tilbyder skolen en række valgfag, der skifter lidt fra år til år, men som altid ligger med 2 lektioner i løbet af ugen. Eleverne skal vælge mellem 2 4 valgfag alt afhængig af for 10. klassernes vedkommende om de har fysik og tysk. Lang de fleste af disse valgfag indeholder elementer fra grenene f.eks. enkelte emner, discipliner eller dele af grenundervisningen. Valgfagene er således tænkt som en form for kompensation for den mulighed, man ikke har fået qua det valg af gren, man har foretaget. Visionerne for valgfagene er således at eleverne skal: - stifte bekendtskab med valgfagenes indhold og emner. - opnå kompetencer, der gør dem i stand fremover at arbejde videre med faget f.eks. på hobbyniveau og opleve muligheder/perspektiver for faget som eleven ikke var bekendt med ved kursusstart. - vedblive med at have lyst til faget og til at lære mere. - udvikle sig individuelt/ evt. finde sin force, sit individuelle udtryk o.l. - blive klogere på faget. bevare engagementet fortsat synes, det er sjovt. Målet med valgfagene har således mere klangbund i lyst, engagement og oplevelser, der skal give eleverne lyst til at lære mere og er således knap så ambitiøse sammenlignet med grenene qua deres langt større omfang og flere resurser. De udbudte valgfag varierer for år til år men kan f.eks. være: Guitar Svømning Løb Boldspil Paintball Bagning 10

11 Ridning i samarbejde med Viborg Rideskole Smykkeværksted med flere. Herudover tilbydes der undervisning i lektietimen hver aften fra kl , hvor formen er undervisningsdifferentiering, og hvor der på mindre hold arbejdes individuelt med hver enkel elevs specifikke behov, man således kan få støtte og hjælp til. Udbudet af valgfag tager afsæt i elevernes ønsker og varierer derfor selvsagt fra år til år. Fællestime og kontaktlærertime 1,7 lektioner om ugen for alle. Der tages udgangspunkt i elevernes hverdag på efterskolen her og nu men også i livet i det hele taget, og der sikres processer, der fastholder eleverne i et demokratisk engagement. Timerne er undervisning i dannelse og værdier, og årsplanen ser sådan ud: Uge Tema Uddybning Ansvarlige lærere, der senest mandagen før har sendt oplæg på skoleintra. 33 Intro Roller/forventninger Gennemgang af konkrete vaner/dagligdag/rammer/rengøring/ mødekultur mm. Ligeledes en præsentation af kontaktgruppetimerne. DR,JB 34 At være efterskoleelev Det bedste/sværeste ved det DR,JB 35 At være en god kammerat/at Udfyldningsark hvad er jeg god sætte sig mål til? 37 Krop og sundhed del 1. Del 2 er i uge 6. Hvad har jeg svært ved? Måltavle Spise- og motionsvaner Sundhed At tage på mens man er på efterskole 38 At fortælle sig selv Udfolde historie, hvor man har gjort noget, man er glad for/stolt over. 39 Planlægningsmøde Planlægge en k-gruppeaften eller weekend, hvor man som k-gruppe har ansvaret for en aktivitet eller lignende. 40 Sex og det at passe på hinanden Seksualvejledning herunder også det at være kærester på en EJ eksempel vedlagt dette TR og PB AH, TM TR EJ 11

12 efterskole. 41 Solidaritet At have øje for om alle her det godt. Hvorfor det? Hvordan gør man det konkret på en efterskole og mere politisk ude i verdenen? 44 Klima global opvarmning hvad har det med en efterskole at gøre 45 Efterskoleproblematikker Aktuelle ting, der rører sig. Lidt om klimaproblematikken. Konkret: Hvad kan vi gøre på en efterskole? Cases med afsæt i aktualitet udarbejdes. 47 og 48 Filosofi: Hvad er et godt liv? Hvad er lykke? Hvorfor findes der lidelse 49 Unge og stress Alle skal have styr på alting og være perfekte. Ellers er det vores egen skyld?? 1 Valget og det fremtidige liv Alt afhænger af de valg, vi tager. I skal vælge uddannelse, job mm. Refleksion over dette 4 Evaluering af udlandstur Hvad var godt hvad kan vi gøre bedre? 5 Efterskoleproblematikker Cases eller lignende omkring noget, der rører sig i elevflokken. MD MS, CS AH plus trivselsudvalg AØ, PS EBB, LP LP Ivan LP plus trivselsudvalg 6 Krop og sundhed del 2 Del 1 var i uge 37 AØ og PB 8 Demokrati Hvad er demokrati? CS,MS Er demokratiet truet? Har vi demokrati på Hald Ege? 9 Findes der en gud? 3 beviser for 3 beviser mod Guds MD og CR eksistens for eksempel.. 10 Selvtillid og respekt Hvad kan du give andre? LH 12 Basal Mental Lars uddyber LH træning/tankebilleder/freudtesten, RAFI mm. 13 Evaluering.. Hvordan var det så - 14, 15 og 17 Mulighed for at ovennævnte plan skrider lidt ned af. Herundr også evaluering af Kontaktgruppemøder. MS Eleverne skal opleve demokratiske spilleregler gerne deres begrænsninger men først og fremmest reel indflydelse på skolens hverdag, således at der udvikles en grundlæggende tro på og en stor lyst til, at ting, hvis man ønsker det, kan forandres. 12

13 Standertime og samlinger 1 lektion om ugen for alle. Timerne har livsoplysningen som mål. Gennem eksempler fra litteratur, filosofi, kunst, historie men også fra lærere og forstanders eget liv f.eks. rejseoplevelser osv. - gives der eksempler til refleksion på levet liv og de dilemmaer og aspekter ved livet, som rummer universielle og almenmenneskelige problemstillinger. Timerne har med selve det at være menneske at gøre. Vi vil gerne danne eleverne til livsduelige mennesker, der er i stand til at finde frem til et holdbart livsgrundlag: Værdigrundlaget: Eleverne skal have selvtillid forstået som en fuldstændig tro på, at livet er værd at binde an med og en tillid til at turde vælge i livet. De skal udvikle holdninger og lære at tage vare på sig selv og andre. Et rigt liv handler ikke bare om penge men i lige så høj grad om livsmod, livsindhold, samvær, forbundethed med andre og om menneskelige kvaliteter. Det er visionen at ovennævnte refleksioner også kommer i spil i disse timer. Aftenforedrag Ca. 5 gange i løbet af et skoleår vil der være et aftenforedrag på skolen. Emnerne kan variere meget men tager nok sit udgangspunkt i livsoplysningen og/eller den folkelige oplysning. Hvert år vil der være politiske foredrag og foredrag, der omhandler sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab. Skolevejledning På skolen er der ligeledes 2 skolevejledere, der varetager uddannelses-, erhvervs- og skolevejledningen dels i form af det praktisk f.eks. udarbejdelse af handleplaner, tilmelding til ungdomsuddannelser, hjælp til informationssøgning mm.; men det er først og fremmest via mindst 2 samtaler med alle elever og en tæt kontakt til faglærere, skolevejledningens mål at støtte og hjælpe hver enkel elev i valg af fremtidig uddannelses- og jobvalg, således at dette valg er taget på det bedst mulige kvalificeret grundlag og således, at risici for senere frafald på f.eks. en ungdomsuddannelse reduceres. At få eleverne til at reflektere over deres fremtidige arbejdsliv er ligeledes et mål for skolens skolevejledning. Skolens slogan er jo som bekendt: Vi bygger bro til fremtiden. Det er vigtigt for vores skole, at et efterskoleår ikke bliver en osteklokke i livet, hvor man for en stund glemmer fremtidens valg af job mm., men at virkeligheden også den, der kommer rækker ind i skoleåret. Undervisning ud over det almindelige skema. Vi har nu beskrevet den almindelige undervisning, der finder sted indenfor rammerne af elevernes eget skema. Her følger nu en beskrivelse af anderledes uger f.eks. brobygning. Brobygning For 10. kl. og er den lovpligtige brobygning, der skal tilbydes i 10. klasse, og som koordineres af UU-centeret i Viborg. 13

14 Målet med ugen er afklaring omkring fremtidig uddannelse tegnene på at det lykkes, er et fremtidigt fald af frafald på ungdomsuddannelserne. Der evalueres løbende med eleverne i løbet af ugen. Som en del af afklaringsprocessen kan eleven, hvis man ønsker det og ifgl. aftale med forældre, komme en uge i praktik i en relevant virksomhed. Pladsen tildeles af skolevejlederne, og eleven skal bo på skolen i perioden. OSO-ugen Den obligatoriske, selvvalgte opgave, der knytter an til elevernes fremtidige uddannelses- og jobvalg. Ugen er fordelt over 4 6 dage i løbet af januar og februar. Den er ligeledes en vigtig del af vores skolevejledning, og den forbindes ofte med brobygningen se ovenfor. Mål med opgaven samt de formelle krav følger folkeskolens mål og krav. Teaterugen Uge 46 er skolens teateruge. Målet med teaterugen er, at eleverne gennem en planlagt, fremadskridende og målrettet proces lærer at tilegne sig og udvikle/forædle forskellige relevante kompetencer og færdigheder, der erkendes som nødvendige for at nå et fælles mål og resultat nemlig opførelsen af et teaterstykke. Der arbejdes i forskellige værksteder: Kulisser, musik, teater, dans, scene, mad, presse osv. Eleverne skal erkende alle disse dele som lige vigtige og opleve vigtigheden af ansvar, engagement og dygtighed i et forpligtende arbejdsfælleskab, og at det er sammen med andre, man virkelig rykker. Herudover skal eleverne stifte bekendtskab med teateret som genre og udtryksform samt den mangfoldighed af arbejdsopgaver, der følger med, når et større arrangement skal etableres. Således ses teaterugen som en del af skolens hovedsigte omkring folkelig oplysning. Udlandsturen I uge 3 tager hele skolen på udlandstur. Kriterierne for turen er: Udlandsture og kriterier for disse på Hald Ege Efterskole: Hvert år planlægges der en udlandstur på efterskolen. Det er et udvalg - nedsat på medarbejderrådsmødet - der indenfor budgettet - bestemmer destinationen, planlægger turen og er tovholdere på selve turen. Turen skal planlægges ud fra følgende kriterier: 1. Fællestur. Turen er en fællestur, hvor alle elever deltager; turen er meget vigtig i forhold til hele efterskoleopholdets dannelsesprojekt omkring fællesskab. F.eks. bør der være et fællesrum, hvor alle kan mødes om aftenen eller om eftermiddagen. 2. Turen finder sted i et skoleår senest i marts. Turen er planlagt senest 1 år før, den finder sted mht. sted, tid mm. I 2013/ Det tages udgangspunkt i, at turen varer fra fredag fredag. 14

15 4. Turen skal indeholde forskelligartede projekter, således at flere og mindst 2 aspekter/aktiviteter/fag tilgodeses indenfor emner som f.eks. historie, idræt, friluftsliv, samfundsfag, kultur eller håndværk. En bred vifte af muligheder er at foretrække: En ren skitur er således kun mulig, hvis den suppleres med 1 eller flere fag. En historisk tur til Rom kun mulig, hvis der indgår idrætslige aktiviteter. Der bør altid være noget kulturelt/historisk og noget aktivt/sportsligt indeholdt i turen, men ikke nødvendigvis i en ligelig fordeling. Aktiviteterne må gerne afspejle landets kultur eller tage afsæt i en for landet og landskabet typisk sport. 5. Kulturelle/historiske/sproglige tilbud skal eleverne forberedes til, således at man får mest mulig kvalitet ud af f.eks. et besøg på museum, musik/teaterarrangementer osv. Der forventes, at udlandstursudvalget gør opmærksom på relevante fag, der bør inddrages. Og at faglærerne har ansvaret for, at der undervises i disse emner på en grundig og sådan måde, at der skabes mulighed for faglig kvalitet i turen. 6. Udlandstursudvalget skal sikre, at der laves en opgave-/arbejdsfordeling på turen, der tager udgangspunkt i lærernes kompetencer og interesser men også på en sådan måde, at alle både lærere og elever - får en god tur. Ansvaret for turen har vi alle, men udlandstursudvalget bør sikre, at dette ansvar forvaltes på bedst tænkelig måde og sat i forhold til opgavernes art, antal af elever og antal deltagere på turen Afslutningstur I den sidste uge tager skolen på afslutningstur til ØM-borgen med 2 overnatninger. Der undervises i forskellige friluftslivs- og sportsaktiviteter. Læseklasserne 2 åbne inklusionshold. Læsecenteret er et tilbud til allerede optagede elever, der undervejs får behov for ekstra støtte inden for rammerne af læseklassernes specialundervisningstilbud. Klassen indgår på almindelig vis i den øvrige efterskolehverdag med samme muligheder for grene, valgfag, aktiviteter mm. men består af et lille hold ca. 8 elever med et udvidet timetal til dansk (8 lektioner), matematik (6 lektioner) og engelsk (4 lektioner). Der aftales mål og forventninger med hver elev. Kurset kan afsluttes med en afgangsprøve i nævnte fag der søges om dispensation fra prøvekravene til de øvrige afgangsprøvefag. Visionen er, at eleven i et trygt og rart læringsmiljø udvikler kompetencer og gør fremskridt med fagenes discipliner i almindelighed og i henhold til de af eleven opstillede mål/forventninger i særdeleshed. Der evalueres løbende med eleven, ligesom der omkring læseklassen er et udvidet samarbejde med de pågældende elevers forældre og faglærerne imellem. Der er ligeledes rum til, at det er på disse hold, der tilbydes specialundervisning for elever, der i løbet af året har brug for ekstra hjælp i de nævnte fag. De 2 hold er altså som udgangspunkt 2 15

16 klasser men ikke lukkede klasser. Man kan i en periode således optages på holdene, ligesom enkelte elever kan forlade læseklasserne og færdiggøre efterskoleåret i en alm. 9. klasse. Øjenåbneren 10. klasse hedder vores 10. klasse. Øjenåbneren handler om, at få åbnet sine egne øjne for nogle sammenhænge i livet for derefter at åbne andres. Derfor fylder forskellige sammenhænge og formidling meget i 10. klasse. Emner, der undervises i er: filosofi, samfundsfag, politik, historie, aktiv medborgerskab, psykologi, kulturformidling mm. Og for at give emnerne liv både i tilegnelsesprocessen men også i den videre formidling undervises der i og benyttes der konstant: IT, forskellige medier, videoredigering, power-point-præsentationer, digitalt billedbehandling og - præsentation mm. Øjenåbnertimerne indgår i alle klassen obligatoriske boglige fag men også i det konkrete ugeskema med 2 lektioner; og er altså obligatorisk for alle elever, der går i 10. klasse på Hald Ege. Samværet den pædagogiske virksomhed i forbindelse med kostskoleformen. Ovenfor er skolens pædagogiske linie beskrevet. Den føres igennem i undervisningen men i endnu tydeligere grad i efterskolens andet rum nemlig i det samvær, der er nerven i hele efterskolens hverdag. I dette det kontraktfæstede rum (Ambrosius) er vi dels undervisere i skolens værdigrundlag men også voksne, der fungerer som elevernes forældre og de rollemodeller, eleverne gør brug af i den proces og det projekt, der er en den væsentligste del af efterskolelivet, når vægten lægges på kostskoleformen: Samværet, der danner eleven i overgangen mellem barn og voksen. Det er denne dannelsesopgave, Hald Ege tager på sig, når vi skaber rammer/ritualer og vaner for en hverdag på en efterskole. Rammerne har til opgave at reducere kompleksitet for eleverne, være tryghedsskabende for derigennem at frigive energi til undervisning, aktiv deltagelse i efterskolens mange aktivitetstilbud og sidst men ikke mindst skabelse af hver elevs identitet. Der er jo netop i den aldersgruppe, vi har på efterskolen, at de unge skal finde sig selv skabe sig selv, som de voksne, de en gang bliver. Eleverne skal opleve, at vi vil dem noget og møder dem i øjenhøjde i store dele af en efterskolehverdag at vi har betydning for hinanden, og at vi holder noget af hinandens liv i vores hænder, fordi vi er sammen hele tiden. Og at der til dette samvær hører en etisk fordring (Løgstrup), om forpligtende at tage vare på det og hinanden. Og være sig sin betydning for andre bevist. Med afsæt i dette beskrives der nu en række samværsmåder og vaner, som er grundtonen for en hverdag på Hald Ege: 16

17 Dagens start/morgenmad: Alle skal møde til morgenmad mellem Forstanderparret fører krydslister. Det sker selvfølgelig for at kontrollere, at alle er mødt. Men i højere grad er det også for at lære eleverne, at man selvfølgelig står op, når en ny dag starter; at man bliver set alle siger godmorgen og at det er betydnings- og meningsfuldt, at man er til stede som en del af fællesskabet. Middagsmaden er der mødepligt til. Man har faste pladser, som vi eller elevrådet har bestemt. Hvis det er rigtigt, at flere og flere måltider i danske hjem bliver indtaget foran TVet på de unges værelser, vil vi gerne være modkultur: Måltiderne skal bære præg af respekt omkring maden og dem, der har lavet den. Almindelige bordskikvaner fastholdes, således at selve bordfællesskabet omkring middagsmaden er skolens omdrejningspunkt midt på dagen. Mindst 3 og ofte flere lærere spiser med. Aftnerne og tilsyn På skolen er der en voksen til stede døgnet rundt hvert minut. Lærerne fører tilsyn dvs. er sammen med eleverne. Om aftenen er der 2 lærere på vagt om natten er der 1. Den ene af vagterne planlægger og gennemfører en aktivitet med bred appel. Herudover er der decideret aftenundervisning på 2 af aftnerne. Der tilstræbes åbne værksteder i det omfang, der er forsvarligt ud fra sikkerhedsregler mm. Her ud over motiveres eleverne til at bruge lokalerne, iværksætte klubber, være aktive på skolens fodboldbane eller i gymnastiksalen. I det hele taget skal eleverne hjælpes til gode fritidsaktiviteter, som vi meget gerne vil være fødselshjælpere på. Men vi tilstræber, at det er lyst og engagement til at være sammen samt en sjov og god aftenaktivitet, der tiltrækker eleverne. Det er vigtigt, at de lærer at kende forskellen på undervisning, som de skal komme til og aftenaktiviteter, skønt disse sagtens kan have og ofte har elementer af læring i sig, som de meget gerne må komme til. Weekends Hør føres ånden fra aftenerne videre. Eleverne har fri, og vi vil meget gerne have, at de bliver på efterskolen, når der er weekend, hvorfor vi her har lidt løsere rammer mht. sengetid mm. Men det er stadig vigtigt, at eleverne motiveres til en aktivitet sammen med kammeraterne, så oplevelsen af fællesskabet og sammenholdet står centralt i elevernes opfattelse af en efterskoleweekend. Sengetid/nattero Kl skal eleverne være på vej i seng. Vagtlærere siger godnat til alle, og der skal være ro på værelset. Og på skolen. På den måde ønsker vi, at hjælpe eleverne til 8 timers søvn, som er helt nødvendig, hvis vores både vores krav om at være aktivt til stede, undervisningen, ja hele efterskoleprojektet skal lykkes. 17

18 Rengøring Hver tirsdag gør eleverne rent på deres værelser. I løbet af året vil eleverne få en række rengøringstjanser. Herudover har hver elev et ude- og indendørsområde, hvis rengøring, de er ansvarlige for. Ydermere kan der op til ferier og helligdage være udvidet rengøring, hvor eleverne gør sig ekstra umage på deres rengøringsområder og værelser. Alt dette har til mål at lære eleverne, at de er en del af et forpligtende fællesskab, hvor vi sammen hjælper hinanden med at gøre rent, så her er rart at være både på egne og fælles områder. Der bliver ikke gjort rent af sig selv, men hvis man hjælper hinanden, er det en overskuelig opgave. Herudover undervises eleverne i rengøring dels i begyndelsen af skoleåret, men også undervejs af kontaktlærer, så de får lært, hvordan man gør ordentlig rent jf. vores tanke om, at eleverne jo er i lære som voksne. Køkken Ligeledes har man en køkkentjans i en periode. Her er målet, at man bliver ansvarlig for den daglige kost og madens frembringelse, samt at man lærer at tage del i, være en del af og få indblik i de processer og mangeartede arbejdsopgaver, der følger med den opgave, det er at skulle lave mad i et storkøkken 3 4 gange om dagen til over 100 personer. Stille/lektietimen Hver dag fra er der stilletime. Det betyder, at alle elever skal være i deres lejligheder i dette tidsrum eller gå i et klasselokale (eller på Nytorv), hvor 1 af vagterne vil være behjælpelig med lektierne. Målet med stilletimen er at hjælpe eleverne til i hvert fald i en time om dagen at have ro til sig selv og værelseskammeraterne samt at give dem en oplagt mulighed for at lave lektier, som det jo erfaringsvis kan være vanskelig at finde plads og ro til på en efterskole. Fester I løbet af året planlægger vi sammen med elevrådet en række fester på efterskolen, f.eks. intro-, høst-, jule-, fastelavns-, galla- og afslutningsfesten. Målet med disse fester er fortrinsvis at lære eleverne, hvordan man fester ordentligt med invitationer, velkomst, gode bordmanerer, -pynt og evt. -kort, overraskelser, sange og underholdning. Altså i det hele taget at lære dem, at der til en god fest hører med, at man har gjort sig umage. Og at man faktisk kan have det rigtigt skægt til en fest uden alkohol. 18

19 En afsluttende kommentar Skolens indholdsplaner er hermed i grove træk beskrevet. Skulle du mangle noget, er du velkommen til at kontakte os for at høre nærmere. Vi forbeholder os altid ret til at rette i ovenstående, da det i vores pædagogiske virke og i vores bestræbelser på hver dag at lave en god efterskole er altafgørende, at indholdsplaner og pædagogisk praksis er dynamiske størrelser, der altid kan tåle at blive drøftet og vejet; og af og til ændret, da både de unge, tiderne, skolen (og os selv) jo heldigvis forandrer sig og os. Der findes ingen endelige løsninger eller måder at drive verdens bedste efterskole på, og i arbejdet med unge mennesker er det vist kun lydhørheden - med klangbund i vores værdigrundlag - der kan være varig og vare evig. På alle medarbejderes og bestyrelsens vegne Erik Junker Forstander Hald Ege Efterskole 19

20 20