Trivselsprofil. Skole. Ikast Østre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trivselsprofil. Skole. Ikast Østre"

Transkript

1 Idræts- og sundhedsprofil Ikast Østre Skole Trivselsprofil Ikast Østre Faglige ambitioner på et trivselsfremmende grundlag Formålet for skolernes arbejde er blandt andet, at: "... bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed." Undervisningsministeriet 2009 jan. 2010/tg

2 Indhold 1. Forord og baggrund s Det brede, positive sundhedsbegreb s Definition af sundhedsbegrebet s Gør vi det, vi siger, vi gør? s Status og tiltag s Mental sundhed og trivsel s Børns trivsel s Undervisningsmiljøvurdering s Elevråd s PALS s Lejrskoler s Læsebånd en rolig start på dagen s Lektiecafé s Sorg og kriseplan s SSP s Kost og madpakkepolitik s Rammerne om den hyggelige frokost s Sund madpakke s Optimeal alternativ til madpakken s Mælkeordning s Undervisningsaktiviteter s Sundhedsmatrise; Hvor langt er vi nået? Optimeal - fedt4fight s Temauge under overskriften TRIVSEL s Aktiv transport s Daglig motion - bevægelsesbånd s Fokus på kinæstetisk intelligens (kropslig) s Motorik og bevægelse (0. årgang) s Idrætsundervisningen på Ikast Østre s Målsætning for skolesvømning (3.-4. årgang) s Idræt (0.-2.klasse) s Idræt (3.-5.klasse) s Idræt (6.-7.klasse) s Idræt (8.-9.klasse) s Hjemkundskab s Sundhedskampagner s Aktiv rundt i DK s Get moving s Skolernes Motionsdag - mere end ét løb. s Fælles kommunale idrætsdage s Bolddage på Østre s Sundhedsprojekter s Pauseaktiviteter s SFO aktiviteter s. 20 2

3 Indhold (fortsat) 9. Styrkelse af motion og idræt i skole og SFO s Fritiden s Samarbejde partnere s Forældreinddragelse s Samarbejde med lokalsamfundet s Samarbejde med ungdomsskolen s Samarbejde med Sundhedsplejen s Samarbejde med Tandplejen s Artikel madkultur og bevægelseskultur s. 27 3

4 1. Forord og baggrund At skolen i dag også har en forpligtelse overfor børn og unge menneskers viden og erfaringer med sundhedsfremmende forhold og vilkår, kan der næppe herske tvivl om. Sundhedsfremme er én af de centrale samfundsudfordringer og dermed også en væsentlig opgave for skolens undervisning og pædagogiske virksomhed. Formålet med vores arbejde på Ikast Østre er at sikre, at alle elever på vores skole får gode betingelser for at leve et godt og sundt liv med de bedst mulige rammer for trivsel og læring. Arbejdet omfatter derfor både den kropslige sundhed (via kost og motion) og den mentale sundhed (via trivsel og læring). Baggrunden for arbejdet er det formelle lovkrav og Ikast-Brande kommunes Børne- og ungepolitik, hvor det er fastlagt, at enhver skole skal have en idræts- og sundhedsprofil. Vi har på skolen nedsat et bredt repræsenteret udvalg bestående af lærere og pædagoger med forskellige indgangsvinkler til området, skolebestyrelsen og skolens ledelse. Udvalget har udarbejdet nærværende Idræts- og sundhedsprofil. På Ikast Østre har vi taget udgangspunkt i det brede, positive sundhedsbegreb. 2. Det brede, positive sundhedsbegreb WHO definerer sundhed på følgende måde: Sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og svaghed. Denne sundhedsdefinition peger mod et sundhedssyn med to dimensioner: Vi skal både undgå sygdom og fremme det gode liv. Arbejdet med et positivt sundhedsbegreb indebærer således, at det medicinsk orienterede sundhedsbegreb, hvor sundhed udelukkende handler om fravær af sygdom, udvides og integreres i et sundhedssyn, hvor også velvære får en fremtrædende plads. For os på Ikast Østre betyder det, at vi vil tilstræbe, at vore elever får følelsen af sammenhængskraft i tilværelsen - TRIVSEL bliver således nøgleordet for os 1. "... på Ikast Østre forventer vi, at alle udviser RESPEKT, tager ANSVAR og drager OMSORG..." 1 Vores definition af sundhedsbegrebet (se figur side 5) 4

5 3. Definition af sundhedsbegrebet Sundhedsfremmende niveau Usund Sundhed Sund (følelsen af sammenhængskraft i tilværelsen) Trivsel Syg Helbred Rask Forebyggende niveau 4. Gør vi det, vi siger vi gør? På Ikast Østre er det et kardinalpunkt for os, at der er sammenhæng i vores pædagogiske tiltag, og at vi kan handle på dem. På de kommende sider har vi derfor beskrevet, hvordan vi arbejder med at fremme trivslen på Ikast Østre. Overskrifterne kan ses i indholdsfortegnelsen. Skolen har desuden været en aktiv medskaber af skolemadsordningen Optimeal og det fælles kommunale bevægelseskatalog. 5

6 4.1 Status og tiltag 6

7 5. Mental sundhed og trivsel Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere dagligdagens udfordringer og stress og om at indgå i fællesskaber med andre mennesker. En forudsætning for hele Ikast Østre er glade og trygge børn, der udvikler tillid til sig selv og til andre - "Det kalder vi selvværd". Det er målet for hele vores virksomhed, at vore glade og trygge børn udvikler faglige kompetencer og tillid til det de kan - "Det kalder vi selvtillid". 5.1 Børns trivsel Vi satser på at alle elever bliver tilbudt fag- og læringsstile, hvor de udvikler sig og føler deres evner bliver brugt. Vi arbejder i god forening af tradition og fornyelse. Fagopdelt undervisning og tværfaglige uger. Ikast Østres grundsyn er en anerkendende tilgang til børn såvel som voksne. I alle klasseværelser og SFO-stuer hænger en synlig politik over, hvordan vi behandler hinanden i klasserummet. Hvert team udarbejder desuden en social udviklingsplan for hver klasse. I elevplanerne er specielt fokus på personlig og social udvikling. 5.2 Undervisningsmiljøvurdering Spørgeskemaundersøgelse gennemføres hvert år. Se resultatet på skolens hjemmeside. Undersøgelsen følges op ved udpegning af særlige opmærksomhedspunkter. 5.3 Elevråd Skolen lægger stor vægt på at have velfungerende elevråd, således at børnene føler, at de bliver hørt/set og anerkendt i forhold til både store og små beslutninger på skolen. Der er en fast kontaktlærer til elevrådet. I forbindelse med udarbejdelsen af skolemadsordningen Optimeal og det fælles kommunale bevægelseskatalog blev eleverne gennem det fælleskommunale elevråd spurgt om, hvad de tænker om sundhed både med hensyn til kost og bevægelse. Elevernes synspunkter og tanker er indarbejdet i oplæggene på ovenstående områder. 5.4 PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen. Målet er at styrke børns sociale og skolefaglige kompetencer og dermed forebygge adfærdsproblemer. Der kan læses mere om PALS under punktet "PALS" i venstre side på skolens hjemmeside. 5.5 Lejrskoler I 6. årgang er Ikast Østres elever på lejrskole. Lejrskolen varer typisk en uge, og er oftest placeret i slutningen af 6. klasse. Lærere og elever planlægger i fællesskab, hvor man skal på lejrskole, og hvad indholdet på lejrskolen skal være. 8. årgang er på en 3-dages tur til København. Alle udgifter i forbindelse med lejrskolen dækkes af skolen. Dog betaler eleverne typisk, hvad der svarer til kostudgiften. Det er pt. 50 kr./dag. 5.6 Læsebånd - en rolig start på dagen At kunne læse er vigtigt i forhold til læring i samtlige skolens fag, boglige såvel som praktiske. Ikast Østre har derfor over de seneste mange skoleår satset meget på læsning i begynderundervisningen, således er vi målrettet med begynderlæsningen allerede fra 7

8 børnehaveklassen. Således er der både en børnehaveklasseleder og en dansklærer i én daglig lektion i børnehaveklassen. I denne lektion arbejdes der med "Sproglig Opmærksomhed". Målet med denne indsats er dels at påbegynde en egentlig læring tidligt, dels at fremme elevernes læringsparathed ved begyndelsen af 1. klasse. På Ikast Østre læser alle børn på skolen 20 min. fra kl I det tidsrum er der helt ro til at arbejde med læsestyrkende aktiviteter. Det er en lille ting, som allerede nu har vist sig at have stor betydning for eleverne. Det er udgiftsneutralt, da alle fag bidrager med tid til 'læsebåndet'. Alle lærere er i klasserne. Der er ingen trafik på gangene. De bøger, der skal læses i, skal være hentet på skolebiblioteket inden tiden. Lærerne i hver enkelt klasse bestemmer selv, hvordan der skal arbejdes med læsning. Derfor er der forskelligt indhold fra klasse til klasse og fra dag til dag. Der læses både skøn- og faglitteratur. Alt efter klassetrin, behov og sammenhæng med klassens øvrige undervisning kan det være højtlæsning, frilæsning, makkerlæsning, gruppelæsning, lærerens læsning sammen med enkeltelever osv. De yngste børn får ekstra tid til at træne og konsolidere deres færdigheder, hvilket igen giver lyst til at læse mere. For de ældste elever har det stor betydning. Læsebåndet er med til at fastholde dem som læsere på et tidspunkt, hvor mange børn holder op med at læse. Den tvungne læsetid giver en mulighed for fordybelse, som det ikke altid er let at få plads til i skolens eller barnets hverdag. Selv om børnene ikke får læst hjemme, så får alle dog læst mindst 20 min hver dag. En god cirkel er startet. Når der læses mere, bliver der også snakket mere om - og givet anbefalinger fra elev til elev om læsning af bestemte gode bøger I praksis betyder det, at alle skolens elever fra 0.-til 9. udvalgte perioder læser i tidsrummet kl på alle skoledage at lektion forkortes med 5 minutter. Så formiddagen ser sådan ud: kl kl kl kl kl kl læsebånd 1. lektion 2. lektion pause 3. lektion 4. lektion Efter middagspausen har vi "vundet den tabte tid". 5.7 Lektiecafé Lektiecafé-tilbuddet ligger henholdsvis i undervisningsdelen og fritidsdelen. Der pågår i øjeblikket - i øvrigt under bestyrelsens bevågenhed - drøftelser om en samordning af tilbuddene i henholdsvis undervisnings- og fritidsdelen. I undervisningsdelen har der været etableret 2 caféer i skoleåret. Derudover tilbydes lektiehjælp til tosprogede. 5.8 Sorg- og kriseplan En plan er udarbejdet. 5.9 SSP SSP er et lokalt samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning og Politi, hvis mål er at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. Skolen har en SSP-lærer, som sørger for forløb, som er fastlagt til bl.a. 7 årgang. Men der arrangeres ofte arrangementer udover de aftalte om bl.a. alkohol, rygning, stoffer og seksualitet. 8

9 6. Kost og madpakkepolitik Børn på Ikast Østre skal have en sund og varieret kost, som sikrer en jævn forbrænding dagen igennem. Det giver overskud til at deltage aktivt i egen hverdag og sikrer læring. 6.1 Rammerne om den hyggelige frokost Ro om måltidet og alle de signaler der sendes omkring måltidet, og det sociale der er i at spise sammen har også indflydelse på børnenes opfattelse af maden og måltidet. Samtidig er det omkring måltidet at børnene udveksler oplevelser, erfaringer og derved bl.a. tilegner sig sproglige og sociale kompetencer. Vi prioriterer derfor, at vores frokost skal være et hyggeligt samlingspunkt. Det er her vi får den gode snak med sidemanden, drøftelsen mellem børn og voksne om dagens oplevelser, fortællinger hjemmefra, snak om hvad der er sundt og ikke så sundt, læst en god historie og meget mere. 6.2 Sund madpakke Indholdet i madpakken er forældrenes ansvar, og vi forventer, at I er opmærksomme på, at dagen i skolen er lang og udfordrende. Det er derfor vigtigt, at jeres barn får sund, nærende og varieret kost, der giver energi til alt det spændende der sker i løbet af dagen. Jeres barn kan sammen med madpakken medbringe en drikkedunk med vand. Fylder I ikke vand i hjemmefra, kan der fyldes vand i fra vores vandautomat i fællesrummet (udskolingen) eller vandhanen. Drikkedunken og madpakken stilles i køleskabet (de yngste årgange). 6.3 Optimeal - alternativ til madpakken På Ikast Østre tilbydes alle børn Ikast-Brande Kommunes sunde madordning "Optimeal" - en sund madordning med fuld brugerbetaling. Ikast-Brande Kommunes sunde madordning "Optimeal" er udarbejdet med baggrund i Ikast-Brande Kommunes Vision 2012 og Børne- og Ungepolitikken, "Regeringens indsats for børns sundhed" udgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet februar 2007 samt "Grundlag for ernæringsmæssige krav til skolemad" udgivet af Fødevareinstituttet april Mælkeordning: Ikast Østre er med i Mejeriernes Skolemælksordning. Alle elever har herigennem mulighed for at købe mælk. Der er mulighed for at vælge mellem en række produkter, og klassen/eleven får sin mælk til frokost hver dag på skolen. Se i øvrigt I skolens bod kan man købe enkelte drikkevarer og et meget begrænset udbud af madvarer. Skoleboden har åben fra kl , samt fra kl

10 7. Undervisningsaktiviteter 7.1. Sundhedsmatrise - Hvor langt er vi nået? Matrisen benyttes i klasserne og stuerne. Lærerne og pædagogerne redigerer den selv efter behov. 10

11 7.2 Temauge under overskriften TRIVSEL På Ikast Østre er det blevet en tradition, at en af vores temauger for alle skolens årgange arrangeres under overskriften TRIVSEL. 7.3 Aktiv transport Vi tager cykelkørekort i 6. klasse, hvorefter vi gerne cykler til aktiviteter og undervisning udenfor skolen, når det er muligt. Vi vil ligeledes give anbefalinger i forhold til transport til og fra skole og fritidsinteresser. Vi forsøger ligeledes at understøtte sund levevis med fx piktogrammer: Her bærer børnene selv tasken og Her cykler vi selv i skole 7.4 Daglig motion - bevægelsesbånd Daglig Motion er et forsøgsprojekt, som har kørt på Nibe Skole siden Projektet, som har omfattet nogle klasser i klasse og frivilligt tilbud til elever i 6. klasse, har vist sig at være enkelt, effektivt og billigt. Daglig Motion er indlagt i den almindelige undervisning. Eleverne bruger hver dag minutter på at løbe fortovs-løbet ( meter) efterfulgt (fra 4. klasse) af en serie øvelser for ryg, bug og skuldre + nogle strækøvelser (nedvarmning). En gang om måneden (fra 4. klasse) løbes 5 kilometer. Det har vist sig, at Daglig Motion giver børnene en bedre sundhedsprofil Overvejelser i forbindelse med opstart af Daglig Motion : Daglig Motion Programmet er optimalt i klasse. Motionsprogrammet skal være enkelt og ledes/organiseres af klasselæreren i samarbejde med lærerteam, idrætslærer og forældre til klassens elever. Daglig Motion Programmet skal foregå i eksisterende fysiske rammer og der skal motioneres hver skoledag (dog i udvalgte skemaperioder). Man kan ikke forvente ekstra ressourcetildeling. Motionstiden (15 20 minutter) tages fra klasselærerens timer (Løb efterløbs- og nedvarmningsøvelser). Fra 4. klasse løbes 5 km én gang om måneden - organiseres af idrætslæreren. Hvordan gør vi det på Ikast Østre? Forsøgsordningen forelægges/godkendes af skolens ledelse. Skolebestyrelse/Pædagogisk Råd forespørges/orienteres. Løberute introduceres og godkendes af forældre, skolebestyrelse og skolens ledelse. I starten løber klasselæreren og eller teamlærer/idrætslærer med, til eleverne er fortrolige med løberute (det er oplagt at bruge centersbanen). Læse mere på 7.5 Fokus på kinæstetisk intelligens (kropslig): Det kan være i alle fag. Et eksempel fra dansk: Løbediktat det styrker hukommelsen Formålet er at lære eleverne at øve tillægsord, gradbøjning og samarbejde. Løbediktat kan laves med mange typer af ordkategorier, i alle sprogfag og på flere alderstrin. 11

12 7.6 Motorik, bevægelse og løb (0. årgang) På 0. årgang gør vi meget for at forbedre børnenes motorik, da vi ser flere og flere børn med dårlig motorik. Talevanskeligheder, sociale problemer, koncentrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder og samsynsproblemer kan i høj grad skyldes dårlig motorik. En god motorik er meget afhængig af vores sansemotorik som er: Labyrintsansen, følesansen, muskel- og ledsansen og synet. Er de fire sanser ikke gode til at fungere og /eller samarbejde, går det ud over motorikken. På 0. årgang arbejder vi derfor meget med grundmotorikken, som trille, krybe, kravle, hoppe, snurre rundt, kravle op i ribben, koordinationsøvelser, boldøvelser, samarbejdsøvelser m.m. Den motoriske udvikling starter fra disse øvelser, og er nødvendige for at andre idrætsaktiviteter kan blive optimale. På 0. årgang tilbydes der, udover idrætstimerne, Frivillig leg og bevægelse i 10 lektioner til hver børnehaveklasse. Lektionerne ligger i 5 time. Derudover har vi på 0. årgang fælles morgensamling 4 lektioner ugentligt, hvor der arbejdes med morgengymnastik, øjentræning, sanglege med bevægelse og rytmeinstrumenter. Her tilgodeses den motoriske, rytmiske og sproglige udvikling. Fra april måned og indtil sommerferien løbetræner alle børn på 0. årgang hver dag på centersbanen ca min. Nogle børn løber 5 omgange, andre 1-2 omgange. Alle børn bliver inviteret til Ikast Claire Børneløb, som er gratis for børn indtil 9 år. 7.7 Idrætsundervisningen på Ikast Østre Punkterne til er uddrag fra vores idrætsfolder (info til forældre og elever). Med virkning fra skoleåret 2006/07 er indført krav om udtalelser i faget idræt for eleverne på klassetrin. Udtalelserne skal gives mindst to gange årligt. Den sidste udtalelse i faget idræt skal gives umiddelbart før afslutningen af undervisningen i faget, og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt. Endvidere skal den sidste udtalelse i faget idræt angives i elevens afgangsbevis Målsætning for skolesvømning (3.+4. årgang) Tanken om, at elementær svømmeindlæring er en tilegnelse af mere eller mindre specifikke svømmefærdigheder, har ændret sig gennem tiden, til at være en mere fundamental vandgrunduddannelse. Derfor vil vi på Ikast Østre bestræbe os på, at de fire stilarter ikke længere er de centrale mål en svømmer må lære. Men derimod at skolesvømningen er oplevelser i og med vand via sanserne. Målet med en grunduddannelse i vand er således ikke blot at kunne mestre stilarterne eller andre af de kendte discipliner så som vandpolo, livredning, dykning og udspring, men at kunne bruge svømmeuddannelsen til at få positive oplevelser i og med vandet. Oplevelser man ikke kan få andre steder. De fire grundlæggende færdigheder i svømning: Element skift: At skifte kontrolleret fra et element til et andet i forbindelse med vandaktivitet Vejrtrækning: At have effektiv vejrtrækning i forbindelse med vandaktivitet Balance: At kunne opretholde balancen i forbindelse med vandaktivitet Bevægelse: At foretage bevægelse med henblik på at skabe fremdrift eller rotation i forbindelse med vandaktivitet Udviklingen af de enkelte færdigheder hver for sig er vigtige, men det er de fire færdigheder i kombination med hinanden, der danner grundlag for videre udvikling. 12

13 Kombinationen af færdigheder skabes ved at udvikle de enkelte færdigheder under progression og i varierende sammensætninger. Denne tænknings udvikling kan siges at fungere efter et lagkageprincip. Der føjes nye lag til, men de tidligere lag forsvinder ikke. Hvis man tager udgangspunkt i de intelligenser, mennesket menes at indeholde i forhold til svømningen, er det oplagt at interessere sig for Intelligensen for det kropsligekinæstetiske, der handler om at kunne mærke kroppen og styre den. Imidlertid må man antage, at også områder som fornemmelse for rytme (intelligens for musik) og evne for at mærke sin egen psykiske tilstand (intelligens for det personlige indre) er af afgørende betydning. Hvis man her viger tilbage for at bruge intelligensbegrebet, kan man i stedet tale om evne- eller kompetenceområder. Det har desuden vist sig, at ved at udvikle disse områder, kan der være tale om forbedringer på andre kompetenceområder, så som mere boglige kompetenceområder. Ud fra disse antagelser er de store undervisningsmæssige udfordringer at få øje på det særlige i hvert barn, og at indrette undervisningen efter disse individuelle forskelle. Ud fra denne filosofi mener vi på Ikast Østre, at kunne opfylde de krav, der stilles til eleverne i Fælles mål, Undervisningsministeriets faghæfte for idræt Idræt (0.-2. klasse) Velkommen til IDRÆT på Ikast Østre. På Ikast Østre lægger vi stor vægt på elevens fysiske, psykiske og sociale trivsel. Vi tror på, at faget idræt kan medvirke til at sikre denne trivsel. Derfor vægter vi idrætten højt, og det er i særdeleshed vigtigt at faget har høj prioritet blandt elever og forældre. På Ikast Østre betyder det bl.a., at eleverne igennem hele skoleforløbet vil få et højt antal undervisningslektioner i idræt. Gennem hele skoleforløbet arbejder vi med 3 hovedområder: 1. Kroppen og dens muligheder 2. Idrættens værdier 3. Idrættens traditioner og kulturer I børnehaveklassen gør vi meget for at forbedre børnenes motorik. Vi ser flere og flere børn med dårlig motorik. Vi er specielt opmærksomme på, at talevanskeligheder, sociale problemer, koncentrationsbesvær og indlæringsvanskeligheder kan skyldes manglende motoriktræning. God motorik er meget afhængig af vores sansemotorik: Labyrintsansen, følesansen, muskel- og ledsansen og synet. Er de fire sanser ikke gode til at fungere og samarbejde, går det ud over motorikken. Som skole forventer vi derfor: At forældre hjælper barnet med at være forberedt til idræt At eleven medbringer shorts, t-shirt, indendørssko og håndklæde (kan have et ekstra sæt liggende i skuffen) Hvis eleven har fodvorter medbringes badesandaler At alle bader efter idrætstimen (dog ikke børnehaveklassen) Elever og forældre kan forvente: At skole og lærere møder eleverne positivt At undervisningen tilrettelægges således, at alle uanset forudsætninger - kan deltage At undervisningen varetages af pædagogisk og fagligt dygtige lærere. At læreren tager kontakt til hjemmet via kontaktbogen hvis idrætstøjet gentagende gange er glemt. At håndklæde i nødstilfælde kan lånes på skolen 13

14 Formål for faget idræt: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling. Stk 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Stk 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. På Ikast Østre vægter vi idrætten særligt ved bl.a. at tilbyde motorisk træning i børnehaveklassen. Vi arbejder med trille, krybe, kravle, hoppe, snurre rundt, kravle i ribben, koordinationsøvelser, boldøvelser, samarbejdsøvelser mm. Den motoriske udvikling starter fra disse øvelser, og er nødvendige for at andre idrætsaktiviteter kan blive optimale. I børnehaveklassen tilbydes derudover idrætstimerne Frivillig leg og bevægelse. Til hver børnehaveklasse gives 10 lektioner, som ligger i 5. time. Derfor følger vi flg. spilleregler : Badning efter idræt i 1. og 2. kl. er en selvfølge Fritagelse for idræt skal så vidt muligt undgås og bør kun ske, når eleven er ude af stand til at deltage Fritagelse for idræt kræver en meddelelse fra forældrene (i kontaktbogen) Ved ønsket om længerevarende fritagelse vil idrætslæreren tage kontakt til hjemmet På trods af skader o.l. vil vi så vidt muligt inddrage alle elever i undervisningen Smykker og piercinger efterlades i omklædningsrummet. På forhånd tak for jeres opbakning. Vi ser frem til mange gode idrætstimer. Venlig hilsen Idrætslærerne Yderligere oplysninger om idrætsundervisningen i folkeskolen findes på: Idræt (3.-5. klasse) Velkommen til IDRÆT på Ikast Østre. På Ikast Østre lægger vi stor vægt på elevens fysiske, psykiske og sociale trivsel. Vi tror på, at faget idræt kan medvirke til at sikre denne trivsel. Derfor vægter vi idrætten højt, og det er i særdeleshed vigtigt at faget har høj prioritet blandt elever og forældre. På Ikast Østre betyder det bl.a., at eleverne igennem hele skoleforløbet vil få et højt antal undervisningslektioner i idræt. Gennem hele skoleforløbet arbejder vi med 3 hovedområder: 1. Kroppen og dens muligheder 2. Idrættens værdier 3. Idrættens traditioner og kulturer Vi arbejder primært ude i perioden sommerferie til efterårsferie. Dagen inden efterårsferien er kendt for Skolernes Motionsdag, hvor alle elever forventes aktive. Indeperioden er fra efterårsferie til påske. I løbet af indeperioden har vi også tværfaglige forløb, hvor idræt kan indgå. Derudover er der en årlig bolddag. Som skole forventer vi derfor: At eleven møder forberedt til tiden - med tøj, sko og håndklæde 14

15 At eleven er indstillet på at bade efter endt undervisning At eleven møder engageret og motiveret At forældre anerkender idrætten som et vigtigt skolefag Elever og forældre kan forvente: At skole og lærere møder eleverne positivt At undervisningen tilrettelægges således, at alle uanset forudsætninger - kan deltage At undervisningen varetages af pædagogisk og fagligt dygtige lærere At læreren tager kontakt til hjemmet via kontaktbogen hvis idrætstøjet gentagende gange er glemt. At håndklæde i nødstilfælde kan lånes på skolen Formål for faget idræt: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling. Stk 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Stk 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Primære grundpiller for disse klassetrin på Ikast Østre: At eleverne udvikler forudsætninger for at indgå i et forpligtende fællesskab At eleven udvikler en sund livsstil At eleven udvikler kropslige færdigheder og kompetencer At eleven får lyst til at dyrke idræt i fritiden At eleven får alsidige idrætslige oplevelser At eleverne har det sjovt At eleverne får et brud med den boglige undervisning Derfor følger vi flg. spilleregler : Badning efter idræt er en selvfølge Fritagelse for idræt skal så vidt muligt undgås og bør kun ske, når eleven er ude af stand til at deltage Fritagelse for idræt kræver en meddelelse fra forældrene (i kontaktbogen) Ved ønsket om længerevarende fritagelse vil idrætslæreren tage kontakt til hjemmet På trods af skader o.l. vil vi så vidt muligt inddrage alle elever i undervisningen Smykker og piercinger efterlades i omklædningsrummet På forhånd tak for jeres opbakning. Vi ser frem til mange gode idrætstimer. Venlig hilsen Idrætslærerne Yderligere oplysninger om idrætsundervisningen i folkeskolen findes på: Idræt (6.-7. klasse) Velkommen til IDRÆT på Ikast Østre. På Ikast Østre lægger vi stor vægt på elevens fysiske, psykiske og sociale trivsel. Vi tror på, at faget idræt kan medvirke til at sikre denne trivsel. Derfor vægter vi idrætten højt, og det er i særdeleshed vigtigt at faget har høj prioritet blandt elever og forældre. På Ikast Østre betyder det bl.a., at eleverne igennem hele skoleforløbet vil få et højt antal 15

16 undervisningslektioner i idræt. Gennem hele skoleforløbet arbejder vi med 3 hovedområder: 1. Kroppen og dens muligheder 2. Idrættens værdier 3. Idrættens traditioner og kulturer Vi arbejder primært ude i perioden sommerferie til efterårsferie. Dagen inden efterårsferien er kendt for Skolernes Motionsdag, hvor alle elever forventes aktive. Indeperioden er fra efterårsferie til påske. I løbet af indeperioden har vi også tværfaglige forløb, hvor idræt kan indgå. Derudover er der en årlig bolddag. På 6. og 7. klassetrin tildeles 3 ugentlige timer. Som skole forventer vi derfor: At eleven møder forberedt til tiden - med tøj, sko og håndklæde At eleven er indstillet på at bade efter endt undervisning At eleven møder engageret og motiveret At forældre anerkender idrætten som et vigtigt skolefag Elever og forældre kan forvente: At skole og lærere møder eleverne positivt At undervisningen tilrettelægges således, at alle uanset forudsætninger - kan deltage At undervisningen varetages af pædagogisk og fagligt dygtige lærere At læreren tager kontakt til hjemmet via kontaktbogen hvis idrætstøjet gentagende gange er glemt. At håndklæde i nødstilfælde kan lånes på skolen Formål for faget idræt: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling. Stk 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Stk 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Primære grundpiller for disse klassetrin på Ikast Østre: At eleverne udvikler forudsætninger for at indgå i et forpligtende fællesskab At eleven udvikler en sund livsstil At eleven udvikler kropslige færdigheder og kompetencer At eleven får lyst til at dyrke idræt i fritiden At eleven får alsidige idrætslige oplevelser At eleverne har det sjovt At eleverne får et brud med den boglige undervisning Derfor følger vi flg. spilleregler : Badning efter idræt er en selvfølge Fritagelse for idræt skal så vidt muligt undgås og bør kun ske, når eleven er ude af stand til at deltage Fritagelse for idræt kræver en meddelelse fra forældrene (i kontaktbogen) 16

17 Ved ønsket om længerevarende fritagelse vil idrætslæreren tage kontakt til hjemmet På trods af skader o.l. vil vi så vidt muligt inddrage alle elever i undervisningen Smykker og piercinger efterlades i omklædningsrummet På forhånd tak for jeres opbakning. Vi ser frem til mange gode idrætstimer. Venlig hilsen Idrætslærerne Yderligere oplysninger om idrætsundervisningen i folkeskolen findes på: Idræt (8.-9. klasse) Velkommen til IDRÆT på Ikast Østre. På Ikast Østre lægger vi stor vægt på elevens fysiske, psykiske og sociale trivsel. Vi tror på, at faget idræt kan medvirke til at sikre denne trivsel. Derfor vægter vi idrætten højt, og det er i særdeleshed vigtigt at faget har høj prioritet blandt elever og forældre. På Ikast Østre betyder det bl.a., at eleverne igennem hele skoleforløbet vil få et højt antal undervisningslektioner i idræt. Gennem hele skoleforløbet arbejder vi med 3 hovedområder: 1. Kroppen og dens muligheder 2. Idrættens værdier 3. Idrættens traditioner og kulturer Som skole forventer vi derfor: At eleven møder forberedt til tiden - med tøj, sko og håndklæde At eleven er indstillet på at bade efter endt undervisning At eleven møder engageret og motiveret At forældre anerkender idrætten som et vigtigt skolefag Elever og forældre kan forvente: At skole og lærere møder eleverne positivt At undervisningen tilrettelægges således, at alle uanset forudsætninger - kan deltage At undervisningen varetages af pædagogisk og fagligt dygtige lærere Formål for faget idræt: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling. Stk 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Stk 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Derfor følger vi flg. spilleregler : Badning efter idræt er en selvfølge Fritagelse for idræt skal så vidt muligt undgås og bør kun ske, når eleven er ude af stand til at deltage Fritagelse for idræt kræver en meddelelse fra forældrene (i kontaktbogen) Ved ønsket om længerevarende fritagelse vil idrætslæreren tage kontakt til hjemmet På trods af skader o.l. vil vi så vidt muligt inddrage alle elever i undervisningen Smykker og piercinger efterlades i omklædningsrummet 17

18 På forhånd tak for jeres opbakning. Vi ser frem til mange gode idrætstimer. Venlig hilsen Idrætslærerne Yderligere oplysninger om idrætsundervisningen i folkeskolen findes på: 7.8 Hjemkundskab Det er skønt at være lærer i hjemkundskab. Næsten alle elever elsker faget, og møder positive og sultne op til undervisningen. På Ikast Østre er hjemkundskab obligatorisk i 6. klasse. Desuden har eleverne mulighed for at vælge hjemkundskab som valgfag i klasse. Faget er da berammet til 2 lektioner pr. uge. Når vi planlægger vores undervisning, er der en masse, der skal tages hensyn til fx.: Kostanbefalinger Økonomi Sæson Religion Tidsramme Hygiejne Fælles mål Disse ting forsøger vi at bygge ind i de fysiske rammer vi har, nemlig et dejligt og forholdsvist nyrenoveret lokale. Når lærerne laver årsplan, lægger vi vægt på at følge de 8 kostråd, og på at følge sæsonen. Vi mener f. x., at det er vigtigt, at børnene lærer at bage småkager til jul. Det er ikke sundt, men det er med til at lære børnene en af de traditioner, vi forbinder med jul. Vi har valgt, at vi hvert år i uge 45, er med i en kampagne, som er udarbejdet af FDB og Sundhedsstyrelsen. Kampagnen hedder Mad eller hvad?. Den tager udgangspunkt i danske og sæsonaktuelle råvarer. I år 09/10 får børnene et opskriftshæfte med hjem, så hjemmet har mulighed for at lave nogle af de dejlige ting. Vi tager på skolen hensyn til, hvis der er elever som er allergikere eller af andre årsager ikke kan spise nogen ingredienser. Når faget i klasse bliver et valgfag, så har eleverne selvfølgelig en større indflydelse på, hvad de skal lave. Men vi forsøger selvfølgelig at påvirke indholdet, så det ikke hver gang bliver pizza og pandekager. Forældrenes rolle: Hjemmet er i høj grad aktive medspillere, når det gælder om at lære børnene gode kostvaner. Det er jo trods alt jer, der bestemmer, hvad der skal i indkøbskurven, når I handler ind. I kan støtte hjemkundskabsundervisningen ved at lade børnene have en fast maddag, hvor de kan lave den mad, de netop har lavet i hjemkundskab. Det vil gøre, at eleverne bliver mere sikre i et køkken, og det er dejligt for jer at overlade gryderne til en anden. Eleverne får hver gang udleveret opskrifter, som de må tage med hjem. De har en mappe til opskrifterne, som skal medbringes den dag, de har hjemkundskab. Overordnet set håber vi at påvirke eleverne, således de får mulighed for at træffe de rigtige (gode) valg, når de forlader skolen, med hensyn til kost. 7.9 Sundhedskampagner Ikast Østre deltager i nationale sundhedskampagner, herunder Aktiv Rundt i DK, Get Moving (ikke alle årgange) og Skolernes Motionsdag. Skolen deltager desuden i fælleskommunale idrætsdage, hvor der samarbejdes med lokale idrætsforeninger. 18

19 Skolens elever tilbydes desuden deltagelse i Ikast løbet og Ikast kvindeløbet (frivillige og egenbetaling ) Aktiv rundt i DK Aktiv rundt i Danmark er en sjov kampagne for elever i klasse, som fokuserer på fysisk aktivitet og sund mad. I 2008 var flere end elever fordelt på klasser tilmeldt kampagnen. Målet med kampagnen er, at hver elev skal være fysisk aktiv i mindst 1 time hver dag, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, samt spise morgenmad, frokost og ét stykke frugt. Kampagnen, der løber over 3 uger, fokuserer netop på fysisk aktivitet og om at spise sundt. Hver elev får et aktivitetskort, hvor de påfører alle de aktiviteter, som de har gennemført - både til og fra skole, i skolen og i fritiden. Én gang om ugen regnes klassens samlede aktivitet sammen og krydses af på det flotte Danmarkskort, der følger med kampagnepakken. Målet er at bevæge sig rundt på Danmarkskortet i løbet af de 3 uger, som kampagnen varer. Klassens resultat registreres efter hver uge på (i alt 3 gange), hvor man kan følge med på resultatlisten Get moving (ikke alle årgange) Sundhedsstyrelsen lancerer Get moving - før din mor eller far får syge idéer" fordi børn og unge bevæger sig for lidt, og udviklingen desværre går den forkerte vej. Kampagnen sætter bl.a. fokus på at børn og unge skal bevæge sig 60 minutter om dagen, og på gode idéer til fysisk aktivitet i det daglige. Udgangspunktet er, at det skal være sjovt at være fysisk aktiv Skolernes Motionsdag - mere end ét løb. Skolernes Motionsdag er ACTION FRIDAY og afholdes den sidste fredag i uge 41 (fredag før efterårsferien). Når et af verdens største motions-arrangementer løber af stablen, suspenderes undervisningen på Østre Skole, og i stedet sættes idræt og bevægelse på skoleskemaet. Skolernes Motionsdag arrangeres på landsplan af Dansk Skoleidræt. I løbet af få år er Skolernes Motionsløb vokset - snart deltager skoler fra hele landet i arrangementet. Sammen med arrangementets voksende størrelse, udvikler indholdet sig også. Aktiviteterne bliver mere varierende, så det nu bliver muligt at lave meget andet end det traditionelle løb. Skolerne arrangerer cykling, rulleskøjteløb, triatlon, dans, boldspil osv. I 1993 valgte man derfor at omdøbe den nu tilbagevendende begivenhed til Skolernes Motionsdag (tidligere Skolernes Motionsløb), idet navnet synes mere dækkende for dagens mangfoldige indhold. På Ikast Østre er det blevet en tradition at deltage i Skolernes Motionsdag, og en arbejdsgruppe på skolen tager hvert år stilling til indholdet af dagen Fælles kommunale idrætsdage Ikast Østre deltager i fælleskommunale idrætsdage, hvor der samarbejdes med lokale idrætsforeninger. Alle årgange deltager en hel dag i en aktivitet (se skema nedenfor): AKTIVITET KL. STED ARRANGØR Atletik 5. Østre Skole Østre Skole Fodbold 7. Ved Ikast hallen Nordre Skole Børnedag 2. Idrætshøjskolen Idrætshøjskolen Gymnastik 3. Bording Skole Bording Skole Basket 8. Engesvang Skole Engesvang Skole Hockey 4. Hyldgårdskolen Hyldgårdskolen Volley 9. Hyldgårdskolen Vestre Skole O-løb 6. Skelhøje Isenvad Skole 19

20 7.9.5 Bolddage på Østre På Ikast Østre er det blevet en tradition at arrangere interne bolddage for skolens elever. Eleverne er delt op i 0.-2 årgang, årgang, årgang. Arrangementerne foregår som udgangspunkt i Sports Center Ikast Sundhedsprojekter Hvad gør den enkelte lærer/pædagog, hvis de har et miniprojekt, de kunne tænke sig at prøve af i en periode? Find den idé, som vil gøre en forskel og sæt det i søen! Kontakt én fra IS-udvalget for hjælp og vejledning eller blot for at fortælle os om det spændende projekt du/i starter Pauseaktiviteter Hvis den enkelte skole kan skabe et miljø med masser af leg og bevægelse i frikvartererne for alle børn på tværs af klassetrin, kan det være medvirkende til et bedre socialt fællesskab på skolen. Børnenes bedre fysiske trivsel giver en roligere hverdag, færre konflikter, og de forskellige klassetrin har mulighed for at komme tættere på hinanden og danne nye sociale relationer gennem glæde og fysisk udfoldelse. Med et forbedret lege- og bevægelsesmiljø på skolen vil det værre muligt at inddrage de lidt mere tunge, ensomme eller ikke-sportsmindede børn. Det kan bidrage til, at flere børn på skolen trives bedre fysisk såvel som socialt. En legepatrulje (legekammerater) vil indirekte tage et medansvar for fællesskabet, herunder at flere på skolen får mulighed for at lege og bevæge sig. Det kan måske medvirke til, at de ældre elever tager legen til sig igen, og at de yngste ikke slipper legen i en tidlig alder, som man ser det mange steder rundt omkring på landets skoler i dag. På Ikast Østre bliver der uddannet legeinstruktører/patrulje blandt skolens elever fra klasse. Dette vil ske her i slutningen af skoleåret 2009/10, således at projektet kan startes op inden sommerferien. Til opstarten er der indkøbt en stor legetaske/bod, som styres af legepatruljen, med idéer og rekvisitter til mange timers aktiv leg. Vi søger at skabe gode pauseaktiviteter på div. arealer ex ved at udnytte gymnastiksalene og festsalen i pauserne (8. årgang spiller fodbold i salene). På Ikast Østre har vi Aktiv-vagter (gård/gangvagt og legepatrulje) i frikvartererne. Vi etablerer hinkeruder i skolegården - også med bogstaver. 8. SFO aktiviteter Nedenstående gælder både SFO og 3 medmindre andet er skrevet. Gymnastiksal: Stuerne og SFO er i gymnastiksalen en gang ugentligt. Der bliver lavet forskellige lege og boldspil samt motorisktræning. Formål: Motion, motorisk træning, sociale relationer, kendskab til forskellige idrætsgrene og lege. Svømning: Stuerne er i Ikast gamle svømmehal ca. 1 gang månedligt, hvor der er mulighed for at lege. SFO er i Ikast badeland 1 gang månedligt, hvor der er mulighed for at lege, men ligeledes at tage svømmemærker. Formål: Motion, motorisk træning, sociale relationer. 20

21 Bordtennis: Der er opsat bordtennisborde både i SFO 1 og Der er mulighed for at spille i vinterhalvåret i SFO 1, og året rundt i SFO Der afholdes konkurrencer med de andre SFO'er 1 gang årligt. Formål: Motion, motorisk træning, sociale relationer, konkurrence. Fodbold: Sportspladsen og forskellige multibaner bliver brugt til fodbold om eftermiddagen. Derudover bliver der afholdt konkurrencer med de andre SFO'er 1 gang årligt. Formål: Motion, motorisk træning, sociale relationer, konkurrence. Sportspladsen: Boldbanerne bliver brugt flittigt om eftermiddagen også til andet end fodbold. Der bliver lavet stafet, rundbold, stikbold og forskellige lege. Formål: Motion, motorisk træning, sociale relationer, konkurrence, kendskab til forskellige idrætsgrene og lege. Tarzan land: Bliver brugt om eftermiddagen til de børn der vil/skal udfordres lidt mere. Her er bl.a. en lille klatrevæg. Formål: Motion, motorisk træning og udfordring. Cykler: SFO'en har flere slags cykler til rådighed, og der er mulighed for året rundt at køre på disse på alle flader af asfalt. SFO 1 har derudover et banancykelgrandprix hvert år. Formål: Motion, motorisk træning, sociale relationer, konkurrence. Båd: SFO'en har en lille jolle samt bådtrailer, og kører flere gange i sommerperioden til Indelukket ved Silkeborg, hvor der bliver sejlet. Formål: Kendskab til sejlads og færden på vandet, naturoplevelser, sociale relationer. Lejr: Alle i SFO'en bliver tilbudt at komme med på lejr i skolernes sommerferie. For øjeblikket er det fast tradition, at man tager til Als. Her er der muligheder for en lang række aktiviteter, som sejlads, gåture, løb, lege i skoven og bade. Formål: At bruge jordens ressourcer ild, vand og luft naturoplevelser, lege, sociale relationer, motion. Skovture/gåture: Alle i SFO'en har mulighed for at komme på gåture i løbet af en måned. Krageskoven samt Skelhøje Plantage bliver flittigt benyttet. Det er skove, der ligger i udkanten af Ikast. I Skelhøje plantage er der ligeledes mulighed for at benytte en hytte samt forhindringsbane. Formål: Motion, motorisk træning, sociale relationer, naturoplevelser, kendskab til skoven og færden i denne. Musik/dans: I SFO 1 er der mulighed for at optræde med sang/dans i fællesarealet 4 gange om året. I SFO afholdes der MGP 1 gang årligt, hvor der bliver optrådt på stor scene i skolens festsal. Formål: Musiske færdigheder, drama og sociale relationer. Bål: Alle i SFO'en har mulighed for at lære at lave bål og forskellige ting man kan lave over bål. Formål: Ild, kost og sociale relationer. 21

22 Værksteder: Der er muligheder for at lave ting på træværksteder og hobbyrum, kun fantasien og økonomien sætter grænser for aktiviteterne. Formål: Kreativitet, motorisk træning og sociale relationer. Andet: Der bliver afholdt gruppefester, hyggeaftener, markedsdag, karneval, husets fødselsdag, advendtshygge og børnejulefrokost. Formål: Kultur/traditioner. Sfo 2 + 3: Specifikt for denne gruppe er cykelture en gang i måneden, hvor forskellige ruter bliver prøvet af. Formål: Motion, motorisk træning, udfordring og kendskab til Ikast og omegn. Der gøres ekstra meget i rollespil, og udover at være i skoven en gang i måneden, deltager de i fælles rollespil med byens øvrige klubber. Formål: Kreativitet, motorisk træning, motion, leg og sociale relationer. Ligeledes er de på oplevelsestur en gang årligt. Dette foregår i skovene omkring Ikast. Indtil nu har det været en aktivitet som Hjemmeværnet har stået for. Formål: At bruge jordens ressourcer ild, vand og luft, naturoplevelser, lege, sociale relationer, motion. Ca. 8 gange årligt bliver der afholdt aftenarrangementer med forskelligt indhold for børnene. Formål: Kultur/traditioner. 9. Styrkelse af motion og idræt i skole og SFO Ikast Østre har ansøgt om midler til styrkelse af motion og idræt i skole og SFO. Nedenstående skema viser alle ansøgningerne. Ansøgning nummereret med 9, 10 og 12 er blevet godkendt. Beskrivelser af projekterne kan læses under skemaet. 8 Østre Skole 9 Østre Skole Gøglerremedier Ønsker midler til materialer. idrætsmaterialer Målgruppe: 3. årgang cirkusting Fitness-rum Til elever, der i korte eller længere perioder pga. skader ikke kan deltage i idrætsundervisningen. SFO, Ungdomsskole osv. kan også anvende rummet Målgruppe: Alle 10 Østre Ung på banen Valgfag, hvor eleverne får uddybet Skole kendskab til idrætsgrene og skoles til at være frivillige ledere. Samarbejde med DGI Midtjylland 11 Østre Skole 12 Østre Skole 13 Østre Skole kr kr. x kr. x Udendørsarealer Etablering af klatrebane Med forventning om kr. i Motivere HELE Elever og forældre mødes en gang kr. x familien til ugentlig på skolen til bevægelse og sundhed kost. Samarbejde med ernæringsekspert og sundhedsplejerske. Målgruppe: elever under 12 år kan deltage i "kun for sjov - giv dig selv lov" Hærvejsmarch årgang Træning og gennemførelse af hærvejsmarch. Flere fag inddrages. Forældre inddrages Med forventning om kr. i

23 Skole: Ikast Østre Skole Kontaktperson: Thomas Garsdal Ansøgningsperiode: 2009 Projektets titel: Ansøgning om et lille "fitness-rum" til ekstra hjælp i idrætsundervisningen. Samlet ansøgningsbeløb: kr. Begrundelse for hvorfor og i hvilken sammenhæng ideen til projektet er opstået Projektets formål - herunder børnenes udbytte af tiltaget Projektets mål - gerne flere Beskrivelse af tiltaget - herunder form, indhold, struktur osv. Hvilke samarbejdspartnere involveres i projektet? (DGI, foreninger osv.) Tidsplan for projektet Evaluering i forhold til projektets formål og mål - Hvordan og hvornår tænkes projektet evalueret og formidlet? Hvordan tænkes projektet videreført efter implementering og tilførelse af projektmidler? Budget - et overslag på anvendelse af den søgte økonomiske resurse Baggrundsviden: Østre Skole er en handicapvenlig skole med elevator og handicapvenlige døre og toiletter. Dog har vi gennem flere år bemærket, at lige præcis omkring idrætsfaget har vi ikke faciliteterne til at undervise i små handicapvenlige enheder, når eleverne bliver ældre. Derudover har vi af forskellige grunde langtidsfritagede elever fra undervisningen. F.eks. kan elever med en brækket arm, en lyskenskade, accillesbetændelse eller andet ikke deltage på lige fod med årgangen i idrætsundervisningen. Da det er af yderste vigtighed, at ALLE elever er fysisk aktive og får mulighed og kendskab til at kunne røre sig på trods af et midlertidigt eller længerevarende handicap, ønsker vi os et lille fitnessrum Til glæde for: Rummet vil specielt være til glæde for elever, der af forskellige årsager er midlertidigt fritaget for idræt. - Det vil være til glæde og gavn for helheden i idrætsundervisningen, da disse fritagne elever ofte kun kan være siddende og evt. lave skriftlige opgaver eller dømme boldspilskampe. - SFO børnene vil ligeledes kunne bruge rummet - I aftenskolen/ungdomsskolen/ foreningsregi vil rummet kunne bruges på samme måde. At skadede elever kan deltage i idrætsundervisningen. Projektbeskrivelse: Vi ønsker et lille lokale (forgangen ved idrætslokalerne) omdannet til et idrætstilbud til elever, som har vanskeligheder med at følge idrætsundervisningen, men stadig kan holdes tæt på idrætslæreren (pædagogen i SFO). Rummet skulle gerne indeholde en ribbe, en kondicykel med kalorietæller, en stepper, wii konsol, håndvægte, en coreball og en pc`er med teoriprogrammer og adgang til internet. Hvornår kan det bruges? Dette ekstra lille fitness-rum vil kunne bruges hele dagen i idrætsundervisningen, i fritiden til SFO- brug og i aftentimerne ved forenings- og ungdomsskolebrug. Fitness-rummet etableres i skoleåret Rummet og remedierne udbygges/udvides løbende. Projektet evalueres i slutningen af juni måned i idrætsudvalget og skolens ledelse/bestyrelse. Fitness-rummet etableres i skoleåret Rummet og remedierne udbygges/udvides løbende. Økonomi: ca kr. 23

24 Skole: Ikast Østre Skole Kontaktperson: Thomas Garsdal Ansøgningsperiode: 2009 Projektets titel: Ansøgning om hjælp til nyt valgfag: "Ung på banen". Samlet ansøgningsbeløb: kr. Begrundelse for hvorfor og i hvilken sammenhæng ideen til projektet er opstået Projektets formål - herunder børnenes udbytte af tiltaget Projektets mål - gerne flere Beskrivelse af tiltaget - herunder form, indhold, struktur osv. Hvilke samarbejdspartnere involveres i projektet? (DGI, foreninger osv.) Hvordan støtter tiltaget SFO og skolens idræts- og sundhedsprofil? Tidsplan for projektet Evaluering i forhold til projektets formål og mål - Hvordan og hvornår tænkes projektet evalueret og formidlet? Hvordan tænkes projektet videreført efter implementering og tilførelse af projektmidler? Budget - et overslag på anvendelse af den søgte økonomiske resurse Tilbud om kompetenceudvikling At være aktiv foreningsleder giver mange gode oplevelser. Foreningsledere er kendt for at være aktive og for at kunne tage ansvar for sig selv og andre. Det er derfor en kompetence, som erhvervslivet lægger vægt på, og et godt kort på hånden ved job- og uddannelsessøgning. Formål: Formålet med valgfaget er, at eleverne i årgang får uddybet deres kendskab til forskellige idrætter, samtidig med, at de skoles til at være aktive frivillige instruktører eller foreningsledere. Hvem kan deltage: Alle elever i klasse på Østre Skole får i dette år tilbuddet (kan senere udbygges til alle andre Ikast-skoler) Da vi på Østre Skole har ca. 20 % to-sprogede, mener vi det er yderst vigtigt at udbyde et fag som dette, da Danmark er helt unik på foreningsområdet. Såvel piger som drenge kan deltage. Til glæde og gavn for: Eleverne får gennem en praksis-undervisning forståelse for forenings-opbygning og kultur i lokalområdet. Eleven får gennem dette kursus bevis for at have taget en lille lederuddannelse, og kan bruge dette bevis senere i sit liv. Skolen får elever, som kan varetage små lederopgaver/underviseropgaver bl.a i legepatruljen eller til skoleaktivitetsdage. Foreninger får hjælpeinstruktører og instruktører, der allerede har kompetencer indenfor området. Lokalområdet bliver hjulpet med at finde frivillige instruktører til forskellige idrætsaktiviteter. Projektbeskrivelse: Valgfaget udbydes i skoleåret 09/10 i 8. og 9. årgang. (30 timer) Faget tager udgangspunkt i idræt og foreningslære. Med udgangspunkt i elevernes forskellige foreningstilknytninger arbejdes der i praksis med foreningsopbygning, sponsorering, undervisertyper, kommunikation, motorik, generalforsamling.* Valgfaget tænkes afsluttet med en tur til DGI-byen i København for at opleve bl.a. Vandkulturhuset. (En anderledes måde at tænke sundhed på). Ønsket er også, at eleverne hver især modtager en T-shirt, hvorpå er trykt Ung på banen Ikast og en sportstaske med samme logo. Dette vil være motivation for at flere unge mennesker vil vælge faget året efter. Derudover modtager de en mappe med alle relevante undervisningsplaner. I samarbejde med: Vi tager udgangspunkt i elevernes tilknytning til foreninger, og arbejder pt. med et samarbejde med DGI Midtjylland. Det understøtter skolens tanke om, at faciliteter elevernes mulighed for, at øge deres selvtillid og selvværd ved at tage ansvar i deres lokale foreninger og på skolen. Skoleåret 2009/2010 og frem. Projektet evalueres i slutningen af juni måned af lærer, eleverne, skolens ledelse og skolebestyrelsen. Projektet formidles ved presse Som fast valgfag de kommende skoleår. Økonomi: Der tænkes inddraget gæstelærere fra foreningslivet i lokalområdet og evt. DGI Midtjylland. Bustur og indgang i Vandkulturhuset i Kbh. T-shirts, tasker mm kr. Tidsressourcen til underviseren betaler skolen selv. 24

3. Principper s. 2. 4. PALS s. 3. 5. Trivselsprofil s. 3. 6. Læseindlæring i indskolingen er et højt prioriteret på Ikast Østre s.

3. Principper s. 2. 4. PALS s. 3. 5. Trivselsprofil s. 3. 6. Læseindlæring i indskolingen er et højt prioriteret på Ikast Østre s. Ikast Østre Skole Ikast Østre Ikast Østre er en byskole fra 1961. Skolens elever kommer primært fra skolens eget distrikt. Et distrikt som er bredt sammensat af såvel meget resurse stærke familier, som

Læs mere

Idræts- og Sundhedsprofil 2008

Idræts- og Sundhedsprofil 2008 Idræts- og Sundhedsprofil 2008 Børne- og ungepolitik for Ikast-Brande Kommune Vision 2012 Af Børne- og ungepolitik for Ikast-Brande Kommune Vision 2012 fremgår det: Sundhed - fysisk, ernæringsmæssigt og

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup. Indholdsfortegnelse Sundhedsvisioner for børn og unge i Mejrup.....side 2 Handleplan Mejrup Skole Kost..side 3 Handleplan Mejrup Skole Bevægelse..side 4 Handleplan Mejrup Skole Naturen side 5 Handleplan

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Undervisningsplan for idræt

Undervisningsplan for idræt Undervisningsplan for idræt Formål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver dem mulighed

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Nye indsatsområder for både Gelsted skole og SFO Formål med indsatsområde I: Kost- og bevægelsespolitik Formålet er at udvikle en koordineret kostog bevægelsespolitik for Gelsted Skole og SFO Mål: Indsats/handling/aktivitet:

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole.

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole. Kastaniehuset Vi vil her på Kastaniehusets hjemmeside dels komme med en del praktiske oplysninger men også fortælle lidt om institutionens historie, vores pædagogik, bevægelsespolitik m.v.. Hvor er vi:

Læs mere

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Til august tager vi hul på en ny skoledag. Vi har gennem det sidste lille års tid drøftet, hvordan vi vil omsætte de mange elementer i reformen

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Sundhedspolitik for Dronninglund Skole

Sundhedspolitik for Dronninglund Skole 2007 Revideret april 2012 Sundhedspolitik for Dronninglund Skole En skole sund og sej med glæde sjov og leg Sundhedspolitik for Dronninglund Skole Formålet med sundhedspolitikken på Dronninglund Skole

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

INFORMATION FRA SKOLE & BESTYRELSE. Idrætsundervisning

INFORMATION FRA SKOLE & BESTYRELSE. Idrætsundervisning INFORMATION FRA SKOLE & BESTYRELSE Idrætsundervisning OM IDRÆTSUNDERVISNING IDRÆTSUNDERVISNINGEN PÅ JUELSMINDE SKOLE Idræt i skolen er ikke kun færdige spil og idrætsgrene. Formålet med faget idræt er

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Førskole Formålet med førskolen:

Førskole Formålet med førskolen: Førskole I forbindelse med modtagelse af førkolebørn den 1. maj hvert år, har vi udarbejdet en beskrivelse af førskoleforløbet vedr. det pædagogiske og praktiske. Formålet med førskolen: At hjælpe børnene

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Bevægelsespolitik i Kastaniehuset, Pusterummet og Hylke SFO.

Bevægelsespolitik i Kastaniehuset, Pusterummet og Hylke SFO. 1 Gadebakken 5e, 8660 Skanderborg Virring, 29. juni 2011 Tlf. 87 94 26 60 Fax. 87 94 26 80 E-mail: vs@virring-skole.dk Hjemmeside: http://si.virring-skole.dk Kastaniehuset tlf. 87 94 26 58 Hjemmeside:

Læs mere

Børnehusets åbningstider: Mandag torsdag kl. 6.30-17.00 Fredag kl. 6.30-16.00

Børnehusets åbningstider: Mandag torsdag kl. 6.30-17.00 Fredag kl. 6.30-16.00 Børnehuset Møgelkær havde opstart den 1. april 2008 og er en privat integreret institution. Vi er normeret til 80 børn, 25 vuggestuebørn (0-3 år) og 55 børnehavebørn (3-6 år). I børnehaven er der tre grupper.

Læs mere

INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE.

INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE. INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE. 1 Kære forældre Med denne informationsfolder håber vi at kunne give svar på nogle af de spørgsmål der opstår, når jeres barn starter i skole, og dermed

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet. Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:

Læs mere

INFORMATIONSFOLDER. PARKSKOLEN Struer

INFORMATIONSFOLDER. PARKSKOLEN Struer INFORMATIONSFOLDER BØRNEHAVEKLASSEN PARKSKOLEN Struer www. parkskolen-struer.dk Kære forældre Samarbejde, tryghed og tillid er nogle af de nøgleord, som har stor betydning i skolens hverdag. Det gælder

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Det brede læringsbånd

Det brede læringsbånd Det brede læringsbånd 1 Udvidet undervisningstid og samarbejde mellem skole og fritidsdel på Seden Skole Det brede læringsbånd På foranledning af Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg er Seden Skole blevet

Læs mere

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse

Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse Denne handleplan er en udmøntning af Billund Kommunes overordnede politik for Mad, Måltider og Bevægelse og den indeholder derfor beskrivelser af

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE

IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE - den sundhedsmotoriske grundskole. (0. 6. Klasse) handling og holdning Rantzausminde Skole en skole i bevægelse - Rantzausminde Skole er en skole med ca. 509 elever i 0.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

RANTZAUSMINDE SKOLE. Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole. Eks. Idræt.et fag med holdninger!

RANTZAUSMINDE SKOLE. Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole. Eks. Idræt.et fag med holdninger! RANTZAUSMINDE SKOLE Velkomst: Denne folder er blevet til i et samarbejde mellem, skolen, elever og forældre. Idræt i skoleregi er mere et procesorienteret end et produktorienteret forløb, hvor den enkelte

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

En fælles bestræbelse

En fælles bestræbelse Læring i bevægelse Sammen skaber vi nye rammer, bevægelse og udvikling i skolen En fælles bestræbelse Indhold i skolen Helhedsskole på Ørkildskolen Lærere og pædagoger supplerer hinanden med deres fagligheder

Læs mere

2015/ 2016. For dig, der vil dyrke din idræt på højt niveau

2015/ 2016. For dig, der vil dyrke din idræt på højt niveau 2015/ 2016 For dig, der vil dyrke din idræt på højt niveau AMBITIONER? Idrætslinjen giver dig mulighed for: At udvikle dig i et idrætsmiljø sammen med andre talentfulde idrætsudøvere og med kvalificerede

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 idræt. Formål 1.At eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb,

Læs mere

Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel

Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel Dato: 020910 Hejnsvig skole Bakkevej 9 7250 Hejnsvig Tlf. 72 13 14 10 www.hejnsvigskole.dk Hejnsvig Skoles plan for sundhed indeholder sundhedsfremme og forebyggelse.

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Nyhedsbrev. Juni 2011

Nyhedsbrev. Juni 2011 Kære elever, forældre og medarbejdere. Endnu et skoleår er ved at være slut, og eleverne kan i år se frem til hele 7 ugers sommerferie. I Horsens Kommune har politikerne taget vidtrækkende beslutninger

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

RANTZAUSMINDE SKOLE Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole

RANTZAUSMINDE SKOLE Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole RANTZAUSMINDE SKOLE Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole Eks. Idræt.et fag med holdninger! Velkomst: Denne folder er blevet til i et samarbejde mellem, skolen, elever og

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil. Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK. Eksisterende aktiviteter

KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK. Eksisterende aktiviteter KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK Eksisterende aktiviteter Juni 2010 M Å L T I D E T Sund By / Forebyggelsesafdelingen: Vi tilbyder individuel kostvejledning ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger til børn med

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Favrskov kommune. 1. Resumé Målsætninger og initiativer: I år var målet at alle elever skulle deltage i målingerne til SSN. Der var 98 % af skolens elever der deltog.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING. Bevægelsesglæde. Udarbejdet af: Linda Hornstrup. Maj-juni 2014

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING. Bevægelsesglæde. Udarbejdet af: Linda Hornstrup. Maj-juni 2014 Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2014 Bevægelsesglæde Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2014 1. Indledning En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens hverdag, er idræt og

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo 2013-14 VELKOMMEN TIL GØRLØSE Idræts sfo Gørløse Idræts SFO 2013-2014 Ansatte i Gørløse SFO og Klub SFO Michael - leder, pædagog Anne -souschef, pædagog Jannik - pædagog Sussi - pædagogmedhjælper Jonas

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Beskrivelse af idrætsklasserne for talenter

Beskrivelse af idrætsklasserne for talenter Beskrivelse af idrætsklasserne for talenter Målsætning og værdigrundlag for talentidrætsklasser på Skolen på Sønderager (TIK-klasser) Skolen på Sønderager tilbyder i samarbejde med Herning Elite og idrætsforeninger

Læs mere