Indsatsen for unge årige i Tønder og Aabenraa kommuner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsatsen for unge 15-17 årige i Tønder og Aabenraa kommuner"

Transkript

1 Januar 2011 SAMSPILSANALYSE Indsatsen for unge årige i Tønder og Aabenraa kommuner

2 Indledning Beskæftigelsesregion Syddanmark har igangsat en udviklingsproces i Tønder og Aabenraa kommuner, som har fokus på indsatsen overfor unge i alderen år, som ikke er i uddannelse eller job, eller som er frafaldstruet. Processen har tre spor, hvor der gennemføres: workshops og seminarer med fokus på områdets udvikling der afprøves forskellige initiativer der gennemføres to analyser; en samspilsanalyse og en ungeanalyse. Dette notat er samspilsanalysen. Samspilsanalysen tager temperaturen på, hvordan samarbejdet er aktuelt, og hvordan samarbejdet kan udvikles og forbedres fremover. I samspilsanalysen beskrives: 1. Hvem er de unge? 2. Indsats og samspil omkring de unge i Tønder og Aabenraa kommuner 3. Udfordringer og foreløbige anbefalinger Samspilsanalysen følges i efteråret op af en ungeanalyse, som beskriver de unges opfattelse af indsatsen/tilbuddene. På baggrund af ungeanalysen beskrives, hvilke behov der er for at udvikle og justere indsatsen. Samspilsanalysen er primært baseret på 30 interview med medarbejdere fra de to kommuners forvaltninger og ungdomsuddannelser: folkeskolen (9., 10., og 11.klasse), ungdomsskole, produktionsskoler, handelsskoler, erhvervsskoler, UU, PPR, NetopNu, SSP, Jobcenter, børn og unge forvaltning. 1. Hvem er de unge? For at beskrive samspillet omkring de unge har vi på baggrund af interviewene opdelt de unge i fem grupper: 1. Unge, som umiddelbart er uddannelsesparate. De har ikke behov for særlig indsats. De fleste af disse unge går fra 9.klasse, 10.klasse og efterskole på alment eller teknisk gymnasium, en erhvervsskole eller HG. Kun få falder fra, eller skifter uden problemer. 2. Unge med gode skolekundskaber, men uafklarede, hvor mange er skoletrætte Disse unge ved ikke hvilken uddannelse de vil starte på efter 9.klasse mange tager typisk 10.klasse/efterskole for at udskyde valg, prøve en anden skoleform og afklare sig og blive mere modne. De fleste følger med strømmen uden problemer og vælger både gymnasium, erhvervsskoler, handelsskoler men en del skifter uddannelse og en del falder fra, og ved så ikke hvad de skal. 3. Unge som har ondt i bøgerne, er skoletrætte og har ringe skolekundskaber - 2 -

3 Folkeskolen kan ikke motivere disse unge, og matche deres behov for en praktisk baseret læring. Mange drenge i gruppen. Nogle af disse unge bruger ungdomsskolens tilbud, søger ind på Erhvervsskolerne, SoSu mv. Mange falder fra pga. at uddannelserne er for boglige og pga. mangel på praktikpladser. Nogen går direkte ud i jobs. 4. Unge med ringe skolekundskaber og svage sociale og personlige kompetencer Folkeskolen har svært ved at motivere disse unge, og matche deres behov for en praktisk baseret læring. Disse unge har samtidig indlæringsvanskeligheder (især skrive- og læseproblemer), og mange af dem har sociale og personlige problemer. PPR og Børn og familie har fulgt og hjulpet mange af de unge og deres familier. En del af dem har brugt ungdomsskolens tilbud, og nogle få går i gang med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse (EGU), og videre på erhvervsskole. Men de fleste af dem hutler sig videre i en ungdomsuddannelse eller arbejder ufaglært. 5. Unge med et handicap - som er tilknyttet et specialtilbud Denne gruppe omfatter unge med mange og forskelligartede problemer og handicaps. 1 Nogen gennemfører en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU), andre bliver studenter, og andre igen lykkes det aldrig for. Vi vurderer, at det hovedsageligt er unge i gruppe 3 og 4 men også i gruppe 2 som er i fare for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i job. Det er i disse tre grupper, at de mange unge, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, fortrinsvis skal findes. 2 Kategoriseringen skal ses som foreløbig, og afprøves og kvalificeres i ungeanalysen og den videre proces. 2. Indsats og samspil omkring de unge i Tønder og Aabenraa kommuner I det følgende beskrives, hvordan indsatsen overfor de unge i gruppe 2, 3 og 4 er organiseret i de to kommuner med fokus på hvilke aktører der er, og hvilke roller og ansvarsområder de forskellige aktører har, og hvordan de spiller sammen. Samt hvilke tilbud med hvilket indhold der er til de unge i gruppe 2, 3 og 4, med henblik på at styrke deres muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. 1 Det er vigtigt at understrege, at unge med psykiske diagnoser som fx angst, depression, ADHD, personlighedsforstyrrelser mv. findes på tværs af de fem ungegrupper. 2 Der er selvsagt også en stor gruppe af unge med handicap i gruppe 5, som ikke har potentialet til at tage en ungdomsuddannelse. Men de unge, der har potentialet i gruppe 5, bliver der via specialtilbuddene taget hånd om, og de undersøges ikke her

4 Politisk ledelse I begge kommuner udgør Børn og Skoleforvaltning den politiske ledelse for den kommunale indsats overfor de unge op til 18 år. Med vedtagelsen af ungepakken er det intentionen at Arbejdsmarkeds og Socialforvaltningen bliver inddraget i indsatsen. I samarbejdet omkring de unge indgår som de centrale aktører ud over disse to forvaltningsområder ungdomsuddannelserne og erhvervslivet. Organisering af indsatsen overfor de unge I de to kommuner er indsatsen overfor de unge organiseret forskelligt. I Aabenraa Kommune er der opbygget en fælles enhed ungeindsatsen, som på tværs af forvaltninger samler indsatsen under ét tag. I Tønder Kommune er indsatsen stadigvæk opdelt ud fra den gamle forvaltningsstruktur. Men der foregår et samspil på tværs internt og eksternt - baseret på personbårne netværk. I Aabenraa Kommune blev indsatsen for de unge pr. 1. oktober 2009 samlet i Ungeindsatsen, som består af medarbejdere fra UU (vejledning vedrørende valg af ungdomsuddannelse og erhverv for de årige), medarbejdere fra jobcentret (sager vedrørende år med fokus på uddannelse og job), og medarbejdere fra børn og familie (sager vedrørende årige, der har afsluttet folkeskolen). Der er nedsat et lederforum som dækker de tre områder med børn og familiechefen som formand, som mødes hver 14 dag. Samlingen af Ungeindsatsen under et tag betyder: At der er én indgang for de unge mellem år 3 At der udvikles en fælles kultur på tværs af forvaltninger og på tværs af + /- 18 år At uddannelses- og arbejdsmarkedsperspektivet integreres i indsatsen, og således bliver tænkt sammen At den unge kan få hjælp og tilbud i huset, og ikke falder mellem to stole Etableringen af ungeindsatsen har medvirket til, at kommunen er i stand til at implementere nogle af ungepakkens initiativer. Det sker fx med projekttilbuddet til 15-17årige: Virksomhedspraktik en ny vej til ungdomsuddannelse. I Tønder Kommune er der ingen organisatorisk samling af indsatsen. Der arbejdes i stedet netværksorienteret via personbårne relationer. Der er i øjeblikket en udviklingsproces i gang omkring ungeindsatsen. Kommunalbestyrelsen har intensiveret diskussioner og handleplaner om ungeproblematikken, og en lang række forslag til initiativer besluttes i nærmeste fremtid. Hvad de indeholder kendes ikke i skrivende stund. Der er endnu ikke en koordineret indsats fra UU og jobcentret, men i efteråret 2010 afholdes der møder herom. 3 Med enkelte undtagelser, fx hvis den unge har et misbrugsproblem, er det sundhedsområdet, der står for indsatsen

5 Der er sat to nye initiativer i gang som fokuserer på unge som ikke fungerer i folkeskolen (WASP), og unge som efter 10.klasse ikke er uddannelsesparate til en ungdomsuddannelse (oprettelsen af 11.klasse). WASP projektet er blevet udviklet og etableret på basis af netværk og personlige samarbejdsflader opbygget over år. WASP projektet er i praksis et eksempel på en ny og tværgående måde at organiseret indsatsen overfor en gruppe af unge på. I projektets styregruppe er alle relevante samspilsaktører til stede. Disse personbårne netværk er vigtige i den videre proces med at implementere ungepakkens initiativer. Ungdommens Uddannelsesvejledning(UU) UU er i de to kommuner den gennemgående aktør i indsatsen overfor de unge, og imellem de forskellige aktører. UU indsatsen består i: at koordinere indsatsen med det mål at styrke samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), uddannelsesinstitutioner og jobcentrene om årige (ungepakken). at vejlede alle elever fra 7.klasse og opefter vedrørende uddannelse og job (ungdomsuddannelserne står for egen vejledning) at spotte eventuelle problemer (fra 7.klasse) i elevens skoleindsats og adfærd i samarbejde med folkeskolen, forældre, PPR og familie og børn og vurdere mulige støtte indsatser at igangsætte og koordinere introforløb og brobygningsforløb i 8., 9. og 10. klasse (til ungdomsuddannelser) at udarbejde uddannelsesplaner (foreløbig i 8.klasse og endelig i 9.klasse) i samarbejde med eleven og forældre og vejlede mht. valg af uddannelse at indgå i et samarbejde med ungdomsuddannelserne om elever, som er frafaldstruede i deres ungdomsuddannelse, eller som ønsker anden uddannelse, eller som er faldet fra samt en løbende udveksling af erfaringer og koordinering af indsatsen. at samarbejde med PPR, SSP og myndighedsindsatsen under Børn og Unge, og indgå i løsning af konkrete sager med unge, der har problemer samt en løbende udveksling af erfaringer og koordinering af indsatsen. Aktører og uddannelsestilbud Inden for uddannelsesområdet foregår samspillet omkring de unge på tre niveauer: folkeskolen/ungdomsskolen (7. til 9./10.klasse) overgangstilbud til ungdomsuddannelse (10./11.klasse +) Ungdomsuddannelserne (efter grundskolen +) - 5 -

6 Folkeskolen 4 og ungdomsskolen (13-15 år) I grundskolens 7., 8. og 9.klasse er der for ungegruppe 2, 3 og 4 kun et tilbud, som direkte er henvendt til disse ungegrupper WASP i Tønder kommune, se senere, som er integreret i folkeskolen i et samarbejde med Ungdomsskolen. De øvrige specialtilbud til disse unge er placeret i Ungdomsskoleregi. Ungdomsskolens tilbud fra 7.til 10.klasse - er målrettet skoletrætte unge med ondt i bøgerne, fagligt svage og unge med ringe personlige og sociale kompetencer (hovedgruppe 3 og 4) samt nogle specialindsatser (hovedgruppe 5). I ungdomsskolen er der i begge kommuner tilbud, hvor unge fra gruppe 3 og 4 deltager. Det er tilbud, hvor de unge får heltidsundervisning, som svarer til folkeskolens klasse, men med et andet indhold og i en anden form end i folkeskolen. Fagligt sigtes der mod afgangseksamen i 9.klassestof matematik + dansk samt praktiske fag. A-klasser findes i begge kommuner. Tilbuddet er rettet mod unge som har en eller flere af følgende problemer: ondt i bøgerne, skoletrætte, ringe skolekundskaber, svage sociale kundskaber dvs. unge i gruppe 3 og 4. Formålet med A-klassen er at motivere de unge, acceptere at de må gå omveje, og lære med afsæt i praktik. Undervisningen er baseret på et praktisk afsæt for læring samt en tæt voksen kontakt. Skoleformen er social (morgenmad, de unger laver selv mad, mange aktiviteter ud af huset) X-klassen et 2 år gammelt forsøg i Tønder Kommune. Tilbuddet er rettet mod unge med de samme problemer som A-klassens unge, men det er derudover unge der har meget stort fravær bag sig. Formålet er at få dem tilbage i skolesystemet. De er Kommunens røde ører hvor det har været svært at finde en kasse, der kunne passe. X-klassen holder til i Ungdomshuset i Løgumkloster. Ungdomshuset lugter ikke af skole og de unge kommer her modsat i folkeskolen. X-klassen er på mange måder en SFO for store unge, hvor skoledagen er baseret på lyst og kreative aktiviteter, tæt social skoleform med mad og madlavning. Akutklassen i Aabenraa Kommune samler unge der dropper ud af folke- og efterskolen op. En parallel til X-klassen i Tønder Kommune. U-2-klassen i Aabenraa Kommune er et tilbud til unge med en anden etnisk baggrund. 4 Folke- og ungdomsskolens 7-9.klasse (13-15 år) er medtaget i analyse af indsatsen overfor de år ud fra den betragtning, at det er her, mange af de problemer, som de unge senere har, spottes, og som der er - eller burde være - sat en målrettet indsats i gang overfor

7 Ungdomsskolerne i de to kommuner har en afklaringsgruppe ift. de unges videre uddannelse/job plus et netværk omkring ungdomsskolen SSP/street workers, samarbejde med politi, folkeskole, PPR og socialforvaltningen. Visitationen til disse tilbud foregår via indberetning fra den unges skole til PPR, som kommer med indstilling om tilbud. Ungdomsskolen inddrages i visitationen. Overgangstilbud til ungdomsuddannelserne De unge fra gruppe 2, 3 og 4 er typisk set ikke uddannelsesparate til at påbegynde en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Perspektivet for de fleste unge i disse tre grupper er derfor at finde aktører og tilbud, som kan gøre dem uddannelsesparate så hurtigt som muligt. UU-vejlederen udarbejder i et samarbejde med eleven, forældrene og klasselæreren en uddannelsesplan, som peger mod et skole- eller beskæftigelsestilbud, der kan føre frem til, at den unge bliver uddannelsesparat. De aktører og tilbud, som de unge fra gruppe 2, 3 og 4 kan vælge mellem, er: Efterskolen, som rummer et tilbud om en anden social ramme end folkeskolen (flytte hjemmefra, bo sammen med dem i klassen etc.), og som kan modne og udvikle de unge i alle tre grupper (fx i gruppe 2 til at vælge uddannelse, til at blive motiveret til igen at gå i skole etc.) 10.klasse, som er et tilbud til de unge, der: ikke har tilstrækkelige faglige kundskaber til at starte på en ungdomsuddannelse, dvs. et forberedende år til gymnasium, EUC/IBC/SoSu (gruppe 3 og 4) er uafklarede med hensyn til valg af job og uddannelse (gruppe 2, 3 og 4) har behov for et mellem år til at modnes i, og brug for et afbræk fra den traditionelle skoleform (mange er skoletrætte), men som fx ikke vil på efterskole eller forsøge at få et job. (især gruppe 2) De to 10.klasse centre i Tønder og Aabenraa Kommune tiltrækker såvel boglig som mere praktisk orienterede unge. 10. Vest i Tønder tilbyder de unge tre linjer: En faglig linje (musik, IT, idræt, social- og sundhed), hvor halvdelen af eleverne går En gymnasieforberedende linje (sprog og naturfag), hvor hver femte elev går En praktisk linje, hvor der er 3 skoledage og 2 dages praktik, hvor hver tredje elev går Målet for alle 3 linjer er at udvikle eleverne såvel fagligt som personligt, så de efter 10. klasse er parate til at starte på en ungdomsuddannelse. Efter 10.klasse (2010) fortsatte 42,5 % på gymnasiet, 49,1% på en erhvervsuddannelse, 5,7% i 11.klasse, og 2,8% til andet

8 Især den praktiske linje er rettet mod unge der er faglig svage, har lav selvværd og er skoletrætte. Praktikkerne er en succes. For mange af de unge fører praktikkerne til praktikpladser på praktikstedet eller hjælp til en sådan, samt fritidsjob på praktikstedet. 10.klasse i Aabenraa tiltrækker også såvel boglig som mere praktisk orienterede unge. Ca. halvdelen af de unge går videre på gymnasium. Skolens pædagogiske fokus er: at indsluse og placere de unge på storteam, hvor det tilstræbes, at de unge er i stand til at udvikle sig fagligt, socialt og personligt. at fællesaktiviteter og linjeundersvisning på tværs af storteamene opretholdes som fælles social ramme at praktisere en tæt voksenkontakt overfor eleverne (fagligt og socialt) og en tæt forældrekontakt i relation til deres ansvar og rolle at linjeundervisningen giver de unge mulighed for at vælge ungdomsuddannelse. Nogle af linjetilbuddene gennemføres via muligheden for 5 ugers brobygning til ungdomsuddannelserne. Skolens tilbud til de ikke boglige unge svækkes af mangel på værkstedsfaciliteter. 11.klasse (kun Tønder, ny startet forsøg) er målrettet mod at samle de svageste unge op fra 10.klasse for at forberede dem til erhvervsuddannelserne. Det er typisk set unge som har haft stort sygefravær/pjek, og mangler skolekundskaber. De unge i 11.klasse følger undervisningen sammen med 10. klasse eleverne. Produktionsskolen er et tilbud til unge, som har afsluttet grundskolen og er under 25 år, som: efter 9./10. klasse ikke vurderes uddannelsesparate eller parate til at komme i job/praktik falder fra 10. klasse eller en ungdomsuddannelse, og ikke umiddelbar er parat til at starte på en ny udannelse. 5 Produktionsskolerne i Aabenraa Kommune er reelt det eneste tilbud der eksisterer til unge der falder fra en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart er afklaret til at søge en anden uddannelse eller til at få et job hvis det er muligt. I Tønder kommune er der ingen produktionsskole, men de unge henvises til produktionsskolerne i nabokommunerne. Dvs. at Tønder Kommune står med et endnu spinklere tilbud til gruppen af unge som falder fra en ungdomsuddannelse. 5 UU skal i fremtiden jvnf. Vejledning om optagelse på produktionsskole, vurderer, om den ungesom har afbrudt en ungdomsuddannelse, og søger om optagelse på en produktionsskole, ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse. Vurderer UU at det er tilfældetkan optagelse bevilges. Praksis før den nye vejledning var, at den unge tilhørte produktionsskolens målgruppe, såfremt den unge havde afbrudt en ungdomsuddannelse, og derfor var berettiget til optagelse på en produktionsskole

9 Skolens formål er at give de bogligt usikre og socialt svage unge en mulighed for at forberede sig på en ungdomsuddannelse og give unge der falder fra en ungdomsuddannelse et sted at gå hen. Dvs. målgruppen er både unge i gruppe 4, men reelt også gruppe 2 og 3, fordi skolen er et opsamlingssted for unge der falder fra en uddannelse. De unge kan maximalt være på skolen et år. De unge i gruppe 3 og 4 vil typisk bruge alle 12 mdr. og stadig have behov for at få opholdet forlænget. De får tid til at være på et værksted, og der lægges vægt på voksen kontakt, på sund mad, motion, mv. De unge må max. være ude i virksomhedspraktik 8 uger om året 4 uger pr. halv år. Den pædagogiske tilgang er fokuseret på rummelighed og nærvær, de praktiserer ung til ung mentor ordning, de satser på sociale samværsformer, på elevinddragelse/råd. Nogle få unge går fra skolen videre i EGU forløb. Ungdomsuddannelser Stort set alle unge der forlader 9. og 10.klasse starter på en ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelserne optager de nye elever ud fra de uddannelsesplaner og tilmeldinger, som UU er ansvarlig for at indsende. De unge, som søger ungdomsuddannelserne, fordeler sig således på de oplistede ungegrupper vurderet ud fra interviewene(i parentes nævnt hvor mange, der ikke gennemfører uddannelsen ud fra landsdækkende statistik 6 ): De unge på gymnasierne består hovedsagelig af ungegruppe 1 (2/3) og ungegruppe 2 (1/3) (frafaldsprocent: STX: 17 %, HF: 28 %, HHX: 20 %, HTX: 27 %) 7 De unge på Handelsskolen/IBC består af ungegruppe 1 (1/4) og ungegruppe 2 (1/2) og ungegruppe 3 og 4 (1/4). (frafaldsprocent: 50 %) De unge på EUC består af ungegruppe 1 (1/3), ungegruppe 2 (1/3) og ungegruppe 3 og 4 1/3). (Frafalds procent: 50 %) De unge på EGU består hovedsageligt af ungegruppe 4. (frafaldsstatistik: ca %. Halvdelen af de frafaldne starter på erhvervsskole eller i beskæftigelse) 6 UNI-C statistik og analyse. Nyeste tal fra I den kommende ungeanalyse vil vi dykke ned i den lokale statistik på ungdomsuddannelserne i Aabenraa og Tønder kommune. SoSu ikke medtaget her pga. at interview blev aflyst. 7 Frafaldsprocenterne dækker reelt over to typer valg, nemlig omvalg til anden uddannelse/job mv. eller fravalg til passivitet/ingenting, dvs. henholdsvis et positivt og negativt frafald

10 EUC, IBC, Tønder Handelsskole og SoSu 8. Mange af de unge, der påbegynder en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, har det svært med bøger og/eller er skoletrætte. De unge oplever, at erhvervsskolerne kører i samme boglige spor som folkeskolen at der er for meget teori og for lidt vægt på en praktisk orienteret læring. På erhvervsskolerne bestræber man sig på at gøre uddannelserne mere ungeparate dvs. at kunne matche de unge som i dag søger ind på skolerne. Man forsøger til stadighed at udvikle nye læringsformer men det er en proces, som tager tid og kræver mange ressourcer. (Se senere eksempel herpå fra EUC Syd i Tønder). Der foregår også en løbende opkvalificering af lærere og vejledere etc. Et andet vigtigt aspekt af at gøre skolerne mere ungeparate er spørgsmålet om skolens sociale rammer og aktiviteter. Og her nytænkes der også. Fastholdelse af de unge. Der er de seneste år sat ekstra fokus på det store frafald på erhvervsuddannelserne. Skolerne skal hvert år indsende en plan, der indeholder både mål og midler til at fastholde eleverne. Før skolestart foretager de fire uddannelsessteder (lidt varierende) en introsamtale med de nye elever med henblik på at afklare de unges niveau og eventuelle problemer. Der trækkes også på vejledere fra UU/lærere fra 10.klasse samt den unges uddannelsesplan. Den enkelte elev tilknyttes en kontaktlærer for at sikre tæt opfølgning. Elever, der vurderes frafaldstruede, tilknyttes en mentor/en tæt voksen kontakt, og elever med psykiske problemer tilbydes på skolerne samtaler med NetOpNu psykologer (dog ikke på Tønder Handelsskole) UU bliver underrettet, hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er en overhængende risiko for, at den unge afbryder et uddannelsesforløb. 9 Hvis den unge opgiver uddannelsen, overtager UU vejledningsindsatsen og vejleder den unge til anden uddannelse, beskæftigelse mv. Der afholdes faste kvartalsvise/halvårlige møder mellem UU og vejlederne på ungdomsuddannelserne. Projekter som Hold fast har medvirket til at udvikle samspillet og erfaringsgrundlaget. ( Hold Fast er et samarbejde mellem uddannelsessteder om mentor- og indslusningsordninger, introduktionsforløb og opsamlingskurser, dvs. med fokus på at fastholdelse af de unge. Projektet fokuserer ikke på uddannelsernes indhold.) 8 EUC i Aabenraa og Tønder, IBC i Aabenraa, Tønder Handelsskole og SoSu i Aabenraa 9 LBK 671, 12 c, hvor der i øvrigt også står: Når en ung under 25 år, der har opfyldt undervisningspligten, men ikke gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, optages på, afbryder eller gennemfører et skole- eller uddannelsesforløb, skal uddannelsesinstitutionen underrette Ungdommens Uddannelsesvejledning i den kommune, hvor den unge er tilmeldt folkeregistret

11 Aktører og arbejdsmarkedstilbud Uddannelsesinstitutionerne samarbejder i begge kommuner med det lokale erhvervsliv - fra grundskolen, i overgangstilbuddene til ungdomsuddannelser. Et samarbejde, som handler om korte praktikforløb, virksomhedspraktikker, praktikpladser, fritidsjobs mv. UU varetager dette samarbejde i folkeskolen, i nogle af overgangstilbuddene, mens ungdomsuddannelserne selv står for kontakten til erhvervslivet. UU tilbyder UU-praktik på virksomheder i op til 13 uger (ulønnet 10 ). Det er et tilbud målrettet unge, som har behov for et skift som ikke vil i uddannelse som ikke er motiverede. Der er i øjeblikket tale om meget få forløb, og det er i øjeblikket det eneste alternative tilbud til Produktionsskolen. Jobcentrene kan som en følge af ungepakken tilbyde virksomhedspraktik, vejledning og opkvalificering og mentorstøtte mv. til unge i alderen år, som ikke er i uddannelse eller job. I Aabenraa Kommune søsættes et sådant initiativ nu, mens Tønder Kommune endnu ikke er klar til at implementere denne del af ungepakken. Aktører og psykologiske, pædagogiske og sociale tilbud I begge kommuner er hovedfokus for Børn & Skole forvaltningens indsats - hvad angår psykologiske, pædagogiske og sociale tilbud - unge i gruppe 4 og især 5. Psykologisk pædagogisk Rådgivning(PPR) har fokus på børn og unge i alderen 0-18 år, deres udvikling, opdragelse og undervisning. PPR yder rådgivning til børn og unge (forældre) og til medarbejdere, der har med de unge at gøre (pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, socialrådgivere, ledere mv.). Halvårligt holdes der statusmøder mellem PPR og UU (Tønder). PPR er i løbende kontakt og dialog med grundskolen, ungdomsskolen, og 10.klasserne om elevsager og lærernes pædagogisk psykologiske arbejde. På ungdomsuddannelserne er det projektet NetOpNu, som står for den psykologisk pædagogiske rådgivning i form af samtaler med elever med psykiske problemer og opkvalificering af lærerne på det psykologisk pædagogiske område. SSP (Skole, Socialforvaltning og Politi) er et kriminalpræventivt samarbejde mellem de tre aktører, hvor forebyggelse er nøgleordet i indsatsen. Ungdomsskolen koordinerer SSParbejdet i begge kommuner. I ungdomsskole regi er der tilknyttet streetworkere, hvis opgave er at forebygge gennem direkte dialog med unge på gaden og der, hvor de mødes i øvrigt. De fungerer som talerør for de unge, og som formidlere af dialog mellem de unge, skole, forældre, politi. De virker i praksis som et filter, der minimerer risikoen for, at de unge falder fra deres uddannelse. 10 At UU praktikken er ulønnet vurderes af UU vejlederen som en væsentlig grund til at de fleste unge, som med fordel kunne bruge en sådan praktik, siger nej tak

12 Myndighedsvaretagelsen og tilbud fra kommunens side har fokus på forebyggelse, ambulante foranstaltninger, anbringelse, støtte- og kontaktpersoner, psykologhjælp, åben rådgivning mv. Nye og alternative initiativer og erfaringer To nye projekter samt erfaringer fra en ungdomsuddannelse skal nævnes. Fælles for disse tre initiativer og tilgange til de unge er, at de er rettet mod de skoletrætte unge, der ikke er boglige og som i et hvis omfang har svage personlige og socialt kompetencer er baseret på 1) en praktisk tilgang til læring, 2) en tæt voksen kontakt både fagligt og personlig/social og 3) en satsning på erhvervsforløb/virksomhedspraktik, fritidsjob, som den ideelle læringsramme for disse unge WASP: I Tønder Kommune er der pr. 1. juni 2009 etableret et projekt WASP (Work And School Project) - som er et tilbud til unge frafaldstruede unge i klasse. Her deltager de unge i 6-8 skoleforløb af 1-2 ugers varighed hvert år. Der er tale om et alternativ undervisningstilbud udenfor folkeskolen, hvor de unge fastholder tilknytningen til deres klasse, og hele tiden vender tilbage til deres klasse. Projektet er rettet mod unge, som er normalt begavede, men oplever at skolesystemet ikke matcher deres behov, udfordrer deres kompetencer og vækker deres potentiale. Det alternative tilbud rummer bl.a. satsning på fritidsjob, og en mentor ordning på arbejdspladsen, rollemodeller fra gymnasiet, handelsskolen mv. Projektet foregår i ungdomsskoleregi. Visitationen til WASP foretages af UU i et samarbejde med klasselæreren/folkeskolen. De ansatte lærere har en tæt kontakt til elevens egen skole, rollemodellerne, mentorerne mv. Ungdomsuddannelserne er ansvarlige for at finde rollemodeller og tilrettelægge forløb på skolerne til WASP eleverne. Erhvervsforum er ansvarlig for at udbrede og forankre projektet hos lokale virksomheder og sammen med Ungdomsskolen at finde mentorer. Der er nedsat en styregruppe. Virksomhedspraktik - En ny vej til ungdomsuddannelse: Et nyt projekt i Aabenraa Kommune, som begynder den 1. oktober 2010 og slutter 31. august Målgruppen er unge år, som ikke er i uddannelse, eller som er frafaldet uddannelse og som ikke umiddelbart er uddannelsesparate samt unge i 10. klasse, som er frafaldstruede og ikke parate til at gå videre i en ungdomsuddannelse. Der er tale om unge, som er i gråzonen mellem særlige behov og dem, som kan nøjes med de tilbud, som ungdomsuddannelserne stiller til rådighed. Ideen er, at disse unge, som er kørt træt i skolesystemet via en omvej omkring virksomhedspraktik får en bedre chance for at blive fastholdt og gennemføre en ungdomsuddannelse. De har brug for at komme ud og bruge hænderne og modnes i en virksomhedspraktik

13 Projektets grundsten er et tæt samarbejde mellem UU og Jobcenteret. UU har kendskabet til de unge, og det er UU, der via samtaler med de unge henviser til virksomhedspraktik. Jobcentret har kontakten til virksomhederne og stor erfaring med virksomhedspraktik for ungeover 18 år. Virksomhedspraktikken kan vare op til 26 uger med mulighed for forlængelse i særlige tilfælde. Der ansættes/frikøbes to medarbejdere fra henholdsvis UU og Jobcentret, som i samarbejde varetager den udadvendte funktion med ansvaret for samarbejdet med de unge og virksomhederne (en udvidet UU-vejleder/jobkonsulent-funktion). Der formodes at være unge, som løbende er i virksomhedspraktik. Erfaringer med niveaudeling og alternativ læring på EUC Tønder: På EUC Tønder foretages ved skolestart en kompetencevurdering. I de første 14 dage gennemgår de nye elever en test på personlighed, læringsstil, samarbejdsøvelser, værkstedsopgaver. Herudfra sammensættes Blå linje, som er det ordinære forløb og Grøn linje, som er et særligt tilrettelagt forløb. På grøn linje lægges der vægt på personlig udvikling (møde op, komme til tiden, og opgaver), og faglighed med et praktisk afsæt. Eleven knyttes til en kontaktlærer, som laver kompetencevurdering og endelig uddannelsesplan. I løbet af 10 til 40 uger lykkes det at udvikle hovedparten af elevernes kompetencer på grøn linje, så de flyttes over på blå linje. Frafaldet på EUD (grunduddannelsen på 40 uger) er siden 2005 hvor blå- og grøn linje blev igangsat reduceret fra 25 % til 8 % i Helt centralt i niveaudelingen er, at der på grøn linje er en praktisk indgang fra dag ét, og at læreren er tæt på de unge fagligt, men i ligeså høj grad personligt og socialt

14 Oversigt over særlige uddannelses- og jobtilbud for unge i alderen år i Tønder og Aabenraa kommuner Nedenstående tabel opsamler på de særlige uddannelses- og jobtilbud som findes for unge i alderen år i de to kommuner. Oversigten er opdelt på folkeskolen/ungdomsskolen overgangstilbud tilbud til unge, som ikke er i job og uddannelse, eller er frafaldstruede. Tilbuddene relateres til ungegrupperne 2, 3 og 4. Niveau Aktører Tilbud og Indsats Unge gr Folkeskolen og Ungdomsskolen år Kl. Tønder Aabenraa Folkeskole WASP 2,3 Ungdomsskole WASP 2,3 A-klasse X-klasse Overgangstilbud til unge, der ikke er uddannelsesparate år Kl A-klasse Akut-klasse U-to klasse 3,4 3,4 3,4 Folkeskole 10. klasse 10. klasse 2, 3, 4 Produktionsskole UU 11. klasse 4 Bruger produktionsskoler i andre kommuner Virksomhedspraktik i 13 uger Rødekro, Bov 4-5 måneder, max. 1 år Virksomhedspraktik i 13 uger 3, 4 2, 3, 4 UU & JOBcenter Tilbud til unge, som ikke er i job og uddannelse, eller er frafaldstruede 15 - Produktionsskole UU Bruger produktionsskoler i andre kommuner Virksomhedspraktik i 13 uger Nyt projekt Virksomhedspraktik en ny vej start oktober Rødekro, Bov 4-5 måneder, max. 1 år Virksomhedspraktik i 13 uger 2, 3, 4 3, 4 2, 3, 4 UU & JOBcenter Nyt projekt Virksomhedspraktik en ny vej start oktober 2, 3,

15 3. Udfordringer og foreløbige anbefalinger Udfordring 1 Fælles forståelse af de unges behov Der er ikke en fælles forståelse af og overblik over, hvem de unge er, hvilke behov de har, og således hvilke initiativer der skal tages i relation til de unge. En sådan fælles forståelse kan med fordel fokusere på: de unges behov i folkeskolen, og hvorvidt den indsats og de tilbud der gives, matcher de unges behov de unges behov i overgangsperioden og hvorvidt den indsats og de tilbud der gives, matcher de unges behov de unges behov på ungdomsuddannelserne, og hvorvidt den indsats og de tilbud der gives, matcher de unges behov 11 de unges behov, som ikke er i uddannelse eller job, og hvorvidt den indsats og de tilbud der gives, matcher deres behov Helt konkret er udfordringen, at UU pr skal vurdere, hvilke unge der efter 9./10. klasse er uddannelsesparate, og hvilke tilbud de, der ikke er parate, har behov for. Samspilsanalysen har afdækket, hvilken indsats og tilbud, der er til de unge i gruppe 2, 3 og 4 på de forskellige uddannelsesniveauer og i de to kommuner. Ovenstående udfordring følges i den videre udviklingsproces op med en ungeanalyse i efteråret Her undersøges disse tilbud gennem besøg, hvor unge og medarbejdere interviewes. Samtidig indsamles der statistik om de unge. Udfordring 2 Udvikling af tilbud til de unge For mange unge påbegynder en ungdomsuddannelse, uden de er uddannelsesparate og i en situation hvor de er skoletrætte. Og rigtig mange unge finder ungdomsuddannelserne for bogligt orienterede akkurat ligesom de har oplevet det i folkeskolen. De har behov for en mere praktisk orienteret læringsform. Der er behov for, at der udvikles tilbud i folkeskolen og i overgangsperioden, som kan motivere disse unge i gruppe 2, 3 og 4 til at forberede sig til en ungdomsuddannelse, og der er behov for at ungdomsuddannelserne bliver mere ungeparate, så frafaldet kan mindskes. 11 I forbindelse med ungdomsuddannelserne skal den videre udviklingsproces blandt andet beskrive de unges syn på ungdomsuddannelserne, og spørgsmålet om hvordan disse uddannelser i højere grad kan blive ungeparate

16 Samspilsanalysen peger på, at de særlige tilbud, som eksisterer på tværs af folkeskolen/ungdomsskolen, i overgangsperioden og på ungdomsuddannelserne tilsyneladende matcher en del af de barrierer, som de unge i gruppe 2, 3 og 4 har. (Helt præcist hvordan og i hvor høj grad de matcher de unges barrierer, vil vi først kunne sige noget præcist om, efter at ungeanalysen er gennemført.) Fælles for disse særlige initiativer og tilgange til de unge er, at de er rettet mod skoletrætte unge (et fælles træk for gruppe 2, 3 og 4). De unge i gruppe 2 er boglige, de unge i gruppe 3 og 4 er ikke. De unge i gruppe 4 har i høj grad også svage faglige og personlige/sociale kompetencer. er baseret på en tæt voksen kontakt både fagligt og personligt/socialt, og baseret på en praktisk orienteret tilgang til læring, hvor der er fokus på erhvervsforløb/ virksomhedspraktik, fritidsjob, som den ideelle læringsramme for disse unge. Behov for voksenstøtte. Et fælles træk hos mange af disse unge er, at de ikke har tilstrækkelig støtte på hjemmefronten, og at de har behov for voksenstøtte. Det gælder både i folkeskolen, i overgangstilbuddene og på ungdomsuddannelserne, og blandt de unge som ikke er i job og uddannelse. For mange af disse unge er det nødvendigt, at denne voksenstøtte ikke indsnævres til en faglig støtte, men også er en personlig og social støtte, som omfatter hele ungelivet. Erfaringerne fra de særlige tilbud og uddannelserne viser, at denne voksenstøtte må gribes konkret an ud fra den givne kontekst (alder, skole, familie) og den enkelte unge(unge gruppe, den unges historik mv.). Det afspejles også i de forskellige tilbuds forskellige tilgange til og organisering af voksenstøtten. I et par af tilbuddene bruges der med gode resultater ungementorer og unge rollemodeller. Behov for inddragelse af erhvervslivet. Det andet gennemgående træk i de særlige tilbud er forsøget på at motivere de unge til læring gennem en praktisk tilgang. Mange af de unge skoletrætte har behov for at få fortyndet skolelivet med kontakt til erhvervslivet, med praktisk orienterede fag mv. Erhvervsperspektivet kan i langt højere grad tænkes ind for unge i folkeskolen, i overgangstilbuddene og ungdomsuddannelserne, som blandt de unge, der ikke er i job eller i uddannelse. Man kunne forestille sig at erhvervsorienteringen i folkeskolen prioriteres mere, fx med mere virksomhedspraktik, hjælp til at de unge får fritidsjob (fx som tilfældet er i WASP), adoptionsordninger mellem klasser og virksomheder etc

17 en udbygning af de eksisterende 10. klasses tilbud, således at de i højere grad kombinerede 10.klasse med en mere målrettet introduktion til ungdomsuddannelserne. Eksempel: Et 20 ugers forløb i 10. klasse med differentierede valgmuligheder både fag- og niveaumæssigt ud fra elevens ønsker og skolens vurderinger. Og et 20 ugers forløb, som målrettes en introduktion til ungdomsuddannelserne. Forløbet kunne modulopbygges, således at den unge kan afprøve forskellige uddannelser og indgange inden for samme uddannelse. en videreudvikling af den praktiske linje på 10. Vest. En kombination af den nuværende skolegang og virksomhedspraktik på ugebasis med en introduktion til ungdomsuddannelserne fx modulopbygget (se ovenfor) en ny erhvervsintroducerende produktionsskole. Eksempel: Et nyt tilbud til unge, som ikke er uddannelsesparate efter 9. klasse, 10. klasse eller er faldet fra en ungdomsuddannelse, og ikke er klar over, hvad de vil. Dvs. et tilbud til gruppe 2, 3 og 4. Tilbuddet opbygges i et samarbejde mellem kommunen og ungdomsuddannelserne. Det opbygges med moduler, som introducerer de unge til de forskellige erhvervsuddannelser i praksis og teori med værkstedsundervisning/introduktion, og evt. virksomhedspraktikker indlagt. (Forslaget ville udfylde et hul ikke mindst i Tønder Kommune, hvor der ikke findes en produktionsskole) For de unge, som ikke kommer i ungdomsuddannelse, eller som falder fra, kan der ligeledes være behov for en erhvervstilknytning, inden ny uddannelse påbegyndes. Det nye projekt i Aabenraa Kommune: Virksomhedspraktik en ny vej til ungdomsuddannelse, tager denne udfordring op. Udfordring 3 organisering og koordinering af indsatsen for unge årige Organisering af indsatsen og koordinering på tværs af kommunale afdelinger og uddannelsesinstitutioner er en stor udfordring. Der er tale om forskellige kulturer med forskellige traditioner. Overordnet set handler det om, at uddannelses- og arbejdsmarkedsperspektivet tænkes sammen på tværs af forvaltninger og på tværs af +/- 18 år i et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne, erhvervslivet mv. Det store spørgsmål er, hvem der gør hvad, og ikke mindst hvem, der afsætter ressourcer til de foranstaltninger, der skal sættes i værk. Aabenraa Kommune har etableret en fælles organisation en fælles ungeindsats. Det er en god basis for at implementere ungepakken. Der er til stadighed behov for at opnå en fælles

18 forståelse af, hvem de unge er, og hvilke behov de unge har. Og i forlængelse heraf, hvem der gør hvad, og hvem der udvikler og afsætter ressourcer til de nødvendige tilbud til de unge. Tønder Kommune arbejder netværksorienteret. Det stiller store krav til, at medarbejderne kan arbejde på tværs af afdelinger og opnå en fælles forståelse af, hvad der skal sættes i værk. Implementeringen af ungepakken betinger, at der på tværs af kommunale afdelinger opnås en fælles forståelse af, hvad der skal til, og i forlængelse heraf indgås aftaler om, hvad der skal sættes i værk

workshops og seminarer med fokus på områdets udvikling afprøvning af forskellige initiativer to analyser; en samspilsanalyse og en ungeanalyse.

workshops og seminarer med fokus på områdets udvikling afprøvning af forskellige initiativer to analyser; en samspilsanalyse og en ungeanalyse. UNGEANALYSE 15-17 ÅR - Uddelt til Det Regionale Beskæftigelsesråd, januar 2011 Beskæftigelsesregion Syddanmark har igangsat en udviklingsproces i Tønder og Aabenraa kommuner, som har fokus på indsatsen

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle UTA-strategi Ungdomsuddannelse til alle Indholdsfortegnelse Indledning 3 Formål 3 Målgruppe 4 Aktører omkring unge og uddannelse 4 UTA-strategiens fire temaer 6 1. Fokus på den unges faglige og sociale

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Hvad karakteriserer de gode skoler? Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode

Læs mere

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ UU-Nord 48 centre: Ungdommens Uddannelsesvejledning Professionel uvildig vejledning UU Nord s Struktur ( Herlev Gladsaxe Lyngby Gentofte ) HVEM ER JEG? HVAD KAN JEG? HVOR SKAL

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Forslag til ny procedure for målgruppevurdering af elever til uddannelsesforberedende tilbud mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne

Forslag til ny procedure for målgruppevurdering af elever til uddannelsesforberedende tilbud mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT 07-03-2013 Bilag 1 Forslag til ny procedure for målgruppevurdering af elever til uddannelsesforberedende tilbud mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Ungestrategi 2015-17. Uddannelse og beskæftigelse til alle unge i Aalborg Kommune

Ungestrategi 2015-17. Uddannelse og beskæftigelse til alle unge i Aalborg Kommune Ungestrategi 2015-17 Uddannelse og beskæftigelse til alle unge i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord 5 2 Strategiens opbygning vejen i arbejdet 6 3 Fælles værdigrundlag for og i arbejdet med

Læs mere

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job

Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job Disposition 1. De inaktive unge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2016 2. Hvem er de unge ledige? Center for Ungdomsforskning, 2011 3. Indsatser på folkeskoleområdet

Læs mere

Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre

Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre 1) Placering på en uddannelsesinstitution a) Adresse for den nye enhed Ungecenter (arbejdstitel), Campus Haslev, Skolegade 21, 4690

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Ungeindsatsen. Konference den 4. juni 2013

Ungeindsatsen. Konference den 4. juni 2013 Ungeindsatsen Konference den 4. juni 2013 Baggrund UTA-projektet Politisk ønske Byrådsbeslutning april 2009 Etablering oktober 2009 Vores model Socialrådgivere fra Børn og Familie Vejledere fra UU Beskæftigelsessagsbehandlere

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

BILAG TIL UNGEANALYSEN

BILAG TIL UNGEANALYSEN BILAG TIL UNGEANALYSEN Bilag 1: Statistik vedrørende de unge Bilag 2: Udvikling af tilbud til de unge Bilag 3: Unge cases Bilag 4: Dataindsamlingsmetode Bilag 1: Statistik vedrørende de unge 1. Frafald,

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Samarbejdsaftale mellem Folkeskolen og UU Skive 2014: Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Formålet med denne beskrivelse At sikre et optimalt samarbejde mellem den enkelte folkeskole

Læs mere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 01-08-2013 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser 2008-2015 Indhold: 1. Indledning... 2 2. Hernings udfordringer... 2 3. Målene for indsatsen

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Forslag. Visitationsramme og leverandørstrategi for Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov I Lejre Kommune

Forslag. Visitationsramme og leverandørstrategi for Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov I Lejre Kommune Forslag. Visitationsramme og leverandørstrategi for Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov I Lejre Kommune Særlig tilrettelagt uddannelse STU. Indhold Indledning Formål Målgruppe Uddannelsens indhold

Læs mere

Sæby 19-11-2010: Unge-indsatsen i Skive

Sæby 19-11-2010: Unge-indsatsen i Skive Sæby 19-11-2010: Unge-indsatsen i Skive 1. Præsentation 2. Unge-tal 3. Historien i Skive Kommune 4. Skive-modellen 5. Ny ungepakke Unge-tal Skive Ikke i uddannelse 1.-4.-06 1.-3.-07 1.-1.-08 1-6-2010 1-10-2010

Læs mere

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende Uddannelses- og beskæftigelsesforløb Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende

Læs mere

Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale. - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse

Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale. - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse September 2009 Indholdsfortegnelse Syddansk Uddannelsesaftale: ambitioner, formål,

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Oplæg på konferencen JAGTEN PÅ 95 PCT. - HVAD VIRKER! Odense Congress Center 22. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Læs mere

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Adgangskrav til erhvervsuddannelserne I Næstved Kommune var der i skoleåret 2013/2014 39 elever, der ved 9. klasses

Læs mere

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Koordineret Ungeindsats med fokus på: - Ny vej til uddannelse - Samspil mellem jobcenter og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)

Koordineret Ungeindsats med fokus på: - Ny vej til uddannelse - Samspil mellem jobcenter og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) 1 Beskæftigelsespolitisk konference 20. april 2009 Beskæftigelsesrådet Nordjylland Koordineret Ungeindsats med fokus på: - Ny vej til uddannelse - Samspil mellem jobcenter og Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Statusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Skive

Statusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Skive URIS Uddannelsesrådet i Kommune - september 2012 Statusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Aftaler og organisation -modellen Modellen er et udtryk for, at vi alle tager et fælles ansvar for, at

Læs mere

Modtageklassen, Nexø Skole, - et metodeprojekt

Modtageklassen, Nexø Skole, - et metodeprojekt Modtageklassen, Nexø Skole, - et metodeprojekt Projektforløb fra 1/8-31/12-2013. Deltagere: Lærerteam Inge-Lise Johnsen, Tine Ali Faraj. Skolevejleder: Christina Pedersen UU-vejleder Christel Eriksen Projektledelse:

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Baggrund bekendtgørelser

Baggrund bekendtgørelser Baggrund bekendtgørelser 10. Kommunalbestyrelsen skal etablere tilbud og særlige forløb til 15-17-årige unge. De særlige forløb skal have til hensigt at sikre, at unge bliver uddannelsesparate, Sønderborg

Læs mere

Strategi for en tværgående ungeindsats

Strategi for en tværgående ungeindsats Ringsted Kommune Arbejdsmarkedscenter Nørregade 100 Tlf. 57624000 2015 Arbejdsmarkeds-, skole- og børnecenter Strategi for en tværgående ungeindsats Indhold Resumé... 1 Strategiske pejlemærker for ungeindsatsen...

Læs mere

Ydelseskatalog 2014/15

Ydelseskatalog 2014/15 Grundskoleområdet UU vejledere 1) Kollektiv vejledning i 7. - 9. klasse samt i 10. klasser 2) Gruppevejledning og individuel vejledning for de ikke-uddannelsesparate 3) Forberedelse og udarbejdelse af

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse. 2SO JYHGUIUHPU\NNHWNRPSHWHQFHYXUGHULQJSn HUKYHUYVXGGDQQHOVHUQH %DJJUXQG Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Evaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012

Evaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012 Børn og Skoles sekretariat Dato: Januar 2013 Sagsnr.: Sagsbehandler: acha Evaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012 På baggrund af beslutning

Læs mere

Tværgående indsats for ledige unge

Tværgående indsats for ledige unge Tværgående indsats for ledige unge 27. august 2015 Jakob Jensen, COK og Lone Englund Stjer, KL 27-08-2015 1 Hvad snakker vi om Udfordringen hvad siger analysen Det økonomiske potentiale i en effektiv forebyggende

Læs mere

Kom godt i gang. Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune. Evaluering november 2013

Kom godt i gang. Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune. Evaluering november 2013 Kom godt i gang Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune Evaluering november 2013 1 Baggrund Det Lokale Beskæftigelsesråd bevilgede den 21/02 2012 111.500 kr. til projekt Kom godt i

Læs mere

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune 21. december 2011 Beskæftigelse Projekt og udvikling 1. Indledning Den økonomiske krise rammer også de unge, der oplever at blive afskediget

Læs mere

Jagten på 95% Odense 22. nov. 2010

Jagten på 95% Odense 22. nov. 2010 Jagten på 95% Odense 22. nov. 2010 Samarbejde kommune, ungdomsuddannelser og UU Carsten Bøtker / UU-Vestegnen Albertslund * Ballerup * Glostrup * Høje-Taastrup * Rødovre www.uu-vestegnen.dk 1 Workshop?

Læs mere

Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008

Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Tidspunkt: 8. dec. 13.00-15.30 Sted: mødelokale 240 i Rådmandshaven Deltagere: Berit, Bjørn, Charlotte, Ditte, Hannah, Inger, Jette, Lis, Morten,

Læs mere

R A P P O R T. Aktiveringstilbud til unge. Udarbejdet af Politisk Administrativt Sekretariat, april 2016.

R A P P O R T. Aktiveringstilbud til unge. Udarbejdet af Politisk Administrativt Sekretariat, april 2016. R A P P O R T Aktiveringstilbud til unge Udarbejdet af Politisk Administrativt Sekretariat, april 2016. A K T I V E R I N G S T I L B U D T I L U N G E S i d e 2 1. Indledning... 3 2. Beskæftigelse...

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som

Læs mere

Aabenraa og Tønder kommuner. - Indsatsen for unge i alderen 15-18 år og indsatsen på tværs af det 18. år*

Aabenraa og Tønder kommuner. - Indsatsen for unge i alderen 15-18 år og indsatsen på tværs af det 18. år* Design Kunde: Art af ydelse: Dato: 14/4 Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse og udviklingsproces Arbejdet udføres: marts marts 2011 Design for ungeanalyse og udviklingsproces i Aabenraa og Tønder -

Læs mere

Forældremøde 10. klasse

Forældremøde 10. klasse Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2015 Nyt på erhvervsskoleområdet og uddannelsestendenser Informationer om uddannelsesmulighederne Brobygning i uge 47 og

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelsesreformen (EUD reform) forventes vedtaget juni 2014 med virkning fra 1. juli 2014. I samme reform indgår også en vejledningsreform, som har betydning

Læs mere

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk

Læs mere

Bilag til styrelsesvedtægten

Bilag til styrelsesvedtægten Bilag til styrelsesvedtægten Fritidsundervisningen Ungdomsklubber Dagundervisningen 10. klasse Dagundervisningen Heltidsundervisning (UP) Dagundervisningen Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) Dagundervisningen

Læs mere

TVÆRPOLITISK UNGESTRATEGI 2014-15 I LEJRE KOMMUNE

TVÆRPOLITISK UNGESTRATEGI 2014-15 I LEJRE KOMMUNE TVÆRPOLITISK UNGESTRATEGI 2014-15 I LEJRE KOMMUNE 0. Indledning: Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre har i september 2013 fået udarbejdet en analyse af ungeområdet, der beskriver udfordringer for og muligheder

Læs mere

UNGEBASEN I SOLRØD. Særligt uddannelses- og jobrettet tilbud for unge under 18 år, som har forladt skole- og uddannelsestilbud.

UNGEBASEN I SOLRØD. Særligt uddannelses- og jobrettet tilbud for unge under 18 år, som har forladt skole- og uddannelsestilbud. Design Ungebasen JOBS, USK & SSP 18.2. 2011 UNGEBASEN I SOLRØD Særligt uddannelses- og jobrettet tilbud for unge under 18 år, som har forladt skole- og uddannelsestilbud. Baggrund Jobcentret møder unge,

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

WASP WORK AND SCHOOL PROJECT TØNDER KOMMUNE DECEMBER 2015

WASP WORK AND SCHOOL PROJECT TØNDER KOMMUNE DECEMBER 2015 WASP WORK AND SCHOOL PROJECT TØNDER KOMMUNE DECEMBER 2015 Overblik WASP Work and School Project Ansvaret for gennemførsel: Tønder Kommune Tidsperiode: Siden 2009 Målgruppe: Unge i 6.-10. klasse, der ikke

Læs mere

"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Fastholdelsespakken Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg "Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Køge, Greve, Solrød og Stevns Kommuner UUV Køge bugt Køge Handelsskole og EUC Sjælland (De øvrige medlemmer af Uddannelsesnetværket

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2009 Institutionens navn: EUC Nord Institutionsnummer: 317 Dato: 26.02.2009 Underskrift: Bestyrelsesformand Preben Vestergaard Dokumentet findes

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love

Læs mere

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V)

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) ungeaftale sådan får vi FLEST UNGE I UDDANNELSE April 2015 Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) 2015 UNGEAFTALE

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 203 Offentligt Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Ungdommens Uddannelsesvejledning Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Nedenfor

Læs mere

Status på Hjørring Kommunes ungeindsats 2015 Bilag, AU, 13. april 2015

Status på Hjørring Kommunes ungeindsats 2015 Bilag, AU, 13. april 2015 Hjørring Kommune Arbejdsmarkedsforvaltningen Afd.: Initialer: Adm. & Service RCT NOTATARK Hjørring, april 2015 Status på Hjørring Kommunes ungeindsats 2015 Bilag, AU, 13. april 2015 Tilbud til de uddannelsesparate

Læs mere

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år Notat Til Beskæftigelsesudvalget Side 1 af 6 Implementering af kontanthjælpsreformen I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om implementering af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommune, blev

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre

Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre 1) Placering på en uddannelsesinstitution a) Adresse for den nye enhed, Svendborg Kommune, A.P. Møllersvej 37, stue-etagen, 5700 Svendborg

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Projektet skal medvirke til at opnå regeringens og regionernes målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse.

Projektet skal medvirke til at opnå regeringens og regionernes målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. Formål: Projektet skal medvirke til at opnå regeringens og regionernes målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. I øjeblikket er tallet for Region Syddanmark 77 %, og for Region

Læs mere

Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse

Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Indhold 1. Generelle betragtninger om produktionsskolernes rolle. 2. Hvornår er den unge parat til at starte på en fleksuddannelse? 3. Hvordan

Læs mere

Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken

Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken Roskilde Kommune November 2010 Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre indgik den 5. nov. 2009 en aftale om "Flere unge i

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Anbefaling 1 Samarbejde med erhvervslivet Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Iværksætter uddannelse i Helsingør (som skal være landsdækkede) Eventuddannelse + stillinger i kommunen, der skal

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk 10-11-2014 Side 1 Baggrund Finansieringen af Ungepakke 2 udløb med udgangen af 2013 I Aftalen om et fagligt løft af

Læs mere

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Familieafdelingen Overgang fra barn og ung med særlige behov til voksen med særlige behov Overgangen fra barn til voksen med særlige behov

Læs mere

Ungestrategi. - Flere unge i Albertslund skal gennemføre en ungdomsuddannelse

Ungestrategi. - Flere unge i Albertslund skal gennemføre en ungdomsuddannelse Ungestrategi - Flere unge i Albertslund skal gennemføre en ungdomsuddannelse Sundheds- og Socialforvaltningen og Børne- og Undervisningsforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertlund

Læs mere