GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Tranegårdskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Tranegårdskolen"

Transkript

1 GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Tranegårdskolen 2012/2013

2 1 Præsentation af skolen Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter Sammenfattende helhedsvurdering Skolens analyse af den faglige kvalitet Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet Elevernes læsekompetencer undervejs i skoleforløbet Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet Resultater af de nationale test 2012/ Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse? Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet Forældrenes tilfredshed med deres barns skole Forældrenes tilfredshed med deres barns GFO Elevernes tilfredshed med deres skole og GFO Elevfravær og skoleskift Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet Økonomi Undervisningsprocent Planlagte timer og lærernes arbejdstid anvendt på undervisning Linjefagsdækning Fravær blandt skolens medarbejdere Øvrige nøgletal

3 1 Præsentation af skolen Tranegårdskolen ønsker at være en unik skole i et fælles skolevæsen. Tranegårds vision: Tranegård et godt sted at være, Tranegård et godt sted at lære. Visionen dækker over, at Tranegård både i skole og fritid danner og uddanner hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig selv godt, og som føler sig værdifulde både som individ og som en del af de sociale sammenhænge. Mennesker, som er nysgerrige og har lyst til at lære i en tro på, man lærer bedst et sted, hvor man trives. Modern Classic Vi tager det med os, der virker, men vi prøver også gerne nyt Tranegårds mål: Vi ønsker at være blandt de bedste 2 % folkeskoler målt ud fra vores værdigrundlag. Målet dækker bl.a. over, at vores elever skal udnytte og udvikle deres resurser og potentialer maksimalt, at vores elever skal udvikle sig som hele mennesker og blive dannede og uddannede, og at vi indretter strukturer og organisation, så de til enhver tid fremmer vores elevers læring og udvikling. Tranegårds værdigrundlag: Faglighed, fællesskab og ordentlighed. Faglighed betyder meget her. Den er vores centrale værdi og kerneydelse, men vi har blik for hele mennesket. Uddannelse skal ses sammen med dannelse. Hvad hjælper det at komme ud med et flot 2

4 karaktergennemsnit, hvis man ikke er et ordentligt menneske og kan indgå i fællesskaber? Sammenhæng og helhed. Fællesskab dækker over, at læring her er en social handling. Vi lærer af og sammen med andre. Vores læringsmiljøer er præget af fællesskab, anerkendelse, deltagelse og stærke relationer. Vores motto er: Sammen er du bedst! Vi er rammesættende. Vores udgangspunkt er klassen, klasseværelset og klasselæreren. Vi mener, at den enkelte elev trives i en overskuelig ramme, hvor klasselæreren er det centrale omdrejningspunkt både for den enkelte elev og klassen, men også for de øvrige lærere omkring klassen og klassens forældre. Der er en større frihed i rammen end udenfor rammen. Vi siger: "Fasthed i form giver frihed i indhold". Vi mener ikke, man kan lade børnene tage ansvar for egen læring. Det er et voksent ansvar, som eleverne gradvist kan samarbejde med de voksne om, efterhånden som de bliver større. Men det fjerner ikke den grundlæggende opfattelse, at de voksne må påtage sig ansvaret, og at de gør det. Ordentlighed er bl.a. vores regler for fællesskabet og dækker over værdier som tolerance, respekt, omsorg og mod samt anerkendelse, nærhed, ansvarlighed, engagement, glæde, nysgerrighed, lyst til at lære, tryghed og venskaber. Tolerance betyder at se og acceptere forskelligheder hos de andre børn og behandle hinanden som ligeværdige, samt at se forskelligheder som en styrke for både det enkelte barn og børnegruppen som helhed. Respekt betyder at acceptere og tage hensyn til alle børn i gruppen, at være en god kammerat over for alle, og at kunne rumme og respektere andres forskellighed og væremåde. Omsorg betyder at udvise interesse, medfølelse, bekymring og hjælpsomhed over for andre børn. Mod betyder at kunne sige fra og markere egne grænser og sige til, når man ser børn, der overskrider andres grænse, samt at være en god kammerat, der reagerer på uretfærdighed. 3

5 Frivillige forældre, skak og oplevelser Vi er en skole fast forankret i traditioner, men med mod på fornyelse. Vi kalder det: Modern Classic. På den ene side har vi i årenes løb lært, hvad der virker og kasseret det, der ikke virker. På den anden side er vi parate til at lære nyt, udvikle ny viden og erkendelser, inddrage forskning og indarbejde det, hvis det virker. Fra vores fortid har vi fx taget morgensang, tranedage og teater med os, mens vi fx har taget bevægelse, skak, collaborative learning og forældreinddragelse med os fra vores nutid. Forældrene er vores vigtigste samarbejdspartner og udgør en stor og ikke udnyttet resurse, som vi konstant arbejder på at involvere mest muligt i skolens hverdag. Det ser vi i det daglige samarbejde, skolebestyrelsesarbejdet, men også eksemplificeret i forældreforeningen, Tranefonden, der byder sig til i mange sammenhænge, fx forældrearbejdsdage, hvor forældrene kommer for at hjælpe med at sætte skolen i stand, rydde op, male, foredrag, præsentationskurser for elever, velkomstarrangementer for nye børn og for forældre, trafikforhold og meget mere. Engagementet blandt forældrene er stort og skal bare slippes løs i skolens hverdag. Frivillige forældre arbejder på alle niveauer for Tranegård. Forældrene er velkomne, og vi ønsker deres aktive deltagelse i skolens hverdag. 4

6 Forældre, forældresamarbejde og frivillige Forældrene er vor vigtigste samarbejdspartner. Vi ønsker at involvere dem i vores hverdag. Vi ønsker deres interesse, engagement og tid samt fysiske nærvær Som ledelse er vi nærværende, praksisorienterede og har fokus på resultater. Det er i hverdagen, vi skaber vores resultater. Resultater skaber vi i fællesskab sammen med især medarbejdere, elever og forældre. Vi har holdninger og tør have forventninger og stille krav. Både til os selv, men også til vores samarbejdspartnere ikke mindst vores elever og deres forældre. Når rammen er klar, skabes der ro og overblik. Det er derfor vigtigt med en ledelse, der er skarp på grænser og fokus. En skole med klare grænser og en klar ledelse trives. Når rammen tydeliggøres, kan energien rettes mod formålet. Ledelsens opgave er at bane vej og være det enzym, der får tingene til at ske, at sætte kursen, afgrænse, vælge, opmuntre og coache. Ledelsen skal have tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne for elever, pædagoger og lærere, sikre at mål omsættes til praksis, følge op på undervisningen, observere undervisningen systematisk, være synlig, være fysisk tilstede i undervisningen, sørge for sparring og vejledning og være i dialog med lærerne og pædagogerne om mål og indhold. INDSATSOMRÅDER I SKOLEÅRET

7 Tranegård arbejder i den nærmeste fremtid med en række nøje udvalgte indsatsområder. Vi arbejder med en rækkefølge, hvor vi udarbejder og synliggør vores værdigrundlag, vision og mål, så de er kendt af alle. Der udarbejdes et ledelsesgrundlag og et læringsgrundlag, som følges op af en strategisk kompetenceudviklingsplan. Vi udvikler forældresamarbejdet gennem synliggørelse af skolens krav til elever og forældre. Alt sammen samles i vores Udviklingsplan 2015, hvor alle indsatser beskrives og oversættes til handlinger. Udviklingsplan 2015 fungerer som et dynamisk styringsredskab og skaber overblik. ELEVER Med udgangspunkt i vores tre bærende værdier har vi valgt at arbejde med: FAGLIGHED Naturfagene: Natur og teknik, fysik udskoling og matematik udskoling Dansk: Læsning startende fra 0. klasse herunder individuelle læringsplaner, målsætninger og løbende læsekonferencer med deltagelse af dansklærer, læsevejleder og skoleledelse. Dansk og it i udskolingen. Skriftlig dansk og genreskrivning på mellemtrinnet. Læseforståelse i udskolingen. Individuelle læringsmål, progressiv læring og feedback. FÆLLESSKAB Trivsel, inklusion, stille børn bliver til modige børn, Skak-Mat og co-operative learning. ORDENTLIGHED Ordentlighed, elevernes alsidige udvikling, elevplaner, bevægelse og overgange i unges liv. MEDARBEJDERE Re-Load Tranegård, Collaborative Learning og trivsel samt en afdækning af hvad god undervisning er, og hvad der karakterisere den den gode lærer/ pædagog. FORÆLDRE Forældre og frivillige på Tranegård og skole-/hjemsamarbejdet. LEDELSE Ledelsesnærvær og kommunikation. FRIKOMMUNEFORSØG 6

8 Tranegårdskolen har gjort flittig brug af frikommuneforsøgene. De giver mulighed for udvikling. Vi arbejder fx med øget fleksibilitet i reglerne om uddannelseskvalifikationer, ændret fagrække, timefordeling og placering, elevplaner, karakterer osv. Vi kan lide børn og at undervise og vi viser det! Mennesker trives i den nære relation Disse indsatsområder er valgt ud fra en forestilling om, at vi skal gøre mere af det, der virker baseret på evidens. Der eksisterer allerede i dag en omfattende international pædagogisk forskning, som ganske entydigt giver svar på, hvordan eleverne kan få et bedre fagligt og socialt udbytte af undervisningen. På baggrund af forskningen er det mere end en gang fastslået, at de faktorer, der især har betydning for elevernes læring, er: Relationen mellem lærer og elev, læreres feedback til eleverne og læreres klarhed og struktur i undervisningen, mens organisationsændringer nærmest ingen effekt har. Indsatserne hviler på to gennemgående strategier: Social kapital og ledelsesnærvær. Social kapital kan fx ses, hvor vi udnytter en allerede eksisterende omfattende viden, erfaring og kompetence hos vores ansatte i kombination med vores ønske om at udvikle vores kultur. Dette er synliggjort ved projektet Re-Load Tranegård og vores arbejder vi med Collaborative Learning. Ledelsesnærvær kan fx ses ved, at ledelsen er committed, at ledelsen er synlig, tilgængelig og nærværende og ikke mindst, at ledelsen er der, hvor resultaterne skabes, sammen med de medarbejdere, der skal løbe dem hjem. 7

9 Tilfredshed Tilfredshedsundersøgelser lavet blandt elever, forældre og medarbejdere viser en meget stor tilfredshed med Tranegårdskolen. Vi spørger altid til tilfredsheden blandt vores forældre ifm. vores to årlige forældrerepræsentantskabsmøder, hvor forældrene fra alle klasser giver udtryk for stor tilfredshed med skolen. Ligeledes spørger vi til tilfredsheden ifm. ledelsens løbende besøg til forældremøderne, hvor ledelsen deltager i mindst et forældremøde i hver klasse hvert år. Her er resultatet det samme. I 2013 gennemførte vi desuden en forældreundersøgelse på Tranegårdskolen, som blev drøfte i skolebestyrelsen den 27. maj Undersøgelsen udtrykkes en stor tilfredshed med skolen, skolens kerneydelser og udfordringer for det enkelte barn. I forældreundersøgelsen gives også forslag til områder for forbedring og her kritiseres skolens indeklima og udearealer kraftigt. Vi oplever også tilfredsheden i kraft af en massiv søgning til vores klasser på alle klassetrin. Vi ser det som et udtryk for tilfredshed med skolen, dels i kraft af en oplevet tilfredshed viderebragt af ansatte, elever og forældre på skolen, dels en forventet tilfredshed bl.a. skabt via vores hjemmeside, Vingesus osv. Det er vi stolte over, men ikke mere end, at "alle skal hver dag stå lidt på tæer". Vi gennemfører en UVM og en APV i Tranegårdskolen er en god skole, der er godt rustet til at møde fremtiden. Vi tror på, at vi er et godt valg, og vi vil også fremover arbejde hårdt for at udvikle skolen, vores kvalitet og resultater. Tranegårdskolen arbejder således intenst på "Læring uden grænser". Vi glæder os til arbejdet med den nye folkeskolereform og arbejdstidsaftale og bemærker i den forbindelse, at vi allerede gør mange af de ting, der nævnes, uanset om det er bevægelse, skak, lektiecafé og fordybelse mv. 8

10 Tranegårdskolen Et godt sted at være Et godt sted at lære 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter Vi er generelt meget tilfredse med den udvikling, der er sket og sker på Tranegårdskolen. Der har været en positiv udvikling over tid både socialt, fagligt og administrativt økonomisk. Vi har igennem de seneste år været igennem store besparelser både i skoledelen og GFO delen. Men samtidig med at vi har sparet, har vi både ændret strategier og opnået gode resultater. Ex på strategier: - På personalesiden: Social kapital, ledelsesnærvær og Re-load Tranegård (kultur og selvforståelse) - På elevsiden: Forebyggelse snarere end reparation (fx skak-mat, bevægelse og læseindsats), Modern Classic samt faglige resultater - På forældreside: Inddragelse og involvering Ex på resultater 9

11 Samtidig med at vi har sparet og ændret strategier, har vi sat os ambitiøse mål, været opbyggelige og forbedret vores resultater. Vi har med udgangspunkt i kommunens vision og målsætninger og sidste års resultatrapport haft et stort fokus på dansk, læsning og fysik/kemi, hvilket der kan ses en klar effekt af i dette års resultatrapport, hvor der er fremgang alle steder. Skolens afgangsprøvekarakterer ligger generelt på et højt niveau. Vi er derfor rigtig godt tilfredse med prøverne , som ligger højere end gennemsnittet af vores resultater for de sidste 3 år og bedst i Gentofte Kommune. Vi har hævet os i de fleste fag - også inden for fx dansk, læsning og fysik, der - som sagt - har vores store fokus. Vi anser, at vores forbyggende indsatser sammen med en dygtig personalegruppe, som arbejder målrettet med deres faglige områder, har gjort, at vi har forbedret os på mange områder. Vores ambition er, at 100 % af vores børn kommer i gang med en ungdomsuddannelse og gennemfører en ungdomsuddannelse. Afhængig af hvor mange år man ser tilbage, vil langt de fleste på Tranegård have gennemført en ungdomsuddannelse. 3 Sammenfattende helhedsvurdering I nærværende rapport har skolens ledelse i samarbejde med relevante medarbejdere vurderet og kommenteret på udvalgte målbare resultater i skoleåret Resultatrapporten har endvidere været drøftet med skolebestyrelsen d. 23. oktober, ligesom vi løbende laver nedslag i samarbejde med ansatte og skolebestyrelse. Når vi som ledelse ser på skolens faglige resultater for i sammenhæng med de beskrevne indsatser oven-/nedenfor, så er der i vores optik tale om en skole i god faglig, menneskelig og organisatiorisk udvikling. Skolens ledelse har fokus på løbende at tilrette eksisterende aktiviteter samt at afprøve nye udviklingstiltag med det formål konstant at øge den faglige og brugeroplevede kvalitet samt resultater. 10

12 Viden der virker! De faktorer, der har den største undervisningseffekt, er: Relationen mellem lærer og elev Feedback til eleverne Læreres klarhed og struktur i undervisningen Faglig kvalitet Både læse- og matematiktests, nationale tests, samt afgangsprøveresultatet viser en skole med en fortsat høj faglig kvalitet og i fremgang. Skolens undervisningseffekt, læringseffekten, vurderes stadig til at vise, at vi præsterer på et højere niveau, end hvad der kan forventes på baggrund af de socio-økonomiske data. Årets afgangsprøveresultater placerer os, som den højest præsterende skolen i Gentofte Kommune. Udviklingspotentiale Vi ser fortsat et udviklingspotentiale ift især skriftlig dansk fremstilling, læsning og fysik-kemi. På samme måde ser vi et udviklingspotentiale i arbejdet med individuelle læringsmål, progressiv læring og feedback samt fremtidens elevplaner. På det relationelle område vil vi arbejde videre med differentierede fællesskaber, relationsarbejdet og de forebyggende indsatser mod mobning samt inklusion og arbejde for at øge trivslen hos den enkelte elev i klassefællesskabet og arbejdsglæden blandt medarbejderne. Det sidste især ved et øget fokus på og udvikling af ledelsens kommunikation. 11

13 Vi ser generelt en tendens til at piger igennem hele skoleforløbet indlærer hurtigere og bedre end drenge, men spørgsmålet er, om det er et problem, at pigerne fremstår dygtigere end drengene. Måske ligger probelemet i, at optagelseskravene til de videregående uddannelser alene baserer sig på karakterer? Linjefagsdækning Vi har en lavere linjefagsdækning end mange andre skoler i kommunen. Den lave linjefagsdækning skal ses i lyset af arbejdet på Tranegård, hvor fokus generelt er at få den bedste og mest engagerede medarbejder til at løse opgaven. Dette fokus har trods den lavere linjefagsdækning været en god løsning. Økonomi Vi har styr på økonomien, og der er indarbejdet strukturer, der sikrer budgetopfølgning. Vi glæder os over, at man politisk har besluttet sig for ressourceallokeringsmodellen 25/75. Det er afgørende vigtigt som to-sporet skole. En ressourceallokeringsmodel skal virke som incitament. Tranegård har fyldte klasser og bør derfor kunne generere et overskud. Vi har bemærket, at i 15/85 og 20/80 ressourceallokeringsmodellerne får vi underskud, hvad der virker urimeligt. Som to-sporet skole har vi ikke samme mulighed for at generere overskud som tre-sporede skoler, da en større del af pengene går til faste udgifter, som er uafhængig af størrelse. Det bliver derfor hurtigt til et spørgsmål, om man ønsker sig en to-sporet skole, gør man det, bør vi også fastholde 25/75 ressourceallokeringsmodellen. Samtidig med at vi har sparet, har vi ændret vores ressourceforståelse, så den nu er langt mere forebyggende end helbredende synliggjort ved en stribe forebyggende indsatser. Vi har måttet aflevere to - tre hele stillinger i specialundervisningen, samtidig med at vi ligesom andre skoler er inkluderende. Ikke mindst derfor har det været nødvendigt at forstå opgaveløsningen anderledes. 12

14 Den man rører ved, mobber man ikke Ungdomsuddannelse Tranegårdskolen har en ambition om, at alle vores afgangselever fortsætter i og færdiggør en ungdomsuddannelse. En gennemgang af tallene for de sidste 5 år sammen med UU-Nord og forvaltningen tyder på, at mellem % er i gang eller har færdiggjort en ungdomsuddannelse inden for kortere tid. Vi følge disse data med stor opmærksomhed. I den forbindelse vil vi gerne opfordre til, at fokus flyttes fra en ren vurdering af karakterer til en vurdering af, hvor godt vores elever er lykkedes som 35-årige. Har de en uddannelse, et arbejde, er blevet gode medborgere osv. Trivsel Trivslen er generelt stor både blandt elever, medarbejder og forældre. Men som ledelse er vi opmærksomme på, at vi skal have et øget fokus på medarbejdergruppens trivsel. Dette vil vi bl.a. gøre ved øget ledelsesnærvær, opmærksomhed, opfølgning og ikke mindst ved en forbedret kommunikation. 13

15 Vi gør os umage Brugeroplevet kvalitet Når vi ser på den brugeroplevede kvalitet, så er det generelle billede blandt både børn og forældre, at der er en høj tilfredshed med det overordnede skole- og GFO- tilbud samt undervisningen. Det eneste sted, hvor tilfredsheden ikke er helt på niveau, er ift skolens indvendige og udvendige fysiske rammer her især indeklima og udearealer. Vi fokuserer på det, vi kan gøre noget ved, såsom frivilliges arbejde på skole med fx maling af klasseværelser, oprydning, bygning af udendørs faciliteter, skolefest, skoleblad, udearealer, lærerarbejdspladser og Tranefonden i stedet for at fokusere på det, der ikke kan lade sig gøre. Der er ikke nogen let løsning ift forældres og elevers ønsker om bedre indendørs og udendørs faciliteter såsom ventilation og større klasseværelse indenfor og legepladser og adgang til udendørs boldbaner. Men noget kan vi gøre selv. Ud over at male klasseværelser og rydde op til forældrearbejdsdage har vi i det forgangne skoleår haft en forældrearbejdsgruppe, der har set på alle udearealer og som har indsamlet ønsker, fået tegnet udearealerne op og søgt penge via fonde og kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen har bevilget os 1,5 million til Lillegård, hvad vi er meget glade for og snarest vil omsætte til et dejligt udeareal for klasse. Vi ser stadig frem til at få "BYG OP" på Tranegård, så vores SKUB byggeri kan blive afsluttet og de afledte fejl kan blive rettet. 14

16 Forebyggende indsatser Vi har fx en fuldtids læsevejleder og to Reading Recoverylærere. Vi har en fuldtids relationsmedarbejder, der er inde i alle klasser, og som følger op på trivsel og samarbejde. Vi har indført bevægelse for 5 år siden og er fuldt implementeret fra klasse. Og så spiller vi skak. Vi har lagt en ekstra lektion ind sammen med matematik kaldet "Skak-mat". Det er foreløbigt implementeret i klasse og følger den nuværende 4. klasse. Strategier for fremtiden - Ledelsesnærvær og social kapital - Mere af det der virker - Små, men sikre skridt - Fokusering på mål, retning og resultater samt prioritering - Collaborative Learning - Involvering af forældrene - Forebyggelse og inklusion - Overensstemmelse mellem medarbejdere og ledelse - Prioritering af opgaver og resurser: Kernestof og merværdi - Evidensbaserede prioriteringer Opsumering Opsummerende viser diverse data ift den organisatoriske kvalitet en skole med en god ressourceudnyttelse i form af lave enhedsudgifter pr. barn og en sund økonomi, medarbejdere i trivsel med et lavt sygefravær, stor søgning til klasserne og deraf følgende høje klassekvotienter samt et højt fagligt niveau. Tranegård er en ønsket skole. Det vidner søgningen til skolen og vores store klassekvotient om. Det er vi ikke bare glade for, men også stolte over, men ikke mere end at vi hver dag står lidt på tæer for at lykkes. Det er imidlertid godt, at man politisk har låst vores maksimale klassestørrelse fast på 25 elever. Så samlet set ser vi en skole med en høj organisatorisk, faglig og menneskelig kvalitet. Konklusion Vi har søgt at fokusere og prioritere vores indsatser, så vi bedst muligt får mest muligt for pengene. I den sammenhæng læner vi os op af evidensbaserede erfaringer og undersøgelser samt nogle forestillinger om, at vi via en række langsigtede indsatser, indarbejder nogle varige virkninger. Vi ved, at kompetencegivende efteruddannelse og kompetenceudvikling er en primærfaktor for forbedring, vi ved, at 15

17 bevægelse forstået som fysisk træning hver dag markant øger elevernes mulighed for læring, fokusering, koncentration og hukommelse, vi ved, at skak og luftudskiftning virker på sammen måde, vi ved, at læsning er basis for al læring, og vi ved, at glade elever lærer bedre. Vi vil forstå vores kultur og udvikle vores samarbejde for at kunne virke bedst muligt. Hver lærer skal udvikle sin Best practice. Vi ved at ledelsesnærvær, fokus og rammesætning styrker resultatet. Forældrene skal inddrages i skolens liv. De er den største ikke udnyttede resurse på skolen. Vi vil blive bedre til at forebygge, inkludere og skabe overgange. Se OVERSIGTEN OVER INDSATSER FOR på side 5 Vi finder vores sejre i hverdagen og lykkes med det, der virker. Vi har vist os både konkurrencedygtige og levedygtige. Vi har mod på fremtiden. Udfordringer og hjælp Vi ønsker en tilkendegivelse af, at Tranegårdskolen også i fremtiden er en to-sporet helhedsskole med klasser fra klasse. Vi ønsker en tilkendegivelse af, at Tranegårdskolen via ressourceallokeringsmodellen skal kunne generere et tydeligt overskud, hvis vi har fyldte klasser. Vi har fortsat mod på at prøve os selv af og at presse grænserne for, hvad der kan lade sig gøre. I den forbindelse er vi glade for udsagnet om LAD VÆRE MED AT SPØRG - GØR. Gør det! 16

18 4 Skolens analyse af den faglige kvalitet 4.1 Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet Elevernes læsekompetencer undervejs i skoleforløbet Tabel 1: Antal testede elever ved de kommunale læsetest i skoleåret 2012/13 plus samlet antal elever på klassetrin maj 2013 Figur 1: Resultater for skolens elever ved de kommunale læsetest 2012/13 fordelt på køn Bemærk at nedenstående tabel viser testresultater for 2010/ /13. Resultaterne vises udelukkende for de enkelte årgange i de enkelte år. Og fokus er således ikke på børnenes progression over år. 17

19 Tabel 2: Resultater fra de seneste tre år for skolens elever ved de kommunale læsetest sammenholdt med kommunegennemsnittet og landsresultatet fra 2010 (landsresultatet er ikke lavet for 5. klasserne) Sikre & Hurtige 2012/ / /2011 Sikre & Langsomme Usikre Sikre & Hurtige Sikre & Langsomme Usikre Sikre & Hurtige Sikre & Langsomme 1. klasse 96% 4% 0% 81% 19% 0% 93% 7% 0% 2. klasse 92% 2% 6% 92% 6% 2% 88% 13% 0% 3. klasse 94% 6% 0% 96% 4% 0% 91% 8% 2% 4. klasse 94% 4% 2% 92% 4% 4% 89% 6% 6% 5. klasse 69% 14% 18% 80% 8% 12% 82% 6% 12% Gennemsnit GK 1. klasse 85% 11% 4% 88% 10% 2% 84% 13% 3% 2. klasse 87% 11% 2% 85% 12% 3% 84% 12% 5% 3. klasse 92% 6% 3% 89% 9% 2% 91% 8% 1% 4. klasse 84% 9% 7% 84% 10% 7% 87% 8% 5% 5. klasse 78% 12% 11% 86% 7% 7% 81% 9% 10% Landsresultat klasse 77% 12% 11% 2. klasse 75% 13% 12% 3. klasse 83% 11% 6% 4. klasse 72% 15% 13% Usikre For anden gang i år præsenterer vi elevernes progression i de kommunale læsetest opdelt i hhv. sikre og hurtige læsere, langsomme og sikre samt usikre læsere. Tabellen skal læses vandret sådan, at man kan følge, hvordan de enkelte årgange klarer sig over år. Dvs. at den årgang, der gik i 1. klasse i 2010/11, bliver 2. klasse i 2011/12 og 3. klasse i 2012/13. Tabel 3 Progression for skolens elever ved de kommunale læsetest 18

20 I tabel 1-3 svarer hver elev til 2%. Hvert år gennemgår ledelsen sammen med læsevejleder og dansklærer elevernes resultater på læsekonferencer. Målet er, at der afholdes konferencer 2 gange årligt. Den første konference afvikles umiddelbart efter pretesten i november måned. På denne konference bliver der sat mål for enkelt-elever og for klassen. I maj måned tages testen, som fremgår af ovenstående tabeller, og der afholdes læsekonferencer igen. Resultaterne bliver drøftet, og der lægges strategi for den næste periode. Skolen har i en årrække indarbejdet en forbyggende indsats mod læsevanskeligheder. I indskolingen klasse har vi reading recovery, som er en indsats, der sørger for, at de elever, som har brug for et skub i forhold til den første læseindlæring, får tilbudt et intensivt program, som får dem godt i gang med læsningen. Skolens læsevejleder har faste timer i BH.-klassen, hvor hun er medpraktiker. Skolens specialcenter sætter ind med intensive læsekurser for elever, der ud fra testning viser behov. Ved mistanke om ordblindhed tester skolens læsevejleder yderligere, og derudfra igangsættes en intensiv indsats i forhold til den enkelte elev. Det kan være i form af læsekurser på Tranegårdskolen eller på Dyslexia (kommunens læsekurser). Resultaterne i tabel 1-3 viser, at skolens indsats i forhold til indskolingen ser ud til at lykkes. De gode resultater er generelt fastholdt eller forbedret med enkelte små udsving. Skolen har en særlig opmærksomhed på nogle drenge i 6. klasse. Her indgår skolens læsevejelder som medpraktiker i dansktimer, og der udarbejdes individuelle læsehandleplaner mellem elever, skolen og hjemmet i begyndelsen af indeværende skoleår 2013/ Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet Tabel 4: Antal testede elever ved de kommunale matematiktest i skoleåret 2012/13 plus samlet antal elever på klassetrin maj

21 Figur 2: Resultater for skolens elever ved de kommunale matematiktest 2012/13 fordelt på køn Tabel 5: Resultater fra de seneste tre skoleår for skolens elever ved de kommunale matematik sammenholdt med kommunegennemsnittet og norm (Normen viser, hvor meget man kan forvente, at børnene kan i matematik på det enkelte klassetrin) 20

22 Tabel 6 Progression i de kommunale matematiktest I tabel 4-6 svarer hver elev til 2%. Skolens matematikresultater er meget tilfredsstillende. Skolens erfaring er, at der er enkelte elever, som får vanskeligheder i matematik, når de går på mellemtrinnet. Dette fremgår ikke af testene her, da de kun viser indskolingen. På baggrund af den viden har skolen i år valgt at afsætte ressourcer til at analysere årsagerne for i fremtiden at kunne igangsætte en nødvendig forbyggende indsats på matematikområdet Resultater af de nationale test 2012/13 De nationale test er et værktøj til løbende evaluering af skolens elever. Hvert skoleår gennemføres i alt ti obligatoriske nationale test fordelt på forskellige klassetrin. Testene er et pædagogisk redskab, som kan understøtte lærernes videre tilrettelæggelse af undervisningen, således at undervisningen bedre kan målrettes den enkelte elevs behov. Resultaterne fra de obligatoriske nationale test skal inddrages i arbejdet med den årlige kvalitetsrapport, men selve testresultaterne for den enkelte skole må ikke offentliggøres. Skolens nationale test ligger over landsgennemsnittet, hvilket er tilfredstillende. I forbindelse med de nationale test tager klasserne en eller to frivillige test i efteråret i hvert test-fag. Testen bruges som en pre-test, hvor resultaterne hjælper læreren, så han/hun kan målrette undervisningen efter behovet inden for de forskellige discipliner i faget. Efter den obligatoriske test er taget i foråret, kan den sammenlignes med pre-testen fra efteråret, og på den måde er det muligt at se den enkelte elevs progression for læring i det enkelte fagdiscipliner. Der var planlagt opfølgningssamtaler med ledelsen i 21

23 forhold til de nationale test i foråret 2013, men grundet lockouten i april måned blev blev kun ca. halvdelen af samtalerne afholdt. Det er målet, at der bliver afholdt samtaler med alle faglærere efter den obligatoriske test er gennemført i foråret Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse? Tabel 7: Antal af skolens elever, der fik dispensation i forbindelse med de obligatoriske prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve

24 Tabel 8: Gennemsnitskarakterer i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve 2013, samt gennemsnittet fra prøverne Skolen er overordentlig tilfreds med resultaerne ved afgangsprøverne. I alle fag og dicipliner er karaktererne hævet. Vi har haft som målsætning at hæve niveauet i fysik/kemi, hvilket vi kan se er lykkedes med en hel karakter set i forhold til skolens genemsnit over 3 år fra 7,2 til 8,2. Særligt drengene har klaret sig væsentlig bedre end de foregående år. Et andet særligt indsatsområde har også være skriftlig dansk, hvor karakteren er hævet med 0,9. Pigerne har klaret sig en smule dårligere i problemregning, og det sammen med andre testresultater gør, at vi har afsat ekstra ressourcer til at analysere området jf. kommentar til tabel 4-6. Resultaterne er ikke en progressionstabel, hvilket betyder, at det hvert år er nye elever, der tager testen, og det vanskeliggører en reel sammenligning. 23

25 Figur 3: Spredning i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve i de seneste tre år - andel af skolens elever der opnåede de enkelte karakterer 24

26 4.3 Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Tabel 9 Aktuel uddannelsesstatus- og placering pr. 1. oktober 2013 for tidligere elever, som stadig er bosat i kommunen eller i en af de øvrige kommuner i UU-Nord, dvs. enten Lyngby-Taarbæk, Herlev eller Gladsaxe Kommune 2007/ / / / / /2013 Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Afbrudt 1 Gymnasiale uddannelser 1 Afsluttet Forberedende og udviklende aktiviteter 1 Grundskolen 2 1 Gymnasiale uddannelser I gang Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter Grundskolen 2 4 Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter 1 Antal kendte elever Antal elever årgang Ukendt 36% 59% 25% 11% 10% 5% 4% 21% 0% 9% 4% 9% 5 Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet I januar 2013 blev alle forældre til børn i folkeskolerne i Gentofte Kommune bedt om at deltage i en undersøgelse af deres tilfredshed med folkeskolerne og GFO erne. Spørgerammen er udarbejdet af KL. Nedenfor vises resultatet af forældreundersøgelsen for skolen opgjort med indekstal (på en skala fra 1 5, hvor 5 er højest) Forældrenes tilfredshed med deres barns skole Tabel 10 Svarprocenten fra 2013 (svarer til svarprocent blandt forældre i indskolingen) sammenlignet med svarprocenten i den seneste brugertilfredshedsundersøgelse fra 2011 Tabel 11 Svarprocent i GK i

27 Tabel 12 Forældrenes tilfredshed med skolen sammenlignet med forældrenes tilfredshed i GK og landsgennemsnittet (0.-9. klasse) Landsgennemsnit i tabellen ovenfor gælder for forældrene til elever i klasse og er regnet som en baseline af Rambøll i perioden maj - juni 2012 via besvarelser på internettet og telefoninterviews. Undersøgelsen er repræsentativ med hensyn til geografi, alder og køn svarende til modtagergruppen for de forskellige spørgeskemaer. Af ovenstående tabel fremgår landsgennemsnittet ikke ved de overordnede temaer, da landsgennemsnittet her er baseret på flere spørgsmål, end forældrene er spurgt om i Gentofte Kommune. 26

28 Tabel 13 Forældrenes tilfredshed med hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling sammenlignet med kommunens gennemsnit Tabellen viser, at forældrene generelt er tilfredse med Tranegårdskolen. På langt de fleste parametre ligger resultaterne over gennemsnittet for Gentofte kommune. Dog må det bemærkes, at resultaterne er meget utilfredsstillende i forhold til skolens fysiske ramme udendørsområderne. Skolen har igennem flere år arbejdet på at få ressourcer til skolens udearealer, hvilket både SB og skolens ledelse har et meget stort fokus på. Skolen kan ikke ud fra eget budget afsætte de midler, der skal til, for at istandsætte vores udearealer, og det har ikke indtil nu været muligt at få andre til bidrage. I forhold til øvrige analyser af brugerundersøgelsen har skolen valgt at sætte fokus på elevplaner, differentiering og individuelle læringsmål, elevens alsidige udvikling og differentierede fællesskaber som et sammenhængende 3-årigt forløb. 27

29 5.1.2 Forældrenes tilfredshed med deres barns GFO Tabel 14 Svarprocent blandt forældre til børn i GFO en (svarer til svarprocent blandt forældre i indskolingen) sammenlignet med svarprocenten i den seneste brugertilfredshedsundersøgelse fra 2011 Tabel 15 Forældrenes tilfredshed med GFO en januar 2013 I GFO en er der igennem det sidste år taget forskellige initiativer. Krop og bevæglese: GFO en har etableret et team, der arbejder målrettet med dette. Der er blevet skabt et motorikrum, hvor der laves mange forskellige aktiviteter. Her kan nævnes motorikkørekort, forhindringsbaner, samarbejdsøvelser, div. boldlege og aktiviteter i forbindelse med vores trivselsarbejde Fri for mobberi. 28

30 Udendørs har vi en multibane, hvor der laves div. boldlege. Som noget nyt i indeværende skoleår 2013/2014 er der mulighed for, at 2. og 3. klasserne kan komme ud at løbe hver torsdag. I selve GFO en er der dans for alle interesserede hver fredag. Musik: Vi startede også et musikværksted to gange om ugen sidste år. Musikværkstedet er noget nyt, og i den forbindelse er det nu muligt at få undervisning i guitar én gang om ugen. Trivsel og fællesskab: Der bliver arbejdet med at forbedre vores kommunikation til børnene. Der arbejdes med at lave rum i rummet, så der bliver skabt små øer til fordybelse. Der er etableret en lektiecafé, hvor det er muligt at lege med tal og bogstaver på en anden måde. Personalet er begyndt at arbejde med Collaborativ learning en metode til kompetenceudvikling. Metoden er med til skabe udvikling, og der arbejdes med, at vi hele tiden bliver bedre og bedre til at håndtere flere forskellige typer af problemstillinger. 29

31 5.1.3 Elevernes tilfredshed med deres skole og GFO Tabel 16 Skolens svarprocent Elevundersøgelse januar 2013 Tabel 17 Skolens resultatet af elevundersøgelsen 2013 vist for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling, klasse (hovedtotal) samt GK gennemsnit Generelt er børnene på Tranegårdskolen tilfredse med deres skole, idet langt størstedelen giver udtryk for, at de er glade for at gå i skole. Denne tendens går igen de fleste steder i undersøgelsen, og der tegnes et generelt positivt billede af undervisningsmiljøet på Tranegårdskolen. Trivslen er god på Tranegårdskolen. Mobning er ikke et udpræget fænomen. Eleverne er generelt meget glade for deres lærere. Eleverne oplever ikke, at de har meget indflydelse på undervisningen, men undervisningen giver mening for dem. Udendørsfaciliteternkal gøres bedre. 30

32 Ved at gå i dybden med undersøgelsen har skolen valgt at sætte fokus på flere områder: Pigernes selvbillede og trivsel (her særligt i udskolingen), uro i timerne, opfølgning på lektielæsning, toiletforhold og på vores udendørsområder, hvor resultaterne - lige som i forældreundersøgelsen viser en utilfredshed. Læs i øvrigt kommentar under tabel 12. I forbindelse med alle fokusområderne er der udarbejdet en handleplan. Tabel 18 Svarprocent blandt elever i GFO (antal elever i GFO er regnet ud fra at antallet svarer til antal elever i indskoling) Tabel 19 Resultatet af børnenes tilfredshed med deres GFO, januar 2013 Se kommentar til tabel 15 31

33 5.1.4 Elevfravær og skoleskift Tabel 20: Gennemsnitligt sygefravær og ulovligt fravær blandt elever på skolen (antal fraværsdage i skoleåret 2012/13) Skolen oplever ikke generelle problemer med ulovligt fravær, og i skolens undervisningsmiljøvurdering er der ikke tegn på, at det er p.ga. trivsel på skolen, at eleverne er fraværende. Skolen oplever, at mange forældre tager deres børn ud af skolen i kortere eller længere perioder i forbindelse med ferieafholdelse. Tabel 21: Antal skoleskift for børn med bopæl i kommunen som er flyttet til skolen i perioden d. 5. september til d. 1. juli 2012/ /2013 Kommunal 2 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Grundskoler 2 Kommunale ungdomsskoler 0 Specialskoler for børn Selvejende, privat 2 Grundskoler 2 Statslig Skoleforvaltning Antal skoleskift til skolen I alt 4 32

34 Tabel 22 Antal skoleskift for børn med bopæl i kommunen som er flyttet fra skolen i perioden d. 5. september til 1. juli 2012/ /2013 Kommunal 2 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Grundskoler 2 Kommunale ungdomsskoler Specialskoler for børn Selvejende, privat 1 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Efterskoler Grundskoler 1 Statslig 0 Grundskoler Antal skoleskift fra skolen Skoleforvaltning 0 I alt 3 Nedenstående tabel viser skoleskift 1. august juli 2013 på Tranegårdskolen Til skolen Fra skolen Antal skoleskift 7 9 Antal skoleskift anden kommune 1 5 Antal skoleskift samme bopælskommune 3 2 Antal skoleskift samme skoledistrikt 3 2 To elever er flyttet til et specialtilbud i kommunen. Én elev havde brug for forandring. Én er flyttet til privatskole. 5 elever har flyttet kommune. Skolen er i kontakt med de forældre, der vælger at flytte deres børn. 33

35 6 Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet Økonomi Tabel 23: Skolens udgifter pr. elev de seneste tre regnskabsår sammenlignet med kommunegennemsnittet De økonomiske rammer for driften af skolerne i Gentofte Kommune er beregnet i en tildelingsmodel, der primært har fordelt ressourcerne ud fra antallet af klasser/timer og i mindre grad ud fra antallet af elever. Pr. 1. august 2012 er indfasningen af den nye ressourceallokeringsmodel påbegyndt, som primært er en elevafhængig model, hvor ca. 75 % af ressourcerne fordeles efter antal elever og ca. 25 % som en fast tildeling. Specialundervisningen i folkeskoleregi er integreret i den nye ressourceallokeringsmodel, da disse midler allokeres til skolerne fra starten af skoleåret efter de samme principper som gælder for de øvrige skolemidler. Budgettet til kommunens kompetencecentre er fra 2012 placeret centralt og indgår derfor ikke i skolernes økonomi. Under ejendomsdrift er alene medtaget rengøringsudgifter - el, vand, varme, ejendomsvedligeholdelse og løn teknisk service er ikke medtaget. Samlede lønninger i 2012 er ekstraordinært forøget som følge af, at vi har haft 6 lærere på orlov i kortere eller længere tid i forbindelse med barsel. Aktivitetudgifter er høje i forhold til gennemsnittet i Gentofte kommune. Den høje udgift er primært begrundet i, at skolen har investeret i interaktive tavler. 34

36 6.1.2 Undervisningsprocent Tabel 24: Skolens undervisningsprocent i skoleåret 2012/13 sammenlignet med kommunegennemsnittet Undervisningsandel beregnes som tid til 'undervisning' i forhold til den samlede arbejdstid. På arbejdstidsaftale 2008 som er gældende i Gentofte Kommune dækker kategorien 'undervisning' det klassiske undervisningsbegreb. Dette inkluderer bl.a. holdundervisning, vikartimer, undervisning på lejrskoler og ekskursioner. Opgørelsen viser alene lærernes undervisningsandel (dvs. kun personaletypen Lærere ).Det seneste notat vedr. undervisningsandelen kan findes her: Der er sket en fejl i indberetningen af tal, som skulle bruges til at udregne undervisningsprocenten. Skolen har i det her skoleår ikke ændret væsentligt på lærernes arbejdstid, hvilket betyder, at procenten ville være omkring det samme som skoleåret 2011/2012. Der er dog en vis usikkerhed i tallet, da vi har lærere, som ikke har faste timer. Det kan fx være vejledere, PUC-lærere m.fl Planlagte timer og lærernes arbejdstid anvendt på undervisning Tabel 25 Skolens samlede antal planlagte timer i indskolingen fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet Tabel 26 Skolens samlede antal planlagte timer på mellemtrinnet fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet Tabel 27 Skolens samlede antal planlagte timer i udskolingen fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet 35

37 Tranegårdskolen har prioriteret bevægelse, hvilket ses tydeligt i tabellen, hvor vi ligger over gennemsnittet for kommunen og minimumstimetallet. I naturfag ligger vi også over gennemsnittet. De praktisk musiske fag og historie tilgodeses desuden i vores fordybelsesuger og på ture året igennem. Tallene i tabellen viser kun timer på skemaet, men derudover har vi mange andre indsatser, hvor fagene indgår fx læsekurser, lektiecafé, dobbeltlærer, timer hvor vejledere er i spil mm Linjefagsdækning Figur 4: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i fag 36

38 Tabel 28: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i faser Tabel 29: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i faggrupper Linjefag, anden uddannelse på linjefagsniveau eller erfaring, som tillægges værdi som et linjefag, er en vigtig indikator for kvalitet, men vores praktiske erfaring viser, at det ikke er den eneste forudsætning ift. at skabe god, engageret læring af høj kvalitet. Andre vigtige faktorer som engagement, kompetencer i forhold til klasseledelse og relationer har også en afgørende betydning for elevernes læring og resultater. Skolens linjefagsdækning ligger en smule lavere end kommunens, men når vi ser på de faglige resultater sammenholdt med ovenstående forklaring, så er vi samlet set tilfredse med skolens linjefagsdækning Fravær blandt skolens medarbejdere Tabel 30: Medarbejderfravær de seneste tre år fordelt på henholdsvis skole og GFO Tranegårdskolen GFO Tranegård 2010/ / / / / /2013 Korttidssygefravær 1,5% 1,2% 2,1% 2,1% 1,8% 2,2% Langtidssygefravær 0,0% 1,2% 3,4% 0,0% 2,8% 0,2% GK 2010/ / / / / /2013 Korttidssygefravær 2,4% 2,0% 2,7% 3,3% 2,9% 3,7% Langtidssygefravær 0,8% 1,0% 1,9% 1,4% 2,2% 1,5% Udsving i sygefravær fra 2011/12 til 2012/13 kan skyldes, at sygefraværet i 2011/12 kun er opgjort fra 1. januar til juni 2012, da registreringen overgik til et nyt system KMD Opus. Sygefraværet i 2012/13 gælder for hele skoleåret. 37

39 7 Øvrige nøgletal Tabel 31: Antal elever og klasser på skolen de seneste fire skoleår (opgjort d de respektive år) Tabel 32: Klassekvotient de seneste fire skoleår sammenlignet med kommunegennemsnittet (opgjort d de respektive år) Det fremgår, at skolens klassekvotienter er nedadgående eller stabile, hvilket er et resultat af det besluttede loft på 25 elever i alle klasser. Skolens klasser er fyldt op til 25 (eller over i de klasser, hvor der var flere, da beslutningen om 25 elever trådte i kraft) undtagen på 7. og 9. årgang. Tabel 33: Antal tosprogede elever på skolen 1 (opgjort d ) 2011/ /2013 Indskoling 3 Mellemtrin 4 6 Udskoling 5 4 GK 2011/ /2013 Indskoling Mellemtrin Udskoling Antallet af tosprogede elever er registreret på baggrund af følgende definition: Alle børn, der i det daglige har behov for og møder to eller flere sprog, betragtes som tosprogede, uanset niveauet af deres sprogfærdighed på de enkelte sprog. 38

40 Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Bernstorffsvej Charlottenlund

1 Præsentation af skolen... 2. 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 8. 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

1 Præsentation af skolen... 2. 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 8. 3 Sammenfattende helhedsvurdering... 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 8 3 Sammenfattende helhedsvurdering... 9 4 Skolens analyse af den faglige kvalitet... 16 4.1 Elevernes faglige

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen 2012/2013 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Tjørnegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Tjørnegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Tjørnegårdsskolen 2012/2013 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen 2012/2013 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Præsentation af Tranegårdskolen

Præsentation af Tranegårdskolen Præsentation af Tranegårdskolen Præsentation af Tranegårdskolen Vi vil kendes på Tranegårdskolen ønsker at være et godt sted at være og at være et godt sted at lære: In schola villae gruis cum discimus

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af Søgårdsskolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Gentofte Skole

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Gentofte Skole GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Gentofte Skole 2012/2013 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 5 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen 2010/2011 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Skovshoved Skole

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Skovshoved Skole GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Skovshoved Skole 2012/2013 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 2 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen 2010/2011 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Munkegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Munkegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Munkegårdsskolen 2012/2013 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 5 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen 2012/2013 1 Præsentation af Søgårdsskolen... 2 1.1 Faglighed, fællesskab og fremsyn... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau 2010/2011 1 Data fra UU-Nord vedr. de unges uddannelsesmønster og frekvens... 2 1.1 Elever hvis uddannelsesstatus

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Hellerup Skole

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Hellerup Skole GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Hellerup Skole 2012/2013 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2012/2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Forord... 5 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Børne og Skoleudvalget

Børne og Skoleudvalget Læseresultater ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere og

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældrene på Nærum Skole Marts 2007

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældrene på Nærum Skole Marts 2007 Tilfredshedsundersøgelse blandt forældrene på Nærum Skole Marts 2007 De forældrevalgte i skolebestyrelsen besluttede at gennemføre en tilfredsundersøgelsen blandt skolens forældre, for dermed at få forældrenes

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Hellerup Skole

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Hellerup Skole GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Hellerup Skole 2011/2012 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Vestre Skole. Svendborg Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Vestre Skole. Svendborg Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Vestre Skole Svendborg Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Ordblindeinstituttet 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Overgangsfrekvenser... 3 1.2 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 3 1.3 Karakterfordelingen...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-14

Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport en evaluering af skoleåret 2013-14 I denne udgave af kvalitetsrapporten sammenfattes en evaluering af kvaliteten og udviklingen på folkeskolerne i Haderslev Kommune

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Ørestad Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 2 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Sejs Skole, skoleåret 9/ Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Sejs Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Folkeskolen Kvalitetsrapport

Folkeskolen Kvalitetsrapport Kalundborg Kommune Folkeskolen Kvalitetsrapport 2013 Fagcenter Småbørn og Undervisning 01-11-2013 Side 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsrapporten skoleåret 2012/13... 3 Sammenfatning... 4 Beslutning...

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Aftalestyring på Dagtilbudsområdet 2014-15

Aftalestyring på Dagtilbudsområdet 2014-15 Aftalestyring på Dagtilbudsområdet 2014-15 Nedenstående udgør de overordnede mål og indsatsområder på dagtilbudsområdet i 2014-15. Disse vil danne baggrund for og være styrende for de generelle initiativer

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Eggeslevmagle Skole Inklusion elevernes trivsel

Eggeslevmagle Skole Inklusion elevernes trivsel s definition af inklusion At være inkluderet betyder, at man oplever sig som deltager i et fællesskab. Inklusion handler ikke kun om at rumme eller integrere. Inklusion handler om den enkelte elevs oplevelse

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere