KVALITETSRAPPORT DAGTILBUDSOMRÅDET 2014

Transkript

1 DAGTILBUD OG UDDANNELSE KVALITETSRAPPORT DAGTILBUDSOMRÅDET 2014 EKSEMPLER PÅ PÆDAGOGISKE FORLØB I DAGTILBUD

2 Indhold Formål og læsevejledning... 2 Indledende bemærkninger... 3 SMTTE-modellen... 3 Eksempler på pædagogisk praksis i dagtilbud i Odsherred... 6 Børnehaverne i Fårevejle... 7 Egebjerg børnehave Rørvigrødderne Bevægelseshaven Naturbørnehaven Solbakken Børnehaven i Vig Moselinden Raketten Idrætsbørnehuset SpilOp en Højby Børnehus Odden Børneakademi 0-6 år Skovinstitutionerne i Nykøbing Dagplejen i Odsherred Opsamling på forløb i dagtilbud i Odsherred

3 Formål og læsevejledning Formål med kvalitetsrapporten er at give læseren både kvalitativ og kvantitativ indsigt i dagtilbudsområdet i Odsherred Kommune. Kvalitetsrapportens rammer er blevet drøftet og besluttet af en arbejdsgruppe bestående af ledere fra dagtilbud, dagpleje og konsulenter fra Fagcenter Dagtilbud og Uddannelse. Vi ønskede, at kvalitetsrapporten i høj grad skulle afspejle det konkrete, pædagogiske arbejde, der foretages i dagtilbuddene i Odsherred. Formålet med dette er, at give læseren et reelt indblik i, hvad pædagogisk arbejde på 0-6-årsområdet indebærer samt vise den mangfoldighed af dannende og lærerige aktiviteter, børnene i Odsherred indgår i, når de er i deres dagtilbud. Kvalitetsrapporten er delt i to: Første del Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet , fælles del indeholder et overblik over kommunens dagtilbud samt faktuelle oplysninger om bl.a. uddannelsesniveau, økonomi og børnetal. Herefter præsenteres de overordnede visioner og udviklingstendenser for dagtilbudsområdet samt en kort opsummering af hovedtendenserne i de forløb, der er beskrevet i kvalitetsrapportens anden del, fordi disse danner udgangspunkt for præsentationen af de fremtidige satsninger og visioner på dagtilbudsområdet. Dagtilbuddene satser i fremtiden meget på at kombinere faglig viden med systematisk og velreflekteret handlekompetence, således at viden og praksis kobles sammen i endnu højere grad, end det sker nu. Derfor satser dagtilbuddene på aktionslæring som fælles metode ved et stort anlagt aktionslæringsprojekt, der vil involvere alle pædagoger i dagtilbuddene i Odsherred i de kommende år. Kvalitetsrapportens anden del Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet , eksempler på pædagogiske forløb i dagtilbud starter med en beskrivelse af den didaktiske model, der anvendes på dagtilbudsområdet. Herefter tager kvalitetsrapporten for de enkelte dagtilbud udgangspunkt i eksempler på konkrete, pædagogiske fokuspunkter og forløb, der har fundet sted i dagtilbuddet. Ud over at give læseren af kvalitetsrapporten et konkret og udfoldet indblik i det pædagogiske arbejde i Odsherred, kan arbejdet med denne del af kvalitetsrapporten indgå som en del af det pædagogiske refleksions- og evalueringsarbejde, der foregår i de enkelte dagtilbud. 2

4 Indledende bemærkninger I denne del af kvalitetsrapporten for dagtilbud ønsker vi at vise eksempler på det mangfoldige pædagogiske arbejde, der hver dag udspiller sig i Odsherred Kommune. Dette afsnit vil give læseren et indblik i den konkrete hverdagspraksis, og vi har valgt at strukturere praksiseksemplerne via SMTTE-modellen for samtidig at give eksempler på, hvordan der arbejdes med denne didaktiske model. Dagtilbuddene i Odsherred arbejder alle i større eller mindre grad med afsæt i SMTTE, når de planlægger, udfører og evaluerer det pædagogiske arbejde. De beskrivelser af pædagogisk praksis, der indgår i denne kvalitetsrapport, er alle udarbejdet med afsæt i SMTTE. Det har været vigtigt og er fortsat vigtigt for dagtilbudsområdet, at de enkelte dagtilbud kan bevare og udvikle deres egen profil og særkende, men at vi på kommunalt plan har et fælles begrebsapparat og metode-grundlag, der binder dagtilbudsområdet sammen. SMTTE er et af disse værktøjer. Fælles sprogvurdering, sprogvejlederuddannelse, Intranettet Infoba, IT-kurser samt fælles science-uddannelse og sansemotorisk grundkursus målrettet vuggestuepædagoger er andre fælles elementer, der skaber tværkommunal sammenhængskraft på medarbejderniveau. SMTTE-modellen SMTTE står for Sammenhæng, Mål, Tegn, Tiltag og Evaluering og er en model til planlægning og udvikling af pædagogisk praksis. Når man anvender SMTTE, skal man konkretisere sine mål og fokusere på, hvad det er, man skal sanse, se, høre, føle, mærke på vejen mod målet. Man skal opstille tegn, der er operationalisérbare og konkrete afspejlinger af den udvikling og læring, man ønsker, skal ske i dagtilbuddet. SMTTE er en dynamisk model, hvor man springer frem og tilbage mellem de fem elementer. SMTTE-modellens fem elementer SMTTE er en dynamisk model, hvor man har mulighed for frit at bevæge sig mellem modellens forskellige elementer, så det passer til konteksten man kan derfor starte et hvilket som helst sted i modellen. Oftest er sammenhæng og mål dog de første kategorier, man arbejder med, 3

5 når man udfylder en SMTTE. Det siger sig selv, at man ikke kan foretage en evaluering, før det pædagogiske arbejde er påbegyndt, men man opstiller redskaber til og parametre for evalueringen, når man opstiller mål og tegn i SMTTE-modellen. SMTTE kan bruges til at sørge for, at der på en dynamisk måde bliver skabt sammenhæng mellem det, man ønsker at opnå, og de tiltag og handlinger, man planlægger for at opnå det. Det særlige ved SMTTE er begrebet tegn, hvor man konkretiserer målene ved at overveje, hvad det er, man konkret skal holde øje med på vejen mod målet. Tegnene bliver både en hjælp i planlægningsarbejdet og undervejs i forløbet, hvor man kan justere, hvis man ikke ser, hører og mærker det, man ønsker. Det er oplagt, at man dokumenterer nogle af tegnene undervejs i det pædagogiske forløb, således at denne dokumentation foreligger, når man skal foretage den afsluttende evaluering af forløbet. SMTTE består af fem elementer: Sammenhæng, Mål, Tegn, Tiltag og Evaluering. De forskellige elementer i planlægningsprocessen er afhængige af hinanden og indbyrdes forbundet. Det ideelle er, at kategorierne støtter hinanden. Således vil målsætningen ofte hænge sammen med en beskrivelse af sammenhængen. Tiltagene bør understøtte de mål, man ønsker at opnå. Tegnene er en operationalisering af målene. Tegnene er de målestokke, pædagogen kan bruge, når hun/han skal vurdere, om børn og voksne har fået det ud af den pædagogiske aktivitet, som man ønskede. De bør være tilstrækkeligt konkrete, således de kan iagttages. Herved bliver evalueringen også nemmere at foretage. Ændres der i processen i én kategori, bør der tjekkes op på de øvrige beslutninger, da kategorierne er indbyrdes forbundne. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de fastsatte mål. Man bør være selvreflekterende i evalueringsfasen og stille sig selv spørgsmål som: I hvilken grad opnåede vi det, vi ville og havde planlagt? Hvorfor? Hvorfor ikke? Spørgsmål man kan stille sig selv i arbejdet med modellen Sammenhæng - baggrunde og forudsætninger for det, man ønsker at planlægge: Hvad er de fysiske og tidsmæssige rammer? Hvilke interesser og ressourcer har børnegruppen? Er der et særligt tema eller emne jeg vil arbejde med (fx læreplanstema)? Mål - ønsket tilstand efter gennemførelsen: Hvad er det konkret, vi gerne vil opnå? Hvad skal børnene lære og/eller udvikle? 4

6 For at nå frem til mål, der er både håndtérbare og evaluérbare, kan man med fordel arbejde med SMART-modellen i målsætningsarbejdet. Et SMART-mål er: o Specifikt Målet er formuleret tydeligt, veldefineret og afgrænset, så alle er klar over, hvad der refereres til, og hvad der skal opnås. o Målbart Det kan dokumenteres, at målet er nået, og ændringerne er indtrådt. o Accepteret Alle, som skal levere resultaterne, bakker op om målet. o Realistisk Målet hænger sammen med virkeligheden og kan opnås med de gældende ressourcer. o Tidsafgrænset Det fremgår klart, hvornår målet skal være nået. Tegn - sanseindtryk og konkretisering af målet Hvad skal jeg/vi holde øje med for at se, om vi nærmer os målet? Hvad skal jeg/vi se, høre og mærke på vej mod - og når målet er nået? Hvordan kan jeg dokumentere disse tegn? Tiltag - handlinger Hvad skal jeg/vi sætte i gang for at bevæge os frem mod målet? Hvad kræver det jeg/vi vil af mig/os? Hvem har ansvaret for hvad og hvornår? Evaluering hvad har vi lært og opnået? Hvad tager vi med os til fremtidig brug? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilken dokumentation er nødvendig, og hvem indsamler denne? Hvilke værktøjer vil være velegnede til at evaluere de enkelte mål? Hvem skal evaluere? Hvornår skal der evalueres? Hvordan og til hvad skal evalueringen bruges? 5

7 Hvordan skal evalueringen formidles og til hvem? Eksempler på pædagogisk praksis i dagtilbud i Odsherred I dette afsnit vil vi præsentere en række pædagogiske forløb fra hverdagspraksis i Odsherreds dagtilbud i Forløbende er beskrevet med udgangspunkt i SMTTE, så læseren kan se, hvordan denne model benyttes som pædagogisk, didaktisk redskab. 6

8 Børnehaverne i Fårevejle Sammenhæng Samlet på de to matrikler er børnehaverne normeret til 120 børn, fordelt med 12 vuggepladser, 12 pladser på småbørnsstue og 96 børnehavepladser. I den samlede normering er der tilknyttet 5 pladser til børn i alderen 2-6 år med særlige behov (mild specialisering). Børnehaverne er beliggende i Fårevejle Stationsby på to matrikler med ca. 1 km imellem. Det ene hus, Fjordens Børnehus har vuggestue-afdeling og en åbningstid fra 6-17 alle ugens 5 dage. Fårevejle Børnehave har småbørns-stue og de mildt specialiserede pladser og en åbningstid fra Personalet i Børnehaverne i Fårevejle fordeler sig på følgende faggrupper/stillinger: 10 Pædagoger 3 Pædagogiske assistenter 2 Pædagogmedhjælpere 1 Studerende 1 Dagtilbudsleder I det følgende beskrives 3 konkrete pædagogiske forløb ud fra SMTTE-modellen, som er den model, der har været anvendt på udvalgte pædagogiske forløb som udviklings- og evalueringsværktøj. Børnehaverne i Fårevejle har anvendt modellen siden I bidraget til kvalitetsrapporten er udvalgt følgende pædagogiske forløb, som begge huse har arbejdet med i året Sansemotorik for de 0-3-årige Natur og science Kvalitetsudviklingsprojekt med Skolen på Fjorden Sansemotorik for de 0-3-årige Mål: At børnene oplever glæde ved at bruge kroppen At styrke børnenes motorik At børnene bliver mere selvhjulpne Balance og kropsbevidsthed i forhold til af- og påklædning At turde udfordre sin krop 7

9 At koordinere sang og bevægelse Tiltag: Personale, der arbejde med 0-3-årige fra begge huse, deltager i sansemotorisk kursus med børneergoterapeut Connie Nissen Rytmik og danselege, planlagte forløb en gang om ugen i en 2 mdr. periode Brug af gymnastiksalen på Skolen på Fjorden, kravle i ribber, spille bold og brug af måtter/puder til at hoppe på. Kravle og holde balance. Sætte billeder af børnene på deres egen Trip-Trap-stol Brug af på- og afklædning som pædagogisk aktivitet Bruge stuen og legepladsen med fokus på fysisk udfoldelse, skubbe, bære og flytte ting. Planlægge vores dag, så der er tid til at børnene selv gør det, de kan Tegn: Viser børnene at de tør mere, f.eks. hopper ned fra højere afstand, kravler op i ribbe? Kan børnene selv finde deres Trip-Trap-stol og kravle op på den? Kan børnene kravle op på puslebordet? Deltager de aktivt i sang- og danselege? Deltager børnene aktivt i af- og påklædning? Er der glæde og stolthed, når ting lykkes f.eks. kravle op på stol/puslebord eller flytning af tunge genstande? Evaluering: Evalueringen er foretaget af personalet på personalemøde med udgangspunkt i observationer og foto. De tiltag, vi har gjort for at nå målene, nemlig at styrke børnenes motorik og opleve glæden ved at kunne selv, samt at bruge sin krop, har vist sig at havde stor effekt. Kurset i sansemotorik har givet god inspiration og en større forståelse for vigtigheden af at børn, oplever de kan selv. Mange børn er begyndt at hoppe fra et bord og ned på madrassen, i stedet for før fra vindueskarmen. Vi oplever, at dem, der ikke turde kravle op i ribben, nu tør, og at dem som turde, nu kommer højere op. Alle børn kan selv finde deres stol og kravle op. Der udvises en glæde og stolthed, når det fx lykkes at få tøj på, hvilket de fleste børn mestrer, samt når der 8

10 danses eller synges. Udendørs er der langt flere af børnene, som bruger kræfter på at flytte og skubbe ting, end vi så før dette forløb. De tegn på udvikling, som vi håbede at kunne se, er tydelige på fotos og ud fra de observationer af børnenes kompetencer på området inden start af forløbet sammenlignet med observationer efter forløbet. Kvalitetsudviklingsprojekt med skolen på fjorden Sammenhæng: I Fårevejle-områdets børnehaver, SFO og skole arbejdes der med et 3-årigt projekt ( ) om sammenhængende overgange. Projektet indeholder flere delelementer med udgangspunkt i forebyggelse, tidlig indsats, flere i uddannelse, forøgelse af læringslyst og udvidet samarbejde institutioner og skole imellem. Vi har valgt at tage udgangspunkt i det pædagogiske forløb, der har kørt ugentligt med læsevejlederen fra skolen. Mål: Tiltag: Tegn: Bygge bro mellem børnehave og skole, tryghed ved det kendte for børnene Kendskab til de 3 alfabeter (form, navn, lyd) Give læse-, skrive- og læringslyst Forebyggelse af og tidlig indsats ved indlæringsvanskeligheder Læsevejlederen kommer i børnehaven til dialogisk læsning og legeskrivning med førskole-børn. Førskolebørn kommer på Biblioteket på skolen til dialogisklæsning og legeskrivning med læsevejlederen Der arbejdes med de 3 alfabeter (form, navn, lyd) Der arbejdes med historielæsning og efterfølgende historietegning og -skrivning. Give personalet i børnehaverne redskaber til selv at kunne håndtere opgaven Forsøg med årgang 09 s deltagelse i dialogisk læsning Er børnene nysgerrige på alfabetet og tal? Er børnene læringslystne? Kan de genkende deres navn og skrive det? Genkender de bogstaver fra eget navn? Spørger de til stavemåder? 9

11 Er forældrene mere opmærksomme på, at børnene kan læse /genkende ord? Evaluering: I forhold til de opstillede mål, som er for den 3-årige periode, har evalueringen de foregående år vist, at det at komme på skolens bibliotek kontinuerligt samt at kende læreren, har været medvirkende til en lettere overgang mellem børnehave og skole. Ydermere har det givet læsevejlederen en fornemmelse af, hvilke børn der har brug for noget ekstra i forhold til indlæring, hvilket giver mulighed for en tidligere indsats. Efter første år viste test, at børnenes lyd-genkendelse var mærkbart bedre end tidligere år. Når vi I børnehaven kigger på de tiltag, vi har gjort, og de tegn, vi forventede at se, er det tydeligt, at rigtig mange børn er blevet gode til bogstavgenkendelse, til at være nysgerrig på bogstaver og stavemåder. Det har været et positivt forløb, hvor fordybelse og læringslyst har præget hverdagen med børnene. I forsøget med at læsevejlederen kom til årgang 09 er vi blevet overraskede over, hvilken læringslyst børnene har udvist. Læsevejlederen oplevede, at de yngre børn har været lige så fokuserede og optagede, som de større er, når der startes med dem efter sommerferien. Natur og science Sammenhæng: En medarbejder fra hvert hus var i foråret af sted på et diplom-modul i natur og science. I Fårevejle Børnehave var der et stort ønske om at bruge efteråret til forsøg og eksperimenter, som hele huset deltog i. Det overordnede emne var vand/luft, varmt/koldt, flyde/synke. Ideen var, at alle både børn og voksne skulle være nysgerrige og undres over, hvad der sker, og hvorfor det sker. Mål: Tiltag: At lave forskellige forsøg med vand At gøre børnene nysgerrige At børnene stiller undrende spørgsmål At børnene selv laver forsøg af forskellig slags At børnene får lyst til at undersøge verdenen omkring sig Et forløb over 3 måneder, 2 formiddage om ugen Aldersopdeling af børn i grupper på tværs af stuerne (for at tilgodese de enkelte børns udviklingstrin) Planlægning af hvilke voksne, der var ansvarlige for de aldersopdelte grupper 10

12 Tegn: Samling af idémappe Søgning på nettet efter ideer Indkøb af forskellige materialer At børnene begynder at stille spørgsmål til det, de ser og oplever At de bliver mere nysgerrige og selv undersøger, hvad der kan flyde, og hvad der synker At vi får respons fra forældre om, at børnene har fortalt hjemme eller selv undersøger ting hjemme At vi voksne bliver inspireret af hinanden og videreudvikler forsøg At vi voksne er medundersøgende og tør finde svar sammen med børnene, altså prøve noget hvor vi ikke kender slut-resultatet Evaluering: Vores mål med at fremme børnenes nysgerrighed og lyst til at stille undrende spørgsmål på naturvidenskabelige forsøg må siges at være lykkedes. Vi oplevede en sand strøm af spørgsmål, der hurtigt ændrede sig til forslag om, hvad der ville ske, hvis vi gjorde noget andet. Både børn og voksne i børnehaven samt en del forældre har været meget optaget af forsøgene. Vi har dokumenteret via billeder og film samt fortællinger på Infoba (intranet). De små filmklip har været tilgængelige på Ipad, så børnene kunne vise forældrene dem om eftermiddagen samtidig med at selve forsøgene har været udstillet. Undervejs har vi på personalemøder udvekslet idéer og holdt fast i, hvor langt vi var. Vi lærte at blive længere ved forsøgene og selv udvikle på det sammen med børnene ud fra deres idéer, som de havde mange af. Vi oplevede forældre komme og fortælle, hvordan børn forsøgte at lære mindre søskende om, hvad der kunne flyde/synke i vandpytterne. Vi lærte, at vi ikke behøver at have svaret, bare vi kan undersøge det sammen. Det har været et meget spændende og lærerigt forløb, hvor mange nye idéer og tiltag er udsprunget, så vi er klar til flere naturvidenskabelige forsøg. De aldersinddelte grupper er en god idé, da der er stor forskel på, hvad der er spændende for en 2-årig og en 6-årig. LP-model Sammenhæng: Kvalitetsudviklingsprojektet med Skolen på Fjorden, indeholder en uddannelsesdel for det pædagogiske personale i Fjordens Børnehus og Fårevejle Børnehave. Skolen har været i gang med arbejdet med LP-modellen i 4 år. Visionen er, at vi, der arbejder med børn i Fårevejle- 11

13 området, taler ud fra samme model, når vi taler om børn og udvikling af pædagogikken. LPforløbet er et 3-årigt undervisningsforløb. Mål: Tiltag: Tegn: Fælles redskab til at tale om børn Fokus på hvad pædagogen kan ændre Fokus på konteksten Ny metode til at se barnet og gøre noget ved udfordringerne Undervisningsforløb startet med kursusaften og efterfølgende opfølgning fra psykolog Valg af situation vi ville arbejde med Undersøgelse af problematikken Udarbejdelse af handleplan Fast punkt på p-mødet Sende besvarelsen af sted på e-learning Får vi arbejdet med den nye metode Kan vi ændre på problematikken for det enkelte barn, ved at vi ændre på vores adfærd Kan vi ændre på kontekst Evaluering: Vi modtog undervisningen og gik på næste møde i gang med at vælge en problematik, som vi skulle belyse ud fra LP-modellen. Vi valgte en gruppe piger, der tissede i bukserne efter at have været renlige. Vi arbejde efter modellen med problemformulering, opretholdende faktorer osv. samt undersøgelse af problemformuleringen og udarbejdelse af handleplan, til retning af handleplan, flere gange. Vi gennemgik de første 3 lektioner på e-learning. Den første problematik, vi havde valgt at arbejde med, endte vellykket. Vi fik ændret på konteksten og vores egen adfærd. Vi har del-evalueret flere gange i forløbet med spørgsmålet om, hvad hver enkelt har lært. Vi kan ikke sige, at vi har implementeret metoden som nyt arbejdsredskab, men at vi er i gang med en proces. Det ene forløb, som vi har været igennem, viser at det tager meget langt tid i starten, men at tingene kan lykkes. Vi arbejder videre og håber stadig at få implementeret metoden. 12

14 Egebjerg børnehave Sammenhæng: Vi er en børnehave pt. normeret til 28 børn i alderen fra 2 til 6 år. Vi er 4 fastansatte på 35 timer pr. uge i en åbningstid på 10 timer pr. dag. Vi blev administrativt sammenlagt med Egebjerg Skole i januar 2011, og i starten af 2013 blev det besluttet, at vi fysisk skulle flytte børnehaven over på skolen. Foråret og sommeren 2013 var nogle turbulente måneder, hvor vi skulle have den pædagogiske dagligdag til at fungere, samtidig med at flytteplanerne ændrede sig og trak ud. Da lokalerne var klar, fik vi med forældrenes hjælp to børnefrie dage til at flytte samt indrette vores nye børnehave. Det lykkedes over al forventning takket være en kæmpe arbejdsindsats fra skolens pedeller og Tove ( Alt mulig ansat på skolen ). Personalets ægtefæller mødte også op og gav en hånd med. Nogle forældre havde været skeptiske i forhold til vores nye lokaler, men da vi åbnede vores nye børnehave d. 30/9 2013, fik vi kun positive meldinger fra forældrene, og børnene indtog straks stedet. Der er stadig flere ting vedr. de fysiske rammer, der skal færdiggøres. Desuden kan samarbejdet mellem børnehave og SFO om brugen af personaleressourcer stadig forbedres, således at vi opnår en synergieffekt, vi ikke har i dag. Vi får stadig flere og flere indmeldte børn. Pt. er vi oppe på 34 børn og fra d. 1/ lander vi på 37 børn. Her vil vi gerne rette en stor tak til Egebjerg Bylaug, som gør et stort arbejde ved at sætte Egebjerg på verdenskortet via nettet. En del af børnefamilierne er tilflyttere fra bl.a. Københavnsområdet - det er bare dejligt. Men vi får også til stadighed at vide, at vi er en god og aktiv børnehavehave, hvor børn og forældre er trygge, og hvor der sker noget. Sammenlægningen med børnehave - skole - SFO og juniorklub, har tidsmæssigt hjulpet forældre med børn i forskellige aldre i forhold til aflevering og afhentning af deres børn. Endnu en gevinst, vi dagligt oplever, er et øget nærvær og fællesskab på tværs af alder. SFO børnene har i den grad udvist et stort omsorgsgen for børnehavebørnene. Vi har også en del planlagte aktiviteter med skole og SFO. Vores ældste børn deltager bl.a. i natur- og tekniklektioner med 0. kl. og 1. kl. At vi er flere voksne på samme sted med forskellig baggrund og uddannelse åbner mulighed for et lærerigt og iderigt forum, hvor vi kan gøre brug af den enkeltes kompetencer og interesser til gavn for vores børn og elever. 13

15 Et Eksemplarisk pædagogisk forløb - At tage ansvar og være en aktiv del at det lokale fællesskab. I efterårs- og vintermånederne holder vi formiddagssamlinger i vores 2 børnegrupper: solgruppen er de yngste børn og månegruppen er de mellemste og ældste børn. I samlingerne foregår der mange forskellige aktiviteter, og mange emner tages op af både børn og voksne. I en samling i månegruppen blev der, efter en vandring i lokalområdet dagen før, talt om alt det affald, vi havde set på vores tur. Børnene syntes, det var grimt og ulækkert. Enden på debatten blev, at børnene foreslog, at vi skulle gøre byen pæn ved at samle affald og plante blomster. Der gik ikke lang tid fra ord til handling. Iført gummihandsker - affaldssække og en skraldesang komponeret af en forælder, drog børnehaven ud på deres mission ren by. Solgruppen opererede i nærområdet og månegruppen tog sig af ydreområderne. Der blev samarbejdet i små teams med 1 sækkeholder og 3 samlere. At børn har øje for detaljer blev virkelig tydeliggjort. Alt fra plastikemballage til cigaretskodder blev samlet op, og med små skovle blev de ulækre hundelorte fjernet. Børnene udviste et stort engagement, men der var også rigeligt af affald til alle desværre. Vores rengøringsprojekt startede kort efter den første efterårsstorm, hvor valgplakater prydede lygtepælene. Da månegruppen på deres vej mod forsamlingshuset kiggede ud over marken, spottede de en plakat der lå på jorden. Det viste sig at være Thomas Adelskov, der lå i mulden. Det gav anledning til en snak om vores kommune hvem der bestemmer hvad en borgmester er osv. Vi fik rejst vores borgmester og sat ham pænt på plads. Næste skridt var beplantning. Bylauget havde i et by-forskønnelsesprojekt bl.a. lavet et flot stengærde og en lille park ved indfartsvejen til Egebjerg. Der var plantet lidt i stengærdet, men børnene syntes, der manglede farver. Vi havde ikke penge i vores budget til at købe planter, men her kom Dagli Brugsen os til hjælp. Vi fik en hel bakkevogn med lidt trætte planter foræret, og så gik vi igen i gang. Vi blev hilst med glæde og fik ros for vores indsats af mange forbigående lokalbeboere. Vi fik postkort og gaver i form af frugt m.m. Men her sluttede vores projekt ikke. Julen nærmede sig, så vi besluttede at ønske glædelig jul til beboere og andre der kørte igennem Egebjerg. Vi ville sætte røde hjerter på lygtepælene, men vi manglede penge til finerplader og hjælp til at skære hjerterne ud. Vi skrev på vores whiteboard-tavle til forældrene om vores idé, og om der var nogle der ville hjælpe os. Der gik ikke lang tid, så havde vi både plader og 2 mandlige forældre, der ville komme og skære hjerterne ud. Det tog en eftermiddag, hvor børnene nøje fulgte arbejdet og fik lov til at være aktivt med til at save. Næste formiddag blev hjerterne malet af børnene, og så var vi klar til endnu en byvandring. Der er faktisk mange lygtepæle i Egebjerg, så også her fik vi assistance fra forældre til ophængning. Igen blev vi mødt af smil og glade kommentarer på vores rute. Projektet endte med en gentagelse af vores tiltag året før: at tænde lysene på et stort juletræ opsat ved forsamlingshuset. Den støbte fod til juletræet havde Finn murer (ja det kaldes han i folkemunde) sponsoreret juletræet fik vi fra et forældrepar og lyskæderne og strøm blev doneret af forsamlingshuset, der også sørgede for æbleskiver saft og gløgg samt en 14

16 sækkepibespiller der kunne høres i hele byen og omegn. Der var omkring 75 børn og voksne der efter lystændingen indtog forsamlingshuset til hygge og snak og med musik fra en guitar og sang-duo arrangeret af en forælder fra børnehaven. Vores pædagog Lone var primus-motor på projektet, men uden engagement og medvirken fra den øvrige personalegruppe, forældre, bylaug og borgere kunne et sådan projekt ikke have ladet sig gøre. Mål: At styrke de gode værdier: Ansvar fællesskab samarbejde sammenhold at kunne gøre en forskel skabe glæde for sig selv og andre. At inddrage og give forældrene indsigt i det pædagogiske arbejde i børnehaven. Være synlige i lokalområdet og gøre en forskel her Hvorfor dette mål: Tiltag: Tegn: For at vise, at de mindre samfund har nogle værdier, som vi skal værne om og videreudvikle. Være en aktiv del af lokalsamfundet i samarbejde med forældre og borgere. Tiltrække flere børnefamilier til vores dejlige, trygge og aktive område. Indsamling af affald Samtaler om, hvad affald er, og hvad forurening er Inddragelse af forældre give dem konkrete opgaver, som de hjælper med Modtage hjælp fra lokalsamfundet og give tilbage til lokalsamfundet At børnene viser interesse for og taler om forurening og affald At børnene tager medansvar for deres nærmiljø og ikke smider affald på jorden At forældrene bakker op om projektet At lokalsamfundet udviser positiv interesse for projektet At børnene udviser glæde ved projektet og ved deres by Evaluering: Vi fik mange glade henvendelser fra forældre og borgere, og når vi går ture i vores by og omegn, er børnene stadig meget opmærksomme på, om der ligger affald, hvor vi færdes. De spørger selv, om vi ikke skal gøre byen ren igen, hvilket vi selvfølgelig skal. 15

17 Vores erfaring har lært os, at pædagogiske forløb lykkes, når vi tager udgangspunkt i børnenes interesser og følger op på disse. Fremtidige indsatsområder: Vores næste projekt er, at vi i samarbejde med billedkunstlæreren og en klasse skal udsmykke skolens aula. Vi har allerede erfaringer med kunstprojekter. Børnene har fx lige kreeret 4 flotte malerier til omklædningsrummene på skolen. Vi har tidligere afholdt kunstudstillinger i forsamlingshuset og på skolen. Overleveringen af vores kommende SFO børn er i gang. Sammen med pædagog fra børnehaven og pædagog fra SFO, som skal modtage dem, er der lagt planer for udflugter m.m. så pædagogen fra SFO kan lære børnene at kende. Med vores beliggenhed på skolen må vi sige, at overgangen fra børnehave til skole ikke bliver svær for vores børn og forældre, for vi omgås hinanden dagligt og børnene glæder sig. Opbygning af sanse- og energilegeplads, da Egebjerg Skole har Energicenteret i skolegården. 16

18 Rørvigrødderne Sammenhæng Rørvigrødderne er et integreret dagtilbud med en normering på 30 enheder. Vi er beliggende midt i en skøn natur med vand til alle sider, og i vores have/legeplads er der klatretræer, frugttræer og bærbuske. Rørvigrøddernes åbningstid er fra kl. 6:30 til 16:30. Medarbejdere: En dagtilbudsleder som samtidig fungerer som pædagogisk leder En stedfortræder To pædagoger En pædagogisk assistent En pædagogisk medhjælper En seniormedarbejder som pædagogisk medhjælper Vi modtager pædagogstuderende fra seminariet, samt PA elever. I det efterfølgende beskrives tre pædagogiske forløb ud fra SMTTE-modellen. Overskrift på disse er: På rundtur i læreplanen Krop og kost Danseevent På Rundtur i Læreplanen. Mål: Tiltag: Familiearrangement med aktiv deltagelse i læreplanens-temaerne, og samtidig skal familierne opleve Rørvigrøddernes pædagogfaglige tiltag. At lave god PR for institutionen Vi arrangerer årligt et større familiearrangement, og i 2013 valgte vi at holde en stor høstfest med temaet På Rundtur i Læreplanen. 17

19 Vi valgte temaet, fordi vi gerne ville udbrede en større viden om de enkelte læreplanstemaer til forældregruppen. Vi ønskede at visualisere temaernes indhold og værdi, således at kunne give større mulighed for at se, mærke og forstå, hvad de seks læreplanstemaer kan indeholde. Børnene havde været på indkøb og købt økologiske grøntsager, hvor de snittede og hakkede, og gjorde klar til om aftenen, hvor forretten til bespisningen var økologisk grønsagssuppe over bål. Vi har prioriteret disse forløb set ud fra at give forældrene et konkret billede på, hvad læreplanstemaerne er for en størrelse i praksis, samt hvad de kan bestå af, og hvordan de udfoldes. De seks temaer blev konkretiseret ved: Tegn: Sprog: en gruppe legede skibet er ladet med dialogisk læsning, en gruppe skibet er ladet med imellem høballerne. Kulturelle udtryksformer: Udklædningssække til underholdning med eventyr under spisningen Sociale kompetencer: Rebgang med bind for øjnene og en forælder eller et barn lader sig føre rundt langs rebet Krop og bevægelse: Børnene var på havnen for at samle sten til denne post. Disse blev malet med guld, og skulle benyttes som penge. Her bestod opgaverne, (der var to) i at finde skattepengene i sandkassen, samt legen jorden er giftig Naturfænomener: Her var der lavet en flot planche, hvor man skulle finde et dyr à la Find Holger. Personlig udvikling: Her var lavet en quiz med personlige spørgsmål, - hvilke farve øjne har hver især, tæl hvor mange som har eksempelvis blå, hvilken hårfarve har man, hvor mange har brunt, rødt, hvidt osv. Tæl hvor mange personer der i quizzen, stil på række, tæl igen osv. At forældrene får et samlet billede på, hvad læreplanstemaerne kan give af samarbejde, oplevelser, læring og relationer for deres børn, samt i det hele taget give en større forståelse af, hvordan arbejdet med temaerne kan udfoldes. At børnene fik mulighed for at være med til at vise deres mor og far, hvad læreplan kan bestå af. Evaluering: Efterfølgende har vi set tegn på, at forældrene har fået et større indblik i og forståelse for, hvad læreplanstemaerne kan indeholde. Der har været ovenud positive tilkendegivelser på Høstfesten med temaet På Rundtur i Læreplanen, og samtidig har der været positive tilkendegivelser på hele det visuelle set-up i haven/legepladsen, hvor høballer, bålmad og grill var i brug. 18

20 I selve evalueringsprocessen har vi som ansatte drøftet indholdet og haft observeret på de tegn og positive tilbagemeldinger, som forældregruppen har givet os. Vi havde igennem hele arrangementet taget masser af billeder som dokumentation, som efterfølgende blev hængt op i hele institutionen, og man har her kunnet se sig selv i aktion. Billederne med tekst har desuden været på kommunens hjemmeside samt i lokalaviser. Den samlede vurdering er, at vores mål blev opfyldt for forældrene. Det viste sig samtidig, at der opstod en sidegevinst for forældrene, da de fik øje på hinanden med nye øjne, og nye relationer blev skabt. Der viste sig ligeledes en form for stolthed af at være en del af Rørvigrødderne, som ikke er oplevet tidligere. Krop og kost Mål: Tiltag: Fordybelse i krop og kostens betydning Krop og Kost i børnehavegruppen: Som en glidende overgang fra På Rundtur i Læreplanen, tog vi fat på temaet Krop og Kost. Børnene havde i forvejen og tidligere vist tegn på stor interesse for at lave mad, finde ud af indholdet med vitaminer, er det sundt eller usundt, - samt hvad kroppens indre består af. Kost: Børnene startede med at klippe i ugeblade. Her skulle de finde alt det sunde mad som de kunne, og lave en madpakkeplanche til sig selv. Alle billeder af mad satte de så på hver deres planche, som de fik med hjem. Første dag: Alle børn tog af sted til købmanden i Rørvig, for at købe masser af grøntsager og frugt med henblik på at lave en gulerodssalat med rosiner, nødder og cremefraiche. Så blev der snittet, hakket, revet og dækket et fint fællesbord. Anden dag: Her bestod det af at presse appelsiner, æbler, gulerødder, rødbeder og ananas. Der blev presset to slags, den ene med farverne stærk gul/orange, den anden stærk rød. Alle smagte på det, og der blev spist op. Krop: Vi havde til formålet lånt en torso, hvor alle organer blev gennemgået, set og følt på. Talt om hvordan hjernen ser ud, hvad kraniet består af. Hjerteslag blev målt på hvert enkelt barn, forklaret og fortalt om, hvad det gør godt for og hvorfor. Derefter blev alle børns højde målt og sammenlagt. Blodet i kroppen, og vigtigheden af, at der er blod inden i os alle m.m. Børnene sluttede temaet af med at tegne kroppen, som blev hængt op på deres stue. 19

21 Tegn: At børnene fik en læring om, hvad deres krop består af, og få en god oplevelse med det, hvor det ikke så meget handlede om den helt store anatomi, men en forståelse ud fra deres aldersniveau. At føle, se og samtale omkring oplevelserne, både omkring hvad vi spiser som er sundt, hvordan det kan se ud, og selv være en del af handlingen, og med hensyn til kroppen, at se, og føle sig frem til en forståelse af, hvad der findes inden under huden. At børnene var trygge ved temaet, og var motiverede. Evaluering: Evalueringsprocessen bestod af gennemgang af børnenes tegninger om kroppen. Vise til hinanden, hvad man havde tegnet, og til sidst samtale om hele processen. Den samlede vurdering landede på, at børnene var trygge, fik en læring og kunne udtrykke sig kulturelt om temaet. Sidegevinsten var her, at nye relationer mellem børnene blev dannet. Danseevent Mål: Med baggrund i vores vision om at udvikle os til børnekulturhus, ønsker vi at fokusere på kulturelle udtryksformer i hverdagen, herunder dans. Vi ønsker mere dans i hverdagen, som en del af børnenes udtryk. Vi ønsker at vise børnene, at man kan udtrykke sig gennem dans, og at alle kan danse. Tiltag: Børnehavegruppe deltager i en danseworkshop og vuggestuen ser danseteater på Odsherred Teatercenter. Fremvise egen dans på vores amfi-scene til Børnekulturfestivallen. Vi ønsker at tiltaget skal integreres i hverdagen og ikke afgrænses til en kort periode. I hverdagen lytter vi til musik. Der er indrettet et danserum, hvor børnene på eget initiativ kan høre musik og danse. Det er også her vi kan lege til musik, stopdans, stoledans eller man kan indøve en danseserie. Vuggestuen skal på Odsherred Teatercenter og se danseteater, hvorefter der må røres ved rekvisitterne og danses på scenen. Børnehaven skal deltage i en danseworkshop i Rørvig hallen, hvor der arbejdes med udtryk og indtryk. 20

22 Tegn: Der inviteres en danselærer ind i huset som skal undervise og inspirere børn og voksne til at fremvise noget dans til årets børnekulturfestival (juni 2014). Kort fortalt, ønsker vi at arbejde med forskellige udtryksformer, da vi ved at mennesker har præferencer for at udtrykke sig forskelligt. Nogle er bedst nonverbalt, gennem billedkunst, eller ved at bruge kroppen. Nogle foretrækker at bruge sproget gennem sang, digte eller fortællekunst. Dette ønsker vi at have fokus på, og vores første skridt er taget mod dansens udtryksmuligheder og forskelligheder. Vi vil lægge mærke til tegn på, om børnene udtrykker sig mere via deres kropssprog, når dansen bliver en del af hverdagen. Vi kommer aldrig helt i mål med dette projekt, da det vil udvikle sig kontinuerligt, men vi vil anse projektet som godt begyndt, når børnene selv udtrykker ønske om at danse, og når vores danserum bliver benyttet dagligt. Vi vil observere de to enkelte events (danseworkshop/-teater) indtryk på børnene, hvad sker der i nuet og hvilke indtryk og indflydelse det har haft. Evaluering: Da dette er en langstrakt proces, som ikke afsluttes, er det et fast punkt på dagordenen til personalemødet. Her drøftes oplevelser og udviklingsmuligheder, for at sikre at processen ikke går i stå. På børnehavens danseworkshop observerede vi stort engagement og indlevelse i dansen og arbejdet omkring udtryk. Her blev danset en lasagne, en ked-af-det -dans, en glad-dans osv. Efterfølgende hjemme i børnehaven blev der talt om, hvilke indtryk det havde gjort på børnene. Flere børn dansede de samme udtryk de efterfølgende dage på eget initiativ. Vuggestuens udflugt til Odsherred Teatercenter, var også en stor succes. Bare det at komme til et nyt sted er jo en oplevelse for de 0-2-årige. Vi deltog sammen med flere dagplejere, så her var også andre børn og voksne tilstede. Danseteateret var opbygget af forskellige farver og former, som kunne sættes sammen og skilles ad igen. Børnene har efterfølgende ikke udtrykt sig omkring dansen i sin form, men haft fokus på bevægelsen, former og farver. Vi havde forventet, at de professionelles engagement og dygtighed ville gøre indtryk på børnene, og at dette ville komme til udtryk de efterfølgende dage. Vi forventede også, at børnene ville give sig tid til at se på hinanden, for at gætte hvad der blev forsøgt udtrykt gennem dansen. Dette havde en afsmittende virkning i forhold til børnenes konfliktløsning efterfølgende. Specielt de børn, der har sprogvanskeligheder, profiterede her. Specielt børnehavegruppen er meget inspireret af (vores gæt) ældre søskende, tv etc., hvor de ser og hører dans og musik, flere af drengene breaker, hvilket er en genre, vi endnu ikke har arbejdet med i børnehaven. Vi oplever at drengene anerkender hinanden (du er sej, stor, dygtig) gennem dansen. Pigerne har leget bal og danset en del vals, hvilket vi heller ikke har berørt som genre. Vi arbejder fortsat med dansen som udtryksform, og er blevet bekræftet i at det giver en anden dynamik, når professionelle kunstnere er medaktører, men at det først giver rigtig god mening, når børnene bliver en del at processen, og ikke blot er tilskuere. 21

23 I foråret 2014 og frem mod sommeren, sætter vi sidste skib i søen med hensyn til dans. Vi har indbudt en danselærer til at undervise og inspirere børn og voksne til at udforme vores egen dans som kan fremvises til Børnekulturfestivallen 13. juni I nærmeste fremtid vil vi søsætte endnu en proces, med fokus på en anden udtryksform. Hvilken er endnu ikke besluttet. 22

24 Bevægelseshaven Bevægelseshaven er en 0-6-års-institution beliggende i det sydlige Odsherred i Hørve. Vi er normeret til 130 børneenheder fordelt med 20 vuggestuebørn og 90 børnehavebørn, hvoraf de 5 pladser er mildt specialiserede pladser, beregnet til børn med særlige behov. Bevægelseshaven har til huse i 3 huse på to matrikler. Vi arbejder blandt andet med barnets omverdensbevidsthed, og derfor har vi valgt at dele børnene på følgende måde; i et 0 til 3 års hus, i et 4 års hus og i et 5 års hus. Børnene er inddelt i aldersopdelte grupper med pædagogisk personale, som følger barnet og familien gennem tiden i Bevægelseshaven. I løbet af barnets tid i Bevægelseshaven er alle læreplanstemaer i spil. Men i vuggestuegruppen og 3-års gruppen, er sprog, krop og bevægelse de temaer, der er mest fokus på. I 4-års-gruppen er det barnets alsidige personlige udvikling og sociale kompetencer, der sættes mest lys på. I 5- års-gruppen er det kulturelle udtryksformer og værdier og naturfænomener, der er i spil. Inden for hver aldersgruppe vil alle andre læreplanstemaer også berøres, men vi har valgt at arbejde fokuseret med udvalgte temaer på forskellige tidspunkter. Bevægelseshaven har åben fra alle dage undtagen fredag hvor vi åbner fra Vi åbner og lukker samlet i Fortohuset. I Bevægelseshaven er ansat 10 pædagoger, 1 pædagogisk ass. 5 pædagogmedhjælpere. 1 2 pædagogstuderende 1 pæd. leder og 1 dagtilbudsleder. Vi har hos os valgt at hver gruppes pædagoger har beskrevet et forløb i forbindelse med vore projekter. Vuggestuen og 3-årsgruppen har beskrevet et forløb med overskriften: Projekt natur og udeliv. Vuggestuen i Bevægelseshaven 2013 Sammenhæng: Mål: Det er sundt at opholde sig ude i naturen. Det vil vi gøre noget mere. Vi har gode forhold på vores legepladser og i nærmiljøet, og i 2013 valgte vi den fælles overskrift på projektet: Natur og udeliv for at skabe et større fokus på udelivets mange muligheder, for dermed at vække børn og voksnes interesse for flere udendørs aktiviteter. At give børn øget kendskab og indsigt i naturen. I vuggestuen har vi overordnet fokus på temaerne krop og bevægelse og sprog. Det var målet at sammenkoble disse temaer med natur og udeliv. At give børnene mulighed for at fordybe sig og udfordre deres nysgerrighed. 23

25 Læreplanstema: Krop og bevægelse: Mål: Børnene opholdt sig ude og blev præcenteret for forskelligt terræn, underlag, motoriske udfordringer i form af bakker og ujævnheder. Sanseoplevelser og sansemotoriske udfordringer var også en del af målet. Læreplanstema sprog: Mål: Tiltag: Tegn: Sprogligt var målet at sætte ord på alt hvad projektet indeholdt. Alle ord der handler om noget i naturen, indeholder andre ord end sproget i den almindelige hverdag i vuggestuen. Ord vedrørende dyr, insekter, krible-krable, planteriget. Forholdsord. Vi plantede, såede, vandede, så ting gro, høstede, tilberedte mad og spiste. Forskelligheden bestod i de forskellige afgrøder. Der var bl.a. kartofler under jorden, ærter over jorden. Jordbær og tomater der var røde. Der var krydderurter, der duftede. Der var bøgeblade i hækken og skvalderkål ad libitum. Børnene fik nogle planter med hjem, som var sået i vuggestuen. Dermed blev hele familien inddraget. Alle var på ture til Havehuset, hvor der er meget natur, og mange muligheder for at finde biller, larver, orme m.v. Vi havde en uge, hvor vi lavede mad hver dag. Her var vi med til at finde det, vi skulle spise - både i naturen og på en tur til Lammefjordens Spisekammer, hvor vi så og fik mange forskellige grøntsager. Børnene var med til at tilberede grøntsagerne. Vi talte om, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise i naturen. Vi lavede naturbilleder, hvor vi malede med forskellige planter Børnene rettede deres opmærksomhed mod natur i stedet for legetøj. Børnene viste interesse for det, vi arbejdede med, og viste det frem til forældre eller andre der kom. 24

26 De blev bevidste om, hvad de måtte spise, og hyggede sig med at smage på det forskellige De var meget optagede af at finde smådyr. De fik kendskab til flere ord. Børnene har mod på at gå på bakkerne og kan bevæge sig på ujævnt terræn. Evaluering: Vi har evalueret efter SMTTE-modellen på et procesmøde. Vi var meget glade for det, vi havde opnået i projektet, og vi synes, at børnene havde fået meget ud af de tiltag, vi gjorde. Indianerne kommer! - På Brumbassestuen. Bevægelseshavens Efterårsprojekt

27 Sammenhæng: Vi har sat 2 uger af til efterårsprojektet. Vi har valgt emnet indianer, fordi alle børnehavens aldersgrupper kan finde en vinkel at udforske det på, og alle læreplanstemaerne kan øves. Vi har på Brumbassestuen 28 børn i 4-5 års alderen, og vi har fokus på at udvikle følgende to læreplanstemaer: Sociale kompetencer. Evnen til at fungere i en gruppe og samtidig bevare sin egen identitet og integritet. Barnets alsidige personlige udvikling. At kunne mærke sig selv og være en aktiv medskaber af fællesskabet. Når børnene fordyber sig i legen og går i flow, opstår der nye interesser og nye relationer, og nye færdigheder indøves. Mål: Det er vores mål med temaet, at bibringe oplevelser: Tiltag: - Der giver børnene kendskab til en kultur, der gennem tiden har inspireret til gode lege. - Hvor der dannes nye relationer. - Hvor der benyttes nye sproglige begreber. - Hvor børnene får en større fornemmelse af sig selv i forhold til andre. - Hvor børnene undres, begejstres og deltager aktivt i legen samt med nye tanker og ideer. Til frugt-samlingerne om eftermiddagen læser vi historier om indianere. Vi fortæller, så børnene får indsigt i hvordan indianerne boede, hvad de spiste, hvordan de gik på jagt, lavede tøj og smykker o.a. Børnene vælger sig et indianernavn. - Vores børnegruppe får malet krigsmaling hver morgen og får hovedprydelse og indianerdragt på, som de selv har lavet. - Vi mødes med de andre indianerstammer ved Totempælen, og hylder naturen med sang og dans til tromme-lyde. Derefter går vi hver til sit og formiddagene går med: - At bygge en tipi. - Lave smykker af læder og hyldegrene som bliver lavet til perler. - Lave Tomahawk. - Lave drømmefangere. 26

28 - Tage på fisketur i Havnsø. - Danse regndans, men mest soldans. - Stege indianer mad på bål, fisk, majs, fladbrød med urter, vi har fundet på legepladsen. - Laver bue og pile. - Lister rundt på legepladsen, på opdagelse efter: Andre indianerstammer, små dyr, lyde, og vi hvisker og signalerer til hinanden, når vi har opdaget noget spændende. - Laver styrkeprøver: hvor langt kan vi skyde pilen, hvor langt kan vi kaste grenen, kan vi ramme træstubben? - Spiser madpakke i tipien, mens vi fortæller hinanden hvad vi har oplevet, og hvad vi kunne tænke os at prøve. - Vi afslutter projektet med forældrekaffe og udstilling af alle vores fine ting. Hyldemor - Hyldemor med forlov, må vi tage en bid af din skov! Tegn: For at sikre at udviklingen er på rette vej, holder vi øje med: - At vi har inspireret til nye lege. - At der dannes nye relationer mellem børnene, skabt af nye interesser. - At der opstår fordybelse og flow i legene. - At børnene fortæller begejstret om dagens oplevelser. - At vi hører nye ord. - At nogle børn har ændret adfærd. 27

29 Evaluering: Vi Har haft to meget spændende uger, hvor børnene har været Løbende Antilope og Hoppende Hest i Sortefjers-Stammen. De har gennem legen bearbejdet den nye viden og forstået og videreudviklet oplevelserne. Der har været fordybelse og flow, der er dannet nye relationer og opstået nye interesser, det har stor betydning for børnenes personligheds- og identitetsdannelse. De voksne har både ført an og stået på sidelinjen. Vi har hjulpet med at sætte ord på det, børnene har følt og oplevet. Og vi har hjulpet med ideer og spurgt ind til og kommet med handlingsforslag. Ny viden har bundfældet sig gennem legene, hvor børnene har spejlet sig i og imiteret de voksne og hinanden. Vi har været omkring alle 6 læreplanstemaer, men har holdt fokus på børnenes sociale kompetencer bl.a. gennem samarbejde, fælleslege, forhandlinger, været sammen med alle børnene på tværs af aldersgrupperne og været i små grupper. Vi har desuden arbejdet med børnenes alsidige personlige udvikling: Med rollelege, medinddragelse, samtaler. Det har været sjovt, og det har været hårdt. Vi kan se bagefter at vi skulle have ændret lidt på personales mødetider, når vi samles om Totempælen kl. 9.00, så er det vigtig at alle er mødt ind og kan give en hånd med at male ansigter, og få børnene gjort klar og sat i stemning til at gå på dagens nye indianer eventyr. Nogle børn møder ind med helt andre tanker, og det skal der også være plads og tid til. 28

30 29

31 Førskole projekt Sammenhæng: I Bevægelseshaven har vi på 3. år projekt "Det blomstrer i forhaven". Det betyder, at de børn, som starter i skole til sommer, har førskole-projekt 2 gange om ugen i samarbejde med Vallekilde Hørve skole. Må:l - at børnene får en oplevelse af, hvad det vil sige at gå i skole. - at børnene møder deres kommende børnehave og klasselære. - at børnene bliver præsenteret for forskellige emner og arbejdsmetoder, de kommer til at opleve i skolen. - at børnene oplever lærer-/elevrollen - at lærere og pædagoger samarbejder om arbejdet med førskoleprojektet. Tiltag: - planlægningsmøde mellem lærer og pædagoger inden start. - hver mandag kommer Tina, som er børnenes kommende klasselærer. - hver onsdag kommer Lars, som bliver børnenes børnehaveklasselærer. - hver gang begynder med børnemøde på gulvet i tegnestuen. - om mandagen har vi planlagt en masse forskellige emner, som vi gerne ville arbejde med. - Koncentrations- og samarbejdslege - bogstaver: Klippe og bage forbogstaver - alfabetsang - engelsk: tegnefilm, ord, farver, sange, tal, korte sætninger - matematik: former og tal - børneskrivning, hvor man skriver de bogstaver man kan Onsdagen med Lars har også haft forskellige emner. - Trin for trin - indianerprojekt hvor Lars fortæller om sin tur til junglen i Sydamerika og mødet med indianere. - portrætter, Lars har fortalt om ansigtsopbygning. - efter vinterferien går børnene hen på skolen for at mødes med Lars. - generelt samvær og samtale med børnene på deres præmisser uden for børnemødetiden. Tegn Så snart børnene får øje på Tina eller Lars kommer de løbende igennem huset og fortæller til alle de møder, at nu er læreren kommet. Børnene har taget rigtig godt imod Tina og Lars, de vil gerne have dem med spil eller ved tegnebordet. 30

32 Når de voksne kalder til børnemøde, kommer alle børn med det samme til stuen og sætter sig på deres anviste pladser. De har godt styr på reglerne for, hvordan vi er, når vi holder børnemøde fx at alle er stille, når der er en der taler, vi kigger på den der taler, og vi rækker hånden op, når vi vil sige noget. Denne situation minder om den, de vil møde på skolen, når klokken ringer ind fra frikvarter. Her er man er nødt til at omstille sig til noget andet. Børnemøderne er ofte begyndt med en leg eller en sang. Børnene er blevet præsenteret for nogle nye lege og sange, som de tit efterlyser ved frugtsamlingen. Bl.a. menneske-vendespil, hvor hvert barn udgør en brik i spillet. Børnene er vilde med den. Engelske sange der også et hit hos børnene, og vi hører indimellem, at børnene synger dem for sig selv og hinanden. Børnene er rigtig nysgerrige, og de suger til sig så snart de bliver præsenteret for noget nyt. Flere af dem lærer fx andre engelske ord fra deres forældre eller ældre søskende, som de gerne vil dele med de andre ved børnemøderne. Børnene er glade for at komme over på skolen. De har fået en mappe med opgaver, som de arbejder med sammen med Lars. De lærer, hvordan man bruger Smartboard i undervisningen og får en fornemmelse af, hvad det betyder at være i klasselokalet og lytte til klasselæreren. De fortæller om deres oplevelser og tanker om skolen, både på vejen frem og tilbage, men også til de voksne som ikke har været med. Evaluering Vi er rigtig glade for førskoleprojektet. Der har været et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger, og vi har på skift haft lege og forskellige aktiviteter med til børnemøderne. Vi er helt sikre på, at det har været godt for børnene, at Tina og Lars er kommet i børnehaven i året op til skolestart. Det giver ro til børnene, at de kender den lærer de kommer til at møde den første dag, samt at de har været ovre på skolen sammen med Lars siden vinterferien. Vi har givet børnene små smagsprøver på, hvad man skal lære i skolen, og de glæder sig rigtig meget til de skal af sted. Vi tror på at førskoleprojektet ruster dem til at få en god skolestart. 31