1.0 Indledende betragtninger opgavemotivation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1.0 Indledende betragtninger opgavemotivation"

Transkript

1 1.0 Indledende betragtninger opgavemotivation Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd 1 Denne poetiske formulering fra teologen K.E. Løgstrup i 1956 betoner et afhængighedsforhold mellem mennesker, som indikerer, at ens opførsel overfor medmennesket er fundamentalt for individets udvikling. Løgstrups etiske fordring udfordres i det senmoderne samfund hvor doping, racisme, vold og psykisk terror nærmest er blevet en naturlig del af sportsverdenen. Diverse sportsidolers lidet flatterende opførsel bliver nøje studeret og kopieret af eleverne i folkeskolen, som ofte vil tage ved lære af idolernes måde at agere på. Således var jeg chokeret efter introduktionspraktikken, hvor jeg observerede undervisningen i både indskolingen og udskolingen. Udover snyderi, skråt op-tegn, tilsvininger og konflikter af fysisk og verbal karakter, hoverede nogle elever så kraftigt, at det medførte både gråd og slagsmål. Den enkelte elevs promovering af sig selv i forbindelse med idrætsaktiviteterne var specielt slående i de mindre klasser, hvor eleverne konstant konkurrerede om at være den bedste i hver enkelt aktivitet. Grunden til denne opførsel skal i første omgang være usagt, men opførslen overfor klassekammeraterne i idrætsundervisningen åbner op for et pædagogisk spændingsfelt, som en kommende folkeskolelærer må være bevidst om. Brug af alle kneb i forbindelse med konkurrencesituationer vil for nogen ses som alarmerende, hvorimod andre blot vil se dette som en naturlig opførsel i konkurrencer, hvor det handler om at vinde. På den ene side skal idrætsundervisningen gerne uddanne eleverne, så de udvikler færdigheder indenfor forskellige idrætsgrene. Elevernes fysiske formåen, fagligheden, er blevet sat i højsædet i de senere år, hvor der åbnes idrætsskoler med optagelsesprøver, og der arbejdes med eliteprojekter i kommunerne. Denne udvikling kan virke naturlig, hvis man kigger på samfundsudviklingen, der har budt på en subjektivering 2, som har gjort den enkelte elev til omdrejningspunkt i undervisningen. Folkeskolen står dog også for en anden dimension af menneskets udvikling, den dannelsesmæssige. I den forbindelse fremgår det i Folkeskoleloven, at folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati 3. Almendannelsen konkretiseres i Fælles Mål for Idræt, hvor man kan læse, at idrættens værdier vægtes på lige fod med den kropslige 1 Løgstrup, s.25 2 Ziehe, s.75 3 Folkeskoleloven, 1 stk.3 1

2 og idrætslige dannelse. Således står der i slutmålene for idræt, at Eleverne skal have tilegnet sig færdigheder og kundskaber, der sætter dem i stand til at forholde sig til idrættens idealer, først og fremmest fairplay og tolerance 4. På trods af, at begrebet fair play er et ældgammelt fænomen, fremkommer det både i forbindelse med handleforskrifter for forskellige sportsgrene og i de nyeste Fælles Mål for Idræt, hvilket må ses som en indikation på, at begrebet stadig har relevans flere steder i samfundet. Men hvad skal man egentlig bruge et begreb som fair play til, hvis det handler om at blive den bedste idrætsudøver? Selvom Fælles Mål fordrer, at idrætsundervisningen både medfører faglig og pædagogisk udvikling, kan mine førnævnte observationer tyde på, at dannelsesvisionen er nedprioriteret. Denne observation blev bekræftet i EVA-rapporten fra 2004, der var den første evaluering nogensinde af idrætsundervisningen i folkeskolen. Heri kan man læse, at De fleste idrætslærere arbejder med idrættens værdier integreret i den praktiske undervisning På trods af nogle læreres målrettede undervisning er det klare indtryk, at integrationen overordnet sker på en usystematisk og tilfældig måde 5. Det vil altså sige, at undersøgelsen peger på, at elevernes dannelse altid prioriteres sekundært i idrætsundervisningen, der udelukkende har fokus på oparbejdelsen af faglige færdigheder gennem aktiviteter. Jeg håber og tror, at denne problemstilling kan bidrage til udvikling af idrætslæreren i folkeskolen, da vedkommende både må stræbe efter at skabe elever der er fagligt dygtige, socialt velfungerende og kan tage ansvar for egen opførsel. Hvis EVA-rapporten stadig har ret i, at den dannelsesmæssige side altid er underlagt den praktiske undervisning, må der skrides til handling. Om man skal gå så vidt til at tage dannelsesaspektet ud af idrætsundervisningen, eller om der skal ske andre ændringer i Fælles Mål vil jeg undlade at kommentere på i opgaven, da det er op til højere instans. Dog er det vigtigt at have sig for øje, at vi er underlagt Fælles Mål fra 2009, der både foreskriver faglig og social dannelse af eleven. Derfor synes jeg det er interessant, og yderst relevant, at fokusere på det dannelsesmæssige aspekt i idrætsundervisningen, der umiddelbart ser ud til at være en overset dimension. 4 Fælles Mål, s.4 5 EVA, s.21 2

3 1.1 Problemformulering Som kommende idrætslærer er jeg særdeles interesseret i at skabe en undervisning, der udvikler eleverne socialt og fagligt. Derfor er jeg interesseret i at finde ud af: Hvordan kan fairplay-begrebet i idræt bidrage til dannelsesidealet i folkeskolen? 2.0 Metode og fremgangsmåde 2.1 Videnskabelig metode Til at søge svar på min problemformulering, har jeg valgt at benytte mig af den hermeneutiske videnskabsmetode. Den hermeneutiske metode tager udgangspunkt i en situation, som i mit tilfælde omhandler elevernes dårlige opførsel overfor hinanden. På baggrund af det kendskab, man har til situationer og praksis, kan man så fortolke og vurdere. Selve fortolkningen vil aldrig være endegyldig i den hermeneutiske metode, da man hele tiden fortolker ud fra et nyt ståsted. Desuden vil jeg arbejde indenfor den hermeneutiske cirkel, hvor jeg vil cirkulere mellem del og helhed 6. Denne arbejdsform, der konkret indebærer, at jeg bruger teori og empiri til at belyse helheden, skal gerne give et nuanceret billede af dannelsesidealet i idrætsundervisningen. Grunden til at jeg har valgt den hermeneutiske metode er, at jeg mener, at et komplekst begreb som dannelse skal ses i sammenhæng med omverdenen. Hvis jeg eksempelvis havde valgt den rationalistiske videnskabsmetode 7 ville teorierne skulle læses autonomt. Dette ville blandt andet medføre at mine observationer og empiri ville være ligegyldig, og at jeg ikke kunne tolke teorierne ud fra den tid, vi lever i. Derved ville det nuancerede billede af dannelsen muligvis gå tabt, og opgaven ville miste dens praksisrelevans, da den udelukkende ville indeholde teorier. 2.2 Fremgangsmåde og afgrænsning Jeg har valgt at begynde opgaven med en begrebsafklaring, der gerne skal give et indblik i begreberne dannelse og fair play, da jeg anser forståelsen af disse som værende grundlæggende for forståelsen af opgaven. For at understøtte opgaven, har jeg valgt at tage udgangspunkt i primærdata, hvor min egen empiriske undersøgelse og mine empiriske observationer fra praksis vil indgå sme 3

4 En indledende analyse af konkurrencebegrebet, samfundsudviklingen og forholdet mellem skolen og foreningen vil med udgangspunkt i fagdidaktiske teorier af Erik Juul og Claus Bøje, samt blandt andet pædagogiske tænkere som Per Schultz Jørgensen og Thomas Ziehe, give et indblik i de konkrete udfordringer, som idrætslæreren står over for i arbejdet med at optimere elevernes dannelsesproces. I det efterfølgende analyseafsnit, vil opgaven bevæge sig i spændingsfeltet mellem skolens ansvar for henholdsvis dannelse og uddannelse, hvor relevante fagdidaktiske og pædagogiske teorier samt modeller sættes i spil. Her vil jeg primært beskæftige mig med Wolfgang Klafki, Abraham Maslow og Helle Rønholt, da disse teoretikere betoner vigtigheden af både dannelsen og uddannelsen, og derved kan supplere hinanden i arbejdet med at opprioritere det dannelsesmæssige aspekt. Afslutningsvis vil en dybdegående diskussion og vurdering give et indblik i, hvordan fair playbegrebet forhåbentligt kan være med til at skabe en dannende idrætsundervisning. Arbejdet frem mod mulige handleforskrifter vil blive suppleret af Knud Illeris læringsteori, diverse temahæfter om fair play og modeller som idræts- og læringshjulet og handlekompetencemodellen. Selvom min undervisning i praktikken på forskellige måder tog udgangspunkt i fair play og elevernes dannelse, er det svært at forestille sig, at man får svar på, hvordan den bedste måde at undervise i og skabe social udvikling finder sted på. For at få et mere nuanceret og kvalificeret svar på, om man med fokus på fair play kan danne eleverne, kræves der væsentligt mere tid og flere forsøgsgrupper. Selv med en øget indsats, ville det svært at forestille sig, at man ville komme frem til et endegyldigt svar. Dog vil jeg i en vekselvirkning mellem teori og empiri forsøge at give et bud på, hvordan arbejdet med fair play kan være med til at højne dannelsesidealet i idræt. 3.0 Begrebsafklaring 3.1 Folkeskolens dannelsesideal Overordnet set kan man sige, at dannelsen betegner de almene kompetencer, som er ønskværdige, at et menneske besidder i et givet samfund. 8 Da samfundet konstant forandrer sig, vil folkeskolens dannelsesopgave også konstant være under forandring. Hvor man indtil 1900-tallet blev dannet gennem udenadslære og imitation, så er 8 Rønholt (1), s.42 4

5 situationen en anden i det senmoderne samfund, der er kendetegnet ved at man skal kunne og ville træffe valg. 9 Udover Faghæfte 47 fra 2009, der omhandler elevernes alsidige udvikling, kan der i Fælles Mål for Idræt også læses, at dannelsen spiller en vigtig rolle i nutidens enhedsskole: Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. 10. Dannelse er dog et komplekst område, hvor forskellige teoretikere, politikere og lærere gennem tiderne har givet utallige bud på, hvordan folkeskolen skal være med til at danne eleverne. I 1959 delte den tyske pædagog Wolfgang Klafki dannelsesteorierne op i de materiale dannelsesteorier, som har fokus på fagligheden, og de formale dannelsesteorier, som lægger vægt på elevernes udvikling. Klafkis bud på den optimale dannelse, der har hentet inspiration fra både Immanuel Kants og Jean-Jacques Rousseaus teorier, er den kategoriale dannelse, der indikerer at barnet både udvikles fagligt og socialt. 11 Sidenhen har flere tænkere bygget videre på Klafkis tanker, og givet et bud på, hvad dannelsen bør omfatte. Karsten Schnack, der ser dannelse i et demokratisk perspektiv, og Jan Tønnesvangs arbejde med tilværelseskompetencer er eksempler på nyere tænkere, der beskæftiger sig med dannelsen. Dog vælger jeg at give Helle Rønholts tanker om handlekompetence som dannelsesideal et par ord med på vejen, da modellen er tænkt specifikt i forbindelse med idrætsundervisningen. Dannelsesidealet, som man bør stræbe efter i idrætsundervisningen, er den almene handlekompetence, der fremkommer i arbejdet med henholdsvis kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Arbejdet med de faglige, personlige og sociale kompetencer bør altså vægtes ligeværdigt i idrætsundervisningen, hvis eleven skal udvikle den almene handlekompetence, som Helle Rønholt ser som et dannelsesideal. Denne form for dannelse, der kan overføres til Klafki, sigter mod selvbestemmelse og er en følge af et fællesskab. Helle Rønholts bud på indholdet i den sociale kompetence omfatter blandt andet forståelse, accept og vurdering af regler og normer, konfliktløsning, kommunikation, samvær, samarbejde og at føle sig solidarisk med andre 12. Hvis man skulle forsøge at koge disse egenskaber ned til ét ord, ville fair play måske være en mulighed. 9 Thyssen (1), s Fælles Mål for idræt, 1, Stk.3 11 Rønholt (1), s Rønholt (1), s.64 5

6 3.2 Fair play Historien bag Fair play er et yderst aktuelt begreb som bruges i mange sammenhænge, særligt i idrættens verden. Næsten alle idrættens institutioner og organisationer har i øjeblikket fokus på dette begreb. Grunden til den øgede fokus, er ifølge John Idorn, at en indsats for at få noget vedligeholdt tyder på, at det er noget der er ved at gå itu. 13 For at vide, hvad der er ved at gå i stykker, vil jeg prøve at skabe klarhed over, hvad der menes med det komplekse begreb. Selvom ordet fair play første gang fremkom i forbindelse med William Shakespeares værk King John i , blev ordet først rigtigt relevant i 1800-tallet. Begrebet har sit udspring i England, hvor det fremkom i forbindelse med industrialiseringen af sporten. John Idorn skriver, at regler, dommere og straffe blev nødvendige, da sporten ikke længere kun var for overklassen. Da idrætten blev en mulig vej ud af fattigdommen, blev resultaterne skubbet i forgrunden. Dette medførte både tilskuere, medier og penge, hvilket var en trussel mod idrættens idealer, som man ikke tidligere havde haft behov for at beskæftige sig med 15. Målet med denne stramning af reglerne var at sikre, at konkurrencerne blev gennemført på en fair måde, hvilket både skulle gavne deltagerne og de der væddede om resultatet. Fairplay-begrebet sættes ofte i forbindelse med franskmanden Pierre de Coubertin, der grundlagde de moderne Olympiske Lege i Coubertin nævner i mange sammenhænge vigtigheden af fair play, der blandt andet kan være med til at opretholde det interessante ved sport: If we do not play by the rules, we ruin the spirit of the game and it is impossible to play with destroyers of the game. Fair play, which is an essential and central part of successful involvement, promotion and development in both sport and life, can teach people tolerance and respect for others 16. Fair play er et ideal om, at det skal gå retfærdigt til, hvilket vil sige, at der konkurreres på lige vilkår med ens regler for alle, man respekterer dommerens afgørelser og opfører sig ordentligt overfor 13 Idorn, s Idorn, s

7 hinanden. Desuden handler fair play om at lære at acceptere nederlag, vinde med værdighed og om det ansvar, der følger med ved at være en del af et fællesskab. 17 Udover de skrevne regler i de forskellige konkurrencer, findes der også uskrevne regler. Disse kan være forskellige fra idrætsgren til idrætsgren, og kan i nogle tilfælde skabe splid, da ikke alle vælger at håndhæve disse Definitionen af fair play Mogens Kirkeby, Cand.scient. i Idræt, arbejder med tre forskellige fortolkninger af fair play: Den oprindelige fortolkning Fair er mere end at spille indenfor reglernes rammer. Det indeholder venskabelighed, at respektere andre og altid spille i den rette ånd. Den neutrale fortolkning Fairplay-grænsen er sammenfaldende med reglernes grænse. Hvis du følger spillets egne regler, er det fair play. Den vulgære fortolkning Fair play defineres ved antallet af overtrædelser af spillets regler. Den der overtræder reglerne mindst, er den, der udøver fair play. Af disse tre fortolkninger anbefaler Kirkeby, at man arbejder efter den oprindelige fortolkning, da han mener, at det drejer sig om at få udøverne til at tage et personligt ansvar, der rækker udover at følge spillets egne regler 18. Erik Juul nævner i den forbindelse, at et bevidst arbejde med fairplaybegrebet kan frembringe grin og forsøg på latterliggørelse, da nogle elever vil opfatte, at man ikke brænder efter at vinde, og at man ikke må juble ved scoring. Disse misforståelser medfører, at det er vigtigt at holde fast i, at det i idræt og konkurrence gælder om at yde sit ypperste, samtidig med at man overholder spillets regler, spiller i den rette ånd med respekt for modstanderen og kampen Lüders, s.4 18 Kirkeby, s.8 19 Juul (1), s.114 7

8 Ud fra informationerne om fair play står det hurtigt klart, at det hænger sammen med konkurrenceaspektet i idræt. Senere vil en analyse forsøge at koble konkurrence-begrebet med samfundsudviklingen, hvilket forhåbentligt kan være med til at give et indblik i, hvorfor fair play er på dagsordenen mange steder. 4.0 Empiri 4.1 Opfølgning på EVA-rapporten Dansk Evalueringsinstituts rapport om idræt i folkeskolen i 2004 viste tydeligt, at idrættens værdier var nedprioriteret i lærernes planlægning af undervisningen. Idrættens værdier indeholder det dannelsesmæssige aspekt, som går lige fra at forstå enkle regler i de mindre klasser til at kunne indgå i forpligtende fællesskaber, og forholde sig til idrættens idealer som fair play i udskolingen. Under navnet Kvalitet i idrætsundervisningen, blev der tre år senere lavet en stor opfølgning på EVA-rapporten, der skulle give viden om, hvad der kan fremme motivationen i de ældre klasser. 20 Selvom jeg ikke vil udelukke, at anbefalingerne i den nye rapport kan bidrage til elevernes dannelse, valgte jeg selv at følge op på undersøgelsen, da den nye rapport har en anden vinkel end min problemformulering, der sætter fokus på idrætslærerens konkrete arbejde med at fremme dannelsen. Derimod var jeg interesseret i at finde ud af, om det dannelsesmæssige område stadig inddrages tilfældigt i idrætsundervisningen, eller om lærerne har gjort idrættens værdier til en del af undervisningen efter EVA-rapporten for syv år siden. For at kunne få stillet opklarende spørgsmål valgte jeg den kvalitative metode, hvor fem idrætslærere fra forskellige klassetrin på min praktikskole, Brundlundskolen, og fire lærere fra Stubbæk Skole blev udvalgt. I de forskellige interviews med lærerne fik jeg hurtigt et indtryk af, at EVA-rapporten var forholdsvis ukendt for lærerne. Ligeledes blev EVA-rapportens konklusioner understøttet i samtalerne med lærerne, der fortalte, at idrættens værdier kun blev taget op, hvis der opstod situationer, hvor der var nødvendigt. En sundhedsdiskurs, hvor det handler om at få sig rørt i timerne, var derimod grundlaget for lærernes valg af indhold. Dog skal det nævnes, at et par af lærerne havde hørt om EVA-rapporten, men at denne rapport ikke havde haft nogen indvirkning på deres valg af indhold i undervisningen. Da interviews af disse ni lærere må siges at være et spinkelt grundlag, valgte jeg at supplere min undersøgelse. 20 Rønholt (3), s.8 8

9 Jeg valgte at tage ud til IBC og Aabenraa Statsskole, der indeholder et bredt udsnit af elever, som har gået på diverse folkeskoler og efterskoler. Selvom disse elever var en del af folkeskolen efter EVA-rapporten, virkede elevernes forståelse af idrættens værdier som meget tilfældig. De fleste af eleverne havde hørt begrebet fair play, og havde oplevet flere slags fællesskaber i idrætsundervisningen, men for størstedelen af eleverne var det konkrete arbejde med disse områder helt ukendt. Jeg er opmærksom på, at fejlkilderne ved dette blandt andet er, at eleverne kan have glemt læringen fra folkeskolen, at der er blevet arbejdet med idrættens værdier ud fra andre begreber end jeg nævner, og at eleverne ikke kender til lærernes overvejelser for idrætsundervisningen. Desuden har undersøgelsen ikke givet mig svar på, om folkeskolens idrætsundervisning har dannet eleverne, men blot om der er arbejdet konkret med idrættens idealer. Dog er det væsentligt at huske, at da eleverne kommer fra mange forskellige skoler, er der større mulighed for, at nogle elever ville huske det, hvis de havde arbejdet målrettet med idrættens værdier på en eller anden måde. Min opfølgning på EVA-rapporten gav mig det klare indtryk, at dannelsen i idrætsundervisningen stadig prioriteres langt under den idrætsfaglige udvikling. I forlængelse af elevernes konkurrenceprægede og usportslige optræden i introduktionspraktikken, og min opfølgning på dele af EVA-rapporten, valgte jeg, at planlægge undervisningen i praktikken med fokus på fair play og dannelse. 4.2 Undervisning med udgangspunkt i fairplay-begrebet Som et forsøg på at sætte fair play og dannelse i fokus, valgte jeg at planlægge undervisningen i praktikken med henblik på, at eleverne skulle lære noget om fair play, der gerne skulle kunne overføres til eleverne opførsel på og udenfor banen. I 2. og 3.klasse kørte jeg et forløb, som tog udgangspunkt i, at eleverne skulle indse, at man skal overholde reglerne i diverse spil og lege, hvilket er et af trinmålene efter 3.klasse. For at udfordre eleverne var der nogle spil, hvor muligheden for at bryde reglerne var til stede. Ved hjælp af små oplæg og samarbejdsøvelser skulle eleverne prøve at komme til en erkendelse af, at man skal behandle andre ordentligt og følge reglerne. Jeg erfarede hurtigt, at jeg var kommet på en vanskelig opgave. Eleverne var ikke vant til at snakke i forbindelse med idrætsundervisningen, hvilket ofte medførte utålmodighed og ønske om at skulle i gang. På trods af samtaler om opførslen på banen, var der stadig voldsomme konflikter i 9

10 konkurrencer med nærkontakt, hvorimod der ikke var problemer, når holdene var adskilt af eksempelvis et net. I 8. og 9.klasse valgte jeg to vidt forskellige slags undervisning, da jeg ville se om det fik nogen indvirkning på, hvordan eleverne kom til at forholde sig til fair play. I 8.klasse tog jeg udgangspunkt i en teoretisk undervisning i fair play, hvor vi undervejs stoppede op og reflekterede over fair play. Ud fra teori og spilhjulet skulle eleverne arbejde med at fremstille og redigere i forskellige spil. I 9.klasse tog jeg udgangspunkt i forskellige idrætsgrene, som kan være med til at give et indblik i fairplay-begrebet. I stedet for at fordybe sig og komme til at mestre de enkelte discipliner, var det meningen, at de skulle lære nogle grundlæggende momenter om fair play, og komme til at mestre god opførsel på banen. Ideen tog jeg fra Erik Juul, lektor i idræt, der foreslår at man laver et forløb fra cricket til legeslagsmål 21. Graden af kropskontakt blev øget i de fire idrætsgrene cricket, ultimate, fodbold og brydning, da jeg ville se om den gode opførsel kunne efterleves når nærkontakten blev øget. Hvor evalueringen i 8.klasse foregik i forbindelse med samtaler undervejs, sluttede jeg i 9.klasse af med et OL i de fire discipliner, hvor det både handlede om at vinde, men også om at vinde en fairplay-pris. Til at vurdere graden af fair play, skulle de deltagende hold give point til hinanden, og de ikke-aktive elever gav karakterer, som de oplevede spillernes opførsel fra sidelinjen. I de afsluttende samtaler med eleverne udtrykte de en forståelse for, at fair play er et begreb, der kan overføres til situationer på og udenfor banen. Ligeledes viste de afsluttende fair play charters, som skulle laves i 8.klasse, at eleverne var kommet til en bevidsthed af, hvordan man bør behandle hinanden på banen. Eleverne fra 9.klasse kunne i det afsluttende OL leve op til de fleste af kriterierne af fair play. Ligeledes hæftede jeg mig ved, at denne fokus på opførslen på banen frembragte følelser hos nogle af eleverne. Eksempelvis blev der arbejdet med roller på banen, hvor nogle elever skulle hovere og overtræde reglerne. Dette medførte, især blandt pigerne, store frustrationer hos både med- og modspillere. Disse forløb om udviklingen af fair play og dannelse har ikke givet mig noget endegyldigt svar på, hvordan jeg skal sikre social udvikling i idrætsundervisningen. Dog har de mange observationer og samtaler sat et hav af tanker i gang, som jeg forhåbentligt kan koble sammen med diverse fagdidaktiske og pædagogiske teorier, der kan belyse elevernes reaktion og udbytte. Den efterfølgende diskussion skal gerne føre frem til, at jeg får nogle handleforskrifter til, hvordan fair 21 Stanek, s.1 10

11 play kan være med til at danne eleverne i idrætsundervisningen, så min kommende undervisning skærpes. 5.0 Analyse Kampen Den nødvendige konkurrence Idræt uden konkurrence er død 22, sagde Victor Balck, der var medlem af den Internationale Olympiske Komité i begyndelsen af 1900-tallet. Den tyske filosof, Jürgen Habermas, mente 70 år senere, at konkurrenceelementet burde trækkes ud af idrætsundervisningen, da det undertrykte individets egne interesser og mulighed for selvbestemmelse. 23 Det ville være og er stadig utopi at forestille sig en idrætsundervisning, hvor enten en bevidst eller ubevidst form for konkurrence ikke ville være til stede, fordi de fleste lege og spil har kampen i sig 24. På trods af elevernes forskellige konkurrencetrang, vil opførslen overfor hinanden altid blive udfordret i idrætsundervisningen, hvor man ofte enten arbejder med eller mod andre elever. Ifølge Erik Juul er kampen en nødvendig del af idrætsundervisningen, da eleverne får selvindsigt og udvikler det etiske værdigrundlag og det hele menneske. 25 Juul skelner mellem to forskellige former for kamp: I den destruktive kamp, hvor det gælder om at vinde for enhver pris, og den livgivende kamp, hvor man respekterer modstanderen, der er en nødvendighed for at prøve sig selv af 26. Ifølge Erik Juul består lærerens opgave i at få konkurrencen fremstillet i et positivt lys, hvilket gøres gennem den livgivende kamp. Claus Bøje fremstiller kvaliteterne ved denne form for kamp, der tager udgangspunkt i en holdning, hvor kampsituationen ses som en mulighed for at udveksle ressourcer til gensidig og fælles opbygning. Bøje nævner, at kampen er inspirerende, fordi den i komprimeret form tematiserer en central udfordring i den menneskelige eksistens og udvikling. Desuden blotlægger den muligheden for gennem modstand at opleve, hvordan ens fysiske og psykiske formåen udfordres og udvikles Brinch, s Rønholt (1), s Nielsen, s Juul (2), s Juul (1), s Bøje, s

12 Det fascinerende i kampen har altid optaget menneskerne, der sågar har opbygget samfund omkring den livgivende kamp. Således kunne man i antikken se et samfund bygget op omkring agon. Dette konkurrencesystem, hvor man kæmpede om at være øverst i hierarkiet, var en konkurrence mellem ligemænd, hvor der var opsat særlige regler, som gav fair betingelser i kampen for hæder. 28 Denne tankegang med jævnbyrdige betingelser og klar accept af reglerne var også hovedtanken bag de olympiske lege, der efterfølgende er blevet ramt af den destruktive kamp På jagt efter den livgivende kamp Dannelsesaspekterne i idrætsundervisningen findes ifølge Kirkeby i den livgivende kamp, hvor man accepterer, at modstanderen er en nødvendighed, da kampen mod vedkommende er med til at udvikle den enkelte. På trods af, at den livgivende kamp bør være den fremherskende, er dette ikke nødvendigvis tilfældet. Som jeg oplevede i forbindelse med undervisningen i introduktionspraktikken, lader det til, at den destruktive kamp er fremherskende. Det eneste succeskriterium i kampen virker til at være jagten på sejr og personlig succes, der klart overgår hensyntagen til med- og modspillere. Således bliver opdelingen i vindere og tabere naturligt i idrætsundervisningen, hvor man glemmer at anerkende medmenneskets betydning for egen udvikling. Selvom den livgivende kamp, der har en tydelig sammenhæng til fair play begrebet, kan skabe den bedste dannelse for eleverne i folkeskolen, er der noget der tyder på at den destruktive side har overtaget lige nu. Da samfundsudviklingen og folkeskolens udvikling ofte hænger sammen, kan det være relevant at anskue samfundet, hvis man skal prøve at lokalisere årsagen til, at dannelsesopgaven i idræt er under pres Samfundsudviklingen Samfundets forandring Begreberne idræt og samfund hænger tæt sammen. De smitter både af på hinanden og udfordrer hinanden. 29 Et eksempel på dette kunne ses i Håndbog for Gymnastik i 1899, datidens Fælles Mål, hvor man kunne læse at: Legemet skal gøres sundt, stærkt og behændigt. Dette var en 28 Morford, s.34 i Idræt og Agon af Olav Ballisager 29 Wolf, s

13 oparbejdelse mod kundskaber til militært og hjemligt fysisk arbejde, hvilket var nødvendigt på den tid. 30 Indlæringspædagogikken med læreren som formidler, blev endegyldigt afløst af reformpædagogikken i 1960 erne, hvor elevernes aktivitet og personlig udvikling kom i fokus 31. Et af dannelsesmålene i denne periode var, at eleverne skulle kunne tage ansvar for udviklingen af et retfærdigt samfund. 32 Den tyske filosof Jürgen Habermas trak paralleller mellem arbejdslivets og sportens strukturer, da han beklagede og tog afstand fra idrættens præstationsinteresse, der undertrykte individets egne interesser og muligheder for selvbestemmelse. Denne tankegang har en naturlig sammenhæng til fair play begrebet, som også handler om at give lige vilkår til deltagerne, og om at tage ansvar for at noget går retfærdigt til. De reformpædagogiske tanker udfordres dog i det senmoderne samfund, hvor individet tillægges ubegrænsede muligheder. Per Schultz Jørgensen udtaler, at Skolen er forberedelsen til at leve i et modernistisk samfund, hvor gamle normer og værdier er svækkede 33. Jørgensen mener, at de ændrede samfundsbetingelser har gjort, at skolen står over for nye udfordringer, hvor skolen ikke længere kan være formidler af autoriseret vidensmasse. Dette falder i tråd med en tese hos professor ved Syddansk Universitet, Lars Qvortrups, der henter inspiration hos den tyske sociolog Niklas Luhmann. Qvortrup påpeger, at vi lever i et informationssamfund, som er begyndt at blive et hyperkomplekst videnssamfund, hvilket medfører, at samfundet må iagttages fra flere punkter, da det er præget af modsætningsfyldte valg som eksempelvis ønsket om enhedsskole samtidig med den øgede individualisering Senmodernitetens subjektivering Nutidens samfund er kendetegnet ved, at mennesket er et individuelt, unikt subjekt, der skal finde sit eget projekt i verden, og opnå selvstændighed, initiativ og kreativitet 35. Thomas Ziehe konkretiserer dette med begreberne tematisering eleverne har fri tilgængelighed til alt, informalisering en løs social orden og subjektivering ubegrænsede individuelle muligheder Jagd, s Rokkjær, s Brejnrod, s Jørgensen, s Rokkjær, s Brejnrod, s Ziehe, s.75 13

14 Dette ses i overdrevent grad i konkurrencesporten, hvor det handler om at være bedst. Doping, bestikkelse, alvorlige tacklinger og andre lovbrud ses dagligt i sportens verden, hvor der ses mange ureglementerede forsøg på at komme øverst på skamlen og få personlig hæder. I folkeskolen ses de samfundsmæssige træk også, da denne fokus på det enkelte individs, primært faglige udvikling, er sat i relief i de senere år, hvor test, EVA-rapportens fremstilling af fokus på faglige kompetencer, og eliteskolers sortering efter faglig og fysisk formåen er eksempler på en individcentreret udvikling. Fairplay-tanken og dannelsens nødvendighed blev yderligere udfordret af Henning Fonsmark, der mente, at de enkelte fag bør give en nuanceret plan over de faglige områder, de vil arbejde med 37. Ligeledes nævnte Fonsmark, at fagligheden skal være hovedmålet, da eleverne senere i forløbet udelukkende bliver vurderet ud fra kundskaber og færdigheder 38. Dette tyder altså på, at samfundsudviklingen og skolens udvikling går i samme retning, da man begge steder kan opleve, at det handler om at udvikle den enkelte elev fagligt. Selvom der stadig er levn fra de reformpædagogiske dannelsesidealer i Folkeskoleloven, må disse vel ses som overflødige i en folkeskole, hvor dannelsen er ved at få en sekundær rolle? Hvis disse tendenser fremkommer i skolens idrætsundervisning, ledes tankerne hen på foreningsidrætten. Derfor vil en analyse af skoleidrætten og foreningsidrætten forsøge at konkretisere, hvilken påvirkning dette forhold har på dannelsesopgaven Idræt i skolen og foreningen Funktionssystemer Den tyske sociolog Niklas Luhmanns tanker om det komplekse samfund med forskellige institutioner, der varetager og styrer hver sit område uden indblanding fra andre 39, overføres til idrættens verden af professor Ole Thyssen. Thyssen hævder, at selvom både sporten og skoleidrætten fungerer som særskilte funktionssystemer, bemærker eleverne ofte ikke, når man skifter fra det ene til det andet system. Desuden nævner Thyssen, at modsætningsforholdet vinde/tabe er bærende for foreningsidrætten, hvor kampen er det bærende element 40, og hvor det handler om at udnytte hinandens svagheder. 37 Fonsmark, s Fonsmark, s Rokkjær, s Thyssen (2), s.52 14

15 Selvom disse funktionssystemer hævder, at foreningsidrætten og skoleidrætten er uafhængige systemer, forsøger både skolen og foreningen at inddrage områder, som ikke nødvendigvis er hoveddomænet i den pågældende arena. Eksempelvis udgiver de forskellige specialforbund som DBU (Dansk Boldspils Union) og DHF (Dansk Håndbold Forbund) materiale om fair play, selvom der arbejdes ud fra den vulgære tolkning af fair play i sportsgrenene, hvor holdet der overtræder reglerne færrest gange bliver hædret. Ligeledes kan man i skolens idrætsundervisning ofte opleve at man spiller det færdige spil i de kendte kaosspil som fodbold og håndbold, hvilket kan være til gavn for foreningsidrætten, da det udvikler elevernes idrætslige kompetencer. Hvis man zoomer ind på idrætsundervisningen, kan man få den tanke, at arbejdet med det færdige spil i kendte boldspil, får eleverne til at agere som i foreningssammenhænge, hvis idrætslæreren ikke forsøger at lægge en anden vinkel på undervisningen. Hvis man ønsker, at eleverne skal agere på en anden måde i skoleidrætten, må læreren også forsøge at skabe andre rammer end i foreningen. I den forbindelse, skal man som idrætslærer huske, at udgangspunkterne er forskellige, da formålsparagrafferne handler om begreber som almen dannelse, udvikling og om at forholde sig til idrættens idealer, hvilket altså peger på både faglig og social udvikling Skoleidrættens udfordringer På trods af, at Luhmanns og Thyssen nævner at skoleidrætten og foreningsidrætten er adskilte funktionssystemer, så tyder mine egne observationer og EVA-rapporten på, at foreningsidrættens grundtanke for tiden præger folkeskolens idrætsundervisning, der måske har givet afkald på den sociale udvikling. Om denne udvikling hænger sammen med, at foreningstanken er ved at indtage folkeskolen skal være usagt. Dog er et brud på funktionssystemerne i gang i øjeblikket, hvor DHF har udarbejdet et hæfte om håndbold i folkeskolen, da man vil være med til at gøre håndbold til en naturlig del af skolen 42. Dette tyder måske på, at foreningsidrætten er ovenpå, idet man må have stor tiltro til ens eget produkt, hvis man på eget initiativ forsøger at indtage skolens domæne. Konkurrenceidrætten kan også hente næring til oparbejdelse af dannelsen hos en omfattende og forholdsvis ny undersøgelse om børn og eliteidræt i Danmark, hvor idrætskompetencen blev 41 Juul (2), s

16 analyseret i forhold til trivsel, selvopfattelse, kompetence og netværk. Undersøgelsen viser, at børn der dyrker eliteidræt er mere kompetente på det sociale område end andre børn. 43 En anden grund til at skoleidrættens status er presset er, at skolen har mistet sin naturlige selvfølgelighed, hvilket indebærer at skolen ikke længere besidder en privilegeret status, socialt, kulturelt og fagligt. 44 Hvor skolen før var i besiddelse af sandheden, så er situationen altså en anden i det hyperkomplekse samfund, hvor skolen ikke længere har definitionen på hvordan børnene påvirkes. Derudover udfordres lærerens arbejde med at implementere fair play og andre dannelsesaspekter utvivlsomt af flere aspekter. Subjektiveringen, medierne, der viser godt betalte sportspersoner som bryder reglerne, tager doping og lignende, og foreningsidrættens opdeling i tabere og vindere i forbindelse med konkurrencesituationer. Disse mange aspekter gør, at underviseren står overfor en vanskelig opgave, hvis man ønsker at fastholde dannelsesidealet i idrætsundervisningen. 5.4 Delkonklusion Hvis man anskuer samfundets og folkeskolens udvikling, er der ikke noget at sige til, at den destruktive kamp er fremtrædende i idrætsundervisningen. Som lærer kan det være vanskeligt at argumentere for opretholdelsen af dannelsesaspektet, hvis man accepterer udviklingen der går mod, at den sportslige hæder ses som det eneste succeskriterium. Idrætslæreren står i et spændingsfelt mellem dannelse og uddannelse. Hvor pilen i dette spændingsfelt under reformpædagogiske tænkere udelukkende pegede på dannelsen gennem udvikling af retfærdighedssans, så har pilen nu drejet sig over på uddannelsen. I min optik står folkeskolen derfor overfor nogle valg: 1) Man kan erkende at dannelsen har andenprioritet i skolen, og så kan man ellers tillade sig at tage materialer ind fra de enkelte forbund, der kan være med til at definere hvordan vi bedst udvikler dygtige idrætsudøvere. 2) Idrætsforeningernes opgave er, at den står for den specifikke udvikling af idrætslige kompetencer. I den forbindelse kunne det være oplagt, at konkludere, at folkeskolen så skal tage sig af dannelsen. Det er dog hverken nutidigt, troværdigt eller realistisk at forestille sig en tilbagevenden til det reformpædagogiske ideal med en undervisning uden konkurrence. 43 Jensen, s Qvortrup, s.1 16

17 3) Eller kan folkeskolen erkende og begrunde, at man både vil faglig og social udvikling. Hvis denne tilgang skal fastholdes, kræves der, at man prøver at pejle sig ind på hvordan det konkret udformes i et hyperkomplekst samfund. Der skal tydeligt defineres hvad folkeskolen vil stå for, og idrætslærerne skal medtænke dannelsen på lige fod med den idrætslige uddannelse. Dagens folkeskole vil gerne rumme begge sider af spektret, da loven foreskriver, at idrætslæreren både vægter uddannelse og dannelse. Selvom undersøgelsen af eliteidræt peger på, at en stor mængde konkurrenceidræt skaber social kompetence, så pointerer Birger Peitersen, at konkurrencen ofte medfører tabere, ulighed, selvhævdelse og hovmod 45. Derfor mener Erik Juul, at læreren må sørge for, at konkurrence og færdigheder ikke bliver det eneste mål for undervisningen, og at man i undervisningssammenhæng må være speciel opmærksom på og respektere elevernes forskellige konkurrencetrang. 46 Som det bliver præsenteret i Fælles Mål og Faghæfte 47 har folkeskolen nemlig et ønske om at være rummelig og inkluderende. Det betyder for idrætslæreren i folkeskolen, at man ikke må overse elevernes dannelse i den danske enhedsskole. Da folkeskolen altså er noget andet end foreningsidrætten, skal vi have fat i arbejdet med den livgivende kamp og den oprindelige fortolkning af fair play, der kan være med til at danne eleverne. Flere teoretikere vægter dannelse og uddannelse på lige fod i, hvilket jeg vil forsøge at skitsere i de kommende afsnit. Dette kan forhåbentligt give et indblik i, hvor fairplay-begrebet og derved dannelsen har sin berettigelse i dagens samfund, samtidig med at der opretholdes et højt fagligt niveau. 5.5 Den gyldne middelvej? Klafki og fair play Ved at sammenkoble de formale og materiale teorier, forsøger den tyske pædagog Wolfgang Klafki at forene den personlige udvikling og faget 47. Denne middelvej kalder Klafki for den kategoriale dannelse. Klafki påpeger, at fællesskabet har stor betydning, da dannelsen må omfatte alle, og dannelsen sker i mødet med velvagt undervisningsstof 48. Ved hjælp af dette eksemplariske princip, 45 Rønholt (1), s Juul (2), s Rønholt (1), s Brejnrod, s.34 17

18 skal eleven udfordres optimalt, så der sker en dobbeltsidet åbning, der skal åbne materialet for eleven, og eleven åbnes for indholdet. 49 Klafki har senere videreudviklet teorien til en kritisk-konstruktiv pædagogik, hvor man gennem det eksemplariske princip og den dobbeltsidede åbning både tænker på elevens udvikling af kundskaber og dannelsen, der bør komme til udtryk gennem solidaritet, selv- og medbestemmelse. 50 I forbindelse med fairplay-begrebet er det relevant at dvæle ved solidariteten, der af Klafki nævnes som en af de væsentligste kompetencer for deltagelse i et demokratisk samfund. Solidaritet kan sidestilles med den oprindelige fortolkning af fair play, da begge områder indebærer en moralsk respekt til modparten 51. Hvis man skal sammenfatte Klafkis tanker, må arbejdet med den oprindelige fortolkning af fair play prioriteres som noget af det væsentligste i skolen, da det har en dannende effekt Maslows behovspyramide Den amerikanske psykolog Abraham Maslow fremlagde i 1943 en behovspyramide, der stadig nævnes i flere sammenhænge. Væsentligt for denne teori er, at kontakt- og tryghedsbehovene skal tilfredsstilles før præstations- og selvrealiseringsbehovet kan komme i spil 52. Dette vil med andre ord sige, at de sociale behov som venskaber og at tilhøre en gruppe skal tilgodeses, før man kan begynde at tænke på det enkelte barns selvrealisering gennem eksempelvis sejre i konkurrencer. Maslows behovspyramide 53 En sammenfatning af Maslows behovspyramide og Klafkis fokusering på solidaritetsbegrebet viser, at elevens alsidige udvikling, og derigennem dannelsen, bestemt ikke bør nedprioriteres, hvis idrætsundervisningen skal efterleve folkeskolens dannelsesideal. 49 Klafki, s Rønholt (1), s Brinch, s

19 5.5.3 Handlekompetence som dannelsesideal I form af arbejdet med den almene handlekompetence, har Helle Rønholt forsøgt at føre Hans Jørgen Kristensens tanker om handlekompetence (Def. Evnen til at handle på baggrund af erfaring, indsigt og erkendelse) 54, der er en videreudvikling af Klafkis kategoriale dannelse, over på idrætsundervisningen. Målet og dannelsesidealet i idrætsundervisningen bør være, at eleven får almene handlekompetencer, der er en sammenfatning af: Kropslig kompetence udvikling af kropskemaet Idrætslig kompetence lære forskellige idrætslige handleformer og få kendskab til idrætsgrene Model for almen handlekompetence 55 Personlig kompetence positiv selvopfattelse, empati og give udtryk for følelser Social kompetence Acceptere regler, samvær, samarbejde og kommunikere I relation til min problemformulering er det relevant at beskæftige sig med de personlige og sociale kompetencer, der må ses som aspekter af folkeskolens dannelsesopgave. Særligt den oprindelige fortolkning af fairplay-begrebet fremkommer i de sociale kompetencer, der tager udgangspunkt i en respektfuld og anerkendende tilgang til andre. Helle Rønholt påpeger, at de fire kompetenceområder skal udvikles gennem elevens mulighed for at gøre konkrete erfaringer i idrætsundervisningen. Erfaringsdannelsen skal tydeliggøres gennem lærerens forsøg på at skabe kommunikation om sagforholdet, den personlige oplevelse og de sociale 54 Rønholt (1), s Rønholt (1), s.64 19

20 processer, der skal give eleverne genkendelse og erkendelse af kropslige og idrætslige erfaringer, så den eventuelle tavse viden bliver mere eksplicit. 5.6 Delkonklusion Både pædagogiske teoretikere som Klafki og Maslow og en idrætsfaglig teoretiker som Helle Rønholt påpeger, at det dannelsesmæssige aspekt bør prioriteres på højde med elevernes udvikling af faglige kompetencer. Disse tanker underbygges i Idræts- og læringshjulet, der er inspireret af Helle Rønholts perspektivmodel og DHF s og Børge Kochs læringshjul 56. Idræts- og læringshjulet, der forholder sig til fælles mål, indeholder forskellige perspektiver, social læring, konkurrence, leg, udtryk, sundhed og præstation som en undervisning bør indeholde. Selvom disse tanker bekræfter, at dannelsesaspektet og derved fair play bør være en grundlæggende del af undervisningen, så er jeg endnu ikke kommet frem til hvordan idrætslæreren konkret kan forsøge at inddrage fairplay-begrebet for muligvis at danne eleverne. Som professor Karsten Schack skrev i 1998, så er handlekompetence hverken en undervisningsmetode, eller et afgrænset mål, der kan nås, men derimod et dannelsesideal. 57 Gennem Helle Rønholts pointering af fokuseringen på kommunikationen i undervisningen, har jeg dog taget fat på arbejdet med at give læreren handlemuligheder, der muligvis kan være med til at sætte dannelsen i fokus. En analyse af forskellige fagfolks bud på aspekter i undervisningen, der kan bidrage i oparbejdelsen af social forståelse og udvikling, skal gerne give mig et indblik i, hvorfor min egen undervisning i fair play forløb, som den gjorde. Forhåbentligt vil der fremkomme nogle fokuspunkter og værktøjer om socialt udviklende undervisning, som kan være med til at forbedre mit eget og idrætslærerens arbejde, så de skræmmende resultater fra EVA-rapporten og min egen opfølgende undersøgelse bliver forbedret Fair play et begreb med flydende grænser I forbindelse med min undervisning i fair play, oplevede jeg i de mindre klasser, at aktiviteter uden konkurrenceelementer og fysisk kontakt heller ikke gav konflikter. 56 Terp, s.8 57 Rønholt (1), s.54 20

21 Selvom det kunne være oplagt at konkludere, at man generelt bør udelukke konkurrenceaspektet, så er det vigtigt at slå fast, at idrætslæreren ikke må forfalde til at udelukke konkurrencen, der også bør kunne gennemføres uden konflikter. Jens Brinch følger op på Erik Juuls pointering af konkurrencens nødvendighed, da han nævner, at det er vigtigt at lære at konkurrere, så man kan bruge konkurrencen fornuftigt. 58 Dette suppleres af Birger Peitersen, der hævder, at da konkurrencen kan medføre tabere, selvhævdelse og hovmod, er det vigtigt at vide, hvilke dimensioner i konkurrenceidrætten man kan bruge. 59 Hertil påpeger Erik Juul, at fair play er et vanskeligt begreb, fordi der er en flydende grænse for, hvornår man glæder sig og hvornår man hoverer. Hvor grænsen går, kan være vanskeligt at mærke for nogle elever, der skal have hjælp til at finde grænsen for, hvad de kan byde med- og modspillere 60. Da fair play ikke dukker op af sig selv og eleverne skal have hjælp til at finde grænserne, ledes tankerne hen på nødvendigheden af kommunikationen, der må bringes i spil Kommunikationen Inddragelsen af fair play i idrætsundervisningen kan gøres på forskellige måder. Da begrebet virker til at være ukendt for størstedelen af eleverne, er det vanskeligt at forestille sig, at eleverne selv kommer frem til, og efterlever den oprindelige fortolkning af fair play. Dog kan læreren heller ikke forvente, at den traditionelle tænkning med at overføre viden fra lærer til elev nødvendigvis resulterer i udførslen af fair play i praksis, da der opstår mange ubekendte situationer i kampen, og da elevernes forståelsesramme er forskellig. Derfor er det vigtigt, at der arbejdes med bevidstheden, så eleven får kendskab til og forhåbentligt oparbejder en forståelse for, hvordan man konkret omsætter arbejdet med fair play i praksis. Gruppemedlemmers bevidsthedsniveau kan bevæge sig fra niveau 1, hvor bevidstheden er indskrænket til egen person, over niveau 2, hvor man kan tage hensyn til andres situation. Niveau 3 indbefatter bevidsthed om gruppen som en sammenhængende enhed, og niveau 4 handler om at se gruppen som del af et større system Brinch, s Rønholt (1), s Juul (1), s Rønholt (1), s

22 Da dannelsen og fair play fordrer, at man behandler andre med respekt og viser solidaritet, bør der arbejdes ud fra at sikre minimum niveau 2, hvor eleverne er opmærksomme på og handler i respekt for andres situation. Hvor niveau 1 beskæftiger sig med den enkeltes følelser, så er kommunikationen en nødvendighed på de andre niveauer, hvor man er nødsaget til at få en respons fra de andre, hvis man skal være sikker på, at de oplever det samme. Vigtigheden af kommunikation i forholdet elev-elev og lærer-elev nævnes af Erik Juul, der siger, at læreren skal bruge væsentlig tid på at få eleverne til at tænke over det, de gør: Hvis læreren ikke forstyrrer eleverne med sine holdninger, vil undervisningen blive aktivitetsbulemi, hvor han bare fylder bevægelse på uden at tage eleverne alvorligt. Men så kan det være ligegyldigt, om der er idræt i skolen eller ej, for det er ikke undervisning. 62 Kommunikationens nødvendighed ses hos teoretikere som Luhmann og Jürgen Habermas, der giver forskellige bud på hvordan kommunikation kan skabe forståelse. Uden at gå yderligere i dybden med disse teorier, er der blandt teoretikerne enighed om, at kommunikation udgør en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab 63 Ud fra dette kan der altså konkluderes, at det ikke er nok, at læreren blot fortæller om fair play, da det ikke sikrer at bevidsthedsniveauet højnes. Derimod skal eleverne arbejde med begrebet og sætte ord på deres oplevelser. Denne kommunikation og skabelse af bevidsthed om begrebet fair play, kan læreren også bruge som forståelseskontrol af om fairplay-begrebet er forstået og udleves i praksis Kommentar til empiri Kommunikation i praksis Et varieret arbejde med kommunikationsbegrebet blev afprøvet i praktikperioden, hvor jeg ved samtaler om fair play, inddragelse af teori, roller, gruppearbejde og time outs forsøgte at gøre eleverne bevidste om og efterleve den oprindelige fortolkning af fair play. Selvom det kan være vanskeligt at vurdere, om arbejdet med fair play skaber den ønskede dannelse, forsøgte jeg undervejs og i slutningen at forløbet at kontrollere, om eleverne kunne leve op til begrebet. 62 Stanek, s

23 I grove træk formåede eleverne i udskolingen at sætte ord på følelserne og leve op til den oprindelige fortolkning af fair play. Fokus på kommunikationen gjorde, at den tavse viden i nogle tilfælde blev gjort eksplicit. Oplevelsen var en helt anden i de mindre klasser, hvor elevernes bevidsthedsniveau blot nåede niveau 1. Samtaler inden, undervejs og efter undervisningen var næsten umuligt, da eleverne konstant ville i gang med selve idrætten. Konflikter opstod hele tiden, hvorefter eleverne godt kunne sætte ord på, hvad der var gået galt. Eleverne tog dog ikke ved lære af samtalerne, da de samme former for overtrædelser af spillets regler, hinandens grænser og respekten for hinanden ikke blev efterlevet. For at få overblik over, hvorfor læringen ikke foregik som forventet, vil jeg inddrage Knud Illeris teori om læring, der forhåbentligt kan give yderligere handlemuligheder, så eleverne i de mindre klasser også kan få gavn af fairplay-begrebet i udviklingen af sociale kompetencer og derved også i styrkelsen af de idrætslige og kropslige kompetencer Illeris læringsteori Professor Knud Illeris nævner, at al læring indeholder tre dimensioner: Indhold, der drejer sig om færdigheder, viden og forståelse; drivkraft, der drejer sig om motivation, vilje og følelser; samspil, som indeholder handling, kommunikation og samspil Illeris fastslår, at selve udviklingen Illeris læringstrekant 64 af socialiteten finder sted gennem samspillet mellem indholdet og drivkraften. 65 Overordnet set medførte mit forsøg i praktikken, på at danne eleverne gennem fokus på fair play, at der blev rykket ved elevernes normale forståelse af læring, og derved referenceramme til idrætsundervisningen. 64 Illeris, s Illeris, s.42 23

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Selam Friskole. Fagplan for Idræt Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Undervisningsplan for idræt

Undervisningsplan for idræt Undervisningsplan for idræt Formål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver dem mulighed

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Innovation i historieundervisningen Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål stx. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?hånden. Denne folder skal være med til at skabe DBU Sjællands arbejde består blandt andet i at støtte den gode adfærd og tone på og udenfor fodboldbanerne,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

KURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND

KURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND KURSUSKATALOG Amerikansk Fodbold 2014 DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND DAFF TRÆNERUDDANNELSER TRÆNERUDDANNELSER DAFF tilbyder hvert år træneruddannelser indenfor amerikansk fodbold. Uddannelserne

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Talentudvikling i sportens verden

Talentudvikling i sportens verden Talentudvikling i sportens verden Konference 22.9.2008 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 Kort præsentation - MA Cand. mag. (samfundsfag idræt) Adjunkt og

Læs mere

Uddannelse til fremtidens samfund:

Uddannelse til fremtidens samfund: Uddannelse til fremtidens samfund: Hvilke formål mangler folkeskolens formålsparagraf at opfylde? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Formålet med uddannelse? Per definition At

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Sejr. - eller...? for enhver pris. Sejr for enhver pris eller? 1

Sejr. - eller...? for enhver pris. Sejr for enhver pris eller? 1 Sejr for enhver pris - eller...? Sejr for enhver pris eller? 1 Sejr for enhver pris? Udgivet af Dansk Boldspil-Union Oplag:? Layout/Dtp: DBU Grafisk Redaktion: Rie Døllner og Mikkel Minor Petersen Foto:

Læs mere

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Jan Simon Petersen - FOA 1 Indhold OECDs definition på individuelle nøglekompetencer der

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Etisk kodeks for dansk konkurrenceidræt. (godkendt af bestyrelserne i Team Danmark og DIF dec. 2006)

Etisk kodeks for dansk konkurrenceidræt. (godkendt af bestyrelserne i Team Danmark og DIF dec. 2006) Etisk kodeks for dansk konkurrenceidræt (godkendt af bestyrelserne i Team Danmark og DIF dec. 2006) 1 Præambel Dette etiske kodeks gælder for dansk konkurrenceidræt, herunder eliteidrætten. I henhold til

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Håndbog til praktikvejledere PA elever

Håndbog til praktikvejledere PA elever Håndbog til praktikvejledere PA elever Håndbog til praktikvejledere Udgivet af Vordingborg Kommune Januar 2015 Udarbejdet af: Pædagogisk Konsulent Charlotte Skovgaard Fotos: Colourbox Vordingborg Kommune

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Allan M. Christensen Professionsbachelor 2011/2012

Allan M. Christensen Professionsbachelor 2011/2012 Indholdsfortegnelse INDLEDENDE BEGRUNDELSE FOR VALG AF EMNE... 3 Problemstilling:... 4 OPGAVENS OPBYGNING... 4 VALG AF TEORI... 4 Idrætsfaglig del:... 4 Didaktisk del:... 4 Pædagogisk / Sociologisk del:...

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Floorballens omdømme afhænger af spillernes, dommernes, trænernes, ledernes og tilskuernes opførsel på og udenfor banen

Floorballens omdømme afhænger af spillernes, dommernes, trænernes, ledernes og tilskuernes opførsel på og udenfor banen - -ETISKE REGLER FOR Lyngby Floorball Forening(LFF) - - Floorball er bygget op omkring en række skrevne og uskrevne etiske spilleregler, der er meget væsentlige at holde fast i: Fairplay, respekt for modstanderne,

Læs mere