Emne: Kampen om magten i oplysningstiden:

Transkript

1 Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: 1. Skriveøvelse (A): enten som opstart til et nyt emne, opsamling fra forrige time eller afslutning af timen (hvad har du lært i dag?). 3 elever arbejder sammen: én isme pr. elev: Liberalisme, rationalisme, deisme. Skriv alt om på et stykke papir. Skift efter 2 min. til højre og modtage teksten fra din venstre sidemakker, læs og skriv videre i 2 min og skift igen, læs og skriv videre i 2 min. skift igen, indtil du modtager dit eget stykke papir. Læs og drøfte kort indholdet med de andre i gruppen. Evt. opsamling på tavlen. 2. Skriveøvelse (B): Hvad er oplysningstiden? Individuel skriveøvelse, hvor eleverne skriver alt hvad de ved / tror om oplysningstiden på 2 min. Derefter: markedsplads: Alle elever rejser sig op og taler sammen med mindst 3 andre elever (1 ad gangen). Her udveksles der oplysninger om oplysningstiden, og hver elev skriver 1 2 nye pointer ned, som man tager med til næste elev. Evt. Opsamling på tavlen. Øvelserne styrker samarbejde, høj elevaktivering, flow og der anvendes skriftlighed. 3. Skriftlighedsøvelse (C): Skriv teksten om til et nutidig sprog. Række 1: Fra Tolerence til første lov. Række 2: Fra Lad på til gaas sammen Række 3: Fra de hæver til ren Kultus Række 4: Fra I elendige til i Ådsler Række 5: Fra Man har alt sagt til Romerskkatolsk Række 6: Fra Den første der vil til Mennesker af alle Række 7: Fra Denne forfærdelige til Middel herimod Øvelserne træner ordforståelse (studieteknik), skriftlighedsøvelse, samarbejdsøvelse. 1. Arbejd sammen tre i en gruppe. Formulerer i alt 3 spørgsmål til teksten. Et redegørende, et analyserende og et vurderende / diskuterende. Et spørgsmål pr. Post it. (10 min.) 2. Spørgsmålene hænges op på vægen / tavlen. 2 grupper arbejder sammen om at kategorisere spørgsmålene og taler om taksonomierne: Er spørgsmålene placeret det rigtige sted? Hvorfor / hvorfor ikke. Grupperne á 6 elever står således sammen foran de forskellige post its og sorterer og kategoriserer. 3. Præsentation i klassen og feedback fra andre elever / lærere. Diskussion af taksonomier ved enkelte eksempler: Fx Hvordan kan man omformulere et redegørende spørgsmål til er analystisk? 4. Læreren samler spørgsmålene sammen udvælger nogle centrale spørgsmål, der repræsenterer alle tre taksonomier og opgiver dem som lektie til næste historietime.

2

3

4 Eksempler: 1. Redegørende: Hvilke syn har Voltaire på Tolerance? 2. Analyserende: hvordan argumenterer han for kristendommens rolle i spørgsmål om tolerance? 3. Diskuterer Voltairs formål med at fremhæve kristen tolerance? Opgave: 4: 1. Arbejd sammen i en gruppe á Diskuterer de væsentligste aspekter ift. begrebet: Tolerance, disse skrives ned og (5 min.), notater danner udgangspunkt for næste opgave: Tegn tolerance (10 min. ). 3. Tegningerne hænges op i klassen og præsenteres efterfølgende i plenum. Samarbejde, kreativitet, faglig fokus. Opgave 5: 1. Gæt en oplysingsfilosoffilosof: Locke, Montesquieu, Voltaire, Rousseau. Andre kategorier kan også bruges, brug evt. øvelsen til at slutte et helt forløb, hvor hver elev for sin egen isme / begreb. Kategorier: Oplysningsfilosoffer: Locke, Montesquieu, Voltaire, Rousseau, Kant Ismer: deisme, rationalisme, liberalisme, konservatisme, humanisme Religion: pietisme, deisme, rationalisme, ateisme, religiøs tolerance Kongen + staten: enevælde, censur, oplyst enevælde, demokrati Borgerlige + politiske rettigheder: menneskerettigheder, liberalisme, tredeling af magten, demokrati Borgerlige revolutioner: franske revolution + amerikansk uafhængighedskrig Videnskaber: naturvidenskabelig revolution, rationalisme Opgave 7: Rollespil: Retssal: Voltaire forsvarer Tolerance begrebet Eleverne deles op i: Borger, kongen (fortaler for enevælde!), adel, de oplyste embedsmænd, præster (pietismer + rationalister), folket (de uoplyste). Rammesætning: Forklar formålet: Eleverne bliver delt op ift. deltager / roller. Eleverne forbereder sig på deres roller ved hjælp af tekster. Der vælges en dommer. Sproget skal være formelt, og talerækken overholdes! Ellers bliver man smidt ud til pøblen.

5 Skriftlighedsøvelse: Skriv en dagbogsnotat: Forestil dig, at du er barn i oplysningstidens København. (elever har set filmen: Kongens fald!) Hvad ser du, hvordan lugter der i gaderne, hvad sker der på markedspladsen, mm.? Øvelse i skriftlighed: Tekst 29 fra bogen: USA i det 20. Århundrede: Hvorfor er der ingen socialisme i USA? Eleverne arbejder i små grupper og redegør for forfatterens argumenter. Argumenterne gennemgås i klassen i fællesskab. Opgave 1: Argumenter for USA's manglende socialisme i USA på baggrund af kildetekst 29. Skriv ca. 1/2 side og benyt forfatterens argumenter. Skriv personligt og overbevisende til en fiktiv person / institution. Du skal være overbevisende i dine formuleringer. Eleverne udveksler argumentationsbrevene og giver konstruktiv kritik på den skriftlige opgave. Hvorfor er der ingen socialisme i USA? Er du socialist eller kapitalist? Er du til liberalisme eller kommunisme? Er du til højre eller venstre? For at kunne svare på disse spørgsmål er vi nødt til at kende os selv. Er du typen der godt vil stå op kl 6.30 hver morgen, og tage på arbejde og slide og slæbe og betale skat til folk, som sover længe til kl og nasser sig til sociale ydelser, og endda gør det til en levevis. Hvis du er indforstået med dette og acceptere dette så vil jeg ønske dig hjerteligt tillykke du er nu klar til at starte din kommunistiske levevis. Men det er ikke den amerikanske vej! USA er et af de lande der fungerer med en minimal velfærdsstat, dvs. Du bemærker den ikke i den grad at din pung kan mærke det. Den socialistiske livsstil er ikke en mulighed for USA, fordi det amerikanske folk ikke er klassebevidste, hvorimod de socialistiske er arbejdsmænd der føler sig livsvarigt bundet af deres status, og giver disse normer og værdier videre til næste generation. Det er også derfor man ser den største succes af socialisme i Europa, hvor klassedelingerne er tydeligere. Derudover oplevede man i Europa industrialiseringen før den endelige stemmeret og politiske demokrati, derfor ville arbejderen helt naturligt stemme ud fra deres økonomiske interesser og samtidig vælge et parti der varetog han/hendes interesser. I modsætning til dette var USA, fordi der oplevede man det politiske demokrati før den industrielle revolution. Socialisme var heller ikke specielt populær hos den indvandrende befolkning. Man havde selvfølgelig tyske indvandrer, som kunne karisteriseres som fuldendte socialister, men for mit synspunkt gjorde de mere skade end gav for socialismen. De tyske

6 indvandrer i USA satte nemlig et fremmed mærke på hele bevægelsen, og gjorde det mindre amerikansk at være en del at en socialistisk bevægelse, ihvertfald mere end det var før. Kære Europa, Vi som amerikanere har længe flygtet fra en dominerende magthavende, og ønsker nu ikke en dominerende stat, til skal bestemme over os. Vi har bygget vores land på dette grundlag, og vi mener derfor at det ville være absurd at tage jeres socialisme til os, da det netop var det vi flygtede fra da vi gjorde os uafhængige. Socialismen er jeres, og er ikke en del af vores identitet som land, derfor anser vi tilhængere af denne overbevisning i vores land, som fremmede og som modstandere af vores ideologi, på trods af at alle som udgangspunkt er velkomne her. Vi har længe klaret os som det er nu, og vi er den dag i dag det mest magtfulde land, med den største indflydelse på resten af verdenen. Vi vil ikke gå på kompromis med vores amerikanisme, da den er en del af vores historie, og vores nationale identitet. Vi er stolte af at være selvstændige og uafhængige. Vi har i vores land en vækst, der kommer alle til gode, og det er ikke kun de rige der bliver rigere. Vi mener derfor ikke det er en mulighed at indføre socialismen. Vi er stolte af vores amerikanisme, og det vil ingen nogensinde kunne tage fra os. Hvorfor har vi ikke socialisme i USA? Svaret er da fuldstændigt oplagt efter min mening. Vi er langt fra kommunister og socialister. Vi lever i et frit land, hvor vi selv kan bestemme og være herre over os selv. Intet skal holde os tilbage og specielt ikke staten. Vi er imod, at staten skal gå ind og bestemme og regulere, for her i de Forenede Stater tror vi på, at enhver er sin egen lykkes smed. Vi er aldeles ikke enige i, at dem der har de bredeste skuldre, skal bære det tungeste læs. Selvfølgelig er det menneskeligt at tage hånd om dem, der er i nød, og vi i den private sektor går da også stærkt ind for charity, men så heller ikke længere end det. USA er jo i bund og grund et indvandrerland, vi amerikanere er vandret til i jagten på lykken altså the pursuit of happiness. Vores europæiske forfædre drog fra et meget opdelt klassesamfund i nød og elendighed, og sult og fattigdom for at søge friheden og ligheden i et nyt land, de selv havde stablet på benene. Vi amerikaners klassebevidsthed står meget svagt. Vi vil ikke tilbage til et klasseopdelt samfund med bønder og arbejdere liggende i den nederste del af hierarkiet. Der var jo en

7 grund til, at vores forfædre emigrerede hertil for netop at opnå en frihed og lighed som aldrig set før. Og at se al deres hårde arbejde om at kæmpe sig til toppen gå til spilde, ville jo være en skam for hele vores nation. Men vores samfunds fundament står stærkt, og hverken socialisme eller kommunisme for den sags skyld, skal komme her og rive vores land i stykker. Vi har aldrig haft brug for socialisme i vores land. For hvad kunne denne ideologi tilføje, som vi ikke allerede havde i forvejen? - Vi har allerede vores amerikanisme med kvaliteter såsom muligheder, frihed og demokrati! - Vi havde allerede politisk demokrati før den industrielle revolution kom til! - Vi havde allerede stemmeret før socialisme overhovedet kom på tale! Socialisme ville ikke andet end at lave vores amerikanske samfund om til et opdelt samfund med fokus på klasser og en fornægtelse af den økonomiske realitet og vækst.