Graphic: Jens Burau/Photo: Anders Clausen SOSU KURSUS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Graphic: Jens Burau/Photo: Anders Clausen SOSU KURSUS"

Transkript

1 Graphic: Jens Burau/Photo: Anders Clausen SOSU KURSUS

2 HVAD SKETE DER PÅ DANSK RØDE KORS WANT2WORK SOSU KURSUS september til december 2002 Dansk Røde Kors sosu kursus i Kulturhuset

3 Indhold Indhold... 2 Forord... 4 Oversigt over sosu programmet... 5 Baggrund... 6 Undervisningen indhold og metodologi... 9 Introduktion... 9 Danskundervisning... 9 Undervisning i dansk samfund og kultur...11 Program uge 1. Introduktion...16 Vi præsenterer hinanden tegne øvelse...17 Reglerne...18 Sådan skriver man overvejelser i en logbog...19 Hvad kan jeg? øvelse...21 Program uge 2. Introduktion...24 Opsummering af studiebesøg...25 Hvad er en god sosu-hjælper?...26 Program uge 3. Det danske samfund...31 Den danske velfærdsstat...32 Studiebesøg på dagplejecenter og plejehjem...36 Plan på plejehjem...40 Program uge 4. Det danske samfund...41 Den stille stamme...42 Værdier...44 Demokrati...46 En gæst til frokost - et rollespil om kulturchok...50 Program uge 5. Uddannelse og arbejde...56 Besøg på diakonissestiftelsens sosu skole...57 Projektarbejde...58 Program uge 6. Uddannelse og arbejde...62 Det danske uddannelsesystem...63 Dansk Røde Kors sosu kursus i Kulturhuset

4 Hvad laver en hjemmehjælper?...65 Program uge 7. Uddannelse og arbejde...67 So-su orienterings løb på Christianshavn...73 Find vejen til dit praktiksted...76 Program uge 8. Uddannelse og arbejde...77 Opsummering af praktik med tegning Program uge 9. Cementeringsfase...79 Opsummering af praktik med rollespil Program uge 10. Cementeringsfase...81 Opsummering af praktik med checkliste...82 Program uge 11. Cementeringsfase...85 Cv-workshoppen...86 Handlingsplan Praktik Eksemplar på brochuren og plakat Want2 work So-Su registration Bibliografi Dansk Røde Kors sosu kursus i Kulturhuset

5 Forord Kulturhusets første sosu kursus, fra september til december 2002, blev udviklet for at hjælpe kvindelig asylansøgere med at afklare deres planer for fremtiden og bliver integreret i det danske samfund som social- og sundhedshjælper. Kurset varede 11 uge, i alt 235 timer og forgik på dansk. Der var ti kursister, som kom fra Iran, Armenien og Somalia. Denne mappe indeholder en samling af vores undervisningsmateriale, som blev opdateret efter vores erfaring med første kursus og er det vi vil bruge på vores næste sosu kursus, der begynder februar Vi håber I kan få ideer til jeres egen undervisning og inspiration til at udvikle såvel materiale som metoder efter jeres eget behov. Hvis I ønsker flere informationer så skriv, ring eller besøg os på: DRK kulturhuset, Standgade 100E, 1401 København K. Telefon: Vi vil også gerne høre fra jer, hvis I bruger materialet i denne mappe. Hvis vi deler vores erfaringer, kan vi arbejde sammen om at give vores asylansøgere det bedst mulige tilbud. Patricia Brander Charlotte Emmery Pernille Wuttke Den 12. Februar 2003 Dansk Røde Kors sosu kursus i Kulturhuset

6 Oversigt over sosu programmet Trin 4. Cementeringsfase. 3 uger Danskundervisning 5-dages praktik CV workshop Skriv en handlingsplan Lektiecafe og opsummering af logbøgerne Plads på en sosu skole Danskkursus Mere praktik Mål: arbejde & integration Andet arbejde eller studier Trin 3. Uddannelse og arbejde. 4 uger Danskundervisning Studiebesøg på en sosu skole Det danske uddannelsessystem Projektarbejde Arbejdsmarkedet & fagforeninger En arbejdsdag for en social- og sundhedshjælper Trin 2. Det danske samfund. 2 uger Danskundervisning Studiebesøg på et plejehjem og et dagafsnit Det danske samfund: velfærdsstaten, kultur, demokrati, kulturchok Lektiecafe og opsummering af logbøgerne Et andet want2work program Trin 1. Introduktion. 2 uger Danskundervisning Studiebesøg på et plejehjem Hvad jeg har lært af livet Logbøger Handlingsplan Frivilligt arbejde i Kulturhuset, dit Center eller i samfundet. Et kursus eller en aktivitet i Kulturhuset Dansk Røde Kors sosu kursus i Kulturhuset

7 Baggrund Sosu kurset blev udviklet for at hjælpe kvindelige asylansøgere med at blive integreret i det danske samfund som social- og sundhedshjælpere. I Danmark er der brug for arbejdskraft i plejesektoren og mange kvindelige asylansøgere har forudsætningerne for at arbejde på dette område. På sosu kurset lærte de kvindelige asylansøgere om plejearbejde i Danmark og aspekter af dansk samfund og kultur for at de selv skulle træffe en beslutning om, hvad de ønskede at beskæftige sig med fremover. På kort sigt fik deltagerne derfor gennem praktik udviklet deres danskkundskaber og fik et førstehånds kendskab til dansk kultur samtidigt med, at de bidrog til det danske samfund. På længere sigt vil deltagerne opnå færdigheder og viden, som de kan bruge senere hen, hvad end de kommer til at lave. Hvis de får asyl og bosætter sig i Danmark har kvinderne en virkelig god mulighed for hurtigt at komme videre og få praktik, arbejde og økonomisk uafhængighed. Hvordan kurset blev udviklet Kurset blev udviklet på baggrund af en analyse af uddannelsesbehov (training needs analysis) som viste, at en forbedring af danskkundskaber var højeste prioritet. Viden om arbejdet i plejesektoren og mere generel viden om, hvordan man tilpasser sig det danske samfund havde ligeledes en høj prioritet. Kursets formål og mål blev formuleret som følger: Formålet : at inspirere kvindelige asylansøgere til at tage yderligere skridt imod en integration i det danske samfund at introducere kvindelige asylansøgere til Social- og Sundhedsuddannelserne som en vej til integration i det danske samfund at fremme tværkulturel forståelse på et personligt og fagligt niveau mellem danskere og immigranter / asylansøgere via opbygning af partnerskab Mål Efter kurset vil deltagerne: På et fagligt niveau: have kendskab til en sosu hjælpers arbejde have kendskab til uddannelsen som sosu hjælper have kendskab til det danske velfærdssystem og den historiske udvikling tage ansvaret for at hjælpe beboere og løse enkle problemer Dansk Røde Kors sosu kursus i Kulturhuset

8 På et kommunikativt og tværkulturelt niveau at: gøre brug af et enkelt dansk i arbejdsrelaterede situationer have forståelse for forskelle på egen og dansk kultur tilpasse sig kulturelle forskelle På et personligt niveau at: erkende det psykologiske stress det er at være asylansøger og hvorledes man håndtere det administrere sin tid effektivt være til at stole på have medfølelse for andre tage ansvaret for egen læring og udvikling være forberedte på effekterne af kulturchokket over at bevæge sig ud i det danske samfund cykle Kursets indhold Derefter lagde vi et kursusprogram indenfor rammerne af want2work. Resultatet var et 11-ugers kursus med 20 timers undervisning per uge. Kurset inkluderede: 69 timers danskundervisning 49 timers praktik 28.5 timers lektier om samfund- og arbejdsmæssige emne 49.5 timers anden undervisning/evaluering o.s.v timers studiebesøg og anden forberedelse til arbejde 19.5 timers logbog og diskussioner om personlighedsudvikling Metodologi Undervisningsmetoderne inkluderede forelæsninger, videomateriale, gruppearbejde, øvelser, projektarbejde, diskussioner, rollespil samt logbøger og undervisningen inkluderede ligeledes studiebesøg, praktik, lektiecafé og cykling. Vi sigtede efter at efterleve vores egne principper om demokrati i klasseværelset samt give deltagerne erfaringer med forskellige former for undervisningsmetoder. Kurset blev afholdt på dansk. Dansk Røde Kors sosu kursus i Kulturhuset

9 Hvordan kurset gik Ti deltagere meldte sig til kurset, som de alle gennemførte, med undtagelse af en enkelt kvinde, som forlod kurset efter 8 uger, fordi hun fik asyl. Kvinderne havde 5 undervisningstimer om dagen, 4 dage om ugen og den gennemsnitlige deltagerprocent var på 95%. Udfordringerne Kurset blev afholdt på dansk, da det var det eneste fælles sprog. Vi stødte på en række vanskeligheder, da nogle af deltagerne var begyndere, hvilket betød, at vi ofte var nødt til at bruge tid på at oversætte eller give deltagerne tid til at slå op i ordbøger. Det betød ligeledes, at diskussionerne var begrænset af sproglige barriere. De begrænsede danskkundskaber betød, at vi var nødt til at holde os til meget enkle informationer og at kvinderne ofte var ude af stand til at give klart udtryk for deres følelser og meninger. Det betød, at vi var nødt til at være opfindsomme og udvikle vores egne undervisningsmetoder hen ad vejen og være fleksible mht. at lade deltagerne bruge deres eget sprog, når der skulle oversættes. Kurset var fysisk og mentalt krævende for deltagerne. Først og fremmest fordi de i gennemsnit havde en transporttid på to timer til Kulturhuset, hvilket betød at de havde en dag på mellem 9 og 10 timer. Dernæst havde mange af kvinderne ansvaret for deres familier, som de også under kurset skulle købe ind til, lave mad til og generelt tage sig af. For det tredje skulle deltagerne lære at tilpasse sig de mange kulturelle forskelle, herunder forskelle i forholdet mellem kønnene, undervisningsmetoder, evnen til at udtrykke en selvstændig mening og betydningen af at komme til tiden. Resultatet Da vi evaluerede kurset, sagde alle deltagerne, at de havde lært en masse og at det havde været umagen værd. Otte af kvinderne sagde, at de havde været glade for deres praktik og ønskede at arbejde som sosu hjælpere i fremtiden. En af deltagerne sagde, at hun ønskede at arbejde med børn i stedet for ældre mennesker og en anden deltager ønskede at komme i praktik hos politiet. Fra februar 2003 deltager ni af kvinderne i et opfølgende danskkursus en gang om ugen og vil om kort tid begynde i praktik på plejehjem tæt på deres centre. Dansk Røde Kors sosu kursus i Kulturhuset

10 Introduktion Undervisningen indhold og metodologi De kvindelige asylansøgere som søgte om optagelse på sosu kurset kom fra forskellige kulturer med normer og værdier som adskiller sig fra dem, der er typiske for det danske samfund. Målet med kurset var derfor at forsøge at gøre deltagerne opmærksomme på disse forskelle og hjælpe dem med at forstå de problemer som kan opstå kulturerne imellem, såvel på et personligt som fagligt niveau. De mål og metoder, der anvendes i undervisning i Danmark, er markant anderledes end dem de fleste asylansøgere er vant til i deres hjemland. Blandt nøgleordene i en dansk undervisningssituation er demokrati, samarbejde, ansvar for egen læring, deltagelse og selvstændig stillingstagen. Vi forsøgte derfor at udvikle såvel indhold som metodologi i soso kurset på en måde, så de kvindelige deltagere fik en blid introduktion til normer og værdier i det danske samfund, undervisningssystem og arbejdsmarked. Kurset var opdelt i morgen- og eftermiddagstimer med danskundervisning om morgenen og undervisning i dansk samfund og kultur om eftermiddagen. Praktikopholdene i uge 8, 9 og 10 varede hele dagen. Vi var så heldige at have vores eget klasselokale, hvor vi løbende kunne hænge billeder og forskellige eksempler på øvelser og projektarbejde op. Dette var en stadig kilde til tilfredshed og inspiration for deltagerne og viste de mange besøgende i Kulturhuset, hvad kurset gik ud på. Danskundervisning Ideen med danskundervisningen var at udbygge sproget med ord og begreber, der bliver brugt indenfor arbejdsfeltet som sosu hjælper. Det viste sig dog hurtigt, at det var alt for ambitiøst. Kun tre af kvinderne kunne kommunikere på dansk. Resten var enten helt begyndere eller havde lært sig en smule center dansk. Dette var unægtelig en udfordring for en dansklærer, der stod foran et 11 ugers program med intensiv danskundervisning. En interessant måde at arbejde med differentieret undervisning på har været ved at bruge logbogen, som også bliver beskrevet senere. Da vi i vores lærerteam besluttede at prøve at arbejde med logbog, viste det sig, at vi havde helt forskellige opfattelse af hvordan en sådan bruges. Konklusionen blev dog, at den kunne bruges i både morgenmodulerne i danskundervisning og om eftermiddagen i samfund og kultur. Men dog på forskellige måder. I danskundervisningen blev logbogen hurtigt altafgørende for at den enkelte kursist fik udbygget sit sproglige univers. Fælles for alle var, at der hver dag skulle skrives ugedag og dato efterfulgt at et program for dagens dansk (udarbejdet af læreren). Det kunne f.eks. se sådan ud: Mandag d.7.oktober Velkommen -Præsentation; Hvad hedder du? Hvor kommer du fra osv. - Regler i klassen - Vi skal lære en sang ( det var en lørdag aften ) Dansk Røde Kors sosu kursus i Kulturhuset

11 Ideen med at lave et program for hver eneste dansktime var at lave små målsætninger, så kursisterne hele tiden kunne føle en progression. Selvfølgelig kunne begyndereleverne ikke altid forstå indholdet, men ved at skrive det ned (kopiere) blev de efterhånden bekendt med skrift og tale og ved kursets slutning kunne de bladre tilbage og genkende de forgangne lektioner. Kursisterne fik forskellige opgaver med samme tema. Eksempelvis kroppen, hvor alle fik udleveret en påklædningsdukke for at lære kropsdele og kropsfunktioner. De gode skulle udover at lære ordene også skrive en historie om dukken. Hvad laver han? Har han familie? Hvad tjener han? osv. Der gik hurtigt sport i at lave logbog! Den fungerer både som kladdehæfte, samlemappe, scrapbog, meddelelsesbog og dagbog. Alt hvad der er vigtigt skrives, klistres, tegnes eller hæftes ind.man laver små historier og temaer (dog stadig koncentreret om en sosu hjælpers arbejde og gerne inspireret af oplevelserne fra praktikken) og appellerer både til sprog og kreativitet. Resultatet blev da også at kursisterne fik et utroligt flot og kreativt produkt. Faktisk blev logbøgerne udstillet ved afslutningsfesten til stor interesse for de inviterede plejehjem og centermedarbejdere. Takket være logbogsmetoden kom vi hæderligt gennem danskundervisning. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at et homogent hold med større danskkundskaber vil give meget større muligheder for fagligt indhold, således at man kan få større udbytte af eftermiddagsmodulerne. Afslutningsvis bør det nævnes, at danskundervisning aldrig bare er undervisning i dansk. Så vidt muligt indrages de 7 intelligenser, så man rammer bredt hos de kursister der findes på et hvert hold.. Udover at lære små remser og lege, klippe og tegne er det at synge altid et hit. Sang Vi brugte sangen som metode til dels at øve udtale og lære nye ord, men også fordi sjælen løfter sig når man synger sammen. Det giver god stemning og sammenhold når man kan synge de samme sange. På SOSU kurset gav det yderligere bonus at kvinderne kunne synge med de ældre på plejehjemmene under praktikken.( Dette fik os til at tænke på om man på næste kursus skulle arbejde med små aktiviteter som kunne bringe praktikant og beboer nærmere hinanden, eksempelvis julepynt, påskeklip, stikning osv.) På dette hold brugte vi følgende sange: Det var en lørdag aften Så længe jeg lever Der bor en bager.. På loftet sidder nissen med sin julegrød Om lidt er kaffen klar Jeg vil male dagen blå Langt ude i skoven lå et lille bjerg Dansk Røde Kors sosu kursus i Kulturhuset

12 Undervisning i dansk samfund og kultur Vi havde store ambitioner mht. hvor meget vi ønskede at nå med disse timer set i forhold til deltagernes begrænsede dansk kundskaber. Konsekvensen var, at vi var nødt til at tilpasse og udvikle undervisningsmetoder, som gjorde os i stand til at formidle information og arbejde med ideer og koncepter på måder, der kunne overvinde sproglige barrierer. Brainstorming Brainstorming var en god måde at introducere nye emner på og få en masse ideer meget hurtigt. Vi formulerede de emner, som vi ønskede at lave en brainstorming over til spørgsmål, som vi skrev på tavlen. Derefter bad vi deltagerne om at komme med deres ideer i form af enkle ord eller korte sætninger, som vi skrev på tavlen. Når ideerne var ved at ebbe ud, bad vi om kommentarer og lavede en sammenfatning. Vores overordnede regler for brainstorming var: Skriv ALLE forslag ned. Ofte er de mest kreative forslag de bedste og mest interessante. Bed deltagerne om at vente med kommentarer til slut og undlade at gentage ideer, som allerede er blevet fremlagt. Opfordr alle til at deltage Kom kun med egne ideer, hvis det er nødvendigt for at hjælpe gruppen videre Bed deltageren om at uddybe et forslag, hvis det er uklart. Skriften på væggen Øvelsen er en form for brainstorming. Deltagerne bliver bedt om at skrive deres ideer på små stykker papir (Post-its) og sætte dem op på væggen. Fordelen ved denne metode er, at deltagerne har mulighed for at sidde og tænke i fred førend de bliver påvirket af de andres ideer. Bagefter kan man gruppere papirstykkerne efter emnerne. Buzz grupper Denne øvelser er god til at bryde isen. Deltagerne får et par minutter til at diskutere et emne to og to og derefter dele deres ideer med resten af gruppen. Atmosfæren summer snart af samtaler og ideer! Gruppearbejde i små grupper Vi inddelte deltagerne i grupper à 3-4 personer, men normalt fungerer det bedst med 6-8 deltagere i hver gruppe. Forklaringen på, at vores grupper var så små, var de praktiske forhold som det samlede antal deltagere og klasserummets størrelse. Gruppearbejdet strakte sig fra 15 minutter eller en time og optil flere dage, afhængigt af opgaven. Denne metode opmuntrer alle til at deltage og fremmer samarbejdeevner. Dansk Røde Kors sosu kursus i Kulturhuset

13 Foredrag Vi inviterede forskellige gæster til at holde foredrag og formidle specialiseret viden til deltagerne. En anden fordel var, at gæstelærerne udgjorde en kærkommen afveksling fra de daglige lærere. Den største ulempe var, at de fleste af dem havde svært ved at formulere sig på et enkelt og - for deltagerne - forståeligt dansk, selvom vi havde forklaret de sproglige forudsætninger. Den bedste løsning var, at vi oversatte, men det var både tidskrævende og frustrerende, især når vi skulle oversætte til flere sprog. Projektarbejde Projektarbejde baseret på en problemformulering, er en ofte brugt metode i Danmark, men den var ny for nogle af vores deltagere. Derfor forklarede vi kort fremgangsmåden og understregede, at de skulle arbejde sammen og bestræbe sig på at nå frem til fælles beslutninger, baseret på konsensus, samt benytte sig af gruppedeltagernes forskellige evner. Vi gav dem noget skriftligt materiale, som skulle hjælpe dem med at definere deres problemstilling og fokuserede på resultatet af arbejdet. Prioriteringsøvelser I prioriteringsøvelser skal deltagerne prioritere forskellige udsagn efter betydning. Vi fandt ud af, at denne metode var god til at overvinde de sproglige barriere, især hvis vi ønskede, at deltagerne skulle arbejde med specifikke informationer eller koncepter. Prioriteringsøvelserne kan laves individuelt eller i små grupper. Hvis man laver en prioriteringsliste i en stigeform, placerer man det vigtigste udsagn øverst, det næst vigtigste nedenunder og så fremdeles med det mindst vigtige nederst. Prioriteringsøvelse i stigeform. - vigtigst Mindst vigtigt Vi lavede også prioriteringslister i diamantform og her brugte vi 9 kort. Vi bad deltagerne om at placere det vigtigste udsagn i toppen, de to næstvigtigste fra listen i næste linie, så de tre næste af moderat betydning osv. som vist i skabelonen. Da emner sjældent er helt entydige, var denne prioriteringsliste den letteste og mest tilfredsstillende at arbejde med, da den var mindre konstrueret. Dansk Røde Kors sosu kursus i Kulturhuset

14 Prioriteringsøvelse i diamantform. Vigtigst Mindst vigtigt Denne øvelse kan varieres ved, at man giver deltagerne 8 udsagn og et blankt kort, som de selv skal udfylde. Hvis man arbejder i små grupper, er begge typer øvelser gode til at fremme diskussion og samarbejdsevner. Rollespil Et rollespil er et kort drama, som er beregnet til at fremme diskussion. Vi brugte to typer rollespil. I forbindelse med evaluering af et studiebesøg, delte vi deltagerne op i mindre grupper, som hver især diskuterede deres oplevelser fra besøget. Derefter bad vi dem præsentere deres overvejelser i form at et rollespil for resten af klassen. I forbindelse med emnet kulturchok brugte vi en anden type rollespil, hvor vi på forhånd havde indøvet et rollespil, som vi præsenterede for deltagerne, efterfulgt af en diskussion i klassen. Værdien i rollespil ligger i, at det imiterer hverdagssituationer. Det er en god måde at præsentere komplekse eller følsomme emner og til at rejse spørgsmål, som ikke er så enkle at besvare. Vi syntes, at deltagernes respons på vores rollespil om kulturchok var positiv og det gav dem anledning til at komme med deres egne erfaringer om emnet. Billeder, fotografier, tegninger og collager Et billede fortæller mere end 1000 ord. Derfor er billeder, fotografier, tegninger og collager særdeles værdifulde redskaber i de tilfælde, hvor deltagerne har svært ved at udtrykke sig verbalt. Det er ikke svært at lave et sæt billeder, som dem vi brugte i øvelsen om den danske velfærdsstat. Billederne kan klippes ud fra aviser, blade, plakater, rejsebrochurer, postkort osv., klistres på karton og evt. dækkes med den form for plastik, som også bruges til at binde bøger ind i, således at de holder længere. Det kan være en god ide at nummerere billederne på bagsiden og notere sig kilden, den originale titel og anden information. Deltagerne syntes, at det var både rart og afslappende at klippe og klistre, så derfor bad vi dem om at dekorere deres logbøger med billeder, der afspejlede dem selv og deres interesser. Dansk Røde Kors sosu kursus i Kulturhuset

15 Øve ark, spørgeskemaer, checklister og blanketter For at styrke kursisternes evne til at læse og skrive, brugte vi øve ark, spørgeskemaer, checklister og blanketter, som også kunne bruges til at hjælpe kursisterne med at huske, hvad de havde lært. Film, videoer og radiospil Generelt er film og videoer er et populært undervisningsmateriale, men vi syntes, at det var lidt svært at bruge pga. nogle af deltagernes manglende danskkundskaber. Det var nyttigt at udarbejde ordlister og forberede deltagerne på det, de skulle se og det fungerede bedst, når vi valgte kortere sekvenser frem for hele film ud. Aviser og blade Vi brugte artikler fra lokale og nationale aviser som supplerende læsestof. Asylansøgernes eget blad New Times var også et nyttigt materiale. Cykling Vi inkluderede cykling i vores kursusprogram, først og fremmest fordi social- og sundhedshjælpere ofte har brug for at kunne cykle, hvis de arbejder i hjemmeplejen, men også fordi det giver de kvindelige deltagere en mulighed for at røre sig. En lokal cykeludlejningsforretning lånte os cyklerne helt gratis under kurset, da perioden september til december er lavsæson. Det viste sig, at 9 ud af 10 af deltagerne havde lært at cykle som børn og de var tydeligvis begejstrede for at få chancen igen. Den sidste af kvinderne var knap så glad og var nødt til at udvikle sin balanceevne førend hun steg på cyklen. Studiebesøg To timer er en passende længde for et studiebesøg. Vi fandt ud af, at det er vigtigt at forberede såvel dem, man besøger som deltagerne. Vi sørgede for at forklare formålet med besøget samt deltagernes danskkundskaber for dem, vi skulle besøge og vi diskuterede, hvad der skulle ske under besøget. Vi fandt også ud af, at vi var nødt til at have en plan i tilfælde af, at nogle af deltagerne kom for sent til mødestedet. Vi udstyrede deltagerne med rejseplaner, detaljerede instruktioner i at komme til besøgsstedet og vi gav dem et mobilnummer, de skulle ringe til, hvis de var forsinkede. Under besøgene tog vi noter, som vi brugte i de følgende dansktimer og i evalueringen af besøget. Næste gang vil vi bruge en ordliste som udgangspunkt, når vi forbereder deltagerne på et studiebesøg. Lektiecafé Studiecaféen varede som regel 45 minutter, men det kan varieres. Meningen var, at deltagerne skulle bruge tiden til at lave lektier, repetere det de havde lært og skrive deres overvejelser i logbøgerne. Her havde de også mulighed for at løse individuelle problemer (busbilletter, transportproblemer etc.) og Dansk Røde Kors sosu kursus i Kulturhuset

16 udfylde administrativt papirarbejde. Ved at lægge det ind i skemaet, blev administrationsbyrden mindsket. Praktik Vi bestemte os for, at praktikopholdet skulle være på et plejehjem, således at de kvindelige deltagere kunne få en få ordentlig støtte. Det var meget let at finde frem til forskellige praktikpladser ved at slå op under plejehjem i De gule Sider og ringe til forstanderen. Alle kvinder blev budt velkommen og fik hver en kontaktperson, som hjalp dem og satte dem ind i arbejdet. I nogle tilfælde var deltagernes danskniveau et problem. Hvis de eksempelvis havde problemer med at forstå, hvad de fik forklaret, brugte de mere tid på at se på end på at deltage. Nogle af kvinderne blev desuden pinligt berørte over ikke at kunne forstå, hvad de ældre sagde til dem. Samtlige plejehjem rapporterede tilbage, at de var meget glade for praktikanterne og tilbød praktikpladser i fremtiden. De understregede imidlertid også betydningen af gode danskkundskaber. Logbog og opsummering En logbog er en personlig, men ikke privat dagbog, som vi brugte for at opmuntre deltagerne til at lære af deres egne erfaringer og tage ansvaret for deres egen læring og udvikling. Yderligere information om, hvad en logbog er og hvordan den bruges, kan findes i de papirer vi delte ud til deltagerne på den første dag. Det var svært for de fleste at lære at reflektere over, hvad de havde oplevet og lært og det gjaldt alle, uafhængigt af deres kulturelle baggrund. Vi fandt ud af, at kvinderne havde relativt let ved at fortælle, hvad de havde lært og hvad, der havde gjort størst indtryk på dem, men de havde svært ved at sige hvorfor. For at hjælpe dem med at reflektere, lod vi deltagerne skrive deres overvejelser på deres eget sprog. Men det betød omvendt, at det ikke var muligt at læse det højt på klassen. De fleste fredag eftermiddage brugte vi mellem 45 minutter til en time på at gennemgå logbøgerne og tale om, hvad vi havde lært. Igen var vi nødt til at holde os til et meget enkelt sprog og brugte vendinger som Det jeg bedst kunne lide i denne uge var.fordi.. eller Det sværeste i denne uge har været..fordi. Dansk Røde Kors sosu kursus i Kulturhuset

17 Program uge 1. Introduktion Mål: At præsentere hinanden, introduktion til kursus og Kulturhuset At forudse problemer f.eks. med at komme til tiden At beskrive sosu arbejdet samt fremme interesse og entusiasme for sosu arbejdet samt for kurset Mandag Tirsdag Onsdag Fredag Introduktion Rundvisning i kulturhuset Præsentation af kurset Præsentation af kursister og lærere. Tegning Dansk Dansk Studiebesøg til et plejehjem Reglerne Introduktion af logbog konceptet Hvad har jeg lært af livet? Hvad kan jeg? øvelse Lektiekafe Cykling Opsummering af logbog Dansk Røde Kors sosu kursus i Kulturhuset

18 Vi præsenterer hinanden tegne øvelse Mål: At kursisterne lærer hinanden at kende. Øvelsen er med til at bryde isen. Metode: Buzz grupper. Tid: 60 minutter. Materiale: Papir og farver. Hvad skete der: Vi delte kursisterne op to og to og bad dem om at brug 10 minutter til at stille spørgsmål til hinanden: Hvad hedder du? Hvor kommer du fra? Hvor gammel er du? Er du gift? Har du nogen søskende? Hvor mange sprog taler du? Hvilke sprog? Hvor lang tid har du været i Danmark? Så fik hver kursist et stykke papir og farver og vi bad dem om at lave en tegning af deres nye veninde og skrive de personlige oplysninger på. Bagefter lavede vi en runde, hvor hver kursist præsenterede deres ny veninde og tegningen. Tegningerne blev hængt op på væggen. Personlige overvejelser Buzz grupperne fungerede vældig godt, dels fordi vi kunne hjælpe dem, som havde brug for hjælp og dels fordi ingen var generte over at skulle tale højt i klassen, fordi de allerede havde talt om det indbyrdes og fordi de ikke skulle præsentere sig selv, men deres sidemand. Dansk Røde Kors sosu kursus i Kulturhuset

19 Reglerne Mål: At fastsætte regler for deltagerne At demonstrere kursets præmisser, dvs. demokrati i klasseværelset og ansvar for egen læring Metode: Brainstorming Tid: 30 minutter Hvad skete der: Vi bad deltagerne om at overveje, hvilke regler vi skulle have, for at sikre at alle føler sig tilpas på kurset. Alle forslag blev skrevet op på tavlen. Derefter diskuterede vi forslagene og sørgede for at forklare, hvis der var problemer med at forstå. Til sidst blev vi enige om følgende regler: Jeg skal komme til tiden til hver time. Jeg skal melde afbud, hvis jeg ikke kan komme. (Ring til ) Jeg skal slukke min mobiltelefon. Vi må ikke ryge i klassen Vi skal respektere hinanden og være tålmodige med hinanden. Alt hvad vi siger i klassen er fortroligt. Alle skal føle sig fri til at sige deres mening. Personlige overvejelser Det er en god ide at minde kursisterne om reglerne og spørger dem, om der er brug for flere. Det er en taktfuld møde at tackle eventuelle problemer på, f.eks. når nogle af dem snakker for meget og dermed forstyrrer andre. Dansk Røde Kors sosu kursus i Kulturhuset

20 Sådan skriver man overvejelser i en logbog Hvad er en logbog? En logbog er en personlig, men ikke privat dagbog. Logbogen er personlig, fordi man hver dag skal beskrive hvad, der sker og hvad man tænker. Det er ikke en privat dagbog, for man skal tale med sine medstuderende og lærerne på kurset om den. Hvorfor skal man skrive en logbog? Ved hjælp af logbogen kan man lære af sine erfaringer dvs. hvad man foretager sig, ser og hører på kurset og efterfølgende nedskrivne sine refleksioner eller overvejelser. Hvordan skriver man en log? Man skal beskrive dagens vigtigste begivenheder. Man skal også beskrive de tanker - eller overvejelser - man gør sig. Man kan også bruge ting, som man har fundet i løbet af dagen eksempelvis et foto, en brochure, et avisudklip, en tegning, en sang eller en meddelelse. Hvad betyder overvejelser? Overvejelser betyder, at man spørger sig selv, hvorfor noget skete eller hvorfor nogle handlede som de gjorde og man skal analysere sine følelser, holdninger og handlinger. Man kan f.eks. spørge sig selv om følgende: Hvad har jeg lært? Hvordan passer det, jeg har lært, med det jeg vidste i forvejen? Hvad er det sværeste ved det her emne? Hvad var det mest spændende? Hvad blev jeg mest skuffet over? Hvad overraskede mig? Hvad gjorde mig glad? Og vigtigst af alt: hvorfor følte jeg, som jeg gjorde? Hvordan vil jeg bruge det, jeg har lært? Hvornår skal man skrive i sin logbog? Det er bedst at skrive i sin logbog hver dag, men man behøver ikke at skrive særligt meget. Det man skriver skal være sandt, ærligt og præcist. Hvordan bruger man sin logbog? Hver fredag eftermiddag skal vi tale om, hvad deltagerne har lavet, tænkt og lært i løbet af ugen. Som ugerne går, vil logbogen også give deltagerne mulighed for at se tilbage og læse om de overraskelser, glæder og vanskeligheder de har haft. De vil lære af deres fejl og være stolte over deres succeser. Logbogen vil hjælpe dem med at lære af deres erfaringer. Dansk Røde Kors sosu kursus i Kulturhuset

21 Følgende eksempel er taget fra en af de kvindelige asylansøgere, som deltog i det første want2work sosu kursus. Den pågældende deltagers identitet er anonym og vi har brugt andre navne. Overvejelserne blev oprindeligt skrevet på deltagerens eget sprog. Dato: Mandag d. 7 oktober Program: Første dag på sosu kurset Velkommen Præsentation med billede Information om kurset og huset Regler på kurset Hvad er en logbog? Mine overvejelser: Velkomsten var godt organiseret og jeg følte mig hurtigt hjemme. Jeg var lidt genert over den tegning, jeg havde lavet af min sidekammerat, men de andres var lige så sjove som min. Sally og jeg er lidt ældre end de andre på kurset, hvilket er godt vi skal nok støtte hinanden. Det tager lang tid at oversætte hele tiden både til engelsk og farsi. Jeg håber ikke, at det bliver for kedeligt - jeg skal nok lære at være mere tålmodig og ikke blive så irriteret. Det bedste var, at alle er så entusiastiske. Dato: Tirsdag d. 8 oktober Program: Om formiddagen En sang, Øve spørgsmål: Hvordan går det? Hvem er jeg? Lidt grammatik Om efter middagen: En øvelse om Hvad kan jeg?. Mine overvejelser: Det var dejligt at synge og lære, at der tit er fællessang på danske skoler, plejehjem osv. Til i morgen skal jeg øve alle de sætninger, vi lærte i dag - Jeg har ikke tænkt på, at der ku være noget hjemmearbejde på kurset! Men selvfølgelig er det vigtig at øve, men jeg er så træt. Det er svært at koncentrere sig i 5 timer. Jeg kunne godt lide Bingo legen. Det var en god måde at lære de andre at kende. Og jeg har aldrig betragtet det at lave mad og klippe børnenes hår som andet end det alle mødre gør. Det var en stor overraskelse af finde ud af, det også kan betragtes som rigtigt arbejde. Dansk Røde Kors sosu kursus i Kulturhuset

22 Hvad kan jeg? øvelse Mål: At hjælpe kursisterne med at lære hinanden bedre at kende og gøre dem mere fortrolige med hinanden. Øvelserne er med til at bryde isen. At hjælpe kvinderne med at sætte pris på alt det, de kan og vise dem, at de har evner, som kan bruges på arbejdsmarkedet. Metode: Buzz grupper. Tid: 60 minutter. Hvad skete der: Hver kursist fik en kopi af skemaet. Målet med øvelsen var at finde en aktivitet for hver rubrik - 10 i alt - og sætte dem ind i skemaet. Vi bad dem alle stå op og gå sammen to og to for at lave et kort interview med hinanden. De skulle besvare følgende spørgsmål: Har I nogensinde lavet nogle af tingene her på skemaet? Hvornår gjorde I det? Kunne I lide det? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvert interview varede 2-3 minutter. Da alle var færdige og havde udfyldt deres skema med de 10 forskellige aktiviteter, bad vi dem sidde ned igen og hver især nævne en ting, som var overraskende for dem. Derefter introducerede vi konceptet færdigheder som kan overføres, hvorefter de skrev de lønnede jobs ned, som de forskellige aktiviteter svarede til: Har du nogensinde. Kørt børn til skole? > Taxachauffør Klippet hår? > Frisør Oversat for en veninde? > Tolk Syet tøj? > Skrædder Malet dit hjem? > Maler Passet en, der var syg? > Sygeplejerske Dyrket blomster, frugt eller grøntsager? > Gartner Betalt regninger og arkiveret fakturaer? > Kontorassistent Lavet mad til en fest? > Kok Hjulpet børn eller venner med deres lektier? > Lærer Dansk Røde Kors sosu kursus i Kulturhuset

23 Personlige overvejelser Manglende sprogfærdigheder var i nogle tilfælde et problem. Derfor fik de lov til også at tale på deres eget sprog. Men det er bedst ikke at gøre det for ofte, da der ellers er risiko for at splitte gruppen. For flere af kursisterne var det overraskende at se på deres færdigheder på denne måde. Dansk Røde Kors sosu kursus i Kulturhuset

24 Hvad kan jeg? Øvelse - arbejdsskema Har du nogensinde... Kørt børn til skole? Klippet hår? Oversat for en veninde? Syet tøj? Malet dit hjem? Passet en, der var syg? Dyrket blomster, frugt eller grøntsager? Betalt regninger og arkiveret fakturaer? Lavet mad til en fest? Hjulpet børn eller venner med lektier? Dansk Røde Kors sosu kursus i Kulturhuset

25 Program uge 2. Introduktion Mål: - At finde ud af, hvad der skal til for at blive en god social- og sundhedshjælper - At udvikle færdigheder til liv og læring Mandag Tirsdag Onsdag Fredag Dansk Dansk Dansk Dansk Opsummering af studiebesøget. Skriften på væggen Flygtningekriser. Redskaber til selvhjælp af Mia Stæhr. Foredrag Hvad er en god sosu hjælper? Prioriterings-øvelser Lektiekafe Opsummering af logbøgerne. Lektiecafe Lektiecafe Lektiecafe Fest til at fejre slutning af trin1. Dansk Røde Kors sosu kursus i Kulturhuset

26 Opsummering af studiebesøg Mål: At kursisterne skal udveksle indtryk og erfaringer fra deres studiebesøg. At kursisterne begynder at diskutere og analysere de kulturelle forskelle mellem Denmark og deres hjemland. Metode: Skriften på væggen. Tid: 60 minutter Materialer: Små lapper papir post-its Blyanter Hvad skete der: Efter det første studiebesøg på et plejehjem, lavede vi en opsummering i klassen ved hjælp af øvelsen skriften på væggen deltagerne skulle skrive deres indtryk ned på små lapper papir post-its som vi bagefter satte op på væggen og ordnede efter emner. Det, der typisk havde gjort størst indtryk på deltagerne under rundvisningen var de forskellige typer aktiviteter, som beboerne havde mulighed for at deltage i: håndarbejde (der var en del julepynt) samt gymnastik og fysioterapi. Desuden bemærkede en del af deltagerne mere generelt, at gamle mennesker i Danmark har nogle helt andre plejemuligheder end de er vant til fra deres hjemland. Bl.a. var nogle af dem imponerede over, at der var en frisørsalon på plejehjemmet. Personlige overvejelser: Efter nogle begyndervanskeligheder, hvor deltagerne havde svært ved at udtrykke sig og gøre rede for deres indtryk, endte de alligevel med at formulere sig. Øvelsen er god, da den giver deltagerne fred og ro til at formulere sig uden at blive påvirket af de andre og bagefter får muligheden for at få del i de andres indtryk. Dansk Røde Kors sosu kursus i Kulturhuset

27 Hvad er en god sosu-hjælper? Mål: At give kursisterne et overblik over, hvad man skal kende til og hvilke færdigheder og hvilke holdninger, man skal have for at være en god sosu hjælper At give kursisterne deres første erfaring med gruppearbejde og samarbejdsøvelser. Metode: Prioriteringsøvelse i diamantform. Tid: 90 minutter Materialer og forberedelser: Tre stk. A3 papir i tre forskellige farve. På det ene havde vi tegnet en hjerne, på det andet et hjerte og på det tredje en hånd. Tre limstifter. Ni kort med udsagn, som var klippet ud af de tre arbejdsskemaer. (Se materiale). De tre sæt kort blev opbevaret i tre forskellige konvolutter, for at de ikke skulle blive blandet sammen. Hvad der skete Kursisterne blev delt op i tre grupper, som hver fik en af de tre konvolutter og et af de tre stykker A3- papirer - gruppe 1 fik hjernen, gruppe 2 fik hjertet og gruppe 3 fik hånden. Dernæst blev kursisterne bedt om at læse de forskellige udsagn højt og prioritere dem i en diamantform, dvs. at kortet med det vigtigste udsagn skulle placeres i toppen, de to næst vigtigste blev placeret i rækken nedenunder, så kom en række med de tre udsagn på prioriteringslisten, derefter de to mindre vigtige og i bunden det mindst vigtige udsagn. Vi forklarede dem, at alle i gruppen skulle være enige om rækkefølgen. Til sidst blev kortene med udsagnene limet på hver af de tre A3-sider og hver gruppe skulle præsentere deres arbejde og forklare deres beslutninger. De tre plakater blive til sidst sat op i klassen. Overvejelser: Øvelsen gik rigtigt godt, alle deltog livligt i diskussionerne, der var ingen, som bare sad og lod de andre i gruppen gøre arbejdet. NB: Kortene med de forskellige udsagn blev skrevet på baggrund af de oplysninger, vi fik på et studiebesøg. Kortene kan ændres efter behov - f.eks. efter et nyt studiebesøg. Dansk Røde Kors sosu kursus i Kulturhuset

28 Et eksempel på kursisternes arbejde Dansk Røde Kors sosu kursus i Kulturhuset

29 Hvad er en god sosu-hjælper? Arbejdsskema 1. En sosu-hjælper skal kende til: Ernæring og mad til ældre mennesker Danskernes forhold til arbejde/ dansk arbejdsmoral Reglerne på et plejehjem Ældre menneskers psykiske helbred Hvordan man behandler ældre mennesker i Danmark Almindelige sygdomme hos ældre mennesker, som demens og Alzheimers Personlig hygiejne Ældre menneskers fysiske helbred Hvordan ældre mennesker klæder sig Dansk Røde Kors sosu kursus i Kulturhuset

30 Hvad er en god sosu-hjælper? Arbejdsskema 2. For at hjælpe ældre mennesker skal en sosu-hjælper kunne forskellige ting. Man skal kunne: Tale og forstå dansk Hjælpe en ældre med at gå tur eller gøre gymnastik Cykle Vaske og ordne hår Lave håndarbejde Snakke med ældre Gøre rent Synge Hjælpe en ældre med at spise Dansk Røde Kors sosu kursus i Kulturhuset

31 Hvad er en god sosu-hjælper? Arbejdsskema 3. For at hjælpe ældre mennesker skal en sosu-hjælper have bestemte holdninger og værdier. Man skal være: Tålmodig Have humoristisk sans Tolerant Vise respekt Kunne lide mennesker Til at stole på Hjælpsom Selvstændig Sund og i god form Dansk Røde Kors sosu kursus i Kulturhuset

32 Program uge 3. Det danske samfund Mål: At giver kursisterne et overblik over social- og sundhedssektoren i den danske velfærdsstat. At give kursisterne muligheden for at lære gennem gruppearbejde Mandag Tirsdag Onsdag Fredag Dansk Studiebesøg til plejehjem Dansk Dansk (2 timer) Feedback gruppe 1 Rollespil Den danske velfærdsstat Billedøvelse Opsummering af studiebesøg. Brainstorm, gruppe- Feedback grupper 2 & 3. Rollespil arbejde & rollespil Opsummering af logbøgerne Lektiecafe Lektiecafe Dansk Røde Kors sosu kursus i Kulturhuset

33 Den danske velfærdsstat Mål: At informere kursisterne om den danske velfærdstat At diskutere konceptet velfærdstat og sammenligne begrebet i de lande kursisterne kommer fra. Metoder: Foredrag, diskussion og en billedøvelse Tid: 90 minutter Materialer: Hver deltager fik et informationsblad om den danske velfærdsstat. 20 billeder som hver især viste forskellige aspekter af begrebet velfærdstat. Billederne var klippet ud af forskellige blade, limet på hvide kort og nummereret. Hvad skete der: Først delte vi siden med informationer ud og gennemgik kort indholdet. Derefter fulgte en kort diskussion med udgangspunkt i spørgsmålene nederst på siden. Billedøvelse: Vi spredte billederne ud på et stort bord, så alle kunne se på dem. Derefter bad vi kursisterne om at vælge et billede, som for dem repræsenterede begrebet den danske velfærdstat. De skulle lade billederne ligge på bordet og kun notere billedets nummer. Da alle havde valgt, spurgte vi hver af deltagerne, hvilket billede de havde valgt og hvorfor de havde valgt det. Personlige overvejelser: De fleste kursister havde svært ved at diskutere spørgsmålene og forklare deres valg af billede pga manglende sprog. Men jeg synes, at øvelsen var en succes, fordi alle var engagerede, deltog meget aktivt og skrev en hel del i deres logbøger. Jeg synes det var interessant, at to af billederne kun blev valgt at to af deltagerne. Det vil sige, at deres respons på enten begrebet eller billederne var meget forskellige bare jeg kunne spørge dem om det! Dansk Røde Kors sosu kursus i Kulturhuset

34 Eksempler på to billeder Dansk Røde Kors sosu kursus i Kulturhuset

35 Den danske velfærdsstat - informationsblad Hvad er en velfærdsstat? En velfærdsstat er et demokratiske samfund, hvor den offentlige og den private sektor arbejder sammen med borgerne om, at alle skal have et godt liv. Velfærdsstaten er for alle. Der er lighed for loven. De offentlige ydelser er finansieret via skat. Det offentlige (staten, amter og kommuner) har ansvar for velfærd. Samarbejde mellem stat, frivillige organisationer og erhvervslivet. Hjælper folk med at komme ind på arbejdsmarkedet, f. eks ved børnepasning, pleje af ældre mennesker og uddannelse. Bistand er aktiv, ikke passiv. De lokale kommuner og amter har ansvar. De lokale myndigheder bestemmer deres egen politik. Borgerne skal også tage ansvar og er involveret i beslutningsprocesserne. Sociale problemer ses i sammenhæng med det store billede. Økonomi og staten. Demokrati. Blandet økonomi. Fri markedsøkonomi. Planøkonomi. Hvad får man ud af det? Dagpenge. Bistand, når man er arbejdsløs. Efterløn. Orlov og bistand, når man er gravid. Bistand til familier med børn. Folkeskolen er gratis. Hospitaler og lægebesøg er gratis. Det offentlige yder tilskud til medicin, tandlægen og forskellige andre typer behandling. Sygedagpenge. Bistand, når man er syg og ikke kan arbejde. Biblioteker er gratis. Dansk Røde Kors sosu kursus i Kulturhuset

36 Hjælp til asylsøgere. Folkepension til borgere over 67 år. Hvem betaler? Alle betaler indkomsskat, afhængig af indkomst. Bundskatten er på ca. 40% og topskatten er på ca.70% - det varierer fra kommune til kommune. Folk i arbejde betaler arbejdsmarkedsbidrag på 8%. MOMS på alle varer på 25%. Spørgsmål: Hvad er et godt liv? Hvem beslutter, hvem der skal have hjælp? Gør bistandshjælp folk mindre selvstændige? Skal velfærd kun være til dem, som ikke selv kan betale for skole, hospitaler osv.? Er velfærdsstaten lig med det gode samfund? Dansk Røde Kors sosu kursus i Kulturhuset

37 Studiebesøg på dagplejecenter og plejehjem Opsummering ved øvelse: indret et plejehjem. Mål: At give deltagerne et konkret ordforråd. At forberede deltagerne på studiebesøg og praktikophold. Metode: Tegning, klip og lim. Materiale: Karton og gennemsigtigt plastik til at binde bøger ind (til stor planche). Billeder af beboere, møbler og inventar på et plejehjem, klippet ud fra blade/aviser eller evt. tegnet. Klistres op på karton. Små skilte til at skrive ordene for beboere, møbler og inventar. Dobbeltsidet tape eller lignende til at sætte billeder og navneskilte på planche. En grundplan over plejehjemmet som deltagerne kan sætte ind i logbogen. (Se næste side). Tid: Fra 2 timer til flere dage. Med udgangspunkt i billedplanchen kan temaet plejehjem udbygges efter ønske og behov. Hvad skete der: Vi begyndte med at sætte planchen op med en grundplan over et plejehjem, som vi på forhånd havde tegnet. Derefter indrettede vi i fællesskab de forskellige rum, et efter et ved hjælp af planchen og de forskellige billeder: først spurgte vi dem om de kendte ordet på det pågældende rum ( Værelse, badeværelse, spisestue, fysioterapi, frisør etc.), møbler (seng, natbord, skab, stol, toilet, sofa, tv etc.) eller inventar (tæppe, vaskeklud, gaffel/kniv/ske, pude etc.) hvorpå vi skrev det på skilte, som vi satte op sammen med billederne. Derefter fandt vi i fællesskab på en historie, som vi skrev på tavlen og som deltagerne skrev i deres logbog. Personlige overvejelser: Efter lidt indledende morskab over planchen og grundtegningen (- en deltager mente, at buskene var store salathoveder!) var kvinderne meget engagerede i at huske ord og især i at digte en historie om beboerne på plejehjemmet. Fordelen ved øvelsen er, at det er et helt konkret, visuelt værktøj til deltagere med et begrænset sprogkundskab og det appellerer til deres kreative sans. Desuden har man mulighed for at lave det sjovt vha. billederne: Eksempelvis brugte vi et stort billede af en noget bistert Dansk Røde Kors sosu kursus i Kulturhuset

38 udseendte ældre kvinde som repræsentant for de kvindelige beboere og et meget mindre billede af en mand det morede de sig meget over. Desuden syntes deltagerne tydeligvis om at få lov til selv at digte en historie om beboerne, som afspejlede det, der interesserede dem mest (eksempelvis om hvorvidt beboerne havde kærester). Endelig kan man fjerne skiltene med ord og træne ordene med deltagerne, når de er blevet bedre til dansk, anvende forskellige farver til henholdsvis. navneord og udsagnsord etc. Man kan således tilpasse metoden efter behov og niveau. Dansk Røde Kors sosu kursus i Kulturhuset

39 Hvad vi så på besøg på dagplejecenter og plejehjem ved Diakonissestiftelsen, tirsdag den 22.oktober Diakonissestiftelsen er en institution, som arbejder på et folkekirkeligt grundlag. Den blev grundlagt i 1863 og tilbyder i dag en række forskellige typer aktiviteter indenfor uddannelse, omsorg og pleje. Social- og Sundhedsskolen. Skolen tilbyder uddannelserne til Social- og sundhedshjælper og overbygningen, Social- og sundhedsassistent: Social- og sundhedshjælper: Uddannelsen varer 1 år og 8 uger og der veksles mellem skoleundervisning og praktikuddannelse. Skoleperioderne omfatter 24 ugers undervisning, og praktikken strækker sig over i alt 30 uger (eksklusiv ferie). Social- og sundhedsassistent: Uddannelsen varer 1 år og 8 måneder og der veksles mellem skoleundervisning og praktikuddannelse. Skoleperioderne omfatter 32 ugers undervisning, og praktikken strækker sig over i alt 46 uger (eksklusiv ferie). Ambulatorium: Tilbyder genoptræning til pensionister fra Frederiksberg Kommune: Fysioterapi: genoptræning efter f.eks. en brækket arm eller et brækket ben. Ergoterapi: genoptræning efter f.eks. en hjerneblødning (finmotorik) Træningskøkken: køkkenet er et erindringscenter, hvor de gamle kan træne i at lave kaffe, mad etc. i et køkken, som det så ud for ca år siden. Psykologer: hjælper de ældre med psykiske problemer Ældrecenter: Ældrecentret er et midlertidigt tilbud til ældre mennesker, enten efter et hospitalsophold eller fordi, de har svært ved at klare sig i hjemmet. På ældrecentret vurderes det, om de ældre skal hjem igen eller sendes videre til et plejehjem. Ældrecentret er delt op i to afdelinger, en grøn og en rød, med 2-sengs værelser. Centret har også en spisestue og en dagligstue, som er indrettet som et almindeligt hjem. Sygeplejerskerne bærer ikke uniform men eget tøj. Café: Cafeen bliver brugt at beboere på Diakonissestiftelsen samt af ældre, som bor i nærheden. Formålet er at skabe et værested, hvor beboerne i området kan hygge sig. Cafeen ledes af en ansat alle andre arbejder frivilligt! Dansk Røde Kors sosu kursus på Kulturhuset

40 Hospice: Hospice er for døende, som ønsker at blive plejet af andre i deres sidste tid. Beboerne, som alle er meget syge (eksempelvis cancer eller Aids) er både yngre og ældre. Hospicet har ikke noget med plejehjemmet at gøre. Søster Sophies Minde: Søster Sophies Minde består af et mindre plejehjem samt lejligheder for tidligere diakonisser, diakoner og almindelige pensionister. Lejlighederne er for de beboere som selv kan klare det daglige og eventuelt får hjælp til rengøring, indkøb, personlig hygiejne mv. Plejehjemmet er for de beboere, som har brug for mere pleje. Der er ringeklokker i både værelser og badeværelser: beboerne kan tilkalde hjælp, hvis de har brug for det. Der er også et medicinskab i alle værelser med lås på. Medicinen doseres en gang om ugen af enten en sosu-hjælper eller sygeplejersker. Forskellige hjælpemidler: En kørestol En rollator til at gå En lift for at løfte beboere ud af sengen eller hvis de er faldet. Så alle har en mulighed for at komme op og deltage i aktiviteter eller socialt samvær. Et bækken/en bækkenstol til de beboere, som ikke selv kan komme på toilettet. Kan også bruges til at vaske numsen! Bag bath : en klud som er en vaskeklud og et håndklæde i et. Man behøver ikke at bruge vand. Bruges meget på hospitalerne efterhånden. Dansk Røde Kors sosu kursus på Kulturhuset

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?

Læs mere

NQF Inclusive - Pilot Evaluation MCAST, MT Interview results Examinees

NQF Inclusive - Pilot Evaluation MCAST, MT Interview results Examinees NQF Inclusive - Pilot Evaluation MCAST, MT Interview results Examinees Udført af auxilium, Graz Maj 2011 Resultater af evaluering af interviews med eksaminanterne på niveau 1 (førstehjælpskursus) Evalueringsspørgsmålene

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted (navn/adresse) Josephine Schneiders Hus, Rostrupvej 3, 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Den 19.9. 2012 kl. 17.00.

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

UEA (Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering) er et emne, der skal arbejdes med i 0.-9. klasse.

UEA (Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering) er et emne, der skal arbejdes med i 0.-9. klasse. 0. klasse Job UEA i 0. klasse UEA (Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering) er et emne, der skal arbejdes med i 0.-9. klasse. I UU København opfordrer vi alle skoler og klasser til at arbejde

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 13. maj 2013 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 9 Det store, store træ Ugens tekst og referencer: Matt 13,31-32. Christ s Object Lessons, side 76-79. Huskevers: Voks i Jesu nåde (2 Pet 3,18) Hovedformålet er, at børnene

Læs mere

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1 Spørgeskema elever i. klasse Eleverne blev bedt om at skrive tre fordele og tre ulemper om hvert punkt. Det gik nemt med fordele, men en del elever havde svært ved at finde ulemper. Hvis eleverne ikke

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Aktivitets- og handleplan 2015

Aktivitets- og handleplan 2015 Aktivitets- og handleplan 2015 Grøn Pædagog Præsentation af værkstedet På GRØN PÆDAGOG har eleverne mulighed for at få afprøvet sig selv, i forhold til at arbejde med børn og ældre. Vi vil i løbet af det

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Vores lokalsamfund Vores lokalsamfund Portræt af en virksomhed Klassens jobbog Job i andre lokalområder 1. modul

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Job. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Job på skolen Job på skolen Andre job Andre job. Arbejde med Jobkort

Job. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Job på skolen Job på skolen Andre job Andre job. Arbejde med Jobkort Indskoling Job Job Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Job på skolen Job på skolen Andre job Andre job 1. modul Forberedelse af emnearbejdet Tur på skolen I praktik hos en medarbejder på skolen

Læs mere

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på din efterskole. Det indeholder også nogle spørgsmål

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent Du må være med! -1 Den, der altid kommer for sent Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

AKTIVITETSFORSLAG BØRN GØR EN FORSKEL TEMAUGEN PIGELIV/DRENGELIV

AKTIVITETSFORSLAG BØRN GØR EN FORSKEL TEMAUGEN PIGELIV/DRENGELIV AKTIVITETSFORSLAG BØRN GØR EN FORSKEL PIGELIV/DRENGELIV TEMAUGEN Formålet med temaugen er at få eleverne til at reflektere over, hvordan kønsroller og kønsspecifikke forventninger påvirker deres eget liv

Læs mere

Elevvurdering af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen efterår 2008

Elevvurdering af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen efterår 2008 Elevvurdering af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen efterår 2008 Linje: Alle 7 Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Lærervejledning til 7. klasses forløb.

Lærervejledning til 7. klasses forløb. Lærervejledning til 7. klasses forløb. Hele undervisningen i dette forløb er bygget op efter et bestemt mønster. Mønsteret er vigtigt at kende for at arbejdet trækker i samme retning. Derfor har jeg skrevet

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013.

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Mit navn er Helle Maria Geertsen og fra den 4 marts til den 15 marts, var jeg sammen med, min hold kammeret Line Hansen, i Baskerlandet i praktik. Vi var 2 dage

Læs mere

1. klasse. Vores klasse

1. klasse. Vores klasse 1. klasse Vores klasse Vores klasse Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Psykisk arbejdsmiljø Psykisk og fysisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljø og læringsstile Besøg i klassen Opgaver i hjemmet og

Læs mere

2. klasse. Børn i verden

2. klasse. Børn i verden 2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

[GØR EN FORSKEL: 5. MÅNEDSOPGAVE]

[GØR EN FORSKEL: 5. MÅNEDSOPGAVE] Fokus: at gøre en forskel MED andre - omkring et fælles tredje. opgave: SMS- kursus med ældre/plejehjemsgudstjeneste med konfirmander Denne månedsopgave kan enten laves i en konfirmandlektion eller udenfor

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Fælles PALS-dag på 8 Pals-skoler.

Fælles PALS-dag på 8 Pals-skoler. Fredag d. 6. marts, var det national trivselsdag. 8 PALS-skoler i kommunen valgte at markere denne dag samlet. PALS-tovholderne havde overordnet planlagt dagen sammen, og der var valgt nogle aktiviteter,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Nu, nu er den der - hjemmesiden!

Nu, nu er den der - hjemmesiden! Kildeskolenyt! - f jo ONu nd sne: Nu, nu er den der - hjemmesiden! I denne måned får I Kildeskolenyt! på papir igen, så I kan få at vide, at hjemmesiden endelig er åbnet. Adressen er www.kildeskolen.dk

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen

Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen Bestyrelsen/Forældrekredsen Davidskolen Østergade 13 3720 Aakirkeby Att: Skoleleder Lene Due Madsen Skolekode: 400034 Rønne d. 28.2.2016 Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen Tilsynet

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: 4.a, 4.b, 5.a, 5.b, 6.a, 6.b, 7.a, 7.b, 8.a, 8.b, 9.a, 9.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

- Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11)

- Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11) - Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11) Så er det fjerde gang at man på CSV-SydØstfyn kan læse et fremragende skoleblad. På grund af lidt manglende arbejdskraft og en sommerferie

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4.A, 4.B, 5.A, 5.B, 6.A, 6.B, 7.A, 7.B, 8.A, 8.B, 9.A, 9.B, 9.C M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af

Læs mere

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8)

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8) Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8) Børnehuset Egevolden, Egevolden 126-128, 2650 Hvidovre Nr. Mål Målemetode Resultater fra måling af målet Kommentarer og erfaringer 1 Tværfagligt

Læs mere

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Temauge. Kend din by. Fra 22.oktober -26.oktober På Kildeskolen i Valby. Redaktion: Dana, Elisabeth, Khansa, Leonora, Semina og Umema

Temauge. Kend din by. Fra 22.oktober -26.oktober På Kildeskolen i Valby. Redaktion: Dana, Elisabeth, Khansa, Leonora, Semina og Umema Temauge Fra 22.oktober -26.oktober På Kildeskolen i Valby Kend din by Redaktion: Dana, Elisabeth, Khansa, Leonora, Semina og Umema Introduktion Vi har i uge 43 her på Kildeskolen beskæftiget os med vores

Læs mere

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Generelle informationer om praktikstedet kan findes i mit 1. rejsebrev. Den pædagogiske opgave Min opgave i praktikken består som regel af at lave aktiviteter

Læs mere

Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. September 2009

Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. September 2009 Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup September 2009 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund...3 2.0. Patienttilfredshedsundersøgelse 2009...3

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2

Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2 Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg. København Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2 Markus, elev i 2. klasse på landbrugsgymnasiet Jeg har fået lov til at besøge Landbrugsgymnasiet

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Det er værd at vide om lejligheden

Det er værd at vide om lejligheden Redigeret juli 2012 Det er værd at vide om lejligheden Du lejer dig ind ved et ejendomscenter. Du flytter eller er flyttet ind på et plejecenter, - ikke et plejehjem. Det betyder, at den lejlighed, du

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Jeg synes, at hvis man fik sådan et tilbud, så skulle man sige ja. Nicklas, Learning Kid 2013 Det har

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012 www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012 Hvad skal der ske Ugenr. Hvordan Med hvilket formål

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Teambuilding på 7. årgang

Teambuilding på 7. årgang Teambuilding på 7. årgang På 7. årgang fordeles skolens elever på linjer efter interesse, hvilket bevirker, at eleverne ved indgangen til 7. klasse skal til at indgå i nye fællesskaber. Fællesskabet i

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

BYENS MØDE. Inspirationshæfte. Severin Seminar, maj 2012

BYENS MØDE. Inspirationshæfte. Severin Seminar, maj 2012 BYENS MØDE Inspirationshæfte Severin Seminar, maj 2012 1 Dette lille hæfte samler et par af de modeller og skabeloner, som vi har brugt på Byens Møde på Severin Seminaret. Den skal gøre det let for dig

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2014 Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2014 Køkken AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2014 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Det er vigtigt, at vi som trænere fuldstændig forstår vores opgave og således har de bedst mulige forudsætninger

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Coaching og beskrivende kommentarer

Coaching og beskrivende kommentarer Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

Marts 2006 6. årgang nummer 3

Marts 2006 6. årgang nummer 3 Kildeskolenyt! - f jo ONu nd sne: En aktiv måned Februar blev en måned med mange og forskellige aktiviteter på skolen. 8/9. og 9. klasserne havde projektuge og fremlagde deres undersøgelser. Børneseminaret

Læs mere

FRISTEDET. Dumpen 5A, st. 8800 Viborg. Tlf. 86100806

FRISTEDET. Dumpen 5A, st. 8800 Viborg. Tlf. 86100806 HER FRISTEDET Dumpen 5A, st. 8800 Viborg Tlf. 86100806 Åbningstider: Mandag - Fredag 10.00-20.00 Tirsdag 10.00-16.00 Lørdag - Søndag og helligdage 10.00-20.00 Tirsdag Sind Ungdom 16.00-21.00 Alle dage

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere