Om den regnskabsmæssige håndtering af Itudviklingsprojekter
|
|
- Jesper Gregersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Om den regnskabsmæssige håndtering af Itudviklingsprojekter og anlægsløn April 2012
2 Indhold 1 Indledning Formål Indhold 3 2 Definitioner It-udviklingsprojekt Statens It-projektmodel Interne produktionsomkostninger Anlægsløn Fællesudgifter 5 3 Bevillingsmæssige regler Generelle disponeringsregler Medregning af interne produktionsomkostninger Forelæggelse for It-projektrådet Forelæggelse for Finansudvalget 7 4 Regnskabsmæssige regler Hvilke dele af et It-udviklingsprojekt kan aktiveres Hvordan skal It-udviklingsprojekter værdiansættes Levetider Præsentation i årsrapporten 9 5 Særskilt om håndtering af anlægsløn og fællesudgifter Anlægsløn og den regnskabsmæssige registreringsramme Kvartalsvis opgørelse af anlægsløn og øvrige omkostninger Kvartalsvis ompostering af anlægsløn og øvrige omkostninger Aktivering af anlægsløn og øvrige omkostninger 12 6 Bogføringseksempler Bogføring af It-udviklingsprojekter under opførelse tilgang Nedskrivning af It-udviklingsprojektet under opførelse Færdiggørelse af It-udviklingsprojekt Kvartalsvis omkontering af lønudgifter Omkontering af øvrige medgåede produktionsomkostninger 16 7 Bilag 1 Værdiansættelsesnotat - Forslag til skabelon 17 Landgreven 4 Postboks København K T E modst@modst.dk CVR-nr EAN-nr
3 1 Indledning Vejledningen her beskriver regelgrundlaget og de bogføringsmæssige problemstillinger, der knytter sig til håndteringen af It-udviklingsprojekter og anlægsløn. 1.1 Formål Vejledningen skal ses som et supplement til Digitaliseringsstyrelsens vejledninger om håndtering af It-udviklingsprojekter. Disse vejledninger er alle koncentreret omkring de analyser og beregninger der skal foreligge, inden man går i gang med et It-udviklingsprojekt, og kan findes på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside under beskrivelsen af Den fællesstatslige It-projektmodel. Før man går i gang med et It-udviklingsprojekt, er det vigtigt, at man også har klarhed over de regnskabsmæssige regler og de arbejdsgange der knytter sig til et It-udviklingsprojekt, da dette er forudsætningen for, at man efterfølgende kan foretage den fornødne opfølgning på forbrug, rentabilitet mv. Formålet med vejledningen er derfor at tydeliggøre sammenhængen mellem de bevillingsmæssige og regnskabsmæssige regler og samtidig sikre, at der foreligger klare retningslinjer for den regnskabsmæssige håndtering af It-udviklingsprojekter. Vejledningen indeholder ikke nye regler, men systematiserer og tydeliggør de gældende regler beskrevet i den økonomiske administrative vejledning (ØAV). Herudover indeholder vejledningen en række illustrerende bogføringseksempler. 1.2 Indhold Vejledningen indeholder en gennemgang af følgende forhold: Kapitel 2: De vigtigste definitioner på området Kapitel 3: De bevillingsmæssige regler Kapitel 4: De regnskabsmæssige regler Kapitel 5: Særskilte problemstillinger omkring håndtering af anlægsløn Kapitel 6: Bogføringseksempler 3
4 2 Definitioner De væsentligste begreber i relation til et It-udviklingsprojekt er nærmere defineret nedenfor, henholdsvis: It-udviklingsprojekt Statens It-projektmodel Interne produktionsomkostninger Anlægsløn Fællesudgifter 2.1 It-udviklingsprojekt It-udviklingsprojekter er investeringsprojekter, der omfatter nyudvikling eller væsentlig tilpasning af standard it-løsninger eller omfatter væsentlig tilpasning af allerede eksisterende It-løsninger. Der kan således både være tale om projekter hvor institutionen selv har specificeret kravene og udviklet et særskilt It-system, eller projekter med ekstern og intern videreudvikling af anskaffede standardsystemer, hvor funktionaliteten af systemet ændres på baggrund af institutionens egne kravspecifikationer. 2.2 Statens It-projektmodel Statens It-projektmodel er en fælles model for hele staten, som skal anvendes ved gennemførelse af større It-projekter. Formålet med modellen er at sikre en ensartet proces i forbindelse med behandlingen af It-projekter. Statens It-projektmodel omfatter: En model for faseopdeling af projektforløbet Et antal obligatoriske ledelsesprodukter En række valgfri men anbefalede ledelsesprodukter Beskrivelser af roller og ansvar i projekter Generel vejledning om gennemførelse af It-projekter Læs nærmere om Statens It-projektmodel på Digst.dk Om Statens It-projektmodel 2.3 Interne produktionsomkostninger Interne produktionsomkostninger er omkostninger, som institutionen selv afholder til opførelsen af et anlægsaktiv. 4
5 De interne produktionsomkostninger omfatter såvel lønudgifter som udgifter til øvrig drift og kan opdeles på henholdsvis direkte og indirekte produktionsomkostninger. Direkte produktionsomkostninger omfatter omkostninger, der umiddelbart og med sikkerhed kan henføres til en bestemt aktivitet (produkt), og hvor omkostningen direkte er afholdt for at realisere den pågældende aktivitet (produkt). Anlægsløn og øvrige driftsomkostninger til fx hardware og software, der direkte kan henføres til en bestemt aktivitet (produkt) er således direkte produktionsomkostninger. Indirekte produktionsomkostninger omfatter omkostninger til tværgående funktioner og udgifter til funktioner, der ikke direkte er rettet mod en bestemt aktivitet (produkt). De indirekte produktionsomkostninger benævnes også fællesudgifter og vil typisk omfatte udgifter til hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration. Institutioner, der selv opfører et anlægsaktiv, kan aktivere de afholdte interne produktionsomkostninger, jf. afsnit 3.2. Adgangen omfatter såvel de direkte som de indirekte produktionsomkostninger. 2.4 Anlægsløn Anlægsløn er betegnelsen for de lønudgifter, der direkte kan henføres til opførelsen af et anlægsaktiv med egen arbejdskraft. Anlægslønnen er en del af de direkte produktionsomkostninger. Opfører institutionen selv et anlægsaktiv skal anlægslønnen aktiveres og afskrives over aktivets fastsatte levetid, jf. nærmere herom i kapitel 3 og Fællesudgifter Fællesudgifter er en betegnelse for de udgifter, der ikke direkte kan henføres til en bestemt aktivitet (produkt), men som vedrører institutionens tværgående funktioner. Fællesudgifter kan opdeles på udgifter til henholdsvis generel ledelse og administration samt udgifter til hjælpefunktioner fx husleje, el og varme, rengøring mv. Opfører institutionen selv et anlægsaktiv, kan der i kostprisen indregnes en andel af institutionens fællesudgifter, hvis de kan henføres på et veldokumenteret og konsistent grundlag, jf. nærmere herom i kapitel 5. Læs nærmere om fællesudgifter på ØAV Om opgørelse af administrative udgifter (fællesudgifter) 5
6 3 Bevillingsmæssige regler De bevillingsmæssige regler angående It-udviklingsprojekter fremgår af Budgetvejledningen punkt og indeholder såvel generelle disponeringsregler samt regler for forelæggelse af It-projekter for henholdsvis It-projektrådet og Finansudvalget. 3.1 Generelle disponeringsregler It-projekter kan generelt gennemføres på en driftsbevilling eller en bevilling af typen statsvirksomhed. For at afholde udgifter til It-projekter inden for en eksisterende bevilling er det en forudsætning, at It-projektet falder inden for bevillingens formål; at der udvises skyldige økonomiske hensyn; at den fastsatte låneramme overholdes og at afskrivninger kan holdes inden for de givne bevillingsmæssige rammer. Ved gennemførelse af It-projekter følges den fællesstatslige It-projektmodel, som omfatter hele projektforløbet fra idé til realisering af de forventede gevinster. Modellen indeholder en beskrivelse af roller og ansvar i et It-projekt. Der henvises til vejledning om den fællesstatslige It-projektmodel. Læs nærmere om de generelle disponeringsregler i Budgetvejledningen Generelle regler for It-projekter: BV Vejledninger om den fællesstatslige It - projektmodel 3.2 Medregning af interne produktionsomkostninger Institutioner, der selv opfører et anlægsaktiv, skal medregne internt medgåede lønomkostninger (anlægsløn) samt øvrige interne produktionsomkostninger i aktivets værdi med henblik på aktivering og afskrivning over aktivets fastsatte levetid, såfremt de samlede projektomkostninger til anskaffelse og udvikling, herunder internt ressourceforbrug, er 10 mio. kr. eller derover. For It-projekter, hvis samlede projektomkostninger til anskaffelse og udvikling er under 10 mio.kr., er det frivilligt at medregne anlægsløn mv. Læs nærmere om internt medgående lønomkostninger i Budgetvejledningen It-projekter med samlede omkostninger over 10 mio.kr: BV Interne produktionsomkostninger ved investeringsprojekter: BV
7 3.3 Forelæggelse for It-projektrådet For It-projekter, hvor de samlede budgetterede udgifter til anskaffelse og udvikling, herunder internt ressourceforbrug, udgør 10 mio. kr. eller derover, skal business case, risikoscore og projektinitieringsdokument mv indsendes til Itprojektrådet. Vedr. udarbejdelse af business case, risikoscore og projektinitieringsdokument henvises til vejledning om den fællesstatslige It-projektmodel. Læs nærmere om regler for forelæggelse for It-projektråd i Budgetvejledningen Løbende opfølgning for it-projekter med samlede omk. over 10 mio.: BV Forelæggelse for Finansudvalget Institutioner, der ikke har bevillingsmæssig hjemmel til at gennemførelse et Itprojekt, skal søge hjemmel hertil på bevillingslov eller ved tilslutning fra Finansudvalget. It-projekter, hvor de samlede budgetterede udgifter til anskaffelse og udvikling, herunder internt ressourceforbrug, udgør 60 mio. kr. eller derover, skal efter behandling i It-projektrådet forelægges Finansudvalget, inden et udbud offentliggøres. Læs nærmere om regler for forelæggelse for It-projektråd i Budgetvejledningen It-projekter med samlede omkostninger over 60 mio. kr.: BV
8 4 Regnskabsmæssige regler Regnskabsreglerne for It-udviklingsprojekter fremgår af ØAV og omhandler henholdsvis retningslinjer for hvordan udviklingsprojekter værdiansættes, hvad der kan aktiveres og over hvor lang tid udgifterne skal aktiveres. 4.1 Hvilke dele af et It-udviklingsprojekt kan aktiveres Hovedreglen er, at udgifter som resulterer i en reel udviklingsværdi kan aktiveres. Opdeler man et It-udviklingsprojekt på henholdsvis den indledende opstarts- og planlægningsfase, udviklingsfasen og driftsfasen, så er det de interne produktionsomkostninger i udviklingsfasen, der kan aktiveres. Aktiviteter i udviklingsfasen vil typisk omfatte: Design, software, konfiguration mv. Udvikling af applikation og infrastruktur Programmering Installation på hardware Test og parallelkørsel IT-løsninger til konvertering af gamle data til nyt system Konceptmæssig driftsklargøring herunder projektledelse Når det kun er de interne produktionsomkostninger i udviklingsfasen, der kan aktiveres, så skyldes det, at det som udgangspunkt udelukkende er udgifterne i denne fase, der resulterer i en reel udviklingsværdi. Til gengæld kan både de direkte og de indirekte interne produktionsomkostninger, der har relation til udviklingsfasen, aktiveres. Når et It-projekt er færdiggjort omklassificeres det på balancen fra Itudviklingsprojekter under udførelse til Færdiggjort udviklingsprojekter. Omklassificeringen foretages, når projektet er helt færdigt, testet og klar til at overgå til drift. Læs nærmere om reglerne for indregning af udviklingsprojekter på ØAV Læs særskilt om indregning af It-udviklingsprojekter under opførelse Læs særskilt om indregning af færdiggjorte It-udviklingsprojekter 8
9 4.2 Hvordan skal It-udviklingsprojekter værdiansættes Hovedreglen er, at udviklingsprojekter værdiansættes til kostpris. Kostprisen omfatter såvel de direkte som de indirekte produktionsomkostninger. Udviklingsudgifter, der indgår i kostprisen, omfatter fx intern løn til medarbejdere direkte involveret i udviklingsprocessen, eksterne konsulentudgifter, udgifter og investeringer i materialer, køb af software mv., som anvendes i udviklingsfasen Endvidere kan de indirekte produktionsomkostninger tilknyttet udviklingsfasen indregnes i kostprisen, hvis de kan opgøres på et veldokumenteret og konsistent grundlag, jf. afsnit 5.2. Selve værdiansættelsen kan dokumenteres via særskilt værdiansættelsesoversigt udskrevet direkte fra Navision Stat, jf. afsnit 5.4. Læs nærmere om reglerne for værdiansættelse af udviklingsprojekter på ØAV Læs særskilt om værdiansættelse af It-udviklingsprojekter 4.3 Levetider Den økonomiske levetid udtrykker det antal år, aktivet forventes at ville have en økonomisk værdi for institutionen. Hovedreglen er, at specialudviklede systemer afskrives over 8 år, mens (tilpassede) standardsystemer afskrives over 5 år. Ved specialudvikling af et It-system eller større systemløsninger forstås udvikling af et forretningskritisk system for institutionen. Det bemærkes, at såfremt der fastsættes andre levetider, end de af Moderniseringsstyrelsen fastsatte levetider for immaterielle anlægsaktiver, kræver dette forudgående godkendelse i Moderniseringsstyrelsen. Læs nærmere om reglerne for anvendelse af levetider på ØAV Læs om de generelle regler for anvendelse af levetider 4.4 Præsentation i årsrapporten Hovedreglen er, at der i årsrapporten skal afrapporteres for de investeringsprojekter, hvor aktiviteten har været forelagt for Finansudvalget. Det er alene udviklingsprojekter, der er afsluttet i finansåret samt igangværende udviklingsprojekter, der afrapporteres i årsrapportens bilag. Udviklingsprojekter afsluttet i tidligere finansår medtages ikke i årsrapporten. Læs nærmere om reglerne for præsentation af udviklingsprojekter i årsrapporten Læs om de generelle regler angående årsrapporter 9
10 5 Særskilt om håndtering af anlægsløn og fællesudgifter For It-udviklingsprojekter, hvor der medregnes internt medgåede lønomkostninger (anlægsløn) og øvrige direkte og indirekte interne produktionsomkostninger, skal der med udgangen af hvert kvartal foretages en opgørelse af forbruget fordelt på henholdsvis anlægsløn og øvrige medgåede direkte og indirekte interne produktionsomkostninger for herved at sikre en korrekt regnskabsmæssig kontering af forbruget. Nedenfor er nærmere gennemgået, hvorledes man hensigtsmæssigt kan indrette sine arbejdsgange i forbindelse med den kvartalsvise opgørelse og regulering af forbrugt anlægsløn og øvrige medgåede produktionsomkostninger. 5.1 Anlægsløn og den regnskabsmæssige registreringsramme Forudsætningen for, at man kan følge op på sine udviklingsprojekter er, at forbruget på de enkelte udviklingsprojekter kan registreres incl. tidsanvendelsen på de enkelte projekter. I den udstrækning man skal aktivere anlægsløn og øvrige interne produktionsomkostninger er det derfor helt afgørende, at den regnskabsmæssige registreringsramme er opbygges således, at man entydigt kan registrere forbruget på de enkelte projekter, samt at man har tilrettelagt arbejdsprocedurer, der sikrer, at der foreligger den fornødne registreringsdisciplin. 5.2 Kvartalsvis opgørelse af anlægsløn og øvrige omkostninger I slutningen af hvert kvartal opgøres det samlede forbrug af anlægsløn og øvrige direkte og indirekte produktionsomkostninger fordelt på de forskellige udviklingsprojekter med henblik på den kvartalsvise regulering af anlægsløn og øvrige interne produktionsomkostninger. Opgørelsen foretages på baggrund af det registrerede tidsforbrug til anlægsløn samt det registrerede forbrug til øvrige direkte produktionsomkostninger. Hertil lægges en overhead-procent til dækning af fællesudgifter (indirekte produktionsomkostninger). Opgørelsen af forbrugt anlægsløn kan hensigtsmæssigt tage udgangspunkt i en beregnet gennemsnitlig timeløn i institutionen. Den gennemsnitlige timeløn ganges så med det opgjorte timeforbrug på de enkelte projekter. Herved opnår man en tilnærmet opgørelse af den forbrugte anlægsløn, og denne opgørelse kan så lægges til grund for den kvartalsmæssige regulering af anlægslønne. 10
11 Eksempel på opgørelsen af anlægsløn X-styrelsen har med udgangen af 1. kvartal opgjort det samlede tidsforbrug til deres igangværende It-udviklingsprojekter til timer. Heraf vedrører timer udviklingsopgaver, der kan aktiveres. X-styrelsen opererer med en gennemsnitlig timeløn på 580 kr. X-styrelsen kan derfor med udgangen af 1. kvartal aktivere anlægsløn på deres Itudviklingsaktiviteter til en samlet udgift på (2000*580) kr. Opgørelsen af de øvrige direkte produktionsomkostninger vil omfatte en opgørelse af de omkostninger, der direkte kan henføres til de enkelte projekter. Opgørelsen af disse omkostninger vil normalt ikke volde problemer og vil typisk omfatte eksterne konsulentudgifter, udgifter og investeringer i materialer, køb af software mv., som anvendes i udviklingsfasen. Opgørelsen af de indirekte produktionsomkostninger (over-head) kan hensigtsmæssigt tage udgangspunkt i en beregnet over-head sats, som afspejler institutionens typiske forbrug af fællesudgifter set i forhold til den gennemsnitlige årsværkspris. Herved opnår man en tilnærmet opgørelse af forbruget af fællesudgifter, og denne opgørelse kan så lægges til grund for den kvartalsmæssige regulering af forbruget. Eksempel på opgørelsen af interne indirekte produktionsomkostninger (over-head) X-styrelsen opererer med en gennemsnitlig over-head procent på deres udviklingsprojekter på 50 pct. Procentsatsen er dokumenteret via styrelsens interne registreringer. X-styrelsen kan derfor med udgangen af 1. kvartal aktivere indirekte produktionsudgifter på deres It-udviklingsaktiviteter svarende til halvdelen af deres afholdte anlægsløn dvs. ( *0,5) kr. Det skal understreges, at forudsætningen for at kunne aktivere forbruget af fællesudgifter er, at forbruget kan opgøres på et veldokumenteret og konsistent grundlag. Der skal derfor i institutionen foreligge en nærmere opgørelse af, hvorledes man har opgjort den beregnede over-head sats. 11
12 5.3 Kvartalsvis ompostering af anlægsløn og øvrige omkostninger Når man har opgjort det kvartalsvise lønforbrug og de medgående direkte og indirekte produktionsomkostninger, så skal disse poster omposteres i regnskabet, således at forbruget registreres som en anlægsudgift (investering) på balancen. Forbruget skal derfor neutraliseres i driften og i stedet registreres på kontoen for anlægsudgifter på balancen. Dette gøres via anvendelse af kontoen for fradrag for anlægsløn samt øvrige medgåede produktionsomkostninger (19.20 og 19.40). Konto anvendes til de lønudgifter der direkte kan henføres til projektet, mens anvendes til øvrige direkte og indirekte produktionsomkostninger, der kan henregnes til projektet. Der er i afsnit 6.4 angivet et eksempel på, hvorledes omposteringen foretages. Omkonteringen bør foretages med udgangen af hvert kvartal. 5.4 Aktivering af anlægsløn og øvrige omkostninger Når et projekt er færdiggjort og klar til at blive taget i brug, kan man påbegynde afskrivningen på projektet. Dette gøres ved at flytte den registrerede anlægsudgift fra anlægsudgifter under opførelse til færdiggjorte anlægsprojekter, jf. eksemplet i afsnit 6.3. Når aktiveringen påbegyndes vil det være hensigtsmæssigt at udarbejde et kort værdiansættelsesnotat, der nærmere dokumenterer hvorledes det samlede afskrivningsgrundlag er opgjort. Der vedlægges i bilag 1 en oversigt over, hvorledes et sådant notat kan opbygges. 12
13 6 Bogføringseksempler Nedenfor er nærmere gennemgået en række bogføringseksempler i relation til håndtering af anlægsløn. Følgende eksempler gennemgås: Bogføring af udviklingsprojekter under opførelse tilgang Nedskrivning af udviklingsprojektet under opførelse Færdiggørelse af udviklingsprojekt Kvartalsvis omkontering af lønudgifter på udviklingsprojektet Omkontering af øvrige medgåede produktionsomkostninger på udviklingsprojektet 6.1 Bogføring af It-udviklingsprojekter under opførelse tilgang Den løbende registrering af et It-udviklingsprojekt under opførelse, herunder omkostninger tilknyttet projektet, sker på regnskabskonto Immaterielle udviklingsprojekter under opførelse tilgang. Kontoen viser summen af de indeværende års påbegyndte projekter samt tidligere års uafsluttede projekter. Nedenfor er angivet et eksempel, hvor tilgang til kontoen sker via køb af en ydelse og hvor modposten derfor er en gældspost til leverandøren. Konteringseksempel 1 Kontering af It-udviklingsprojekt under opførsel til en værdi af 100 mio.kr. Kontoen for udviklingsprojekter under opførelse er en balancekonto, hvor tilgange registreres i form af debetposteringer. Modpostering sker på en kreditorsamlekonto Dette er vist nedenfor. Balance Immaterielle udviklingsprojekter under opførelse - tilgang Kreditorsamlekonto Nedskrivning af It-udviklingsprojektet under opførelse Når der med periodiske mellemrum foretages vurderinger af, hvorvidt et projekt/et aktiv under opførelse reelt har den værdi, det står opført til, kan der opstå 13
14 behov for nedskrivning. Det skal altid samtidig vurderes, hvorvidt en nedskrivning udgør en væsentlig ændring, som er omfattet af Budgetvejledningens regler om forelæggelse for Finansudvalget, jf. afsnit 3.4. En sådan nedskrivning konteres på regnskabskonto immaterielle anlægsaktiver under opførelse nedskrivninger. Nedenfor er angivet et eksempel, hvor balancekontoen nedskrives. Modkontoen er en udgift på nedskrivningskontoen i driften. Konteringseksempel 2 Nedskrivning på 10 mio. kr. af It-udviklingsprojekt under opførelse Konto er en balancekonto, hvor der foretages kreditposteringer ved registrering af nedskrivninger. Modpostering i form af omkostningsføring sker på regnskabskonto nedskrivninger, alle aktiver i resultatopgørelsen. Balance Immaterielle udviklingsprojekter under opførelse - nedskrivninger Nedskrivninger alle aktiver Færdiggørelse af It-udviklingsprojekt Når et udviklingsprojekt er færdiggjort overføres det fra regnskabskonto Immaterielle udviklingsprojekter under opførelse afgang til regnskabskonto Færdiggjorte udviklingsprojekter anskaffelse. Nedenfor er angivet hvorledes en sådan overførsel konteres. Konteringseksempel 3 Færdiggørelse af It-udviklingsprojekt til en værdi af 100 mio. kr. Konto Færdiggjorte udviklingsprojekter anskaffelse er en balancekonto, hvor værdien af de færdiggjorte udviklingsprojekter registreres. Værdien af projektet registreres i form af en debet post. Balance Immaterielle udviklingsprojekter Færdiggjorte udviklingsprojekter under opførelse - afgang anskaffelse Immaterielle udviklingsprojekter under opførelse - nedskrivninger Færdiggjorte udviklingsprojekter anskaffelse It- 14
15 6.4 Kvartalsvis omkontering af lønudgifter Når udviklingsprojekt er færdiggjort, vil den del af udviklingsprojektets værdi, der udgøres af lønudgifter, aktiveres og afskrives over aktivets fastsatte levetid. Dette er vist nedenfor i bogføringseksempel 4. Konteringseksempel 4 Kvartalsvis omkontering af lønudgifter på It-udviklingsprojekter I forbindelse med færdiggørelse af et udviklingsprojekt skal de medgåede lønudgifter aktiveres og afskrives over aktivets fastsatte levetid. Det betyder, at løn der registreres på regnskabskonto egentlig løn med årsværk, skal reduceres med et fradrag svarende til det lønbeløb, der er medgået til færdiggørelse af udviklingsprojektet. Dette er vist nedenfor: På konto 18.xx registreres lønudgifter med modkonto på 97.xx. Da lønudgifter anvendt til It udvikling skal aktiveres, neutraliseres lønudgiften i driften og registreres i stedet på balancen. Det vil sige, der skal krediteres på fradrag for anlægsløn og debiteres på Igangværende arbejde for egen regning. Lønninger og personaleomkostninger 18.xx xx Diverse lønkreditorkonti 97.xx xx Fradrag for anlægsløn xx Igangværende arbejde for egen regning xx 15
16 6.5 Omkontering af øvrige medgåede produktionsomkostninger Udover lønomkostninger indgår øvrige interne produktionsomkostninger som fx husleje og administration til udvikling af projektet. Disse øvrige driftsomkostninger, som står opført på forskellige driftskonti, skal også medtages i den samlede aktivering af projektet over dets fastsatte levetid. Derfor skal de pågældende driftskonti reduceres med et beløb svarende til det beløb, der er medgået til opførelse af udviklingsprojektet. Eksemplet nedenfor viser, at driftskonto anvendes som modkonto til bogføring af de øvrige medgåede produktionsomkostninger. Konteringseksempel 5 Omkontering af øvrige medgåede produktionsomkostninger på Itudviklingsprojekter De øvrige interne produktionsomkostninger, som indgår til opførelse af udviklingsprojektet skal aktiveres og afskrives over projektets fastsatte levetid. Denne kontering sker på samme måde som lønudgifterne. Her anvendes blot regnskabskonto Fradrag for øvrige interne medgåede produktionsomkostninger. Fradrag for øvrige interne medgåede produktionsomkostninger xx Igangværende arbejde for egen regning xx 16
17 7 Bilag 1 Værdiansættelsesnotat - Forslag til skabelon Notat skal dokumentere det samlede afskrivningsgrundlag, og formålet med notatet er at give et hurtigt samlet overblik over det opgjorte afskrivningsgrundlag. Projektnavn: Her angives projektets navn. Formål med projektet Der redegøres kort for projektet. Opgørelse af samlet afskrivningsgrundlag Det samlede afskrivningsgrundlag for projektet angives fordelt på henholdsvis direkte og indirekte produktionsomkostninger. Opgørelsen kan hensigtsmæssigt udarbejdes på grundlag af udskrift fra Navision af anlægsposter fordelt på dimensioner, jf. den følgende side. Opgørelse af direkte produktionsomkostninger De direkte produktionsomkostninger specificeres på henholdsvis anlægsløn og øvrige direkte produktionsomkostninger. Der redegøres kort for hvorledes anlægslønnen er opgjort og hvorledes de øvrige direkte produktionsomkostninger fordeles på udgiftskategorier. Opgørelse af indirekte produktionsomkostninger Der redegøres for hvorledes de indirekte produktionsomkostninger er opgjort. I den forbindelse angives samtidig en kort dokumentation for anvendelse af en evt. over-head procent. Konteringsoplysninger De relevante interne konteringsoplysninger i relation til projektet angives. 17
18 Udskrift fra Navision af anlægsposter fordelt på dimensioner Rapporten Anlægsposter/Dim. trækkes i Navision Stat på stien Økonomistyring\ Anlæg\ Rapporter\ Anlæg og giver følgende anfordringsbillede, hvor afmærkning sættes i Vis dimensioner på fanebladet Indstillinger: Nedenfor er angivet et eksempel på rapporten. 18
Håndtering af bunkning
Håndtering af bunkning Maj 2010 Indhold 1 Formål 3 2 Hvorfor nye retningslinjer for håndtering af bunkning 4 3 Håndtering af bunkning 5 3.1 Hvad er princippet i de nye retningslinjer for håndtering bunkning
Læs mereBeregning og bogføring af feriepengeforpligtelser
Beregning og bogføring af feriepengeforpligtelser Indhold 1 Indledning 4 1.1 Hvorfor nye retningslinjer for beregning af feriepengeforpligtelser 4 1.2 En årlig opgørelse af feriepengeforpligtelsen 4 1.3
Læs mereOm Statens IT-projektråd. Version 1.1
Om Statens IT-projektråd Marts 2011 Læsevejledning 2 Hvem henvender vejledningen sig til? Vejledningen henvender sig til statslige institutioner, der ønsker at gennemføre itprojekter, hvis samlede omkostninger
Læs mereFra udgift til omkostning. Vejledning til omregning af udgiftsbaserede tal fra statens business case-model til omkostningsbaseret
Fra udgift til omkostning Vejledning til omregning af udgiftsbaserede tal fra statens business case-model til omkostningsbaseret bevilling September 2012 Introduktion Denne vejledning er til dig, der skal
Læs mereIndbudgettering af risikopulje ifm. nye itprojekter
Indbudgettering af risikopulje ifm. nye itprojekter September 2012 Indbudgettering af risikopulje ifm. nye it-projekter Nyt kapitel 1. Indledning Nedenfor opstilles principper for indbudgettering af risikopuljen
Læs mereBeregning og bogføring af feriepengeforpligtelser
Beregning og bogføring af feriepengeforpligtelser Oktober 2010 Indhold 1 Indledning 4 1.1 Hvorfor nye retningslinjer for beregning af feriepengeforpligtelser 4 1.2 En årlig opgørelse af feriepengeforpligtelsen
Læs mereRegnskabspraksis for institutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Hvor kan jeg finde reglerne på ØAV. 17.
Regnskabspraksis for institutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område Hvor kan jeg finde reglerne på ØAV 17. Juni 2016 1 HVEM ER JEG OG HVAD VIL JEG TALE OM Hvem er jeg Søren Ring Hansen
Læs mereForretningsgang 2: Værdiregulering af aktiver
Forretningsgang 2: Værdiregulering af aktiver 1. Indledning I det følgende redegøres for, hvordan proceduren ved værdiregulering af aktiver kan foregå. Værdiregulering omfatter afskrivning og nedskrivning.
Læs mereÅrsrapport for regnskabsåret 2015
Rigsombudsmanden på Færøerne Årsrapport for regnskabsåret 2015 RIGSOMBUDSMANDEN PÅ FÆRØERNE ÅRSRAPPORT 2015 Årsrapport for regnskabsåret 2015 Rigsombudsmanden på Færøerne Indholdsfortegnelse Indledning
Læs mereRetningslinier for rettelse af fejl i tidligere finansår
Retningslinier for rettelse af fejl i tidligere finansår Retningslinierne er et supplement til Økonomistyrelsens retningslinier for foretagelse af fodnoter, kapitaladvis og øvrige primokorrektioner af
Læs mereI bilaget fremgår en oversigt over ændringerne. Nedenfor beskrives mere udførligt, hvilke ændringer der er tale om for kontoplanen 2011.
Notat 8. februar 2010 ØKO/MKO Forenkling af Statens Kontoplan Bilag: Oversigt over ændringer i kontoplanen Med virkning fra regnskabsåret 2011 forenkles statens kontoplan på en række områder. Ændringerne
Læs mereRetningslinjer for udformning af byggeog anlægsaktstykker. December 2015
Retningslinjer for udformning af byggeog anlægsaktstykker December 2015 Retningslinjer for udformningen af byggeog anlægsaktstykker Denne vejledning indeholder retningslinjer for udformningen af aktstykker
Læs mere2014-34. Overholdelse af forvaltningsretlige krav ved indførelse af nye offentlige IT-systemer
2014-34 Overholdelse af forvaltningsretlige krav ved indførelse af nye offentlige IT-systemer Ombudsmanden rejste på eget initiativ en sag over for Finansministeriet om sikringen af, at nye offentlige
Læs mereOm håndtering af donationer
Om håndtering af donationer Januar 2011 Indhold 1 Indledning 3 2 Donationer under 1 mio.kr. 4 3 Donationer under 1 mio.kr. modtaget før 1. januar 2011 6 4 Donationer over 1 mio.kr. 7 5 Donationer og den
Læs mereSide 1 af 8 Notat. Generelt kan OPP tilrettelæges ud fra tre forskellige modeller henholdsvis:
Side 1 af 8 Notat 10. maj 2012 ØKO/SRH/JBN Offentlig Privat Partnerskab (OPP) og finansiel leasing Læs om reglerne for den regnskabsmæssige håndtering af OPP og finansiel leasing Reglerne for den regnskabsmæssige
Læs mereNotat om Regnskabsmæssig behandling af langfristede lån.
Notat om Regnskabsmæssig behandling af langfristede lån. Ifølge den nye Årsregnskabslov skal finansielle forpligtelser, hvorunder langfristede lån hører, værdiansættes på følgende måde: - Ved første indregning
Læs mereBaggrund. Skema for indberetning af regnskabsoplysninger. Regnskabsmæssig note VEJLEDNING. af 17.12.2013 (senest revideret 6.
VEJLEDNING af 17.12.2013 (senest revideret 6. juli 2016) OM UDFORMNING AF REGNSKABSMÆSSIG NOTE VEDR. BYGHERREBETALTE STØRRE FORUNDERSØGELSER OG EGENTLIGE ARKÆOLOGISKE UNDERSØGELSER Kulturministeriet, Slots-
Læs mereJYSK ERHVERVS & BOLIG ADMINISTRATION ApS
JYSK ERHVERVS & BOLIG ADMINISTRATION ApS Falbe Hansens Vej 3, 3 tv 8920 Randers NV Årsrapport 15. april 2014-30. september 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009
Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly Juni 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:
Læs mereBilag 19: Vejledende fortolkningsbidrag vedrørende regulering af takster
Bilag 19: Vejledende fortolkningsbidrag vedrørende regulering af takster Model for indregning af overskud eller underskud i taksterne Overskud op til 5 procent kan overføres indenfor samme ledelsesområde/center.
Læs mereBudgettering af balance og drift 2008
Økonomistyrelsen, den 15. marts 2007 Budgettering af balance og drift 2008 Vejledning om anvendelse af regneark til budgettering af balance og resultatopgørelse i relation til finanslovforslaget for 2008
Læs mereA. Eksempel på beregning af forsknings- og udviklingsstøtte
A. Eksempel på beregning af forsknings- og udviklingsstøtte Samarbejdsprojekt mellem et universitet og tre virksomheder Gennemgangen af eksemplerne er inddelt i 4 afsnit. I. Indledning og baggrund. Side
Læs mereÆndringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående år Der er ikke sket ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående år.
Fanø Kommunes Regnskabsprincipper Ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående år Der er ikke sket ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående år. Regnskabspraksis -
Læs mereVejledende fortolkningsbidrag - supplement til takstprincipper 2009 om. Indregning af over- eller underskud i taksterne
Vejledende fortolkningsbidrag - supplement til takstprincipper 2009 om Indregning af over- eller underskud i taksterne Model 1 Grundvilkåret for opgørelsen af, om der er opstået over- eller underskud ved
Læs mereVirksomhedsoplysninger 1. Ledelsespåtegning 2. Den uafhængige revisors erklæringer 3. Ledelsesberetning 4. Anvendt regnskabspraksis 5
Legumina Machinery ApS Indholdsfortegnelse Side Virksomhedsoplysninger 1 Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors erklæringer 3 Ledelsesberetning 4 Anvendt regnskabspraksis 5 Resultatopgørelse for 2014/15
Læs mereJYDSK RAMME- OG LISTEFABRIK ApS
JYDSK RAMME- OG LISTEFABRIK ApS Årsrapport 1. juli 2013-30. juni 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 27/11/2014 Henrik Aaen Dirigent Side 2 af 12 Indhold
Læs mereET FORENKLET REGNSKABSFORLØB
ET FORENKLET REGNSKABSFORLØB B A P P E N D I X I appendix A har du lært bogføringsreglerne, og hvordan der dagligt føres regnskab på konti på baggrund af bilag. I dette kapitel vil vi via et forenklet
Læs mereNordsjællands Anlægsgartner ApS
Nordsjællands Anlægsgartner ApS Frederiksborgvej 199 3450 Allerød CVR-nr. 32 44 64 69 Årsrapport 2013 4. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, den 8
Læs mereEMDESIC TECHNOLOGY SOLUTIONS DENMARK APS NIELS JERNES VEJ 10, 9220 AALBORG ØST 2014/15
Emdesic Technology Solutions Denmark Ap Jernes Vej 1 Aalborg Øst 33066635 EMDESIC TECHNOLOGY SOLUTIONS DENMARK APS NIELS JERNES VEJ 10, 9220 AALBORG ØST ÅRSRAPPORT Årsrapport 2014/15 Årsrapporten er fremlagt
Læs mereBoligmaleren ApS. Årsrapport for 2014
Salamanderparken 115 8260 Viby J CVR-nr. 35241353 Årsrapport for 2014 2. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 31. maj 2015 Jim Gottschalck Hagen
Læs mereFÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR
FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse 0.5 2016-03-04 ASHD, BDK Første udkast på baggrund
Læs mereRetsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 25. november 2014 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Helene Hvid
Læs mereAndelsforeningen Frederiksborg Vin A.M.B.A Harløsevej 164, 3400 Hillerød
Andelsforeningen Frederiksborg Vin A.M.B.A Harløsevej 164, 3400 Hillerød CVR-nr. 25 53 33 48 Årsrapport 1. januar - 31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på fondens ordinære generalforsamling
Læs mereRegistreret revisor Karl Sørensen
Registreret revisor Karl Sørensen 1 Kølefirmaet Peter Sand A/S (CVR-nr. 31174643) Årsrapport 2011-2012 Kølefirmaet Peter Sand A/S Forchhammersvej 23 A, 1.tv. 1920 Frederiksberg C Vibesøvej 2 - Gundsømagle
Læs mereDen gode udbudsproces Netværksmøde kontrolbud
www.pwc.dk Netværksmøde kontrolbud 14. marts 2016 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1. Lovgrundlag 2. Proces 3. Afklaring af opgavens omfang 4. Dataindsamling og beregning 5. Afstemning 2 Lovgrundlag
Læs mereFrederiksberg Gartner- og Vejservice Årsregnskab 2012
Frederiksberg Gartner- og Vejservice Årsregnskab 2012 Indholdsfortegnelse Indhold Ledelsespåtegning... 3 Revisor erklæring... 4 Ledelsesberetning... 5 Anvendt regnskabspraksis... 6 Resultatopgørelse 1.
Læs mereVejledning til ansøgning om støtte til Etablering af nye midlertidige boliger for flygtninge 14.52.15.42. Ansøgningsfrist den 15.
Styrelsen for international Rekruttering og Integration April 2016 Vejledning til ansøgning om støtte til Etablering af nye midlertidige boliger for flygtninge 14.52.15.42 Ansøgningsfrist den 15. juni
Læs mereVejledning til kontoplan Den Europæiske Socialfond
Vejledning til kontoplan Den Europæiske Socialfond Denne vejledning følger kontoplanen for Socialfondsprojekter, der anvender følgende metode for beregning af de indirekte omkostninger: 18 % automatisk
Læs mereLikeFred ApS. Årsrapport for perioden 3. september 2013-31. december 2014 (16 måneder) CVR-nr. 32 34 08 81
LikeFred ApS CVR-nr. 32 34 08 81 Årsrapport for perioden 3. september 2013-31. december 2014 (16 måneder) Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, den 26. juni 2015 Som dirigent:... Peter Bager
Læs mereFredericia Golfbane A/S. Årsrapport 2014/15
Stenhøjvej 57 Fredericia cvr-nr. 15 77 01 98 Årsrapport 2014/15 Indholdsfortegnelse Side Selskabsoplysninger 1 Ledelsespåtegning 2 Ledelsesberetning 3 Anvendt regnskabspraksis 4-5 Resultatopgørelse 6 Balance
Læs mereVejledning om udarbejdelse af ministerieinstrukser
Vejledning om udarbejdelse af ministerieinstrukser April 2010 Indhold 0 Indledning 3 0.1 Godkendelse og distribution 3 1 Forretningsområde og opdeling på virksomheder 4 Beskrivelse af forretningsområde
Læs mereDEN DANSKE MARITIME FOND
DEN DANSKE MARITIME FOND Årsrapporten er fremlagt og godkendt af bestyrelsen den 14. marts 2014 (dirigent) CVR-nr. 28 89 38 25 Årsrapport 2013 AMALIEGADE 33 B * DK - 1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 77 40
Læs mereF. Salling Invest A/S. Højbjerg
F. Salling Invest A/S Højbjerg Årsrapport for 2012 CVR-nr. 24 57 46 28 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / 2013 Dirigent Indholdsfortegnelse Side Ledelsesberetning
Læs mereVejledning om udarbejdelse af. Årsrapporten 2015. under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Vejledning om udarbejdelse af Årsrapporten 2015 for statsfinansierede selvejende institutioner under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet 25. januar
Læs mereAarhus Universitet Beskrivelse af overheadmodel for IV
Aarhus Universitet Beskrivelse af overheadmodel for IV Side 1 af 5 Formål Som offentlig finansieret institution er AU underlagt kravet om, at universitetet ikke må drive unfair prismæssig konkurrence.
Læs mereVejledning til indberetning af omkostninger for 2010 til indsamlingsordninger af udtjente bærbare batterier og akkumulatorer til Miljøstyrelsen
Til alle kommuner Jord & Affald J.nr. MST-7034-00001 Ref. jagru Den 7. marts 2011 Vejledning til indberetning af omkostninger for 2010 til indsamlingsordninger af udtjente bærbare batterier og akkumulatorer
Læs mereHar valg af selvkostmetoden konsekvens for regnskabsanalytiske nøgletal?
1 Har valg af selvkostmetoden konsekvens for regnskabsanalytiske nøgletal? Det følgende eksempel viser, at svaret på det stillede spørgsmål er bekræftende. Som konsekvens heraf skal nøgletal ikke overfortolkes,
Læs mereL29 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter) H143-11
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 24. november 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H143-11.doc) L29 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattekreditter
Læs mereBekendtgørelse om den statslige fleksjobordning for tilskudsmodtagere
BEK nr 1375 af 02/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juli 2016 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansmin., Moderniseringsstyrelsen, j.nr. 2013-8501-003 Senere ændringer til forskriften
Læs mereARTSOPDELT RESULTATOPGØRELSE I REGNSKABSKLASSE C OG D
ARTSOPDELT RESULTATOPGØRELSE I REGNSKABSKLASSE C OG D C A P P E N D I X Som omtalt i kapital 12 om det eksterne regnskab er der skemapligt med hensyn til, hvordan en resultatopgørelse skal se ud. Skemaerne
Læs mereKlare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014
Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og
Læs mereKommissorium for Revisionsudvalget i Spar Nord Bank A/S
Kommissorium for Revisionsudvalget i Spar Nord Bank A/S Dato: Februar 2016 1 1. Indledning Det følger af bekendtgørelsen om revisionsudvalg i virksomheder samt koncerner, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet
Læs mereÅrsrapport for 2013/14 17. regnskabsår
Årsrapport for 2013/14 17. regnskabsår Christian Hem Invest ApS Lucernemarken 16 9490 Pandrup CVR-nr. 21 06 49 71 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 10. december
Læs mereUlfborg Fjernvarme A.m.b.a.
Årsrapport 2015/16 63. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 22/6 2016. dirigent Holstebro Hostrupsvej 4 7500 Holstebro T 9610 6161 Struer Torvegade
Læs mereNeurologisk Klinik Sønderborg ApS
Neurologisk Klinik Sønderborg ApS CVR-nr. 33 77 76 04 Årsrapport for 2012 (2. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 31/05 2013 Dirigent Indholdsfortegnelse
Læs mereBudgetteret resultatopgørelse for FKE, Anlægsgruppen
Budgetteret resultatopgørelse for FKE, Anlægsgruppen 2011 Noter Nettoomsætning 11.205.000 1 Produktionsomkostninger 8.887.000 2 Ændring i varelagre og igangværende arbejder 3 Bruttoresultat 2.318.000 Administrationsomkostninger
Læs mereForretningsgang 3: Periodeafgrænsning og generel periodisering af udgifter og indtægter
Forretningsgang 3: Periodeafgrænsning og generel periodisering af udgifter og indtægter 1. Indledning I dette afsnit behandles de nye forretningsgange for periodeafgrænsning og generel periodisering af
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereP.D. Grafic ApS af 1984 Industrivej 5 7120 Vejle Øst. CVR-nummer: 73 56 61 18. ÅRSRAPPORT 1. juli 2014 til 30. juni 2015
P.D. Grafic ApS af 1984 Industrivej 5 7120 Vejle Øst CVR-nummer: 73 56 61 18 ÅRSRAPPORT 1. juli 2014 til 30. juni 2015 (31. regnskabsår) Godkendt på selskabets generalforsamling, 16. juli 2015 Karsten
Læs mereSundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K 04-06-2016. Sagsbehandlingstider i patientklagesystemet
Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:
Læs mereBilag 3. Vejledning om ledelsesinformation i Finansministeriet
1 Bilag 3 Vejledning om ledelsesinformation i Finansministeriet 2 Indhold Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Økonomi... 3 3. Personale... 4 4. Resultater... 4 5. Fokusområder... 4 6. Politikker... 5 7.
Læs mereAuktioner A/S Årsrapport for 2012
Auktioner A/S Årsrapport for 2012 CVR-nr. 20 01 57 99 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 21/2 2013 Thomas Hansen Dirigent Indholdsfortegnelse Side Påtegninger
Læs mereBØSØRE VANDVÆRK amba -------------------------------- ÅRSRAPPORT. for året 2015 ---oo0oo---
BØSØRE VANDVÆRK amba -------------------------------- ÅRSRAPPORT for året 2015 ---oo0oo--- 215/5/25 1. VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER Bøsøre Vandværk Amba Stentoften 5874 Hesselager CVR nr. 32 92 61 50 Regnskabsår
Læs mereLOKE FILM UDLEJNING ApS
LOKE FILM UDLEJNING ApS Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 22/05/2013 Adam Kaare Schmedes Dirigent Side 2 af 13
Læs mereBUUS V V S TEKNIK ApS
BUUS V V S TEKNIK ApS Årsrapport 1. juli 2011-30. juni 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 29/11/2012 Kim Buus Dirigent Side 2 af 13 Indhold Virksomhedsoplysninger
Læs mereKathrine Rask Holding ApS CVR-nr. 25 61 77 38
Kathrine Rask Holding ApS CVR-nr. 25 61 77 38 Årsrapport 1. januar - 30. april 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 24. september 2015. Kathrine Rask Dirigent
Læs mereOvergangen til RejsUd fra andet rejseafregningssystem
Overgangen til RejsUd fra andet rejseafregningssystem Januar 2010 Det nye fællesstatslige rejse- og udlægsafregningssystem, RejsUd, bliver i løbet af 2010 implementeret i de offentlige institutioner under
Læs mere20. august 2010 EM 2010/28. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2010 om ændring af landstingslov om indkomstskat
20. august 2010 EM 2010/28 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2010 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Tilkaldevagtordning i forbindelse med fri bil, afskrivning på licensandele, omdannelse
Læs mereVejledning til kopi- og printaftalen
Vejledning til kopi- og printaftalen Økonomistyrelsen Landgreven 4 Postboks 2193 1017 København K T 3392 8000 www.oes.dk og www.statensindkob.dk Indholdsfortegnelse 2 1. Indledning...3 2. Hvad er formålet
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, straffeloven og retsplejeloven 1)
Lovforslag nr. L xx Folketinget 2012-13 Fremsat den 13. marts 2013 af klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard) Forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning,
Læs mereRegnskab: Aktuelt nyt
Regnskab: Aktuelt nyt V / Torben Johansen, BDO & Kim Larsen, Dansk Revision Revisordøgnet 2013, Regnskab aktuelt nyt 2 Indhold Fokus på årsregnskabsloven Udskudt skat Indre værdis metode EU s nye regnskabsdirektiv
Læs mereSYMMETRY INVEST ApS. Årsrapport 1. januar 2013-31. december 2013. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den
SYMMETRY INVEST ApS Årsrapport 1. januar 2013-31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 28/02/2014 Andreas Aaen Dirigent Side 2 af 12 Indhold Virksomhedsoplysninger
Læs mereIndholdsfortegnelse Ledelsespåtegning...3 Virksomhedsoplysninger...4 Anvendt regnskabspraksis...5 Resultatopgørelse...7 Balance...8 Noter...10 2
Lergravsvej 60 2300 København S CVR nr. 36049189 Årsrapport for 2014 1. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 30. maj 2015 Tommy Andersen Dirigent
Læs mereDEN DANSKE MARITIME FOND
DEN DANSKE MARITIME FOND Årsrapporten er fremlagt og godkendt af bestyrelsen den / 2009 (dirigent) CVR-nr. 28 89 38 25 Årsrapport 2008 AMALIEGADE 33 B * DK - 1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 77 40 16 11 *
Læs mereDen selvejende institution FKS-Hallen. Tranehøjen 5, 5250 Odense SV. Årsrapport for. CVR. nr. 81 97 02 11
Den selvejende institution FKS-Hallen Tranehøjen 5, 5250 Odense SV Årsrapport for 2015 CVR. nr. 81 97 02 11 Indholdsfortegnelse Side Bestyrelsens påtegning 1 Den uafhængige revisors erklæringer 2 Anvendt
Læs mereJESPER BANG ApS. Årsrapport 1. januar 2014-31. december 2014. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den
JESPER BANG ApS Årsrapport 1. januar 2014-31. december 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 30/05/2015 Erik Vittrup Nielsen Dirigent Side 2 af 9 Indhold
Læs mereUndersøgelse af kønsfordelingen i visse børsnoterede selskaber
24. marts 2015 Undersøgelse af kønsfordelingen i visse børsnoterede selskaber Erhvervsstyrelsen har foretaget en undersøgelse af kønsfordelingen pr. 19. februar 2015 samt pr. 1. januar i de seneste 10
Læs mereBR isolering ApS CVR-nr. 32 29 92 02
BR isolering ApS CVR-nr. 32 29 92 02 Årsrapport 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 29. maj 2015. Lene Mathiesen Dirigent Indholdsfortegnelse Side Påtegninger
Læs mereUdskrift af personligt regnskab ved uskiftet bo i Årsafslutning og Skat Nova 2015
Udskrift af personligt regnskab ved uskiftet bo i Årsafslutning og Skat Nova 2015 7. juni 2016 Indhold 1 Udskrift af personligt regnskab ved uskiftet bo... 2 1.1 Eksempel person 2 er afdød i året og person
Læs mereNotat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager
Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt
Læs mereHalvårsrapport 2011. Barsel.dk
Halvårsrapport 2011 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning 3 Anvendt regnskabspraksis 5 Resultatopgørelse for 6 Balance pr. 30. juni 7 Noter 8 2 Ledelsens beretning Lov om barselsudligning på
Læs mereK e n d e l s e: Ved skrivelse af 9. september 2009 har K som kommanditist i K/S... klaget over registreret revisor R.
Den 4. oktober 2010 blev der i sag nr. 49/2009 K mod registreret revisor R og RR afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 9. september 2009 har K som kommanditist i K/S... klaget over registreret
Læs mereDEN DANSKE MARITIME FOND
DEN DANSKE MARITIME FOND Den Danske Maritime Fond CVR-nr. 28 89 38 25 Årsrapport 2005/06 AMALIEGADE 33 B * DK - 1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 77 40 16 11 * TELEFAX: +45 33 11 62 10 E-mail: info@dendanskemaritimefond.dk
Læs mereSuper Dæk Service Danmark A/S Årsrapport for 2012/13
Super Dæk Service Danmark A/S Årsrapport for 2012/13 CVR-nr. 28 65 39 64 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 18/9 2013 René Kristensen Dirigent Indholdsfortegnelse
Læs mereVedtægter Thisted Forsikring A/S CVR-nr.: 37 03 42 82
Vedtægter Thisted Forsikring A/S CVR-nr.: 37 03 42 82 Titel: Vedtægter Thisted Forsikring A/S Side 1 af 6 1. Navn og hjemsted Selskabets navn er Thisted Forsikring A/S ( Aktieselskabet ). Aktieselskabets
Læs mereUDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE
UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE Denne folder er en introduktion til hvorledes klubben lægger en plan for banens udvikling. Sammen med folderen er der
Læs mereBorgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:
BORGER RÅDGIVEREN Det kan du bruge borgerrådgiveren til Er du utilfreds med behandlingen af din sag i Hvidovre Kommune eller med kommunens behandling af dig, kan du henvende dig til borgerrådgiveren. Borgerrådgiverens
Læs mereNotat. Partnering-aftale for værkstedsydelser supplerende notat
Notat Sag Kunde Supplerende notat vedr. Konsekvensberegning for scenariet hvor KTK indgår partnering-aftale for værkstedsydelser KTK Notat nr. 2 d. 02.05.05 Rambøll Management Olof Palmes Allé 20 DK-8200
Læs mereIndstilling. Tilslutning til fælles udbud af IT-systemer. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 28. januar 2013 Tilslutning til fælles udbud af IT-systemer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume KL har anmodet alle kommuner
Læs mereAktindsigt Relevante lovregler
Aktindsigt Aktindsigt er i Patientskadeankenævnet relevant i to situationer. Problemstillingen er først og fremmest relevant, når der fremsættes anmodning om aktindsigt i sager, der verserer eller har
Læs mereBAUN'S MURERFORRETNING ApS
BAUN'S MURERFORRETNING ApS Retortvej 58, kl th 2500 Valby Årsrapport 19. september 2013-31. december 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 29/05/2015 Mark
Læs mereErhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og Økonomistyring. Eksamen, juni 2008. Økonomistyring. Mandag den 9. juni 2008 Kl. 9.00 13.
Side 1 af 8 Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og Økonomistyring Eksamen, juni 2008 Økonomistyring Mandag den 9. juni 2008 Kl. 9.00 13.00 Alle hjælpemidler er tilladt Det betyder bøger,
Læs mereHøringsnotat vedrørende høring af udkast til ændring af bekendtgørelse
Høringsnotat Notat Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 raha@trafik- og Byggestyrelsen.dk www.trafik- og Byggestyrelsen.dk Dato 27. maj 2016 Høringsnotat vedrørende høring af udkast
Læs mereSådan kan du forstå vejledning om årsregnskaber for mindre vandværker
Sådan kan du forstå vejledning om årsregnskaber for mindre vandværker Indledning Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en vejledning til mindre vandværker, der skal udarbejde et regnskab efter årsregnskabslovens
Læs mereStatusrapport 2015. Kontrolgruppen. Vi er optaget af, at ydelser udbetales på korrekt grundlag.
Statusrapport 2015 Kontrolgruppen Vi er optaget af, at ydelser udbetales på korrekt grundlag. 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord s. 3 2. Sammenfatning s. 3 Kontroltrin 3 3. Indsatser i 2015 s. 5 Kontroltrin
Læs mereØkonomistyring Vi har som et led i revisionen foretaget en overordnet gennemgang af den tilrettelagte økonomistyring i forvaltningen.
Kommune-eksempel Lovpligtig forvaltningsrevision Indledning Den lovpligtige forvaltningsrevision er udført som en integreret del af den løbende finansielle revision, ved at de finansielle revisionsmål
Læs mereNotat. Spørgsmål og svar på orienteringsmøde mandag den 11. januar 2016 på Ballerup Rådhus kl. 15.00.
BALLERUP KOMMUNE Dato: 14. januar 2016 Notat Udbud af håndværkerydelser: Spørgsmål og svar på orienteringsmøde mandag den 11. januar 2016 på Ballerup Rådhus kl. 15.00. 1. Velkomst og indledning Vil socialt
Læs mere3. Beskrivelse af underliggende forretningsgange
3. Beskrivelse af underliggende forretningsgange Forretningsgang 1: Nye anskaffelser 1. Indledning Nærværende afsnit er rettet mod opmærksomhedspunkter og de nye arbejdsgange, der skal være på plads i
Læs mereRASK CYKLER ApS. Årsrapport 1. januar 2014-31. december 2014. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den
RASK CYKLER ApS Årsrapport 1. januar 2014-31. december 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 05/03/2015 Peter Lindby Dirigent Side 2 af 14 Indhold Virksomhedsoplysninger
Læs mereLovpligtig redegørelse om god fondsledelse
Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for fonden Den Almennyttige Erhvervsdrivende Fond DGI Huset Vejle Hvad kan skemaet
Læs mere