Statens Kunstråd. Evaluering af forsøgsprojektet Dans for Børn v/dansens Hus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statens Kunstråd. Evaluering af forsøgsprojektet Dans for Børn v/dansens Hus"

Transkript

1 Statens Kunstråd Evaluering forsøgsprojektet Dans for Børn v/dansens Hus Oktober 2010

2 Indhold 1 Indledning Konklusioner anbefalinger Indsats rammer Udbytte resultater Målopfyldelse Mål måling i et fremtidsperspektiv Indsats rammer Forsøgsprojektets indhold Økonomiske rammer Afviklede forløb Resultater målopfyldelse Resultater udbytte Børnenes udbytte Udbytte for lærerne Udbytte for danserne Målopfyldelse Administration formidling Administrative kunstneriske rammer Ordningens formidlingsstruktur Fremtid perspektivering Mål indsatsområder i et fremtidsperspektiv Indikatorer målemetoder Evalueringens metode fremgangsmåde...40

3 1 INDLEDNING Statens Kunstråd har ønsket en uvildig evaluering forsøgsprojektet Dans for Børn v/dansens Hus. Pluss Leadership er blevet bedt om at gennemføre evalueringen, hvilket er foregået i perioden august-oktober Dans for Børn blev igangsat i 2007 løber frem til 2011, dvs. 4 år, med en samlet projektøkonomi fra Statens Kunstråd på i alt kr. Dansens Hus er initiativtager, projektleder koordinator for projektet. Forsøgsprojektet er etableret med det formål at nå ud til flest mulige børn i daginstitutioner skoler op til 6. klasse deres lærere/pædager med kvalificerede dansetilbud, at udvikle en effektiv formidlingsstruktur til kommuner skoler/institutioner. Projektets mål er løbende blevet udviklet. Evalueringen har til formål at vurdere indsats, resultater målopfyldelse at fremkomme med overvejelser anbefalinger vedrørende en evt. videreførelse ordningen. Kunstrådet har endvidere ønsket, at projektet sammen med Levende Musik i Skolen (LMS) Teatercentrum (TC) skal søge samarbejdsmuligheder i form forsøg med Kulturpakker. Evalueringen vil derfor løbende relatere danseordningen til det tværkulturelle samarbejde Kulturpakkerne. Målet med evalueringen er: Mål delmål: 1. Synliggøre dokumentere resultater effekt forsøgsprojektet Dans for Børn, herunder: aktivt anvende de foreliggende analyser, evalueringer data vedrørende forsøget, indkredse relevante indikatorer til evt. fremtidige evalueringer. 2. Præsentere en række cases til eksemplificering inspiration i det eventuelle videre arbejde. 3. Udarbejde et kvalificeret beslutningsgrundlag vedr. evt. videreførelse ordningen i positivt fald anbefale eventuelle justeringer. 4. Perspektivere forsøget, dets effekt muligheder. Der har fra forsøgets start været gennemført interne eksterne evalueringer målinger, der foreligger således omfattende data rapportering. Evalueringen bygger ovenpå de allerede indsamlede data, kvalificerer disse gennem interviews rundbordssamtaler med væsentlige aktører fremadretter konklusioner anbefalinger. Evalueringen forholder sig til hele forsøgsperioden i det omfang, det er muligt, da vi ved rapportens udarbejdelse kun er i begyndelsen sæsonen 10/11. Evaluering forsøgsprojektet Dans for Børn v/dansens Hus 3

4 Rapporten er opbygget som følger: Kapitel 2 består en sammenfatning konklusioner anbefalinger. Kapitel 3 er en indsatsanalyse, hvor indsats, omfang aktører belyses. Kapitel 4 omfatter analyser resultater målopfyldelse. Kapitel 5 omfatter analyser administration, formidling samarbejde. I Kapitel 6 diskuteres perspektiveres forsøgsordningen fremadrettet. Kapitel 7 er en kort beskrivelse evalueringens grundlag metode. Undervejs præsenteres endvidere tre cases med hovedpunkter succesfaktorer. Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for godt samarbejde med alle aktører ønske Kunstrådet held lykke med det videre arbejde med Kunst Børn & unge. Pluss Leadership Oktober 2010 Evaluering forsøgsprojektet Dans for Børn v/dansens Hus 4

5 2 KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I det følgende sammenfattes evalueringens konklusioner anbefalinger. 2.1 Indsats rammer Forsøgsprojektet Dans for Børn drejer sig om at tilbyde kvalificerede dansetilbud til børn i daginstitutioner skoler op til 6. klasse at udvikle en effektiv formidlingsstruktur hertil. De konkrete forløb er bygget op over en Tretrinsmodel med følgende trin: 1. Workshop for lærere/pædager 2. Danseforestilling for børnene 3. Workshop med børn dansere 3 timer, ca. 14 dage forud for trin 2 3 1½ time, i sammenhæng Samlet set er der fra Statens Kunstråd bevilget 1 mio. kr. årligt over en fireårig periode, (d kun kr. det første år). De deltagende kommuner/institutioner medfinansierer i størrelsesordenen kr. om året. Dansens Hus er ansvarlig for ordningen, med to dansekonsulenter som projektledelse en koordinator til at varetage samarbejdet med kommuner/institutioner dansere. Indtil nu (oktober 2010) er der gennemført projekter i samarbejde med 38 kommuner, hvor næsten halvdelen har deltaget i mere end et skoleår. Forløbene anslås til i den samlede fireårige periode ( ) at nå ud til i alt ca børn med ca forløb. På årsbasis har forløbene således nået mellem børn ca. 500 lærere/pædager, der er gennemført forløb på skoler/institutioner. Et parallelt udviklet forsøg med Kulturpakker, ligeledes medfinansieret Kunstrådet, blev påbegyndt i 2009 omfatter hhv. musik (skolekoncert) teater (forestilling) moderne dans (Tretrinsmodellen). Kulturpakker administreres koordineres i et samarbejde mellem forsøgskommunerne (Haderslev Kalundborg) de tre kompetencecentre Levende Musik i Skolen, Teatercentrum Dansens Hus. Sammenfattende for forsøgsprojektets indsats rammer konkluderer vi følgende: 1) Vi vurderer, at forsøgsordningen Dans for Børn kom godt fra start, der var en pæn sætning forløb til kommuner institutioner allerede i år 1. Dette niveau er fastholdt, i det seneste år øget. Det parallelt udviklede forsøg med Kulturpakker ( ) har medvirket til at generere forøgelsen i ) Videre vurderer vi, at den praktiske formidling koordinering Dans for Børn fungerer godt, at kommunikation samarbejde med hhv. dansere, kommuner skoler/institutioner opleves positivt. Evaluering forsøgsprojektet Dans for Børn v/dansens Hus 5

6 2.2 Udbytte resultater Tretrinsmodellen er ny som samarbejdsform i forhold til andre børnekulturprojekter. Den fungerer godt som model i de enkelte trin. Lærerworkshoppen virker inspirerende mystificerende for lærere pædager. Den er et væsentligt fundament for et samlet vellykket forløb. Hovedparten de deltagende lærere pædager vurderer, at workshoppen er inspirerende perspektiverende virker som en god introduktion til Moderne dans. Vi ser d et behov for at stramme op om rammer kriterier for deltagelse med henblik på at sikre optimal udbytte. Danseforestilling workshop sammen med børnene giver stort udbytte. Børnene oplever, at de bliver mødt på nye måder, at der vendes op ned på traditionelle krav skolekompetencer, at krop kreativitet får mere plads end normalt. Lærerne får tilsvarende nye oplevelser her, idet de ser børnene fra andre sider end til dagligt. De bliver ofte overraskede over især de børn, der normalt kan virke støjende utilpassede, når de opleves i de anderledes rammer. Dansernes pædagiske, formidlingsmæssige kunstneriske kompetencer er en gørende faktor for succes. De involverede dansekompagnier er professionelle, med både høj kunstnerisk kvalitet stærke kompetencer i formidling pædagik. Og vurderingen fra de deltagende dansekompagnier er, at forløbene både er en god arbejdsplatform giver dem inspiration udfordring. 3) Vi vurderer sammenfattende, at den udviklede Tretrinsmodel fungerer effektivt, både de enkelte trin kombinationen. De enkelte forløb på skolerne i daginstitutionerne er generelt meget vellykkede, langt hovedparten aktørerne vurderer, at der er skabt særdeles positive resultater for både børn, lærere/pædager dansere. Forløbene fungerer som øjenåbnere i forhold til moderne dans, såvel lærere/pædager som børn vil gerne arbejde mere med dansen, efter de har været igennem et forløb. 4) Vi vurderer, at der er basis for en videreførelse Dans for Børn, i en uændret form på de enkelte forløb. Projektet er velfungerende udbytterigt for både børn, lærere/pædager dansere. Et åbent spørgsmål er imidlertid det videre perspektiv: Skal projektet fortsat bestå i et enkelt forløb med de tre trin, eller er der et næste skridt, når øjnene er åbnet? Skal projektet alene fokusere på danseforløbene hos børnene? Skal et forløb så motivere lærerne/pædagerne til at arbejde videre med dans? Skal projektet så fokusere på de mere strategiske linjer med strategisk synliggørelse Moderne dans som selvstændig kunstart? Herunder evt. arbejde mod, at den moderne dans får en mere eksplicit prioritering i folkeskolen? Evaluering forsøgsprojektet Dans for Børn v/dansens Hus 6

7 Disse spørgsmål er på forskellig vis blevet rejst som del forsøgsprojektet, her har Dansens Hus sammen med Kunstrådet en fremtidig udfordring. Vi anbefaler sammenfattende: At Dans for Børn videreføres, med de enkelte forløb i Tretrinsmodellen uændret. At projektet videreføres som forsøgsordning, idet der fortsat er behov for klaringer videreudvikling, herunder: at formålet med de enkelte forløb bliver mere klart grænset i højere grad formidles til deltagerne: Hvad skal forløbet kunne ( ikke kunne), hvad forventes de forskellige aktører, hvordan kan forløbene evt. understøttes, herunder konsolidering lærerworkshops, udvikling undervisnings-/inspirationsmateriale mv. at der arbejdes med at prøve forskellige opfølgningstiltag med henblik på at undersøge, om man via mindre, supplerende tiltag kan forstærke resultater effekter væsentligt. At Dansens Hus Kunstrådet drøfter, hvordan den strategiske synliggørelse Moderne dans kan styrkes, generelt i forhold til kommunerne Undervisningsministeriet, hvordan en hensigtsmæssig arbejdsdeling for indsatsen skal være. 2.3 Målopfyldelse Forsøgsprojektets overordnede vision 2011 drejer sig om at få dansen ind i skolen daginstitutionen, at dans bliver en naturlig del børns kunstbegreb, at formidlingsstrukturen er på plads, at flere dansere korerer har udvidet karrieremulighederne som følge her. Projektets oprindeligt fastlagte mål ( ) drejer sig i overvejende grad om at få udviklet et tidssvarende fremtidssikret dansetilbud til børn unge. I projektets anden længste fase ( ) justeres mål fokus. Målene kommer til at dreje sig om udbredelse i form flest mulige forløb, flest mulige børn dansere, gerisk udbredelse stigende efterspørgsel, samt om udvikling en formidlingsstruktur, gerne sammen med andre kulturområder. I vores vurdering målopfyldelse er det nødvendigt at påpege nle centrale metodiske problemstillinger. For det første sker der en for os at se en uhensigtsmæssig målforskydning fra det første år (07-08) til de tre følgende år (08-11). Målene går fra at være kvalitative til i overvejende grad at være kvantitative strukturelt orienteret, samtidig med at indsatsen fortsat fokuserer på resultater kvalitet i de enkelte tilbud. For det andet er det vores vurdering, at de opstillede mål for perioden er urealistisk høje, målt i forhold til ressourcer erfaringer fra andre forsøg. Evaluering forsøgsprojektet Dans for Børn v/dansens Hus 7

8 Samlet set betyder det, at vi (i ovenstående) har vurderet projektets resultater udbytte de enkelte forløb meget positivt, samtidig med at vi (i nedenstående) må konstatere, at der ikke sker en fyldestgørende målopfyldelse. Vi skal her understrege, at de positive projektresultater som udgangspunkt er det væsentligste. Men vi ser samtidig fremadrettet et behov for, at projektet bliver mere skarp på målene sikrer en konsistens sammenhæng mellem vision, mål, indsats måling. Vi præsenterer et konkret bud på mål, indsatsområder indikatorer i kapitel 6 (resumeret i snit 2.4.) På dette grundlag er vores konklusioner vedrørende visions- målopfyldelse følgende: 5) Vi vurderer, at projektets vision for 2011 ikke nås i projektperioden. Det kan ikke siges at være muligt for alle børn unge at møde dansen i deres (uddannelses)institution, dansen kan endnu ikke siges at være en naturlig del børns kunstbegreb. Der har ikke været prioriteret ressourcer til dette strategiske arbejde, idet kræfterne primært er lagt på det operationelle niveau. På grundlag de hidtidige erfaringer vurderer vi imidlertid, at det strategiske fokus er rigtigt vigtigt: Moderne dans skal være mere synlig, hvis projektet på sigt skal nå ud over øjenåbner-stadiet. 6) Vi vurderer, at projektet samlet set ikke når en fyldestgørende målopfyldelse. Konkret er projektet nået ud til 38 kommuner mod de målsatte 98 (alle kommuner). Projektet har skabt en forøget efterspørgsel på godt 20 % over tre år ( ) eller en forventelig forøgelse på 33 % ( ), mod målsat 100 % over de fire år. Forøgelsen skal i øvrigt ikke mindst ses som en følge Kulturpakkerne. Når det gælder de faktiske tal for hhv. antal dansetilbud antal børn, er projektet tættere på at nå de fastlagte mål. Konkret anslås projektet i den samlede fireårige periode at nå ud til ca børn med forløb, mod målsat børn forløb. Målet om udbredelse i forhold til danserne er ikke kvantificeret. I løbet perioden har 8 kompagnier fået støtte til at udvikle produktioner turnere med disse. Hvorvidt dette er en tilstrækkelig målopfyldelse, kan diskuteres. I med der ikke tidligere har været turnémuligheder med nær samme økonomiske støtteramme, er der tale om en regulær udvidelse. I betragtning antallet gennemførte forløb involverede børn er det d vores vurdering, at udvidelsen ikke er markant. Vision mål vedrørende udvikling en fast formidlingsstruktur er ikke realiseret. Formidling koordinering har fungeret godt i praksis, men en egentlig formidlingsstruktur er endnu ikke nået. Kulturpakkerne har ligeledes fokus på udbygning en formidlingsstruktur, det kan måske være via dette forsøg, at en egentlig struktur (så) for dansen kan begynde at forme sig. Evaluering forsøgsprojektet Dans for Børn v/dansens Hus 8

9 Vi anbefaler således sammenfattende: At en kommende forsøgsperiode indledes med en grundig gennemgang revision vision, mål indikatorer. At mål indikatorer prioriterer de kvalitative aspekter i projekterne: resultater udbytte for børnene, kunstnerisk kvalitet mv. At arbejdet på det strategiske niveau med styrkelse synliggørelse Moderne dans prioriteres, i samarbejde med relevante aktører. At der sættes udvidede mål for rekruttering involvering dansere en konsolidering dansernes fællesfaglige platform samt initiativer til øget tværfaglig udvikling. At der arbejdes videre med formidlingsstruktur, gerne i samarbejde med aktørerne i Kulturpakkeordningen, såfremt denne videreføres, at dette arbejde ikke defineres som et mål, men et middel. 2.4 Mål måling i et fremtidsperspektiv Som en perspektivering projektet kommer vi med vores bud på et revideret sæt mål indsatsområder. Et overblik illustreres i følgende figur. Figur 1: Konsulenternes forslag til vision, mål indsatsområder VISION VISION OG OG OVERORDNEDE OVERORDNEDE MÅL MÅL Fortsat Fortsat at at forbedre forbedre børn børn unges unges møde møde med med Moderne Moderne dans, dans, samt samt i øget i øget omfang omfang at at konsolidere konsolidere Moderne Moderne dans dans som som selvstændig selvstændig kunstart kunstart profession profession ift. ift. børn børn som som en en synlig synlig anerkendt anerkendt del del folkeskolens folkeskolens undervisning undervisning Dans Dans i i skole skole daginstitution daginstitution Gennemførelse Gennemførelse flest flest mulige mulige danseprojekter danseprojekter Fastholdelse Fastholdelse Tretrinsmodellen Tretrinsmodellen med med børn børn lærere/pædager lærere/pædager som som prioriterede prioriterede målgrupper målgrupper Forsøg Forsøg med med forskellige forskellige opfølgningstiltag opfølgningstiltag evaluering evaluering disse disse Øget Øget klarhed klarhed om om rammer rammer forventninger forventninger ift. ift. det det enkelte enkelte forløb forløb Strategi synliggørelse Strategi synliggørelse Strategi for synliggørelse Strategi for synliggørelse styrkelse styrkelse Moderne Moderne dans dans som som felt felt som som del del folkeskolens folkeskolens undervisning undervisning Proces Proces plan plan med med de de relevante relevante samarbejdsaktører samarbejdsaktører ift. ift. udførelse udførelse strategien strategien Faglig Faglig tværfaglig tværfaglig udvikling udvikling Udbredelse Udbredelse ansøgerfelt ansøgerfelt rekrutteringsbase rekrutteringsbase blandt blandt dansere dansere Videreudvikling Videreudvikling konsolidering konsolidering dansernes dansernes faglige faglige platform platform Initiativtager Initiativtager til til tværfaglig tværfaglig udvikling udvikling videndeling videndeling vedr. vedr. kunst kunst for for med med børn børn unge unge Indsatsområdet Strategi synliggørelse skal efter vores vurdering ske i et samarbejde med andre aktører, her især Kunstrådet. Såfremt Dansens Hus /eller Kunstrådet ikke ønsker at fastholde ambitionen omkring det strategiske arbejde, kan denne neddrosles, idet vi fortsat kan stå inde for vores anbefaling om videreførelse Dans for Børn som et primært operationelt projekt. Evaluering forsøgsprojektet Dans for Børn v/dansens Hus 9

10 3 INDSATS OG RAMMER Dette kapitel består en beskrivelse analyse forsøgsprojektets indsats rammer. Først beskrives indholdet i det overordnede projekt de enkelte forløb, dernæst belyses de økonomiske rammer omfanget viklede forløb. 3.1 Forsøgsprojektets indhold Formålet med Dans for Børn er at videreudvikle formidlingsniveauet udbuddet dans til børn unge. Forsøget blev oprindeligt igangsat på baggrund kommunalreformen, hvor amternes nedlæggelse betød en væsentlig ændring hele formidlingsstrukturen støttemulighederne på danseområdet. Overordnet set består projektet en introduktion dans til børn unge disses professionelle voksne, eller som det udtrykkes i projektmaterialet: en øjenåbner for dansen i børnehaver skoler rundt om i hele landet 1. Herudover består projektet produktudvikling (forestillinger workshops) formidling dans dansekompagnier/dansere samt en form for refusionsordning (i form et tilskud til Dansens Hus), som gør det muligt for kommuner, institutioner skoler at finansiere danseprojekterne. Projektet fungerer således så som en platform for dansere korerer, som ønsker at arbejde med deres kunst i relation til børn unge bl.a. herigennem udvikle deres produktion karrieremuligheder. De enkelte forløb er målrettet børn i børnehaver skoler (herunder SFO) til med 6. klasse (dvs. indskoling mellemtrin). Der arbejdes med dansen både for med børn. Et forløb består tre aktivitetstyper, en Tretrinsmodel, der kan illustreres som vist i figuren: Figur 2: Tretrinsmodellen 1. Workshop for lærere pædager 3. Forestilling for børnene 2. Workshop med børnene Første trin i Tretrinsmodellen består i en workshop for lærere pædager på den pågældende skole/institution eller på tværs skolerne i en kommune. Her gøres de deltagende lærere pædager bekendt med materialet, de arbejder selv med dansen som udtryksform. De næste trin består i, at et dansekompagni 2-3 professionelle dansere kommer ud på den enkelte skole/ institution, hvor de gennemfører forløb med børnene. Rækkefølgen i trin 2 3 i modellen varierer. Det samlede forløb med børnene varer i alt 90 minutter 1 Projektbeskrivelse Dans For Børn Evaluering forsøgsprojektet Dans for Børn v/dansens Hus 10

11 består en kort forestilling en laboratoriesession, hvor børnene selv danser, eller i omvendt rækkefølge laboratorium først dernæst forestilling. De deltagende kompagnier er alle udvalgt Dansens Hus, som én gang om året inviterer professionelle dansere 2 til at byde ind med en kunstnerisk ide til et produkt, der inkluderer både workshop, forestilling laboratoriesession. Op til sæsonen 10/11 søgte man d to eksisterende forestillinger, som kunne tilpasses formen i Dans for Børn. Følgende 8 dansekompagnier har siden 2007 været med i ordningen med 11 forskellige forestillinger, idet 3 kompagnier har udbudt mere end én forestilling: SAGA: Stjerneskudsjagten (børnehaver) Drømmen om Solen (ml.trin) FlexDans: Kassedans (børnehaver) X-Small Svalholm Dans: Banditten Badutten (børnehaver) Uppercut Danseteater: City of Angels LIFE (indskoling ml.trin) Komplot: Hvis jeg ku (indskoling) Bunch of Bones: Græsset er altid grønnere (indskoling ml.trin) Kaisertanz: Lige midt i Ud Boksen (ml.trin) Sekvens: Godt ord igen! (ml. trin) I kapitel 5 diskuteres kriterier rammer for udvælgelsen kompagnier nærmere. Som en parallel bredere ordning gennemføres fra medio 2009 projektet Kulturpakker. Kulturpakker er et samarbejde mellem Levende Musik i Skolen, Teatercentrum Dansens Hus er støttet Statens Kunstråd. I Kulturpakker får alle folkeskoleelever besøg tre forskellige kunstarter musik, teater dans. Projektet skal undersøge, hvordan kunstarterne kan inspirere hinanden indbyrdes, hvordan man kan skabe en formidlingsstruktur for kommunerne, så kommunen med én beslutning én bevilling kan få adgang til alle tre kunstarter. Kulturpakker bliver prøvet i Haderslev Kalundborg kommuner. 3.2 Økonomiske rammer I 2007 bevilgede Kunstrådet kr. til Dans for Børn. De følgende tre år er bevilget 1 mio. kr. årligt. Regnskabet for projektets første år så ud som følger: Tabel 1: Regnskab Udgifter 2007/ / /10 Formidling Produktion Turnéomkostninger Evaluering dokumentation Administration Udgifter i alt Dansere som er optaget i Huskunstnerordningens kunstnerdatabase Evaluering forsøgsprojektet Dans for Børn v/dansens Hus 11

12 2007/ / /10 Indtægter Statens Kunstråd Kommuner institutioner Overførsel fra året før Indtægter fra kulturpakker Indtægter i alt Udover Kunstrådets bidrag finansieres projektet de deltagende kommuner, som køber et antal forløb á kr. Dansens Hus opfordrer til, at kommunerne køber mindst 10 forløb. Kommunens pris er fremkommet ved, at Dansens Hus deler den budgetterede pris for en turné i to. Kommunen betaler den ene Kunstrådet den anden halvdel. Kommunerne vælger i varierende grad at lade deres institutioner betale en andel prisen/hele prisen, i enkelte kommuner har institutionerne selv købt forløb direkte Dansens Hus. I sæsonen 09/10 har Dansens Hus desuden modtaget kr. til gennemførelse Kulturpakker. Beløbet går dels til at dække en andel kommunens udgift til dans i Kulturpakkeordningen, dels til at dække udgifter i Dansens Hus ved den overordnede koordinering Kulturpakker (primært personaleressourcer). Dansens Hus står for administration projektledelse ordningen. Ordningens koordinator er ansat 18 timer/uge. Koordinatoren står for planlægning administration dansekompagniernes turnéer lærer- pædagworkshops, ligesom koordinatoren har varetaget kommunikationen til kommunerne dansekompagnierne angående turnéerne har ht styringen den interne evaluering fra institutionerne. Koordinatoren har herudover i 2009/10 været koordinator i Kulturpakker med 7 timer/uge. Dansekonsulenterne er projektledere på ordningen har i sæsonen 2009/10 brugt i alt ca. 2/3 fuldtidsstilling på ordningen. Dansekonsulenterne er ansat Dansens Hus. Vi vender tilbage til formidlingsstrukturen de forskellige organisations- formidlingsformer i kommunerne i kapitel 6 om administration Afviklede forløb I de år, forsøgsprojektet har fungeret, er der hvert år viklet mellem forløb i børnehaver skoler, omfattende børn ca. 500 pædager lærere hvert år. I alt 38 kommuner har indtil nu ht besøg Dans for Børn 3. Nedenfor ses en oversigt over de satte forløb de første tre skoleår. 3 Tallet er opgjort i begyndelsen sæsonen 10/11, man må forvente at flere kommuner kommer til. Evaluering forsøgsprojektet Dans for Børn v/dansens Hus 12

13 Tabel 2: Projekter fordelt på kommuner Kommune(r) Forløb 07/08 Forløb 08/09 Forløb 09/10 I alt, 3 år Brønderslev Favrskov 2 2 Frederiksberg Faaborg-Midtfyn Greve Haderslev (Kulturpakker) Helsingør Herning 6 6 Holbæk Holstebro Horsens Ikast 2 2 Ishøj Jammerbugt 6 6 Kalundborg (Kulturpakker) Kolding Lolland 8 8 Mariagerfjord + Vesthimmerland Norddjurs 2 2 Odense Odsherred Ringkøbing-Skjern Ringsted Roskilde Rudersdal Rødovre Skanderborg Slagelse Svendborg Sønderjylland (Åbenrå, Tønder, Sønderborg) Vadehavet: Esbjerg, Fanø Varde (to kommuner) Vejle Vesthimmerland Århus Forløb i alt Evaluering forsøgsprojektet Dans for Børn v/dansens Hus 13

14 Der har været holdt forløb over hele landet, ca. halvdelen kommunerne har gjort brug ordningen flere gange. Således har 12 kommuner ht forløb i to år, mens 4 kommuner har ht forløb i samtlige de tre skoleår, der er opgjort her. Kulturpakkekommunerne har (naturligt nok) ht flest projekter. Mange kommuner med tradition for børnekultur har været interesserede i ordningen har købt flere forløb, men dataindsamlingen peger desuden på, at sætningen forløb i høj grad er personhængigt. Forløbene fordeler sig mellem børnehaver skoler (herunder SFO er). Finansieringen forløb i disse to institutionstyper skal begge findes på skoleområdet, Dansens Hus sondrer derfor først i sæsonen 09/10 mellem besøg på skoler SFO er. Tabel 3: Projekter fordelt på institutionstype 2007/ / /10 Børnehave Indskoling Mellemtrin SFO I alt I sæsonen 09/10 har man ht færre forløb i børnehaver væsentligt flere i skolerne. Dette skyldes primært deltagelsen i Kulturpakkeordningen. Samlet set er det vores vurdering, at forsøgsprojektet kom hurtigt fra start, når det gælder sætning koordinering de enkelte forløb. Der blev skabt løb for projektmidlerne allerede fra år 1, mange kommuner har valgt at købe forløb i flere skoleår. Evaluering forsøgsprojektet Dans for Børn v/dansens Hus 14

15 4 RESULTATER OG MÅLOPFYLDELSE Dette kapitel er en analyse resultater målopfyldelse. Her diskuteres de to overordnede spørgsmål: Hvilke resultater effekter har projektet skabt i forhold til hhv. børn, lærere/pædager dansere? Har Dansens Hus levet op til de fastlagte mål for forsøgsordningen? 4.1 Resultater udbytte Baseret på både vores dataindsamling, casebesøg observationer på de skriftlige projektevalueringer, Dansens Hus løbende indsamler, kan vi konstatere, at Dans for Børn skaber gode resultater. De enkelte forløb på skoler i institutioner fungerer grundlæggende godt giver stort udbytte i form positive oplevelser nye perspektiver for både børn, lærere/pædager dansere. 65,8 % de lærere pædager, som i sæsonen 2008/09 fik besøg Dans for Børn, har vurderet dansebesøget i sin helhed som en meget positiv oplevelse, kun meget få (2,7 %) vurderer, at oplevelsen har været mindre positiv. Tabel 4: Har dansebesøget været en positiv oplevelse for jer børnene? 4 Meget positiv Positiv Mindre positiv Ikke positiv Manglende besvarelse 65,8 % 21,6 % 2,7 % 0 % 9,9 % Når lærerne/pædagerne uddyber deres vurdering, lægger de særligt vægt på mødet med de professionelle ( pædagiske) dansere som udbytterigt for både voksne børn: Vi syntes, at det var nle rigtig dygtige dansere, at de havde børnene med fra starten. De levede sig ind i det, de lavede ( ). Børnene snakker stadig om deres rygsække, der må betyde, at de har fået en masse med. Det var en super oplevelse som lærer/voksen at være en del oplevelsen med børnene danserne. 5 De tre dansere var vældigt dygtige til at få eleverne til at bevæge sig udføre de forskellige danse/bevægelser. De formåede at få ALLE til at deltage i alt. De fremstod som dygtige kompetente dansere. Børnene talte positivt om oplevelsen syntes, at det havde været sjovt at være med. Vi lærere syntes, at forberedelsesdagen havde været meget inspirerende givende. Flot med den røde tråd, som strakte sig gennem forløbet. De konkrete forløb fungerer således helt i tråd med ambitionen som øjenåbnere i forhold til moderne dans, såvel lærere/pædager som børn vil gerne arbejde mere med dansen, efter de har været igennem et forløb. 4 Tabellerne i dette snit stammer fra Opsummerende Evalueringsskema Dans for Børn 08/09. Skemaerne er indsamlet Dansens Hus blev besvaret 111 institutioner (børnehaver, skoler, SFO er) fordelt på 18 forskellige kommuner. 5 Citaterne i dette snit stammer fra evalueringsskemaer fra Dansens Hus fra interviews foretaget Pluss Leadership. Evaluering forsøgsprojektet Dans for Børn v/dansens Hus 15

16 Der er d blandt både dansere lærere/pædager uklarhed om, hvad et enkelt forløb skal kunne udover at være øjenåbner. Der er enighed om, at forløbene er vellykkede, men dataindsamlingen viser, at der hersker uklarhed omkring de konkrete forløb hvor meget skal forløbet kunne/ikke kunne? Er det blot en saltvandsindsprøjtning, som en lærer formulerer det, eller er der et formål ud over selve forløbet? Vi ser et behov for, at Dansens Hus klarer mål forventninger i forhold til de enkelte forløb fremadrettet er mere klar i udmeldinger rammesætning. Opfølgning Et åbent spørgsmål i forlængelse her er, hvad der hvis man ønsker mere end en øjenåbner efterfølgende kan tilbydes de deltagende børn voksne. Spørger man de involverede voksne om deres ønsker til opfølgning, svarer 77,5 % de adspurgte lærere/pædager (i sæsonen 08/09), at de gerne vil have dansebesøg på deres institution igen. Tabel 5: Vil I gerne have tilbud om dansebesøg igen? 6 Ja Nej Måske Manglende besvarelse 77,5 % 1,8 % 9 % 11,7 % Det fremgår både tidligere aktuel dataindsamling, at forløbene giver stor lyst til mere, at de interesserede lærere/pædager er meget åbne for formen kortere eller længerevarende forløb. Vi ser her et potentiale, men så et behov for, at Dansens Hus overvejer, hvordan en sådan opfølgningsaktivitet kan arrangeres med mindst mulige ekstra ressourcer størst muligt udbytte. I visse tilfælde kan Huskunstnerordningen være en god mulighed for institutionerne, men andre har behov for mindre ressourcekrævende aktiviteter. Her kan man med fordel prøve løbende vurdere hhv. indsats supplerende udbytte ved forskellige typer opfølgningsaktiviteter. Overordnet kan vi altså konstatere, at den udviklede Tretrinsmodel fungerer effektivt, både de enkelte trin kombinationen. Både tidligere evalueringer den aktuelle dataindsamling viser, at de væsentligste succesfaktorer er 1) dansernes kompetencer (pædagiske, formidlingsmæssige kunstneriske) 2) den unikke kombination hhv. workshop, forestilling laboratorium. Særligt lærer-/pædagworkshoppen fremhæves mange som gørende for, at projektet ikke blot bliver et frikvarter i en travl hverdag. Med sæt heri anbefaler vi, at Dans for Børn videreføres, med de enkelte forløb i Tretrinsmodellen nenlunde uændret. Videre anbefaler vi, at projektet prøver forskellige opfølgningstiltag med henblik på. at undersøge, om man qua mindre supplerende tiltag kan forstærke resultater evt. blivende effekter. I det følgende uddybes resultater effekter, set fra de tre hovedaktørers forskellige perspektiver. 6 Opsummerende Evalueringsskema Dans for Børn 08/09. Evaluering forsøgsprojektet Dans for Børn v/dansens Hus 16

17 4.1.1 Børnenes udbytte Den kombinerede danseforestilling laboratorium sammen med børnene giver stort udbytte. Børnene oplever, at de bliver mødt på nye måder, at der vendes op ned på traditionelle krav skolekompetencer, at krop kreativitet får mere plads end normalt. I det følgende gennemgås et typisk forløb: Hele dansesessionen varer 1½ time, her er der forestilling i 15 minutter. Forestillingen består i 4 etaper: 1) velkomst dial om dans mellem en danser eleverne, 2) glider over i forstyrrelse fra musikeren, der gradvist bliver til samspil mellem de to. 3) De to finder den tredje danser i en stor kasse. Forestillingen handler derefter om angst for den fremmede, nysgerrighed, om at holde ude, været holdt udenfor integrere. 4) Kunstnerne danser ud kommer tilbage bukker, børnene klapper. Der er igen dial om børnenes oplevelser tolkninger. Workshoppen med børnene starter derefter med opvarmning, rytme, gang, løb, temposkift. De to dansere skiftes til at instruere, med energi, engagement humor plads til børnenes ditto. Så samarbejdsøvelser to to, små korerier, rytmer med instruktion fra musikeren, danse- rytmeimprovisationer sidst to store hold med hhv. rytme dans. De to hold træner først hver for sig, dernæst samspilles; det gentages med omvendt opgavedeling. I langt de fleste tilfælde opleves sammenhængen mellem forestilling laboratorium som meget velfungerende (se tabel 6 nedenfor). Forestillingen løfter oplevelsen som helhed, børnene er imponerede over dansernes evner forestillingernes kunstneriske univers. Tabel 6: Hvordan fungerede sammenhængen mellem forestillingen dansen med børnene? Rigtig godt Nenlunde godt Mindre godt Ikke godt Manglende svar 67,6 % 17,1 % 2,7 % 0,9 % 11,7 % Børnenes reaktioner er meget positive under efter forløbene, som det så ses i tabel 7. Tabel 7: Hvordan var børnenes reaktioner under efter? Meget positive Positive Mindre positive Ikke positive Manglende svar 73 % 20 % 3 % 2 % 7,2 % Mange lærere/pædager oplever fremhæver, at danserne formår at fastholde børnenes koncentration under hele forløbet fordi forestillingen (dansen) imponerer udfordrer børnenes fantasi, fordi selve arbejdet med improvisation koreri i laboratoriet fordrer en høj grad samarbejde, opmærksomhed fokus. Flere lærere påpeger, at netop dette, at der bliver arbejdet så meget med opmærksomhed fokus, er net (skole)børnene i høj grad har brug for. Lærerne pædagerne beretter herudover om nye oplevelser i laboratoriet. De ser børnene fra andre sider end til dagligt, børn, der normalt ikke bevæger sig, bliver pludseligt aktive. Lærerne pædagerne bliver ofte overraskede over især de børn, der normalt kan virke støjende utilpassede, når de opleves i de anderledes rammer. Det åbner for, at børnene kan se nye sider ved hinanden. Man kan opleve, at nen, der normalt ikke er dygtige, er gode til at bevæge sig. Evaluering forsøgsprojektet Dans for Børn v/dansens Hus 17

18 Det havde været sjovt, mange børnene bevægede sig mere frit, end vi tidligere havde oplevet. Der sidder rigtig mange børn i skolen i dag, som ikke bevæger sig, fordi de ikke er gode til sport gymnastik. Det her er befriende. Det bringer bevægelsen ind i skolen på en helt ny måde. Case Dans for Børn på Svebølle Skole ved Kalundborg fokus på børnenes udbytte Indhold rammer Forløbet er del Kulturpakken i Kalundborg Kommune. Alle skolebørn i klasse tilbydes en skolekoncert, en teaterforestilling en forestilling workshop med moderne dans. Dansesessionen er det første arrangement i pakken i Svebølle. Dansekompagniet Kaisertanz består to dansere en musiker. Deres forestilling hedder Ud boksen. Ca. 50 børn fra mellemtrinnet, klasse er samlet i hallen ved siden skolen. To de fem lærere har deltaget i lærerworkshoppen. Denne prioritet pga. skolens ressourcer, da man havde vikardækning på. De to lærere delt aktivt i elevworkshoppen, to de andre lærere observerede forløbet på sidelinjen. Hvad fungerer godt Både forestilling workshop fungerer særdeles godt i forhold til børnene. Der er et fint flow i forløbet, børnene bliver sluset godt ind i oplevelsen. Klare introduktioner lisk opbygning giver tryghed åbenhed til selv at engagere sig. Danseteknik, rytmik dramaturgiske greb anvendes bevidst kunstnerne, uden at disse bliver ekspliciteret, samtidig på en måde så børnene lærer, tager til sig bruger aktivt. Skift i tempo dynamik er godt styret. Nle gange skal børnene være stille, tage imod instruktion, koncentrere sig, fordybe sig andre gange skal de improvisere udfolde sig mere frit støjende. Danserne er gode til at styre dette. Og børnene er næsten gode til at administrere, at de til tider frisættes mere end normalt i undervisningen. Danserne fungerer som rollemodeller for eleverne på en meget positiv måde. Ikke mindst nle de traditionelle ballademagere bliver tydeligvis betaget at være i nærkontakt med rigtige kunstnere. Rejser I så rundt i verden med det her show?, Hvor gammel er du?, Hvornår kommer I igen Må jeg få jeres autrer er nle slutspørgsmålene til kompagniet. Samarbejdet mellem de tre kunstnere fungerer perfekt. Fokusskift sker nærmest umærkeligt, men fungerer overbevisende effektivt. Samarbejdet mellem de to lærere, som har deltaget i lærerworkshoppen danserne fungerer ligeledes særdeles godt uden der på forhånd har været talt en arbejdsdeling. Lærerne respekterer danserne som fagpersoner, undervisere, instruktører; de går med i øvelserne, i det omfang de vurderer, det er hensigtsmæssigt går de diskret ind i forhold til enkeltelever. Hvordan kan udbyttet forbedres Udvikling materiale, overblik supplerende tilbud. Lærere efterspørger undervisningsmateriale, eksempelsamling el.a. Elever efterspørger overblik over, hvor man kan søge efter mere information, undervisning, dans. Deltagelse på lærerworkshop fremmer samarbejde resultater under børneworkshoppen. Der skal være klarere rammer herfor. Enten obligatorisk lærerdeltagelse eller udviklede praksisser: Hvis man ikke har deltaget i lærerworkshoppen /eller ikke tager del i danseworkshoppen, skal man ikke være i salen. Mere generel synlighed omkring Moderne dans som et godt anderledes tilbud til børn unge. Mange (voksne) føler sig fremmedgjort over for moderne dans. Der hersker myter om Moderne dans ballet som net, kun spinkle unge piger med rige forældre foretager sig. Der er brug for at fortælle nye, andre historier om Moderne dans. Evaluering forsøgsprojektet Dans for Børn v/dansens Hus 18

19 4.1.2 Udbytte for lærerne Først præsenteres en beskrivelse et typisk forløb i en lærerworkshop: Hele workshoppen varer 3 timer. Forløbet køres stramt med korte introduktioner til øvelser, korte forløb, korte gruppedannnelser. Det er humoristisk, legende medrivende, men kræver stor koncentration. Øvelserne kræver fokus på danserne på hinanden i grupper. Danserne eksemplificerer løbende i fællesskab danser selv med under øvelser. Flere gange skal grupperne performe for hinanden. Forestillingselementet får lærerne til at stramme sig an. Undervejs holdes der jævnligt små pauser, hvor lærerne skriver noter (til brug for børnesessionen, men så som inspiration til egen undervisning). Forløbet sluttes med en refleksion over en sandwich i rundkreds på gulvet. Danserne deler supplerende materiale ud fx en oversigt over den anvendte musik. Hovedparten lærerne/pædagerne fremhæver lærerworkshoppen som en positiv velfungerende oplevelse, som det fremgår tabel 8. Tabel 8: Hvordan fungerede jeres egen pædag/lærerworkshop? Rigtig godt Nenlunde godt Mindre godt Ikke godt Har ikke deltaget Manglende besvarelse 45,9 % 15,3 % 2,7 % 2,7 % 18 % 15,4 % Workshoppen virker inspirerende mystificerende, den har været god som introduktion til Moderne dans, inspirerende perspektiverende: Jeg var lidt bange.. Men det har været fantastisk. Det overgår alle mine forventninger! Alle de små ting man kan gøre i hverdagen. Vi får en kropslig erfaring. Vi ville ikke have kunnet læse os til det her. Det her har fat i net rigtigt. Man kan kalde det Styret frihed. Det er fremragende øvelser som sætter fri. Det skaber innovation. Det er kreativt! Man får lyst til at bruge sin krop. Det her er ikke præstationsforbundet. Dansens Hus er opmærksom på workshoppens vigtighed, i sæsonen 2009/10 satte man særligt fokus på de indholdsmæssige målsætninger med workshoppen. Man vil både sikre præsentationen det kunstneriske univers, give redskaber til at arbejde med dans i praksis, skabe relevans i hverdagen endelig sikre forventningsstemning rollefordeling inden forløbet med børnene. 7 Vi vurderer, at arbejdet med ikke mindst formidlingen målsætningerne for workshoppen er en vigtig prioritering fremover, da netop dette element er net helt særligt for ordningen. Som det så ses i tabel 8 ovenfor, er det ikke alle involverede lærere/pædager, der har deltaget i en workshop. Cirka en femtedel har i denne opgørelse ikke deltaget, dette lader til at være et generelt billede. Enten fordi skolen/institutionen har måttet prioritere, eller fordi den enkelte lærer/pædag har meldt fra/ikke meldt sig til, eller fordi workshoppen er blevet lyst. Der er d en klar tendens til, at de lærere/pædager, som har deltaget i workshoppen, er langt bedre klædt på, selv får en god oplevelse kan medvirke til at facilitere den gode oplevelse til børnene. Særligt på skoleområdet er det såle- 7 Beretning Dans for Børn 2009/10 Evaluering forsøgsprojektet Dans for Børn v/dansens Hus 19

20 des vigtigt, at de lærere, der deltager på workshoppen, så er de lærere, der rent faktisk har børnene ikke blot kontaktlæreren for ordningen. Vi vurderer, at Dansens Hus med fordel kan sætte yderligere ind ift. at sikre konsolidering workshops maksimal deltagelse. Vi ser et behov for, at målsætningerne med workshoppen kommunikeres, at der skabes mere klare rammer kriterier for deltagelse i workshop efterfølgende medvirken i forløb overfor børnene. Efter forløbet Mange lærere pædager har efter et forløb så selv fået mod på at arbejde videre med dansen, som det ses i nedenstående tabel. Tabel 9: Har I fået lyst til at arbejde videre med dans? Ja Nej Måske Manglende besvarelse 61,3 % 5,4 % 24,3 % 9,0 % Over 60 % de adspurgte har fået lyst til at arbejde videre med dans efter besøget, mange har selv mod på at gå i gang med det samme: Det er fedt, at man så kan bruge øvelserne i det små. Jeg er styrket i, at vi skal have mere dans i skolen. Bevægelse, fantasi, kreativitet. Det kan bruges i dansk, i pauser. I musik, billedkunst. Det er meget fleksibelt. Og ungerne kan blive meget aktive. Det ville være helt fint at gøre det selv derhjemme. Det ville jeg klart have modet til. En del lærere konstaterer d, at man har brug for opbakning i form yderligere workshops eller inspirations-/undervisningsmateriale, som det ses i tabel 10. Tabel 10: Hvis ja, har I i denne forbindelse brug for opbakning i form workshops eller inspirationsmaterialer Ja Nej Måske Manglende besvarelse 35,1 % 9,9 % 27 % 28 % Dansens Hus har allerede udarbejdet undervisningsmateriale målrettet musik- idrætslærere, man kan med fordel arbejde videre med denne tænkning. Case lærerworkshop Dans for Børn fokus på lærernes udbytte Indhold rammer 32 lærere samlet på Esbjerg Bibliotek til lærerworkshop med Sekvens. Det er en bret flok tykke, tynde, erfarne, uerfarne. Der er d flest kvinder. Lærerne har vidt forskellige faglige baggrunde. Workshoppen varer tre timer, tempoet er højt. Lærerne bliver præsenteret for mange forskellige øvelser, der alle introduceres kort præcist. Alle lærerne deltager aktivt i danseøvelserne. Stemningen er meget munter, der er ofte jubelråb klapsalver. I mange øvelserne indgår små forestillinger, som lærerne opfører for hinanden. Evaluering forsøgsprojektet Dans for Børn v/dansens Hus 20

21 Formålet med workshoppen er todelt. Lærerne skal forberede sig på dansernes besøg på skolerne i den nærmeste fremtid, men danserne ønsker i lige så høj grad at inspirere lærerne til selv at integrere dans i deres hverdag. Det centrale udbytte Opmærksomhed på bevægelse man får lyst til at bruge sin krop. Inspiration konkrete redskaber, som kan bruges i undervisningen. Dansen styrker fantasi kreativitet. Workshoppen giver lærerne en kropslig erfaring med dansen, som er gørende for det, de kan give videre til børnene. Dansen fordrer samarbejde, koncentration, opmærksomhed på hinanden. Skaber sammenhold. Hele atmosfæren er ikke-konkurrerende. Dansen er meget fleksibel øvelser kan fylde en hel dag eller kan bruges i pauser. Hvad er gørende for de gode resultater? Dansernes pædagiske formidlingsmæssige kompetencer. God forberedelse, information koordinering. Obligatorisk deltagelse betyder, at alle lærere fra de involverede skoler er med Udbytte for danserne Danserne oplever grundlæggende Dans for Børn som en meget velfungerende ordning. Administration koordinering fungerer, det er sjovt udbytterigt at møde børnene. Mødet med børnene den umiddelbare feedback, de kommer med, er inspirerende motiverende. Der er tid til refleksion, børnene åbner op deltager på en helt anden måde end i forbindelse med en enkeltstående forestilling. Danserne oplever det i det store hele som udviklende at være en del ordningen. En del danserne oplever d væsentlige forskelle i udbytte, alt efter hvilken institutionstype man kommer i, hvilket tidspunkt på dagen forløbene ligger. Generelt set er det således tydeligt, at forløbene skal ligge om formiddagen, for at børnene er i stand til at koncentrere sig. Desuden oplever danserne, at børnehavepædagerne generelt har mere tid er mere fleksible. Det mærkes fx i workshops i laboratoriesessionerne, hvor lærernes/pædagernes engagement eller mangel på samme er meget gørende: Hvis lærerne/pædagerne ikke er med, så er det meget demotiverende. Så skal de hellere gå ud, som en danser siger. Desuden oplever flere dansere, at SFO erne er en svær målgruppe, fordi frivillighedsaspektet er styrende for SFO ernes arbejde. Her bliver børnenes egen vilje den styrende, pædagerne vil ikke bestemme, at børnene skal deltage. Derfor oplever danserne fx, at forældre henter børnene midt under forløb, hvilket virker meget forstyrrende ødelægger oplevelsen. Igen er det tydeligt, hvor vigtigt det er at prioritere workshoppen med lærere pædager. Vi vurderer, at man bør gøre en særlig indsats ift. skolerne, i erkendelse de praktiske udfordringer man her står overfor ift. deltagelse, vikartimer mv. Vi vurderer desuden, at man med fordel kan formidle forløbene som forpligtende frivillighed overfor SFO er, for at sikre fokus i de 1½ time, et forløb varer. 8 8 Se en uddybning aspektet forpligtende frivillighed i Evaluering Modelkommuneforsøget, Pluss Leadership for Børnekulturens Netværk 2009 Evaluering forsøgsprojektet Dans for Børn v/dansens Hus 21

22 Platform for danserne Overordnet set er Dans for Børn naturligvis en arbejdsmæssig tryghed for danserne, som stort set alle arbejder som freelancere. Danserne understreger, at ordningen på den måde er en luksus, hvor arbejdet er sikret, der bliver taget hånd om det praktiske: Hvis vi skulle gøre alt det arbejde, så ville vi slet ikke komme ud. Det er dræbende. Faren ved de mange gentagelser forløb er, at danserne mister gejsten falder i den der det er kun for børn, som en danser siger. De involverede dansere har d meget fokus på udvikling sætter tydeligvis en stor ære i at arbejde med formidling til både børn voksne. Men de understreger, at sparringen omkring de enkelte forløb er meget vigtig, at udviklingsperspektivet er gørende: Vi vil så gerne udvikle os blive bedre til formidlingen. Gerne med de andre kunstarter. Danserne efterlyser således mere sparring gerne tværfagligt, som arbejdet med Kulturpakker så lægger op til. Mere viden om andre forløb i Dans for Børn eller de andre kunstarter i Kulturpakker kan være udviklende kan bruges både i eget kunstneriske pædagiske arbejde i refleksionen sammen med børnene. Vi vurderer, at man med fordel kan arbejde med mere videndeling mellem danserne kunstarterne i Kulturpakkeordningen, at Dansens Hus fortsat bør prioritere sparring kortere forløb (workshops mv.) med henblik på at styrke dansernes faglige udvikling. 4.2 Målopfyldelse Projektets vision 2011 er at få dansen ind i skolen daginstitutionen, at dans bliver en naturlig del børns kunstbegreb, at formidlingsstrukturen er på plads, at flere dansere korerer har udvidet karrieremulighederne som følge her (jf. Projektbeskrivelsen for 08-11). Vi må konkludere, at forsøgsordningens vision for 2011 ikke nås i projektperioden. Ikke alle børn har mulighed for at møde dansen i skolen/institutionen, dansen kan (endnu) ikke siges at være en naturlig del børns kunstbegreb. Der har til gengæld heller ikke været prioriteret ressourcer til dette strategiske arbejde, idet kræfterne primært er lagt på projektniveauet. Overordnet set peger ordningens resultater på, at dansen er væsentlig i skolernes institutionernes hverdag. Og langt størstedelen de adspurgte lærere pædager (72 %) mener, at det er meget vigtigt eller vigtigt, at børn møder dans i deres hverdag. 9 Med udgangspunkt i ordningens resultater de hidtidige erfaringer vurderer vi, at det strategiske fokus, som spejles i visionen, er rigtigt vigtigt. Moderne dans som kunstart skal blive mere synlig, hvis projektet på sigt skal nå ud over øjenåbnerstadiet. Herefter følger de overordnede mål. De er løbende blevet udviklet, man har således opereret med mål for 1) ordningens første år sæsonen 07/08 2) ordningens følgende tre år sæsonerne 08/09, 09/10 10/11. 9 Opsummerende Evalueringsskema Dans for Børn 08/09. Evaluering forsøgsprojektet Dans for Børn v/dansens Hus 22

23 Mål for projektets første år er beskrevet i projektbeskrivelsen oktober Her er der fokus på udvikling en fremtidig formidlingsstruktur på danseområdet udvikling selve produktet et tidssvarende dansetilbud for med børn op til 9. klasse. Konkret er ambitionen at præsentere 300 dansetilbud for børn prøve en formidlingsstruktur på danseområdet i samarbejde med tre kommuner ude i landet i ét tværkommunalt samarbejde. I reviderer man de overordnede mål. Disse er defineret i projektbeskrivelsen fra oktober lyder som følger: Mål ( ) 1. at alle kommuner prøver ordningen Dans for Børn. 2. at forøge antallet tilbud på baggrund en større efterspørgsel. Forøgningen sker gradvist over de tre år mod en 100 % forøgning i forhold til 2007/ at præsentere i alt dansetilbud for børn fra børnehavebørn til skolens 6. klasser at udvikle en effektiv formidlingsstruktur for dansen gerne i samarbejde med andre børnekulturelle aktører. 5. at give flere dansekunstnere mulighed for at udvikle ekspertise med børn som målgruppe. Som det fremgår, er målene i for orienteret mod udbredelse i forhold til både antal projekter stigende efterspørgsel, antal involverede børn, gerisk udbredelse antal dansere, der arbejder med børn som målgruppe. Samt fortsat udvikling formidlingsstrukturen. Målene er primært kvantitative har ikke fokus på resultater udbytte for deltagerne. I det følgende analyseres målopfyldelsen for den samlede periode Vurderingen bygger på resultater fra sæsonerne 07/08, 08/09 09/10 samt estimeringer fra Dansens Hus vedrørende sæsonen 10/11. Udbredelse I ordningens første år blev det ene fastsatte mål om udbredelse opfyldt. Dans for børn præsenterede 298 forløb for ca børn. Ligeledes blev selve produktet et forløb for med børn udviklet som planlagt. De efterfølgende mål for perioden drejer sig primært om udbredelse det udviklede forløb, med væsentligt højere måltal. Disse vurderes ikke at nås i projektperioden. Dags dato har 38 kommuner benyttet ordningen, hvor målet er alle kommuner (98). I sæsonen 10/11 udbydes 400 forløb, hvor ca. 1/3 indtil nu er sat. Det er således ikke realistisk at nå alle kommuner ved slutningen på projektet. Der er sket en forøgelse udbuddet forløb, idet der blev udbudt gennemført 298 forløb i 2007/08 udbydes 400 forløb i 2010/11 men langt fra en 100 % forøgelse, 10 Ansøgning til Kunstrådet, den 24. oktober Projektbeskrivelse Dans for Børn , Dansens Hus, oktober Af ressourcemæssige årsager er de ældste klasser i folkeskolen ikke længere en del målgruppen. Dette gælder d ikke for kulturpakker, hvor de ældste klasser tilbydes en almindeligt produceret danseforestilling. Evaluering forsøgsprojektet Dans for Børn v/dansens Hus 23

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Scenekunst i Danmark veje til udvikling

Scenekunst i Danmark veje til udvikling Kulturudvalget 2009-10 KUU alm. del Bilag 248 Offentligt 1 Scenekunst i Danmark veje til udvikling Høringssvar fra Dansens Hus Generelt er det glædeligt, at dansen er bragt på banen i denne rapport om

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

DANSEballaden 2009 Rapport, 22. oktober 2009

DANSEballaden 2009 Rapport, 22. oktober 2009 DANSEballaden 2009 Rapport, 22. oktober 2009 1 DANSEballaden 2009 Rapport, 22. oktober 2009 Den syvende DANSEballade blev afviklet over to uger i sommerferien 2009. Projektet var igen i år en stor succes,

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Dansens Hus ordningen "Dans for Børn"

Dansens Hus ordningen Dans for Børn Dansens Hus ordningen "Dans for Børn" En evaluering af samarbejdet mellem kommuner og institutioner 2009 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Dansens Hus ordningen "Dans for Børn" 2009 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE Litteratur, teater, dans, billedkunst og musik FFB - FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR 2008 FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR Fagligt Forum for Børnekultur er et fagligt netværk

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

INDGÅET 2 h APR. 2014

INDGÅET 2 h APR. 2014 24-04-2014 08:4:5 Rebild Kommune Peter Foged Rådhuset, Hobrovej 88 530 Støvring B-post INDGÅET 2 h APR. 2014 Rebild Kommune RÅDET FOR SIKKER TRAFIK Rådet for Sikker Trafik Lerse Parkallé 111 21D0 København

Læs mere

Det synlige botilbud

Det synlige botilbud Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Sprogværksted i børnehøjde

Sprogværksted i børnehøjde Bilag til ansøgningsskema til huskunstnerordningen Sprogværksted i børnehøjde Galten/Låsby dagtilbud søger om tilskud under huskunstnerordningen til projekt Sprogværksted i børnehøjde. Skanderborg kommune

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

DANSEballaden 2008. Et sommerprojekt som forandrer. Rapport udarbejdet for Dansekonsulenterne i Dansens Hus

DANSEballaden 2008. Et sommerprojekt som forandrer. Rapport udarbejdet for Dansekonsulenterne i Dansens Hus DANSEballaden 2008 Et sommerprojekt som forandrer Rapport udarbejdet for Dansekonsulenterne i Dansens Hus 1 Indhold Resumé: Kort om DANSEballaden 2008 Projektbeskrivelse 1 Faktuelle oplysninger 2 Presse

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen

Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen Til styrkelse af efteruddannelsesindsatsen for praktikvejledere til pædagoguddannelsen er der i perioden 2010-12 afsat 36 mio. kr. (12 mio. kr. pr.

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Vi skal understrege, at din besvarelse vil blive behandlet fortroligt, og at svarene kun vil blive offentliggjort som generelle oversigter.

Vi skal understrege, at din besvarelse vil blive behandlet fortroligt, og at svarene kun vil blive offentliggjort som generelle oversigter. Dit Studievalg 2014 Velkommen til spørgeskemaundersøgelsen Dit studievalg 2014. Tak fordi du vil deltage i vores undersøgelse. Aarhus Universitet ønsker at give den bedst mulige uddannelsesinformation

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Et projekt til styrkelse af den faglige læsning i 5. klasse

Et projekt til styrkelse af den faglige læsning i 5. klasse Et projekt til styrkelse af den faglige læsning i 5. klasse Afsluttende rapport, juni 2010 Af projektleder Henriette Ritz Kylmann HvidovreBibliotekerne 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projektet og projektets

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Hvad får du ud af workshoppen

Hvad får du ud af workshoppen Selvledelse Aarhus Universitet AC TAP gruppen 15. maj 2014 Djøf karriere- og kompetencecenter Christina Toft Hvad får du ud af workshoppen 19. maj 2014 Interview hinanden om selvledelse Alle får et kort

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering D. 1. juli 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland KulturKANten 2013-2016 Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden som en kombination af idéen om at videreudvikle den gamle kulturaftale (KulturAftale

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S Kan andre forstå, hvad du mener? Kan du få dem med på dine ideer? Kan du overbevise dem? Har du gennemslagskraft? Som leder, chef, souschef eller projektleder skal du kunne tage initiativ, fortolke, sætte

Læs mere

Det aktive byrum Status 2013

Det aktive byrum Status 2013 Det aktive byrum Status 2013 KulturMetropolØresund Det aktive byrum er et ud af ni projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet.

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere