EFTERSKOLENS INDHOLDSPLAN

Transkript

1 EFTERSKOLENS INDHOLDSPLAN

2 INDHOLD INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. I henhold til ministerielle krav om synlighed og tilgængelighed af skolens virksomhed følger her skolens indholdsplan med beskrivelse af, hvordan vi opfylder lovens hovedsigte gennem undervisning og samvær. Ydermere vil der være beskrivelser af såvel samvær som undervisning samt en beskrivelse af, hvorledes vi agter at lede frem mod de af os selv fastsatte mål Der er således tale om en uddybning af værdigrundlaget og det nærmere formål. Indholdsplanen vil være tilgængelig via skolens hjemmeside. Indholdet fremgår af næste side. 2

3 Indhold... 2 Indledende bemærkninger Formålet hvad og hvorfor?... 5 Værdigrundlaget... 5 Skolens elevsammensætning... 6 Værdigrundlaget - en uddybning i forhold til efterskoleformen... 6 Livsoplysning... 6 Folkelig oplysning... 7 Forskellighed og mangfoldighed... 7 Demokratisk dannelse... 7 Pædagogisk værdigrundlag... 8 Praksis hvordan?... 9 Undervisningen... 9 Valgfagene generelt og hver for sig Visionen for vores valgfag:... 9 Drama og musik Ridning Friluft Medie Kreativt værksted Obligatoriske boglige fag Gennemsnitligt ugentligt antal lektioner for fagene: Skema Evaluering af elevernes faglige udvikling Årsplan Kontaktgruppen Fællestimer Aftenforedrag Skolevejledning Projektopgave

4 Teaterugen Inklusion Ture i løbet af året Afslutningstur Dagens start/morgenmad: Middagsmaden Elevernes frie tid og vores tilsyn Sengetid/nattero Weekender Rengøring Køkken Lektietimen samt lektiecafé Fester Afsluttende kommentarer

5 FORMÅLET HVAD OG HVORFOR? VÆRDIGRUNDLAGET Efterskolen DUI Leg og Virke Bisnapgårds værdigrundlag er overensstemmende med værdigrundlaget for den socialdemokratiske børne- og familieorganisation DUI LEG og VIRKE og den socialdemokratiske arbejderbevægelse. Værdigrundlaget kan udtrykkes i centrale begreber som: Demokrati, solidaritet og fællesskab. Vi tror på, at opholdet på Bisnapgård vil lære eleverne om værdien af demokratisk solidaritet og sammenhold samt om disse værdiers betydning for udvikling af fællesskabet og den enkelte. Skolens rammer skal således skabe grundlag for, at eleverne som hele mennesker i tanke, følelse og adfærd kan udvikle sig personligt, fagligt og socialt via et tillidsfuldt og ansvarligt samarbejde med jævnaldrende og voksne. Vi lægger vægt på, at eleverne får mulighed for at udvikle forståelse for og kritisk stillingtagen til deres omverden og deres egen virke heri, at de bliver i stand til at formulere faglige og udviklingsrelevante problemstillinger og arbejde kompetent og projektorienteret med løsningen af disse. Skolen forventer, at eleverne i denne proces bliver bevidste om lokale, regionale og globale menneskelige og miljømæssige forhold for at blive i stand til at arbejde for en verden med bæredygtige produktions- og levevilkår. Vi tror endvidere på værdien af, at eleverne udvikler tolerance og forståelse for andre folkeslag og værdier end vores egne med henblik på, at verden udvikler sig på en værdig og retfærdig måde, hvor såvel åndelige som materielle værdier fordeles ligeligt. Skolen lægger vægt på, at eleverne har og udvikler respekt for skolen og dens værdigrundlag på en måde, der er synlig i deres adfærd såvel i som uden for skolen for at indøve sunde vaner i omgang med hinanden og materielle værdier. 5

6 SKOLENS ELEVSAMMENSÆTNING. Skolens tilbud er for alle og vores elevsammensætning afspejler samfundet. Ved et skoleårs afslutning visiteres eleverne videre til yderligere et grundskoleforløb i folkeskolen eller på en efterskole, gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser eller produktionsskoler. Vi optager gerne såvel anden- som tredjeårselever. Vi oplever i stigende grad en søgning af elever, der af faglige eller sociale årsager ikke er uddannelsesparate i forhold til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Til denne målgruppe tilbyder vi et særligt forløb, som vi benævner Uddannelse til alle. Dette er beskrevet nærmere her: LINK På skolen råder vi over 107 sengepladser. Vi har 3 klasser, der fordeler sig sådan: 8. klasse 9. klasse 10. klasse VÆRDIGRUNDLAGET - EN UDDYBNING I FORHOLD TIL EFTERSKOLEFORMEN Skolens værdigrundlag er meget udførligt beskrevet. Hertil skal der dog alligevel knyttes nogle kommentarer. Hovedsigtet med hele skoleformen er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Som det fremgår af ovennævnte værdigrundlag, har vi ikke i udarbejdelsen af dette skelnet mellem de 3 dannelsesperspektiver i skoleformens hovedsigte men her er, hvad der tænkes ind i de 3 begreber: LIVSOPLYSNING Livsoplysning er aspekter ved livet, som rummer universelle og almenmenneskelige problemstillinger. Livsoplysning har med selve det at være menneske at gøre. På Bisnapgård vil vi danne eleverne til livsduelige mennesker, der er i stand til at finde frem til et holdbart livsgrundlag: Eleverne skal have selvtillid forstået som en fuldstændig tro på, at livet er værd at binde an med og en tillid til at turde vælge i livet. De skal udvikle holdninger og lære at tage vare på sig selv og andre. Et rigt liv handler ikke bare om penge men i lige så høj grad om livsmod, livsindhold, samvær, forbundethed med andre og om menneskelige kvaliteter. 6

7 FOLKELIG OPLYSNING Folkelig oplysning omhandler, hvor livsoplysningen her med det enkelte menneske at gøre, det, hver enkelt menneske har sammen altså lidt forenklet sagt: Det borgerlige liv, folket og fællesskaberne. Det bygger på fortælling, historie og kultur. På Bisnapgård vil vi lære eleverne, at det netop er sammen med andre, man rykker og bliver klogere på sig selv og livet. De skal lære at have øje for, om alle har det godt og drage omsorg derfor. FORSKELLIGHED OG MANGFOLDIGHED Forskellighed og mangfoldighed er vigtige ord. Eleverne skal lære at have blik for, om andre har det godt eller har brug for støtte og hjælp. Vi skal tænke på andre end os selv både globalt men også i det helt nære sociale liv på efterskolen - f.eks. ved værelsesflytninger. Solidaritet vises også i skolens ånd og tone. DEMOKRATISK DANNELSE Demokratisk dannelse omhandler processer, der fastholder og udvikler demokrati bredt forstået. På Bisnapgård vil vi motivere eleverne til et aktivt medborgerskab ved at fordre aktiv deltagelse i demokratiske processer på skolen. Eleverne skal udvikle politisk bevidsthed, da det er vigtigt at have politiske holdninger/tanker om det samfund og det fælles liv, vi er en del af. Eleverne skal udvikle et aktivt medborgerskab og skal ikke blot høre om demokrati og demokratiets historie. Demokrati skal leves hver dag på vores skole, ved at eleverne praktiserer det og oplever det. Derfor er arbejdet i elevrådet og dets samspil med fællesmøder, kontaktgruppemøder samt skolens ledelse vigtige processer. Eleverne skal opleve reel indflydelse på skolens hverdag, således at der udvikles en grundlæggende tro på og en stor lyst til, at ting, hvis man ønsker det, kan forandres. Arbejdet i kontaktgrupperne, i den daglige undervisning, i aftenaktiviteter mm. skal lære de unge væsentlige træk ved demokratiets etiske og praktiske spilleregler. De unge skal her opleve, at demokrati er samtale, argumenters saglighed og det at lytte. Eleverne skal have medbestemmelse i en lang række situationer, da det er måden, hvorpå man udvikler ansvar over for egen læring og over for efterskoleopholdet. 7

8 Eleverne skal opleve demokratiske spilleregler gerne deres begrænsninger men først og fremmest reel indflydelse på skolens hverdag, således der udvikles en grundlæggende tro på og en stor lyst til, at ting, hvis man ønsker det, kan forandres. Samværs- og arbejdsformer, som styrker den gradvise udvikling af ansvarlighed i og uden for undervisningssituationer prioriteres højt. Samværet skal her opleves som et forpligtende samvær. Eleverne skal have medindflydelse og medansvar nogle gange medbestemmelse - over de for dem nødvendige og væsentlige områder, men under respekt for love/bekendtgørelser og aftaler mm. Demokrati er også at vide, hvornår man ikke har det. PÆDAGOGISK VÆRDIGRUNDLAG Som en konsekvens af værdigrundlagets formuleringer bygger skolens pædagogiske linje på samtalen som et middel til at støtte eleverne i deres læringsproces fra barn til voksen. Vi har besluttet at anvende den anerkendende pædagogik som vores menneskesyn. Herved møder vi konstant eleverne i øjenhøjde. Vi vil meget gene være rollemodeller for deres personlige dannelsesprojekt, så de har noget og nogle at spille bold op ad. De skal i det daglige både når vi underviser, har tilsyn eller i det hele taget er på skolen - møde os som voksne med personligt engagement, højt humør og faglig dygtighed. Vi ser os selv som undervisere i skolens værdigrundlag. Vi tilstræber at have inkluderende regler/rammer, der bygger på tryghed og accept af forskellighed. Det betyder ikke, at alle skal gennemføre efterskoleopholdet (f.eks. er indtagelse af alkohol og rusmidler er bortvisningsgrund), men det betyder, at alle skal have mulighed for det. Derfor bygger skolens pædagogiske linje på ansvarliggørelse. Skønt sætningen Frihed under ansvar er meget klicheagtig, er det for os at se, dette ansvar, der er det altafgørende i elevernes dannelsesprojekt. Skolens ånd og tone er således ikke båret af afrettelse og disciplinering, men af samtale, tryghed og ansvarliggørelse. 8

9 PRAKSIS HVORDAN? UNDERVISNINGEN Undervisningen i den skemalagte tid er Bisnapgårds kerneydelse. Vi tilbyder min. 29 lektioner om ugen bygget op omkring fællestimer, boglige timer, kontaktgruppetid, foredrag og valgfag. Her følger en beskrivelse af skolens fag: VALGFAGENE GENERELT OG HVER FOR SIG. De 5 valgfag: Ridning, Friluft, Musik og Drama, Krea og Medie er de fag, vi ønsker, vores elever skal vælge skolen på. Valgfagene indgår i skemaet med op til 4 lektioner om ugen herudover har de i løbet af skoleåret en del hele dage og vil indgå i nogle af vores projekter. VISIONEN FOR VORES VALGFAG: Eleverne skal: Dygtiggøre sig inden for valgfagets emner og metoder. Opnå kompetencer i faget, der gør eleven i stand til at vælge i hvor stor grad, faget skal have indflydelse på valg af fremtidig job/uddannelse/hobby. Se muligheder/perspektiver for faget som eleven ikke var bekendt med ved kursusstart. Selv at sætte sig mål, der evalueres løbende. Udvikle sig individuelt/ finde sin force, sit individuelle udtryk o.l. Blive klogere på faget, bevare engagementet og fortsat synes, det er sjovt. 9

10 Nedenstående følger beskrivelser af de enkelte valgfag henvendt direkte til eleverne: DRAMA OG MUSIK Har du lyst til arbejde med musik og teater? Har du lyst til at udfordre dig selv? Har du måske lyst til at vise andre, hvad du kan? Vi arbejder med områder som: Sammenspil, sang, dans, rytmelære, teatersport, happenings, teaterforestillinger og meget mere. Vi arbejder i dybden og laver projekter på tværs. Du vælger selv i kortere og længere perioder, hvilket overordnet område, du vil arbejde med f.eks. musik og teater. Du lærer at samarbejde og kan måske lave en opsætning af dit eget skuespil og udvikle din musikalske kunnen i bandsammenspil. Korsang og rytmisk dans som f.eks. rock, hip hop og funk indgår som fælles aktiviteter. RIDNING På Bisnapgård kan du have din egen hest med, eller du kan bruge skolens heste. Vi tilbyder en spændende undervisning med udgangspunkt i dressur. Vi har egen runddel samt dressur- og springbane samt en mindre millitarybane. Endelig er skolen beliggende i utrolig skønne naturomgivelser ned til både Limfjorden og Kattegat og med ganske få kilometer til større mose- og skovområde. I undervisningen får du mulighed for at tage Dansk Rideforbunds ridemærker. Du lærer om hestens røgt og pleje. Du oplever heste spændt for vogn, og vi tager på ture i den nærliggende natur med overnatning. 10

11 FRILUFT Høj adrenalin og koncentration kombineres på dette valgfag. Det kræver, at du elsker at bruge din krop og ikke er bange for, hverken udfordringer eller for at have det sjovt. Der vil indgå: Mountainbike, orienteringsløb, samarbejdsøvelser, bueskydning, klatring, diverse boldspil, almindelig idræt, primitiv madlavning, bål og lejraktiviteter. På dette valgfag kan du også spille golf. Fysiologi/ernæring: Teori om kroppens funktioner, kost og træningslære. MEDIE På medie får du mulighed for at lære om film. Vi ser film lige fra Hollywood til undergrundsfilm fra internettet. Vi arbejder med virkemidler og redigering og går på opdagelse i vores omgivelser og laver mange forskellige typer af film. Vores produkter kan bruges i dagligdagen på skolen, vi kan indsende vores film til konkurrencer med andre unge fra Danmark, eller vi kan uploade vores film til de moderne digitale communities på nettet. KREATIVT VÆRKSTED På kreaværkstedet får du mulighed for at fordybe dig med fagets mange forskellige udtryksformer og lave dit helt eget udtryk eller gå sammen med en gruppe og lave forskellige former for kunstværk. Vi laver udstillinger og ferniseringer på skolen og er også udadvendte og laver ting til og med andre fra vores omgivelser. På Kreaværkstedet lærer du teorier om udtryksformer og fortolkningsmuligheder inden for de forskellige kunstarter. 11

12 OBLIGATORISKE BOGLIGE FAG. På Bisnapgård tilbyder vi en undervisning, der står mål med, hvad der kræves i folkeskolen. Som elev i 9. klasse på efterskolen er følgende fag obligatoriske: Dansk, matematik, engelsk, tysk, fysik, geografi, biologi, samfundsfag, historie og kristendom samt motion/idræt. Som elev i 10. klasse er følgende fag obligatoriske: Dansk, matematik og engelsk. Herudover kan 10.klasses elever vælge tysk, og fysik samt motion/idræt. Fælles for de øvrige ovennævnte fag er, at der er tale om prøvefag, der afsluttes med folkeskolens prøver enten FSAeller FS10-prøven. Slutmålene for alle fag følger på Bisnapgård folkeskolens fællesmål, hvorfor indhold og mål for alle fag tillige med tekstopgivelseskrav, pensum, regler og retningslinjer for prøver og censorvirksomhed følger folkeskolens bekendtgørelser. Dette er gjort for, at man på ingen måder efter et efterskoleophold på Bisnapgård skal stilles ringere, hvad angår formelle krav til f.eks. gymnasiale uddannelser o.l. Hvad angår standpunkts- og prøvekarakterer henviser vi til ministeriets hjemmeside. Dette kan ses ved at klikke her: KarakterFordeling&rs:Command=Render&InstNr= Overgangsfrekvensen til anden uddannelse kan endvidere ses her: Render&InstNr=

13 GENNEMSNITLIGT UGENTLIGT ANTAL LEKTIONER FOR FAGENE: Dansk: 5 Matematik: 3 Engelsk: 3 Tysk: 3 Fysik: 3 Geografi: 1 Biologi: 1 Samfundsfag: 1 Historie: 1 Kristendom: 1 Idræt: 1 Herudover konverteres enkelte dage om til fagdage f.eks. op til FSA og FS10-prøverne. Beskrivelser af de enkelte fag kan ses her: 13

14 SKEMA Skolens skema ser således ud: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lektion Lektion Lektion Lektion Lektion Lektion Lektion Lektion Lektion Lektion Lektion Lektion Lektion Lektion Lektion Rengøring Rengøring Rengøring Rengøring Rengøring Middag Middag Middag Middag Middag Lektion Lektion Lektion Lektion Lektion Lektion Lektion Lektion Lektion Lektion Lektion Lektion Lektion Lektion Åbne værksteder Åbne værksteder Åbne værksteder Åbne værksteder Lektietime Lektietime Lektietime Lektietime Aftensamling Aftensamling Aftensamling Aftensamling 14

15 Nedenfor ses skolens faglærerfordeling. Fag 8. klasse 9. klasse 10. klasse Dansk Mie Schaumann Peter Y. Knudsen Susanne Knudsen Matematik Line Christensen Mie Schaumann Lars Nielsen Engelsk Peter Y. Knudsen Line Christensen Andreas H.-Kendellen Tysk Christian Brosolat Susanne Knudsen Susanne Knudsen Fysik Maiken Würtz Maiken Würtz Lars Nielsen Geografi Maiken Würtz Maiken Würtz Biologi Maiken Würtz Lars Nielsen Samfundsfag Andreas H.-Kendellen Line Christensen Historie Mie Schaumann Peter Y. Knudsen Kristendom Andreas H.-Kendellen Peter Y. Knudsen Idræt Mie Schaumann Line Christensen Susanne Knudsen EVALUERING AF ELEVERNES FAGLIGE UDVIKLING Elevernes faglige udvikling følges og evalueres løbende i de enkelte fag. Der afholdes terminsprøver på alle klassetrin. På de ugentlige medarbejdermøder drøftes eleverne på skift. Der tages udgangspunkt i den enkeltes faglige udvikling, motivation samt adfærd i undervisningsmæssige sammenhænge. Derudover holder kontaktlærerne hyppige individuelle evalueringssamtaler med respektive elever. Kontaktlærerne fungerer som bindeled til elevernes familier/bagland, og de formidler løbende oplysninger om elevernes udvikling. 15

16 Der afholdes 2 forældredage i løbet af året. På disse møder gennemgås elevernes elevplaner, og der udarbejdes i den forbindelse aftaler om nødvendige tiltag i forhold til elevernes faglige udvikling. Forældredagene afholdes i slutningen af november samt i begyndelsen af marts. Op til forældredagene gives der standpunktskarakterer. ÅRSPLAN Årsplanen for skoleåret 2014/15 ses ved at klikke på dette link: KONTAKTGRUPPEN 1 lektion om ugen for alle. Der tages udgangspunkt i elevernes hverdag på efterskolen her og nu, men også i livet i det hele taget, og der sikres processer, der fastholder eleverne i et demokratisk engagement. Timerne er undervisning i dannelse og værdier og finder sted både i den skemalagte undervisningstid med 1 time ugentligt samt i løbet af ugen efter behov. På Bisnapgård har vi delt kontaktgrupperne op i køn, så pigegrupperne har de kvindelige lærere, og drengegrupperne har de mandlige lærere. I kontaktgruppearbejdet forsøger vi at lære eleverne om egne potentialer som både elev (vejledning) og menneske (dannelse) med udgangspunkt i de kønsspecifikke forhold, der gælder for såvel drenge som piger. Hver kontaktgruppe har ud over tiden i kontaktgruppen også praktiske opgaver. Hver gang kontaktlæreren har aftenvagt, er dennes gruppe i køkkenet og stiller aftensmaden frem og sørger for oprydning og opvask efter måltidet. Gruppen har ansvaret for oprydning og renholdelse af et område enten et sted i skolens bygninger eller et sted på arealerne. Her er opgaven at sikre at der altid ser ryddeligt og pænt ud. Endelig har alle kontaktgrupper ansvaret for arrangementet i forbindelse med kontaktlærerens aften og weekendvagter. Vi tilstræber, at der hver måned i en af weekenderne er et tilbud, hvor det er eleverne i en kontaktgruppe, der står for aktiviteten. 16

17 FÆLLESTIMER Fællestimerne er for alle. Timerne har livsoplysningen som mål. Gennem eksempler fra litteratur, filosofi, kunst, historie, kristendomskundskab, aktuel nyhedsformidling, livet på efterskolen gives der eksempler til refleksion på levet liv og de dilemmaer og aspekter ved livet, som rummer universelle og almenmenneskelige problemstillinger. Timerne har med selve det at være menneske at gøre. Vi vil gerne danne eleverne til livsduelige mennesker, der er i stand til at finde frem til et holdbart livsgrundlag. Det er visionen at ovennævnte refleksioner også kommer i spil i disse timer. AFTENFOREDRAG I løbet af et skoleår vil der være et aftenforedrag på skolen. Emnerne kan variere meget, men tager primært sit udgangspunkt i livsoplysningen og/eller den folkelige oplysning. Hvert år vil der være politiske foredrag og foredrag, der omhandler sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab. SKOLEVEJLEDNING Skolens vejleder er Susanne Knudsen, som kan træffes på telefon Formålet med vejledningen på Efterskolen Bisnapgård er at udvikle elevernes uddannelsesparathed samt at bidrage til, at der træffes det rigtige valg med hensyn til ungdomsuddannelse og karriere. En meget væsentlig del af Efterskolen Bisnapgårds arbejde går ud på at vejlede eleverne, så de får det optimale ud af deres faglige og personlige kompetencer. Dette arbejde varetages af skolens ungdomsuddannelsesvejleder. Med udgangspunkt i et integreret vejledningssyn og i samarbejde med lærere, kontaktlærere og forældre, hjælper vi eleverne med at udarbejde en uddannelsesplan. I efterårsperioden møder foregår vejledningen i undervisningen i form af vejlednings og karrieredage. I 10. klasse er der afsat en ugentlig undervisningstime, der handler om Dit liv. 17

18 Skolens 9. klasse deltager i skolens erhvervspraktik, som udarbejdes af skolens vejleder i samararbejde med lokale virksomheder og UU Aalborg. Skolens 10. klasse deltager i udvidet brobygning. Sammen med skolens vejleder forlægges undervisningen til tider til Tech College Aalborg, hvor eleverne møder 5 forskellige ungdomsuddannelsesindgange. Elever i 8. og 9. klasse kan deltage i dele af den udvidede brobygning, hvis det er nødvendigt for at blive for uddannelsesparat. Elever i 10. klasse skal udarbejde en obligatorisk selvvalgt opgave, der vil blive bedømt med en udtalelse og en karakter, hvis eleven ønsker det. Den obligatoriske opgave skal tage udgangspunkt i den enkeltes uddannelsesplan, uddannelsesønsker og valg af ungdomsuddannelse. OSO- opgaven indledes med en fælles introduktion og processen afsluttes med, at eleverne laver en messestand, hvor opgaverne fremlægges for skolens vejleder og lærere. Projektopgaven i 9. klasse udarbejdes samtidigt med 10. klasses OSO-opgave. I løbet af januar og februar sørger skolens vejleder i samarbejde med elever og forældre for den koordinerede tilmelding til ungdomsuddannelserne eller 10. klasse. Forældrene underskriver og afsender tilmeldingen. PROJEKTOPGAVE Alle elever i 9. klasse arbejder med en projektopgave i 5 sammenhængende dage. Lærerene laver en udtalelse og der gives en karakter. Der er eleven selv, der afgør om karakteren skal fremgå af afgangsbeviset. 18

19 TEATERUGEN Skolen har en årlig teateruge. Målet med teaterugen er, at eleverne gennem en planlagt, fremadskridende og målrettet proces lærer at tilegne sig og udvikle/forædle forskellige relevante kompetencer og færdigheder, der erkendes som nødvendige for at nå et fælles mål og resultat nemlig opførelsen af et teaterstykke. Der arbejdes i forskellige værksteder: Kulisser, musik, teater, dans, scene, sminke, lyd, håndværk til scene og stoleopsætning, presse osv. Eleverne skal erkende alle disse dele som lige vigtige og opleve vigtigheden af ansvar, engagement og dygtighed i et forpligtende arbejdsfællesskab, og at det er sammen med andre, man virkelig rykker. Herudover skal eleverne stifte bekendtskab med teateret som genre og udtryksform samt den mangfoldighed af arbejdsopgaver, der følger med, når et større arrangement skal etableres. Således ses teaterugen som en del af skolens hovedsigte omkring folkelig oplysning. INKLUSION Skolens inklusionstilbud fremgår af det særlige afsnit herom på skolens hjemmeside. TURE I LØBET AF ÅRET. På Bisnapgård har vi gennem årene eksperimenteret med forskellige former for ture. Der har gennem en lang årrække været en tradition for at tage på lejrskole skiftende fra år til år med forskellige frilufts-/kulturture. Dette skyldes hensynet til anden-årselever, så de ikke to år i træk skal på samme type. I skoleåret 2014/15 planlægges der med et lejrskoleophold i Nordtyskland. Lejrskolen planlægges ud fra følgende kriterier: 1. Turen er en fællestur, hvor alle elever deltager. Turen er meget vigtig i forhold til hele efterskoleopholdets dannelsesprojekt omkring fællesskab. F.eks. bør der være et fællesrum, hvor alle kan mødes om aftenen eller om eftermiddagen. 2. Turen finder sted i et skoleår senest i april. Turen er planlagt senest 1 år før, den finder sted mht. sted, tid mm. 3. Det tages udgangspunkt i, at turen varer fra mandag fredag. 19

20 4. Turen skal indeholde forskelligartede projekter, således at flere og mindst 2 aspekter/aktiviteter/fag tilgodeses inden for emner som f.eks. historie, idræt, friluftsliv, samfundsfag, kultur eller håndværk. Aktiviteterne afspejler lokalitetens kultur eller tage afsæt i en for området og landskabet typisk sport. 5. Eleverne forberedes til kulturelle/historiske/sproglige aktiviteter, således de får mest mulig kvalitet ud af f.eks. et besøg på museum, musik/teaterarrangementer m.m. Lejrskoleudvalget gør opmærksom på relevante fag, der skal inddrages. Faglærerne har ansvaret for, at der undervises i disse emner på en sådan måde, at der skabes faglig kvalitet i lejrskoleopholdet. AFSLUTNINGSTUR I den sidste uge tager skolen på afslutningstur til Fårup Sommerland. Der undervises i forskellige friluftslivs- og sportsaktiviteter. DAGENS START/MORGENMAD: Alle skal møde til morgenmad mellem Nattevagten fører kontrol med at alle møder til måltidet. Eleverne sidder i kontaktgrupper og gruppen kan først starte måltidet, når alle i gruppen er mødt. Vi ønsker hermed at lære eleverne, at man selvfølgelig står op, når en ny dag starter; at man bliver set alle siger godmorgen og at det er betydnings- og meningsfuldt, at man er til stede som en del af fællesskabet. Vi lærer eleverne at tage ansvar for hinanden ved at måltidet først starter når alle er til stede. MIDDAGSMADEN Der er mødepligt. Også her sidder vi i kontaktgrupper. Vi ser, at flere og flere måltider i danske hjem bliver indtaget foran Tv et på de unges værelser og individuelt. Det vil vi gerne være modkultur til. Måltiderne skal bære præg af respekt omkring maden og dem, der har lavet den. Almindelige bordskikvaner fastholdes, således at selve bordfællesskabet omkring middagsmaden er skolens omdrejningspunkt midt på dagen. Det forventes at lærere der er på skolen til middag sidder og spiser sammen med sin kontaktgruppe. Måltidet er et varmt måltid, hvor kostpolitikken kort kan sammenfattes til følgende: Der er som hovedregel hver dag en salatbar, hvor råvarerne overvejende er frugt, grønt og rodfrugter, der afspejler, hvad vi kan dyrke og opbevare på vores breddegrader. 20

21 Det varme måltid veksler mellem fisk, fjerkræ, okse, gris og vegetarretter. ELEVERNES FRIE TID OG VORES TILSYN. På skolen er der altid mindst en voksen til stede. Uden for undervisningstiden fører lærerne tilsyn og er sammen med eleverne. Frem til kl er der 2 lærere på vagt. Om natten er der 1 nattevagt. Den ene af vagterne planlægger og gennemfører en aktivitet med bred appel. Der tilstræbes åbne værksteder i det omfang, der er forsvarligt ud fra sikkerhedsregler mm. Her ud over motiveres eleverne til at bruge værksteder og lokaler, iværksætte klubber, være aktive på skolens arealer med idræt, heste, skov, strand og lejrarealer eller i gymnastiksalen. I det hele taget skal eleverne hjælpes til gode fritidsaktiviteter, som vi meget gerne vil være igangsættere til. Vi tilstræber, at det er lyst og engagement til at være sammen samt en sjov og god aftenaktivitet, der tiltrækker eleverne. Det er vigtigt, at de lærer at kende forskellen på undervisning, som de skal komme til og aftenaktiviteter, skønt disse sagtens kan have og ofte har elementer af læring i sig, som de meget gerne må komme til. Kl afholdes der aftensamling i spisesalen. Der tales om, hvordan dagen er gået samt hvad der skal ske den følgende dag. SENGETID/NATTERO Kl skal eleverne være på egne værelser. Kl skal der være ro på skolen. Vagtlærerene går første godnat runde og anden runde kl , hvor eleverne skal være gået i seng. 21

22 På den måde ønsker vi at sikre, at eleverne får mindst 8 timers søvn, som er helt nødvendig for at kunne fungere aktivt gennem en travl hverdag. WEEKENDER Her føres ånden fra aftenerne videre. Eleverne har fri, og vi vil meget gerne have, at de bliver på efterskolen. Selvom det er weekend, er det stadig vigtigt, at eleverne motiveres til en aktiviteter sammen med kammeraterne, så oplevelsen af fællesskabet og sammenholdet står centralt i elevernes opfattelse af en efterskoleweekend. I forbindelse med forlængede weekends holdes skolen åben for elever, der ønsker at blive. RENGØRING Hver morgen fra gør eleverne rent på deres værelser. I løbet af året vil eleverne få en række rengøringstjanser. Herudover har hver elev et ude- og indendørsområde, hvis rengøring, de er ansvarlige for. Ydermere kan der op til ferier og helligdage være udvidet rengøring, hvor eleverne gør sig ekstra umage på deres rengøringsområder og værelser. Rengøringen gennemføres som en lærerstyret aktivitet. Alt dette har til mål at lære eleverne, at de er en del af et forpligtende fællesskab, hvor vi sammen hjælper hinanden med at gøre rent, så her er rart at være både på egne og fælles områder. Der bliver ikke gjort rent af sig selv, men hvis man hjælper hinanden, er det en overskuelig opgave. KØKKEN Alle elever har gennem skoleåret forskellige pligter i forhold til køkkenet. LEKTIETIMEN SAMT LEKTIECAFÉ. Hver dag fra er der lektietime. Det betyder, at alle elever skal være på deres værelser i dette tidsrum eller gå i lektiecaféen, hvor vagterne er behjælpelige med lektierne. Målet med lektietimen er at hjælpe eleverne til i hvert fald i en time om dagen at have ro til sig selv og værelseskammeraterne samt at give dem en oplagt mulighed for at lave lektier, som det jo erfaringsvis kan være vanskelig at finde plads og ro til på en efterskole. 22

23 FESTER I løbet af året planlægger vi sammen med elevrådet en række fester på efterskolen, for eksempel intro-, høst-, jule-, fastelavns-, galla- og afslutningsfester. Målet med disse fester er fortrinsvis at lære eleverne, hvordan man fester ordentligt med invitationer, velkomst, gode bordmanerer, -pynt og evt. -kort, overraskelser, sange og underholdning. Altså i det hele taget at lære dem, at der til en god fest hører med, at man har gjort sig umage, samt at man kan have det rigtigt skægt til en fest uden alkohol. AFSLUTTENDE KOMMENTARER Vi forbeholder os altid ret til at rette i ovenstående, da det i vores pædagogiske virke og i vores bestræbelser på hver dag at lave en god efterskole er altafgørende, at indholdsplaner og pædagogisk praksis er dynamiske størrelser, der jævnligt korrigeres og ændres, så det afspejler udviklingen på skolen. På alle medarbejderes og bestyrelsens vegne. Christian H. Brosolat Forstander Helle Christensen Formand Bisnapgård, august