Evaluering af handleplanen for Sundhed og Trivsel i Folkeskolen Maj 2012

Transkript

1 Evaluering af handleplanen for Sundhed og Trivsel i Folkeskolen Maj 2012 Børn og Uddannelse Social og Sundhed

2 Indledning. Denne evaluering dækker handleplanens periode fra 2009 til foråret Evalueringen er udarbejdet af de to forvaltninger, Børn og Uddannelse samt Social og Sundhed bl.a. på baggrund af modtagne evalueringer fra skolerne. Der er ikke gjort brug af ekstern evaluator. I Sundhedspolitikken samt ved tidligere afholdte møder mellem det daværende Sundhedsudvalg og Børne- og Uddannelsesudvalget, er der i Handleplanen Sundhed og trivsel i Folkeskolen udpeget følgende 10 indsatsområder: 1. Fælles videnbank 2. Inddragelse af specialister/sundhedsfagligt personale i undervisningen 3. Fælles pulje hvorfra skolerne kan søge midler, fælles aktiviteter, innovation, evaluering, kampagner m.m. 4. Børn og familier med særlige behov 5. Morgenmåltid 6. Frugtordning 7. Motion 8. Mentorordninger 9. Sundhedskoordinatorer ved skolerne 10. Viden om børns sundhed og trivsel De to udvalg har endvidere besluttet, at fremme af venskabsdannelse og reduktion af social ulighed skal være grundværdier i implementeringen af alle indsatsområder, beskrevet i handleplanen. Evalueringen er opdelt i tre afsnit. Det første er sammenfatning og anbefalinger til den fremadrettede indsats i den nye handleplan gældende for perioden skoleåret Dernæst følger en gennemgang af handleplanens muligheder, organisation og struktur omkring indsatserne og de væsentligste samarbejdspartnere. I tredje afsnit gennemgås de 10 indsatsområder med en kort beskrivelse af indsatserne og evaluering/vurdering af effekt. Nærværende evaluering er udarbejdet på baggrund af tilbagemeldinger fra skolerne, sundhedskoordinatorer samt projektgruppens arbejde. Derudover indgår evalueringer fra skolerne på de igangsatte indsatser. Evalueringen er udarbejdet af Finn Bruncke, Børn og Uddannelse og Ulla Lassen, Social og Sundhed. 2

3 1. Sammenfatning og konklusion. Samlet viser evalueringen, at der sker forandringer på flere fronter. Eleverne bliver mere fysisk aktive samtidig med at de lærer. Lærerne genererer nye undervisningsformer og skolens ledelse bakker op omkring indsatserne. Helhedsbilledet bliver en opkvalificering, hvor indsatsen for sundhed og trivsel oplever en opblomstring samtidig med, at indlæringen effektiviseres til glæde for alle involverede. Det vurderes, at handleplanen for Sundhed og trivsel i folkeskolen har medvirket til at skabe gode kvalitative pædagogiske rammer på skolerne for fremme af trivsel og sundhed. Den dialogbaserede tilgang til at arbejde med sundhed og trivsel i folkeskolen har været en god måde at igangsætte processen på, da det har medvirket til at øge skolernes motivation for arbejdet med sundhed. Ved at involvere skolerne i beslutningerne omkring igangsætning af indsatser, har det skabt ejerskab og dermed givet mulighed for implementering på skolerne fremadrettet. Der har via handleplanen været igangsat indsatser for alle børn i folkeskolen samtidig med, at der har været igangsat særlige indsatser for udsatte børn. Børn og Uddannelse oplever et stærkt engagement og interesse fra skolerne for at arbejde med indsatser i forhold til handleplanen. Specielt er det interessant, at se den udvikling, der er sket i forhold til at arbejde med sundhed i en fagfaglig sammenhæng. Dette giver skolerne udtryk for ved Børn og Uddannelses årlige møder omkring kvalitetsrapporten 1 på den enkelte skole. Det opleves, at der er et stærkt samarbejde mellem skolerne, Børn og Uddannelse og Social og Sundhed. Økonomi At der er fulgt økonomi med handleplanen har skabt større muligheder, interesse og motivation for forandring på skolerne. Skolerne har både fået økonomisk, sundhedsfaglig og didaktisk hjælp til igangsætning af indsatser. Det vurderes, at finansieringsmuligheden har haft afgørende betydning for gennemførelsen af indsatserne. Skolerne har gjort brug af de tilbud og muligheder, der har været for faglig sparring og kompetenceudvikling. F.eks. har handleplanen givet mulighed for innovation i forhold til nye indlæringsformer bl.a. ved investering i nye læringsmidler, f.eks. undervisningsmaterialet Body IQ. En oversigt over fordelingen af de bevilgede midler fremgår af bilag 1. Sundhedskoordinatorordning På hver skole er udpeget en sundhedskoordinator, som sikrer dialog og netværksdannelse til gennemførelse af indsatser omkring sundhedsemner ved de enkelte skoler. Samtidig er kontakten mellem de to forvaltninger og skolerne omkring sundhed og trivsel blevet væsentligt kvalificeret og fremadrettet, idet sundhedskoordinatoren fungerer som kontaktled mellem skole og forvaltningerne. Sundhedskoordinatorfunktionen er koblet op på generelle indsatser omkring sundhed og trivsel i folkeskolen og faghæfte 21 2 og er unik, da Sønderborg Kommune er det første sted i Danmark, der har iværksat en sådan funktion. Der afholdes fire årlige netværksmøder samt kurser ad hoc til opkvalificering af sundhedskoordinatorerne. Til funktionen er afsat 50 timer årligt til de små skoler og 100 timer årligt til de store. Funktionsbeskrivelse er udarbejdet i samarbejde med CFU (Center for Undervisningsmidler). Sundhedskoordinatorens opgaver er bl.a.: Sikre fast punkt på dagsorden for Pædagogisk Råd om Sundhed fra sundhedskoordinatoren Sikre at viden bringes videre til relevante personale på skolen Kontaktperson for de to forvaltninger At være igangsætter og inspirator på skolen i f.t. Faghæfte 21 og Handleplan for Sundhed og trivsel i folkeskolen 2 Faghæfte 21 omhandler de timeløse fag i emnerne sundheds-, seksual- og familiekundskab. 3

4 At være faglig sparringspartner i forhold til kollegaer og ledelse En evaluering af sundhedskoordinatorfunktionen er planlagt udarbejdet inden udgangen af Indsatser Den politisk godkendte handleplan har været medvirkende til, at der på skolerne er igangsat rigtig mange indsatser for fremme af sundhed og trivsel for eleverne også i den almindelige undervisning. Der er gennemført flere store initiativer for alle skoler som fremmer mere bevægelse for eleverne. Hver skole har modtaget pulsure, street-håndbolde og bordtennisborde. Alle skoler har modtaget Matematikforlagets Sund Matematik med tilhørende kurser. Der er indkøbt seks trailere med forskelligt idræts- og læringsudstyr, som skolerne låner 3-4 uger ad gangen. De seks trailere har hver sit udstyr relateret til følgende overskrifter: Atletik Gymnastik 1 Gymnastik 2 Gøgl-Drama-Leg Læring og Bevægelse Motorik-Grundtræning Trailerne indeholder udstyr som øger skolernes mulighed for mere bevægelse samt et kvalitetsløft i den almindelige undervisning. Samtidig forbedrer det skolernes udstyr til idræt, idet den enkelte skole ikke har økonomi til at indkøbe f.eks. airtrack, som typisk er en investering på over kr. Dette giver alle skoler samme mulighed for kvalitetsløft i form af øget bevægelse m.m. i undervisningen. Alle trailere har været konstant udlånt siden opstarten 2011, og er allerede booket ind i skoleåret 2013/14. Sundhedskoordinatorer og idrætslærere m.fl. var inddraget i udvælgelsen af udstyr til de forskellige trailere. Endvidere er indkøbt Djeeo, GPS/kommunikationssystem, som kan lånes på tilsvarende vis af skolerne. Djeeo er et læringssystem, der bruges i fagfaglige sammenhænge i alle fag, og som giver øget bevægelse. Brug af Djeeo i undervisningen kræver, at eleverne samarbejder omkring opgaverne. Denne proces kan være med til at øge venskabsdannelse. Der er endvidere indkøbt Wii, som har til formål at aktivere inaktive elever. Dette kan skolerne ligeledes låne. Hertil kommer indkøb af bl.a. pulsure, fastmonterede bordtennisborde til skolegårde og streethåndbolde til alle skoler. For at kvalificere brugen af det forskellige udstyr (trailere, streethåndbolde og Djeeo) tilbydes lærere og pædagoger løbende kompetencegivende kurser. Booking af både trailere og Djeeo sker via bibliotekssystemet. Chaufføren, der står for bibliotekskørsel mellem skolerne, står også for kørsel og tjek af indholdet af trailerne. Til distribution benyttes Børn og Uddannelses biblioteksbil. Udgifter til transport af trailere og Djeeo afholdes via handleplanen. Der har med stor succes været afholdt Kidz Games for inaktive børn i SFO sammenhæng, hvor pædagogerne i flere omgange i samarbejde med Naturskolerne har haft mulighed for at få kompetenceløft. Af længere varende tiltag, som er igangsat via handleplanen, kan nævnes indsats omkring mental sundhed på Havnbjerg Skole og anerkendende klasserumsledelse på Sønderskov- Skolen. Udover ovennævnte har der bl.a. været stor succes med særlige morgenmadsordninger på Sønderskov-Skolen, Havnbjerg Skole og Ahlmann-Skolen. 4

5 Tilbagemeldinger/evalueringer fra skolerne på baggrund af igangsatte indsatser, svarer til det internationale undersøgelser peger på: at fysisk aktivitet har positiv indflydelse på børn og unges indlæringsevner i bl.a. matematik og modersmålsundervisningen. Fysisk aktivitet har desuden en positiv indflydelse på koncentrationsevnen, hukommelsen, adfærden i klasselokalet og en positiv effekt på kognitiv indlæring. Sundhedsstyrelsen, 2006: Fysisk aktivitet og evidens. Anbefalinger til fremadrettet indsats Det vurderes, at sundhed og trivsel, herunder bevægelse i dag indtænkes i udarbejdelsen af undervisningsforløb for skolens fag. Eleverne udfordres via undervisningsforløbene i handlekompetencebegrebet og bliver dermed bedre til at træffe valg i relation til deres livsstil og levevilkår. Det har taget tid at komme i gang med handleplanen, og at få skolerne til at gribe muligheden for forandring, men der opleves nu stor velvilje og interesse for indgåelse i handleplanens indsatsområder. Projektgruppen opleves som grobund i form af kvalitet, opbakning, involvering, pædagogisk/didaktisk effekt samt faglig bistand for arbejdet med gennemførelse af handleplanens indsatser. Sundhedskoordinatorerne indgår i netværk mellem skolerne og bidrager til videnformidling. Der er kompetenceudvikling af sundhedskoordinatorer og lærere samt udvikling af undervisning sammen med øvrige aktører på skolerne. Indsatserne skaber retning med individuelle løsninger, hvor skolerne er med i processen, hvilket er meget vigtigt for slutresultatet. Organisation, struktur og metoder er i tråd med anbefalinger for god faglig praksis 3 Det vurderes, at der er igangsat en positiv målrettet proces en proces, som kræver længere tid for at intentionerne med Handleplanen for sundhed og trivsel i folkeskolen skal blive fuldt integreret i skolernes hverdag og praksis. Dette har skolerne også givet udtryk for i forbindelse med drøftelse af forslag til indsatser i den nye handleplan. Skolerne ønsker at hovedparten af de nuværende indsatser i tilrettet form på en eller anden vis videreføres i den nye handleplan. Der ses tydelige tegn og behov fra skolernes side om fortsættelse af den kvalificering, inddragelse af specialister samt støtte - også økonomisk der er ydet via handleplanen fra projektgruppen og de to forvaltninger til videreførelse og yderligere fremme af sundhed og trivsel for eleverne. Derudover har handleplanen medvirket til kompetenceløft af lærere, hvilket er en ikke uvæsentlig faktor for at fremme indsatserne på skolerne. Projektgruppen anbefaler, at indsatsen overordnet videreføres, herunder: At skolerne på baggrund af politisk ønske fortsætter arbejdet med at fremme elevernes sundhed og trivsel Fortsat kompetenceudvikling af lærerne for implementering af mere sundhed og trivsel i skolens rammer, miljø og undervisning Sundhedskoordinatorfunktionen - fortsat netværksdannelse og erfaringsudveksling At sundhed og trivsel benyttes som middel til skabelse af et godt undervisningsmiljø, bedre indlæring og mere undervisningsparate elever. Mere bevægelse/motion i skolerne Videreførelse/udbredelse af erfaringer fra indsatser omkring mental sundhed og anerkendende klasserumsledelse til alle skoler Erfaringsudveksling og videndeling på baggrund af afprøvede indsatser, så andre skoler kan implementere lignede indsatser Afsættelse af en økonomisk ramme så skolerne mod ansøgning kan igangsætte individuelle indsatser Fokus i den nye handleplan vil være ud fra overskrifterne Trivsel Øget bevægelse Maddannelse - Mad og Måltider 3 Sundhedsfremme og forebyggelse rettet mod børn og unge; Indsatsen i kommunerne. Karen Wistoft et al. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole,

6 2. Handleplanen, organisation og struktur Børn tilbringer gennem de 10 år, de frekventerer skolen en stor del af deres vågne timer i skolemiljøet. Det er derfor en god arena at benytte i bestræbelserne på at skabe bedst mulige rammer for sundhedspædagogiske indsatser. I handleplanen tages bl.a. afsæt i Faghæfte 21, hvor det overordnede undervisningsmål er at udvikle en lyst, en vilje og et mod hos eleverne til at forandre sundhedsforhold for sig selv og andre - udvikle elevernes handlekompetence. Skolernes sundhedspædagogiske arbejde har stor indflydelse på børnenes trivsel og udover at arbejde med sunde rammer arbejder skolerne via sundhedsindsatsen med at styrke elevernes handlekompetence til at træffe kvalificerede valg. Dette arbejde understøttes af handleplanen for sundhed og trivsel i folkeskolen. Der er iværksat en bred indsats for alle skoler og dermed for alle børn. Derudover er der støttet op omkring særlige indsatser ud fra særlige behov på nogle skoler enten for hele skolen eller for udsatte børn og familier. Der tages altid udgangspunkt i den enkelte skoles behov. Til igangsætning af indsatser på skolerne har været afsat midler, som skolerne ud fra fastsatte kriterier har kunnet søge støtte fra via følgende: Fælles pulje, Morgenmad og Frugtordning. Der er udfærdiget ansøgningsskemaer og evalueringsskemaer, som skolerne skal benytte. Når indsatsen, hvortil der er bevilget midler, er afsluttet, indsender skolerne en evaluering. Disse evalueringer danner baggrund for eventuelle yderligere indsatser på skolerne. Organisation og struktur En styregruppe, til varetagelse af de overordnede rammer for udmøntning af handleplanen, har været nedsat, bestående af direktørerne for Børn og Uddannelse samt Social og Sundhed, afdelingscheferne for Sundhedsfremme & Forebyggelse samt administrativt personale fra de to forvaltninger. Derudover er nedsat en projektgruppe, der varetager udmøntningen af de vedtagne indsatsområder. Der er repræsentation fra skoleledelse, SFO, afdelingschefen for Sundhedsfremme & Forebyggelse samt administrativt personale fra forvaltningerne Børn og Uddannelse samt Social og Sundhed. Med deltagelse af skoleledelse og SFO sikres adaptiv sammenhæng dvs. at indsatserne er tilpasset skolernes pædagogiske ønsker og behov. Dette sikrer ejerskabet på skolerne, hvilket er en betingelse for, at skolerne implementerer de ønskede indsatsområder. Udover udmøntning af vedtagne indsatsområder, er det projektgruppen, der gennemgår og godkender ansøgninger fra skolerne. En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra projektgruppen samt en fra netværket af sundhedskoordinatorer samt CFU planlægger netværksmøder, kurser m.m. for sundhedskoordinatorerne. Styregruppe Projektgruppe Arbejdsgruppe Sundhedskoordinatorfunktion Netværk af sundhedskoordinatorer 6

7 Alle ansøgninger fra skolerne skal være godkendt af skolebestyrelsen på den enkelte skole. Dette sikrer, at også forældre inddrages i de indsatser, der ønskes igangsat på skolerne. Når der igangsættes større indsatser på en skole, f.eks. som det senere beskrives omkring mental sundhed på Havnbjerg Skole, nedsættes en arbejdsgruppe som primært er repræsenteret af medlemmer fra skolerne, der varetager opgaven. Derudover er repræsentanter fra projektgruppen de administrative medarbejdere fra Børn og Uddannelse og Sundhed & Handicap ofte med i arbejdsgruppen/styregruppen. I enkelte tilfælde er det de administrative medarbejdere i de to forvaltninger fra projektgruppen, der ud fra viden om skolernes pædagogiske ønsker tager initiativ til igangsætning af specifikke indsatser med relationer til indsatsområderne i handleplanen. Derudover ydes faglig sparring og hjælp til at kvalificere og realisere ønsker og behov om indsatser i relation til sundhed og trivsel. Den viden indhentes bl.a. via kontakten med sundhedskoordinatorerne. Der er via handleplanen skabt rammer for, at der arbejdes med trivsel og sundhedsfremme på skolerne, idet de udpegede sundhedskoordinatorer sikrer, at der til hvert pædagogisk rådsmøde på skolen er et fast punkt på dagsordenen omkring sundhed og trivsel. Børn og Uddannelse oplever et stærkt engagement og interesse fra skolerne for at arbejde med indsatser i forhold til handleplanen. Specielt er det interessant, at se den udvikling, der er sket i forhold til at arbejde med sundhed i en fagfaglig sammenhæng. Dette giver skolerne udtryk for ved Børn og Uddannelses årlige møder omkring kvalitetsrapporten 4 på den enkelte skole. Det opleves, at der er et stærkt samarbejde mellem skolerne, Børn og Uddannelse og Social og Sundhed. Processen omkring arbejdet med handleplanen tager udgangspunkt i deltagelse, involvering, dialog med interessenterne som er skoleledere, sundhedskoordinatorer, øvrigt personale samt elever på skolerne. Bl.a. er skolerne via projektgruppen med i processen omkring udarbejdelse af kriterier for indsendelse af ansøgninger, ansøgningsskemaer og evalueringsskemaer samt ikke mindst godkendelse af ansøgninger. Funktionsbeskrivelsen for sundhedskoordinatorer er udarbejdet sammen med sundhedskoordinatorerne. Den dialogbaserede tilgang og organiseringen af processen er af afgørende betydning for det engagement og dermed den succes, dette arbejde har afstedkommet. Engagementet i dette arbejde gælder både fra elevernes, lærernes, ledelsens, projektgruppens og politikernes side, hvilket er det bærende element i arbejdet med handleplanen. Samarbejdspartnere Der samarbejdes med og indhentes nyttig viden, hjælp og faglig ekspertise fra bl.a. Center for Undervisningsmidler (CFU), University College Syddanmark (UC-Syd), Danmarks Pædagogiske Universitet samt SSP (skole-socialforvaltning-politi), sundhedsplejen og andre relevante områder i kommunen. 4 Kvalitetsrapporten er en del af det kommunale tilsyn med folkeskolen, hvilket betyder, at repræsentanter fra Børn og Uddannelse besøger skolerne og gennemgår kvaliteten i den enkelte skoles arbejde. Sundhed er et element til drøftelse i kvalitetsrapporten. 7

8 3. De 10 indsatsområder Økonomi Til iværksættelse og udmøntning af indsatser i henhold til handleplan blev bevilget 3 mio. kr. årligt. Dette beløb blev på grund af besparelsesrunder fra 2010 nedsat til 2,5 mio. kr. årligt for 2011 og yderligere nedsat til 2 mio. i 2012, (svarende til kr. på grund af prisfremskrivning) Det årlige beløb har været fordelt blandt indsatserne på følgende måde: Indsats Fællespulje Børn og familier med særlige * behov Morgenmåltid ** Frugtordning ** Motion / God idrætsundervisning Ud i naturen Sundhedskoordinatorfunktion Space et forskningsprojekt Mentorordning *** *** *** Viden om børns sundhed *** *** *** og trivsel *) Der har kun været afsat midler til indsatser for børn og familier med særlige behov i 2009 og 2010, hvorefter de igangsatte indsatser er blevet implementeret på skolerne. Fremadrettet, hvis der er søgt til særlige indsatser, er dette bevilget via fællespuljen. **)Skolernes mulighed for at søge midler til morgenmåltid og frugtordning ophørte i ***) Da der ikke har været ressourcer på skolerne til at igangsætte indsatser omkring mentorordning, har der ikke været udgifter forbundet med dette. Det samme gør sig gældende vedrørende viden om børns sundhed og trivsel. De midler, der var afsat til disse indsatser, er i stedet anvendt under fælles pulje. Som det fremgår af nærværende evaluering, arbejdes der på at igangsætte en sundhedsprofilundersøgelse i et samarbejde med sundhedsplejen i slutningen af 2012/begyndelsen af Indsatser vedrørende mentorordning medtages i den nye handleplan. 1. Videnbank Indsatsen med videnbanken, hvor alle involverede kan dele erfaringer, have dialog og udveksle undervisningsmateriale er oprettet. Benyttelsen af videnbanken har været svingende, men fremadrettet skal også evalueringer af indsatser lægges på videnbanken. Dette forventes at øge brugen af denne. 2. Inddragelse af specialister og sundhedsfagligt personale i undervisningen Det var forventet via den nye struktur i sundhedsplejen, at sundhedsplejen kunne indgå med faglig bistand i undervisningen. Der blev derfor nedsat en arbejdsgruppe til udarbejdelse af to undervisningsforløb indenfor seksuel- og anden sundhedsundervisning til hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. Disse undervisningsforløb blev udarbejdet gennem et samarbejde mellem sundhedsplejen, sundhedskoordinatorer, CFU samt forvaltningerne Børn og Uddannelse og Social og Sundhed. Indsatskalatoget tages i brug fra skoleåret 2012/13. På baggrund af nednormering af sundhedsplejen indgår de indtil videre alene i undervisningen på mellemtrinnet i seksual- og anden sundhedsundervisning på skolerne. Derudover kan de indgå ved behov. 8

9 3. Fælles pulje Der har været afsat en fællespulje, hvorfra skolerne har kunnet søge midler til igangsætning af indsatser til styrkelse af fysisk aktivitet, sundhedsfremme, venskabsdannelse og reduktion af social ulighed. Derudover har der via fællespuljen været igangsat fælles aktiviteter, som kompetenceudvikling m.m. for alle skoler. Der er i perioden fra skoleåret 2009 til første halvdel af skoleåret 2011/12 i alt modtaget 96 ansøgninger fra skolerne, hvoraf 66 er godkendt. 19 ud af kommunens 21 skoler (inklusiv Kløver-/Huholt Skole) samt Naturskolerne har søgt og fået bevilget midler. (Egernsund Børne-univers og Nordborg Skole har ikke søgt). Igangsatte indsatser Indsatser for implementering af sundhed og trivsel i undervisningen 20 Indsatser for kost (morgenmad og frugtordning) 7 *) Indsatser for øget bevægelse 32 Særlige indsatser for udsatte børn og familier 5 Ikke gennemførte projekter 2 *)Det bemærkes, at skolerne sideløbende har kunnet søge midler til skolefrugtordning via EU. Oversigt over igangsatte indsatser med en kort beskrivelse fremgår af bilag 1. Evaluering af indsatser vedr. sundhed og trivsel: Der har været afholdt foredrag på skoler om mobning, trivsel, kost, sundhed m.m. for både elever, forældre og skolens ansatte. Skolerne har både inden og efterstående arbejdet videre med emnerne bl.a. ved at udarbejde handleplaner mhp. implementering i skolens dagligdag. Derudover har der været arbejdet med kompetenceløft af skolens ansatte bl.a. omkring førstehjælp, udnyttelse af visuelle lege- og læringsmiljøer i undervisningssituationer m.m.. Ældre elever er med succes uddannet som mæglere for yngre elever. I andre sammenhænge har elever holdt miniforedrag for at forebygge mobning. En cykelcafe har bl.a. været etableret for elever med en blanding af fysiske og psykiske problemstillinger. Det blev oplevet, at de unge mennesker var meget åbne, og derved var det muligt at hjælpe dem i skolens hverdag. Dette resulterede i, at de blev hjulpet til en bedre hverdag på forskellig vis. Med udgangspunktet i Per Brændgaards koncept om Små skridt har været igangsat en indsats for at skabe motivation for sundere livsstil i familier med overvægtige børn. Der deltog ikke så mange familier som forventet, hvilket skønnes at være fordi emnet er meget svært og går tæt på familiens privatsfære, værdier og normer. Oplevelsen med familierne var, at det i forvejen var ressourcesvage familier med ringe overskud til at fortage en livsstilsændring. Men for de familier, der deltog, blev det opsatte mål nået. Der blev skabt motivation, givet inspiration og givet nye ideer til forandring. Omkring konfliktmægling har klasser på forskellig vis arbejdet med trivsel som overordnet tema. Styringen er gået fra Vi er en dårlig klasse, vi har altid konflikter til Sammen har vi rigtig mange styrker, og vi har alle et ansvar for et godt og trygt klassemiljø. Konkret betyder det, at der hele tiden arbejdes med og om en anerkendende tilgang til hinanden. Der arbejdes med børnenes indbyrdes relationer og deres forståelse og accept af hinandens forskelligheder og kompetencer. Der arbejdes med klassens hierarki, og hvordan man bliver en god leder i et sådant. Endvidere arbejdes der konsekvent ud fra konflikttrappemodellen, jfr. nedenstående, så børnene får en klar opfattelse af, hvad, hvorfor og hvordan en konflikt udvikler sig, og hvordan den kan stoppes og håndteres, og hvordan det enkelte barn og voksen kan være med til at styre en konflikts udvikling. I stedet for kun at tage udgangspunkt i klassens konflikter og svagheder, tages der bevidst udgangspunkt i klassens og den enkeltes styrker. Dette bevidste valg har på sigt gjort, at både børn og voksne har fået en hel anden opfattelse af klassen og de børn der går i den. - Fra at have set problemer ses der nu muligheder. 9

10 Konflikttrappen - forklaring af modellen På de første tre trin drejer konflikten sig om sagen. Der er et sagforhold, som er genstand for forskellige opfattelser, fortolkninger eller anden uenighed. På de næste tre trin føler konfliktens parter begge, at de trods al god vilje nu ikke længere kan lukke øjnene for den kendsgerning, at modparten er en idiot/er inkompetent/ondskabsfuld osv. Konflikten drejer sig nu om personen (eller gruppen). Måske taler man officielt stadig meget om sagen men den fungerer nu i realiteten mere som et påskud for at beskæftige sig med modpartens dårlige egenskaber. På de tre sidste trin bliver konflikten til ren proces i form af krig (i bogstavelig eller overført betydning). Parterne beskæftiger sig måske nok stadig med at sværte modpartens personlighed eller hensigter men dette fungerer nu mest som påskud for at hitte på stadig nye metoder, tricks, destruktive kræfter osv. Hvor er mægling nødvendig? På de første trin, hvor konflikten endnu drejer sig om sagen, vil parterne ofte kunne løse den selv. Det kan dog være nyttigt med en udenforstående katalysator til at hjælpe parterne med at danne et fælles billede af situationen og de behov, der ligger bag den. På de næste tre trin, hvor konflikten bliver personlig, vil parterne sjældent være i stand til at finde en løsning uden hjælp fra en udenforstående (eller overordnet). På de sidste tre trin, hvor konflikterne har antaget karakter af åben krig, vil parterne møde mægleren med skepsis, mistænke ham/hende for ikke at være upartisk, søge at drage ham/hende ind i konflikten og ofte også skyde på den pågældende ved den mindste anledning. Kilde til konflikttrappen: Friedrich Glasl: "Konfliktmanagement. Ein Hanbuch für Führungskräfte und Beräter". 4. Auflage. Bern 1994 For fremme af mental sundhed har der på Havnbjerg Skole været igangsat en stor indsats løbende over 3 år, hvor en trivselsmedarbejder er ansat. Trivselsmedarbejderen er ikke lærer for eleverne og har således ikke anden relation til barnet, hvilket anses for værende af afgørende betydning for forløbet. Trivselsmedarbejderen har skabt tillid og tryghed til børnene, hvilket giver sig udtryk i, at de trygt henvender sig til hende. Børn med problemer tages alvorligt med det samme. Endvidere har forældre taget positivt imod trivselsmedarbejderen på skolen, hvilket understøttes af følgende udtalelse fra en sagsbehandler: Jeg hører, fra de familier der har været påvirket af denne nye stilling, at det har været utrolig positivt, at de har kunnet mærke hvor effektiv arbejdet har været og har følt sig mere hørt. Der er ekstra fokus på det enkelte barn, men set i forhold til de forskellige sammenhænge eleven navigerer i, herunder skole, hjem, fritidsliv, SFO mm. Sagsbehandleren giver udtryk for, at trivselsmedarbejderen yder et vigtigt og godt forebyggende arbejde, idet trivselsmedarbejderen har et felt, hun kan agere i. Hun løser en del af de konflikter og problemer, elever og familie har og kan være med til at undgå, at der skal 10

11 iværksættes yderligere kommunale foranstaltninger. Psykologen udtaler endvidere, at trivselsmedarbejderens arbejde kan lette en eventuel involvering af psykologbaseret proces. Personalet er via kurser m.m. uddannet til systematisk fremme af skoleelevernes mentale sundhed og skolens trivsels- og undervisningsmiljø vil komme i fokus. Derudover arbejdes med de sociale kompetencer for udsatte børn og familier. Indsatsen slutter med udgangen af skoleåret 11/12. Det har allerede vist sig, at trivselsmedarbejderens arbejde har værdi, hvorfor skolen ønsker at fortsætte ordningen i samarbejde med Nordborg Skole, som Havnbjerg Skole sammenlægges med fra skoleåret 2013 vedrørende overbygningen, jfr. Fremtidens skole. På Sønderskov-Skolen er bevilget penge til anerkendende klasserumsledelse med særlig fokus på pædagogisk relationskompetence. Skolen har det største KÅS-tal 5 i kommunen, hvilket indikerer elevgrupper med store sociale problemer. To teams har udviklet metoden omkring den anerkendende tilgang både lærermæssigt og elevmæssigt, som efterfølgende videreformidles og bruges på hele skolen. Der er bevilget midler til en større ekstern evaluering, så erfaringerne og metoderne kan udbredes til de øvrige skoler i kommunen. Som det fremgår af ovenstående har der via handleplanen været igangsat indsatser med fokus på sundhed og trivsel, der dels retter sig mod alle elever dels mod udsatte elever. Evaluering af indsatser vedrørende morgenmads- og frugtordning: Via fællespuljen har der været mulighed for at søge midler til morgenmads- og frugtordning i en kortere periode for udsatte børn, udover de tiltag der obligatorisk blev igangsat ved starten af handleplanens periode. Nogle skoler har derfor søgt midler til bl.a. morgenmad for specialelever samt til børn fra udsatte familier. Lærerne giver udtryk for en stor forandring hos nogle udsatte børn, som får mere energi og lyst til skolegangen efter morgenmad - det fremmer deres glæde og lyst til at lære. En del skoler har fået midler til frugtordninger et år efter den obligatoriske ordning, og evalueringer viser, at det har været en succes. Efterstående har skolerne kunnet søge EUstøtte til frugtordninger med 50 % s egenfinansiering med hjælp fra Børn og Uddannelse. Evaluering af indsatser vedrørende øget bevægelse: Konkrete materialer indkøbt via handleplanen, f.eks. sjippetove, pulsure, aktivitetstasker og lignende bruges både i undervisning og i frikvarter. Indretning af skolegårde med f.eks. supernova, multibane, talgobler, stavefelter m.m. bruges også både i frikvarterer og i undervisningen og er med til at kvalificere samværet eleverne imellem og minimere eventuelle problemer, der kan opstå mellem eleverne. De har noget at beskæftige sig med, og det er med til at optimere venskabsdannelse. Eleverne benytter nu også efter skoletid skolegårdene, da de er blevet mere inspirerende. Lærerne har på de fleste skoler indført aktive pauser for eleverne for på den måde at fremme muligheden for læring. Muligheden for at afprøve eksterne idrætsformer f.eks. fitness uden for skolerne, har haft den effekt, at eleverne har fået et mere nuanceret indblik i hvilke muligheder lokalområderne byder på. F.eks. er der placeret 20 orienteringsløbsposter i Dybbøl-området, fordelt på forskellige distancer alt efter hvor meget tid og hvilket niveau eleven befinder sig på. Der er også eksempler på, at elever med skolens hjælp bl.a. via løbetræning i idrætsunderisningen, har deltaget i lokalt tilrettelagte cykelløb, løb i kulturnatten m.m. Der er uddannet playmakere/legepatruljer blandt elever fra mellemtrin og udskolingen. Det er især eleverne i indskolingen som gør brug af Playmakere/legepatruljen. På en enkelt skole suppleres playmakerne af skolens forældre, som har oprettet en gruppe trivselsambassadører, der har lavet et stort basisarbejde i forhold til playmakerne. 5 KÅS-tal er et tal man bruger til skolens normering i f.t. budget (yderligere økonomi) som giver mulighed for igangsætning af særlige pædagogiske tiltag, f.eks. holddeling, støttetimer, to-lærerordning i enkelte fag, flere AKT-timer m.m. 11

12 Der er bevilget midler, så naturskolerne har kunnet indkøbe kanoer, som skolerne kan benytte bl.a. i naturfaglige sammenhænge. På grund af ulykken ved Præstø har kanoerne ligget stille og afventet nye regelsæt fra Søfartsstyrelsen og endelig godkendelse fra Sønderborg Kommune. Hvis der er mulighed for bevægelse både i undervisningssammenhænge og i pauser deltager eleverne gerne, og de er positive og glade. Eleverne oplever at få succes og deres kammeratskab til de andre elever på skolen klasserne imellem udvikles. Fællesskabsfølelsen bliver styrket. Eleverne opleves mere aktive, udforskende og undersøgende. Ved at deltage i bevægelsesaktiviteter har enkelte elever overskredet nogle svære grænser og har oplevet øget respekt og accept fra klassekammerater. Disse elever tilbyder i stigende grad sig selv, som værende aktive i forhold til aktiviteterne og fællesskabet. 4. Børn og familier med særlige behov. Der har været igangsat fem initiativer på fire skoler for særligt udsatte børn og familier: - Mad og læring for specialklasser (Ahlmann-Skolen) - Tryghed og glæde ved bevægelse (Huholt Skole) - Fitness som undervisningsforløb i klasse (Sønderskov-Skolen) - ADHD og kost (Havnbjerg Skole) - Fysiske aktivitetsmuligheder til specialklasserne (Ahlmann-Skolen) For tre af indsatserne har UC-Syd udarbejdet evalueringer: Mad og læring for specialklasseelever på Ahlmann-Skolen Overordnet kan det konkluderes, at indsatserne har levet op til størstedelen af de på forhånd fastsatte målsætninger, idet støj- og konfliktniveauet har været faldende under forløbet samtidig med, at målgruppens kendskab til forskellige frugter og grøntsager er blevet forøget. Som en sidegevinst har indsatserne medvirket til udviklingen af målgruppens sociale egenskaber, hvilket dels har givet et individuelt udbytte for de enkelte elever i målgruppen og samtidig har medvirket til at styrke fællesskabet på specialklassegangen. Dette tiltag er efterfølgende forankret på skolen og indgår i skolens egen økonomi. Fitness som undervisningsforløb i klasse på Sønderskov-Skolen Evalueringen viser, at fitnessforløbet for 7., 8. og 9. årgang i særdeleshed har motiveret eleverne til fysisk aktivitet i idrætstimerne. Aktiviteterne har virket meningsgivende for såvel de idrætsvante som de idrætsuvante elever og for såvel drenge som piger. Elevernes glæde ved idrætsfaget er blevet styrket i de 12 uger fitnessforløbet har strakt sig over, for nogle af eleverne endog så meget, at de også i deres fritid er blevet mere fysisk aktive. Blandt elever og lærere er der enighed om, at en enkelt træning om ugen er for lidt til at give konditions- og styrkemæssige fremgange. Det har dog vist sig, at mange elever gennem fitnessforløbet har udviklet deres kropsbevidsthed, ligesom mange af de aktiviteter, der har fundet sted, har udfordret eleverne på deres koordinationsevner. Konceptet er efterstående fortsat som en del af skolens undervisning. Sund kost og trivsel i specialhold på Havnbjerg Skole I henhold til indsatsernes målsætninger viser der sig en tendens til, at de har haft forholdsvis ensartede effekter for alle involverede klasser. Disse effekter viser sig først og fremmest i form af elevernes glæde ved at spise maden samt arbejdet i køkkenet, der for størstedelen af elevernes vedkommende har medvirket til en øget selvstændiggørelse og ansvarsfølelse. Ydermere har eleverne udviklet deres kendskab til forskellige fødevarer samt for nogles vedkommende udviklet deres kompetencer i henhold til madindkøb. Generelt har forældreopbakningen til indsatserne været meget lille. Der ses en tendens til, at indsatserne har medvirket til en forbedring af elevernes koncentrationsniveau. Den øgede koncentrationsevne har bevirket, at eleverne i de fleste af klasserne har været mere modtagelige overfor læring. I alle de involverede klasser har lærerne registreret et faldende konfliktniveau, hvilket har gavnet relationerne i og på tværs af klasserne. Dette tiltag er efterfølgende forankret på skolen og indgår i skolens egen økonomi. 12

13 Samlet kan konkluderes, at der er sket en positiv udvikling med de indsatser, der har været igangsat for børn og familier med særlige behov. 5. Morgenmåltid Ifølge handleplanen skal den enkelte skole sikre, at alle børn får et ordentligt morgenmåltid, hvis de ikke får det hjemme. Der blev derfor igangsat en obligatorisk morgenmåltidsordning i skoleåret 2008/09 på alle skoler. En evaluering af indsatsen viser, at det generelt har haft en begrænset indflydelse på elevernes adfærds- og indlæringsevne i den obligatoriske indsats for alle skoler. Der var derimod positiv tilbagemelding fra skolerne og også fra forældre i de indsatser som skolerne efterstående selv igangsatte via midler fra fællespuljen. Forældrene var her delvis involveret, hvilket gjorde at der var mulighed for en tættere dialog forældre og lærere imellem for særligt udsatte elevgrupper. Erfaringen med det efterfølgende arbejde viser, at det er meget vigtigt, at skolerne er med i de beslutninger, der træffes om igangsætning af initiativer. 6. Frugtordning På baggrund af en politisk beslutning blev der i skoleåret 2008/09 indført obligatorisk frugtordning med begrænset succes. Nogle skoler har efterfølgende enten søgt via fællespuljen, EU eller selvfinansieret en frugtordning på skolen med succes. Når skolerne søger tilskud til frugtordning via EU, sker dette via Børn og Uddannelse. 7. Motion Der har været afholdt flere kurser for SFO-personale på Naturskolerne med henblik på at udnytte SFO ernes geografiske beliggenhed for øget bevægelse herunder ikke mindst i naturen. Personalet fik rygsække med indhold til fysisk aktivitet med børnene i naturen. Endvidere vil der fremadrettet blive afholdt opfølgningskurser. SFO-personalet har efterfølgende lagt både billeder og tekstmateriale på fællesnettet til videndeling. Under fællespuljen er indkøbt street-håndbolde, 2 til hver klasse, samt mål til alle skoler, og der har været afholdt kurser for idrætslærere, sundhedskoordinatorer, ledelse samt SFOpersonale. Street-håndbolde er med til at øge aktivitetsniveauet i skolerne. Mange inaktive elever bliver aktive, da det ikke kræver særlige forudsætninger at spille dette spil. Dette gør, at alle kan være med og øger dermed venskabsdannelse. Som en sidegevinst har der to gange i f.m. kultur- og idrætsnatten været afholdt street-handball arrangementer for alle folkeskoler og ungdomsuddannelser med stor deltagelse. Byens rum Der har været givet midler til hver enkelt skole til indsatser, der skulle indtænke udnyttelse af byens rum. Da informationen til skolerne omkring tanken bag indsatsen ikke har været god nok, er det kun enkelte skoler, der har lavet en særlig indsats omkring dette. I forbindelse med brug af de indkøbte Djeeo, GPS-systemer, som skolerne kan låne, vil skolerne inddrage områderne omkring skolerne, hvorfor ideen med byens rum på anden vis indtænkes i skolerne. Trailere med idrætsudstyr For at forbedre bevægelseskulturen i skolerne og særligt idrætsundervisningen er indkøbt seks trailere med forskelligt udstyr: 1 til atletik (indendørs og udendørs), 2 til gymnastik, 1 til Gøgl-drama-leg, 1 til Motorik-grundtræning-udeliv samt en trailer med udstyr til forskelli ge læringsstile (Leg og lær). Disse trailere låner skolerne på skift via bibliotekssystemet. Til distribution af trailerne benyttes Børn og Uddannelses biblioteksbil. Der er via handleplanen sket medfinanisering af indkøb af bilen. Derudover afholdes udgifter til transport af trailere og Djeeo. Når ordningen har fungeret i et helt skoleår, vil ordningen blive evalueret. Dette vil bl.a. ske i forbindelse med de planlagte opfølgningskurser, der afholdes i efteråret

14 Space rum til fysisk aktivitet er et projekt, som har to skoler involveret, heraf er den ene en kontrolskole, hvor der ikke sker yderligere tiltag af fysisk karakter og en space-skole, hvor mange indsatser er iværksat. Det er et forskningsprojekt, som forventes at give nyttig viden og læring i forhold til øget fysisk aktivitet til gavn for de øvrige skoler i kommunen. En samlet evaluering af space er færdig med udgangen af Mentorordning Mentorrollen er en mulighed, hvor både skolens ansatte, tværfaglige samarbejdspartnere, børn og forældre kan inddrages og medvirke på forskellige niveauer, når skolerne står overfor problemstillinger. Disse problemstillinger kan være mobning, det at modtage nye børn i klasserne, integrere børn med anden etnisk baggrund, børn i sorg pga. dødsfald af nære pårørende, skilsmisseramte børn og familier, adfærdsvanskelige børn, de stille børn, ensomme børn og unge, bogligt svage/stærke børn og familier, ressourcesvage/ stærke børn og familier m.m. Det har været forsøgt at få nogle skoler til at afprøve en indsats omkring mentorordning, men skolerne har ikke haft ressourcer til dette for nuværende. Indsats omkring mentorordning medtages i den nye handleplan. 9. Sundhedskoordinatorer På hver skole er udpeget en eller flere sundhedskoordinatorer. Denne funktion sikrer, at de tiltag, der via handleplanen skal igangsættes på skolerne, optimeres og sundhedskoordinatoren fungerer som kontaktled og inspirator for lærergruppen. Sundhedskoordinatorerne sikrer endvidere dialog og netværksdannelse til gennemførelse af indsatser omkring sundhedsemner ved de enkelte skoler. Samtidig er kontakten mellem de to forvaltninger og skolerne omkring sundhed og trivsel blevet væsentligt kvalificeret og fremadrettet. Der er udarbejdet en funktionsbeskrivelse for sundhedskoordinatorens virke i samarbejde med sundhedskoordinatorerne. Denne funktionsbeskrivelse er kvalificeret af CFU. I alt er udpeget 32 sundhedskoordinatorer. Skolerne får årligt tildelt et antal timer til sundhedskoordinatorfunktionen efter skolens størrelse - de små skoler 50 timer og de store 100. Skolerne bestemmer selv, hvordan disse timer anvendes, bortset fra at der er mødepligt til kurser, netværksmøder m.m. Der afholdes kontinuerligt kurser samt netværksmøder for sundhedskoordinatorerne for at kompetenceudvikle, skabe erfaringsudveksling, videndele og netværksdannelse mellem skolerne. En arbejdsgruppe med repræsentanter fra skoleledelse, sundhedskoordinatorer, CFU og forvaltningerne planlægger disse kurser, temadage, netværksmøder m.m. Der tages altid udgangspunkt i skolernes behov og ønsker. Den årlige evaluering i f.t. funktionsanvendelse forgår via den årlige kvalitetsrapport til kommunen indeholdende sundhedskriterierne. Fællesnettet, som er lærernes dialogforum, anvendes som platformen for dialog koordinatorerne imellem. Der har været afholdt kursus for sundhedskoordinatorerne i Faghæfte 21, temadag om social kapital samt drøftelse af koordinatorrollen. Sundhedskoordinatorerne er inde over ansøgninger af midler i h.t. handleplanen samt øvrige tiltag af sundhedsfremmende karakter ved de enkelte skoler. Bl.a. har sundhedskoordinatorerne sammen med sundhedsplejen udarbejdet et indsatskatalog vedørende seksual- og anden sundhedsundervisning i folkeskolen. En samlet evaluering af sundhedskoordinatorfunktionen udarbejdes i løbet af 2012 i et samarbejde med DPU. 14

15 10. Viden om børns sundhed og trivsel Der er udarbejdet en ungeprofilundersøgelse for elever i 7., 9. og 10. årgang samt 1. årgang af alle ungdomsuddannelser, som bl.a. omhandler sundhed og trivsel. Til samtlige folkeskoler er også udarbejdet en rapport for den enkelte skole, hvor skolen kan se skolens resultater, sammenlignet med de øvrige skoler i kommunen. Ungeprofilundersøgelsen kan inddrages i undervisningen i flere fag i skolerne og SSP bruger materialet til forældremøder m.m. Der er via handleplanen indkøbt clickere, som kan bruges til undervisningsformål. For de øvrige årgange i skolen er endnu ikke udarbejdet sundhedsprofil. Et arbejde med at finde metode til brug for en sundhedsprofil for alle skolens årgange er igangsat. Dette er derfor stadig et udviklingsprojekt, som der arbejdes videre med via den nye handleplan. 15

16 BILAG 16

17 Oversigt over igangsatte indsatser via midler fra fællespuljen Bilag 1 Trivsel/Sundhed Bevægelse Morgenmad / Frugtordning Udsatte børn og familier Konfliktmægling Sønderskov-Skolen 2009/10 Foretages af elever uddannet i mediation under supervision af 1-2 lærere. Ældre elever er mæglere for yngre Sundhedsuge Nydamskolen 2009/10. Kombinere teori (viden om sundhed, kost og fysisk aktivitet) med praktisk madlavning Den gode start på dagen Bakkensbro Skole 2009/10. Alle skolens elever starter dagen med motion og frugt og målet er Bliv klog med motion Nydamskolen 2009/10. Øge motivation og interesse for motion vha. sjippetove og pulsure både i undervisning og frikvarter. Det gode frikvarter Rinkenæs Skole 2009/10. Materialer til frikvartersaktiviteter til hver klasse til fremme af elevernes trivsel. Tovtrækkeri Havnbjerg Skole 2009/10. At øge børnenes fysiske udfoldelser i uderummet. Styrke børnenes motorik på en sjov, anderledes og simpel måde. Fysiske aktiviteter Kværs Skole 2009/10 Styrke elevernes indlæring ved hjælp af mere bevægelsesaktivitet Morgenmad i Spiloppen Broager Skole 2009/10 Motion og morgenmad. Eleverne starter med løbetur efterfulgt af morgenmad, der laves i fællesskab. Målet er øget koncentration samt et sundt måltid. Morgenmad for special-elever Havnbjerg Skole 2009/10 Et tilbud til en gruppe på ca. 40 elever, hvoraf de fleste har et reelt behov for en bedre start på dagen. Morgenmad for børn fra udsatte familier Kværs Skole 2009/10. Et særligt sundt tilbud til børn fra udsatte familier for at styrke sundhed og indlæringsmuligheder i hyggelige rammer med fokus på venskab og velvære. Frugt til alle elever (4 skoler) Nydamskolen, Gråsten Skole, Broager Skole, Humlehøj-Skolen 2009/10 ADHD og Kost Havnbjerg Skole 2009/10. Fokus på specialklasse elevernes kostvaner for derigennem at give eleverne kompetencer til at vælge det sunde valg frem for det usunde samt at forbedre elevernes trivsel og dermed optimere deres læringsmiljø Mad og læring for specialklasser Ahlmann-Skolen 2009/10. Sætte fokus på specialklasseelevernes kostvaner ved at tilbyde et sundt formiddagsmåltid for at optimere indlæringsmuligheden og reducere støj- og konfliktniveau for derigennem at øge målgruppens koncentrationsevne. Tryghed og glæde ved bevægelse Huholt Skole 2009/10 Tilbud om sanseintegrativ og motorisk træning til sansemotorisk svage og eller urolige elever med inddragelse af deres forældre. Eleverne kan alt efter deres problemstilling modtage træningen som individuelle eller gruppeorienterede forløb. Kostens betydning inddrages også. Fitnesscentret som del af undervisningen Sønderskov-Skolen 2009/10. Give de unge en personlig udvik-

18 at de skal opleve hvad daglig motion betyder for deres personlige udbytte af skoledagen samt at der opleves større trivsel i klasserne. Særligt forløb for udvalgt elevgruppe Gråsten Skole 2010/11. For opnåelse af større selvværd, bedre sociale kompetencer samt øget kropbevidshed og vilje til at bevæge sig. Drømmedag for de unge i deres distrikt Humlehøj-Skolen 2009/10. Giver børn og unge mulighed for at komme med ideer til, hvordan de kunne tænke sig deres hverdag skal se ud, så der bliver bedre mulighed for indlæring og trivsel i såvel skole som boligområde. Sundhedsprofil og elevplan Nørreskov-Skolen 2009/10. Der sættes fokus på kost og motion ved at der som element i elevplanen udarbejdes en særlig sundhedsprofil om sundhed, kostog motionsvaner. Små sunde skridt Nybøl Skolen 2009/10. Motivere overvægtige unge og deres familier til ændring af livsstil i løbet af skoledagen, som styrker den samlede undervisning og samtidig skaber bedre sociale relationer mellem børnene. Idrætsundervisning Dybbøl-Skolen 2009/10. Af både sociale, pædagogiske og fysiske grunde, dyrker 8.b på Dybbøl-Skolen en times motion i Fitnesscenter én gang ugentligt. Fysisk aktivitet på en anden måde Kværs Skole 2009/10. Kompetenceudvikling af lærere for fremme af fysisk aktivitet. Alternativ idrætsundervis-ning i 8. og 6. årgang Dybbøl-Skolen 2009/10. Alternativ idrætsundervisning for elever i 6. og 8. årgang med aktiviteter i Humlehøj-Hallens svømmehal. Der cykles til og fra aktiviteten. Fitnessforløb Ahlmann-Skolen 2009/10 Give eleverne et andet idrætstilbud end skolens gymnastiksale og Frugt til klasse Kværs Skole 2009/10 Frugt til indskolingen Ahlmann-Skolen 2009/10 Frugt to gange om ugen Havnbjerg Skole 2010/11 ling såvel fysisk som mentalt, der medvirker til at forbedre deres koncentration og samarbejdsevne. Fysiske aktivitetsmulig-heder til specialklasserne Ahlmann-Skolen 2009/10. Særligt specialklassebørnene har brug for en legeplads, der inspirerer til aktivitet, da de ofte har svært ved selv at sætte en leg i gang og ofte er udad reagerende for at styrke eleverne rent motionsmæssigt, udvikle deres motorik og skabe bedre indlæring i skolen. 2

19 Trivsel i klassen Augustenborg Skole 209/10. Bedre venskabsdannelse og færre konflikter skal være med til at skabe bedre trivsel for elever i 4. og 5. klasse samt deres forældre. Skolebørns mentale sundhed Havnbjerg Skole 2010/11. Aktiviteter til fremme af skoleelevers mentale sundhed og ge børnenes handlekompetencer ift. et godt liv. Uddannelse af sundheds- og trivselsambassadører Humlehøj-Skolen 2010/11. Uddannelse af skolens ansatte til brug for implementering af sundheds- og bevægelsesaktiviteter i al undervisning i profilskolen. give dem mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt samt få flere elever til at være aktive i idrætstimerne. Mere motion er mere koncentration Nydamskolen 2009/10 Alle elever får sjov motion 5-10 minutter om morgenen og flere gange i løbet af skoledagen i undervisningen (ud over idrætsundervisningen) Derudover er iværksat særlige tiltag, som etablering af en udendørs og indendørs motionssti for elever, caféprojekt for udvalgte unge, samtaler og cykelprojekt, løbeprojekt med pulstræning. Der etableres en multibane (Skolen har skaffet kr.) Motion i skoledagen Nybøl Skolen 2009/10. Sjippetov og pulsure bruges i aktive pauser og idrætsundervisningen for på den måde, at gøre motion sjovere og medvirke til at børnene bliver bevidste om betydningen af motion. 3

20 Body IQ spil Fryndesholmskolen 2010/11 Et spil hvor børnene på en sjov måde ved hjælp af aktiviteter og viden lærer om kroppens anatomi og fysiolog som en del af undervisningen. Øger elevernes fysiske aktivitet. Klasserumsledelse som middel til bedre trivsel Sønderskov-Skolen 2010/11 Kompetenceudvikling af lærere, som skal arbejde i teams med den anerkendende tilgang klasseledelse, sammenhæng, arbejdsmiljø og trivsel for at skabe mere ro og trivsel i timerne og herigennem få forståelse for hvordan man får en anerkendende tilgang til eleven, tilrettelægge og træne klassens rutiner og arbejde med reflekterende team. Foredragsrække om sunhed, trivsel og mobning Dybbøl-Skolen 2010/11 Foredragsrække for elever i klasse og lærere, der kan give et værdiindspark mht. sundhed, trivsel og mobning på skolen. Body IQ Visuelle lege- og læringsmiljøer Ulkebøl-Skolen 2010/11. Fokus på visuelle lege- og læringsmiljøer for at fremme læring gennem bevægelse. Der fokuseres både på humanistiske fag og Playmakere Havnbjerg Skole 2009/10. Playmakerne er elever fra mellemtrin og udskoling, som igangsætter lege i frikvartererne med det formål, at alle har gode legerelationer i frikvartererne. Multi-Tarzan-Jump Huholt Skolen 2009/10 Etablering af en multi-tarzan- Jump bane for elever med voldsom ADHD og adfærdsproblemer, da forskning viser, at motion og plads til at bevæge sig på i høj grad modvirker symptomerne på ADHD. Multibane Nydamskolen 2009/10 Øger muligheden for at unge vil dyrke mere motion både i skoletiden og i fritiden og vil være et samlingspunkt for skolen og hele lokalsamfundets børn og unge og på den måde fremme venskaber Ekstern mulighed for idræt Dybbøl-Skolen 2009/10 En del idræts- og valgfagstimer har været henlagt uden for Skolen. Eleverne er blevet introduceret for følgende alternative idrætsgrene: Squash, golf, skyd- 4