Evaluering af handleplanen for Sundhed og Trivsel i Folkeskolen Maj 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af handleplanen for Sundhed og Trivsel i Folkeskolen 2009-2012. Maj 2012"

Transkript

1 Evaluering af handleplanen for Sundhed og Trivsel i Folkeskolen Maj 2012 Børn og Uddannelse Social og Sundhed

2 Indledning. Denne evaluering dækker handleplanens periode fra 2009 til foråret Evalueringen er udarbejdet af de to forvaltninger, Børn og Uddannelse samt Social og Sundhed bl.a. på baggrund af modtagne evalueringer fra skolerne. Der er ikke gjort brug af ekstern evaluator. I Sundhedspolitikken samt ved tidligere afholdte møder mellem det daværende Sundhedsudvalg og Børne- og Uddannelsesudvalget, er der i Handleplanen Sundhed og trivsel i Folkeskolen udpeget følgende 10 indsatsområder: 1. Fælles videnbank 2. Inddragelse af specialister/sundhedsfagligt personale i undervisningen 3. Fælles pulje hvorfra skolerne kan søge midler, fælles aktiviteter, innovation, evaluering, kampagner m.m. 4. Børn og familier med særlige behov 5. Morgenmåltid 6. Frugtordning 7. Motion 8. Mentorordninger 9. Sundhedskoordinatorer ved skolerne 10. Viden om børns sundhed og trivsel De to udvalg har endvidere besluttet, at fremme af venskabsdannelse og reduktion af social ulighed skal være grundværdier i implementeringen af alle indsatsområder, beskrevet i handleplanen. Evalueringen er opdelt i tre afsnit. Det første er sammenfatning og anbefalinger til den fremadrettede indsats i den nye handleplan gældende for perioden skoleåret Dernæst følger en gennemgang af handleplanens muligheder, organisation og struktur omkring indsatserne og de væsentligste samarbejdspartnere. I tredje afsnit gennemgås de 10 indsatsområder med en kort beskrivelse af indsatserne og evaluering/vurdering af effekt. Nærværende evaluering er udarbejdet på baggrund af tilbagemeldinger fra skolerne, sundhedskoordinatorer samt projektgruppens arbejde. Derudover indgår evalueringer fra skolerne på de igangsatte indsatser. Evalueringen er udarbejdet af Finn Bruncke, Børn og Uddannelse og Ulla Lassen, Social og Sundhed. 2

3 1. Sammenfatning og konklusion. Samlet viser evalueringen, at der sker forandringer på flere fronter. Eleverne bliver mere fysisk aktive samtidig med at de lærer. Lærerne genererer nye undervisningsformer og skolens ledelse bakker op omkring indsatserne. Helhedsbilledet bliver en opkvalificering, hvor indsatsen for sundhed og trivsel oplever en opblomstring samtidig med, at indlæringen effektiviseres til glæde for alle involverede. Det vurderes, at handleplanen for Sundhed og trivsel i folkeskolen har medvirket til at skabe gode kvalitative pædagogiske rammer på skolerne for fremme af trivsel og sundhed. Den dialogbaserede tilgang til at arbejde med sundhed og trivsel i folkeskolen har været en god måde at igangsætte processen på, da det har medvirket til at øge skolernes motivation for arbejdet med sundhed. Ved at involvere skolerne i beslutningerne omkring igangsætning af indsatser, har det skabt ejerskab og dermed givet mulighed for implementering på skolerne fremadrettet. Der har via handleplanen været igangsat indsatser for alle børn i folkeskolen samtidig med, at der har været igangsat særlige indsatser for udsatte børn. Børn og Uddannelse oplever et stærkt engagement og interesse fra skolerne for at arbejde med indsatser i forhold til handleplanen. Specielt er det interessant, at se den udvikling, der er sket i forhold til at arbejde med sundhed i en fagfaglig sammenhæng. Dette giver skolerne udtryk for ved Børn og Uddannelses årlige møder omkring kvalitetsrapporten 1 på den enkelte skole. Det opleves, at der er et stærkt samarbejde mellem skolerne, Børn og Uddannelse og Social og Sundhed. Økonomi At der er fulgt økonomi med handleplanen har skabt større muligheder, interesse og motivation for forandring på skolerne. Skolerne har både fået økonomisk, sundhedsfaglig og didaktisk hjælp til igangsætning af indsatser. Det vurderes, at finansieringsmuligheden har haft afgørende betydning for gennemførelsen af indsatserne. Skolerne har gjort brug af de tilbud og muligheder, der har været for faglig sparring og kompetenceudvikling. F.eks. har handleplanen givet mulighed for innovation i forhold til nye indlæringsformer bl.a. ved investering i nye læringsmidler, f.eks. undervisningsmaterialet Body IQ. En oversigt over fordelingen af de bevilgede midler fremgår af bilag 1. Sundhedskoordinatorordning På hver skole er udpeget en sundhedskoordinator, som sikrer dialog og netværksdannelse til gennemførelse af indsatser omkring sundhedsemner ved de enkelte skoler. Samtidig er kontakten mellem de to forvaltninger og skolerne omkring sundhed og trivsel blevet væsentligt kvalificeret og fremadrettet, idet sundhedskoordinatoren fungerer som kontaktled mellem skole og forvaltningerne. Sundhedskoordinatorfunktionen er koblet op på generelle indsatser omkring sundhed og trivsel i folkeskolen og faghæfte 21 2 og er unik, da Sønderborg Kommune er det første sted i Danmark, der har iværksat en sådan funktion. Der afholdes fire årlige netværksmøder samt kurser ad hoc til opkvalificering af sundhedskoordinatorerne. Til funktionen er afsat 50 timer årligt til de små skoler og 100 timer årligt til de store. Funktionsbeskrivelse er udarbejdet i samarbejde med CFU (Center for Undervisningsmidler). Sundhedskoordinatorens opgaver er bl.a.: Sikre fast punkt på dagsorden for Pædagogisk Råd om Sundhed fra sundhedskoordinatoren Sikre at viden bringes videre til relevante personale på skolen Kontaktperson for de to forvaltninger At være igangsætter og inspirator på skolen i f.t. Faghæfte 21 og Handleplan for Sundhed og trivsel i folkeskolen 2 Faghæfte 21 omhandler de timeløse fag i emnerne sundheds-, seksual- og familiekundskab. 3

4 At være faglig sparringspartner i forhold til kollegaer og ledelse En evaluering af sundhedskoordinatorfunktionen er planlagt udarbejdet inden udgangen af Indsatser Den politisk godkendte handleplan har været medvirkende til, at der på skolerne er igangsat rigtig mange indsatser for fremme af sundhed og trivsel for eleverne også i den almindelige undervisning. Der er gennemført flere store initiativer for alle skoler som fremmer mere bevægelse for eleverne. Hver skole har modtaget pulsure, street-håndbolde og bordtennisborde. Alle skoler har modtaget Matematikforlagets Sund Matematik med tilhørende kurser. Der er indkøbt seks trailere med forskelligt idræts- og læringsudstyr, som skolerne låner 3-4 uger ad gangen. De seks trailere har hver sit udstyr relateret til følgende overskrifter: Atletik Gymnastik 1 Gymnastik 2 Gøgl-Drama-Leg Læring og Bevægelse Motorik-Grundtræning Trailerne indeholder udstyr som øger skolernes mulighed for mere bevægelse samt et kvalitetsløft i den almindelige undervisning. Samtidig forbedrer det skolernes udstyr til idræt, idet den enkelte skole ikke har økonomi til at indkøbe f.eks. airtrack, som typisk er en investering på over kr. Dette giver alle skoler samme mulighed for kvalitetsløft i form af øget bevægelse m.m. i undervisningen. Alle trailere har været konstant udlånt siden opstarten 2011, og er allerede booket ind i skoleåret 2013/14. Sundhedskoordinatorer og idrætslærere m.fl. var inddraget i udvælgelsen af udstyr til de forskellige trailere. Endvidere er indkøbt Djeeo, GPS/kommunikationssystem, som kan lånes på tilsvarende vis af skolerne. Djeeo er et læringssystem, der bruges i fagfaglige sammenhænge i alle fag, og som giver øget bevægelse. Brug af Djeeo i undervisningen kræver, at eleverne samarbejder omkring opgaverne. Denne proces kan være med til at øge venskabsdannelse. Der er endvidere indkøbt Wii, som har til formål at aktivere inaktive elever. Dette kan skolerne ligeledes låne. Hertil kommer indkøb af bl.a. pulsure, fastmonterede bordtennisborde til skolegårde og streethåndbolde til alle skoler. For at kvalificere brugen af det forskellige udstyr (trailere, streethåndbolde og Djeeo) tilbydes lærere og pædagoger løbende kompetencegivende kurser. Booking af både trailere og Djeeo sker via bibliotekssystemet. Chaufføren, der står for bibliotekskørsel mellem skolerne, står også for kørsel og tjek af indholdet af trailerne. Til distribution benyttes Børn og Uddannelses biblioteksbil. Udgifter til transport af trailere og Djeeo afholdes via handleplanen. Der har med stor succes været afholdt Kidz Games for inaktive børn i SFO sammenhæng, hvor pædagogerne i flere omgange i samarbejde med Naturskolerne har haft mulighed for at få kompetenceløft. Af længere varende tiltag, som er igangsat via handleplanen, kan nævnes indsats omkring mental sundhed på Havnbjerg Skole og anerkendende klasserumsledelse på Sønderskov- Skolen. Udover ovennævnte har der bl.a. været stor succes med særlige morgenmadsordninger på Sønderskov-Skolen, Havnbjerg Skole og Ahlmann-Skolen. 4

5 Tilbagemeldinger/evalueringer fra skolerne på baggrund af igangsatte indsatser, svarer til det internationale undersøgelser peger på: at fysisk aktivitet har positiv indflydelse på børn og unges indlæringsevner i bl.a. matematik og modersmålsundervisningen. Fysisk aktivitet har desuden en positiv indflydelse på koncentrationsevnen, hukommelsen, adfærden i klasselokalet og en positiv effekt på kognitiv indlæring. Sundhedsstyrelsen, 2006: Fysisk aktivitet og evidens. Anbefalinger til fremadrettet indsats Det vurderes, at sundhed og trivsel, herunder bevægelse i dag indtænkes i udarbejdelsen af undervisningsforløb for skolens fag. Eleverne udfordres via undervisningsforløbene i handlekompetencebegrebet og bliver dermed bedre til at træffe valg i relation til deres livsstil og levevilkår. Det har taget tid at komme i gang med handleplanen, og at få skolerne til at gribe muligheden for forandring, men der opleves nu stor velvilje og interesse for indgåelse i handleplanens indsatsområder. Projektgruppen opleves som grobund i form af kvalitet, opbakning, involvering, pædagogisk/didaktisk effekt samt faglig bistand for arbejdet med gennemførelse af handleplanens indsatser. Sundhedskoordinatorerne indgår i netværk mellem skolerne og bidrager til videnformidling. Der er kompetenceudvikling af sundhedskoordinatorer og lærere samt udvikling af undervisning sammen med øvrige aktører på skolerne. Indsatserne skaber retning med individuelle løsninger, hvor skolerne er med i processen, hvilket er meget vigtigt for slutresultatet. Organisation, struktur og metoder er i tråd med anbefalinger for god faglig praksis 3 Det vurderes, at der er igangsat en positiv målrettet proces en proces, som kræver længere tid for at intentionerne med Handleplanen for sundhed og trivsel i folkeskolen skal blive fuldt integreret i skolernes hverdag og praksis. Dette har skolerne også givet udtryk for i forbindelse med drøftelse af forslag til indsatser i den nye handleplan. Skolerne ønsker at hovedparten af de nuværende indsatser i tilrettet form på en eller anden vis videreføres i den nye handleplan. Der ses tydelige tegn og behov fra skolernes side om fortsættelse af den kvalificering, inddragelse af specialister samt støtte - også økonomisk der er ydet via handleplanen fra projektgruppen og de to forvaltninger til videreførelse og yderligere fremme af sundhed og trivsel for eleverne. Derudover har handleplanen medvirket til kompetenceløft af lærere, hvilket er en ikke uvæsentlig faktor for at fremme indsatserne på skolerne. Projektgruppen anbefaler, at indsatsen overordnet videreføres, herunder: At skolerne på baggrund af politisk ønske fortsætter arbejdet med at fremme elevernes sundhed og trivsel Fortsat kompetenceudvikling af lærerne for implementering af mere sundhed og trivsel i skolens rammer, miljø og undervisning Sundhedskoordinatorfunktionen - fortsat netværksdannelse og erfaringsudveksling At sundhed og trivsel benyttes som middel til skabelse af et godt undervisningsmiljø, bedre indlæring og mere undervisningsparate elever. Mere bevægelse/motion i skolerne Videreførelse/udbredelse af erfaringer fra indsatser omkring mental sundhed og anerkendende klasserumsledelse til alle skoler Erfaringsudveksling og videndeling på baggrund af afprøvede indsatser, så andre skoler kan implementere lignede indsatser Afsættelse af en økonomisk ramme så skolerne mod ansøgning kan igangsætte individuelle indsatser Fokus i den nye handleplan vil være ud fra overskrifterne Trivsel Øget bevægelse Maddannelse - Mad og Måltider 3 Sundhedsfremme og forebyggelse rettet mod børn og unge; Indsatsen i kommunerne. Karen Wistoft et al. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole,

6 2. Handleplanen, organisation og struktur Børn tilbringer gennem de 10 år, de frekventerer skolen en stor del af deres vågne timer i skolemiljøet. Det er derfor en god arena at benytte i bestræbelserne på at skabe bedst mulige rammer for sundhedspædagogiske indsatser. I handleplanen tages bl.a. afsæt i Faghæfte 21, hvor det overordnede undervisningsmål er at udvikle en lyst, en vilje og et mod hos eleverne til at forandre sundhedsforhold for sig selv og andre - udvikle elevernes handlekompetence. Skolernes sundhedspædagogiske arbejde har stor indflydelse på børnenes trivsel og udover at arbejde med sunde rammer arbejder skolerne via sundhedsindsatsen med at styrke elevernes handlekompetence til at træffe kvalificerede valg. Dette arbejde understøttes af handleplanen for sundhed og trivsel i folkeskolen. Der er iværksat en bred indsats for alle skoler og dermed for alle børn. Derudover er der støttet op omkring særlige indsatser ud fra særlige behov på nogle skoler enten for hele skolen eller for udsatte børn og familier. Der tages altid udgangspunkt i den enkelte skoles behov. Til igangsætning af indsatser på skolerne har været afsat midler, som skolerne ud fra fastsatte kriterier har kunnet søge støtte fra via følgende: Fælles pulje, Morgenmad og Frugtordning. Der er udfærdiget ansøgningsskemaer og evalueringsskemaer, som skolerne skal benytte. Når indsatsen, hvortil der er bevilget midler, er afsluttet, indsender skolerne en evaluering. Disse evalueringer danner baggrund for eventuelle yderligere indsatser på skolerne. Organisation og struktur En styregruppe, til varetagelse af de overordnede rammer for udmøntning af handleplanen, har været nedsat, bestående af direktørerne for Børn og Uddannelse samt Social og Sundhed, afdelingscheferne for Sundhedsfremme & Forebyggelse samt administrativt personale fra de to forvaltninger. Derudover er nedsat en projektgruppe, der varetager udmøntningen af de vedtagne indsatsområder. Der er repræsentation fra skoleledelse, SFO, afdelingschefen for Sundhedsfremme & Forebyggelse samt administrativt personale fra forvaltningerne Børn og Uddannelse samt Social og Sundhed. Med deltagelse af skoleledelse og SFO sikres adaptiv sammenhæng dvs. at indsatserne er tilpasset skolernes pædagogiske ønsker og behov. Dette sikrer ejerskabet på skolerne, hvilket er en betingelse for, at skolerne implementerer de ønskede indsatsområder. Udover udmøntning af vedtagne indsatsområder, er det projektgruppen, der gennemgår og godkender ansøgninger fra skolerne. En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra projektgruppen samt en fra netværket af sundhedskoordinatorer samt CFU planlægger netværksmøder, kurser m.m. for sundhedskoordinatorerne. Styregruppe Projektgruppe Arbejdsgruppe Sundhedskoordinatorfunktion Netværk af sundhedskoordinatorer 6

7 Alle ansøgninger fra skolerne skal være godkendt af skolebestyrelsen på den enkelte skole. Dette sikrer, at også forældre inddrages i de indsatser, der ønskes igangsat på skolerne. Når der igangsættes større indsatser på en skole, f.eks. som det senere beskrives omkring mental sundhed på Havnbjerg Skole, nedsættes en arbejdsgruppe som primært er repræsenteret af medlemmer fra skolerne, der varetager opgaven. Derudover er repræsentanter fra projektgruppen de administrative medarbejdere fra Børn og Uddannelse og Sundhed & Handicap ofte med i arbejdsgruppen/styregruppen. I enkelte tilfælde er det de administrative medarbejdere i de to forvaltninger fra projektgruppen, der ud fra viden om skolernes pædagogiske ønsker tager initiativ til igangsætning af specifikke indsatser med relationer til indsatsområderne i handleplanen. Derudover ydes faglig sparring og hjælp til at kvalificere og realisere ønsker og behov om indsatser i relation til sundhed og trivsel. Den viden indhentes bl.a. via kontakten med sundhedskoordinatorerne. Der er via handleplanen skabt rammer for, at der arbejdes med trivsel og sundhedsfremme på skolerne, idet de udpegede sundhedskoordinatorer sikrer, at der til hvert pædagogisk rådsmøde på skolen er et fast punkt på dagsordenen omkring sundhed og trivsel. Børn og Uddannelse oplever et stærkt engagement og interesse fra skolerne for at arbejde med indsatser i forhold til handleplanen. Specielt er det interessant, at se den udvikling, der er sket i forhold til at arbejde med sundhed i en fagfaglig sammenhæng. Dette giver skolerne udtryk for ved Børn og Uddannelses årlige møder omkring kvalitetsrapporten 4 på den enkelte skole. Det opleves, at der er et stærkt samarbejde mellem skolerne, Børn og Uddannelse og Social og Sundhed. Processen omkring arbejdet med handleplanen tager udgangspunkt i deltagelse, involvering, dialog med interessenterne som er skoleledere, sundhedskoordinatorer, øvrigt personale samt elever på skolerne. Bl.a. er skolerne via projektgruppen med i processen omkring udarbejdelse af kriterier for indsendelse af ansøgninger, ansøgningsskemaer og evalueringsskemaer samt ikke mindst godkendelse af ansøgninger. Funktionsbeskrivelsen for sundhedskoordinatorer er udarbejdet sammen med sundhedskoordinatorerne. Den dialogbaserede tilgang og organiseringen af processen er af afgørende betydning for det engagement og dermed den succes, dette arbejde har afstedkommet. Engagementet i dette arbejde gælder både fra elevernes, lærernes, ledelsens, projektgruppens og politikernes side, hvilket er det bærende element i arbejdet med handleplanen. Samarbejdspartnere Der samarbejdes med og indhentes nyttig viden, hjælp og faglig ekspertise fra bl.a. Center for Undervisningsmidler (CFU), University College Syddanmark (UC-Syd), Danmarks Pædagogiske Universitet samt SSP (skole-socialforvaltning-politi), sundhedsplejen og andre relevante områder i kommunen. 4 Kvalitetsrapporten er en del af det kommunale tilsyn med folkeskolen, hvilket betyder, at repræsentanter fra Børn og Uddannelse besøger skolerne og gennemgår kvaliteten i den enkelte skoles arbejde. Sundhed er et element til drøftelse i kvalitetsrapporten. 7

8 3. De 10 indsatsområder Økonomi Til iværksættelse og udmøntning af indsatser i henhold til handleplan blev bevilget 3 mio. kr. årligt. Dette beløb blev på grund af besparelsesrunder fra 2010 nedsat til 2,5 mio. kr. årligt for 2011 og yderligere nedsat til 2 mio. i 2012, (svarende til kr. på grund af prisfremskrivning) Det årlige beløb har været fordelt blandt indsatserne på følgende måde: Indsats Fællespulje Børn og familier med særlige * behov Morgenmåltid ** Frugtordning ** Motion / God idrætsundervisning Ud i naturen Sundhedskoordinatorfunktion Space et forskningsprojekt Mentorordning *** *** *** Viden om børns sundhed *** *** *** og trivsel *) Der har kun været afsat midler til indsatser for børn og familier med særlige behov i 2009 og 2010, hvorefter de igangsatte indsatser er blevet implementeret på skolerne. Fremadrettet, hvis der er søgt til særlige indsatser, er dette bevilget via fællespuljen. **)Skolernes mulighed for at søge midler til morgenmåltid og frugtordning ophørte i ***) Da der ikke har været ressourcer på skolerne til at igangsætte indsatser omkring mentorordning, har der ikke været udgifter forbundet med dette. Det samme gør sig gældende vedrørende viden om børns sundhed og trivsel. De midler, der var afsat til disse indsatser, er i stedet anvendt under fælles pulje. Som det fremgår af nærværende evaluering, arbejdes der på at igangsætte en sundhedsprofilundersøgelse i et samarbejde med sundhedsplejen i slutningen af 2012/begyndelsen af Indsatser vedrørende mentorordning medtages i den nye handleplan. 1. Videnbank Indsatsen med videnbanken, hvor alle involverede kan dele erfaringer, have dialog og udveksle undervisningsmateriale er oprettet. Benyttelsen af videnbanken har været svingende, men fremadrettet skal også evalueringer af indsatser lægges på videnbanken. Dette forventes at øge brugen af denne. 2. Inddragelse af specialister og sundhedsfagligt personale i undervisningen Det var forventet via den nye struktur i sundhedsplejen, at sundhedsplejen kunne indgå med faglig bistand i undervisningen. Der blev derfor nedsat en arbejdsgruppe til udarbejdelse af to undervisningsforløb indenfor seksuel- og anden sundhedsundervisning til hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. Disse undervisningsforløb blev udarbejdet gennem et samarbejde mellem sundhedsplejen, sundhedskoordinatorer, CFU samt forvaltningerne Børn og Uddannelse og Social og Sundhed. Indsatskalatoget tages i brug fra skoleåret 2012/13. På baggrund af nednormering af sundhedsplejen indgår de indtil videre alene i undervisningen på mellemtrinnet i seksual- og anden sundhedsundervisning på skolerne. Derudover kan de indgå ved behov. 8

9 3. Fælles pulje Der har været afsat en fællespulje, hvorfra skolerne har kunnet søge midler til igangsætning af indsatser til styrkelse af fysisk aktivitet, sundhedsfremme, venskabsdannelse og reduktion af social ulighed. Derudover har der via fællespuljen været igangsat fælles aktiviteter, som kompetenceudvikling m.m. for alle skoler. Der er i perioden fra skoleåret 2009 til første halvdel af skoleåret 2011/12 i alt modtaget 96 ansøgninger fra skolerne, hvoraf 66 er godkendt. 19 ud af kommunens 21 skoler (inklusiv Kløver-/Huholt Skole) samt Naturskolerne har søgt og fået bevilget midler. (Egernsund Børne-univers og Nordborg Skole har ikke søgt). Igangsatte indsatser Indsatser for implementering af sundhed og trivsel i undervisningen 20 Indsatser for kost (morgenmad og frugtordning) 7 *) Indsatser for øget bevægelse 32 Særlige indsatser for udsatte børn og familier 5 Ikke gennemførte projekter 2 *)Det bemærkes, at skolerne sideløbende har kunnet søge midler til skolefrugtordning via EU. Oversigt over igangsatte indsatser med en kort beskrivelse fremgår af bilag 1. Evaluering af indsatser vedr. sundhed og trivsel: Der har været afholdt foredrag på skoler om mobning, trivsel, kost, sundhed m.m. for både elever, forældre og skolens ansatte. Skolerne har både inden og efterstående arbejdet videre med emnerne bl.a. ved at udarbejde handleplaner mhp. implementering i skolens dagligdag. Derudover har der været arbejdet med kompetenceløft af skolens ansatte bl.a. omkring førstehjælp, udnyttelse af visuelle lege- og læringsmiljøer i undervisningssituationer m.m.. Ældre elever er med succes uddannet som mæglere for yngre elever. I andre sammenhænge har elever holdt miniforedrag for at forebygge mobning. En cykelcafe har bl.a. været etableret for elever med en blanding af fysiske og psykiske problemstillinger. Det blev oplevet, at de unge mennesker var meget åbne, og derved var det muligt at hjælpe dem i skolens hverdag. Dette resulterede i, at de blev hjulpet til en bedre hverdag på forskellig vis. Med udgangspunktet i Per Brændgaards koncept om Små skridt har været igangsat en indsats for at skabe motivation for sundere livsstil i familier med overvægtige børn. Der deltog ikke så mange familier som forventet, hvilket skønnes at være fordi emnet er meget svært og går tæt på familiens privatsfære, værdier og normer. Oplevelsen med familierne var, at det i forvejen var ressourcesvage familier med ringe overskud til at fortage en livsstilsændring. Men for de familier, der deltog, blev det opsatte mål nået. Der blev skabt motivation, givet inspiration og givet nye ideer til forandring. Omkring konfliktmægling har klasser på forskellig vis arbejdet med trivsel som overordnet tema. Styringen er gået fra Vi er en dårlig klasse, vi har altid konflikter til Sammen har vi rigtig mange styrker, og vi har alle et ansvar for et godt og trygt klassemiljø. Konkret betyder det, at der hele tiden arbejdes med og om en anerkendende tilgang til hinanden. Der arbejdes med børnenes indbyrdes relationer og deres forståelse og accept af hinandens forskelligheder og kompetencer. Der arbejdes med klassens hierarki, og hvordan man bliver en god leder i et sådant. Endvidere arbejdes der konsekvent ud fra konflikttrappemodellen, jfr. nedenstående, så børnene får en klar opfattelse af, hvad, hvorfor og hvordan en konflikt udvikler sig, og hvordan den kan stoppes og håndteres, og hvordan det enkelte barn og voksen kan være med til at styre en konflikts udvikling. I stedet for kun at tage udgangspunkt i klassens konflikter og svagheder, tages der bevidst udgangspunkt i klassens og den enkeltes styrker. Dette bevidste valg har på sigt gjort, at både børn og voksne har fået en hel anden opfattelse af klassen og de børn der går i den. - Fra at have set problemer ses der nu muligheder. 9

10 Konflikttrappen - forklaring af modellen På de første tre trin drejer konflikten sig om sagen. Der er et sagforhold, som er genstand for forskellige opfattelser, fortolkninger eller anden uenighed. På de næste tre trin føler konfliktens parter begge, at de trods al god vilje nu ikke længere kan lukke øjnene for den kendsgerning, at modparten er en idiot/er inkompetent/ondskabsfuld osv. Konflikten drejer sig nu om personen (eller gruppen). Måske taler man officielt stadig meget om sagen men den fungerer nu i realiteten mere som et påskud for at beskæftige sig med modpartens dårlige egenskaber. På de tre sidste trin bliver konflikten til ren proces i form af krig (i bogstavelig eller overført betydning). Parterne beskæftiger sig måske nok stadig med at sværte modpartens personlighed eller hensigter men dette fungerer nu mest som påskud for at hitte på stadig nye metoder, tricks, destruktive kræfter osv. Hvor er mægling nødvendig? På de første trin, hvor konflikten endnu drejer sig om sagen, vil parterne ofte kunne løse den selv. Det kan dog være nyttigt med en udenforstående katalysator til at hjælpe parterne med at danne et fælles billede af situationen og de behov, der ligger bag den. På de næste tre trin, hvor konflikten bliver personlig, vil parterne sjældent være i stand til at finde en løsning uden hjælp fra en udenforstående (eller overordnet). På de sidste tre trin, hvor konflikterne har antaget karakter af åben krig, vil parterne møde mægleren med skepsis, mistænke ham/hende for ikke at være upartisk, søge at drage ham/hende ind i konflikten og ofte også skyde på den pågældende ved den mindste anledning. Kilde til konflikttrappen: Friedrich Glasl: "Konfliktmanagement. Ein Hanbuch für Führungskräfte und Beräter". 4. Auflage. Bern 1994 For fremme af mental sundhed har der på Havnbjerg Skole været igangsat en stor indsats løbende over 3 år, hvor en trivselsmedarbejder er ansat. Trivselsmedarbejderen er ikke lærer for eleverne og har således ikke anden relation til barnet, hvilket anses for værende af afgørende betydning for forløbet. Trivselsmedarbejderen har skabt tillid og tryghed til børnene, hvilket giver sig udtryk i, at de trygt henvender sig til hende. Børn med problemer tages alvorligt med det samme. Endvidere har forældre taget positivt imod trivselsmedarbejderen på skolen, hvilket understøttes af følgende udtalelse fra en sagsbehandler: Jeg hører, fra de familier der har været påvirket af denne nye stilling, at det har været utrolig positivt, at de har kunnet mærke hvor effektiv arbejdet har været og har følt sig mere hørt. Der er ekstra fokus på det enkelte barn, men set i forhold til de forskellige sammenhænge eleven navigerer i, herunder skole, hjem, fritidsliv, SFO mm. Sagsbehandleren giver udtryk for, at trivselsmedarbejderen yder et vigtigt og godt forebyggende arbejde, idet trivselsmedarbejderen har et felt, hun kan agere i. Hun løser en del af de konflikter og problemer, elever og familie har og kan være med til at undgå, at der skal 10

11 iværksættes yderligere kommunale foranstaltninger. Psykologen udtaler endvidere, at trivselsmedarbejderens arbejde kan lette en eventuel involvering af psykologbaseret proces. Personalet er via kurser m.m. uddannet til systematisk fremme af skoleelevernes mentale sundhed og skolens trivsels- og undervisningsmiljø vil komme i fokus. Derudover arbejdes med de sociale kompetencer for udsatte børn og familier. Indsatsen slutter med udgangen af skoleåret 11/12. Det har allerede vist sig, at trivselsmedarbejderens arbejde har værdi, hvorfor skolen ønsker at fortsætte ordningen i samarbejde med Nordborg Skole, som Havnbjerg Skole sammenlægges med fra skoleåret 2013 vedrørende overbygningen, jfr. Fremtidens skole. På Sønderskov-Skolen er bevilget penge til anerkendende klasserumsledelse med særlig fokus på pædagogisk relationskompetence. Skolen har det største KÅS-tal 5 i kommunen, hvilket indikerer elevgrupper med store sociale problemer. To teams har udviklet metoden omkring den anerkendende tilgang både lærermæssigt og elevmæssigt, som efterfølgende videreformidles og bruges på hele skolen. Der er bevilget midler til en større ekstern evaluering, så erfaringerne og metoderne kan udbredes til de øvrige skoler i kommunen. Som det fremgår af ovenstående har der via handleplanen været igangsat indsatser med fokus på sundhed og trivsel, der dels retter sig mod alle elever dels mod udsatte elever. Evaluering af indsatser vedrørende morgenmads- og frugtordning: Via fællespuljen har der været mulighed for at søge midler til morgenmads- og frugtordning i en kortere periode for udsatte børn, udover de tiltag der obligatorisk blev igangsat ved starten af handleplanens periode. Nogle skoler har derfor søgt midler til bl.a. morgenmad for specialelever samt til børn fra udsatte familier. Lærerne giver udtryk for en stor forandring hos nogle udsatte børn, som får mere energi og lyst til skolegangen efter morgenmad - det fremmer deres glæde og lyst til at lære. En del skoler har fået midler til frugtordninger et år efter den obligatoriske ordning, og evalueringer viser, at det har været en succes. Efterstående har skolerne kunnet søge EUstøtte til frugtordninger med 50 % s egenfinansiering med hjælp fra Børn og Uddannelse. Evaluering af indsatser vedrørende øget bevægelse: Konkrete materialer indkøbt via handleplanen, f.eks. sjippetove, pulsure, aktivitetstasker og lignende bruges både i undervisning og i frikvarter. Indretning af skolegårde med f.eks. supernova, multibane, talgobler, stavefelter m.m. bruges også både i frikvarterer og i undervisningen og er med til at kvalificere samværet eleverne imellem og minimere eventuelle problemer, der kan opstå mellem eleverne. De har noget at beskæftige sig med, og det er med til at optimere venskabsdannelse. Eleverne benytter nu også efter skoletid skolegårdene, da de er blevet mere inspirerende. Lærerne har på de fleste skoler indført aktive pauser for eleverne for på den måde at fremme muligheden for læring. Muligheden for at afprøve eksterne idrætsformer f.eks. fitness uden for skolerne, har haft den effekt, at eleverne har fået et mere nuanceret indblik i hvilke muligheder lokalområderne byder på. F.eks. er der placeret 20 orienteringsløbsposter i Dybbøl-området, fordelt på forskellige distancer alt efter hvor meget tid og hvilket niveau eleven befinder sig på. Der er også eksempler på, at elever med skolens hjælp bl.a. via løbetræning i idrætsunderisningen, har deltaget i lokalt tilrettelagte cykelløb, løb i kulturnatten m.m. Der er uddannet playmakere/legepatruljer blandt elever fra mellemtrin og udskolingen. Det er især eleverne i indskolingen som gør brug af Playmakere/legepatruljen. På en enkelt skole suppleres playmakerne af skolens forældre, som har oprettet en gruppe trivselsambassadører, der har lavet et stort basisarbejde i forhold til playmakerne. 5 KÅS-tal er et tal man bruger til skolens normering i f.t. budget (yderligere økonomi) som giver mulighed for igangsætning af særlige pædagogiske tiltag, f.eks. holddeling, støttetimer, to-lærerordning i enkelte fag, flere AKT-timer m.m. 11

12 Der er bevilget midler, så naturskolerne har kunnet indkøbe kanoer, som skolerne kan benytte bl.a. i naturfaglige sammenhænge. På grund af ulykken ved Præstø har kanoerne ligget stille og afventet nye regelsæt fra Søfartsstyrelsen og endelig godkendelse fra Sønderborg Kommune. Hvis der er mulighed for bevægelse både i undervisningssammenhænge og i pauser deltager eleverne gerne, og de er positive og glade. Eleverne oplever at få succes og deres kammeratskab til de andre elever på skolen klasserne imellem udvikles. Fællesskabsfølelsen bliver styrket. Eleverne opleves mere aktive, udforskende og undersøgende. Ved at deltage i bevægelsesaktiviteter har enkelte elever overskredet nogle svære grænser og har oplevet øget respekt og accept fra klassekammerater. Disse elever tilbyder i stigende grad sig selv, som værende aktive i forhold til aktiviteterne og fællesskabet. 4. Børn og familier med særlige behov. Der har været igangsat fem initiativer på fire skoler for særligt udsatte børn og familier: - Mad og læring for specialklasser (Ahlmann-Skolen) - Tryghed og glæde ved bevægelse (Huholt Skole) - Fitness som undervisningsforløb i klasse (Sønderskov-Skolen) - ADHD og kost (Havnbjerg Skole) - Fysiske aktivitetsmuligheder til specialklasserne (Ahlmann-Skolen) For tre af indsatserne har UC-Syd udarbejdet evalueringer: Mad og læring for specialklasseelever på Ahlmann-Skolen Overordnet kan det konkluderes, at indsatserne har levet op til størstedelen af de på forhånd fastsatte målsætninger, idet støj- og konfliktniveauet har været faldende under forløbet samtidig med, at målgruppens kendskab til forskellige frugter og grøntsager er blevet forøget. Som en sidegevinst har indsatserne medvirket til udviklingen af målgruppens sociale egenskaber, hvilket dels har givet et individuelt udbytte for de enkelte elever i målgruppen og samtidig har medvirket til at styrke fællesskabet på specialklassegangen. Dette tiltag er efterfølgende forankret på skolen og indgår i skolens egen økonomi. Fitness som undervisningsforløb i klasse på Sønderskov-Skolen Evalueringen viser, at fitnessforløbet for 7., 8. og 9. årgang i særdeleshed har motiveret eleverne til fysisk aktivitet i idrætstimerne. Aktiviteterne har virket meningsgivende for såvel de idrætsvante som de idrætsuvante elever og for såvel drenge som piger. Elevernes glæde ved idrætsfaget er blevet styrket i de 12 uger fitnessforløbet har strakt sig over, for nogle af eleverne endog så meget, at de også i deres fritid er blevet mere fysisk aktive. Blandt elever og lærere er der enighed om, at en enkelt træning om ugen er for lidt til at give konditions- og styrkemæssige fremgange. Det har dog vist sig, at mange elever gennem fitnessforløbet har udviklet deres kropsbevidsthed, ligesom mange af de aktiviteter, der har fundet sted, har udfordret eleverne på deres koordinationsevner. Konceptet er efterstående fortsat som en del af skolens undervisning. Sund kost og trivsel i specialhold på Havnbjerg Skole I henhold til indsatsernes målsætninger viser der sig en tendens til, at de har haft forholdsvis ensartede effekter for alle involverede klasser. Disse effekter viser sig først og fremmest i form af elevernes glæde ved at spise maden samt arbejdet i køkkenet, der for størstedelen af elevernes vedkommende har medvirket til en øget selvstændiggørelse og ansvarsfølelse. Ydermere har eleverne udviklet deres kendskab til forskellige fødevarer samt for nogles vedkommende udviklet deres kompetencer i henhold til madindkøb. Generelt har forældreopbakningen til indsatserne været meget lille. Der ses en tendens til, at indsatserne har medvirket til en forbedring af elevernes koncentrationsniveau. Den øgede koncentrationsevne har bevirket, at eleverne i de fleste af klasserne har været mere modtagelige overfor læring. I alle de involverede klasser har lærerne registreret et faldende konfliktniveau, hvilket har gavnet relationerne i og på tværs af klasserne. Dette tiltag er efterfølgende forankret på skolen og indgår i skolens egen økonomi. 12

13 Samlet kan konkluderes, at der er sket en positiv udvikling med de indsatser, der har været igangsat for børn og familier med særlige behov. 5. Morgenmåltid Ifølge handleplanen skal den enkelte skole sikre, at alle børn får et ordentligt morgenmåltid, hvis de ikke får det hjemme. Der blev derfor igangsat en obligatorisk morgenmåltidsordning i skoleåret 2008/09 på alle skoler. En evaluering af indsatsen viser, at det generelt har haft en begrænset indflydelse på elevernes adfærds- og indlæringsevne i den obligatoriske indsats for alle skoler. Der var derimod positiv tilbagemelding fra skolerne og også fra forældre i de indsatser som skolerne efterstående selv igangsatte via midler fra fællespuljen. Forældrene var her delvis involveret, hvilket gjorde at der var mulighed for en tættere dialog forældre og lærere imellem for særligt udsatte elevgrupper. Erfaringen med det efterfølgende arbejde viser, at det er meget vigtigt, at skolerne er med i de beslutninger, der træffes om igangsætning af initiativer. 6. Frugtordning På baggrund af en politisk beslutning blev der i skoleåret 2008/09 indført obligatorisk frugtordning med begrænset succes. Nogle skoler har efterfølgende enten søgt via fællespuljen, EU eller selvfinansieret en frugtordning på skolen med succes. Når skolerne søger tilskud til frugtordning via EU, sker dette via Børn og Uddannelse. 7. Motion Der har været afholdt flere kurser for SFO-personale på Naturskolerne med henblik på at udnytte SFO ernes geografiske beliggenhed for øget bevægelse herunder ikke mindst i naturen. Personalet fik rygsække med indhold til fysisk aktivitet med børnene i naturen. Endvidere vil der fremadrettet blive afholdt opfølgningskurser. SFO-personalet har efterfølgende lagt både billeder og tekstmateriale på fællesnettet til videndeling. Under fællespuljen er indkøbt street-håndbolde, 2 til hver klasse, samt mål til alle skoler, og der har været afholdt kurser for idrætslærere, sundhedskoordinatorer, ledelse samt SFOpersonale. Street-håndbolde er med til at øge aktivitetsniveauet i skolerne. Mange inaktive elever bliver aktive, da det ikke kræver særlige forudsætninger at spille dette spil. Dette gør, at alle kan være med og øger dermed venskabsdannelse. Som en sidegevinst har der to gange i f.m. kultur- og idrætsnatten været afholdt street-handball arrangementer for alle folkeskoler og ungdomsuddannelser med stor deltagelse. Byens rum Der har været givet midler til hver enkelt skole til indsatser, der skulle indtænke udnyttelse af byens rum. Da informationen til skolerne omkring tanken bag indsatsen ikke har været god nok, er det kun enkelte skoler, der har lavet en særlig indsats omkring dette. I forbindelse med brug af de indkøbte Djeeo, GPS-systemer, som skolerne kan låne, vil skolerne inddrage områderne omkring skolerne, hvorfor ideen med byens rum på anden vis indtænkes i skolerne. Trailere med idrætsudstyr For at forbedre bevægelseskulturen i skolerne og særligt idrætsundervisningen er indkøbt seks trailere med forskelligt udstyr: 1 til atletik (indendørs og udendørs), 2 til gymnastik, 1 til Gøgl-drama-leg, 1 til Motorik-grundtræning-udeliv samt en trailer med udstyr til forskelli ge læringsstile (Leg og lær). Disse trailere låner skolerne på skift via bibliotekssystemet. Til distribution af trailerne benyttes Børn og Uddannelses biblioteksbil. Der er via handleplanen sket medfinanisering af indkøb af bilen. Derudover afholdes udgifter til transport af trailere og Djeeo. Når ordningen har fungeret i et helt skoleår, vil ordningen blive evalueret. Dette vil bl.a. ske i forbindelse med de planlagte opfølgningskurser, der afholdes i efteråret

14 Space rum til fysisk aktivitet er et projekt, som har to skoler involveret, heraf er den ene en kontrolskole, hvor der ikke sker yderligere tiltag af fysisk karakter og en space-skole, hvor mange indsatser er iværksat. Det er et forskningsprojekt, som forventes at give nyttig viden og læring i forhold til øget fysisk aktivitet til gavn for de øvrige skoler i kommunen. En samlet evaluering af space er færdig med udgangen af Mentorordning Mentorrollen er en mulighed, hvor både skolens ansatte, tværfaglige samarbejdspartnere, børn og forældre kan inddrages og medvirke på forskellige niveauer, når skolerne står overfor problemstillinger. Disse problemstillinger kan være mobning, det at modtage nye børn i klasserne, integrere børn med anden etnisk baggrund, børn i sorg pga. dødsfald af nære pårørende, skilsmisseramte børn og familier, adfærdsvanskelige børn, de stille børn, ensomme børn og unge, bogligt svage/stærke børn og familier, ressourcesvage/ stærke børn og familier m.m. Det har været forsøgt at få nogle skoler til at afprøve en indsats omkring mentorordning, men skolerne har ikke haft ressourcer til dette for nuværende. Indsats omkring mentorordning medtages i den nye handleplan. 9. Sundhedskoordinatorer På hver skole er udpeget en eller flere sundhedskoordinatorer. Denne funktion sikrer, at de tiltag, der via handleplanen skal igangsættes på skolerne, optimeres og sundhedskoordinatoren fungerer som kontaktled og inspirator for lærergruppen. Sundhedskoordinatorerne sikrer endvidere dialog og netværksdannelse til gennemførelse af indsatser omkring sundhedsemner ved de enkelte skoler. Samtidig er kontakten mellem de to forvaltninger og skolerne omkring sundhed og trivsel blevet væsentligt kvalificeret og fremadrettet. Der er udarbejdet en funktionsbeskrivelse for sundhedskoordinatorens virke i samarbejde med sundhedskoordinatorerne. Denne funktionsbeskrivelse er kvalificeret af CFU. I alt er udpeget 32 sundhedskoordinatorer. Skolerne får årligt tildelt et antal timer til sundhedskoordinatorfunktionen efter skolens størrelse - de små skoler 50 timer og de store 100. Skolerne bestemmer selv, hvordan disse timer anvendes, bortset fra at der er mødepligt til kurser, netværksmøder m.m. Der afholdes kontinuerligt kurser samt netværksmøder for sundhedskoordinatorerne for at kompetenceudvikle, skabe erfaringsudveksling, videndele og netværksdannelse mellem skolerne. En arbejdsgruppe med repræsentanter fra skoleledelse, sundhedskoordinatorer, CFU og forvaltningerne planlægger disse kurser, temadage, netværksmøder m.m. Der tages altid udgangspunkt i skolernes behov og ønsker. Den årlige evaluering i f.t. funktionsanvendelse forgår via den årlige kvalitetsrapport til kommunen indeholdende sundhedskriterierne. Fællesnettet, som er lærernes dialogforum, anvendes som platformen for dialog koordinatorerne imellem. Der har været afholdt kursus for sundhedskoordinatorerne i Faghæfte 21, temadag om social kapital samt drøftelse af koordinatorrollen. Sundhedskoordinatorerne er inde over ansøgninger af midler i h.t. handleplanen samt øvrige tiltag af sundhedsfremmende karakter ved de enkelte skoler. Bl.a. har sundhedskoordinatorerne sammen med sundhedsplejen udarbejdet et indsatskatalog vedørende seksual- og anden sundhedsundervisning i folkeskolen. En samlet evaluering af sundhedskoordinatorfunktionen udarbejdes i løbet af 2012 i et samarbejde med DPU. 14

15 10. Viden om børns sundhed og trivsel Der er udarbejdet en ungeprofilundersøgelse for elever i 7., 9. og 10. årgang samt 1. årgang af alle ungdomsuddannelser, som bl.a. omhandler sundhed og trivsel. Til samtlige folkeskoler er også udarbejdet en rapport for den enkelte skole, hvor skolen kan se skolens resultater, sammenlignet med de øvrige skoler i kommunen. Ungeprofilundersøgelsen kan inddrages i undervisningen i flere fag i skolerne og SSP bruger materialet til forældremøder m.m. Der er via handleplanen indkøbt clickere, som kan bruges til undervisningsformål. For de øvrige årgange i skolen er endnu ikke udarbejdet sundhedsprofil. Et arbejde med at finde metode til brug for en sundhedsprofil for alle skolens årgange er igangsat. Dette er derfor stadig et udviklingsprojekt, som der arbejdes videre med via den nye handleplan. 15

16 BILAG 16

17 Oversigt over igangsatte indsatser via midler fra fællespuljen Bilag 1 Trivsel/Sundhed Bevægelse Morgenmad / Frugtordning Udsatte børn og familier Konfliktmægling Sønderskov-Skolen 2009/10 Foretages af elever uddannet i mediation under supervision af 1-2 lærere. Ældre elever er mæglere for yngre Sundhedsuge Nydamskolen 2009/10. Kombinere teori (viden om sundhed, kost og fysisk aktivitet) med praktisk madlavning Den gode start på dagen Bakkensbro Skole 2009/10. Alle skolens elever starter dagen med motion og frugt og målet er Bliv klog med motion Nydamskolen 2009/10. Øge motivation og interesse for motion vha. sjippetove og pulsure både i undervisning og frikvarter. Det gode frikvarter Rinkenæs Skole 2009/10. Materialer til frikvartersaktiviteter til hver klasse til fremme af elevernes trivsel. Tovtrækkeri Havnbjerg Skole 2009/10. At øge børnenes fysiske udfoldelser i uderummet. Styrke børnenes motorik på en sjov, anderledes og simpel måde. Fysiske aktiviteter Kværs Skole 2009/10 Styrke elevernes indlæring ved hjælp af mere bevægelsesaktivitet Morgenmad i Spiloppen Broager Skole 2009/10 Motion og morgenmad. Eleverne starter med løbetur efterfulgt af morgenmad, der laves i fællesskab. Målet er øget koncentration samt et sundt måltid. Morgenmad for special-elever Havnbjerg Skole 2009/10 Et tilbud til en gruppe på ca. 40 elever, hvoraf de fleste har et reelt behov for en bedre start på dagen. Morgenmad for børn fra udsatte familier Kværs Skole 2009/10. Et særligt sundt tilbud til børn fra udsatte familier for at styrke sundhed og indlæringsmuligheder i hyggelige rammer med fokus på venskab og velvære. Frugt til alle elever (4 skoler) Nydamskolen, Gråsten Skole, Broager Skole, Humlehøj-Skolen 2009/10 ADHD og Kost Havnbjerg Skole 2009/10. Fokus på specialklasse elevernes kostvaner for derigennem at give eleverne kompetencer til at vælge det sunde valg frem for det usunde samt at forbedre elevernes trivsel og dermed optimere deres læringsmiljø Mad og læring for specialklasser Ahlmann-Skolen 2009/10. Sætte fokus på specialklasseelevernes kostvaner ved at tilbyde et sundt formiddagsmåltid for at optimere indlæringsmuligheden og reducere støj- og konfliktniveau for derigennem at øge målgruppens koncentrationsevne. Tryghed og glæde ved bevægelse Huholt Skole 2009/10 Tilbud om sanseintegrativ og motorisk træning til sansemotorisk svage og eller urolige elever med inddragelse af deres forældre. Eleverne kan alt efter deres problemstilling modtage træningen som individuelle eller gruppeorienterede forløb. Kostens betydning inddrages også. Fitnesscentret som del af undervisningen Sønderskov-Skolen 2009/10. Give de unge en personlig udvik-

18 at de skal opleve hvad daglig motion betyder for deres personlige udbytte af skoledagen samt at der opleves større trivsel i klasserne. Særligt forløb for udvalgt elevgruppe Gråsten Skole 2010/11. For opnåelse af større selvværd, bedre sociale kompetencer samt øget kropbevidshed og vilje til at bevæge sig. Drømmedag for de unge i deres distrikt Humlehøj-Skolen 2009/10. Giver børn og unge mulighed for at komme med ideer til, hvordan de kunne tænke sig deres hverdag skal se ud, så der bliver bedre mulighed for indlæring og trivsel i såvel skole som boligområde. Sundhedsprofil og elevplan Nørreskov-Skolen 2009/10. Der sættes fokus på kost og motion ved at der som element i elevplanen udarbejdes en særlig sundhedsprofil om sundhed, kostog motionsvaner. Små sunde skridt Nybøl Skolen 2009/10. Motivere overvægtige unge og deres familier til ændring af livsstil i løbet af skoledagen, som styrker den samlede undervisning og samtidig skaber bedre sociale relationer mellem børnene. Idrætsundervisning Dybbøl-Skolen 2009/10. Af både sociale, pædagogiske og fysiske grunde, dyrker 8.b på Dybbøl-Skolen en times motion i Fitnesscenter én gang ugentligt. Fysisk aktivitet på en anden måde Kværs Skole 2009/10. Kompetenceudvikling af lærere for fremme af fysisk aktivitet. Alternativ idrætsundervis-ning i 8. og 6. årgang Dybbøl-Skolen 2009/10. Alternativ idrætsundervisning for elever i 6. og 8. årgang med aktiviteter i Humlehøj-Hallens svømmehal. Der cykles til og fra aktiviteten. Fitnessforløb Ahlmann-Skolen 2009/10 Give eleverne et andet idrætstilbud end skolens gymnastiksale og Frugt til klasse Kværs Skole 2009/10 Frugt til indskolingen Ahlmann-Skolen 2009/10 Frugt to gange om ugen Havnbjerg Skole 2010/11 ling såvel fysisk som mentalt, der medvirker til at forbedre deres koncentration og samarbejdsevne. Fysiske aktivitetsmulig-heder til specialklasserne Ahlmann-Skolen 2009/10. Særligt specialklassebørnene har brug for en legeplads, der inspirerer til aktivitet, da de ofte har svært ved selv at sætte en leg i gang og ofte er udad reagerende for at styrke eleverne rent motionsmæssigt, udvikle deres motorik og skabe bedre indlæring i skolen. 2

19 Trivsel i klassen Augustenborg Skole 209/10. Bedre venskabsdannelse og færre konflikter skal være med til at skabe bedre trivsel for elever i 4. og 5. klasse samt deres forældre. Skolebørns mentale sundhed Havnbjerg Skole 2010/11. Aktiviteter til fremme af skoleelevers mentale sundhed og ge børnenes handlekompetencer ift. et godt liv. Uddannelse af sundheds- og trivselsambassadører Humlehøj-Skolen 2010/11. Uddannelse af skolens ansatte til brug for implementering af sundheds- og bevægelsesaktiviteter i al undervisning i profilskolen. give dem mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt samt få flere elever til at være aktive i idrætstimerne. Mere motion er mere koncentration Nydamskolen 2009/10 Alle elever får sjov motion 5-10 minutter om morgenen og flere gange i løbet af skoledagen i undervisningen (ud over idrætsundervisningen) Derudover er iværksat særlige tiltag, som etablering af en udendørs og indendørs motionssti for elever, caféprojekt for udvalgte unge, samtaler og cykelprojekt, løbeprojekt med pulstræning. Der etableres en multibane (Skolen har skaffet kr.) Motion i skoledagen Nybøl Skolen 2009/10. Sjippetov og pulsure bruges i aktive pauser og idrætsundervisningen for på den måde, at gøre motion sjovere og medvirke til at børnene bliver bevidste om betydningen af motion. 3

20 Body IQ spil Fryndesholmskolen 2010/11 Et spil hvor børnene på en sjov måde ved hjælp af aktiviteter og viden lærer om kroppens anatomi og fysiolog som en del af undervisningen. Øger elevernes fysiske aktivitet. Klasserumsledelse som middel til bedre trivsel Sønderskov-Skolen 2010/11 Kompetenceudvikling af lærere, som skal arbejde i teams med den anerkendende tilgang klasseledelse, sammenhæng, arbejdsmiljø og trivsel for at skabe mere ro og trivsel i timerne og herigennem få forståelse for hvordan man får en anerkendende tilgang til eleven, tilrettelægge og træne klassens rutiner og arbejde med reflekterende team. Foredragsrække om sunhed, trivsel og mobning Dybbøl-Skolen 2010/11 Foredragsrække for elever i klasse og lærere, der kan give et værdiindspark mht. sundhed, trivsel og mobning på skolen. Body IQ Visuelle lege- og læringsmiljøer Ulkebøl-Skolen 2010/11. Fokus på visuelle lege- og læringsmiljøer for at fremme læring gennem bevægelse. Der fokuseres både på humanistiske fag og Playmakere Havnbjerg Skole 2009/10. Playmakerne er elever fra mellemtrin og udskoling, som igangsætter lege i frikvartererne med det formål, at alle har gode legerelationer i frikvartererne. Multi-Tarzan-Jump Huholt Skolen 2009/10 Etablering af en multi-tarzan- Jump bane for elever med voldsom ADHD og adfærdsproblemer, da forskning viser, at motion og plads til at bevæge sig på i høj grad modvirker symptomerne på ADHD. Multibane Nydamskolen 2009/10 Øger muligheden for at unge vil dyrke mere motion både i skoletiden og i fritiden og vil være et samlingspunkt for skolen og hele lokalsamfundets børn og unge og på den måde fremme venskaber Ekstern mulighed for idræt Dybbøl-Skolen 2009/10 En del idræts- og valgfagstimer har været henlagt uden for Skolen. Eleverne er blevet introduceret for følgende alternative idrætsgrene: Squash, golf, skyd- 4

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen?

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? Sundhed og mad i den nye folkeskole Odense den 27. oktober 2014 Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? V / M A J B R I T T P L E S S L Æ R E R, M A S T E R I S U N D H E D S P Æ D A G O G I K ( M S U ),

Læs mere

Evaluering af Aarhus Kommunes forsøgsordning. Morgenmad, frugt og vand til alle elever på Skovvangskolen og Vorrevangskolen

Evaluering af Aarhus Kommunes forsøgsordning. Morgenmad, frugt og vand til alle elever på Skovvangskolen og Vorrevangskolen Evaluering af Aarhus Kommunes forsøgsordning Morgenmad, frugt og vand til alle elever på Skovvangskolen og Vorrevangskolen Introduktion Børn og Unge 1 i Aarhus Kommune har undersøgt, om skoleelevernes

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme på skolen. Marika Ouchicha Jensen Leder af Sundhedsplejen Glostrup Kommune

Tværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme på skolen. Marika Ouchicha Jensen Leder af Sundhedsplejen Glostrup Kommune Tværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme på skolen Marika Ouchicha Jensen Leder af Sundhedsplejen Glostrup Kommune Sundhed og Sundhedsfremme en utopi og/eller en udfordring? Forebyggelsens utopi

Læs mere

Skolereform. Bolderslev Skole

Skolereform. Bolderslev Skole Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Hvorfor peger vi i den rigtige retning?

Hvorfor peger vi i den rigtige retning? Hvorfor peger vi i den rigtige retning? Vi er overlegne hvad angår IT... Stauning Skole er overlegne hvad angår IT. Vi har interaktive whiteboards i alle klasselokaler, flest computere pr. elev i hele

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Sundhedspolitik for Dronninglund Skole

Sundhedspolitik for Dronninglund Skole 2007 Revideret april 2012 Sundhedspolitik for Dronninglund Skole En skole sund og sej med glæde sjov og leg Sundhedspolitik for Dronninglund Skole Formålet med sundhedspolitikken på Dronninglund Skole

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Handleplan for øget Sundhed og Trivsel i Folkeskolen 2012-2015

Handleplan for øget Sundhed og Trivsel i Folkeskolen 2012-2015 Børn og Uddannelse Social og Sundhed Handleplan for øget Sundhed og Trivsel i Folkeskolen 2012-2015 Godkendt af Sundhedsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget den 18. september 2012 Udarbejdet af forvaltningerne

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen. Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes Antimobbestrategi for Herskindskolen Gældende fra den 24. marts 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre at alle børn trives og føler sig godt tilpas på skolen BEGREBER Hvad forstår

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2

Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2 Sunde unger hele vejen - Kolding s børne- og ungesundhedspolitik Skabelon til instituionernes sundhedsplan Ifølge politikken skal alle institutioner udarbejde en sundhedsplan for alle tre temaer inden

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nørrevangsskolen AFTALE 2010 2012 10. JUNI 2010

Nørrevangsskolen AFTALE 2010 2012 10. JUNI 2010 Nørrevangsskolen AFTALE 2010 2012 10. JUNI 2010 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Nyhedsbrev. Juni 2011

Nyhedsbrev. Juni 2011 Kære elever, forældre og medarbejdere. Endnu et skoleår er ved at være slut, og eleverne kan i år se frem til hele 7 ugers sommerferie. I Horsens Kommune har politikerne taget vidtrækkende beslutninger

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Harmoniseret ramme for. elevplaner. ved Sønderborg Kommunes. folkeskoler

Harmoniseret ramme for. elevplaner. ved Sønderborg Kommunes. folkeskoler Harmoniseret ramme for elevplaner ved Sønderborg Kommunes folkeskoler Børn & Uddannelse Uddannelse Maj 2009 Sag 09/21538 /FB Indstillet af Børn & Uddannelsesudvalget 1. september 2009 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel

Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel Dato: 020910 Hejnsvig skole Bakkevej 9 7250 Hejnsvig Tlf. 72 13 14 10 www.hejnsvigskole.dk Hejnsvig Skoles plan for sundhed indeholder sundhedsfremme og forebyggelse.

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Favrskov kommune. 1. Resumé Målsætninger og initiativer: I år var målet at alle elever skulle deltage i målingerne til SSN. Der var 98 % af skolens elever der deltog.

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Midtvejsseminar d. 24. september 2013

Midtvejsseminar d. 24. september 2013 Midtvejsseminar d. 24. september 2013 Forsknings- og udviklingsprojektet Drenge Uddannelse Roskilde 2011-2015 Sunde livsstilsvaner Forsker: Ditte-Marie From Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Idræts- og Sundhedsprofil 2008

Idræts- og Sundhedsprofil 2008 Idræts- og Sundhedsprofil 2008 Børne- og ungepolitik for Ikast-Brande Kommune Vision 2012 Af Børne- og ungepolitik for Ikast-Brande Kommune Vision 2012 fremgår det: Sundhed - fysisk, ernæringsmæssigt og

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider.

Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider. 1 - Terndrup - understøttende undervisning.docx Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-2-13 Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider.

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Et nyt samarbejde efter Folkeskolereformen 2013

Et nyt samarbejde efter Folkeskolereformen 2013 HG SPORTSFRITIDSKLUB NÆSTVED DANMARKS SUNDESTE KOMMUNE. FORSLAG TIL FRITIDSTILBUD TIL ALLE BØRN I NÆSTVED Et nyt samarbejde efter Folkeskolereformen 2013 HG Fritidsklub 11. september2013, version 2.0 UDFORDRINGER

Læs mere

Politisk spor Opgave Deltagere Aktiviteter/kommentarer/ dato

Politisk spor Opgave Deltagere Aktiviteter/kommentarer/ dato Skole og Undervisning Dato: 27.05.2014 Sagsnr.: 13/32999 Dok.løbenr.: 147785-14 Sagsbehandler: Maria Wandahl Direkte tlf.: 7376 7392 E-mail: mwa@aabenraa.dk Opdateret procesplan - Juni Politisk spor Opgave

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Lisberh Thaulow Else Marie Jespersen

Lisberh Thaulow Else Marie Jespersen NOTAT DATO 10. august 2011 SAGSNR. SAGSANSVARLIG Lisberh Thaulow Else Marie Jespersen 2 timers ekstra motion pr. uge i folkeskolerne i Kalundborg Nedenstående notat er en tilbagemelding fra kommunalbestyrelsens

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere