Idræt, dans og bevægelse for børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Idræt, dans og bevægelse for børn"

Transkript

1 Idræt, dans og bevægelse for børn Mia Herskind Evaluering af Det Idrætspolitiske Idéprogram

2 Idræt, dans og bevægelse for børn Mia Herskind Evaluering af Det Idrætspolitiske Idéprogram II Institut for Idræt Københavns Universitet

3 Idræt, dans og bevægelse for børn Evaluering af Det Idrætspolitiske Idéprogram II Mia Herskind, Institut for Idræt 2002 Redaktion: Bjarne Ibsen, Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning Layout: Allis Skovbjerg Jepsen, Institut for Idræt, Københavns Universitet Tryk: Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Reprocenter

4 Indhold Indhold... 3 Indledning... 5 Idræt, dans og bevægelse for børn... 9 Analyse og evaluering af tre børneprojekter... 9 Indledning til alle tre analyser... 9 Det analytiske fokus Vandidræt Indledning Projektets intentioner og kursustilbud Data og analyse Deltagerne, hvem er de, og hvor kommer de fra? Børnenes oplevelse i og af Vandidræt Observation af idrætspraksis Hvad træder frem? Analyse ved hjælp af kvalificeret selvbestemmelse Konklusion og perspektiver Idræt på Tværs Indledning Projektstart og intentioner Data og analyse af Idrætsbørnehaven Analyse ved hjælp af kvalificeret selvbestemmelse Konklusion og perspektiver Dans i Bagerstræde Indledning Projektets intentioner Det nye partnerskab Dans i Bagerstrædes didaktiske koncept

5 Bagerstræde som dannelses- og udviklingsprojekt Konklusion og Perspektiver Opsamling på de tre case-analyser Litteratur Undersøgelsesdesign

6 Indledning I oktober 1998 oprettede daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen Det Idrætspolitiske Idéprogram (IPIP) med det formål at udvikle idrættens kulturpolitiske dimension og styrke mangfoldigheden, kvaliteten og ytringsfriheden i dansk idrætsliv. Programmet fik oprindelig stillet 75 millioner kr. til rådighed over en treårig periode fra august 1999 til udgangen af år I begyndelsen af 2002 besluttede den nye regering, at programmet skulle ophøre før forsøgsperiodens udløb, som et led i en sanering af råd, udvalg og programmer, men efterfølgende bevilgede kulturminister Brian Mikkelsen 5 millioner kr. til afviklingen i løbet af 2002, så det samlede beløb til programmet endte på 60 millioner kr. Af kommissoriet for programmet fremgår det, at erfaringerne fra de støttede projekter skal indsamles og bearbejdes. Derfor besluttede arbejdsgruppen, der er ansvarlig for programmet, at der foruden en intern erfaringsopsamling også skulle gennemføres en ekstern evaluering. I foråret 2000 indgik IPIP en aftale med Institut for Idræt på Københavns Universitet om gennemførelsen af denne evaluering. Undertegnede fik ansvaret for undersøgelsen i samarbejde med fire andre forskere og Sigmund Loland, professor i idrætsfilosofi på Norges Idrettshøgskole i Oslo, der har medvirket med det formål at kvalificere evalueringen, styrke dens uafhængighed og vurdere programmet gennem udenlandske briller. Formålet med evalueringen er todelt. For det første skal evalueringen bidrage til en fortløbende udvikling af programmet og kvalificere diskussionen om de støttede og igangsatte projekters bæredygtighed og anvendelse i idrætten, derunder hvilke opgaver det frivillige foreningsliv kan påtage sig, og hvilke opgaver der må overlades til andre initiativer. For det andet skal evalueringen bruges i arbejdet med at formulere regeringens idrætspolitik, derunder om programmet er et hensigtsmæssigt instrument i en statslig idrætspolitik. Selvom lukningen af programmet har betydet, at denne evaluering ikke kan bruges i en udvikling af programmet, håber vi, at evalueringen kan bidrage til en kvalificering af diskussionerne om programmet som helhed og om de udvalgte pro- 5

7 Bjarne Ibsen jekter, der har været genstand for særlig interesse i evalueringen, som grundlag for refleksioner over den eksisterende idrætspolitik. Evalueringen har ikke til hensigt at kontrollere og give karakterer, og vi påberåber os ikke den endelige sandhed om programmet. Derimod har vi bestræbt os på at give et nuanceret billede af programmet belyst ved forskellige metoder og udfra forskellige synsvinkler med håb om, at analyserne vil blive brugt til inspiration og refleksion. Den eksterne evaluering omfatter to dele. Dels en indsamling og analyse af basale informationer om alle de støttede aktiviteter og projekter samt projektledernes egne erfaringer og vurderinger af projekternes forløb. Dels fem case-analyser af mere dybdegående karakter af udvalgte projekter. Resultatet af disse undersøgelser og analyser findes i fem rapporter: Rapport I Evaluering af Det Idrætspolitisk Idéprogram Denne rapport indeholder: < et afsnit om, hvordan evalueringen er grebet an, < en redegørelse for idéerne, som IPIP bygger på, < en erfaringsopsamling og analyse af alle de støttede projekter (del ét i evalueringen), < et resumé af de fem case-analyser (del to i evalueringen), < en sammenfattende og perspektiverende analyse af IPIP på baggrund af alle de gennemførte undersøgelser, < samt professor Sigmund Lolands vurdering af programmet. Denne rapport er udarbejdet af Bjarne Ibsen, Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning. 6

8 Indledning Rapport II Idræt, dans og bevægelse for børn Denne rapport indeholder en analyse af tre projekter, der arbejder med nyt indhold i og nye organisatoriske rammer for idræt for børn. Det drejer sig om projekterne Vandidræt (Vesterbro i København), Dans i Bagerstræde (Vejle) og Idræt på Tværs (Kolding). Denne rapport er udarbejdet af Mia Herskind, Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning. Rapport III At bevæge sig fra klient til individ Denne rapport indeholder en analyse af projekterne Idræt på bare fødder og Kendskab giver venskab, der tager sigte på at fremme marginaliserede gruppers deltagelse i idrætten og integration i samfundet. Denne rapport har Sally Anderson, Institut for Idræt og Institut for Antropologi på Københavns Universitet stået for. Rapport IV Idræt som socialt kit Denne rapport indeholder er analyse af to bydelsprojekter: Bevægelse i Løftet (Holmbladsgade i København) og Østbasen (Horsens), der begge har som formål at fremme deltagelsen i idræt i bydelen for derigennem at styrke det lokale fællesskab og forebygge sociale problemer. Denne rapport er skrevet af Morten Mortensen, Institut for Idræt, Københavns Universitet. 7

9 Bjarne Ibsen Rapport V Om adgang Denne rapport indeholder to analyser. Om adgang idræt og demokrati er en analyse af to projekter, Skatere i Ringe og Future IF (Nørrebro i København), som begge går ud på at fremme unges indflydelse i og ansvar for den idræt, de går til. Den anden del omfatter en analyse af idrætslegepladser, der er en af de markante satsninger i programmet. Disse analyser er gennemført af Ole Skjerk, Institut for Idræt, Københavns Universitet. Under evalueringen har vi mødt en meget stor imødekommenhed hos de involverede i de undersøgte projekter. Tak til projektlederne for besvarelsen af et omfattende oplysningsskema, som mange har besvaret med stor grundighed. En særlig tak til lederne af de projekter, som indgår i ovennævnte case-analyser, for stor åbenhed og velvilje overfor forskerne. Undervejs har vi mødt en ildhu og et engagement, som vi er blevet revet med af, og det har udfordret os i den traditionelle rolle som neutral, kritisk forsker. Endvidere tak for samarbejdet med såvel arbejdsgruppen som sekretariatet for Det Idrætspolitiske Idéprogram, som på den ene side har stillet alt materiale til rådighed, som vi har ønsket til evalueringen, men på den anden sige ikke har blandet sig deri. Endelig en stor tak til Jytte Holm og Allis Jepsen på Institut for Idræt, som har stået for henholdsvis den tekniske opsætning samt efterfølgende scanning af spørgeskemaer og opsætningen af de mange tekster til de fem rapporter. Bjarne Ibsen Oktober

10 Idræt, dans og bevægelse for børn Analyse og evaluering af tre børneprojekter < Vandidræt < Idræt på Tværs < Dans i Bagerstræde Indledning til alle tre analyser Projekterne Vandidræt, Idræt på Tværs og Dans i Bagerstræde vedrører alle børn og idræt. VANDIDRÆT er et projekt, der vil bidrage til en nytænkning af, hvad det vil sige at gå til svømning. Projektet ønsker at udvikle, nytænke og forny idrættens indhold. Går man til Vandidræt, har man mulighed for både at ro kajak, spille bold, springe fra trampolin og dykke med maske og snorkel. Det nye indhold skal både motivere børn, der er trætte af den traditionelle svømning, og børn, der ikke tidligere har været tiltrukket af idræt. Projektet skriver sig ind i den del af Det Idrætspolitiske Idéprograms strategi, som går ud på at skabe ny mening i idrætten (Idrætspolitiske Idéprogram, 2000). I denne evaluering sættes der fokus på den praksis, Vandidræt har udviklet for børn i alderen 8-12 år. De to andre projekter Idræt på Tværs og Dans i Bagerstræde er begge projekter, der via nye partnerskaber etablerer idræts- og bevægelsestilbud i nye sammenhænge. IDRÆT PÅ TVÆRS, et projekt, der i kraft af et samarbejde mellem kommunale institutioner og en frivillig idrætsforening, har skabt muligheder for at etablere faste daglige idrætstilbud for børnehavebørn. DANS I BAGERSTRÆDE er et samarbejdsprojekt mellem en privat person og en offentlig institution, biblioteket. Evalueringen vil fokusere på etableringen og samarbejdet i de nye partnerskaber. De to projekter har imidlertid stærke intentioner om at skabe meningsfulde aktiviteter for børn. De har meget forskellige didaktiske ud- 9

11 Mia Herskind gangspunkter, og en nærmere analyse af projekternes intentioner og praksis vil skabe et fundament, dels for en vurdering af sammenhænge mellem projekternes intentionelle niveau og deres praksis, dels for en diskussion af HVORDAN meningsfuld idræt ser ud i et børneperspektiv. Det analytiske fokus Alle tre projekter kan anskues som institutioner, der tilrettelægger og gennemfører idræts- og danseaktiviteter med henblik på at bidrage børnene noget meningsfuldt. Dette meningsfulde forsøger de voksne udviklingsaktører (Sommer, 1997, side 63) at indlejre i de aktuelle praksisforløb. I praksis arbejdes med et fagligt indhold og med bevægelses- og kommunikationsmønstre, der tilsammen skaber mønstre af rum, tid, relationer og energistrukturer (Eichberg, 2001). I disse mønstre er indlejret de reelle betingelser for udvikling og meningstilskrivelse. Ikke blot skolen, men alle institutioner, der involverer børn og unge, etablerer praksis med et dobbelt dannelsesperspektiv: På den ene side har de et perspektiv om udvikling af konkrete færdigheder, på den anden side et perspektiv om udvikling af personlige kvalifikationer. De to dannelsesperspektiver kan kun teoretisk adskilles. Arbejdet med en bestemt faglighed vil altid være indlejret i en given kulturs normer og mønstre for det at være menneske, at lære og være sammen med andre. Således også idrætten. At være kropslig aktiv, at træne og være deltager i vokseninitierede aktiviteter sker ikke kun med henblik på kropslig fysisk træning. Idrætten, dansen og gymnastikken skal bidrage til en livsduelighed, der skal kvalificere den unge og barnet til at klare sig i livet. Der er altså altid tale om et dannelsesideal, der på en og samme gang skal bibringe barnet både faglige og personlige ressourcer. Den danske ungdomsforsker Sven Mørch griber dette dobbelte perspektiv i begrebet kvalificeret selvbestemmelse (Mørch 1990). Kvalificering er i denne sammenhæng den intellektuelle og handlemæssige kvalificering til at indgå i en samfundsmæssig sammenhæng, mens selvbestemmelse er interessen i at udvikle elevernes personlige identitet og integri- 10

12 Idræt, dans og bevægelse for børn tet. Integritet er noget andet og mere end identitet. Mens identitet er udtryk for, hvordan et menneske fremtræder i egen og andres oplevelse, er integritet et udtryk for barnets viden om og oplevelse af hvem det er, hvor godt det kender sig selv og har fundet sig til rette med sig selv (Hansen, 1997, side 17). Denne dimension i identiteten gør det muligt for barnet at være til stede som sig selv (Pahuus 1997, side 37 ff). Med henblik på at skabe en analytisk ramme, der mere nuanceret kan tematisere udviklingens dobbelte perspektiv, har den danske psykolog Jan Tønnes Hansen (Hansen, 1998) tilføjet begrebet kvalificeret selvbestemmelse en udadrettet og en indadrettet dimension. De to dimensioners bidrag er, at den kvalificerede selvbestemmelse udvides til også at rumme de psykodynamiske sider af dannelsen. Det udadrettede skal forstås som det, der i tilværelsen udadtil skal til for at klare sig, mens det indadrettede vedrører det selvrefleksive og det oplevelsesnære. I bevægelsen mellem de to forbindes en traditionel forståelse af dannelse med en psykodynamisk. Denne dobbelthed i dannelsesbegrebet kvalificeret selvbestemmelse skaber 4 tilværelseskompetencer (ibid s. 396 ff.). Kvalificering Selvbestemmelse Udadrettet Udadrettet kvalificering Udadrettet selvbestemmelse Indadrettet Indadrettet kvalificering Indadrettet selvbestemmelse DEN UDADRETTEDE KVALIFICERING vedrører de handlemæssige færdigheder, som er nødvendige for at begå sig i en kulturel sammenhæng. Den rummer i idræt først og fremmest kropslige-idrætslige færdigheder. Men også sociale færdigheder som at vise empati og kunne etablere kontakt med andre på en hensigtsmæssig og afstemt måde er en udadrettet kvalificering. DEN UDADRETTEDE SELVBESTEMMELSE knytter sig til dannelsesidealer, der vedrører individets politiske bevidsthed og dannelse, herunder egen og andres rolle i forhold til at være med- og selvbestemmende. I idrætsundervisning/træning vil deltagernes mulighed for indflydelse på og ansvarsfølelse over for undervisningens indhold og form være central. Selvbestemmelse kan imidlertid også fortolkes mere snævert, fx idrætsudøverens frihed til, i en bevægelsesmæssig opgave, at udfolde sine egne bevægelsesfortolkninger. 11

13 Mia Herskind DEN INDADRETTEDE KVALIFICERING omhandler evnen til selvrefleksion og selvvurdering i forhold til egne faglige kompetencer, talenter og færdigheder. Denne kvalificering beror på metakognition, det vil sige at kunne reflektere over egne læreprocesser, i denne sammenhæng såvel idrætsfaglige som sociale. Det er her, at den realistiske egen-vurdering udvikles. En idrætspraksis, der vil tilgodese denne dimension, skal sikre sig, at der er en hensigtsmæssig afstemning mellem de udfordringer, børnene stilles overfor, og de kognitive og motoriske færdigheder de har. Et barn, der rent kognitivt ikke er udviklet til at forstå en aktivitets sociale kode, fx nødvendigheden af samspil i et boldspil, vil ikke stimuleres positivt i sin indadrettede sociale kvalificering. Det er i den INDADRETTEDE SELVBESTEMMELSE, at individet udvikler sin evne til at være tilstede og handle i en oplevelsesnær forholden til sig selv og sin egen psykodynamik. (ibid, s. 400). Her integrerer barnet psykisk forankrede mønstre og følelser og kvalificerer både den udadrettede selvbestemmelse og den indadrettede kvalificering. I idræt vil den indadrettede selvbestemmelse fx tilgodeses, når barnet i den aktuelle praksis har mulighed for ikke blot at være tilstede som idrætsudøver, men som det hele menneske han/hun er. Fx i den vanskelige situation, det er at tabe. At hjælpe barnet til at turde stå ved vanskeligheden til trods for, at den værdibestemte kode i idrætskulturen er tab og vind med samme sind. Taxonomien over den kvalificerede selvbestemmelse lægger ikke op til, at enhver pædagogisk praksis skal indeholde alle fire dimensioner i samme udstrækning, ej heller at de enkelte dimensioner er forbeholdt bestemte fagområder. Selv indenfor et specifikt fagområde som idrætsundervisning/træning af børn og unge er der tale om forskellige prioriteringer. I et kortere historisk perspektiv på år er der en tydelig tendens til, at idrætsundervisning/ træning i dag i større udstrækning end før tilgodeser selvbestemmelsesidealet og den indadrettede kvalificering. Denne forandring hænger sammen med en mere generel tendens til at sætte individet i centrum. Den praktiske pædagogik er her inspireret af den humanistiske psykologi og dens forståelse af, at mennesket i sig har et potentiale for en selvaktualisering. I en humanistisk pædagogik tilrettelægges praksis med henblik på at skabe de optimale betingelser for 12

14 Idræt, dans og bevægelse for børn udfoldelse af dette iboende potentiale. I børne- og ungdomsidrætten kan udviklingen i samme periode udtrykkes som en bestræbelse på ikke blot at lade barnet møde idrætten, men også at møde barnet igennem idrætten. Netop dette møde er i en idrætskultur i høj grad afhængig af træneren/læreren. Ikke blot af hans idrætsfærdigheder, men også af hans formidlingsmæssige og mellemmenneskelige færdigheder og egenskaber. Kvaliteten af den måde, en underviser er til stede på, og den måde, han udfolder en praksis på, har altså betydning for, i hvilken udstrækning barnet oplever sig mødt i sine motiver og livsudfoldende bestræbelser. Der vil derfor i analysen være et skærpet fokus på underviseren. Analyserne af de tre projekter falder i 4 afsnit. De første tre afsnit er analyser af henholdsvis Vandidræt, Idræt på Tværs og Dans i Bagerstræde. Hver analyse indeholder en beskrivelse af projektets intentioner, dets relevans i forhold til PIP s kommissorium, projekternes centrale personer, økonomi samt øvrige forhold som måtte knytte sig hertil. Dernæst følger en analyse af den faktiske praksis. Det er i denne analyse at kvalificeret selvbestemmelse er central. Endelig afsluttes hver analyse med en konklusion og en perspektivering. Analysens sidste afsnit er en sammenfatning og perspektivering af alle tre projekter med henblik på en fremhævelse af de centrale diskussioner om børn og idræt, som projekterne hver især på forskellig måde aktualiserer. 13

15 Vandidræt Vandet det er næsten som at flyve man behøver ikke røre gulvet det er dejligt. (Vandglad deltager, 12 år). Jeg synes det giver en masse gode oplevelser, og jeg synes det er enormt sjovt. Men som sagt jeg har også altid været en vandhund, jeg elsker bare at være i vand. Så det der med ligesom at kunne være i vand og så kombinere det med noget sjovt og så være sammen med nogle mennesker, jeg godt kan lide, det er jo enormt fedt. (Pige 13 år). Indledning Sådan startede det Projektet tog sin begyndelse i 1999, hvor to aktive medlemmer af svømmeudvalget i DGI-Storkøbenhavn, Anja Høj og senere projektleder Jørn Dam forfattede en ansøgning, dels til IPIP, dels til Københavns Kommune og til DGI s svømmeudvalg. Ideen var at introducere og udvikle vandidrætsbegrebet. I DGI-Storkøbenhavn havde initiativtagerne i en årrække arbejdet med udvikling af Vandidræt. Ideerne blev formidlet på DGI s kurser af den såkaldte legepatrulje. Med IPIP's økonomiske støtte åbnedes muligheden for at arbejde med ideerne ikke bare i kursusform, men også i ugentlige faste og dermed længerevarende forløb. Med Vandkulturhusets arkitektur åbnedes tillige muligheden for at arbejde med ideerne i ideelle rammer. Projektet havde brug for midler til en person, som kunne være drivkraften, der både kunne føre de pædagogiske intentioner ud i livet og samtidig være den administrative tovholder. Foruden at være medskaber af projektet og dermed rent holdningsmæssigt at være på linie med projekt Vandidræt blev 36-årige Jørn Dam(JD) ansat som den, der havde de erfarings- og uddannelsesmæssige kvalifikationer til at føre projektet ud i livet. 14

16 Vandidræt Fakta, tal og mål IDÉEN: At udvikle aktiviteten svømning til Vandidræt, så den indeholder andet og mere end den traditionelle banesvømning præget af præstationsræs, rekordjagt, individualisme og konkurrencer. Leg og undervisning skal fusionere, så ophold og bevægelse i vand ikke blot skal handle om målrationel fremdrift og præstationsorientering. Intentionerne er desuden, at Vandidræt vil inspirere målgrupper, som normalt ikke tiltrækkes af svømning, til at deltage. Projektet skal efter projektperioden være selvbærende i en nydannet og brugerstyret forening. LOKALITET: Vandkulturhuset i DGI byen på Vesterbro. PROJEKTETS START: Efterår INITIATIVTAGERE: Anja Høj og Jørn Dam, medlemmer i DGI Storkøbenhavns Svømmeudvalg, idrætsuddannede ved Københavns Universitet. PROJEKTLEDER: Jørn Dam, medlem af DGI Storkøbenhavns Svømmeudvalg, ansættelse efterår UNDERVISERE: Fortrinsvis studerende fra Institut for idræt, Københavns Universitet. IPIP S ØKONOMISKE STØTTE: kr. ANDEN ØKONOMISK STØTTE: DGI, DGI Storkøbenhavn og Københavns Kommune, i alt kr. PROJEKTETS AFSLUTNING: Forår Projektet i forhold til IPIP s kommissorium Hermed skriver projektet sig ind i forhold til IPIP s kommissorium og dets intention om at støtte projekter, der udvikler, nytænker og fornyer. Det er i forhold til kommissoriets strategi om at skabe ny mening gennem nye udtryk og fortolkninger af idrætten, at Vandidræt er relevant i denne evaluering. Evalueringen af Vandidræts faglige og pædagogiske intentioner og praksis kan bidrage til en kvalificering af diskussionen om fremtidens børneidræt. 15

17 Mia Herskind Undersøgelsesmetoder Analysen er udarbejdet på baggrund af materiale, som er fremkommet igennem interviews, observationer, besvarelse af et spørgeskema og skriftligt materiale om projektet (for uddybning, se bilag 1). Rapportens opbygning Analysen består af 4 dele. 1. del indeholder en beskrivelse af projektets intentioner og etablerede kursustilbud. 2. del er en beskrivelse af resultaterne fra spørgeskema og interviews. 3 del er en observationsanalyse af to af Vandidræts centrale iscenesættelser, henholdsvis Vilde drenge Rå piger og Boldspil i Vand. 4. del indeholder konklusion af analysen og perspektivering af projektet. I denne sidste del diskuteres a) hvorvidt Vandidræt har nået dets mål og visioner, b) på hvilken måde projektet belyser Idrætspolitisk Ideprograms målsætning og visioner og endelig, c) hvorledes Vandidræt bidrager til at kvalificere diskussionen omkring meningsfuld idræt for børn. Projektets intentioner og kursustilbud Indhold Vandidræt er projektets nye overordnede begreb for aktiviteter i vand. Det er sådan en blanding, det er jo ikke svømning på den måde, fordi det er jo ikke banesvømning, det er sådan mere blandet med dykning og vipper, og ja alt muligt..alt muligt med vand. (Deltager 12 år). Der er altså ikke fokus på at svømme, som man gør det, når man går til svømning. Vandidræt har et mere varieret indhold: Du kan gå til noget, der hedder vippeudspring. Her springer vi fra vipper, men vi sejler også i kajak. Det her er mange forskellige ting, så du kan ikke rigtig være god til det (hele), fordi der er mange ting, ik? (Deltager 11 år). 16

18 Vandidræt Projektet ønsker at udvikle aktiviteten svømning til vandidræt, så den indeholder andet og mere end den traditionelle banesvømning præget af præstationsræs, rekordjagt, individualisme og konkurrencer... (og om at).. bryde med den nuværende disciplinopdeling af vandaktiviteter og afgrænsning i tid og rum (projektbeskrivelsen, 1999). Intentionen er at trække noget basalt og tværgående ud af svømningen (aquadynamik, fremdrift opdrift), og dermed fastholde et mere traditionelt svømmefagligt fokus. Samtidig er det hensigten, gennem et alsidigt indhold, at arbejde med bevægelsestemaer, som sædvanligvis ikke er knyttet til svømning (balance, rotation, boldbehandling etc.). Aktiviteterne er ikke midlet til at starte på den rigtige idrætsdisciplin svømning. De er ikke et supplement eller en pædagogisk metode i svømning, men en selvstændig idrætsform. Projektet betragter vandidræt som et overbegreb i forhold til svømning, hvor svømning blot er én af flere aktiviteter. Nye organiseringsformer At lege og at lære, samme proces Vandidræt ønsker også at bryde med stereotype og konventionelle undervisningsmetoder. Initiativtagerne oplever, at svømning oftest er præget af funktionelle opvarmningsøvelser på land, så opvarmning i vand, undervisning i en svømmeart først ben, så arme, så samlet og til sidst fri leg med udspring og boldspil (ibid). I stedet ønskes fleksible undervisningsforløb, hvor undervisning og leg fusionerer, og hvor det ikke umiddelbart giver mening at opdele en lektion i tid til at svømme og tid til leg. Leg skal ikke bare være noget, der er plads til de sidste 10 minutter i lektionen for at gøre den kedelige svømmetræning nemmere at sluge. Leg skal være et gennemgående perspektiv i ALLE aktiviteter. I øvrigt ønsker Vandidræt, at deltagerne skal ud af den passive rolle, de ofte har i svømmeundervisning. Der skal være tid og rum til, at de kan påvirke undervisningens indhold og form. De skal have indflydelse og være medbestemmende i forhold til praksis. Derfor ønsker man at prioritere aktiviteter med plads til kommunikation og samarbejde. 17

19 Mia Herskind Foreningsopdragelse og foreningsdannelse Projektet lægger også vægt på mere traditionelle foreningsdyder. Man skal ikke bare komme og gå, men opleve, at der er noget mere end selve idrætsdeltagelsen. Børnene skal have en oplevelse af forpligtelse: her yder man noget. Samtidig skal de opleve, at de har medbestemmelse: her er man med til at sætte dagsordenen. Alle trænere mødes med børnene enten en halv time før eller en halv time efter aktiviteterne for at snakke om aktivitetsrelaterede emner eller om socialt løst og fast (projektbeskrivelsen 1999). Projektets mål var at blive selvkørende som forening efter projektets ophør (projektlederens ansættelse). I foråret 2001 blev foreningen VVV, Vandidræt i Vandkulturhuset på Vesterbro, dannet. Alle bestyrelsesmedlemmer er ud over projektlederen forældre til de vandidrætsaktive børn. Projekt Vandidræt og Vandkulturhuset Projekt Vandidræt finder i dag sted i Vandkulturhuset i DGI-byen. Vandkulturhusets arkitektur inspirerede Vandidræt. Her var rummet til at udfolde intentionerne om at lege samtidig med, at man lærer. I Vandkulturhuset er der ikke en eneste bane med internationale standardiserede mål. Der er natur i form af klippelignende formationer til udspring og et hav til kajaksejlads. De store glasfacader og de mange små bassiner skaber forestillinger om noget rekreativt og oplevelsesbetonet. Med sin arkitektur er Vandkulturhuset imødekommende over for befolkningens mere differentierede behov og ønsker for idrætsaktiviteter. De helt små børn har brug for lavere vandhøjde og varmere vand, de større børn for frihed til at lege og være sammen i udfordrende aktiviteter, handicappede for særlige faciliteter, der gør det enkelt at komme i vandet, ligesom både børn og voksne, der ikke træner svømning med henblik på træningseffekt og præstationsforbedringer, har brug for andet end den sportificerede banesvømning med standardiserede svømmeturslængder og tidtagning (Bøje, 1997). Den anderledes varierede arkitektur skaber et møde mellem gæsterne og en både udfordrende og rekreerende natur i form af klippevægge, vandfald og varme, runde bassiner og rekreative områder oven vande. Der er bassiner med mulighed for 18

20 Vandidræt variation af vandhøjde, og der er klippevægge, der både kan klatres på og springes fra. Det tidligere universelle rektangulære bassin med standardiserede internationale mål eksisterer slet ikke i det store vand- og badeland. Hvad der ikke kan ses på billedet nedenfor er de store glasfacader, der skaber stort udsyn og lys. For Vandidræts initiativtagere blev Vandkulturhuset et oplagt udgangspunkt for den pædagogiske og organisatoriske udvikling af projektet: en af de virkelig gode muligheder ved huset er de mange forskellige bassiner. Det gør, at man kan have mange aktiviteter i gang i løbet af en træningsgang. På projektet Vilde drenge Rå piger kan vi sprede os over flere bassiner, hvilket er med til at give en større fleksibilitet og variation i undervisningen. (Projektleder Jørn Dam). 19

21 Mia Herskind Men for projektlederen er Vandkulturhusets arkitektur ikke en forudsætning for, at ideerne i Vandidræt kan gennemføres. De fleste af Vandidræts aktiviteter kan også bruges i almindelige rektangulære svømmehaller. Projektets initiativtagere oplever sig altså ikke afhængig af et Vandkulturhus. Spørgsmålet er, om arkitekturen alligevel har betydning for projektets afvikling? I den forbindelse er det relevant at få nærmere kendskab til undervisernes aktuelle brug af det varierede rum og deltagernes oplevelse af rummet: påvirker det børnenes interesse og motivation for Vandidræt, at det finder sted i Vandkulturhuset? Fastholde gamle deltagere få fat i nye Udover sine pædagogiske intentioner har Vandidræt et ønske om, at netop Vandidræt vil være et attraktivt tilbud til de børn, der forlader svømmeforeningerne, når de har lært at svømme. Ønsket udspringer af en tro på, at Vandidræt har noget meningsfuldt at byde på. Når børn forlader svømmeklubberne relativt tidligt 1, er det, mener projektleder JD, blandt andet fordi svømmeklubberne ikke har det rigtige tilbud til dem, der kan lide at svømme, men ikke er motiveret af konkurrence og tidtagninger. De, der har gået til svømning i en række år, er stødt imod det, som JD kalder et færdighedsmæssigt loft. Enten oplever de, at der ikke er mere at lære, eller også oplever de en mangel på motivation til at lære mere inden for de traditionelle svømmediscipliner. Så inddrager vi aktiviteter fra fx dykning, boldspil, udspring, synkronsvømning til at udvide ens færdighedsloft; det behøver ikke at stoppe, når man har lært de fire svømmearter. (JD, 2001). Projektet satser også på, at børn, der ikke tidligere har været tiltrukket af de traditionelle svømmetilbud, lader sig inspirere af vandidræt. 1 Undersøgelser om børns idrætsdeltagelse viser, at antallet af svømmeaktive falder drastisk i alderen fra 9-13 år. Således går 37% af de 7-9 årige til svømning i forening, og kun 15% af de årige. Frafaldet er betydeligt større, end det fx er i gymnastik, hvor der kun sker knap en halvering (Fridberg, Torben, 1999: Skolebørns fritidsaktiviteter. Kultur og fritidsundersøgelsen Socialforskningsinstituttet 99:1). 20

22 Vandidræt Vandidræts aktiviteter Med foreningsstiftelsen i maj 2001 har projektet indfriet sit mål om at blive selvbærende, når projektpengene slap op. I samarbejde med projektlederen, der fik sin ansættelse forlænget til foråret 2002, er projektets ideer videreført i foreningens faste ugentlige hold. Ligesom i starten af projektperioden er der i dag stadig tale om hold for børn, hold for voksne og børn og hold for voksne alene. Ud over de faste ugentlige foreningshold har der under hele projektperioden været tale om et stort udbud af arrangementer, som har haft og stadig har til hensigt dels at udbrede ideerne bag Vandidræt til svømmetrænere og svømmeforeninger, dels at inspirere andre brugere af Vandkulturhuset, herunder blandt andet lokalmiljøets institutioner. Vandidræts kursustilbud til foreninger og svømmetrænere har været talrige. Mange foreninger har vist interesse, og projektet har varetaget denne del som Vandlegepatrulje. Vandlegepatruljen er oprettet på Projekt Vandidræts initiativ, men er i dag også DGI Storkøbenhavns svømmeudvalgs ansigt udadtil. Projektet har yderligere etableret Kom og vær med og Åbent Hus arrangementer for den lokale befolkning. I Kom og vær med arrangementer henvender Vandidræt sig direkte til den individuelle bruger. Fx gennem tilbud til børn og voksne i sommerferien. I Åbent Hus arrangementerne henvender Vandidræt sig til inviterede grupper/ institutioner. Oversigt over aktiviteter Faste ugentlige undervisningstilbud for børn: < Vilde drenge Rå piger, < Maske snorkel fødder (ikke oprettet i sæson ) Faste ugentlige tilbud for voksne og børn: < Familievandidræt Andre faste ugentlige tilbud: < Vandaerobic < Svømning for vandforskrækkede 21

23 Mia Herskind Vandlegepatruljeaktivieter: < Åbent Hus arrangementer for svømmeforeninger < Åbent Hus arrangementer for lokale daginstitutioner < Kom og vær med arrangementer Projekt Vandidræt har udarbejdet en oversigt over dets aktiviteter. Der er tale om et meget omfangsrigt program, både i Vandkulturhuset og i andre svømmehaller. Vandidræts administrative og pædagogiske kræfter Helt centralt i projektet er projektleder Jørn Dam. Han er udover at være projektets administrator også manden bag projektets ideer. Han er ansvarlig for den pædagogiske linie og har gennem hele forløbet også været tæt knyttet til den praktiske afvikling af alle Vandidræts aktiviteter. Arbejdsopgaverne har altså været mangfoldige og arbejdsbyrden stor, og i den skriftlige evaluering fremhæver projektlederen, at der er behov for en lettelse af den administrative byrde, hvis projektet skulle gentages eller fortsætte. Med hensyn til projektets øvrige pædagogiske kræfter (undervisere) er de fleste rekrutteret fra Institut for Idræt på Københavns Universitet. De har reageret på annoncer, som JD har slået op på instituttet. Fra idrætsstudiet har de kendskab til pædagogiske ideer og holdninger, der kan ligne Vandidræts. Fx fra undervisningen i krops- og boldbasis, der er fag, hvor der arbejdes med henholdsvis kroppens og boldspillets basale og grundlæggende færdigheder og arbejdsformer. Tanken om at arbejde med en faglighed, der går på tværs af flere idrætsdiscipliner, er altså ikke ny for underviserne. Data og analyse Analytisk fokus Det er visioner om at udvikle og forandre kendte praksiser, der først og fremmest er årsag til, at Projekt Vandidræt er valgt til denne evaluering. Idræt i vand er et bidrag til en nytænkning af, hvad det vil sige at gå til 22

24 Vandidræt svømning. Det nye er ikke, at der leges og laves andre aktiviteter end traditionelle svømmeaktiviteter. Det nye er < at legen og det tværdisciplinære er gennemgående perspektiver, og < at lege- og læreprocesser ikke adskilles. Der fokuseres i evalueringen primært på < praksis på to af de tre faste ugentlige hold, henholdsvis Vilde drenge Rå piger og Boldspil i vand og < deltagernes oplevelser af / i praksis. Med dette fokus lades en del af Vandidræts mål uden for evalueringens rækkevidde. Således er der hverken specielt fokus på projektets social integrative intentioner (at få lokale børn med i foreningen), eller på Vandidræts øvrige aktiviteter. For uddybning af det empiriske grundlag se bilag 1. Deltagerne, hvem er de, og hvor kommer de fra? Hvordan børnene fik øje på Vandidræt En forudsætning for at et idrætstilbud fanger børnenes interesser er, at de kender til dets eksistens. Idrætsgrene som fodbold, svømning og badminton er allesammen veletablerede aktiviteter, som børn i den aktuelle aldersgruppe har en forestilling om og ofte også erfaring med. Supplerende oplysninger om idrætsgrenens indhold og form synes næsten overflødig. Anderledes er det med Vandidræt for hvad er det egentlig? Det nye idrætstilbud blev annonceret på plakater og foldere i Vandkulturhuset, i annoncer i de lokale aviser og gennem opsøgende virksomhed i lokale daginstitutioner. Der blev annonceret igennem Kom og vær med og Åbent Hus arrangementer, hvor børn, unge og voksne kunne komme og få erfaringer med det nye begreb i praksis. De første hold blev etableret i efteråret 1999, men kun med ganske få deltagere. Langsomt gennem sæsonen kom flere til, blandt andet ved at holdene en gang imellem blev åbnet for øvrige badegæster i Vandkulturhuset. Det var sådan Martin startede. Han var på besøg i Vandkulturhu- 23

25 Mia Herskind set med sin far og blev over højtaleren opfordret til at finde frem til Indsøen, hvor en instruktør ville inspirere og sætte i gang. To klassekammerater, Mia og Nina, blev opmærksom på Vandidræts plakater og foldere, da de havde idræt med skolen i DGI byens lokaler. De syntes, det lød spændende, og deres interesse smittede af på to klassekammerater, og så var de fire fra samme klasse. Over halvdelen af deltagerne oplyser, at de går til vandidræt med nogen, de kendte i forvejen. Både Anders, Thomas og Esben blev gjort opmærksom på Vandidræt af deres forældre: her var et tilbud, som måske kunne være et alternativ til den svømning, som børnene ikke længere syntes var så sjovt. Et tilbud, som forældrene mente også kunne medvirke til, at Thomas ikke brugte for meget tid på computeren. Her var et tilbud, som Esbens mor forelagde sin søn, måske fordi hun kunne se, at han, der hverken havde lyst til svømning eller fodbold, kunne finde nogle kvaliteter og følelsesmæssige tilknytningspunkter i vandidræt, som ville kunne tilfredsstille hans behov. Esben siger selv: så havde hun en seddel med, hun så det handlede om vandboldspil, og så så jeg på det, og så syntes jeg, det var meget interessant, og så prøvede jeg det en dag, og så syntes jeg det var sjovt og så blev jeg ved. 2 ud af 5 børn oplyser, at de fik ideen til at gå til vandidræt af deres forældre. Deltagerne hvor kommer de fra? Projekt Vandidræt finder sted på Vesterbro i Vandkulturhuset. Men de fleste børn kommer fra andre kvarterer i København, således Østerbro, Centrum og Frederiksberg. På de to hold, som i denne analyse er genstand for nærmere analyse, kom kun to af børnene fra Vesterbro. Projektet står selv undrende overfor, at det ikke er lykkedes at få Vesterbros børn til at deltage i projektets faste ugentlige tilbud. Indsatsen med Kom og vær med arrangementer og Åbent Hus for lokale institutioner er ikke lykkedes i forhold til at få beboerne til at deltage som faste 24

26 Vandidræt brugere. Initiativtagerne vurderer selv, at den lokale befolkning har været repræsenteret med en rimelig stor andel i projektets Åbent Hus arrangementer. I dag har fritidsklubberne valgt at skaffe sig en tid i hallen i eget regi, og Vandidræt har kun været involveret, når de på egen opfordring har undervist og inspireret børn og personale til Vandidrætsaktiviteter. Deltagernes svømme og vanderfaringer Initiativtagerne til projekt Vandidræt ser vandidræt som en mulighed for, at nogle af de børn, der har lært at svømme og ikke længere er rigtig motiveret for almindelig svømning, stadig er så vandglade, at de vil fortsætte med at bruge en del af sin fritid i vand, hvis indholdet og organiseringen er mere varieret og inspirerende. Og det er de tilsyneladende lykkedes med. Således har 4 ud af 5 børn gået til svømning før. Af disse har mere end hver tredje gået i mere end 4 år. En dybere forståelse af, hvad der har skabt motivationen til at gå til vandidræt, får man indtryk af gennem børnenes fortællinger om vandidræt og tidligere svømmeerfaringer. Hvordan vandidræt appellerer til den enkelte? GLAD FOR ALT MED VAND... Anders har ikke tidligere gået til svømning, men har mange gode oplevelser med vand fra badeferier og vandski. Anders opfatter vandet som sit element: jeg kan godt lide at have med vand at gøre, og så stod jeg og manglede noget at gå til, og det var nyt og spændende, jeg ved ikke, det så interessant ud. Vandidræt er lige noget for ham, han opfatter vandet som et fascinerende element: jamen jeg er altså bare ikke typen, der gider løbe rundt på en græsplæne og løbe rundt og svede, det synes jeg ikke er sjovt. Vand er et godt element, det er det blødeste og stærkeste element på samme tid. 25

27 Mia Herskind LÆRT AT SVØMME HVAD SÅ? Esben har gået til svømning, men er holdt op: det var sjovt at lære at svømme men nu skal han videre. Han prøvede fodbold, men det er så meget det samme fra spil til spil. Når man endelig har fået en rolle, så skifter man ikke rolle. Man er enten forsvar, midtbane eller målmand. Nej, man begynder altid på et hold, der er i gang, så de andre ha roller, så det kan man ikke være. Jeg er meget gladere for vandidræt. Her er det bedre. Esben begrunder videre, at det er bedre til Vandidræt fordi her prøver man mange ting BÅDE SVØMNING- OG VANDIDRÆT? Thomas har gået til svømning et par år, men synes det er.. ret ensformigt. Så det blev meget hurtigt ret kedeligt. Nu havde jeg så gået en sæson, og så syntes jeg, jeg var blevet bedre til at svømme, så syntes jeg, det var fint nok. Men jeg er ikke holdt op endnu, så måske vil jeg holde op måske vil jeg fortsætte. VIL DET HELE, MEN HELST MED VENINDEN! Mia har gået til svømning en række år, men stoppede på grund af flytning. Hun ville egentlig gerne begynde igen, for hun har mange gode oplevelser i svømning. For Mia er svømning hverken kedeligt eller ensformigt. Men det er vigtigere at være sammen med sin veninde, og hun er træt af svømning, så derfor har Mia og veninden valgt vandidræt. Og det er også sjovt. Opsamling Motivationen til at deltage i Vandidræt udvikles blandt andet i barnets netværk. Både forældre og kammerater synes at bidrage væsentligt til at børnene får øje på og får lyst til noget nyt. For nogle er motivationen for deltagelse at være sammen med dem, de kender. 26

28 Vandidræt Deltagelsen i vandidræt er også motiveret af barnets tidligere idrætsoplevelser. De fleste børn i vandidræt elsker vand og har gode erfaringer med vand fra tidligere badeferier. Vandidræt er et alternativ, når man ikke bryder sig om de faste rollefordelinger i de etablerede boldspil, og vandidræt er et alternativ til kedelig (og for en enkelt af deltagerne, sjov) svømning. Deltagelsen i Vandidræt udspringer af positive forventninger til, at denne iscenesættelse er noget nyt og anderledes. Det indgyder positive forventninger til barnets næste-nu. Børnenes oplevelse i og af Vandidræt Den gode oplevelse Børnene er meget begejstrede for den variation og bredde, de møder i vandidræt. Det understreges blandt andet i spørgeskemaet, hvor børnene stilles spørgsmålet: Hvad er det bedste ved Vandidræt? man lærer noget nyt næsten hver gang at lave mange forskellige ting det er anderledes sjovt end almindelig svømning at man hele tiden laver noget sjovt og opdager noget nyt eller laver noget nyt at man må bruge nogen ting, som man ellers ikke må at prøve noget andet end svømning Det bedste ved vandidræt er at lave noget anderledes og nyt, lave mange forskellige ting og det, der ellers ikke er tilladt i en svømmehal. Det gælder både Vilde drenge Rå piger og Boldspil i vand. I interviewet kommer begejstringen for variation og overraskelse frem, når børnene i en meditativ fordybelse skal lade tankerne gå tilbage og genkalde sig en rigtig god oplevelse: Det var sådan noget, hvor vi skulle det var rigtigt sjovt. Altså han satte sådan nogle pæle ned i vandet, og så fik man sådan en ketcher hver, og så skulle man spille tennis under vand med sådan en bold, det var rigtigt sjovt. Det var lidt tungt, når man skulle slå, men alligevel bolden gik også langsomt, og det var rigtigt sjovt jeg troede ikke 27

29 Mia Herskind selv på det, da han sagde det, men så da vi prøvede. (Dreng, Vilde drenge Rå piger). Øh, vi har sådan et spil, hvor vi sidder i en kano, og så gælder det om, at der er én, der sidder i en kano, og så har man to andre på sit hold. Og så kaster man en bold op til kanoen, og så får man mål på den måde. Det syntes jeg var enormt sjovt, fordi det var noget andet end bare at svømme rundt med en bold. (Pige, Boldspil i vand). Det er mere end svømning og noget andet end sport Netop fordi det er en af projektets intentioner at være et attraktivt alternativ til svømning, er det interessant, at børnene næsten altid beskriver Vandidræt i en sammenligning med svømning. Vandidræt øhmm det er sådan en blanding, det er ikke svømning på den måde, fordi det er jo ikke banesvømning, det er mere sådan blandet med dykning, vipper, ja alt muligt stafet. Alt muligt med vand.altså svømning, der lærer man jo, hvis man kan sige det på det måde, at svømme. Det gør vi jo ikke, altså vi lærer at ja vi lærer alt det andet (Dreng, Vilde drenge Rå piger). Altså i svømning, der lærer man jo at svømme, og der svømmer man baner, her dykker man måske efter ringe eller sådan noget. Her skal man kunne svømme, fordi vi lærer jo ikke vi lærer måske nogle nye teknikker til, hvordan du fx kan bære en bold, imens du svømmer. Men vi lærer ikke sådan svømmeteknikker, og så leger vi selvfølgelig. (Pige, Boldspil i vand). Det er ikke kun indholdet børnene sammenligner med også organiseringen, her graden af samarbejde: det er på en lidt anden måde, fordi det er lidt sjovere, man er mere sammen med nogle andre og sådan noget. (Pige, Vilde drenge Rå piger). 28

30 Vandidræt Børnenes fremhæver først og fremmest mangfoldigheden af aktiviteter men også at det har betydning for, hvordan man er sammen. Der er ikke forskelle i børnenes oplevelser mellem de to hold. Om at lære Vandidræts intention er også at skabe læringsmiljø højne børnenes færdighedsloft inden for en anden og bredere idrætsfaglighed end den, der kendetegner svømning. Det er karakteristisk, at børnene fra holdet Vilde drenge Rå piger ser undrende ud, når de bliver spurgt, om de lærer noget i Vandidræt. De siger Øhmm, og det ved jeg ikke. Spørgsmålet bringer dem ind i en middel - mål refleksion, som synes dem meget fjern. Det er, som om spørgsmålet bringer børnene igennem en refleksionsproces. Imens de taler, bliver de opmærksomme på, at der i det, der umiddelbart opleves som sjovt, anderledes og udfordrende, også er tale om læreprocesser. ja man får vel nogle færdigheder.man lærer jo også lidt om ikke at være bange for højderne, for det ville være dumt, hvis man landede forkert. (Dreng, Vilde drenge Rå piger). Øhmm, man lærer sådan nogle sjove svømmegrene, åhrr jeg kan ikke huske..jo frøsvømning Nogle gange skal man helt ned på bunden, men så har vi lært at komme op og puste vandet ud igen og så ned igen. Man kan ikke rigtig sige, at man lærer at svømme, men du lærer at bruge din krop og svømme hurtigt og sådan noget, fordi jeg tror mere, det går ud på, at vi skal have det sjovt end at lære overdrevet meget af det. Men jeg synes også, at jeg lærer noget ved sådan at hoppe højt ud og sådan noget. Det er jo sådan noget, man automatisk lærer. (Dreng, Vilde drenge Rå piger). Som den sidste dreng får det udtrykt: noget man automatisk lærer, og derfor ikke rigtig har reflekteret over, synes at karakterisere disse fortællinger. Der er en forskel mellem Vilde drenge Rå piger og Boldspil 29

31 Mia Herskind i vand på dette område. Deltagerne i Boldspil i vand svarer mere umiddelbart på, hvad de lærer: de lærer noget med at behandle en bold, at finte, og de lærer nye boldspil at kende: Ja man bliver bedre til at bruge nogle af de teknikker i vandet, som man ikke ville ha lært andre steder. Fordi det er netop kravet, at du bruger dem i boldspillet. Du skal lære gribe- og kastemåder (Pige, Boldspil i Vand). Ja så lærte han os en masse gode finter. Da tænkte jeg Yes, jeg lærte det. Det er enormt rart, så ved man, det kan bruges på et andet tidspunkt. (Dreng, Boldspil i Vand). det er armmuskler blandt andet, evnen til at kaste og smidighed, du skal kunne undgå (modstanderen) og finte- og sådan nogle forskellige ting. Og benmuskler skal man have, for du skal kunne svømme rigtigt hurtigt. Det er også armmuskler, og man skal kunne holde vejret. (Dreng, Boldspil i Vand). Social læring og samarbejde Vandidræts intention er at prioritere det sociale aspekt gennem aktiviteter med kommunikation og samarbejde. Børnene udtrykker sig om denne dimension således: altså man laver jo samarbejde, så træner man vel også samarbejde. Et enkelt barn i Boldspil i vand knytter den sociale læring tæt til bestemte sider i praksis: Nogle gange er træneren med på holdene, så lægger vi strategi. Så siger han fx, at nu skal vi huske at spille sammen og det husker han os på. Ellers går det galt. Det opdager vi også selv. Generelt oplever børnene, at der er meget samarbejde. Mere og på en anden måde end når man går til svømning. Vi har mere med hinanden at gøre end til svømning. Fordi du er et hold, ellers svømmer du bare én og én ikke, nu svømmer du ligesom på 30

32 Vandidræt hold, og du skal arbejde sammen. Samarbejdet sker ikke kun med dem, man bedst kan li eller kender bedst. Nogle synes det er godt, men for specielt én af de piger, der kommer til Vandidræt med veninderne, er det irriterende. Hun oplever, at de aldrig får lov til at være sammen med dem, de gerne vil. træneren har ikke rigtig respekteret, at der er nogle af os, der ikke kan sammen. Eller han har måske nok respekteret det, men han sætter os alligevel sammen. (Pige, Boldspil i Vand). Medbestemmelse Når Vandidræt i dets visioner udtrykker ønsket om, at børnene skal være medbestemmende, er det også udtryk for et aspekt af den sociale læring. De fleste børn er tilfredse med den medbestemmelse, de har både i Vilde drenge Rå piger og Boldspil i vand. Den er begrænset til at komme med et spontant forslag til, hvad der skal laves sidst i timen. Eller hvis det ikke kan nås, så næste gang. Og det oplever de fleste sker. Især børnene i Vilde drenge Rå piger fortæller om, hvordan de har påvirket indholdet det sidste kvarter. Når børn accepterer forhold i undervisningen, som de er, er det blandt andet, fordi de ikke har erfaringer med andet: underviseren vil blande hold og lave meget forskellige ting, derfor kan vi ikke få lov at bestemme så meget. (Pige, Vilde drenge Rå piger). Samme pige, som udtrykte irritation over, at træneren ikke lavede hold, hvor man kunne være sammen med dem, man kender bedst, oplever også, at børnenes mulighed for medbestemmelse er for lille: Hvis man foreslår et eller andet, så er det sådan: senere eller næste gang. Det er altid senere eller næste gang. Og så når vi det aldrig. Det er irriterende. (Pige, Boldspil i Vand). En af disse piger ville ønske, at træneren var en kvinde. Så ville det måske blive bedre. 31

33 Mia Herskind Udfordringen og mestringen Den brede fokusering betyder, at konkurrence og præstationsorienteringen er meget mindre end den, børnene oplever andre steder: Hvis man skal være konkurrencesvømmer, er det måske ikke det helt rigtige, men vi er der mere for at have det sjovt det er meget sjovt men det er ikke sådan professionelt, hvor man skal blive til noget her gælder det jo ikke rigtigt om noget, fordi det er så blandet. (Dreng, Vilde drenge Rå piger). Altså fodbold, det er sådan en bestemt ting, du laver, der spiller du fodbold og ikke håndbold. Her springer vi fra vipper, men vi sejler også i kajak. Det her er mange forskellige ting, så du kan ikke rigtig være god til det, fordi der er mange ting, ik? (Dreng, Vilde drenge Rå piger). Som et barn udtrykker det, er risikoen for en dårlig oplevelse hermed mindsket: jeg kommer jo ikke for at vinde eller blive skuffet over et eller andet, jeg kommer bare for at være med. Men selv om organiseringen og indholdet ikke skaber et miljø, hvor der lægges vægt på den optimale præstation, kan børnene både opleve udfordringer og mestring. Mangfoldigheden er i sig selv en udfordring, det at prøve så mange forskellige ting. Mere konkret knytter børnene det fx til at springe fra vipperne eller dykke ned på det dybeste. fx første gang man springer fra 5 eren eller hvis man dykker helt ned på bunden af et dybt bassin. (Dreng, Vilde drenge Rå piger). Igen sammenlignes Vandidræt med svømning. Jeg vil gerne lære sådan noget med at hoppe fra vipper og alt det der i stedet for bare at svømme frem og tilbage. Jeg synes sådan set ikke rigtig, jeg kunne bruge det der bare at svømme til noget. Så kunne jeg meget bedre lide de der vilde ting, så kunne jeg mere bruge det til noget jeg har ikke tænkt mig at være sådan en eller anden svømmedims. (Pige, Vilde drenge Rå piger). 32

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Rum for idræt, spil, leg og bevægelse på Vesterbro: Børn og familier fortæller

Rum for idræt, spil, leg og bevægelse på Vesterbro: Børn og familier fortæller Rum for idræt, spil, leg og bevægelse på Vesterbro: Børn og familier fortæller Birgitte Justiniano Christina Klyhs Albeck Venka Simovska Forskningsprogrammet for Miljø - og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus

Læs mere

NÅR BØRN OG UNGE FRAVÆLGER GYMNASTIK OG SVØMNING

NÅR BØRN OG UNGE FRAVÆLGER GYMNASTIK OG SVØMNING NÅR BØRN OG UNGE FRAVÆLGER GYMNASTIK OG SVØMNING - Forundersøgelse til projektet Vi bevæger de unge Kick-off møde den 14. juni 2014 v/ Mette Skat Nielsen LIDT OM METODE Hvad gjorde vi og med hvem? Kvantitative

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Børneidræt på tværs.

Børneidræt på tværs. Børneidræt på tværs. Baggrund: Den 18. november 1998 besluttede Social - og Arbejdsmarkedsudvalget, at der skal oprettes et antal alternative pasningspladser. Baggrunden for oprettelse af alternative pasningspladser

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Selam Friskole. Fagplan for Idræt Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Håndbold i skolen - alle børn i spil Håndboldforløb 0.- 1. klasse Boldtilvænning og leg Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE HÅNDBOLDFORENINGER- OG FRIVILLIGE, SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Unge i idrætten Nye tider nye foreningsformer? Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) Thomas Bach, formand DIF s breddeidrætsudvalg

Unge i idrætten Nye tider nye foreningsformer? Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) Thomas Bach, formand DIF s breddeidrætsudvalg Unge i idrætten Nye tider nye foreningsformer? Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) Thomas Bach, formand DIF s breddeidrætsudvalg Nye tider nye foreningsformer? Forbrugsorienterede ønskebørn valgmuligheder,

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Haletudse: Haletudser (3-6 år): Holdene er for børn, som ikke kan svømme, eller som skal i vandet for første gang. Gennem leg og øvelser får børnene

Haletudse: Haletudser (3-6 år): Holdene er for børn, som ikke kan svømme, eller som skal i vandet for første gang. Gennem leg og øvelser får børnene Haletudse: Haletudser (3-6 år): Holdene er for børn, som ikke kan svømme, eller som skal i vandet for første gang. Gennem leg og øvelser får børnene fortrolighed med vand, og prøver samtidig de første

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Møllevangskolen 7. årgang

Møllevangskolen 7. årgang December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

2 3 Når en lang skoledag føles kort

2 3 Når en lang skoledag føles kort 2 3 Når en lang skoledag føles kort Helle Møller Ni e l s e n Sk o l e i n s p e k t ø r, Hem Sk o l e Tid er ikke bare tid Helhedsskolen handler ikke kun om struktur og mere tid, men det er en vigtig

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:

Læs mere

Gerlev en verden i bevægelse Projekt HandiLeg. www.gerlevlegepark.dk

Gerlev en verden i bevægelse Projekt HandiLeg. www.gerlevlegepark.dk Gerlev en verden i bevægelse Projekt HandiLeg Gerlev Idrætshøjskole og Legeparkligger ved Slagelse på Vestsjælland, 100 Km fra København, Danmark. Gerlev Idrætshøjskole & Gerlev Legepark www.gerlev.dk

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

For trænere fra U5 - U12. Kursustilbud fra SBU KURSUSOVERSIGT - U5 -U12

For trænere fra U5 - U12. Kursustilbud fra SBU KURSUSOVERSIGT - U5 -U12 Kursustilbud fra SBU For trænere fra U5 - U12 KURSUSOVERSIGT - U5 -U12 SBU Spotkurser SBU's Inspirationskurser Det skal være sjovt at spille fodbold... Lavet af : B&U Konsulent - Kenn Schmidt Træneruddannelser

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Strategi 2015-18 20/01/15 1

Strategi 2015-18 20/01/15 1 Strategi 2015-18 20/01/15 1 SWOT model 2014 Strengths Stærk organisa-on Veluddannet og erfarent trænerteam særligt i K- afdelingen Klar og etableret klubånd baseret på gensidig respekt og anerkendende

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Vision og mission for Silkeborg Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskole skal være kraft- og videnscenter for og om de 14-18-årige i Silkeborg

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt d e t n at u rv i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Idræt en tværvidenskabelig uddannelse Idræt 1 2 KATAPULT Idræt Bidrag til en sundere og mere fysisk aktiv

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Undervisningsplan for idræt

Undervisningsplan for idræt Undervisningsplan for idræt Formål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver dem mulighed

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan ] 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Gjellerup Svømmeklub Sommer 2015

Gjellerup Svømmeklub Sommer 2015 Gjellerup Svømmeklub Sommer 2015 Åbent Hus onsdag den 29. april kl. 18.00 19.30 Tilmeld online fra torsdag d. 30. april kl. 18:00 på: www.gjellerupsvommeklub.dk Sæsonkalender Åbent hus på Hammerum Friluftsbad

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Generelt: Fysisk aktiv leg og bevægelse er fundamentale elementer i et barns udvikling. At skabe rum og motivation for alsidig fysisk aktiv leg er derfor noget

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Fastholdelse og rekruttering af piger og kvinder

Fastholdelse og rekruttering af piger og kvinder Fastholdelse og rekruttering af piger og kvinder Gode råd og anbefalinger 1 Indhold FORORD... 2 LIDT OM PIGER... 2 MOTIVATION OG FASTHOLDELSE... 3 TRÆNEREN OG FASTHOLDELSE... 4 TONEN I TRÆNINGEN... 4 PUBERTETEN...

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse i København

Børns idrætsdeltagelse i København Børns idrætsdeltagelse i København Bjarne Ibsen Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning (IFO) August 2003 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvilke idrætsaktiviteter går børnene til?... 13

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub Tune IF Idrætsfritidsklub 1. Indledning: Tune IF har, i forbindelse med vor visionsudarbejdelse for alle vore aktiviteter, igen drøftet mulighederne for at etablere en Tune IF Idrætsfritidsklub. Tune IF

Læs mere

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator. Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status

Læs mere

Indhold. God fornøjelse! Børneulykkesfonden og Høst & Søn

Indhold. God fornøjelse! Børneulykkesfonden og Høst & Søn Vejledning til Indhold At færdes i trafikken er noget, man skal øve sig på. Der er mange ting at holde øje med og være opmærksom på og mange regler, man skal kende. For små begyndere i trafikken er det

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Sammenhæng: I barnets alsidige personlige udvikling, er der mange aspekter, der naturligt vil og kan udfordre det enkelte barn.

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

Drejebog om Jump4fun. Side 2 Introduktion til Jump4fun. Side 3 Trænerens rolle i Jump4fun. Side 4 Krav og forventninger til foreningen

Drejebog om Jump4fun. Side 2 Introduktion til Jump4fun. Side 3 Trænerens rolle i Jump4fun. Side 4 Krav og forventninger til foreningen Drejebog om Jump4fun Side 2 Introduktion til Jump4fun Side 3 Trænerens rolle i Jump4fun Side 4 Krav og forventninger til foreningen Side 5 Økonomi for foreninger Side 6 Forventninger til samarbejdspartnere

Læs mere

Aktiviteter og træning året rundt

Aktiviteter og træning året rundt Aktiviteter og træning året rundt agenda Nicolas erfaring omkring at lykkedes med aktiviteter med trænerens perspektiv Dittes bud på klubaktiviteter i og udenfor sæsonen Refleksion over input til aktiviteter

Læs mere

Forening i Sport2Go - Om projektet og foreningens og instruktørens rolle

Forening i Sport2Go - Om projektet og foreningens og instruktørens rolle Forening i Sport2Go - Om projektet og foreningens og instruktørens rolle 2012 Forening i projekt Sport2Go 2 Indhold Forord:... 3 Sport 2 Go medlemskab... 3 Hvad er det?... 3 Hvem kan være med?... 4 Hvordan

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Bilag 7: Meningskondensering af interview med pædagogisk konsulent

Bilag 7: Meningskondensering af interview med pædagogisk konsulent 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Vi havde forud for interviewet med den pædagogiske konsulent udformet ti spørgsmål.

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse.

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C

Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Vejledning/Råd og vink hf-bekendtgørelsen 2013 Idræt C 1 Vejledning/Råd og

Læs mere