Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen

Transkript

1 Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Hver femte afgangselev har ikke fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen. Zoomer man ind på de forskellige landsdele, er det især på Vest- og Sydsjælland, at mange unge forlader folkeskolen uden at komme i gang med uddannelse. Samtidig er også den københavnske vestegn hårdt ramt. Intet sted i landet er man i nærheden af at være i mål med regeringens målsætning om, at 9 procent af de unge skal have en ungdomsuddannelse. af privatøkonom Mie Dalskov Pihl, stud.polit. Andreas Mølgaard 12. januar 2011 & direktør Lars Andersen Analysens hovedkonklusioner Nye tal viser, at regeringens egen målsætning om at 9 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse i 201, er meget lang fra at blive opfyldt. Andelen af unge, der ikke får en uddannelse, har stort set ikke rykket sig siden år 2000 Når man ser på de kommuner i landet, hvor der er henholdsvis færrest og flest unge, der ikke får en uddannelse, fremgår det, at det især er på Sjælland, at der er en høj andel af unge uden en ungdomsuddannelse. Det drejer sig specielt om Vest- og Sydsjællandske kommuner samt en del kommuner i hovedstaden. Her har op imod hver tredje af de unge ikke har et højere uddannelsesniveau end folkeskolen. På Fyn har pigerne lidt svære ved at få taget en ungdomsuddannelse i forhold til drengene, mens det modsatte gør sig gældende på Lolland og Falster. Den største forskel er dog på niveauet altså at andelen uden ungdomsuddannelse er langt højere hos drengene end hos pigerne. Kontakt Direktør Lars Andersen Tlf Mobil la@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V

2 Danmark langt fra 201-uddannelsesmål Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at regeringens egen målsætning om, at 9 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse i 201, er meget lang fra at være opfyldt. Samtidig har andelen af unge, der ikke får en uddannelse, har stort set ikke rykket sig siden år Dette fremgår af figur 1, der viser andelen af en ungdomsårgang, som ikke får en ungdomsuddannelse. Som det ses af figuren, er der tale om, at næsten hver femte ung fortsat ikke får en ungdomsuddannelse. Figur 1. Andel af ungdomsårgang, som ikke får en ungdomsuddannelse Pct Pct år efter 9. klasse 10 år efter 9. klasse 201-målsætning Anm.: Tallene viser andelen af en ungdomsårgang, som ikke har taget en ungdomsuddannelse. Kilde: UNI-C og analyse, profilmodellen (2009). Manglende uddannelse deler Danmark på midten Når man ser på de kommuner i landet, hvor der er henholdsvis færrest og flest unge, der ikke får en uddannelse, er det især på Sjælland, at der er en høj andel af unge uden en ungdomsuddannelse. Det drejer sig specielt om Vest- og Sydsjællandske kommuner samt en del kommuner i hovedstaden, hvor op imod hver tredje af de unge ikke har et højere uddannelsesniveau end folkeskolen. Dette fremgår af tabel 1, der viser de kommuner, hvor der er færrest og flest, der gennemfører en ungdomsuddannelse. I Ishøj Kommune er det næsten 3 procent af en ungdomsårgang, der ikke får en ungdomsuddannelse. Af de 10 kommuner, der har den største andel af unge, der ikke får en uddannelse, er der ingen fynske eller jyske kommuner placeret. Den kommune, hvor den største andel af en ungdomsårgang, gennemfører en ungdomsuddannelse, er Lyngby-Taarbæk kommune, hvor 1,9 procent ikke får en uddannelse. Til trods for, at Lyngby-Taarbæk er den kommune i landet, hvor flest gennemfører en ungdomsuddannelse, er der fortsat lang vej til regeringens målsætning om, at det kun skal være procent, der ikke har en ungdomsuddannelse i 201. Selv for de bedst stillede kommuner er der stadig langt til regeringens målsætninger på uddannelsesområdet. 2

3 Tabel 1. Kommuner med færrest og flest unge, der ikke får en ungdomsuddannelse Top 10 Bund 10 Kommune Landsdel Pct. Kommune Landsdel Pct. Lyngby-Taarbæk Københavns omegn 1,9 Ishøj Københavns omegn 34,9 Rudersdal Nordsjælland 16,3 Brøndby Københavns omegn 32, Hørsholm Nordsjælland 16,4 Gribskov Nordsjælland 30,8 Gentofte Københavns omegn 16,6 Herlev Københavns omegn 29,8 Allerød Nordsjælland 17,8 København København by 29,8 Lemvig Vestjylland 19,3 Stevns Vest- og Sydsjælland 29,7 Skanderborg Østjylland 19,9 Lolland Vest- og Sydsjælland 29,4 Silkeborg Østjylland 19,9 Albertslund Københavns omegn 29,1 Viborg Vestjylland 20,0 Odsherred Vest- og Sydsjælland 28,9 Furesø Nordsjælland 20,0 Kalundborg Vest- og Sydsjælland 28,8 Landsgennemsnit 24,4 Landsgennemsnit 24,4 Anm: Andel unge, der ikke har en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen, dvs. som 26-årige. Kilde: AE på baggrund af Undervisningsministeriets profilmodel (juni 2010). Kommuneresultater er et gennemsnit for Figur 2 viser, hvordan andelen af unge uden ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen fordeler sig på et danmarkskort. Som der fremgår, står det særligt skidt til på Sjælland. Omvendt er Vest- og Nordjylland nogle af de landsdele i Danmark, der klarer sig bedst. Figur 2. Andel unge uden ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen Anm: Andel unge, der ikke har en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen, dvs. som 26-årige. Kilde: AE på baggrund af Undervisningsministeriets profilmodel (juni 2010). Kommuneresultater er et gennemsnit for

4 Færrest drenge på Sjælland får uddannelse Figur 3A og 3B viser den kommunale fordeling af unge uden ungdomsuddannelse på køn. Som det fremgår, er der ikke markante forskelle i, hvor i landet henholdsvis drenge og piger får en ungdomsuddannelse. På Fyn har pigerne lidt svære ved at få taget en ungdomsuddannelse i forhold til drengene, mens det modsatte gør sig gældende på Lolland og Falster. Den største forskel imellem piger og drenge ses imidlertid på niveauet, dvs. hvor mange drenge og piger, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Den samlede andel uden ungdomsuddannelse er således langt højere hos drengene end hos pigerne. Figur 2A. Andel uden ungdomsudd., drenge Figur 2B. Andel uden ungdomsudd., piger Kilde: AE på baggrund af tal fra UNI-C og analyse, profilmodellen ( ). Kilde: AE på baggrund af tal fra UNI-C og analyse, profilmodellen ( ). Uddannelse er det vigtigste kort på hånden i det voksne arbejdsliv Uddannelse er den sikreste vej til et godt stabilt voksen- og arbejdsliv. Tidligere analyser fra AE viser, at de unge, der ikke påbegynder en ungdomsuddannelse har lavere indkomst og dårligere arbejdsmarkedstilknytning som voksne sammenlignet med unge, der kom i gang med en uddannelse. Uddannelse er på den måde en guldrandet investering både for den enkelte men også for samfundet, fordi personer med en uddannelse i bagagen giver gode skatteindtægter for samfundet og et gedigent arbejdsliv, hvor der ikke så høje udgifter til overførselsindkomster, sygdom osv. Derfor er det altafgørende, at alle unge får en ungdomsuddannelse, dvs. enten en erhvervsuddannelse, der direkte giver adgang til arbejdsmarkedet, eller en gymnasial uddannelse, der leder an til en videregående uddannelse. Det er en falliterklæring, at det danske uddannelsessystem lader hver fjerde ung forlade folkeskolen uden en videre plads i uddannelsessystemet i dagens Danmark, og det er svært at turde håbe på, at regeringen når at få vendt udviklingen på de fem år, der er tilbage inden 201. For at nå uddannelsesmålene foreslår AE 13 års uddannelse til alle, så det laveste uddannelsesniveau i Danmark i fremtiden er en ungdomsuddannelse. Der er dog ikke tale om 13 års skolepligt i det nuværende system. Der bør udvikles nye uddannelsestilbud med et større praktisk tilbud, hvor arbejde og uddannelse, så vi kan sikre, at der er tilbud til alle typer af unge. 4

5