Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008
|
|
- Monika Iversen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) fastsættes denne studieordning for kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier ved Aalborg Universitet. 2 Studienævn og fakultetstilknytning Kandidatuddannelsen Internationale Forhold, Europæiske studier hører under Studienævnet for Internationale Forhold ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. 3 Optagelse Stk. 1. Optagelse på kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier forudsætter en samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse, f.eks. en bacheloruddannelse i politologi, økonomi, sociologi, historie, antropologi, jura eller tilsvarende. Stk. 2. Ansøgere, der ikke opfylder kravene i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, kan optages. Studienævnet kan fastsætte krav om, at ansøgeren skal bestå supplerende prøver for at blive optaget. Stk. 3. Optagelse forudsætter et godt engelsk (som tommelfingerregel svarende til mindst 550 i en Toefltest), da al undervisning foregår på engelsk 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk samt latin Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk er hhv. Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier og Master of Social Science in International Relations, European Studies (MSc). Den latinske betegnelse er cand. soc. candidatus/candidata societas. 5 Uddannelsens normering angivet i ECTS Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse normeret til 120 ECTS. 6 Uddannelsens formål, fag og faglige profil Stk. 1. Uddannelsens formål Uddannelsen sigter på at give kandidaten en tværfaglig indsigt i Europæiske studier ud fra et samfundsvidenskabeligt perspektiv. Karrieremuligheder vil være inden for europæiske og internationale institutioner og organisationer, diplomati, den offentlige og private sektor, ngo ere, og ph.d.-stillinger og post. doc. studier inden for forskning i europæiske integrationsprocesser. Stk. 2. Uddannelsens fag Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier omfatter en række kurser og projekt- og opgaveafleveringer svarende til i alt 120 ECTS. Heraf udgør specialet 30 ECTS. Praktiksemestret eller opholdet ved et andet universitet tæller som valgfag og udgør sammen med eksaminationen heraf 30 ECTS. Stk. 3. Den studerende vil have følgende faglige og erhvervsrelevante kompetencer efter afsluttet uddannelse: Kompetenceprofil Den færdige kandidat er kendetegnet ved evnen til at: analysere økonomiske, politiske samt sociale aspekter af de europæiske integrationsprocesser analysere en bred problemflade og temaer af europæisk relevans i et tværfagligt perspektiv kritisk at vurdere, anvende og kommunikere forskning såvel mundtligt som skriftligt. 1
2 Kompetencemål Akademiske kompetencer Den færdige kandidat har opnået: en grundig viden om centrale aspekter af de europæiske integrationsprocesser kompetencer til at udføre projektplanlægning, teamwork og koordinering og samarbejde med personer med anden akademisk og kulturel baggrund et niveau, der for de dygtigste af de studerende muliggør påbegyndelse af et ph.d.-studium. Praktiske kompetencer Af mere konkrete kompetencer vil den færdige kandidat kunne: udføre et kompetent stykke akademisk arbejde mundtligt såvel som skriftligt arbejde i et interkulturelt miljø uden omstillingsproblemer planlægge et pensum og undervise indenfor programmer relateret til europæiske studier arbejde i et engelsktalende miljø. Den enkelte kandidat opnår disse overordnede mål ved at lære at anvende teorier om internationale relationer ( international relations ) og om de europæiske integrationsprocesser til at analysere centrale aspekter af europæisk udvikling og integration. Det sker især gennem problembaseret projektskrivning og analyse. 7 Regler om moduler, fagelementer og valgfag Kandidatuddannelsens 4 moduler er fordelt på fire semestre. De to første moduler omfatter kurser og projektarbejde på Aalborg Universitet. Det tredje semester er viet til et ophold ved en international organisation eller institution, der beskæftiger sig helt eller delvist med problemstillinger af europæisk relevans, eller ved et udenlandsk universitet, der har Europæiske Studier eller lignende programmer. Det fjerde semester anvendes til specialeskrivning. Modul 1: 'Internationale forhold' (i samarbejde med kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udvikling og Internationale Relationer) Kompetenceprofil: Kandidaten har erhvervet: en viden om områder inden for kultur, politik, internationale organisationer og teorier om internationale studier. en viden om og forståelse af og evner til kritisk at analysere temaer inden for feltet international relationer. en indgående viden om EU som en samlet helhed og som en del af det internationale system. Kompetencemål: Akademiske kompetencer: Kandidaten kan ubesværet skifte mellem nationale og internationale betragtninger og demonstrerer en viden om essentielle karakteristika ved internationale relationer strukturelt såvel som historisk. Kandidaten er i stand til at identificere og analysere eksisterende problemstillinger inden for området internationale relationer og har en dyb viden om teorier og praksis inden for feltet internationale relationer. Kandidaten kan med stor sikkerhed håndtere EU som en samlet helhed og som en del af det internationale system. Praktiske kompetencer: Kandidaten kan beskrive og analysere et problem ud fra forskellige perspektiver og teorier. Kandidaten kan anvende sin viden til at udvælge teorier, der passer til det analytiske formål samtidig med, at Kandidaten kan forholde sig kritisk til disse teorier. Pensum består af kurser og seminarer svarende til 15 ECTS point og af et problemorienteret projektarbejde indenfor temarammen Internationale Forhold, der tæller 15 ECTS point. 2
3 Indhold i Modul 1 (1. semester) Seminarer Eksamens ECTS point Teorier om internationale studier 5 Regional integration og Internationale organisationer 5 EU's eksterne rolle 5 I alt 15 Projektarbejde Projektarbejde indenfor temaet Internationale relationer, regional integration, international organisation, samt EU s eksterne rolle 15 Valgfrie kurser Introduktion til problemorienteret projektarbejde for nye studerende 0 Kurser i brug af referencer m.m. 0 Engelskundervisning 0 Skandinaviske studier 0 Gæsteforelæsninger 0 Udarbejdelsen af semesterprojekter foregår i grupper bestående af typisk 3-4 studerende. Gennem dette arbejde får den studerende større viden som hovedregel indenfor et af de ovennævnte studieområder. Udformningen af projektets problemstilling sker i et samarbejde mellem den enkelte gruppe og vejleder. Projektet skal fokusere på et eller flere emner beslægtet med de tre ovennævnte temaer. Projektarbejdet vil derfor også typisk inkludere en bearbejdelse af mindst et af de teoretiske områder gennemgået i løbet af semesteret. Projektet udgør afslutningen på semesteret. Det er en forudsætning for at gå til eksamen, at projektet er afleveret. Semestret evalueres på forskellige måder: - Projektarbejdet forsvares af gruppemedlemmerne individuelt og evalueres internt ved en mundtlig eksamination, vægt 15 ECTS. Karakterer gives på baggrund af gældende karakterskala. Vurderingskriterierne specificeres i Student Handbook, som findes på studiets hjemmeside. - Forståelsen af seminarlitteraturen for de tre seminarer evalueres gennem en mundtlig eksamen. Karakterer gives på baggrund af gældende karakterskala. Eksaminationen skal afdække den studerendes forståelse af kursus-litteraturen og forelæsningsstoffet. Prøven vægter 15 ECTS. Vurderingskriterierne specificeres i Student Handbook, som findes på studiets hjemmeside. Studielederen kan foranledige særlige eksaminationer for kun to seminarer, for hvilke 10 ECTS gives. En forudsætning for optagelse på andet semester er, at den studerende har bestået projekteksamenen og eksaminationen i kursuslitteraturen. Modul 2 (2. semester) Kompetenceprofil Kandidaten har opnået teoretiske og praktiske kompetencer i at analysere spørgsmål relateret til europæisk integration. Kandidaten har erhvervet viden om, forståelse for og evne til kritisk at analysere temaer inden for forskningsområdet europæiske studier. Kompetencemål: Akademiske kompetencer: Kandidaten kan anvende sin analytiske evner til at vurdere og analysere arbejdet i internationale organisationer såvel som nationale og lokale organisationer. 3
4 Kandidaten kan anvende sin viden om integrationsteorier til at analysere og forklare aktuelle integrationsprocesser i Europa. Praktiske kompetencer: Kandidaten kan vælge mellem teorier og er på samme tid i stand til at forholde sig kritisk til de samme teorier og deres forklaringskraft. Kandidaten kan beskrive og analysere et problem ud fra forskellige teoretiske perspektiver. Kandidaten kan analysere komparative problemstillinger ud fra sin viden om europæiske forhold. Indhold i Modul 2 (2. semester) Dette modul har entydigt fokus på europæiske forhold. Modulet veksler mellem kurser,(gæste)forelæsninger, simuleringsspil og projektarbejde mm. Seminarer og simuleringsspil Eksamens ECTS point EU's institutioner og politikker 3 EU lov 2 Europas politiske økonomi 4 Politik, kultur og identitet 5 Et simuleringspil i relation til den europæiske integration 1 I alt 15 Projektarbejde 15 Projektarbejde indenfor temaet Europæiske Studier Valgfrie kurser Introduktion til problemorienteret projektarbejde for nye studerende. 0 Gæsteforelæsninger 0 Udarbejdelsen af semesterprojekter foregår i grupper bestående af typisk 3-4 studerende. Gennem dette arbejde opnår den studerende større viden indenfor et af de ovennævnte studieområder. Udformningen af projektets problemstilling sker i et samarbejde mellem den enkelte gruppe og vejleder og fokuserer på et eller flere emner beslægtet med de tre ovennævnte temaer. Projektarbejdet vil derfor som hovedregel også inkludere en bearbejdelse af mindst et af de teoretiske områder gennemgået i løbet af semesteret. Projektet udgør afslutningen på semesteret. Det er en forudsætning for at gå til eksamen, at projektet er afleveret. Den studerendes arbejde bedømmes på to måder: - Projektarbejdet forsvares af gruppemedlemmerne individuelt og evalueres internt ved en mundtlig eksamination, vægt 15 ECTS. Vurderingskriterierne specificeres i Student Handbook på studiets hjemmeside. Karakterer gives på baggrund af gældende karakterskala. - Seminarlitteraturen evalueres normalt samlet gennem en mundtlig eksamination. Karakterer gives på baggrund af gældende karakterskala. Eksaminationen skal afdække den studerendes forståelse af kursuslitteraturen og forelæsningsstoffet. Prøven vægter 15 ECTS. Vurderingskriterierne specificeres i Student Handbook på studiets hjemmeside. - Simuleringen regnes for at være bestået gennem aktiv deltagelse. Kan den studerende af rimelige grunde ikke deltage, kan deltagelsen erstattes gennem skrivning af en rapport om simuleringen og dens tematik. Teksten vurderes som bestået/ikke bestået. Studielederen kan foranledige særlige mundtlige eksaminationer for kun to seminarer, for hvilke 10 ECTS gives. 4
5 For at fortsætte på modul 3 skal alle forudgående eksamener være bestået. Modul 3 (3. semester) Kompetenceprofil: Kandidaten kan analysere konkrete europæiske integrationsprocesser. Kandidaten er i stand til at omsætte den erhvervede teoretiske viden i en praksis-orienteret sammenhæng. Kompetencemål: Akademiske kompetencer: Kandidaten kan mundtligt og skriftligt formulere konsekvenserne af at anvende en specifik teoretisk ramme på en givet europæisk problemstilling. Kandidaten kan anvende teorier og begreber fra teori om europæiske integration og internationale relationer i det praktiske arbejde i internationale organisationer. Kandidaten kan anvende en bred vifte af metoder og teorier og kan anvende den akademiske viden i en konkret praksis. Praktiske kompetencer: Gennem arbejdet i en international organisation har Kandidaten tilegnet sig en specifik viden om og erfaring med at arbejde i en international organisation. Kandidaten kan identificere konkrete problemer inden for forskellige områder inden for forskningsfeltet europæisk integration. Kandidaten kan planlægge sit arbejde og gennemføre konkrete analytiske og akademiske arbejdsopgaver, som organisationen har udbedt sig. Kandidaten kan begå sig i et interkulturelt og fremmedsprogligt arbejdsmiljø. Indhold i valgfags Modul 3 (3. semester) Praktik og valgfag Valg 1 Praktik i international organisation Projekt, analyse og perspektivering af praktikopholdet i forhold til de europæiske integrationsprocesser Valg 2 Eller ophold ved udenlandsk universitet ECTS point 15 ECTS 15 ECTS 30 ECTS På det tredje semester skal den studerende opholde sig mindst tre måneder ved en institution, der er beliggende i et andet land end hjemlandet, og som beskæftiger sig med aktiviteter, der har en europæisk dimension. Studerende bosiddende uden for Danmark vil dog have mulighed for at afvikle praktikopholdet i hjemlandet, såfremt der kan argumenteres for, at praktikstedet har stor faglig relevans. Der er to valgmuligheder: Valg 1: En praktikperiode ved en institution eller organisation med en dimension af relevans for europæiske studier. Valget af praktiksted sker i et samarbejde mellem den studerende, vejleder samt det pågældende praktiksted. Før praktikperioden indledes skal der udfærdiges en aftale mellem den studerende, vejleder og det pågældende praktiksted vedrørende forventninger og ansvar under praktikopholdet. En sådan aftale klarlægger de opgaver, som den studerende forventes at udføre for praktikstedet. Selve praktikopholdet krediteres med 15 ECTS. Krediteringen sker på basis af en skriftlig erklæring fra værtsinstitutionens side, ifølge hvilken den studerende har arbejdet på praktikstedet i perioden. Projektet krediteres ligeledes med 15 ECTS og evalueres ved ekstern censur. Projektet vurderes ud fra gældende karakterskala af vejleder fra Aalborg universitet og en ekstern censor. Vurderingskriterierne specificeres i Student Handbook på studiets hjemmeside. 5
6 Valg 2: En studieperiode ved et udenlandsk universitet eller en forskningsinstitution i samarbejde med Aalborg Universitet. Den studerende skal i samarbejde med vejlederen på Aalborg Universitet og det udenlandske universitet vælge kurser/seminarer indenfor europæiske studier, der ikke overlapper de kurser/seminarer, som den studerende allerede har deltaget i på Aalborg Universitet. Der skal optjenes i alt 30 ECTS point gennem kursus- og eksamensaktivitet ved det pågældende universitet. Ved valg af nr. 2 vil den studerende blive vurderet i henhold til det udenlandske universitets regler og krav, og point vil derefter blive overført til Aalborg Universitet. Point vil normalt blive overført på bestået/ikke bestået basis, hvis der ikke findes en aftale mellem Aalborg Universitet og det pågældende udenlandske universitet. Point skal derudover kunne oversættes, så de kan forstås efter gældende skala. Der anvendes ECTS point til omregning. Modul 4: Speciale semester Kompetenceprofil: Den færdige kandidat kan anvendes sin viden om europæisk integration på et specialiseret niveau. Kandidaten kan: forske selvstændigt med brug af fagets teorier og metoder arbejde effektivt og struktureret og kombinere forskellige discipliner og forskningsmetoder relateret til europæiske studier analysere på avanceret niveau og være i stand til anlægge forskellige akademiske perspektiver formulere og kommunikere forskellige typer af argumenter relateret til feltet europæiske studier. Kompetencemål: Akademiske kompetencer: Den færdige kandidat kan indsamle og analysere information om et specifikt forskningsområde dybdegående. Praktiske kompetencer: Kandidaten er i stand til at vælge mellem og kritisk analysere forskellige teorier og metode og at vurdere deres relevans for et givet emne. Indhold i Modul 4 (4. semester) Specialeskrivning Eksamens ECTS point Specialeskrivning 30 Fjerde semester anvendes af den studerende til indgående at fordybe sig i en problemstilling, der er relateret til europæiske studier. Specialet skrives under vejledning, men den studerende skal selv tilrettelægge sit specialestudium. Det er den studerende selv, der vælger emne/problemstilling og finder relevant litteratur og kildemateriale. Det er muligt, at to studerende skriver et speciale sammen. Formelle krav specificeres i Student Handbook på studiets hjemmeside Studienævnet godkender emnet for specialet, og der fastsættes en frist for specialets aflevering. Link til studiets hjemmeside: Specialet bliver evalueret eksternt ved en mundtlig eksamination efter gældende skala, vægt 30 ECTS. Vurderingskriterierne specificeres i Student Handbook på hjemmesiden. Specialet skal bestås. 7a Studienævnet kan oprette særlige valgfag indenfor kandidatuddannelsen, som muliggør et specialiseret studie. Indhold, kompetenceprofil og evalueringsformer præciseres i en appendiks til denne studieordning. Specialisering noteres på eksamensbeviserne. 6
7 8 Eksamensregler Eksamenssproget er engelsk, medmindre studienævnet konkret bestemmer, at det skal være et andet sprog, som kan være tysk, fransk eller spansk. Der udregnes et samlet eksamensgennemsnit for kandidatuddannelsen Internationale Forhold, Europæiske Studier som et ECTS-vægtet gennemsnit af de opnåede karakterer. Såfremt en studerende på grund af sygdom er forhindret i at gennemføre en evaluering indenfor de ordinære eksamensterminer, skal denne gives mulighed for evaluering senest i begyndelsen af dernæst følgende semester. 9 Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspecialet og dettes omfang I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejderindgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Ovenstående gælder, medmindre andet er anført i forbindelse med den enkelte prøve. Specialet skal indeholde et engelsksproget resumé. Resuméet skal være på mindst 1 side og højst 2 sider. Det indgår ikke i de for projektet fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende. Resuméet indgår i helhedsvurderingen af projektet. 10 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser kan efter studienævnets vurdering tillægges merit. Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på Aalborg Universitet, ved andre danske eller udenlandske videregående uddannelsesinstitutioner træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. 11 Afslutning af kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier forventes færdiggjort 2 år efter studiestart, men skal dog være afsluttet senest 5 år efter, at studiet er påbegyndt. 12 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. 13 Ikrafttrædelse og overgangsregler Nærværende studieordningen er indstillet af studienævnet for Internationale Forhold og godkendt af dekanen for det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studieordningen træder i kraft 1. september 2008 for studerende, der på det tidspunkt påbegynder kandidatuddannelsen i Internationale forhold, Europæiske Studier. Studerende, der har påbegyndt uddannelsen tidligere kan indtil sommereksamen 2010 færdiggøre deres uddannelse efter den tidligere studieordning. 7
8 Appendiks 1 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2008 Kinesiske områdestudier 1 Valgfagets formål og faglige profil Valgfaget Kinesiske områdestudier kan vælges som en integreret del af kandidatuddannelsen, men udbydes samtidig som et separat modul placeret på kandidatuddannelsens 1. og 2. semester, der tilbydes studerende fra andre kandidatuddannelser. Kompetenceprofil Valgfaget har til formål at gøre den studerende i stand at forstå, analysere og perspektivere problemstillinger med baggrund i Kinas historie og samfundsforhold. Valgfaget skal bibringe den studerende en dybtgående indsigt i aktuelle og historiske tematikker med Kina som omdrejningspunkt med særlig vægt på kinesisk kultur, samtidshistorie, økonomisk udvikling og socio-politisk udvikling. Valgfaget skal endvidere gøre den studerende i stand til at analysere kinesiske forhold og problemstillinger ved at inddrage en række tværvidenskabelige synsvinkler, der omfatter historiske, socio-kulturelle, socio-politiske og socio-økonomiske perspektiver. Kompetencemål Teoretiske kompetencer: Valgfaget skal bibringe den studerende en række teoretiske kompetencer, der omfatter indgående kendskab til kinesisk kultur, selvforståelse og omverdensforståelse kompetencer i at analysere, fortolke og perspektivere Kinas politiske, økonomiske og sociale udvikling ud fra et tværvidenskabeligt og komparativt perspektiv indgående kendskab til en række teoretiske og metodiske værktøjer, der gør det muligt at arbejde selvstændigt med Kina-relaterede problemstillinger på højeste niveau. Praktiske kompetencer Valgfaget skal derudover bibringe den studerende en række praktiske kompetencer, der omfatter evnen til at arbejde selvstændigt med konkrete projekter inden for internationale og regionale institutioner og virksomheder, som har samarbejde eller samhandel med Kina evnen til at analysere kinesisk politisk kultur og forretningskultur for derved at kunne arbejde i en kinesisk kontekst og interagere socialt med mennesker i kinesiske institutioner og virksomheder kompetencer til at fortsætte på Kina-relaterede post-graduate programmer. 2 Valgfagets form Valgfaget består af emnebaseret undervisning (forelæsninger, gæsteforelæsninger, workshops, skriftlige opgaver og gruppearbejde), der har til formål at give en dybdegående forståelse for problematikker inden for følgende specifikke fagområder: Kinesisk kulturforståelse Kinas tidlige og moderne kulturhistorie Nyere aspekter af kinesisk identitetshistorie Kinas økonomiske udvikling Lange linjer i Kinas økonomiske historie Kinas økonomiske udvikling siden grundlæggelsen af Den kinesiske Folkerepublik Kina rolle i den nuværende økonomiske verdensorden Kinas socio-politiske transformation Lange linjer i Kinas politiske og sociale historie Kinesisk socialisme Kinas socio-politiske udvikling efter
9 Kina i den internationale verdensorden Kinas placering i den nuværende internationale verdensorden Kinas forhold til USA og EU Kinas forhold til Afrika 3 som separat modul Vælges valgfaget Kinesiske områdestudier som et separat modul vægtes det i alt 5 ECTS per semester. Kurset inklusiv kursuslitteratur evalueres ved en prøve. Karakterer gives efter gældende karakterskala. 4 som del af kandidatuddannelsen på 1. og 2. semester. Vælges valgfaget som en specialiseringslinje indenfor kandidatuddannelsen i udviklingsstudier eller Europæiske studier vægtes det med 5 ECTS på 1. og 2. semester. Prøveformen svarer til den, som anvendes ved evalueringen af kursuslitteraturen på 1.og 2. semester indenfor den pågældende kandidatuddannelse. Den studerende aflægger desuden en prøve, vægt 10 ECTS, som dækker et tilsvarende antal af ECTS-givende kurser/seminarer indenfor kandidatuddannelserne, som udbydes på 1. hhv. 2. semester. Det er i første række de kurser, som er specifikke for den pågældende kandidatuddannelse, som indgår i denne prøve. 5 Valgfag på 3. semester som del af kandidatuddannelsen. Vælges valgfaget som en integreret del af kandidatuddannelsen i udviklingsstudier eller Europæiske studier, er 3. semester et praktiksemester. Arbejdet på praktikstedet skal være relevant for valgfaget. Som udgangspunkt betragtes alle institutioner, private såsom offentlige, som ligger i Kina, som relevante, medmindre særlige omstændigheder giver anledning til at skønne at praktikarbejde vil blive af meget monotont karakter. Offentlige institutioner udenfor Kina er relevante, hvis institutionen, eller i hvert fald den del af institutionen, hvor praktikstedet er placeret, arbejder hovedsageligt med Kina-relaterede problemer. Ligeledes er en privat virksomhed uden for Kina relevant, såfremt hele virksomheden, eller i hvert fald den afdeling, i hvilken praktikstedet ligger, hovedsageligt arbejder med Kina-relaterede problemer. Praktikopholdet evalueres ved en prøve ifølge de regler, som gælder for kandidatuddannelsen. 6 Valgfag på 4. semester som del af kandidatuddannelsen. Vælges valgfaget som en integreret del af kandidatuddannelsen i udviklingsstudier eller Europæiske Studier, afsluttes studiet med et speciale. Specialets emne skal ligge indenfor for emnefelterne i Kinesisk områdestudier. en foregår efter de regler, som er gældende for kandidatuddannelsen. 9
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor-
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor-
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereGlobal Refugee Studies
Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereStudieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur.
1 Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur. Aalborg Universitet gældende fra september 2008 med ændringer af 10. marts 2009 til ikrafttrædelse september 2009 Bekendtgørelsesgrundlag
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb
Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Juli 2007, administrativt ændret december 2007 og marts 2008 Indhold Masteruddannelse...side 3 Indledende
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret september 2004 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E November 2002 Senest revideret november 2002 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse Faglig supplering
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it
Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for civilingeniøruddannelsen i teknisk it. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Læs mere2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg
2011 1år Studieordning STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr. 1204 af
Læs mereBILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt
BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt Gælder fra august 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt omkring eksaminer og prøver... 3 Generelt om skriftlige
Læs mere2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet
2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet Vedtaget af Det Juridiske Studienævn ved Københavns Universitet den 2. maj 2005 Godkendt af Dekanen for Det Juridiske
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereStudieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management
Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2
STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2 KAPITEL 2 UDDANNELSENS FAGLIGE SAMMENSÆTNING SIDE 5 KAPITEL
Læs mereRevideret August 2009
Revideret August 2009 OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2007 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET
Læs mereStudieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006
Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereFor modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder
Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder
Læs mereMaster i Idræt og Velfærd 2016
Master i Idræt og Velfærd 2016 Informationsmøde på 28 April 2016 Program 17.00: Velkomst og generel information om uddannelsen v/ studieleder Lone Friis Thing 17.30: Indholdet i masteruddannelsens moduler
Læs mereBEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016
BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen
Læs mereKandidatuddannelsen i Matematik-økonomi
Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereUDKAST af 16. december 2014
UDKAST af 16. december 2014 Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) I medfør af 27 i lov om medie- og
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Økonomistyring og Informatik) ved Aalborg Universitet September 2006
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Økonomistyring og Informatik) ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner
Læs mereStudieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse, HA-(jur.) på Aalborg Universitet
1 Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse, HA-(jur.) på Aalborg Universitet (Uddannelsens 3. - 6. semester) 1 Bekendtgørelsesgrundlag Nærværende studieordning er fastsat i henhold til
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereEksamensformer på EBUSS
Eksamensformer på EBUSS Godkendt af Studienævnet for E-business august 2007 Ikrafttræden: 1. september 2007 Dette dokument indeholder afklarende forhold vedrørende eksamensformer, der benyttes på EBUSS.
Læs mereStudieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008
Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg
Læs mereBilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding
Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 10 Dette dokument er et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N E S I S K. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N E S I S K September 1997 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i internationale forhold, europæiske studier, ved Aalborg Universitet September 2012
Studieordning for kandidatuddannelsen i internationale forhold, europæiske studier, ved Aalborg Universitet September 2012 I medfør af lov nr. 1372 af 28. juni 2011 om universiteter (Universitetsloven)
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014
[Bilag 16] 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014 International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereBekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne
BEK nr 364 af 17/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereStudieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012
Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og
Læs mere(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet)
juni 2016/mrl Lokal studieordning for adgangskursus og suppleringskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) Gældende fra august
Læs merePædagogfaglige teorier og begreber
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk arbejde August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk arbejde, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal
Læs mereStudieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet
Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 med april 2014, september 2014 og november 2014 ændringer jf. 27 Bekendtgørelsesgrundlag
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi, (Innovation og videnøkonomi) ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi, (Innovation og videnøkonomi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................
Læs mereKulturforståelse B valgfag, juni 2010
Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER
Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET 2007 1. Rammebestemmelser Titel Udarbejdet af Kandidatuddannelse i IT og Organisationer (IT and
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereStudieordning for. Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (International virksomhedsøkonomi/international Business
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (International virksomhedsøkonomi/international Business Economics) ved Aalborg Universitet September 2007 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr.
Læs mereBedømmelsesplan og prøvebestemmelser for social- og sundhedshjælpere
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for social- og sundhedshjælpere Overgangsordning for elever, der færdiggør 3. skoleperiode via tidligere uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereSTUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION
1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 2009 2 1. GRUNDLAG HD-uddannelsen i Organisation er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august 1999 om den
Læs mereUddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning/M odulbeskrivelse Klinisk Vejlederuddannelse Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen har et samlet omfang på 9 ECTS point (1/6 årsværk).
Læs mereRamme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper
Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr.
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S L A V I S K. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S L A V I S K September 1997 Senest revideret maj 2007 Studieordning for suppleringsuddannelse i et af de slaviske
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I I N F O R M A T I K F O R K U L T U R H I S T O R I K E R E. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I I N F O R M A T I K F O R K U L T U R H I S T O R I K E R E September 1999 Senest revideret august 2001 Kapitel 1:
Læs mereStudiefremdriftsreformen
Studiefremdriftsreformen Studieservice Dat o mån SU og Fremdriftsreformen Fremdriftsreformen har ikke nogen indflydelse på din SU Du kan stadig modtage din SU som hidtil, så længe du opfylder kravene om
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse
SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,
Læs mereStudieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008 1 Bekendtgørelsesgrundlag Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen)
Læs mereStudieguide for speciale. (studieguiden er med forbehold for ændringer) Kandidatuddannelsen i Klinisk Sygepleje
Studieguide for speciale (studieguiden er med forbehold for ændringer) Kandidatuddannelsen i Klinisk Sygepleje 1 Indhold Forudsætninger...3 Omfang...3 Tidsmæssig placering i spor...3 Formål...3 Kompetencer...3
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i sociologi
Studieordning for Bacheloruddannelsen i sociologi ved Aalborg Universitet September 2013 Med ændring 2014 og 201 J.nr. 2013-422-00314 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 2. marts 2013 om universiteter
Læs mereStudieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt
Læs mereAARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet
1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K I N E S I S K September 1996 Senest revideret maj 2007 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i kinesisk ved
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. Intern klinisk prøve Modul 12
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG Intern klinisk prøve Modul 12 Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse 07/2016 Intern klinisk prøve modul 12 Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje,
Læs mereInterne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsen Gældende for 5. semester
Afdeling/enhed Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Senest redigeret 14-02-2013 Udarbejdet af LAUD Dokumentnavn Interne retningslinjer vedr. prøver på grunduddannelsen 5. semester Interne retningslinjer
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Den juridiske bacheloruddannelse er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse.
Læs mereStudieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen
Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,
Læs mereHttp://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/
Kursus 2: skriftlig sprogfærdighed og oversættelse fra tysk Om kurset Fag Hjemmeside Kursustype Fagmodul i Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/
Læs mereeller været tilmeldt alle fagmoduler, som indgår i studiet på HD 1. del
Aarhus Universitet AU Herning School of Business and Social Sciences Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Afsluttende projekt Udbydende udd.retning samt kursuskode Er fagmodulet obligatorisk?
Læs mere2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg
2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.
Læs mereStudieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT)
Studieordning for Master i teknologiledelse Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2010 Forord: I medfør af lov 985 af 21.
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i internationale forhold, udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet September 2012
Studieordning for Kandidatuddannelsen i internationale forhold, udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet September 2012 I medfør af lov nr. 1372 af 28. juni 2011 om universiteter (Universitetsloven)
Læs mereInterim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereStudieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab (september 2009) (Revideret med virkning 1. sep.
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab (september 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
Læs mereStudieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen
Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen Revideret 1.8.2009 Indhold 1. Indledning og bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Uddannelsens formål...2 3. Læringsmål...2 4. Studieområder...3
Læs mereStudieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet
Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse
Læs mereLinjebeskrivelse for Design
Studienævn for Erhvervsøkonomi i Linjebeskrivelse for Design Bilag til studieordningen for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA 1 af 6 Studienævn for Erhvervsøkonomi i Denne linjebeskrivelse er udarbejdet
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelse i politik og administration ved Aalborg Universitet. Gældende fra 1. september 2012
Studieordning for Bacheloruddannelse i politik og administration ved Aalborg Universitet Gældende fra 1. september 2012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 om universiteter (Universitetsloven)
Læs mereFransk fortsættersprog B stx, juni 2010
Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som alment
Læs merePædagogisk psykologisk intervention
Vejledning for modulet Pædagogisk psykologisk intervention Et modul fra PD i Psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Pædagogisk psykologisk intervention på PD i Psykologi, bygger
Læs mereSTUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET GÆLDENDE FRA 1. SEPTEMBER 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG Kapitel 1: Generelle bestemmelser... 3 1.
Læs mereHistorie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:
Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereSamling af SDU s regler om studiefremdrift
Samling af SDU s regler om studiefremdrift Indhold Regler for tilmelding til fag og prøver... 2 Kapitel 1 Generelle forhold... 2 Kapitel 2 Krav til tilmelding... 2 Kapitel 3 Afmelding af fag og prøver...
Læs mereElevbrochure 2015-16
Elevbrochure 2015-16 Lemvig Gymnasium Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del afvikles på 3. år af hhx-uddannelsen, og omfatter
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet September 2005 med korrektioner 2006, 2007 samt 2008
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet September 2005 med korrektioner 2006, 2007 samt 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor-
Læs mereStk. 2 Uddannelsens fag Modul 1 Modul 2
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Marketing) og 1-årigt tilvalgsfag i Marketing ved Aalborg Universitet September 2006 (Med rettelser 2008) 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr.
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i biologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Læs mereStudieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard
Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 Med ændringer oktober 2013, februar 2014, september 2014 og november 2014 jf. studieordningens 26. Bekendtgørelsesgrundlag
Læs mereUdmøntning af den nye karakterskala Nye mål- og kompetencebeskrivelser
Det Humanistiske Fakultet 15. januar 2007 Udmøntning af den nye karakterskala Nye mål- og kompetencebeskrivelser Indledning I forlængelse af temamøde den 14. november 2006 om den nye karakterskala samt
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereHA(jur.)-studiet 2012
HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...
Læs mereEksamensreglement HG 2013-2014. Underviser og censor
Eksamensreglement HG 2013-2014 Underviser og censor Tradium Kirketoften 7 9500 Hobro Tlf. 96 57 02 64 Tradium Minervavej 57 8960 Randers SØ Tlf. 87 11 43 08 Denne folder er Tradium s regler til underviser
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab
Læs mere