Formandens klumme. 41. Årgang september 2011 nr. 3

Transkript

1 Formandens klumme 41. Årgang september 2011 nr. 3 Formand Mogens K. Hansen Sønder Allé 66, 5500 Middelfart Tlf strib@hansen.mail.dk ÅNæstformand Christian Alnor Færøvej 5, 5500 Middelfart Tlf ca@middelfart-gym.dk Tina Blaabjerg Assensvej Middelfart Tlf tina.blaabjerg@stofanet.dk Charlotte Melin Teglgårdsvej Middelfart Tlf haugaardmelin@gmail.com Lau Larsen Søndergade Middelfart lau-larsen@post.tele.dk Pernille Stenum Østre Hougvej Middelfart pstenum@hotmail.com Ole Holmgaard Holmegaardsvej Middelfart ole.holmgaard13@pc.dk Sommeren går på hæld og vi kan se tilbage på endnu en aktiv kajaksæson. Løbet Fænø rundt kunne præstere ikke mindre end 6 klubbers deltagelse, hvilket må siges at være en flot debut med løbet meldt ud på landsplan. Det bliver spændende at følge løbet til næste år. Lillebælts Blå Bånd havde deltagelse af 9 klubber. 2 løb i god udvikling. Strømmen havde sædvanen tro flest deltagene roere. Onsdag den 5. oktober har vi medlemsmøde. Bestyrelsen modtager gerne emner til drøftelse denne aften. Én ting jeg gerne ser vi drøfter, både på medlemsmødet og på den kommende generalforsamling er klubbens tilskudsmuligheder til stævner og klubture. Det har været tradition at fx startgebyr er obligatorisk for ungdommen. Der lyder nu flere ønsker om at dette også skal gælde for seniorer. I begge tilfælde kan der søges om kørselsgodtgørelse. Dette for at stimulere søgningen til deltagelse i løb og dermed sikre Strømmens navn bliver stadig kendt i kajakkredse. Der er ligeledes behov for at drøfte hvorvidt at de beløb der budgetteres skal øremærkes til særlige aktiviteter inden for de forskellige udvalg. Jeg håber på rigtig mange input fra Strømmens medlemmer. 1

2 Ungdomsweekend - nu med bølgeleg... Af Jette Jørgensen Det skulle egentlig have været en fredelig dag på stranden i kajakkerne i Vejlby Fed; udflugten med de nye unge i klubben. Så vi pakkede forventningsfuldt kajakkerne lørdag morgen d. 13. august - de unge havde tilbragt natten i klubben for at lære den og hinanden bedre at kende. Traileren fyldt med kajakker og bilerne fyldt med børn, tog instruktør Hans Holt, Træner Mads Jørgensen, hjælperne Tina Holbech og Christian Moesdorf og jeg til stranden i Vejlby Fed. Stedet var valgt på grund af det lave og - normalt - rolige farvand. Meeeen ikke lige denne dag.. mægtige bølger ventede på os dernede - klar til at give alle bølgegang og fyldte kajakker. Så selv hvis det lykkedes at undgå at vælte, så blev kajakken alligevel fyldt med vand - indtil man lærte at holde den helt vinkelret på bølgerne. Så blev det til gengæld rigtig sjovt! Ja, hvad skal man sige - alle fik prøvet at ro i kæmpebølger - og at tømme kajakken - på den hårde måde den dag. Eftermiddagen tilbragte vi i det hjemlige rovand - der blev øvet stafetter og kåret ungdoms-klubmestre i bordfodbold, så det var en alsidig weekend. Trætte og glade blev de unge hentet sidst på eftermiddagen efter et døgn i kajak-sportens og kammeratskabets tegn - hå- ber at I unge nød det lige så meget som vi voksne! 2

3 Hvem er denne vanvittige kajakroer? Sildenyts redaktion har modtaget denne tegning fra vores korrespondent Gert Møller i London. Hændelsen skulle angiveligt have fundet sted på (og i) Themsen, påsken Manden kan muligvis være af dansk nationalitet da der blev hørt gloser som: For helvede da osse, Så synk da, gamle lort og Det er sidste gang jeg ror Devices to Westminster 3

4 NY SPONSOR! Kajakklubben Strømmen har fået en ny sponsor, nemlig Spar Nord Middelfart der via Spar Nord Fonden har ydet et økonomisk bidrag der har muliggjort indkøb af en ny kajak til klubben. Afdelingsdirektør Kjeld Johansen fra Spar Nord Middelfart fortæller her kort om, hvad Spar Nord er: Spar Nord Middelfart er en afdeling af Danmarks 5. største pengeinstitut, der har sine rødder i Nordjylland - stiftet i 1824 i Aalborg hvilket betyder, at vi er Jyllands ældste pengeinstitut. Afdelingen i Middelfart åbnede i januar 2007 og p.t. er der i afdelingen 7 ansatte, der servicerer og rådgiver erhvervs- og privatkunder. Spar Nord Middelfart har til huse i Brogade, hvor den tidligere restaurant Kobbergryden boede. Jeg synes, vi er blevet godt modtaget i Middelfart siger Kjeld Johansen og uddyber: Spar Nord har den filosofi at en afdeling i eksempelvis Brønderslev ikke nødvendigvis skal drives på samme måde som afdelingen i Middelfart. Det er vigtigt for os, at vi i vores afdelinger på hver vores måder kan deltage aktivt i det lokale liv, hvor det for os er vigtigt med lokale forskelle afdelingerne i mellem. Og bidraget til Kajakklubben Strømmen er netop et udtryk for at deltage i det lokale foreningsliv med opbakning til det store stykke frivillige arbejde, der bliver lagt i at skabe rammerne for foreningens roere. Udover bidraget til den nye kajak har Spar Nord Middelfart et tilbud til Sildenyts læsere. Afdelingsdirektør Kjeld Johansen fortæller: Hvis der skulle være nogle blandt læserne, der går og overvejer at skifte pengeinstitut, er dette en stående invitation til en snak med os i Spar Nord. Medbring Sildenyt og kan vi blive enige om at blive fremtidigt pengeinstitut for læseren og dennes husstand, kvitterer vi med et sponsorat på 500 kr. til Kajakklubben Strømmen pr. husstand. Spar Nord Middelfart kan kontaktes på tlf. nr for yderligere information. 4

5 Et forsøg på at lave en fællestur til Slivsø. Af Hans Holt Mens mange andre ivrige kajakroer roede le-mans i Middelfart, forsøgte jeg at tilrettelægge en fælles tur i det Sønderjyske. På daværende tidspunkt var jeg ganske ny i klubben og havde kun roet få km. i år. Min kone Lene og jeg valgte derfor at tage på camping, frem for at jeg skulle blive irriteret over at ikke kunne holde til at ro på lige fod med de øvrige deltager til le-mans. Men kajakkerne skulle med på weekend, lidt skulle der jo roes, så hvorfor ikke tilrettelægge en fællestur for klubben i det Sønderjyske. Jeg har tidligere arrangeret en tur fra Genner bugt gennem åen til slivsø mens jeg roede i Fredericia kajakklub. For at vise dem den sorte svane der holde til i søen og isfuglen som fløj op foran igen og igen gennem åen, hvilket er et smukt syn. Men men,der var sket meget i åen fra Djergnæs bugt til slivsø på 3 år Jeg syntes ellers jeg har prøvet meget i en kajak gennem den tid jeg har roet. For det første var å udløbet sandet til, så der kun var en lille snoet bæk de første 10m. plus en sandbanke ud i bugten, så det gav anledning til en ufrivillig overbæring i det kolde åvand. Derefter var det, som det normalt er i en å, med lidt siv her og der, efter ca. 500m, blev det forvandlet til lidt vand mellem sivene! Jeg tænkte det er nok bare en lille forhindring midt i åen, men nej nej det var næsten resten af turen der var total tilgroet af siv og åkander. En tur på ca. 3km. Det var nok her jeg udviste den dårligste ro stil, men det var der heldigvis ingen der kunne se for siv. Jeg måtte nærmest stage og hugge mig gennem sivene, vende eller bakke var helt umuligt, uden at stige ud fa båden. Planen var at ro en tur rundt i søen for at se om den sorte svane stadig holde til der, men jeg var taget lidt sent af sted, og turen havde taget væsentlig længere tid end beregnet da jeg skulle hugge mig gennem siv junglen, og vel viden om det var samme tur hjem. Det var ikke en tur jeg vil være bekendt at lokke andre ud på. Tak for den gode modtagelse i klubben Både fra min kone og jeg. 5

6 Af Annette Nielsen Flensborg fjord 2011 I storebededagsferien drog 19 roere på weekendtur til Flensborg Fjord. 16 garvede roere inkl. vores formand og 3 begyndere fra sidste år, Niels, Bettina og jeg. Jette og Per havde tilrettelagt turen til ug med kryds og bolle, alle kunne deltage, og der blevet taget pænt hånd om os begyndere. Vi havde kajakker med i forskellige sværhedsgrader, så der var noget for enhver. Destinationen var ikke længere væk end, at Solveig og Carsten kunne støde til selskabet lørdag morgen efter at have været til konfirmation om fredagen. Jørgen kunne tage hjem og sikre lørdagsomsætningen i Kvickly, Ketty kunne tage hjem og passe kat. Vi kunne sågar modtage besøg hjemmefra af Niels familie og af Kurt. Prisen var absolut overkommelig. 400 kr. pr. person alt inkl.. Vi fik rigtig meget for de penge, selv fint forårsvejr var der sørget for. Campingpladsen i Rinkenæs er flot beliggende lige ved vandet og dannede udgangspunkt for vores roture. Efter vi fredag var blevet installeret i hytter, havde slået telte op og spist frokost ved de opstillede picnicborde i midten af vores lille lejr, begav vi os ud på den første rotur. Turen gik nordpå, under Egernsundbroen og ind mod Gråsten, hvor Jørgen udstyrede os med flag, så vi fra kajakkerne kunne flage og synge fødselsdagssang for en af hans gamle bekendte, som blev kontaktet fra den medbragte mobiltelefon. Jørgen og Anne skulle efterfølgende til fødselsdagsfest og roede derfor tilbage sammen med Mogens, mens vi andre fortsatte og roede nordvest rundt i Nybøl Nor. Efter 5 km blev Pernille grebet af en voldsom trang til kaffe, hvilket udløste lidt diskussion og mobning, da alle ikke var lige klar til pause. Vi roede imidlertid i land og gik ombord i turens første, men bestemt ikke sidste kage. Efter kaffepausen roede Bettina og Niels tilbage til campingpladsen, mens resten fortsatte hele vejen rundt 6

7 i Nybøl Nor. Turen gik forbi adskillige teglværker og smuk natur præget af meget landbrugsland. Næste pause var inde i bundet af noret, da jeg havde behov for at strække benene. Andre benyttede pausen til at komme bag en busk. Alle følte dog ikke trang til at gå i land, da stranden nærmest var bundløs og lidt af et paradis for ænder. Oppe i kajakken igen måtte jeg efter kort tids roning atter i land, da fodsparket gik. Det krævede heldigvis ikke nogen stor reparation. Skruerne var vist bare ikke blevet spændt tilstrækkeligt fra starten. Til hjemturen langs sydkysten var der kalkuleret med læ, men vi endte med at få strid modvind. Her indhentede vi omsider Linda og Peter. De var tidligere brudt ud fra gruppen. Som begynder lå jeg sidst i feltet, men Jette og Per var flinke til hele tiden at ro bagud og sikre bagtroppen, mens de udvekslede erfaringer om GPSens mangfoldige funktioner. Rent russisk for en som mig. Efter i alt 18 km var vi tilbage på campingpladsen, jeg godt brugt oven på den længste tur i ener nogensinde. Vi fik et tiltrængt bad, kaffe og kage og gik dernæst i gang med at grille pølser og koteletter, som vi spiste til Pers medbragte pastasalat. Efter maden gik vi en flot tur på en meget lille del af Gendarmstien. Vandrestien er på 74 km og går fra Padborg til Sydals, passerer undervejs gennem campingpladsen i Rinkenæs. Dagen blev sluttet af med irish coffee. De fleste var krøbet til køjs Bestemt ikke fordi selskabet var kedeligt, men fordi det blev temmelig koldt at sidde ude. Meget varmere var det nu ikke at ligge i telt. I nattens løb kom jeg i flere og flere lag tøj uden den helt store effekt. Alle havde dog ikke problemer med kulden. Turen ubestridte viking var Carsten, som lørdag nat sov i sovepose på det tyndeste liggeunderlag og under en pressening uden at fryse. Lørdag gik turen sydpå. Målet var Flensborg. Vi havde 2 toerkajakker med, så Bettina og jeg kunne deltage i hele turen ved at ro sammen med Dorthe S og Peter. Mogens og Niels deltog på en kortere strækning. Vi roede ned langs kysten passerede Rønshoved, flotte skove og spektakulære huse med spændende haver. Ved Sønderhav krydsede vi over fjorden til Lille Okseø, hvor vi holdt pause på stranden. Øen er privat og eget af Danmarks lærerforening. Ishuset i Sønderhav, som vi ellers havde nået at høre vældigt meget om, måtte vente til hjemturen. Efter at have roet 7

8 forbi Kollund passerede vi Kupfermühle og grænsen til Tyskland uden pas og skærpet grænsekontrol. Frokosten blev indtaget på stranden i Vassersleben efter grænsehandel i lidt mindre målestok, end man ellers ser. Ladet op med energi kunne vi starte hjemturen. Ingen havde behov for at ro helt ind til Flensborg, men nogle havde dog mere energi end andre. Da vi kom hjem havde nogle roet 31 km ved at skære hjørner, mens Per havde roet 36 km ved bl.a. at tage ekstra ture ud i fjorden for at ligge på hænger efter div. både. Bettina og jeg var stolte over at have gennemført den lange tur. På hjemturen endda gennem ret pæne sidebølger på visse strækninger. Efter bad, kaffe, kage, div. udspændinger og massage med og uden rulle, indtog vi endnu engang et lækkert måltid. Denne gang cuvettesteg med nye kartofler og jordbær med vanillecreme. Snakken gik, der blev drukket mere irish coffee, og omkring midnat gik Kurt i seng, som en af de sidste. Meget adræt fik han i mørket løftet benene over div. teltbarduner, men mistede efter denne præstation balancen og landede i Peters telt, hvor den sovende mand fik en brat opvågning. Kurt var ikke den eneste, der havde problemer med balancen i løbet af weekenden. I det meget stille og spejlklare rovand blev Jette ramt af kajaksvimmelhed, som varede i flere dage. Denne svimmelhed gav sig udslag i ikke at kunne holde balancen i kajakken. Skulle nogle opleve dette, kan det hjælpe at holde blikket fikseret mod noget anden end det blanke vand. Selv havde jeg fornemmelsen af stadigvæk at sidde ude på bølgerne, da jeg søndag aften sad hjemme foran computeren. Søndagen startede for nogens vedkommende med en tidlig morgentur over fjorden til spidsen af Tyskland. Efter en lille tur ned langs vestkysten til Tysklands nordligste havn Schausende, gik turen over fjorden igen og retur til campingpladsen. En tur på ca. 10 km. Per og Jørgen skulle lige have en ekstra tur, inden vi andre fik øjne. Det samme gjorde sig gældende for Flemming, men idet han kom lidt senere af sted og blev i Danmark, så fandt han aldrig de tysklandsfarende og måtte ro sin egen tur. Området udmærkede sig netop ved at byde på mange forskellige muligheder. Efter morgenmad, oprydning og sammenpakning af teltene bød formiddagen på weekendens sidste rotur samt en gåtur for dem, der havde fået nok af at ro. Roturen gik først nordpå for at krydse over ved Egernsundbroen. Herefter gik turen ned langs 8

9 kysten mod Broager. Ved Marina Minde, som ligger mellem Egernsund og Rendbjerg, mistede vi for en stund Pernille og Dorthe N. Det viste sig, at de havde fulgt Gendarmstien ind i marinaen og troede, at de ville kunne ro ud af marinaen i den sydlige ende. Det kunne man imidlertid ikke og i stedet for at ro hele vejen tilbage, tog de en noget besværlig overbæring. Et stykke efter marinaen passerede vi en lille idyllisk og fredeligt beliggende jollehavn. Så fredeligt, at en svane havde bygget en stor flot rede midt i det hele. Madpakkerne blev spist på en lille strand efter 5-6 km s roning. Da det blev overskyet og trak op til regnvejr, roede vi tilbage mod campingpladsen og kom netop hjem før regnvejret for alvor brød løs. Perfekt timing. Kun Anne og Jørgen blev våde. De fortsatte forbi campingpladsen, da turen havde været lidt for kort for dem. Nu havde vi kun det lille problem, at Solveig var gået med nøglen til bilen, hvor Per, Peter og jeg havde vores bagage, så bad og omklædning måtte vente. Efterhånden nåede alle dog retur til campingpladsen, vi fik vores bad, og det blev tid til at vende hjem til Middelfart efter en meget vellykket klubtur. Tak til Per og Jette og alle deltagere for at bidrage til dette. 9

10 af Jette Bælum og Pernille Stenum. Dalsland Kanot Maraton Oppe i Sverige på højde med Väneren og vest derfor ligger Dalsland (ca. 170 km nord for Göteborg). Her findes et rigtigt fint natur og kajak område. Det er også her man finder et meget velorganiseret kajak maraton løb, nemlig Dalsland Kanot Maraton+. I 2011 kom det faktisk med i Classic Canoe Marathon World Series, hvor der indgår 10 udvalgte løb rundt om i verden. Løbet er 55 km langt og går gennem 4 store søer (Laxsjön, Svärdlång, Vestresilen og Lelång. De er alle så rene, at man kan drikke af vandet. Det starter i byen Baldersnäs og slutter i Bengtsfors. Undervejs er der 4 overbæringer for eliten og 3 overbæringer for alle andre. 1. overbæring på 390 meter (hvor det stiger 20 højdemeter), 2. på 130 m, 3. på 180 m og den 4. kun for eliten på 55 m. Alle der kommer i mål modtager med det samme en medalje for gennemførelse af løbet. Man har 12 timer til at gennemføre og for dem der lyster undervejs (og ikke er så konkurrence mindet) kan man få gratis massage i alle overbæringerne. Her står der også folk klar med mad og drikke. Man kan stille op i kano, hav-, tur - eller kapkajak. I 2011 var vi 587 roere der stillede til start. Starten foregår ikke som man er vant til, hvor den er inddelt i klasser nej, det er en stor masse start. På land og på vand i hele området er der rigtig mange lokale og andre der kommer og kigger og hepper under hele løbet, det er en rigtig folkefest og kanon god stemning. I april i år meldte vi os til DKM+. Martin havde sat turen op på rokortet. Vi var inde at søge information om løbet og synes at det så rigtig godt ud og fik meget god omtale fra andre kajakroere. Flere havde beskrevet det som et af de bedste og mest velorganiserede løb, samt ligger i et rigtig flot område og med kanon god stemning. Dette måtte vi simpelthen prøve Nå, men en tur på 55 km var da også en del km længere end de ture vi ellers havde roet, så vi måtte da vist hellere komme i gang med lidt træning. Vi aftalte at skulle ro 3 ture om ugen, så vidt det var muligt. Fordelt på kaproning om mandagen, handicap onsdag og 2 er træning lørdag, hvor det så senere blev til en længere tur i weekenden (imellem 13 og 20 km). Færge billetterne blev også booket i god tid imens de var billige, da vi ikke gad køre hele vejen. Dagen oprandt hvor vi endelig skulle af sted. Vi kørte fra Middelfart torsdag aften, med kurs mod natfærgen Grenå-Varberg. Vi kørte af færgen 4.40 og ankom på Läxsjöns camping- og friluftsgård kl. 7. Vi fandt en plads til det lille telt og fik slået lejr. Det var en rigtig stor campingplads og der var allerede masser af kajakker rundt omkring. 10

11 Laxsjön set fra campingpladsen. Foto: Jette Sidst på formiddagen kørte vi over til Baldersnäs Herregård for at checke ind til selve løbet. Her var der også mulighed for at aflevere sin kajak på en stor plads og lade den ligge til starten dagen efter under overvågning af vagt. Dette gjorde vi ikke brug af, da vi på selve løbsdagen valgte at ro fra campingpladsen og over til start, da der kun er 1,5 km. Efter indcheckning fortsatte vi rundt langs ruten i bil, for at se overbæringerne og nyde landskabet. Det er en rigtig god ide, så man er bare lidt forberedt på, hvad der venter forude i selve løbet. Martin, Annemette og børnene havde fået samme ide og vi fulgtes rundt. Vi sluttede af i målbyen Bengtsfors, hvor der også var mulighed for at proviantere, samt tanke benzin vi kørte på de sidste dampe, da vi troede at man kunne tanke i de andre små byer. Selve løbsdagen startede kl. 06:00. Der havde været 4 grader om natten om der hang en lav og tæt tågedis over søen. Vi spiste så meget müsli og havregryn med banan, som vi havde plads til i maven. Energidrikken lå klar fra om aftenen og ekstra flasken som Annemette ville give os ved 3. overbæring blev afleveret. Lucas, Rasmus og Annemette var nede ved vandet og sendte os af sted. Vi havde en god fornemmelse, da vi lagde fra og roede i den retning af startlinien (som vi havde checket ud dagen 11

12 forinden på en minitur). Tågedisen var nemlig ikke lettet endnu. Vi var sent på den i forhold til vores aftale med Martin, som var roet afsted lidt før os. Vi spekulerede over, hvor svært det ville være at spotte Martin blandt alle 587 roere til start. Det viste sig at være ret nemt en klassisk rostil ovenpå en pink kajak det kunne kun være Martin i klubbens nye kapbåd Miss Piggy. Vi fik alle 3 møvret os helt frem i 1. linie. Lettere nervøse for starten og oprørt vand sad vi nu og afventede signalet 1 minut til start. Jette med tendens til snarlige spasserben! Så gik starten og den gik godt. Ikke så vildt som vi havde frygtet! Vores taktik var, at ro for fuld kraft frem til 1. overbæring som lå 6,5 km efter start. Tanken var, at vi på den måde ikke skulle dele den måske snævre plads ved udstigning og isætning af kajakken med alt for mange. Vi lå sammen med en K2 mix båd fra Ry kajakklub frem til 1. overbæring. Udstigningen gik fint og vi var kun 2 K2 ere som delte pladsen. Overbæringen foregik i rask trav for ikke at være helt stakåndet når den på den sidste del for alvor blev stejl. Vi fandt hurtigt ud af, at vi ikke kunne bære kajakken i den ene hånd. Vi måtte stoppe op og omdirigere kajakken til skulderen. Isætningen kunne forgå fra 2 lave broer og der var forholdsvis kun lidt trængsel. Lettede over at den hårdeste overbæring var gået glat roede vi nu af sted mod overbæring nummer 2 som lå 13,7 km længere fremme. Kort efter overbæringen måtte vi spærre øjnene op da 2 fyre stod midt ude i søen. Da vi kom nærmere viste det sig, at de stod ude på en lille ø (læs: meget lav tømmerflåde ). Skiltet over dem sagde Doping kontrol cafe. Begge fyre hujede og heppede med T-shirts hvor der stod VADA på maven. Det er 2 fyre som igennem årene har haft forskellige temaer på deres lille ø. Senere på ruten mødte vi mange lokale som stod - eller sad med familien på picnic - på pynter og langs klippe rev eller i både på vandet og klappede og heppede det giver helt bestemt noget ekstra energi når man sidder der og slider! Nogle stod med kikkert og aflæste bådnummeret for derefter at kigge i startlisten og heppede heja Jetta og Pernilla når vi roede forbi dem. På et tidspunkt ser jeg en meget stor skygge bag mig til højre. Jeg fortæller Jette der kommer en herre 1 er som arbejder hårdt kan jeg høre. En tysker så stor som Dolph Lundgren i Rocky 4 (dem af jer der kan huske den!). En mean mashine der virkelig kunne flytte noget vand. Han blev længe bare ved og ved. Kortvarigt faldt han tilbage på vores hænger, men 5 minutter der så var han oppe i fuld tempo igen. Vi fik sammen kæmpet os op til 3 andre herre k1 og kun "uheldigvis" var kommet til at ligge alene. Vi nåede 2. overbæring og vores lille felt blev opløst. Vores overbæring gik rigtigt dårligt. Vores isætning skete på for lavt vand og Pernille stod ud for at skrubbe kajakken længere ud. Desværre var Jette ved at juste- 12

13 re hendes siddepude med det resultat, at hun kom ud af balance, men blev dog i båden og ikke i vandet. Publikum må bestemt have nydt vores lille samarbejdsøvelse. Isætning ved 2. overbæring. Foto: Annemette Med grusfyldte sko roede vi videre efter diverse justeringer i båden og til vores held kom tidligere nævnte turbotysker igen op på vores højre side og vi sugede os hurtigt ind på hans kajak. Vi nåede sammen med denne kæmpe op på 3 andre herre k1 ere. Jette fandt hurtigt smørhullet igen. Tempoet blev sat i vejret og vi skulle til tider hænge godt i for at være med. Desværre kunne vi ikke holde hængeren helt til overbæring nr. 3 i Gustavsfors og måtte slippe den ca. 10 km før. Nu begyndte det at bide i håndleddene. Ingen af os sagde ret meget for ikke at påvirke den anden psykisk. Nu lå vi lidt alene til der kom et par andre herre k1 op og hang på os. Lige før 3. overbæring i den smalle passage hørte vi et hurtigt klap, derefter et plask og et arhhhh et hurtigt kik over skulderen kunne konstatere, at vores ener herre var røget i vandet. Man har i løbet en forpligtigelse til at hjælpe andre nødstedte, men han var allerede godt på vej ind mod bredden. 13

14 Ved den 3. overbæring lagde man til ved en kajakbro. Vi var klar over, at nu skulle vi have noget energi. Vi følte os temmelig flade og med 34 km i armene og et gennemsnit på 11 km/t (kun ren ro tid uden tid brugt i overbæringerne) kunne vi også være tilfredse med vores første kommentarer fra en svensker: I ligger bra - I ligger bra. Et let løb på knap 200 m med kajakken og vi kunne kortvarigt lægge den på græsset for at putte en dejlig svensk powerbar med smagen af Pepparkakkar (en blanding af pebernødder og brunkage smag) i munden. Annemette, Lucas og Rasmus var meget søde og kom løbende med vores opfyldningsflasker til drikkesystemet. Annemette sagde, at vi lå nr. 1 i k2 dame klassen fedt. Tusind tak for hjælpen til jer alle 3. Jeg fik tømt den grusgrav ud af mine rosko som i 13 km havde skåret i mine hæle dejligt! Med ¾ thebolle plus en ½ powerbar i munden, løb vi de sidste meter ned til broen hvor vi satte af sted mod målet. Afsted mod mål ved 3. overbæring. Foto: Annemette Forude lå 21 km lå med stærk modvind (vi vurderer 6-7 m/s) lige i fjæset, pænt ujævnt vand og ingen at hænge på! Ikke ligefrem ønsketænkning på det tidspunkt. Det vidste vi jo heldigvis ikke på tidspunktet, så vi roede glade, men 14

15 trætte afsted og med tanken om at vi førte, kunne det ikke gå galt. Fra denne 3. overbæring gik også starten til juniordistancen på 21 km. Vi mødte flere unge roere på vandet. Nogle bestemt mere erfarne end andre. Vandet var nu meget bredt - vel ca. 1,5 km fra bred til bred. Vi bemærkede, at flere lå meget langt ude i det efterhånden temmelig oprørte vand. Der var mange refleksbølger, pga. klipperne som udgjorde bredden. Pernille mærker nu, at noget presser på faktisk så meget, at det er svært for hende, at rotere i taget. Efter at have spurgt Jette om, hvor fyldt hendes blære er, får hun at vide, at vi jo ligger forrest og at Pernille da bare kan lade vandet i kajakken. Det kan Pernille bare ikke. og vi bliver enige om, at prøve at finde et sted, hvor vi kan komme på land og få tømt blæren. (Jette havde jo lovet at det skulle være en god og hyggelig tur, så det ville være ondt ikke komme ind og tømme blæren). Da vi passerer næste pynt er der langt pontoner ud og her går vi op ved elite overbæringen. Desværre tager det lang tid, at komme ind pga. lidt trængsel ved broen, få fundet en tilpas stor busk og inden vi kommer på vandet igen har andenpladsen i dame K2 overhalet os dog uden vi har set dem! Begge vores håndled mærker nu som der sidder en kamphund i hver. Vi får kæmpet os i mål godt trætte, men stadig sikker på sejren. Lige som vi får udleveret vores medalje for gennemførelse ser vi den anden dame k2. Arghhh, hvad fa. var nu det, hvornår havde de lige overhalet os! Vi havde jo fået at vide, at vi førte (endda med 6 min. ved 3. overbæring). Det viste sig, at de havde overhalet os, som vi var inde og holde ekstra pause. De var også overrasket over, at se at vi kom ind efter dem, da de ikke havde set os, men stadig troede vi førte. Bare ærgerligt, men tillykke til dem! 15

16 Endelig i mål. Foto: Annemette Annemette, Martin og drengene kom hen og vi fik snakket og spist lidt. Martin, som jo havde været i mål længe, fortalte om sit løb inden vi gik op i bad på den lokale skole tæt på målområdet. Vores kajak skulle vi bare sige, at vi gerne ville have bragt til et overvåget område, hvor man bare kunne komme og hente den senere på dagen. Fluks blev den båret op på en trailer og kørt dertil. Igen godt organiseret! Vi tog senere en gratis bus (for alle deltagerne) som kørte over mod start området. Vi stod bare af på vejen ved campingpladsen. Vi afhentede bilen og kørte over til mål byen og fik læsset kajakken på taget. Kl. 18 var der præmieoverrækkelse for vores klasse. Vi vandt en fin medalje på træplade, et gave kort på 300 svenske kroner til Intersport samt en start billet til løbet i Det syntes vi var rigtig fine præmier og der var præmie til de 6 første i alle klasser. Vi roede på 5:45:36. Martin havde roet rigtig godt, men lå desværre lige uden for præmierækken på en stadig meget flot 7. plads i tiden 5:10:49. Vi var 14 dame k2 ere - og det skal lige nævnes, at sidste dame k2 kom ind i tiden 11:57:56, altså kun 2 min før tidstagningen slutter 16

17 puha en lang tur. I herre k1 (ikke elite) var der 286 der gennemførte. I herre k1(elite) var der dansk sejr med René Olsen i tiden 4:22:16 - kun 1 sek. foran nr. 2, så der har været et fint spurt opgør. Efter præmie overrækkelsen gik vi over på Hotell Dalia (som lå lige ved siden af) lige ved siden af og indløste vores madbillet (som er en del af startgebyret) til en god gang buffet. Vi kørte hjem til campingpladsen og aftenen gik med at spise og snakket med nogle kajakroere fra vores tidligere klub - Kajakklubben Esrum Sø. Dame k2 parret der vandt kom hen til os og bød på et glas champagne og der var snak og god stemning. Gik dog tidligt i seng, da vi godt kunne mærke trætheden og skulle køre tidligt for at nå færgen den følgende morgen. Søndag morgen temmelig trætte og med ømhed i 80 % af korpus etfik vi hurtigt pakket telt mm sammen og turen gik til Göteborg, hvor vi skulle sejle kl med ankomst i Frederikshavn Vi var i Middelfart igen ved 16 tiden efter en helt vild super god tur. Jette er klar til at tage derop næste år og mon ikke også Pernille bliver det nu har vi jo fået foræret en gratis start og vi har en revanche til gode. Vi ved til næste gang, at vi bør have flere km i armene end denne gang for, at undgå overbelastning i håndleddene. Vi bør også spise lidt mere tidligere i løbet og ikke først når man mærker trætheden er kommet. Ja, os måske vælge et lidt større telt man kan komme ud af dagen derpå med en gennem øm krop! (det koster 160 sek hvis man er 4 personer i et telt - uanset størrelsen på teltet). Skulle der være nogle af jer derude der er blevet fristet til at tage med derop til næste år, er I meget velkomne til at komme og spørge mere ind til turen. Vi kan næsten ikke rose dette løb nok, det er det mest velorganiserede løb som vi har deltaget i. Man kan se flere billeder på klubbens 17

18 Af Jørgen Pølsemager Sea Challenge Fyn Tirsdag den 2. august besøgte ca. 80 mennesker vores kajakklub i forbindelse med arrangementet Sea Challenge Fyn - et løb rundt om Fyn med ca. 70 deltagere, som starter og slutter i Svendborg og har en distance på 300 km. Her en beretning omkring, hvordan vi som klub klarer besøget. Først på året mødes alle de deltagende klubber i Odense, hvor arrangementet bliver planlagt. Klubberne kan komme med forslag som er med til at gøre løbet til en god oplevelse for både deltagerne, klubberne og alle hjælperne. Inden løbsdagen holder vi i klubben møder om, hvordan besøget skal planlægges hos os. Vi kan ikke afholde det store arrangement uden hjælp fra jer i klubben, så tusind tak for hjælpen til: Bemandet poster, hvor kajakroerne skal melde sig Hjælp til optagning af kajakker Bemanding af ølvogn Bagning af kager Tilberedelse af aftensmad til kl Nattevagt Klargøring af morgenmad til kl Kajakroerne forlader Middelfart kl og begiver sig herefter til Bogense, som er næste stop på turen. Vi har altid gjort meget ud af aftensmaden der skal være nok og maden skal være mættende/nærende efter de mange timer i kajakken. Sidste år var nogle mænd og seje kvinder fra klubben med i løbet. Her fik vi meget forskelligt mad i målbyerne og uden at prale kan vi godt sige, at maden fra os var i topj I år blev grillet 36 kg kød/pølser, 42 kg kartofler, salat og brød. Derefter serverede vi ca. 12 kg frisk frugt, 10 kg is og alt kørte på skinner. Bagefter hygger vi med mad, lidt øl og en god snak med deltagerne og hinanden. Jeg vil ikke nævne nogen navne som har hjulpet til arrangementet for jeg vil ikke glemme nogen. Men vi kan klappe hinanden på skulderen og sige det var godt gået og samtidig tjener vi også lidt til klubkassen. Også tak til sponsorer med mere: Middelfart Kommune, Kvickly Middelfart, Kajakbutikken Fredericia og Salon no. 1. Tak for denne gang vi ses til næste år! 18

19 19

20 Fra Fjeld til Fjord Af: Dorte og Flemming Som en afslutning på vores vandretur i Norge, ville vi gerne ro en tur på Sognefjorden. Dorte Nielsen havde fortalt om et firma i Marifjøra, der arrangerer guidede ture på fjorden. Mandag den 8. august tager vi så afsked med højfjeldet, og køre ned mod Luster for at provianterer. Så går turen ellers til Marifjøra, for at finde FjordSeal som firmaet hedder, og det er ret nemt, eftersom det er Norges korteste Rigsvej på 260 meter. Her finder vi Tom Og Jan der ejer firmaet, og laver en aftale om en ro tur tirsdag kl Vi køre herefter til Gaupne for at finde en campingplads, hvor vi overnatter i telt. Tirsdag morgen står den på havregrød ala Trangia og en kop pulverkaffe, inden teltet og resten af vores udrustning pakkes i bilen, og afgang mod Marifjøra. Da vi ankommer til FjordSeal står der en gruppe Hollændere, der også skal med på turen. Tom, vores guide og Jan er også fra Holland, så der var en masse uforståeligt hrrrrum, hrrrrit og hrrrot. Tom (19 År) fortæller os om kajakkerne udstyret, sikkerhed og om roteknik, hvorefter at vi skal skrive under på at vi har forstået det hele. (Gennemgangen var heldigvis på engelsk), så vi skrev under. Vi gik i gang med at indstille kajakkerne. K2 havkajak, bred som en færge, og hvis nogen siger de har kæntret i sådan en, vil vi påstå det er løgn. Dorte N. havde fortalt Tom at vi nok dukkede op, og at vi også kunne ro, så han koncentrerede sig om at få styr på de Hollandske deltagere. Lustrafjorden er en sidefjord til Sognefjorden, der med sine 204 Km er Norges længste og dybeste fjord (1300 m). Det er et meget smukt område at ro i, med høje fjelde og mange vandfald. Udsigten til Jostedalsbreen, den største bree på det Europæiske fastland, er helt fantastisk. På turen fortæller Tom, om området og dets historie. Han fortæller at vi nærmer os det område hvor man tit kan se sæler, og ganske rigtigt, der er 5 6 sæler der skiftes til at kigge på os, efter at de er plumpet i vandet da de 20

21 hørte os kommer. Så vi er der på en god dag. På vej tilbage går vi i land og spiser vores medbragte frokost, og snakken går lystigt om området. Den sidste del af turen foregår med udsigten til Jostedalsbreen, smukt, smukt, smukt Efter 15 km og 4,5 time senere er vi tilbage i Marifjøra, hvor vi hjælper Tom med at pakke udstyret sammen i deres skur. Det har været en tur med en masse oplevelser og en masse flot natur. Efter afsked med Tom, venter en køretur på ca. 800 Km tilbage til Middelfart. Hvis nogen af jer, skulle komme på disse kanter, kan det anbefales at tage en tur i kajakken. I kan også tage et smut forbi 21

22 Af Steen Andersen Sommer på Sy fyn. Bragende sol ramte os som en chockbølge da vi steg ud af bilen! Temperaturen havde umærkeligt sneget sig op over de 20 grader og gjorde omklædningen til rotøj til en fornøjelse. Ikke noget vi har været vant til i den sommer der snart er gået. Den med mest nedbør i århundreder! Nu stod vi her endelig og kunne se frem til en skøn rotur fra Assens og så langt sydpå vi gad ro. Vi havde sat 2 dage af til turen. Vind var der ikke meget af og snart fik vi bakset vore havkajakker i søen. Gert roede i sin egen, en forholdsvis let sag. Jeg havde lånt Lars Kallesø s monster af et fartøj. Jeg er mest vant til at ro turkajak så jeg konstaterede undrende hvordan min oppakning og alt maden + det løse, forsvandt under dæk, uden at lastrummene blev fyldt op. Min glæde over dette blev dog midlertidigt væk da jeg skulle løfte moderskibet ned til vandet! Ca 50 kg vejede den nu. Havde det været på min arbejdsplads havde jeg omgående meldt det til arbejdstilsynet! Da den først lå i vandet var det dog rigtig godt. Et rimeligt glid og stabil som en klippe. Efter 10 min. roning meddelte Gert at han havde glemt sit drikkevand og flasker. Jeg kunne kun sige ditto. Så vi måtte i land ved Campingpladsen og købe vand til den samme pris som øl. Vi havde aftalt at sove under åben himmel og selv lave mad, så masser af vand var nødvendigt. Det var ikke det eneste vi havde glemt. Efter aftensmaden, da trangen til et besøg på det lille hus meldte sig, var der ikke noget toiletpapir. De kan se frem til overraskende velnærede torsk i farvandet ud for Horneland! I det smukke vejr roede vi ind i Helnæsbugten. Masser af små øer og holme lå malerisk drysset ud over det blå vand. Man får en særlig ro, helt ind i knoglerne, og glemmer hverdagens trummerum, når man ror kajak i sådanne omgivelser. Støt og roligt kommer man frem. Med sanserne åbne suger man energi og oplevelser til sig og er i allerhøjeste grad tilstede i nuet. En livgivende tilstand. Frokosten blev indtaget i en lille vig hvor en strandvold af tang, gav mulighed for en ordentlig Morfar, efter en kop gourmet-kaffe. Derefter roede vi til vi kom til en lille flække hvor der var byfest. Det måtte undersøges nærmere og gav mulighed for at høre countrymusik og få en fadøl. Det var tiltrængt med en pause da jeg blev mere og mere øm i lænden. Siddestillingen i en havkajak skal man vænne sig til som turroer. 22

23 Kl. 20, efter 45 km. roning gik vi i land på Horneland. Godt trætte og sultne. I solnedgangen tog det os 30 min. at tilberede 1 kg bøf, m. kartoffelmos og salat til. Dertil en Sjat du papvin ( fås til 21 kr i Fakta). Bedømmelse: 5 stjerner. Berusede af dagens oplevelser (og muligvis vinen), faldt der hurtigt ro på os. Gert fandt et brædt og jævnede rullestenene på stranden lidt. Så var det til køjs på vores liggeunderlag. Stenene kunne godt mærkes igennem! Men trætheden vandt til sidst. Jeg vågnede i buldermørke ved lyden af marsvin. Helt inde under land. Lå og lyttede til pustene fra marsvinene og plaskene fra springende fisk. Sådan skal en sommernat opleves. Næste morgen var vejret skiftet. Overskyet og blæsende, men medvind. Så vi fløj af sted i bølgerne. Det var en fornøjelse at ro i moderskibet i det vejr. Nemt at holde kursen i det 5,65 m. lange fartøj. Inden længe ramte vi Fåborg og efter en tur i store refleksbølger rundt om havnen, holdt vi pause igen. Efter lidt mad og drikke fortsatte vi togtet i tiltagende vind. Efter en hel dag i vinden, valgte vi at afslutte turen i Fjellebroen. Dagens 30 km. roning havde sat sig i kroppen. Træt på den gode måde. Vi blev afhentet på havnen af min søn. Ren luksus ikke at skulle ro samme vej tilbage i modvind. Sådan en tur kan jeg varmt anbefale. Lidt mad, en kajak og en god ven. Så behøver man ikke mere. 23

24 Det er set under luppen at: Matin fik lumre kommentarer i Sverige da han stillede op i en lyserød kajak! Anne beklagede sig over for roligt vejr ved Lillebælts blå bånd.. Det var ikke Anne -Vejr. Men det blev det! (BLOP) Annette N. trænede vendinger inden starten på handicap. Og rundt kom hun. Dog ikke om vendebøjen. (BLOP). Redaktionen vil gerne ønske Helle B og Steen tillykke med en suveræn sejr i k2 ved Lillebælts Blå Bånd. Tillykke! Fantastisk! Fremragende roet! Martin og Pernille Svane blev slået af et par ungdomsroere ved Amager rundt. Turen til Skibelund blev aflyst på grund af vind! Og henlagt til klubbens grill. Dagen efter så nogle af deltagerne dog ud til at have været ude for uvejr! Jettes nye racer er blevet døbt Kamikaze!! Man behøver ikke at være barn for at have DAMP. Flere af klubbens voksne har rundet de 2000 km på rokortet i denne sæson! Redaktøren vil gerne takke for de mange gode artikler der er modtaget til dette nr. af Sildenyt. Gid det må fortsætte i næste udgave! Pernille og Jette vandt en masse gode præmier i Dalsland Kanot-maraton. Så de er et par rigtige kanutter! Rene og Ban var vært for et sushi-arrangement på Fænø Kalv! Steen er blevet kaldt skabs-havkajakroer! Det har intet på sig, udtaler han. Lad dem stå frem som har sagt dette! Dog ikke Gert eller nogle fra Samos-turen! Leif Rhindal har slæbt sin søn i en snor efter kajakken fra Ærø til Langeland. Så kan han sgu lære det, knægten! Der er deadline for næste SildeNyt 15 November