Evaluering af Mentoruddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Mentoruddannelse"

Transkript

1 Evaluering af Mentoruddannelse Foreningen Grønlandske Børns mentoruddannelse for grønlandske unge i Danmark April 2015

2 1 Indhold Indledning og baggrund for mentoruddannelsen... 2 Mentoruddannelsens målsætninger... 3 Mentoruddannelsens formål og opbygning... 3 Forløb... 4 Undervisningens opbygning... 5 Deltagelse på weekendkolonier med Et Bedre Liv i Danmark... 7 Udvælgelseskriterier... 7 Evaluering i forhold til de opstillede målsætninger... 9 Gennemførelse og deltagelse... 9 Fortsatte virke som mentorer og tilknytning til Foreningen Grønlandske Børn Planlægning og afholdelse af aktiviteter i forbindelse med weekendkolonier Den nye voksenrolle De unges individuelle målsætninger Uddannelse og arbejde Selvtillid, selvindsigt og at gøre en forskel De lokalansatte projektmedarbejderes oplevelse af mentoraspiranterne Mentoruddannelses fremtid... 13

3 Indledning og baggrund for mentoruddannelsen En række grønlandske unge var i en årrække tilknyttet Foreningen Grønlandske Børns tilbud Et godt liv i Danmark. De unge udtrykte alle et ønske om at give noget tilbage til Foreningen Grønlandske Børn (herefter FGB) og om at gøre noget for yngre grønlandske børn med lignende opvækst som dem selv. På denne baggrund udviklede vi mentoruddannelsen. 2 Dette er evalueringen af den mentoruddannelse, som vi gennemførte i perioden efteråret 2013 til januar De resultater, vi har opnået, og de erfaringer, vi har gjort os i processen, har resulteret i udviklingen af en model for kommende mentoruddannelser. En model, hvor vi klæder sårbare unge på til kunne være positive rollemodeller for yngre børn og unge for på den måde at lade de unge, mentoraspiranterne, vokse i kraft af, at de er noget for nogen. Mentoruddannelsens umiddelbare formål har været at klæde de unge på til at kunne fungere som rollemodeller for børn og unge i Foreningen Grønlandske Børns nye tilbud Et bedre liv i Danmark. Derfor tilbyder mentoruddannelsen konkrete værktøjer og pædagogiske overvejelser i relation til at indgå i arbejdet med sårbare børn, men indeholder også stort fokus på den enkelte mentoraspirants personlige udvikling. De unge vurderes stadig at være sårbare, da de under deres opvækst har været stærkt udsatte. I samarbejde med Københavns Kommunes tilbud Den Korte Snor har vi udviklet en uddannelse, som tilgodeser ovenstående udfordringer. I 2013 optog vi otte grønlandske unge på mentoruddannelsen. Resultatet er, at seks af disse unge i januar 2015 gennemførte uddannelsen, og i dag kan kalde sig mentorer. Denne evaluering fokuserer på effekten af mentoruddannelsen på brugerniveau. Som introduktion til selve uddannelsen introduceres først med et par eksempler, hvordan uddannelsen har været opbygget og hvilken betydning, det har haft for den model, vi har udviklet til den kommende mentoruddannelse. Vi ønsker nemlig at fortsætte mentoruddannelsen og har allerede søgt midler til at fortsætte med to nye forløb med op til i alt 25 unge. Jeg vil gerne hjælpe børn, der ønsker at gå til en fritidsaktivitet Jeg savner fællesskabet Jeg vil gerne give børnene et ekstra skub Jeg vil gerne hjælpe til med lektier

4 Mentoruddannelsens målsætninger Mentoruddannelsen skal give mentorerne større selvindsigt og større forståelse for dem selv og deres liv. Med andre ord skal uddannelsen skabe basis for, at de unge flytter sig fra en potentiel udsat til en integreret position, både socialt, i forhold til arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. At gennemføre mentoruddannelsen formodes også at udgøre en forebyggende faktor både i forhold til misbrugsproblematikker og psykiske/sociale problemer. Samtidig gør mentorerne en forskel for grønlandske børn og unge i samme situation, som de tidligere selv har været i, og mentorrollen vil således give begge grupper blod på tanden til at skabe sig et bedre liv. 3 I forbindelse med udviklingen af mentoruddannelsen opstillede vi hos FGB følgende målsætninger på brugerniveau: 1. At alle har en deltagelsesprocent på 75 på uddannelsen 2. At alle gennemfører mentoruddannelsen og bliver mentorer. 3. At de herefter ønsker fortsat at være tilknyttet projekt Et bedre liv i Danmark. 4. At alle under uddannelsesperioden planlægger og gennemfører aktiviteter i forbindelse med Et bedre liv i Danmark. På hvert af de tre moduler vil der være en særlig opgave, som de unge skal løse for at gennemføre de pågældende moduler. 5. At de indfrier deres - i samarbejde med projektkoordinatoren opstillede personlige mål undervejs i uddannelsen, som de løbende arbejder med, og som evalueres under to midtvejssamtaler og en afsluttende samtale efter 3. modul med projektkoordinatoren. 6. At de bliver mere skærpede på, hvad de vil arbejde med/uddanne sig inden for. 7. At de opnår øget selvtillid og selvindsigt. 8. At de oplever, at de har gjort en forskel for andre, og at de har fået mulighed for at give noget tilbage af det, de selv har fået gennem projekt Et godt liv i Danmark 9. At de gennemfører den uddannelse, de aktuelt er i gang med, eller starter på den for dem rette uddannelse. 10. At de lokalansatte projektmedarbejdere oplever en udvikling hos mentoraspiranterne, herunder at de tager mere initiativ, ansvar og i det hele taget tør gennemføre deres ideer. Det følgende afsnit beskrives Mentoruddannelsens opbygning og indhold kort. En række af de væsentligste overvejelser som har haft særlig indflydelse på tilpasningen af Mentoruddannelsen tilpasses også. Herefter gives en evaluering af realiseringen af ovenstående målsætninger for projektet. Mentoruddannelsens formål og opbygning Mentoruddannelsen er bygget op af tre moduler. Hvert modul har sit tema. I løbet af hvert modul er aktiviteterne planlagt med det formål at komme rundt om uddannelsens målsætninger. Overordnet har vi taget udgangspunkt i, at mentoraspiranterne skal kunne omsætte det, de har mærket på egen krop, til praksis og føle, at de er betydningsfulde for andre grønlandske børn og unge. Formålet med den kombination er ikke kun at give mentoraspiranterne helt konkrete redskaber til arbejdet med børn og unge, men også at

5 uddannelsesforløbet støtter deres personlige udvikling og hjælper dem med at finde en retning i deres liv. Uddannelsen veksler mellem teori og praksis og har et stærkt islæt af friluftsaktiviteter. Uddannelsen bygger på en kombination af teori omkring børns læring og adfærd, teoretisk tilgang til div. færdigheder (f.eks. båltænding eller brug af kompas), undervisning i hvordan aktiviteter planlægges og formidles, samt praktiske øvelser i udførelsen af div. aktiviteter. 4 For at konsolidere mentoraspiranternes viden og omdanne den til erfaring, er de blevet bedt om at arrangere en aktivitet eller et indslag på den kommende weekendkoloni for grønlandske børn og unge. Til formålet har de haft mulighed for at spørge de undervisere og pædagoger tilknyttet mentoruddannelsen til råds. De har også haft mulighed for at spare med de lokale projektmedarbejdere. Efterfølgende har mentoraspiranterne sammen med uddannelsens undervisere evalueret deres indsats og vurderet, hvad de har lært og diskuteret, hvordan deres erfaringer kan indarbejdes i planlægningen og afholdelse af kommende aktiviteter. Forløb Uddannelsen startede med en fælles weekend, hvor alle otte mentoraspiranter deltog og sluttede med en afslutningsceremoni, hvor de seks unge, som gennemførte mentoruddannelsen, fik deres uddannelsesdiplom. Hver af de seks mentoraspiranter lagde sammen med en af pædagogerne tilknyttet mentoruddannelsen en plan for deres fortsatte virke i Foreningen Grønlandske Børn. Der blev også aftalt, at de unge skulle samles en gang i løbet af dette forår sammen med de pædagoger og undervisere, som er tilknyttet uddannelsen. Uddannelsen bestod af tre moduler med hver deres overordnede tema. Herunder blev der foretaget forskellige øvelser som det er skitseret i skemaet nedenfor. Modul 1 Identitet og udvikling Modul 2 Indlæring og intelligens Modul 3 Børn og omsorgssvigt 1 introweekend 1 uddannelsesdag 1 uddannelsesweekend 1 weekendkoloni med tilhørende opgave I alt ca. 130 timer 2 uddannelsesdage 1 uddannelsesweekend 2 weekendkolonier med tilhørende opgave I alt ca. 152 timer 2 uddannelsesdage 1 uddannelsesweekend 3 weekendkolonier med tilhørende opgave Afslutningsceremoni I alt ca. 210 timer

6 Undervisningens opbygning Undervisningen bestod af teoretisk oplæg og efterfølgende øvelser samt små korte film som understøttede det teoretiske. De unge blev blandet i mindre grupper og skulle her arbejde med de forskellige emner. Alle havde fået udleveret mapper og blev bedt om at tage notater. Den praktiske del af undervisningen kobler sig hele tiden til den teoretiske del. Om formiddagen blev de undervist i teori og efter frokost blev de praktiske øvelser koblet på. De unge skulle bl.a. forholde sig til hvilken aldersgruppe, den enkelte aktivitet kan anvendes til, og hvad man gør, hvis nogle af børnene ikke ønsker at deltage. 5 Modul 1 Identitet og udvikling Faglige emner Praktisk indhold Implementering og afprøvning Identitet: Præsentation af sig selv, hvem er jeg? Og hvad fortæller jeg om mig selv ud fra narrativ forståelse? Forståelse af læringsprincipper: Hvornår og hvordan lærer børn og unge? Hvordan sikrer man et godt læringsrum? Kommunikation: At lytte til andre og aflæse kropssprog Hvad ved vi på nuværende tidspunkt om psykologi? Barnets udvikling og tilknytning Refleksion over egen læring Udarbejde personlige mål for uddannelsen Øve sig i båltænding Introduktion i hvordan man omsætter øvelsen at tænde bål til børn Arbejde med dokumentation og skrapbog Samarbejdsøvelser Smykkebearbejdning Planlægge skattejagt/ orienteringsløb Detaljeret planlægning og program til første koloni og møde med børnene fra Et bedre liv i Danmark Fremlæggelse for de andre mentoraspiranter Planlægning af aktivitet til aktivitetseftermiddag og weekendkoloni Eksempler på aktiviteter: Navneleg med børnene og præsentation af sig selv Knytte armbånd Lave bål, snitte pinde og stege skumfiduser Udendørs lege Evaluering: Notere succes i logbog Efterfølgende refleksion og evaluering

7 Modul 2 Indlæring og intelligens Faglige emner Praktisk indhold Implementering og afprøvning 6 Tænkning og indlæring De psykologiske, sociale og kulturelle forholds betydning for læring, intelligens, motivation og hukommelse Hvordan opfattelse og tænkning har betydning for menneskets forståelse af omverdenen Intelligensbegrebet Præsentation af de 7 intelligenser Præsentationsøvelse Bagedyst Tændstikopgaven Beskrivelse af læringsmiljø Udarbejdelse af oplæg op psykologi Oplæg for de andre mentoraspiranter i grupper Kommunikationsøvelse Visuel og auditiv kalibrering Planlæg aktiviteter til aktivitetseftermiddag og weekendkoloni. Tag hensyn til: Aldersgruppe brug forskellige kommunikationsformer Appellér til flere af børnenes intelligenser Evaluering: Notere succes i logbog Efterfølgende refleksion og evaluering Modul 3 Børn og omsorgssvigt Faglige emner Praktisk indhold Implementering og afprøvning Omsorgssvigt - Hvad forstår vi ved omsorgssvigt og hvordan kommer det til udtryk Opsamling på de 7 intelligenser Samarbejde og kommunikation Konfliktløsning Personlighed og identitet: Forskellige opfattelser af hvordan identitet og personlighed bliver dannet. Hvordan mennesker påvirkes af livsstil og udfordringer, herunder skole/arbejde, stress og kriser. Historiefortælling Opgave i løsningsforståelse Øvelser i vand i Det maritime ungdomshus Klatring, rappelling og sikring af kammerater Planlægning af aktivitet til aktivitetseftermiddag og weekendkoloni Aktiviteter med vand Evaluering: Notere succes i logbog Efterfølgende refleksion og evaluering

8 Deltagelse på weekendkolonier med Et Bedre Liv i Danmark Som en del af mentoruddannelsen deltog mentoraspiranterne på weekendkolonier i Et Bedre Liv i Danmark. Kolonierne arrangeres af FGB lokalt, og her deltager mellem 15 og 20 børn i alderen 8-16 år. Mentoraspiranterne blev inddelt i grupper fra 1-3 personer. Hver gruppe af mentoraspiranter var fast knyttet til en af grupperne i byerne Aarhus, Aalborg eller Esbjerg/København. På undervisningsdagene valgte mentoraspiranterne hvilken aktivitet, de ville afprøve og lavede en nøjagtig plan for, hvem der gjorde hvad, og hvad der evt. skulle købes ind til den enkelte aktivitet. Efterfølgende fik de til opgave at skrive i deres logbøger, hvordan aktiviteten var forløbet. 7 Aktiviteterne, de udførte, tog udgangspunkt i de aktiviteter, som de havde været igennem på uddannelsesdagene. De lavede bl.a. navneleg som en del af præsentationsrunden, og her var største udfordring at få kaldt børnene sammen og præsentere legen. De havde også forberedt at lave bål, og igen var udfordringen at få børnene samlet og passe på, at der ikke blev leget med ild på en uforsvarlig måde. Mentoraspiranterne har erfaret, at det kræver planlægning og forberedelse, at det er vigtigt, hvornår aktiviteten bliver præsenteret, og at rollefordelingen mellem dem indbyrdes er på plads. Alt dette tager tid at lære, men det er en proces, der nu er sat i gang, og de har øje for. Udvælgelseskriterier Uddannelsen begyndte i oktober 2013 med otte unge, fire drenge og fire piger, som alle havde været en del af Et godt liv i Danmark i perioden 2008 til De otte mentoraspiranterneblev valgt ud fra kriterierne: At de skulle være fyldt 18 år ved begyndelsen på uddannelsen At de skulle være i gang med en ungdomsuddannelse At de ikke måtte være misbrugere At de havde et ønske om fremadrettet at ville være en del af Foreningen Grønlandske Børn De otte mentoraspiranter kom fra Ålborg, Esbjerg, Odense og København og var ved uddannelsens begyndelse mellem 19 og 22 år. Mentoraspiranternes profil og baggrund Gruppen af unge, som blev optaget på mentoruddannelsen, bestod af: En pige var ved mentoruddannelsens begyndelse 19 år og i gang med 9. klasse på VUC. En pige var 20 år, boede i egen lejlighed og i gang med HG på 1. år. En pige var 18 år, boede i hybel på og i gang med HF. En pige var 18 år, havde afsluttet 10. klasse og arbejdede som tjener. En dreng var 21 år og i mekanikerlære og boede på eget værelse. En dreng var 20 år, gik på HG og arbejdede i et styrkecenter. En dreng var 22 år, i gang med HF.

9 En dreng 19 år, i gang med 10. klasse på HF. Fælles for de otte unge som blev optaget på uddannelsen, er, at de alle har haft en opvækst præget af misbrug, svigt, ringe socialt netværk, uregelmæssig skolebaggrund og forældre, der ikke har kunnet tilgodese deres behov. På trods af denne opvækst, er det lykkedes for alle otte unge at komme i gang med en ungdomsuddannelse, og nogen har ved siden af dette et fritidsjob. 8 Ved uddannelsesstart er alle mentoraspiranter flyttet hjemmefra og klarer sig i egen bolig, én dog på et bosted med støtte. De unge ser ikke hinanden til daglig, men fælles for dem er, at de alle har deltaget i Foreningen Grønlandske Børns projekt Et godt liv i Danmark i perioden Derudover har de kendskab til hinandens historier, de har alle deltaget på weekendkolonier med Foreningen Grønlandske Børn og kender til den kultur, de selv har været med til at opbygge og været en del af.

10 Evaluering i forhold til de opstillede målsætninger I de følgende afsnit holdes resultaterne af de opstillede målsætninger (se evt. side 3) op imod de resultater som er opnået undervejs. Beskrivelserne af de opnåede resultater er baseret på en stribe semistrukturerede interviews med de unge, foretaget i løbet af uddannelsen og med de undervisere og det pædagogiske personale som har været tilknyttet Mentoruddannelsen. Dertil kommer en række spørgeskemaer som de unge har besvaret før og under efter uddannelsen samt medarbejdernes fremmødeprotokol. 9 Gennemførelse og deltagelse De otte grønlandske unge påbegyndte mentoruddannelsesforløbet. Ud af de otte fik seks af dem diplomer i januar Målet var egentligt at alle skulle bestå. Hvad vi ikke havde forudset var at der ville de unge ville komme i situationer hvor både de selv og vi ville vurdere at f.eks. efterfølge andre uddannelsesdrømme end at fortsætte Mentoruddannelsen. Den ene mentoraspirant, som ikke færdiggjorde uddannelsen, blev således udskrevet i begyndelse af forløbet, da hun fik mulighed for et højskoleophold. Siden hen har hun forespurgt, om hun kan komme med på næste forløb af mentoruddannelsen. Den anden, som ikke gennemførte uddannelsen, har gennem hele forløbet haft problemer med at finde bolig og job og har derfor fået støtte i forhold til de mere presserende problemstillinger i hans liv. De udfordringer har også gjort, at han ikke har kunnet deltage i mentorforløbet med samme energi som de andre, og at han har en, i forhold til forløbets andre deltagere, lav deltagelsesprocent. Alligevel udtrykker han i flere interviews, at han selv synes at have udviklet en forståelse for andre, sig selv og ikke mindst fundet ny tålmodighed. Han har også bedt om at få lov til at komme med på et nyt mentoruddannelsesforløb. Den gennemsnitlige deltagelsesprocent for alle deltagere er på 90 %. En af de unge, som ikke gennemførte uddannelsen har en deltagelsesprocent på 75 %, hvilket er den laveste blandt mentoruddannelsens dimittender.

11 Fortsatte virke som mentorer og tilknytning til Foreningen Grønlandske Børn Samtlige otte af dem, som påbegyndte uddannelsen har udtrykt ønske om at være tilknyttet FGB i fremtiden. De seks dimittender har hver i sær og i samarbejde med medarbejdere udarbejdet en plan for deres fortsatte virke i FGB. 10 En af mentorerne er udover weekendkolonierne begyndt som fodboldtræner. Her har han trænet både særlige grønlandske hold og almindelige børnehold. Uddannelsen opstod på baggrund af de unges ønsker om fortsat at være tilknyttet FGB og deres ønske om at gøre noget for børn der stod i en situation som de selv havde stået i få år forinden. Derfor er vi mere end glade for at alle otte har udtrykt ønske om fortsat at være med i FGB. Vi synes også at det siger noget om uddannelsens at de fleste fortsat ønsker at være mentorer for børnene i Et Bedre Liv i Danmark. Planlægning og afholdelse af aktiviteter i forbindelse med weekendkolonier Tilbagemeldingerne fra kollegaerne, der har haft mentorer med på koloni, har været positive; de har oplevet de unge som en ressource. Det har fungeret så godt at lade mentorerne være med på weekendkolonier som rollemodeller og aktivitetsarrangører, at FGB s lokale medarbejdere rundt om i Danmark har inviteret mentorerne til at fortsætte med at komme på weekendkolonierne og afholde aktiviteter efter uddannelsens afslutning. Den nye voksenrolle Mentoraspiranterne har gennem forløbet udtrykt, hvor stor en udfordring det har været for dem at gå fra at være et barn på koloni til at have en voksenrolle og have et voksent ansvar. Mentoraspiranterne udtrykte behov for at få hjælp til at præcisere voksenrollen og det at være rollemodel. Fx vendte en af mentoraspiranterne tilbage med en oplevelse med et barn, som pludselig ikke ville deltage i aktiviteter, hvis han som mentoraspirant ikke også deltog sammen med barnet. Mentoraspiranten forklarede, at han og barnet var blevet gode venner, og at han nu ikke vidste, hvad han skulle sige til barnet for at få denne til at deltage i aktiviteterne. Sådanne dilemmaer blev brugt til refleksioner, når mentoraspiranternes opgaveløsninger og oplevelser fra kolonierne efterfølgende blev evalueret på uddannelsesdagene. Mentoraspiranterne har udvist forskellige niveauer i deres refleksioner, udførelse af aktiviteter, forberedelse til undervisningen og deltagelse i øvrigt. Det var forventet, at der ville være en vis niveauforskel blandt de deltagende. Det betød, at uddannelsesforløbet blev gjort mere individuelt, hvorfor også deres hjemmeopgaver blev gradueret. Fx blev en af mentoraspiranterne derfor tilbudt at deltage på aktivitetseftermiddage i Et Bedre Liv i Danmark, hvor han ikke havde ansvar for specifikke opgaver. I stedet skulle aspiranten koncentrere sig om at interagere med børnene og lære dem bedre at kende for på den måde at skabe større tryghed for sig selv og for børnene. De unges individuelle målsætninger Som en målsætning for uddannelsen var det at mentoraspiranterne skulle indfri - i samarbejde med projektkoordinatoren deres opstillede personlige mål i løbet af uddannelsen. Målsætninger og arbejdet med at realisere disse ændrede dog karakter fra begyndelsen af uddannelsen for at imødekomme mentoraspiranternes niveau og behov.

12 Fra Mentoruddannelsens opstart stod det klart, at mentoraspiranterne havde svært ved at sætte ord på og beskrive egne målsætninger. Derfor arrangerede mentoruddannelsens medarbejdere en mini-workshop med de unge om at sætte mål for sig selv. Mentoraspiranterne lagde sig i deres formuleringer meget op ad de oplæg som medarbejderne havde lavet til workshoppen og havde svært ved at lave selvstændige målformuleringer. Medarbejderne vurderede, at det skyldtes både sproglige udfordringer, men i endnu højere grad mentoraspiranternes manglende øvelse med at drømme om en fremtid og visualisere muligheder for dem selv. På baggrund af ovenstående lod vi idéen om de individuelle målsætninger falde bort. I stedet blev de unge enige om et sæt kollektive målsætninger: 11 At komme til tiden At melde afbud, hvis de ikke kunne komme At overholde aftaler At møde forberedte op Flere af de unge mentoraspiranter var ved uddannelsens begyndelse stærkt udfordrede, når det kom til at overholde aftaler, komme til tiden og at melde afbud til aftaler. Mens fem af mentoraspiranterne kom for sent i løbet af første modul, var der kun to, som kom for sent, andet modul. På trods af at målene blev stillet kollektivt, og at de lagde sig stærkt op af de oplæg, som vi havde givet de unge, er det medarbejdernes vurdering at de unge tog dem til sig og arbejdede fokuseret på at blive bedre til ovennævnte. Uddannelse og arbejde Flere af mentoraspiranterne var ved at falde fra deres almindelige uddannelse, mens de var tilknyttet mentoruddannelsen. Nogle kom selv igennem problemerne uden vores direkte indvirke, mens andre havde haft brug for mere direkte hjælp til at komme igennem skolen. Fx blev en af mentoraspiranterne sat i kontakt med en, som kunne hjælpe med lektier og opgaver, fordi der ikke var andre som kunne i den unges netværk. En anden havde et samtaleforløb med en af mentoruddannelsens pædagogiske medarbejdere, som også tog med til samtale på gymnasiet for at støtte den unge i at anmode om den nødvendige støtte fra skolens side. To mentoraspiranter opgav deres uddannelse i løbet af den tid, de var tilmeldt mentoruddannelsen. Den ene af disse færdiggjorde ikke mentoruddannelsen. De øvrige seks mentoraspiranter har ikke kun holdt ved den uddannelse, som de var påbegyndt, flere har også færdiggjort den. Andre har fået en bedre idé, om hvad de vil lave fremadrettet. Det skyldes ifølge mentoraspiranterne selv, at de har fået mere selvtillid, og at de ifølge en af de unge har fået hjælp til at sætte ord på de ting [han] vidste og teori, som man kan henvise til. Samme mentoraspirant føler sig derfor også overbevist om, at han kan komme på universitetet. Selvtillid, selvindsigt og at gøre en forskel Samtlige unge oplever, at de har fået øget selvtillid og selvindsigt. Flere af dem nævner, at de har udviklet en bedre tålmodighed med børn og en forståelse af børns evner og behov på forskellige alderstrin. Det at mærke noget på egen krop og omsætte den

13 erfaring til viden i arbejdet med andre har været en del af Mentoruddannelsens pædagogiske tankegodt fra begyndelsen. Ligeledes var det en del af pædagogikken at mentoraspiranterne under uddannelsen oplevede at de fik mere selvtillid ved at tilegne sig konkret viden, at de fik værktøjer til at opnå en bedre selvindsigt for bedre at kunne møde børn og andre og at de oplevede at de gjorde en forskel. Den del af pædagogikken er også reflekteret i Mentoruddannelsens målsætninger. Gennem forskellige interviews reflekterer de unge over, hvordan de er begyndt at se sig selv og andre på en ny måde. I det nedenstående har vi lavet et udpluk blandt de unges svar på spørgsmål om, hvad mentoruddannelsen har gjort for dem: Jeg ser mig selv, når jeg er sammen med børn. Det er som om den rigtige mig kommer frem! 12 Jeg har opdaget at jeg er blevet en rollemodel for børn, og det med det kommer der et ansvar. Mit CV. Det bliver større og bredere. Det påvirker mig positivt, når jeg skal søge arbejde. At jeg har arbejdet frivilligt med børn. Det sender et signal om, at man godt kan arbejde med børn. Jeg kan afkode ting hos børn. Hvis der opstår ting der overrasker mig, så kan jeg nu bedre komme med løsninger, der passer dertil. at jeg er god til at handle og at jeg er blevet bedre til at sige fra. Jeg er blevet mere moden ex. er min adfærd blevet anderledes; jeg er begyndt at tænke mere over mine handlinger. Mentoraspiranternes svar viser hvordan Mentoruddannelsen har givet dem både selvtillid, selvindsigt, gjort dem i stand til at gøre en forskel og samtidig selv føle at rent faktisk gjorde en forskel. De lokalansatte projektmedarbejderes oplevelse af mentoraspiranterne Mentoruddannelsens opbygning betyder at weekendkolonierne i tilbuddet Et Bedre Liv i Danmark bruges som træningsbane for de unge mentoraspiranter. Her er det det de lokalansatte projektmedarbejdere, som ikke direkte har med mentoruddannelsen at gøre, som oplever, hvordan mentoraspiranterne udøver deres egenskaber i praksis. Derfor har de lokalt ansatte projektmedarbejdere et særligt blik for hvilken forskel mentoraspiranterne er blevet i stand til at gøre for børnene. Derfor er de i hver by blevet bedt om at evaluere mentoraspiranternes indsats. Samtlige medarbejdere i Et Bedre Liv i Danmark er enige om, at mentoraspiranterne er blevet bedre til at håndtere konflikter, til at indgå blandt børnene som voksen og ansvarlig og til at tage fra ved praktiske opgaver. Derfor er alle seks mentorer også blevet inviteret til at fortsætte med at deltage på weekendture og/eller aktivitetseftermiddage. Herunder beskriver lokaltansatte projektmedarbejdere to af de unge, efter de unge har gennemført mentorforløbet: [Han] har været en ressource for os. Han har en rigtig god tilgang til både drenge[ne] og pigerne. Han er et godt forbillede for de unge og er ikke bleg for at tage ansvar. Vi kan

14 tildele [ham] opgaver og han går til dem med et positivt sind. Han er god til at støtte de store drenge som har svært ved det danske sprog. Han møder op hver gang, altid i godt humør. Lokalansat projektmedarbejder fra Et Bedre Liv i Danmark, Esbjerg om en af de unge mentorer. Navne er ændret af hensyn til de unges anonymintet. [hun] er en sød, åben og nysgerrig ung kvinde, som gerne ville vores børn, og ikke mindst ville børnene [hende]. Dermed de bedste anbefalinger til [hende] fra os. De lokalt ansatte projektmedarbejdere fra Et Bedre Liv i Danmark, Aarhus om en af de unge mentorer. Navne er ændret af hensyn til mentorernes anonymitet. 13 De to meget positive tilbagemeldinger vedrørende de to mentorer viser, hvor langt de unge med mentoruddannelsen har rykket sig. I begyndelsen af modul 1 oplevede de uddannelsesansvarlige og de lokale projektmedarbejdere, at de unge havde svært ved at tage ansvar og agere som voksne over for børnene. Ovenstående viser, at mentorerne har udviklet sig positivt og efter at have færdiggjort mentoruddannelsesforløbet er i stand til at tage ansvar for sig selv og andre. De har med andre ord fået støtte til at blive mere ansvarlige og selvstændige voksne. Mentoruddannelses fremtid Vi er i Foreningen Grønlandske Børn meget stolte af det forløb, vi har gennemført med mentoruddannelsen og de mentoraspiranter, der har været tilknyttet denne. Vi står nu som planlagt med en model for en kommende mentoruddannelse, og vi har allerede ansøgt om eksterne midler til at gennemføre to forløb for i alt 25 grønlandske unge mentoraspiranter. Det er vores håb, at vi påbegynder den første uddannelse i det kommende efterår.

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Evaluering af mål A: Fokus på brugerindflydelse På Hjortens årlige seminar på Sølyst tilbage i 2011 var der generel enighed om, at der er

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Boost!Camp! Evaluering!af!en!coachingworkshop!for!udskolingselever 1!

Boost!Camp! Evaluering!af!en!coachingworkshop!for!udskolingselever 1! BoostCamp Evalueringafencoachingworkshopforudskolingselever 1 Denne evaluering har til formål at give et billede af deltagernes oplevelse og udbytte af en Boost Camp 2 forto9.klasser, der fandt sted d.

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Formidling og undervisning - MBK A/S

Formidling og undervisning - MBK A/S Jeg skal undervise mine kollegaer eller folk udefra. Jeg bruger for megen tid på forberedelsen. Mine tilhørere har svært ved at forstå, hvad jeg mener. Jeg drukner i detaljer, bliver nervøs og mister overblikket.

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Jeg synes, at hvis man fik sådan et tilbud, så skulle man sige ja. Nicklas, Learning Kid 2013 Det har

Læs mere

-i det som du brænder for

-i det som du brænder for i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE PÅ HOLD det, du brænder for Nu har du mulighed for få din egen underviser værktøjskasse lige til at bruge for Skjoldholm har oprettet en voksenunderviser

Læs mere

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Jeg synes, at hvis man fik sådan et tilbud, så skulle man sige ja. Nicklas, Learning Kid 2013 Det har

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013 VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

NLP PRACTITIONER COACH

NLP PRACTITIONER COACH NLP PRACTITIONER COACH Uddannelsens opbygning 1 2 3 4 5 Hjernen & Læringsstile Webinar Værdier & Positioner Webinar Strategier & Reframing Webinar Sprogets effektfulde virkning Webinar Certificering 2

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Practitioner Coach uddannelse København, vinter/forår 2014

Practitioner Coach uddannelse København, vinter/forår 2014 Practitioner Coach uddannelse København, vinter/forår 2014 Bang Akademi, København og High Hopes, Aalborg tilbyder en unik coach-uddannelse, der giver dig stærke kommunikationsredskaber. Denne uddannelse

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

- i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE

- i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE - i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE - i det som du brænder for Nu har du mulighed for få din egen underviser værktøjskasse lige til at bruge - her på nettet! Konsulent firmaet

Læs mere

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Mentoruddannelse. Mentorer der arbejder med radikaliseringstruede unge. Radikaliseringsgruppen Aarhus Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Mentoruddannelse. Mentorer der arbejder med radikaliseringstruede unge. Radikaliseringsgruppen Aarhus Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Mentoruddannelse Mentorer der arbejder med radikaliseringstruede unge Radikaliseringsgruppen Aarhus Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Preben Bertelsen (Psykologisk Institut, AU) I samarbejde med

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ LÆR UNGE AT FINDE DEN INDRE RO KURSUSCENTER BROGAARDEN APRIL/MAJ 2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ Lær

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

ressourceaktiverende vejledning

ressourceaktiverende vejledning Certificeringskursus i ressourceaktiverende vejledning Dette kursus udbydes af Lederforeningen for VUC s udvalg for udvikling og efteruddannelse i samarbejde med Gnist. Kurset sigter på at udvide din eksisterende

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

KURSUSKATALOG. Cheerleading DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND

KURSUSKATALOG. Cheerleading DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND KURSUSKATALOG Cheerleading 2014 DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND CHEERLEADING TRÆNERUDDANNELSER TRÆNERUDDANNELSER tilbyder hvert år træneruddannelser indenfor cheerleading. Uddannelserne ligger i slutningen

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:

Læs mere

NY LEDER - NY VIRKELIGHED VI SKABER GROBUND FOR DIN UDVIKLING OG KOMMER TÆT PÅ DIG SOM NY LEDER

NY LEDER - NY VIRKELIGHED VI SKABER GROBUND FOR DIN UDVIKLING OG KOMMER TÆT PÅ DIG SOM NY LEDER NY LEDER - NY VIRKELIGHED VI SKABER GROBUND FOR DIN UDVIKLING OG KOMMER TÆT PÅ DIG SOM NY LEDER NY LEDER - NY VIRKELIGHED FORMÅL OG UDBYTTE Mange nye ledere kastes ud i deres første lederjob uden at være

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014

DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014 DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014 Svalereden Kulturelle udtryksformer: Punkt 7 De pædagogiske læringsmål Sammenhæng: Vi har 32 børn i alderen 3-5 år. De er delt på 2 stuer, vi vil

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

KURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND

KURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND KURSUSKATALOG Amerikansk Fodbold 2014 DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND DAFF TRÆNERUDDANNELSER TRÆNERUDDANNELSER DAFF tilbyder hvert år træneruddannelser indenfor amerikansk fodbold. Uddannelserne

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense.

Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense. Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense.dk/aktivitetshuset Arbejdspladsen Organisation: Aktivitetshuset er et aktivitets- og

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden august 2010 til december 2011 finansieret

Læs mere

Metoder til evaluering og dokumentation

Metoder til evaluering og dokumentation Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige

Læs mere