Evaluering af Mentoruddannelse

Transkript

1 Evaluering af Mentoruddannelse Foreningen Grønlandske Børns mentoruddannelse for grønlandske unge i Danmark April 2015

2 1 Indhold Indledning og baggrund for mentoruddannelsen... 2 Mentoruddannelsens målsætninger... 3 Mentoruddannelsens formål og opbygning... 3 Forløb... 4 Undervisningens opbygning... 5 Deltagelse på weekendkolonier med Et Bedre Liv i Danmark... 7 Udvælgelseskriterier... 7 Evaluering i forhold til de opstillede målsætninger... 9 Gennemførelse og deltagelse... 9 Fortsatte virke som mentorer og tilknytning til Foreningen Grønlandske Børn Planlægning og afholdelse af aktiviteter i forbindelse med weekendkolonier Den nye voksenrolle De unges individuelle målsætninger Uddannelse og arbejde Selvtillid, selvindsigt og at gøre en forskel De lokalansatte projektmedarbejderes oplevelse af mentoraspiranterne Mentoruddannelses fremtid... 13

3 Indledning og baggrund for mentoruddannelsen En række grønlandske unge var i en årrække tilknyttet Foreningen Grønlandske Børns tilbud Et godt liv i Danmark. De unge udtrykte alle et ønske om at give noget tilbage til Foreningen Grønlandske Børn (herefter FGB) og om at gøre noget for yngre grønlandske børn med lignende opvækst som dem selv. På denne baggrund udviklede vi mentoruddannelsen. 2 Dette er evalueringen af den mentoruddannelse, som vi gennemførte i perioden efteråret 2013 til januar De resultater, vi har opnået, og de erfaringer, vi har gjort os i processen, har resulteret i udviklingen af en model for kommende mentoruddannelser. En model, hvor vi klæder sårbare unge på til kunne være positive rollemodeller for yngre børn og unge for på den måde at lade de unge, mentoraspiranterne, vokse i kraft af, at de er noget for nogen. Mentoruddannelsens umiddelbare formål har været at klæde de unge på til at kunne fungere som rollemodeller for børn og unge i Foreningen Grønlandske Børns nye tilbud Et bedre liv i Danmark. Derfor tilbyder mentoruddannelsen konkrete værktøjer og pædagogiske overvejelser i relation til at indgå i arbejdet med sårbare børn, men indeholder også stort fokus på den enkelte mentoraspirants personlige udvikling. De unge vurderes stadig at være sårbare, da de under deres opvækst har været stærkt udsatte. I samarbejde med Københavns Kommunes tilbud Den Korte Snor har vi udviklet en uddannelse, som tilgodeser ovenstående udfordringer. I 2013 optog vi otte grønlandske unge på mentoruddannelsen. Resultatet er, at seks af disse unge i januar 2015 gennemførte uddannelsen, og i dag kan kalde sig mentorer. Denne evaluering fokuserer på effekten af mentoruddannelsen på brugerniveau. Som introduktion til selve uddannelsen introduceres først med et par eksempler, hvordan uddannelsen har været opbygget og hvilken betydning, det har haft for den model, vi har udviklet til den kommende mentoruddannelse. Vi ønsker nemlig at fortsætte mentoruddannelsen og har allerede søgt midler til at fortsætte med to nye forløb med op til i alt 25 unge. Jeg vil gerne hjælpe børn, der ønsker at gå til en fritidsaktivitet Jeg savner fællesskabet Jeg vil gerne give børnene et ekstra skub Jeg vil gerne hjælpe til med lektier

4 Mentoruddannelsens målsætninger Mentoruddannelsen skal give mentorerne større selvindsigt og større forståelse for dem selv og deres liv. Med andre ord skal uddannelsen skabe basis for, at de unge flytter sig fra en potentiel udsat til en integreret position, både socialt, i forhold til arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. At gennemføre mentoruddannelsen formodes også at udgøre en forebyggende faktor både i forhold til misbrugsproblematikker og psykiske/sociale problemer. Samtidig gør mentorerne en forskel for grønlandske børn og unge i samme situation, som de tidligere selv har været i, og mentorrollen vil således give begge grupper blod på tanden til at skabe sig et bedre liv. 3 I forbindelse med udviklingen af mentoruddannelsen opstillede vi hos FGB følgende målsætninger på brugerniveau: 1. At alle har en deltagelsesprocent på 75 på uddannelsen 2. At alle gennemfører mentoruddannelsen og bliver mentorer. 3. At de herefter ønsker fortsat at være tilknyttet projekt Et bedre liv i Danmark. 4. At alle under uddannelsesperioden planlægger og gennemfører aktiviteter i forbindelse med Et bedre liv i Danmark. På hvert af de tre moduler vil der være en særlig opgave, som de unge skal løse for at gennemføre de pågældende moduler. 5. At de indfrier deres - i samarbejde med projektkoordinatoren opstillede personlige mål undervejs i uddannelsen, som de løbende arbejder med, og som evalueres under to midtvejssamtaler og en afsluttende samtale efter 3. modul med projektkoordinatoren. 6. At de bliver mere skærpede på, hvad de vil arbejde med/uddanne sig inden for. 7. At de opnår øget selvtillid og selvindsigt. 8. At de oplever, at de har gjort en forskel for andre, og at de har fået mulighed for at give noget tilbage af det, de selv har fået gennem projekt Et godt liv i Danmark 9. At de gennemfører den uddannelse, de aktuelt er i gang med, eller starter på den for dem rette uddannelse. 10. At de lokalansatte projektmedarbejdere oplever en udvikling hos mentoraspiranterne, herunder at de tager mere initiativ, ansvar og i det hele taget tør gennemføre deres ideer. Det følgende afsnit beskrives Mentoruddannelsens opbygning og indhold kort. En række af de væsentligste overvejelser som har haft særlig indflydelse på tilpasningen af Mentoruddannelsen tilpasses også. Herefter gives en evaluering af realiseringen af ovenstående målsætninger for projektet. Mentoruddannelsens formål og opbygning Mentoruddannelsen er bygget op af tre moduler. Hvert modul har sit tema. I løbet af hvert modul er aktiviteterne planlagt med det formål at komme rundt om uddannelsens målsætninger. Overordnet har vi taget udgangspunkt i, at mentoraspiranterne skal kunne omsætte det, de har mærket på egen krop, til praksis og føle, at de er betydningsfulde for andre grønlandske børn og unge. Formålet med den kombination er ikke kun at give mentoraspiranterne helt konkrete redskaber til arbejdet med børn og unge, men også at

5 uddannelsesforløbet støtter deres personlige udvikling og hjælper dem med at finde en retning i deres liv. Uddannelsen veksler mellem teori og praksis og har et stærkt islæt af friluftsaktiviteter. Uddannelsen bygger på en kombination af teori omkring børns læring og adfærd, teoretisk tilgang til div. færdigheder (f.eks. båltænding eller brug af kompas), undervisning i hvordan aktiviteter planlægges og formidles, samt praktiske øvelser i udførelsen af div. aktiviteter. 4 For at konsolidere mentoraspiranternes viden og omdanne den til erfaring, er de blevet bedt om at arrangere en aktivitet eller et indslag på den kommende weekendkoloni for grønlandske børn og unge. Til formålet har de haft mulighed for at spørge de undervisere og pædagoger tilknyttet mentoruddannelsen til råds. De har også haft mulighed for at spare med de lokale projektmedarbejdere. Efterfølgende har mentoraspiranterne sammen med uddannelsens undervisere evalueret deres indsats og vurderet, hvad de har lært og diskuteret, hvordan deres erfaringer kan indarbejdes i planlægningen og afholdelse af kommende aktiviteter. Forløb Uddannelsen startede med en fælles weekend, hvor alle otte mentoraspiranter deltog og sluttede med en afslutningsceremoni, hvor de seks unge, som gennemførte mentoruddannelsen, fik deres uddannelsesdiplom. Hver af de seks mentoraspiranter lagde sammen med en af pædagogerne tilknyttet mentoruddannelsen en plan for deres fortsatte virke i Foreningen Grønlandske Børn. Der blev også aftalt, at de unge skulle samles en gang i løbet af dette forår sammen med de pædagoger og undervisere, som er tilknyttet uddannelsen. Uddannelsen bestod af tre moduler med hver deres overordnede tema. Herunder blev der foretaget forskellige øvelser som det er skitseret i skemaet nedenfor. Modul 1 Identitet og udvikling Modul 2 Indlæring og intelligens Modul 3 Børn og omsorgssvigt 1 introweekend 1 uddannelsesdag 1 uddannelsesweekend 1 weekendkoloni med tilhørende opgave I alt ca. 130 timer 2 uddannelsesdage 1 uddannelsesweekend 2 weekendkolonier med tilhørende opgave I alt ca. 152 timer 2 uddannelsesdage 1 uddannelsesweekend 3 weekendkolonier med tilhørende opgave Afslutningsceremoni I alt ca. 210 timer

6 Undervisningens opbygning Undervisningen bestod af teoretisk oplæg og efterfølgende øvelser samt små korte film som understøttede det teoretiske. De unge blev blandet i mindre grupper og skulle her arbejde med de forskellige emner. Alle havde fået udleveret mapper og blev bedt om at tage notater. Den praktiske del af undervisningen kobler sig hele tiden til den teoretiske del. Om formiddagen blev de undervist i teori og efter frokost blev de praktiske øvelser koblet på. De unge skulle bl.a. forholde sig til hvilken aldersgruppe, den enkelte aktivitet kan anvendes til, og hvad man gør, hvis nogle af børnene ikke ønsker at deltage. 5 Modul 1 Identitet og udvikling Faglige emner Praktisk indhold Implementering og afprøvning Identitet: Præsentation af sig selv, hvem er jeg? Og hvad fortæller jeg om mig selv ud fra narrativ forståelse? Forståelse af læringsprincipper: Hvornår og hvordan lærer børn og unge? Hvordan sikrer man et godt læringsrum? Kommunikation: At lytte til andre og aflæse kropssprog Hvad ved vi på nuværende tidspunkt om psykologi? Barnets udvikling og tilknytning Refleksion over egen læring Udarbejde personlige mål for uddannelsen Øve sig i båltænding Introduktion i hvordan man omsætter øvelsen at tænde bål til børn Arbejde med dokumentation og skrapbog Samarbejdsøvelser Smykkebearbejdning Planlægge skattejagt/ orienteringsløb Detaljeret planlægning og program til første koloni og møde med børnene fra Et bedre liv i Danmark Fremlæggelse for de andre mentoraspiranter Planlægning af aktivitet til aktivitetseftermiddag og weekendkoloni Eksempler på aktiviteter: Navneleg med børnene og præsentation af sig selv Knytte armbånd Lave bål, snitte pinde og stege skumfiduser Udendørs lege Evaluering: Notere succes i logbog Efterfølgende refleksion og evaluering

7 Modul 2 Indlæring og intelligens Faglige emner Praktisk indhold Implementering og afprøvning 6 Tænkning og indlæring De psykologiske, sociale og kulturelle forholds betydning for læring, intelligens, motivation og hukommelse Hvordan opfattelse og tænkning har betydning for menneskets forståelse af omverdenen Intelligensbegrebet Præsentation af de 7 intelligenser Præsentationsøvelse Bagedyst Tændstikopgaven Beskrivelse af læringsmiljø Udarbejdelse af oplæg op psykologi Oplæg for de andre mentoraspiranter i grupper Kommunikationsøvelse Visuel og auditiv kalibrering Planlæg aktiviteter til aktivitetseftermiddag og weekendkoloni. Tag hensyn til: Aldersgruppe brug forskellige kommunikationsformer Appellér til flere af børnenes intelligenser Evaluering: Notere succes i logbog Efterfølgende refleksion og evaluering Modul 3 Børn og omsorgssvigt Faglige emner Praktisk indhold Implementering og afprøvning Omsorgssvigt - Hvad forstår vi ved omsorgssvigt og hvordan kommer det til udtryk Opsamling på de 7 intelligenser Samarbejde og kommunikation Konfliktløsning Personlighed og identitet: Forskellige opfattelser af hvordan identitet og personlighed bliver dannet. Hvordan mennesker påvirkes af livsstil og udfordringer, herunder skole/arbejde, stress og kriser. Historiefortælling Opgave i løsningsforståelse Øvelser i vand i Det maritime ungdomshus Klatring, rappelling og sikring af kammerater Planlægning af aktivitet til aktivitetseftermiddag og weekendkoloni Aktiviteter med vand Evaluering: Notere succes i logbog Efterfølgende refleksion og evaluering

8 Deltagelse på weekendkolonier med Et Bedre Liv i Danmark Som en del af mentoruddannelsen deltog mentoraspiranterne på weekendkolonier i Et Bedre Liv i Danmark. Kolonierne arrangeres af FGB lokalt, og her deltager mellem 15 og 20 børn i alderen 8-16 år. Mentoraspiranterne blev inddelt i grupper fra 1-3 personer. Hver gruppe af mentoraspiranter var fast knyttet til en af grupperne i byerne Aarhus, Aalborg eller Esbjerg/København. På undervisningsdagene valgte mentoraspiranterne hvilken aktivitet, de ville afprøve og lavede en nøjagtig plan for, hvem der gjorde hvad, og hvad der evt. skulle købes ind til den enkelte aktivitet. Efterfølgende fik de til opgave at skrive i deres logbøger, hvordan aktiviteten var forløbet. 7 Aktiviteterne, de udførte, tog udgangspunkt i de aktiviteter, som de havde været igennem på uddannelsesdagene. De lavede bl.a. navneleg som en del af præsentationsrunden, og her var største udfordring at få kaldt børnene sammen og præsentere legen. De havde også forberedt at lave bål, og igen var udfordringen at få børnene samlet og passe på, at der ikke blev leget med ild på en uforsvarlig måde. Mentoraspiranterne har erfaret, at det kræver planlægning og forberedelse, at det er vigtigt, hvornår aktiviteten bliver præsenteret, og at rollefordelingen mellem dem indbyrdes er på plads. Alt dette tager tid at lære, men det er en proces, der nu er sat i gang, og de har øje for. Udvælgelseskriterier Uddannelsen begyndte i oktober 2013 med otte unge, fire drenge og fire piger, som alle havde været en del af Et godt liv i Danmark i perioden 2008 til De otte mentoraspiranterneblev valgt ud fra kriterierne: At de skulle være fyldt 18 år ved begyndelsen på uddannelsen At de skulle være i gang med en ungdomsuddannelse At de ikke måtte være misbrugere At de havde et ønske om fremadrettet at ville være en del af Foreningen Grønlandske Børn De otte mentoraspiranter kom fra Ålborg, Esbjerg, Odense og København og var ved uddannelsens begyndelse mellem 19 og 22 år. Mentoraspiranternes profil og baggrund Gruppen af unge, som blev optaget på mentoruddannelsen, bestod af: En pige var ved mentoruddannelsens begyndelse 19 år og i gang med 9. klasse på VUC. En pige var 20 år, boede i egen lejlighed og i gang med HG på 1. år. En pige var 18 år, boede i hybel på og i gang med HF. En pige var 18 år, havde afsluttet 10. klasse og arbejdede som tjener. En dreng var 21 år og i mekanikerlære og boede på eget værelse. En dreng var 20 år, gik på HG og arbejdede i et styrkecenter. En dreng var 22 år, i gang med HF.

9 En dreng 19 år, i gang med 10. klasse på HF. Fælles for de otte unge som blev optaget på uddannelsen, er, at de alle har haft en opvækst præget af misbrug, svigt, ringe socialt netværk, uregelmæssig skolebaggrund og forældre, der ikke har kunnet tilgodese deres behov. På trods af denne opvækst, er det lykkedes for alle otte unge at komme i gang med en ungdomsuddannelse, og nogen har ved siden af dette et fritidsjob. 8 Ved uddannelsesstart er alle mentoraspiranter flyttet hjemmefra og klarer sig i egen bolig, én dog på et bosted med støtte. De unge ser ikke hinanden til daglig, men fælles for dem er, at de alle har deltaget i Foreningen Grønlandske Børns projekt Et godt liv i Danmark i perioden Derudover har de kendskab til hinandens historier, de har alle deltaget på weekendkolonier med Foreningen Grønlandske Børn og kender til den kultur, de selv har været med til at opbygge og været en del af.

10 Evaluering i forhold til de opstillede målsætninger I de følgende afsnit holdes resultaterne af de opstillede målsætninger (se evt. side 3) op imod de resultater som er opnået undervejs. Beskrivelserne af de opnåede resultater er baseret på en stribe semistrukturerede interviews med de unge, foretaget i løbet af uddannelsen og med de undervisere og det pædagogiske personale som har været tilknyttet Mentoruddannelsen. Dertil kommer en række spørgeskemaer som de unge har besvaret før og under efter uddannelsen samt medarbejdernes fremmødeprotokol. 9 Gennemførelse og deltagelse De otte grønlandske unge påbegyndte mentoruddannelsesforløbet. Ud af de otte fik seks af dem diplomer i januar Målet var egentligt at alle skulle bestå. Hvad vi ikke havde forudset var at der ville de unge ville komme i situationer hvor både de selv og vi ville vurdere at f.eks. efterfølge andre uddannelsesdrømme end at fortsætte Mentoruddannelsen. Den ene mentoraspirant, som ikke færdiggjorde uddannelsen, blev således udskrevet i begyndelse af forløbet, da hun fik mulighed for et højskoleophold. Siden hen har hun forespurgt, om hun kan komme med på næste forløb af mentoruddannelsen. Den anden, som ikke gennemførte uddannelsen, har gennem hele forløbet haft problemer med at finde bolig og job og har derfor fået støtte i forhold til de mere presserende problemstillinger i hans liv. De udfordringer har også gjort, at han ikke har kunnet deltage i mentorforløbet med samme energi som de andre, og at han har en, i forhold til forløbets andre deltagere, lav deltagelsesprocent. Alligevel udtrykker han i flere interviews, at han selv synes at have udviklet en forståelse for andre, sig selv og ikke mindst fundet ny tålmodighed. Han har også bedt om at få lov til at komme med på et nyt mentoruddannelsesforløb. Den gennemsnitlige deltagelsesprocent for alle deltagere er på 90 %. En af de unge, som ikke gennemførte uddannelsen har en deltagelsesprocent på 75 %, hvilket er den laveste blandt mentoruddannelsens dimittender.

11 Fortsatte virke som mentorer og tilknytning til Foreningen Grønlandske Børn Samtlige otte af dem, som påbegyndte uddannelsen har udtrykt ønske om at være tilknyttet FGB i fremtiden. De seks dimittender har hver i sær og i samarbejde med medarbejdere udarbejdet en plan for deres fortsatte virke i FGB. 10 En af mentorerne er udover weekendkolonierne begyndt som fodboldtræner. Her har han trænet både særlige grønlandske hold og almindelige børnehold. Uddannelsen opstod på baggrund af de unges ønsker om fortsat at være tilknyttet FGB og deres ønske om at gøre noget for børn der stod i en situation som de selv havde stået i få år forinden. Derfor er vi mere end glade for at alle otte har udtrykt ønske om fortsat at være med i FGB. Vi synes også at det siger noget om uddannelsens at de fleste fortsat ønsker at være mentorer for børnene i Et Bedre Liv i Danmark. Planlægning og afholdelse af aktiviteter i forbindelse med weekendkolonier Tilbagemeldingerne fra kollegaerne, der har haft mentorer med på koloni, har været positive; de har oplevet de unge som en ressource. Det har fungeret så godt at lade mentorerne være med på weekendkolonier som rollemodeller og aktivitetsarrangører, at FGB s lokale medarbejdere rundt om i Danmark har inviteret mentorerne til at fortsætte med at komme på weekendkolonierne og afholde aktiviteter efter uddannelsens afslutning. Den nye voksenrolle Mentoraspiranterne har gennem forløbet udtrykt, hvor stor en udfordring det har været for dem at gå fra at være et barn på koloni til at have en voksenrolle og have et voksent ansvar. Mentoraspiranterne udtrykte behov for at få hjælp til at præcisere voksenrollen og det at være rollemodel. Fx vendte en af mentoraspiranterne tilbage med en oplevelse med et barn, som pludselig ikke ville deltage i aktiviteter, hvis han som mentoraspirant ikke også deltog sammen med barnet. Mentoraspiranten forklarede, at han og barnet var blevet gode venner, og at han nu ikke vidste, hvad han skulle sige til barnet for at få denne til at deltage i aktiviteterne. Sådanne dilemmaer blev brugt til refleksioner, når mentoraspiranternes opgaveløsninger og oplevelser fra kolonierne efterfølgende blev evalueret på uddannelsesdagene. Mentoraspiranterne har udvist forskellige niveauer i deres refleksioner, udførelse af aktiviteter, forberedelse til undervisningen og deltagelse i øvrigt. Det var forventet, at der ville være en vis niveauforskel blandt de deltagende. Det betød, at uddannelsesforløbet blev gjort mere individuelt, hvorfor også deres hjemmeopgaver blev gradueret. Fx blev en af mentoraspiranterne derfor tilbudt at deltage på aktivitetseftermiddage i Et Bedre Liv i Danmark, hvor han ikke havde ansvar for specifikke opgaver. I stedet skulle aspiranten koncentrere sig om at interagere med børnene og lære dem bedre at kende for på den måde at skabe større tryghed for sig selv og for børnene. De unges individuelle målsætninger Som en målsætning for uddannelsen var det at mentoraspiranterne skulle indfri - i samarbejde med projektkoordinatoren deres opstillede personlige mål i løbet af uddannelsen. Målsætninger og arbejdet med at realisere disse ændrede dog karakter fra begyndelsen af uddannelsen for at imødekomme mentoraspiranternes niveau og behov.

12 Fra Mentoruddannelsens opstart stod det klart, at mentoraspiranterne havde svært ved at sætte ord på og beskrive egne målsætninger. Derfor arrangerede mentoruddannelsens medarbejdere en mini-workshop med de unge om at sætte mål for sig selv. Mentoraspiranterne lagde sig i deres formuleringer meget op ad de oplæg som medarbejderne havde lavet til workshoppen og havde svært ved at lave selvstændige målformuleringer. Medarbejderne vurderede, at det skyldtes både sproglige udfordringer, men i endnu højere grad mentoraspiranternes manglende øvelse med at drømme om en fremtid og visualisere muligheder for dem selv. På baggrund af ovenstående lod vi idéen om de individuelle målsætninger falde bort. I stedet blev de unge enige om et sæt kollektive målsætninger: 11 At komme til tiden At melde afbud, hvis de ikke kunne komme At overholde aftaler At møde forberedte op Flere af de unge mentoraspiranter var ved uddannelsens begyndelse stærkt udfordrede, når det kom til at overholde aftaler, komme til tiden og at melde afbud til aftaler. Mens fem af mentoraspiranterne kom for sent i løbet af første modul, var der kun to, som kom for sent, andet modul. På trods af at målene blev stillet kollektivt, og at de lagde sig stærkt op af de oplæg, som vi havde givet de unge, er det medarbejdernes vurdering at de unge tog dem til sig og arbejdede fokuseret på at blive bedre til ovennævnte. Uddannelse og arbejde Flere af mentoraspiranterne var ved at falde fra deres almindelige uddannelse, mens de var tilknyttet mentoruddannelsen. Nogle kom selv igennem problemerne uden vores direkte indvirke, mens andre havde haft brug for mere direkte hjælp til at komme igennem skolen. Fx blev en af mentoraspiranterne sat i kontakt med en, som kunne hjælpe med lektier og opgaver, fordi der ikke var andre som kunne i den unges netværk. En anden havde et samtaleforløb med en af mentoruddannelsens pædagogiske medarbejdere, som også tog med til samtale på gymnasiet for at støtte den unge i at anmode om den nødvendige støtte fra skolens side. To mentoraspiranter opgav deres uddannelse i løbet af den tid, de var tilmeldt mentoruddannelsen. Den ene af disse færdiggjorde ikke mentoruddannelsen. De øvrige seks mentoraspiranter har ikke kun holdt ved den uddannelse, som de var påbegyndt, flere har også færdiggjort den. Andre har fået en bedre idé, om hvad de vil lave fremadrettet. Det skyldes ifølge mentoraspiranterne selv, at de har fået mere selvtillid, og at de ifølge en af de unge har fået hjælp til at sætte ord på de ting [han] vidste og teori, som man kan henvise til. Samme mentoraspirant føler sig derfor også overbevist om, at han kan komme på universitetet. Selvtillid, selvindsigt og at gøre en forskel Samtlige unge oplever, at de har fået øget selvtillid og selvindsigt. Flere af dem nævner, at de har udviklet en bedre tålmodighed med børn og en forståelse af børns evner og behov på forskellige alderstrin. Det at mærke noget på egen krop og omsætte den

13 erfaring til viden i arbejdet med andre har været en del af Mentoruddannelsens pædagogiske tankegodt fra begyndelsen. Ligeledes var det en del af pædagogikken at mentoraspiranterne under uddannelsen oplevede at de fik mere selvtillid ved at tilegne sig konkret viden, at de fik værktøjer til at opnå en bedre selvindsigt for bedre at kunne møde børn og andre og at de oplevede at de gjorde en forskel. Den del af pædagogikken er også reflekteret i Mentoruddannelsens målsætninger. Gennem forskellige interviews reflekterer de unge over, hvordan de er begyndt at se sig selv og andre på en ny måde. I det nedenstående har vi lavet et udpluk blandt de unges svar på spørgsmål om, hvad mentoruddannelsen har gjort for dem: Jeg ser mig selv, når jeg er sammen med børn. Det er som om den rigtige mig kommer frem! 12 Jeg har opdaget at jeg er blevet en rollemodel for børn, og det med det kommer der et ansvar. Mit CV. Det bliver større og bredere. Det påvirker mig positivt, når jeg skal søge arbejde. At jeg har arbejdet frivilligt med børn. Det sender et signal om, at man godt kan arbejde med børn. Jeg kan afkode ting hos børn. Hvis der opstår ting der overrasker mig, så kan jeg nu bedre komme med løsninger, der passer dertil. at jeg er god til at handle og at jeg er blevet bedre til at sige fra. Jeg er blevet mere moden ex. er min adfærd blevet anderledes; jeg er begyndt at tænke mere over mine handlinger. Mentoraspiranternes svar viser hvordan Mentoruddannelsen har givet dem både selvtillid, selvindsigt, gjort dem i stand til at gøre en forskel og samtidig selv føle at rent faktisk gjorde en forskel. De lokalansatte projektmedarbejderes oplevelse af mentoraspiranterne Mentoruddannelsens opbygning betyder at weekendkolonierne i tilbuddet Et Bedre Liv i Danmark bruges som træningsbane for de unge mentoraspiranter. Her er det det de lokalansatte projektmedarbejdere, som ikke direkte har med mentoruddannelsen at gøre, som oplever, hvordan mentoraspiranterne udøver deres egenskaber i praksis. Derfor har de lokalt ansatte projektmedarbejdere et særligt blik for hvilken forskel mentoraspiranterne er blevet i stand til at gøre for børnene. Derfor er de i hver by blevet bedt om at evaluere mentoraspiranternes indsats. Samtlige medarbejdere i Et Bedre Liv i Danmark er enige om, at mentoraspiranterne er blevet bedre til at håndtere konflikter, til at indgå blandt børnene som voksen og ansvarlig og til at tage fra ved praktiske opgaver. Derfor er alle seks mentorer også blevet inviteret til at fortsætte med at deltage på weekendture og/eller aktivitetseftermiddage. Herunder beskriver lokaltansatte projektmedarbejdere to af de unge, efter de unge har gennemført mentorforløbet: [Han] har været en ressource for os. Han har en rigtig god tilgang til både drenge[ne] og pigerne. Han er et godt forbillede for de unge og er ikke bleg for at tage ansvar. Vi kan

14 tildele [ham] opgaver og han går til dem med et positivt sind. Han er god til at støtte de store drenge som har svært ved det danske sprog. Han møder op hver gang, altid i godt humør. Lokalansat projektmedarbejder fra Et Bedre Liv i Danmark, Esbjerg om en af de unge mentorer. Navne er ændret af hensyn til de unges anonymintet. [hun] er en sød, åben og nysgerrig ung kvinde, som gerne ville vores børn, og ikke mindst ville børnene [hende]. Dermed de bedste anbefalinger til [hende] fra os. De lokalt ansatte projektmedarbejdere fra Et Bedre Liv i Danmark, Aarhus om en af de unge mentorer. Navne er ændret af hensyn til mentorernes anonymitet. 13 De to meget positive tilbagemeldinger vedrørende de to mentorer viser, hvor langt de unge med mentoruddannelsen har rykket sig. I begyndelsen af modul 1 oplevede de uddannelsesansvarlige og de lokale projektmedarbejdere, at de unge havde svært ved at tage ansvar og agere som voksne over for børnene. Ovenstående viser, at mentorerne har udviklet sig positivt og efter at have færdiggjort mentoruddannelsesforløbet er i stand til at tage ansvar for sig selv og andre. De har med andre ord fået støtte til at blive mere ansvarlige og selvstændige voksne. Mentoruddannelses fremtid Vi er i Foreningen Grønlandske Børn meget stolte af det forløb, vi har gennemført med mentoruddannelsen og de mentoraspiranter, der har været tilknyttet denne. Vi står nu som planlagt med en model for en kommende mentoruddannelse, og vi har allerede ansøgt om eksterne midler til at gennemføre to forløb for i alt 25 grønlandske unge mentoraspiranter. Det er vores håb, at vi påbegynder den første uddannelse i det kommende efterår.