SAMLEBÅND. Introduktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMLEBÅND. Introduktion"

Transkript

1

2 Introduktion Kære underviser. Dette materiale er udarbejdet til projektet Samlebånd. Materialet er tiltænkt projektets 2. trin, som skal foregå ude på skolerne efter koncerterne i Global Copenhagen. Dette materiale fokuserer først og fremmest på kernebegrebet fællesskab. Dette tema vil være tilbagevendende gennem hele materialet. Vi har valgt at gribe fat om dette tema af flere grunde: Fællesskabet er selvfølgelig vigtigt i forhold til musik, verdensmusik og kædedans. Men fællesskab er ikke mindst vigtigt både på hverdags- og samfundsniveau. Vi indgår konstant i fællesskaber, og evnen og bevidstheden herom er enormt vigtig for at kunne fungere som moderne menneske. Begrebet eller temaet fællesskab vil i materialet blive belyst gennem flere forskellige musiske, kulturelle, praktiske og kreative vinkler. Vi håber derfor også, at I vil få mulighed for at inddrage andre lærere i arbejdet. Bl.a. vil det være oplagt at inddrage klassens idrætslærer i et af projektets moduler. Lidt om strukturen Materialet består af både lærervejledninger og elevark. I materialet finder du også en samlet køreplan for hele perioden. Ud over disse sider består undervisningsmaterialet af musikfiler, som du får udleveret på en cd, samt en Facebook-side, som kommer til at fungere som et kommunikationssted mellem deltagerne i projektet. På samme side vil du også kunne finde musikfilerne, som du får udleveret på cd en, samt videoklip med trinene til de to kædedanse. Grundtanken for materialet er, at det skal være så let som muligt at gå til. Som grundstruktur for dette trin 2 i projektet anbefaler vi, at I hver måned mellem november og maj afsætter 1-2 timer til at arbejde med materialet. Tanken er nemlig, at projektets kernebegreb fællesskab i denne periode skal være et tilbagevendende tema, som bliver belyst gennem flere perspektiveringer og faglige vinkler. Og det skal være et tema, som eleverne i de mellemliggende perioder får mulighed for at tænke lidt videre over. Vi håber meget, at I har lyst og mulighed for at gå ind i arbejdet. Projektet bliver først rigtig godt, hvis I arbejder videre i denne mellemliggende periode. Den udleverede køreplan skal først og fremmest ses som en anbefaling. Praktiske og tidsmæssige forhindringer kan gøre, at I må gribe det anderledes an ude på jeres skole. Hvis dette er tilfældet, vil vi bede jer om i første omgang at prioritere øvningen af kædedansene og processkrivningen. Lidt om metoderne Netop med fokus på fællesskabet synes vi, det har været nærliggende at lade os inspirere af bl.a. øvelser hentet fra Cooperative Learning (se bogen af samme navn af forfatterne Kagan og Stenlev, Forlag Malling Beck; 2007). Øvelserne fokuserer på læring i fællesskaber og værdien og udfordringerne ved disse. Måske kender I allerede metoderne, eller måske har I snuset til dem. Fordelen ved dem er i hvert fald, at de er nemme at gå til. Derudover anvender vi processkrivningen, som er et gennemgående redskab. Processkrivningen skal være et redskab, der hjælper eleverne med at fange nogle af de tanker og refleksioner, som de får omkring begrebet fællesskab i løbet af projektet. Med processkrivningen får vi fastholdt dem, og i sidste ende bliver de udgangspunktet for, at eleverne kan skrive en længere, sammenhængende tekst omkring deres opfattelse af fællesskab.

3 Introduktion Disse metoder er forslag til, hvordan I kan gribe arbejdet an ude i klasserne. Hvis I ønsker at anvende andre metoder, er det helt op til jer. Elevmaterialet Tanken er, at eleverne samler deres sider i en lille mappe, som I tager frem, hver gang I arbejder med projektet. På denne måde gøres bevidstheden om projektet mere håndgribelig, og eleverne har herigennem mulighed for at følge med i processen. Og så skal der danses Dans er en anderledes måde at være sammen på, og dans er en anderledes måde at opleve sig selv og musik på. Hele projektet tager jo udgangspunkt i kædedansen. Og det bliver også her, vi slutter. D. 25. maj 2011 samles alle 1200 børn til én stor kædedans på Rådhuspladsen. Det er derfor også vigtigt, at eleverne bliver helt klar til at danse dansene denne dag. Derfor håber vi meget, at I også vil tage jer tid til hver måned at få genopfrisket dansenes trin og musik. Vi glæder os til at se og danse med jer! Info omkring projekt Samlebånd Tidsplan for Samlebånd Trin 1: Eleverne inviteres til koncert med Klezmofobia på verdensmusik-spillestedet Global Copenhagen, Nørre Allé 7, 2200 København N. Koncerterne afholdes d. 15., 16. og 17. november 2010, alle dage kl og kl. 11. Trin 2: Eleverne arbejder efterfølgende med det udarbejdede undervisningsmateriale. Trin 3: Stor fælles koncert på Rådhuspladsen d. 25. maj 2011, hvor alle klasser i projektet deltager. Samlebånd opfylder bl.a. følgende læringsmål Evnen til at indgå aktivt i fællesskaber (elevens alsidige personlige udvikling) Deltage i fællesdanse fra forskellige kulturer (musik) Vise kendskab til musik fra andre kulturer (musik) Lytte til levende, professionelt fremført musik med forståelse for koncertsituationen (musik) Projektgruppen Projektet Samlebånd er skabt af Klezmofobia ved Channe Nussbaum og Skoletjenesten. Derudover deltager Global Copenhagen og VerdensKulturCentret i projektgruppen. Støttet af Projektet er støttet af midler fra Kulturministeriets Musikudvalg samt Københavns Kommunes musikudvalg. Vil du vide mere Kontakt Ulla Hahn Ranmar/Skoletjenesten på tlf eller

4 Indhold Indholdsfortegnelse Køreplan for trin 2 i projektet Samlebånd... 5 Materiale november... 6 Lærervejledning... 6 Elevmateriale... 7 Materiale december... 9 Lærervejledning... 9 Elevmateriale...11 Materiale januar Lærervejledning...16 Elevmateriale...18 Materiale februar Lærervejledning...21 Elevmateriale...23 Materiale marts Lærervejledning...24 Elevmateriale...26 Materiale april Lærervejledning...28 Elevmateriale...29 Materiale maj Lærervejledning...30 Elevmateriale...31 Om materialet: Materialet er udarbejdet af Skoletjenesten i samarbejde med Klezmofobia. Layout: Skoletjenesten Skoletjenesten

5 Indhold 5

6 Lærervejledning november Kædedans - opfølgning på koncerten (dansk/musik) Arbejdet i dette modul koncentrerer sig om at følge op på koncerten med Klezmofobia, som I deltog i. Vi anbefaler, at I i dette modul indleder timen med kædedans. I dette modul fokuserer vi på ordet kædedans og ikke mindst på begrebet fællesskab, som vil være et gennemgående begreb gennem hele processen. Øvelserne bliver også en indledning til de næste måneders processkrivning omkring begrebet fællesskab. Team-ordspind Team-ordspind går ud på at konstruere en slags mindmap. Eleverne får her i fællesskab reflekteret over begreberne kædedans og fællesskab. Øvelsen skal fungere som en opvarmning til de næste måneders fokus på begrebet fællesskab. Begge opgaver skal laves i team med ca. 4 elever i hver. Alle team starter med første ordspind. Hver elev har sin egen farvetusch, som de skriver med gennem hele ordspindet. Alle i gruppen tænker for sig selv i et par minutter over ordet i midten. Alle i gruppen præsenterer hver et ord/begreb/symbol, som de synes, hænger sammen med ordet i midten. Hvert medlem skriver sit ord ind på det fælles papir/planche. Herefter skal alle i gruppen efter tur finde et ord, som de associerer med de nye ord. Ordet siges højt til gruppen og skrives derefter ned på papiret/planchen. Dette kan ske overalt i ordspindet og altså også ud fra de andres ord. Ordene skrives til i tilsvarende bobler. Derefter går gruppen til det andet ordspind. Fremgangsmåden er her den samme. Afslutningsvis hænger hvert team deres team-ordspind op i klassen og præsenterer det for resten af klassen. Efterfølgende spørgsmål kunne være: Var det nemt at finde associationsord? Havde I de samme associationer til ordene? Kunne I bygge videre på hinandens ord? Herefter udvælges nogle ord, som lægges ind på Samlebånds Facebook-profil. Sørg også for, at eleverne får en kopi af deres eget ordspind til deres mappe. Mål: Målet med øvelserne er flere. Først og fremmest drejer det sig om at skabe associationer omkring de to centrale ord kædedans og fællesskab. Derudover er opgaverne også samarbejdsøvelser. Med øvelserne bliver det klart, at alle ikke tænker og associerer ens. 6

7 Elevmateriale november

8 Elevmateriale november

9 Lærervejledning december Klezmermusik og kædedans (musik) Arbejdet i dette modul koncentrerer sig om klezmermusikken og dennes forbindelse til kædedans. Vi anbefaler, at I indleder timen med kædedans. Gennem læsning af en kort tekst (se de næste sider) får eleverne indblik i klezmermusikken og musikerne i Klezmofobia. Vi anbefaler, at I benytter jer af rollelæsningsmetoden (jf. beskrivelse nedenfor), når eleverne læser teksten. Efter læsningen af teksten kan eleverne lytte til lydklip, hvor Channe Nussbaum og Bjarke Kolerus fra Klezmofobia fortæller om deres forhold til klezmermusikken. Deres baggrund er meget forskellig. Disse fortællinger giver et indblik i de personlige relationer, som kan findes til musikken. Samme sted finder I også lydklip med eksempler på de forskellige instrumenter i orkestret. Rollelæsning Når eleverne skal arbejde med teksten Klezzzzzzmermusik (se de næste sider), anbefaler vi, at I benytter jer af metoden rollelæsning. I rollelæsningen sikrer man nemmere, at alle elever får en forståelse af teksten. Og tekstens indhold bliver vendt fra flere sider. Eleverne inddeles i grupper med 4 elever i hver. Hver elev tildeles en rolle. De fire roller er: Oplæser, referent, overskriftsmester og sammenhængsmester. Gruppens oplæser læser første afsnit af teksten op. Referenten i gruppen giver et kort resume af de vigtigste elementer fra teksten. Overskriftsmesteren finder frem til én overskrift, som kan beskrive det oplæste tekststykke. Alle i gruppen skriver overskriften ned på deres papir (se de næste sider). Sammenhængsmesteren kobler det læste sammen med, hvad der allerede er læst af teksten, og med, hvad gruppen ved om klezmermusik fra koncerten. Derefter roterer rollerne i gruppen, og gruppen påbegynder et nyt afsnit. Fremgangsmåden er her den samme. Mål: Målet med øvelsen er flere. Først og fremmest drejer det sig om, at alle elever får indblik i tekstens indhold. Derudover drejer det sig om at skabe mening og reflektere som gruppe over det givne emne. 9

10 Lærervejledning december Lytning af fortællinger fra Channe og Bjarke/ Spørgsmål til Channe og Bjarke Når eleverne skal lytte til Channe og Bjarkes fortælling om deres forhold til klezmermusik, skal de samtidig tænke på, om der er andre spørgsmål, som de kunne tænke sig at spørge dem om. Disse spørgsmål nedskriver de i boksen på side Når eleverne har lyttet og nedskrevet deres spørgsmål, går de ud i grupper med 4 elever i hver. Her præsenterer de først parvis deres spørgsmål for hinanden. Parrene udvælger de 2 bedste spørgsmål. Herefter præsenterer de to par i gruppen hinanden for deres spørgsmål. Igen udvælger gruppen de 2 bedste spørgsmål. Til sidst præsenterer gruppen deres 2 spørgsmål for resten af klassen. Til sidst udvælger klassen de 3 bedste spørgsmål, som de vil spørge Bjarke og Channe om på Facebook. Spørgsmålene lægges ind på Facebook. Processkrivning I dette modul tager vi også rigtigt hul på processkrivningen. Tanken er, at eleverne hele vejen gennem projektet skal tænke over deres forhold til ordet fællesskab. For at vise mange perspektiver af netop fællesskab ønsker vi, at skrivningen folder sig ud i flere fag. I dette modul tager vi udgangspunkt i faget musik og stiller spørgsmålet: Hvad betyder fællesskab i forbindelse med musik for dig? Eleverne skal sætte sig enkeltvis, og her gælder det om at lade tankerne få frit løb. Det skrevne er udelukkende til eleven selv. Vi foreslår, at I giver eleverne ca. 10 min. til denne øvelse. Tanken med processkrivningen er, at eleverne også enkeltvis får mulighed for at reflektere over begrebet fællesskab, og at det dermed også relateres til deres egen virkelighed. I elevmaterialet finder du for hver måned en side til denne øvelse. Tanken er, at eleverne til maj 2011 gennemlæser deres skrevne sider og sammentænker det til en samlet tekst.

11 Elevmateriale december Klezzzzzzzmermusik Lad os lige summe på det zzzzzzzz Hvad var det nu lige, at klezmermusik var for en størrelse? Du har allerede hørt orkestret Klezmofobia spille koncert. Klezmofobia spiller moderne klezmermusik. Når man spiller klezmermusik i dag, er den ofte inspireret af både klezmermusikken og andre musikformer som rock eller jazz. Klezmermusikken lyder måske lidt anderledes end den musik, som du normalt hører. Musikken er jødisk fest-musik. Derfor er tonerne, rytmerne og melodierne også anderledes end dem, vi f.eks. normalt hører i radioen. Musikken opstod for flere hundrede år siden blandt jødiske musikere, som boede i Europa. Det er en musik, som blev brugt ved fester, bryllupper og andre festlige begivenheder, hvor mange mennesker var samlet. På mange måder er det ligesom den danske folkemusik, som blandt andet blev brugt ved danske fester i gamle dage. Klezmermusik er først og fremmest festmusik det gælder om at få folk op at danse. Samtidig har den en helt særlig stemning en melankolsk stemning som man f.eks. kan høre i Channes stemme, når hun synger. Når klezmermusikere i gamle dage kom til byen for at spille op til fest, gik de først igennem hele byen. På turen rundt i byen stoppede de ved alle de indbudte gæsters døre for at følge dem til festen. Så var ingen i tvivl om, at der skulle festes!! Som klezmermusiker rejste man fra by til by for at spille til fester, og man skulle kunne vandre igennem byens gader for at spille op til fest. Derfor var det svært f.eks. at have et flygel med i orkestret. Af denne grund er de fleste musikinstrumenter, som bruges i klezmerorkestrene, små. De skulle jo både kunne rejses med og bæres rundt i byen. Kan du huske, hvilke instrumenter der blev spillet på i Klezmofobia? Senere kan I lytte til lydfiler med de forskellige instrumenter i orkestret. Rundt og rundt i ring (lidt om kædedans) Klezmermusik er festmusik, og derfor er dansen også meget vigtig i klezmermusikken. For når mange mennesker er samlet til fest, kan vi ofte godt lide at danse med hinanden. Til klezmermusik har det oftest været kædedanse, som der er blevet danset. Når man lytter til musikken, kan det næsten være svært at stå stille. Musikkens tempo bliver hurtigere og hurtigere, og dansen skal bevæge sig hurtigere og hurtigere. Når man danser i kæde eller i cirkel, kan man i høj grad se og føle fællesskabet. Alle bevæger sig på samme måde, i samme rytme og med samme trin. Og kæden er afhængig af, at alle danserne følger med. Du har allerede prøvet at danse nogle af kædedansene. Hvordan oplevede du dette? 11

12 Elevmateriale december Jiddisch Det lyder lidt som tysk men det er det ikke. Det lyder også lidt som et sprog fra Mellemøsten, men det er det heller ikke. Det kunne måske også lyde lidt som et sludresprog, men det er det i hvert fald ikke. Jiddisch er et sprog, som opstod i Europa for omkring 1000 år siden. På dette tidspunkt levede der jøder i mange forskellige lande i Europa. Selvom man altså ikke boede i samme land, holdt man fast i kontakten med hinanden. På tværs af landegrænser har man lyttet til den samme musik, haft de samme traditioner og meget andet. Når man som jøde skulle mødes med andre jødiske venner eller med familie, var det svært at tale sammen, fordi man netop kom fra forskellige lande og dermed talte forskellige sprog. Derfor opfandt jøderne i Europa sproget jiddisch, som de kunne tale sammen på i stedet. Sproget blev til som én stor blanding af tyske og østeuropæiske sprog samt gamle jødiske (hebraiske) ord. Når Channe synger sange med Klezmofobia, synger hun på jiddisch. 12

13 Elevmateriale december Lidt om de 6 musikere i Klezmofobia Bjarke Kolerus spiller klarinet i orkestret Klezmofobia. Bjarke troede egentlig, at han skulle spille klassisk musik. Men efter mødet med klezmermusikken fik klarinetten en anden lyd. Nu spiller han først og fremmest klezmermusik. Jesper Lund spiller på orkestrets største og mest imponerende instrument en kæmpe bas-balalaika. Balalaikaen er et russisk strengeinstrument, som ligner en kontrabas lidt. Ole Reimer spiller trompet i orkestret. Han har spillet næsten alle tænkelige steder og har altid sin trompet med sig. Andreas Ugorskij spiller guitar i orkestret. Han kommer fra en hel familie af berømte klezmer-musikere fra Ukraine. Men Andreas spiller ikke kun klezmermusik, han spiller også rock nogle gange midt i klezmer-koncerterne med Klezmofobia. Jonathan Aisen sidder bag orkestrets trommer. Han spiller både klezmer- og rockmusik. Jonathan er desuden Channe Nussbaums nevø. Channe Nussbaum er orkestrets sangerinde. Hun har prøvet kræfter med lidt af hvert lige fra Melodi Grand Prix til jazz og rock og tilbage til klezmer. Channe er Danmarks ukronede klezmermusik-dronning og har rejst med musikken i hele verden. 13

14 Elevmateriale december Rollelæsning Skriv dine overskrifter til teksten Klezzzzzzmermusik her: Lyt til Channe og Bjarkes fortællinger Skriv dine spørgsmål til Channe og Bjarke her: 14

15 Elevmateriale december Processkrivning Hvad betyder fællesskab i forbindelse med musik for dig? 15

16 Lærervejledning januar Rødder (dansk/musik) Arbejdet i dette modul koncentrerer sig om begrebet rødder og dettes relation til fællesskab. Vi anbefaler, at I indleder timen med kædedans. Gennem læsning af teksten Mennesker har rødder dine kulturelle rødder (se de næste sider) får eleverne et udgangspunkt for at reflektere over og diskutere begrebet rødder. Vi anbefaler, at I også i dette modul benytter jer af rollelæsningsmetoden (samme metode som anbefalet i lærervejledningen for december), når eleverne læser teksten. Efter læsningen af teksten skal eleverne arbejde videre med deres eget forhold til rødder. Hertil har vi samlet nogle spørgsmål, som kunne danne baggrund herfor. Vi anbefaler, at du til denne del bruger metoden tre-trins-interview. Læs mere nedenfor. Du bestemmer, om eleverne på forhånd skal have interview-spørgsmål udleveret, som dem i kassen nedenfor, eller om de selv skal finde på spørgsmålene til temaet: Hvad er dine rødder? Rollelæsning Eleverne inddeles i grupper med 4 elever i hver. Hver elev tildeles en rolle. De fire roller er: Oplæser, referent, overskriftsmester og sammenhængsmester. Gruppens oplæser læser første afsnit af teksten op. Referenten i gruppen giver et kort resume af de vigtigste elementer fra teksten. Overskriftsmesteren finder frem til én overskrift, som kan beskrive det oplæste tekststykke. Alle i gruppen skriver overskriften ned på deres papir (se de næste sider). Sammenhængsmesteren kobler det læste sammen med, hvad der allerede er læst af teksten, og med, hvad der allerede er diskuteret omkring fællesskaber. Derefter roterer rollerne i gruppen, og gruppen påbegynder et nyt afsnit. Fremgangsmåden er her den samme. Mål: Målet med øvelsen er flere. Først og fremmest drejer det sig om, at alle elever får indblik i tekstens indhold. Derudover drejer det sig om at skabe mening og reflektere som gruppe over det givne emne. 16

17 Lærervejledning januar Tre-trins-interview Metoden tre-trins-interview er en måde at få eleverne til at lytte og fordybe sig i en anden elevs fortælling på. Eleverne inddeles i grupper med fire elever - gerne den samme gruppe, som I allerede har benyttet i rollelæsningen forinden. De fire elever danner to par, som nu skal interviewe hinanden på skift. Den ene elev i parret er intervieweren, og den anden skal fortælle. Under interviewet tager intervieweren noter. Herefter skifter de roller. Når begge elever i parret er blevet interviewet, skal alle fire i gruppen på skift fortælle, hvad de har lært og fået fortalt af deres makker. Mål: Målet med øvelsen er ikke mindst at gøre eleverne opmærksomme på deres egne rødder. Samtidig vil det også være tydeligt, at vi alle har rødder, som både ligner hinanden og er forskellige. Processkrivning I dette modul fortsætter vi med processkrivningen. Tanken er, at eleverne hele vejen gennem projektet skal tænke over deres forhold til ordet fællesskab. For at vise mange perspektiver af netop fællesskab ønsker vi, at skrivningen folder sig ud i flere fag. I dette modul tager vi udgangspunkt i fagene dansk/musik og stiller spørgsmålet: Hvad betyder fællesskab i forbindelse med rødder for dig? Eleverne skal sætte sig enkeltvis, og her gælder det om at lade tankerne få frit løb. Det skrevne er udelukkende til eleven selv. Vi foreslår, at I giver eleverne ca. 10 min. til denne øvelse. Tanken med processkrivningen er, at eleverne også enkeltvis får mulighed for at reflektere over begrebet fællesskab, og at det dermed også relateres til deres egen virkelighed. Tanken er, at eleverne til maj 2011 gennemlæser deres skrevne sider og sammentænker det til en samlet tekst.

18 Elevmateriale januar Mennesker har rødder dine kulturelle rødder Har vi mennesker rødder? Og har vores musik rødder? Ligesom træet har rødder, har vi mennesker rødder, som binder os til det sted, vi er her og nu. Vores rødder er med til at gøre os til dem, vi er. Vores rødder er ofte tæt forbundet med vores familie, med den måde, vi lever på, og med de oplevelser, vi har haft. Også musik kan være med til at fortælle, hvem vi er, og hvad vores rødder er. Ligesom træets rødder er vores rødder noget, som giver os energi og næring. Men vores rødder kan nå meget længere end træets rødder. Vores rødder kan strække sig på tværs af lande, på tværs af verdensdele og på tværs af kulturer. Vi mennesker kan have rødder ud over hele verden. Måske kommer en bedsteforælder fra et andet land, eller måske har man familie, som bor i et andet land. Mennesker, er til alle tider flyttet fra et sted i verden til et andet. Der har været folkevandringer, hvor store grupper af mennesker har flyttet sig fra et land til et andet. Og med sig har de taget deres måde at leve på og deres kultur. Og i dag rejser vi nemt rundt i hele verden, og vi oplever kulturer og musik fra hele verden. Når vi mennesker møder nye mennesker og nye måder at leve på, påvirker det os. Måske bliver vi mere opmærksomme på, hvordan vi selv gør tingene. Eller måske begynder vi også at ændre på vores egen måde at gøre tingene på. Det samme gælder med musik. I musikken bliver vi inspireret af andre kulturer, og tit blander forskellig musik sig med hinanden. Måske lytter vi til musik, som kommer fra en helt anden verdensdel Vidste du at juletræet er en skik, som kommer fra Tyskland? I starten syntes man, det at have et træ stående midt inde i stuen var noget mærkeligt noget. Men efterhånden begyndte flere og flere at pynte et grantræ i stuen i anledning af julen. 18

19 Elevmateriale januar Tre-trins-interview Noter fra interviewet/ledetråde til s historie: Forslag til interview-spørgsmål Fortæl om et stykke musik, som betyder meget for dig. Hvorfor er netop denne musik vigtig for dig? Fortæl historien om musikstykket, f.eks. hvordan du hørte det første gang, og hvad du godt kan lide ved præcis dette stykke. Måske kender du andre, som denne musik er vigtig for? Måske kommer du i tanke om noget særligt, når du lytter til musikken? Hvad er dine rødder?

20 Elevmateriale januar Processkrivning Hvad betyder fællesskab i forbindelse med rødder for dig?

21 Lærervejledning februar Fællesskab i hverdagen (idræt/musik) Arbejdet i dette modul koncentrerer sig om nogle af de fællesskaber, som opstår i hverdagen f.eks. i forbindelse med sport. Netop fællesskab indgår som et vigtigt kerneområde i idrættens værdier og kultur. Og samtidig er dansen og andre kulturers idrætsformer også en bestanddel af idrættens fagområde. Vi er klar over, at netop idrætstimerne ofte afvikles i fællesskab med andre klasser. Hvis disse klasser ikke allerede er involveret i projektet, ville dette modul netop være en mulighed for at inddrage dem i og vise projektet for de andre klasser. Vi anbefaler, at I indleder timen med kædedans. Samtidig anbefaler vi, at dansen får lidt mere tid, og at trinene til begge kædedanse øves. Hvis det er første gang, idrætslæreren stifter bekendtskab med dansen, vil det være en fordel, at den lærer, som er tilknyttet projekt Samlebånd, giver idrætslæreren en kort instruktion i trinene. Videoklippene med trinene, som I finder på Facebook-profilen, vil det også være en god idé at tage med. Efter kædedansen vil det være en god idé at samle klassen/klasserne til en snak om fællesskab i idrætten. Her ville det selvfølgelig være oplagt at tage udgangspunkt i kædedansen som fænomen. Hvad kræver det af deltagerne at være med? Hvad sker der, hvis ikke alle deltager osv.? Herefter kan snakken føres videre over i elevernes generelle oplevelser omkring fællesskab i idræt. Denne del kan evt. afsluttes med en fælles brainstorm over emnet. Herefter deles eleverne i hold for at lave en øvelse, hvor det primære fokus ligger på samarbejde og fællesskab. Dette kunne f.eks. være Samlebåndsøvelsen (se næste side). Eleverne afslutter modulet med processkrivning (se omtale næste side). 21

22 Lærervejledning februar Samlebåndsøvelse Samlebåndsøvelsen er en variation af diverse brobygningsøvelser. Eleverne inddeles i hold à 6-8 elever. Herefter modtager holdene en bunke risposer (eller hvad idrætssalen har af relevant udstyr). Hvert hold modtager lige så mange poser, som der er elever på holdet, plus en ekstra. Alle holdene stiller sig i den ene ende af salen. Nu gælder det for holdet om at bevæge sig som et samlebånd ned i den anden ende af salen. Først når alle holdets deltagere er nået derned, er holdet i mål. Poserne må aldrig kastes, men skal gives fra hånd til hånd! Deltager 1 på holdet lægger en rispose og træder ud, så begge fødder er i berøring med posen. Herefter modtager han en pose mere fra holdet, som bliver lagt ud som næste post i samlebåndet. Første deltager træder nu over på denne pose, hvorefter holddeltager 2 træder ud på samlebåndets første rispose. Herefter modtager han endnu en rispose fra holdet, som videregives og lægges ud som ny post. Deltager 1 og 2 rykker nu en gang frem, og deltager tre træder ud og modtager en rispose, som videregives osv. Når den sidste deltager på holdet træder ud på samlebåndet, medbringer han den ekstra rispose. Posen sendes langs samlebåndet op til kædens forreste deltager og samlebåndet fortsætter. Hver gang båndets bagerste deltager rykker frem, skal han medtage den bagerste rispose og sende den frem til kædens forende. Det hold, der har alle deltagere og alle risposer i mål først, vinder. Mål: Målet med øvelsen er først og fremmest, at eleverne får afprøvet værdien af samarbejde i et fællesskab. Dette giver et praktisk forhold til fællesskabets værdier. Processkrivning I dette modul fortsætter vi med processkrivningen. Tanken er, at eleverne hele vejen gennem projektet skal tænke over deres forhold til ordet fællesskab. For at vise mange perspektiver af netop fællesskab ønsker vi, at skrivningen folder sig ud i flere fag. I dette modul tager vi udgangspunkt i fagene idræt/musik og stiller spørgsmålet: Hvad betyder fællesskabet, når man spiller på hold sammen? Tanken er, at denne processkrivning skal fungere som en afslutning på dette modul. Eleverne skal sætte sig enkeltvis, og her gælder det om at lade tankerne få frit løb. Det skrevne er udelukkende til eleven selv. Vi foreslår, at I giver eleverne ca. 10 min. til denne øvelse. Tanken med processkrivningen er, at eleverne også enkeltvis får mulighed for at reflektere over begrebet fællesskab, og at det dermed også relateres til deres egen virkelighed. Tanken er, at eleverne til maj 2011 gennemlæser deres skrevne sider og sammentænker det til en samlet tekst.

23 Elevmateriale februar Processkrivning Hvad betyder fællesskabet, når man spiller på hold sammen? 23

24 Lærervejledning marts Fællesskab i klassen (klassens tid/dansk/musik) Arbejdet i dette modul koncentrerer sig om nogle af de fællesskaber, som findes i klassen. Gennem det arbejde, som klassen allerede har været igennem, er begrebet fællesskab blevet belyst fra forskellige vinkler. I dette modul bliver der mulighed for at fokusere på fællesskabet i klassen i elevernes hverdag. Det vil derfor være oplagt, at dette foregår i klassens tid. Vi anbefaler, at I denne gang afslutter modulet/timen med kædedans 2. Fokus for modulet vil være at finde en fælles forståelse af begrebet fællesskab i klassen. Dette kan I gøre gennem en række øvelser hentet fra Cooperative Learning (se beskrivelserne på de næste sider). Tanken med udvalget af øvelser er, at eleverne i første omgang får konkretiseret, hvad de selv ser som værende vigtigt i forhold til klassens fællesskab. Derefter afprøves og udveksles der idéer imellem eleverne. Til sidst skal klassen i fællesskab arbejde sig frem imod en fælles erklæring omkring, hvad fællesskab i klassen skal betyde/indeholde. Klassens fælles erklæring lægges ud på Samlebånds Facebook-profil. Modulet/timen afsluttes med, at klassen danser kædedans 2. Forløbet kunne se sådan ud: Processkrivning eleverne reflekterer over, hvad fællesskabet i klassen betyder for dem. Herefter skal eleverne overføre de vigtigste kerneord herfra til deres giv-en-få-en-skema (se de følgende sider). Nu gennemføres en øvelse af giv-en-få-en (se omtale næste side). Eleverne går herefter tilbage til deres plads og udvælger hver især deres 3 bedste kerneord eller sætninger. Ordene skrives ind i skemaet: Mine ord om fællesskab Ordene bringes videre i øvelsen hold-erklæring (se omtale næste side). Holdene skal finde frem til 3 ord, udsagn eller værdier, som de synes, skal være i klassens fælles erklæring. Hvert hold skriver sin erklæring op på tavlen. Når alle er færdige, præsenterer alle hold deres erklæring. Herefter diskuterer klassen på samme måde som i hold-erklæringen, efter tur, hvad en fælles erklæring skal indeholde. Måske er eleverne slet ikke enige om, hvad fællesskabet skal rumme Derfor skal den fælles erklæring også kunne rumme flere synspunkter. Klassens fælles erklæring lægges ud på Samlebånds Facebook-profil. 24

25 Lærervejledning marts Processkrivning I dette modul fortsætter vi med processkrivningen. Tanken er, at eleverne hele vejen gennem projektet skal tænke over deres forhold til ordet fællesskab. For at vise mange perspektiver af netop fællesskab ønsker vi, at skrivningen folder sig ud i flere fag. I dette modul bliver øvelsen en indledende øvelse til modulet. Vi stiller spørgsmålet: Hvad betyder fællesskab i klassen for dig? Eleverne skal sætte sig enkeltvis, og her gælder det om at lade tankerne få frit løb. Det skrevne er udelukkende til eleven selv. Vi foreslår, at I giver eleverne ca. 10 min. til denne øvelse. Tanken med processkrivningen er, at eleverne også enkeltvis får mulighed for at reflektere over begrebet fællesskab, og at det dermed også relateres til deres egen virkelighed. Tanken er, at eleverne til maj 2011 gennemlæser deres skrevne sider og sammentænker det til en samlet tekst. Giv-en-få-en Eleverne skriver deres vigtigste kerneord fra processkrivningen på deres giv-en-få-en-skema (se de næste sider). Herefter cirkulerer eleverne rundt i klassen og finder en makker. Hvert par præsenterer deres ord/sætninger for hinanden på skift. Hver af dem tager én idé, som de ikke selv havde allerede. Når parrene er færdige, rækker de hånden i vejret og finder en ny partner, som de igen udveksler idéer med. Øvelsen er færdig, når alle eleverne har fået udfyldt hele deres få-en-side. Formål: Formålet med øvelsen er, at eleverne både får præsenteret deres egne idéer og får lyttet til de andre elevers synspunkter og idéer. Hold-erklæring Eleverne inddeles i hold med ca. 4 elever i hver. Eleverne medbringer deres Mine ord om fællesskab-skema. Efter tur præsenterer hvert medlem sine 3 ord/udsagn. De andre lytter. Herefter diskuterer holdet de forskellige udsagn og prøver at nå til enighed. Holdet formulerer en fælles hold-erklæring. Hvert hold skriver sin erklæring op på tavlen. Når alle er færdige, præsenterer alle hold deres erklæring. Formål: Denne øvelse kan være en udfordring. Men samtidig giver den samlet set et godt indblik i, hvordan beslutninger bliver til i store fællesskaber. Man må lytte, argumentere og finde ligheder for at nå til et fælles standpunkt.

26 Elevmateriale marts Processkrivning Hvad betyder fællesskab i klassen for dig? 26

27 Elevmateriale marts Fællesskab i klassen GIV EN FÅ EN MINE TRE ORD OM FÆLLESSKAB HOLDETS FÆLLES ERKLÆRING KLASSENS FÆLLES ERKLÆRING

28 Lærervejledning april Fællesskab og kreativitet (billedkunst/dansk/musik/idræt ) Arbejdet i dette modul koncentrerer sig om nogle af de fællesskaber, som opstår, idet man skaber noget sammen. Modulet kan inddrages i flere forskellige fag. Dette kunne være dansk, billedkunst, musik eller idræt. Dette modul ligger meget frit. Grundtanken er, at klassen i fællesskab skal skabe et eller andet kreativt produkt omkring begrebet fællesskab. Værket kunne tage udgangspunkt i klassens fælles erklæring om fællesskab fra sidste måned. Værket kunne være et maleri, et digt, en menneskepyramide, en rap eller en ny gryderet. Hvor meget tid I kan afsætte hertil, vil jo ikke mindst have indflydelse herpå. Produktet lægges på Facebook-profilen. Dette kunne være som et foto, beskrivelser eller andet. Vi anbefaler, at I også i dette modul får øvet kædedansene. Dette kunne evt. gøres som afbræk i processen, hvis denne bliver længerevarende. Eleverne afslutter modulet med processkrivning (se nedenfor). Processkrivning I dette modul fortsætter vi med processkrivningen. Tanken er, at eleverne hele vejen gennem projektet skal tænke over deres forhold til ordet fællesskab. For at vise mange perspektiver af netop fællesskab ønsker vi, at skrivningen folder sig ud i flere fag. I dette modul bliver øvelsen en indledende øvelse til modulet. Vi stiller spørgsmålet: Hvad betyder fællesskabet, når man skaber noget sammen? Eleverne skal sætte sig enkeltvis, og her gælder det om at lade tankerne få frit løb. Det skrevne er udelukkende til eleven selv. Vi foreslår, at I giver eleverne ca. 10 min. til denne øvelse. Tanken med processkrivningen er, at eleverne også enkeltvis får mulighed for at reflektere over begrebet fællesskab, og at det dermed også relateres til deres egen virkelighed. Tanken er, at eleverne til maj 2011 gennemlæser deres skrevne sider og sammentænker det til en samlet tekst. 28

29 Elevmateriale april Processkrivning Hvad betyder fællesskabet, når man skaber noget sammen?

30 Lærervejledning maj Mine fællesskaber (dansk/musik) Nu nærmer vi os hurtigt dagen for den store koncert. Målet med dette modul er derfor på den ene side at gøre eleverne helt klar til at danse kædedansene. På den anden side drejer det sig om, at eleverne får samlet deres skriveproces sammen. Processkrivning I dette modul afslutter vi processkrivningen. Tanken er, at eleverne hele vejen gennem projektet har haft mulighed for at tænke over deres forhold til ordet fællesskab. For at vise mange perspektiver af netop fællesskab ønsker vi, at skrivningen folder sig ud i flere fag. I dette modul bliver øvelsen modulets primære fokus. Vi stiller spørgsmålet: Hvad betyder fællesskab for dig? I dette modul er tanken, at eleverne enkeltvis starter ud med at gennemlæse, hvad de har skrevet i processkrivningen i de enkelte moduler. Giv dem herefter lidt tid til at tænke, før de går i gang med at sammenfatte en lidt længere tekst om, hvad fællesskaber betyder for dem. Som en afslutning på processen kunne eleverne læse deres tekster op for hinanden, ved en fællessamling på gangen eller for forældrene ved et klassearrangement. Dette kunne også bindes sammen med en fremvisning af klassens kreative produkt fra sidste måned. Vi anbefaler, at I i dette modul får øvet begge danse, og at I bruger lidt ekstra tid på at snakke om projektets næste trin koncerten på Rådhuspladsen.

31 Elevmateriale maj Processkrivning (Sammenfatning af processkrivningen) Hvad er fællesskab for dig?

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

Lærervejledning til tema om ensomhed

Lærervejledning til tema om ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed 1 ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed DR Skoles undervisningsmateriale om ensomhed er målrettet undervisningen i fagene dansk og klassens tid, 6.-9. klasse.

Læs mere

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

Lærervejledning til opgavesæt for 9.-10. klasse

Lærervejledning til opgavesæt for 9.-10. klasse Side 1 af 5 Vejledning til opgavesæt til 9.-10.klasse. Lærervejledning til opgavesæt for 9.-10. klasse Praktisk information om opgavesættet Opgavesættet kan både løses med og uden forudgående omvisning/foredrag.

Læs mere

Roms fontæner og pinjer

Roms fontæner og pinjer Roms fontæner og pinjer På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille to forskellige musikværker.

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Musik i Tide skolekoncerter 2014-15

Musik i Tide skolekoncerter 2014-15 Middelfart Kommune På denne liste kan du se, hvilke grupper der udbydes i din kommune den kommende sæson, og hvilke datoer, de er i området. Læs mere om grupperne på de følgende sider. Musikgruppe Produktion

Læs mere

Cooperative Learning. Viborg 8. nov.2012. Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC

Cooperative Learning. Viborg 8. nov.2012. Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC Cooperative Learning Viborg 8. nov.2012 Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Oplæggets ramme CL -Hvad? CL- Hvorfor? CL- Hvordan? Cooperative Learning CL er udråbt til at være Guds gave til lærere. Men

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne.

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne. Liebe und Gefühle Niveau 9.-10. klasse Varighed 12 lektioner Om forløbet Forløbet Liebe und Gefühle er tænkt som et supplerende forløb til undervisningen, som eleverne kan arbejde selvstændigt med. Eleverne

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Uge 1: Dyr. Vejledning til HippHopp guider. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Dyr side 1 HIPPY

Uge 1: Dyr. Vejledning til HippHopp guider. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Dyr side 1 HIPPY Uge 1: Dyr Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Dyr side 1 HIPPY HippHopp Denne vejledning er et supplement til aktivitetshæftet Særligt i denne uge...........................................................

Læs mere

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden Det Klingende Museum på besøg i musikkens verden gok gok kling klang Babuuuuu athjuuuu bum suse rumle pip pip dyt! mijauuuuu hurraaaa! ding dong Lydene i og omkring os plim plim klap klap risle bøvs! knirke

Læs mere

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet

Læs mere

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer: Undervisningsplan Udarbejdelse af undervisningsplan for praktisk/musisk område på Iqra Privatskole: På Iqra Privatskole følger vi generelt Undervisningsministeriets 'Forenklede Fælles Mål', men der er

Læs mere

Mein Kiez. Mein Kiez præsenterer eleverne får nogle af områderne i Berlin. De skal læse kort og beskrivelser, hvortil der også er lytteøvelser.

Mein Kiez. Mein Kiez præsenterer eleverne får nogle af områderne i Berlin. De skal læse kort og beskrivelser, hvortil der også er lytteøvelser. Mein Kiez Niveau 9. klasse Varighed 8-10 lektioner Om forløbet Mein Kiez er et forløb, hvor eleverne møder Berlin set gennem unge berliners øjne. De skal høre musik, læse digte og rejse på tur med Clara

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Den tragiske Schuberts 4. symfoni

Den tragiske Schuberts 4. symfoni Den tragiske Schuberts 4. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Franz Schubert Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en

Læs mere

2. klasse. Børn i verden

2. klasse. Børn i verden 2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

0Opsamling på evaluering af de pædagogiske læreplaner 2011

0Opsamling på evaluering af de pædagogiske læreplaner 2011 0Opsamling på evaluering af de pædagogiske læreplaner 2011 Daginstitutioner og dagplejen i Frederikssund Kommune har de seneste år arbejdet med evalueringer af pædagogiske læreplaner med udgangspunkt i

Læs mere

RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE

RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold

Læs mere

Hvad er det, du siger - 6

Hvad er det, du siger - 6 Hvad er det, du siger - 6 Hvad er det, DU siger? Mål: Børn indser, at det ikke er lige meget, hvad vi siger. Vil vi ære Gud med vores ord, eller vil vi bare sige det samme, som alle andre siger? Gør børnene

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Opgaver til Guatemalas børn. Opgaveforslag til Guatemalas Børn. Teresa

Opgaver til Guatemalas børn. Opgaveforslag til Guatemalas Børn. Teresa Opgaveforslag til Guatemalas Børn Teresa Lav en radio-reportage Se den lille film Sejl med til Teresas by. Lad eleverne indtale deres egen speak på en diktafon/telefon. Spil radioudsendelserne i klassen.

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

AKTIVITETSFORSLAG BØRN GØR EN FORSKEL TEMAUGEN PIGELIV/DRENGELIV

AKTIVITETSFORSLAG BØRN GØR EN FORSKEL TEMAUGEN PIGELIV/DRENGELIV AKTIVITETSFORSLAG BØRN GØR EN FORSKEL PIGELIV/DRENGELIV TEMAUGEN Formålet med temaugen er at få eleverne til at reflektere over, hvordan kønsroller og kønsspecifikke forventninger påvirker deres eget liv

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Temadage. Opstartsdag

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Temadage. Opstartsdag Trivsel og Bevægelse i Skolen Temadage Opstartsdag Formål og organisering Formål: Temadagene skal give mulighed for at involvere og inspirere eleverne. Elevernes fokus skal rettes mod, hvordan I sammen

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Evaluering af undervisningen i DA Dansk: Karin Tychsen. Formålet med dansk: - Et mangesidigt sprogligt fællesskab: lytte tale skrive læse.

Evaluering af undervisningen i DA Dansk: Karin Tychsen. Formålet med dansk: - Et mangesidigt sprogligt fællesskab: lytte tale skrive læse. Evaluering af undervisningen i DA 2010-11. Dansk: Karin Tychsen Formålet med dansk: - Et mangesidigt sprogligt fællesskab: lytte tale skrive læse. (uddybning af mål se årsplan og Fælles mål). For børnehaveklassen

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

forventningsko og oplevelseskort

forventningsko og oplevelseskort Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

Le Sacre du Printemps

Le Sacre du Printemps Le Sacre du Printemps m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Stravinskij Du skal arbejde med et musikværk, der hedder Le Sacre du Printemps. Navnet er fransk og betyder Forårets Helliggørelse en

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 8. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 11: Dyr. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Dyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 11: Dyr. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Dyr side 1 Uge 11: Dyr Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Dyr side 1 HIPPY HippHopp uge_11_guidevejl_dyr.indd 1 06/07/10 11.09 Denne vejledning er et supplement

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/ Uge 11 Emne: Dyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge11_dyr.indd 1 06/07/10 12.02 Uge 11 l Dyr Hipp og Hopp står under træet. Det er koldt, og de fryser. De

Læs mere

Mozarts symfoni nr. 34

Mozarts symfoni nr. 34 Mozarts symfoni nr. 34 På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Mozart Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet Kend dit lokale museum. Mus eum spas

Lærervejledning til undervisningsforløbet Kend dit lokale museum. Mus eum spas Lærervejledning til undervisningsforløbet Kend dit lokale museum Mus eum spas Før Kære lærer Dette museumspas danner rammen om jeres besøg på et af de lokale museer i Varde Kommune. Gennem arbejdet med

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

RUM FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLINGEN

RUM FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLINGEN RUM FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLINGEN PÅ SPORET AF KUNSTEN OVERORDNET INTRODUKTION På sporet af Kunsten er et digitalt oplevelses- og undervisningskoncept, hvor eleverne kan udforske og opleve

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spejder Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 3 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere

Workshopkatalog til Temauge i uge 6.

Workshopkatalog til Temauge i uge 6. Workshopkatalog til Temauge i uge 6. Videoworkshop 1. Mandag 15.00-16.45 Videoworkshop 2. Videoworkshop 3. Tirsdag 15.00-16.45 Videoworkshop 4. Tirsdag 17.15 19.00 Videoworkshop 5. Videoworkshop 6. Onsdag

Læs mere

Skabelsen MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Skabelsen MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Skabelsen Skabelsen I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Skabelsen. Gennem musikken fortæller værket den kristne skabelsesberetning fra Bibelen. Musikken

Læs mere

Flamenco og gitanoer

Flamenco og gitanoer Flamenco og gitanoer Undervisningsmateriale i forbindelse med Romeras Et flamencoeventyr Alle kan lære at danse flamenco også danske børn... Om Flamenco og gitanos I 14hundredetallet, da romaerne kom til

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Vi mødes i fælles ånd, med ønsket om at hele os selv og andre. Indhold: Intro Fælles ramme og motivation Ansvar og organisering Konkret, hvad foregår

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Overordnede mål for 0-klasse Undervisningen i 0.klasse er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med barnets alsidige personlige udvikling, ved at give

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 Pædagogiske læreplaner. 6. TEMA: Kulturelle udtryksformer og værdier. Bandholm Børnehus 2011 Kulturel viden er det ubevidste blik, mennesker møder verden med. Først i mødet med de andre og det anderledes,

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune.

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune. 3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

M AR T H A H J E M M E T I n t e g r e r e t D a g i n s t i t u t i o n Afrikatema i ugerne 43, 44, 45 og

M AR T H A H J E M M E T I n t e g r e r e t D a g i n s t i t u t i o n  Afrikatema i ugerne 43, 44, 45 og Afrikatema i ugerne 43, 44, 45 og 46 2011 Kære forældre Vi har Afrikatema fra og med uge 43 til og med uge 46. På hele Martha Hjemmet skal vi arbejde med Afrika som emne. Vi har valgt Afrika som et årligt

Læs mere

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Kære elever og forældre! I uge 15 vender musikskolen op og ned på, hvordan vi gør tingene. Den normale undervisning bliver

Læs mere

Made in Germany. Eleverne kan bruge forløbets tekster og links som pensum ellers synopsis tekster samt ordforrådsskattekiste udover Mein Wörterbuch.

Made in Germany. Eleverne kan bruge forløbets tekster og links som pensum ellers synopsis tekster samt ordforrådsskattekiste udover Mein Wörterbuch. Made in Germany Niveau 8. klasse Varighed 6-8 lektioner Om forløbet Forløbet tager udgangspunkt i kendte tyske varemærker, hvor elevene stifter bekendtskab med store, kendte mærker som f.eks. Aldi, Adidas

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal lytte til et uddrag af satsen, der består af fire små kontrastfyldte afsnit. De skal parvis associere til musikken og finde frem til et handlingsforløb

Læs mere

Introduktion - Modul 2

Introduktion - Modul 2 Introduktion - er det andet forløb af 4 og er i materialet sat til to dage. handler om at få nye ideer, at drømme om hvad der er muligt og blive klogere på kreativitet og hvordan man kan tænke nye tanker.

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er

Læs mere