SAMLEBÅND. Introduktion

Transkript

1

2 Introduktion Kære underviser. Dette materiale er udarbejdet til projektet Samlebånd. Materialet er tiltænkt projektets 2. trin, som skal foregå ude på skolerne efter koncerterne i Global Copenhagen. Dette materiale fokuserer først og fremmest på kernebegrebet fællesskab. Dette tema vil være tilbagevendende gennem hele materialet. Vi har valgt at gribe fat om dette tema af flere grunde: Fællesskabet er selvfølgelig vigtigt i forhold til musik, verdensmusik og kædedans. Men fællesskab er ikke mindst vigtigt både på hverdags- og samfundsniveau. Vi indgår konstant i fællesskaber, og evnen og bevidstheden herom er enormt vigtig for at kunne fungere som moderne menneske. Begrebet eller temaet fællesskab vil i materialet blive belyst gennem flere forskellige musiske, kulturelle, praktiske og kreative vinkler. Vi håber derfor også, at I vil få mulighed for at inddrage andre lærere i arbejdet. Bl.a. vil det være oplagt at inddrage klassens idrætslærer i et af projektets moduler. Lidt om strukturen Materialet består af både lærervejledninger og elevark. I materialet finder du også en samlet køreplan for hele perioden. Ud over disse sider består undervisningsmaterialet af musikfiler, som du får udleveret på en cd, samt en Facebook-side, som kommer til at fungere som et kommunikationssted mellem deltagerne i projektet. På samme side vil du også kunne finde musikfilerne, som du får udleveret på cd en, samt videoklip med trinene til de to kædedanse. Grundtanken for materialet er, at det skal være så let som muligt at gå til. Som grundstruktur for dette trin 2 i projektet anbefaler vi, at I hver måned mellem november og maj afsætter 1-2 timer til at arbejde med materialet. Tanken er nemlig, at projektets kernebegreb fællesskab i denne periode skal være et tilbagevendende tema, som bliver belyst gennem flere perspektiveringer og faglige vinkler. Og det skal være et tema, som eleverne i de mellemliggende perioder får mulighed for at tænke lidt videre over. Vi håber meget, at I har lyst og mulighed for at gå ind i arbejdet. Projektet bliver først rigtig godt, hvis I arbejder videre i denne mellemliggende periode. Den udleverede køreplan skal først og fremmest ses som en anbefaling. Praktiske og tidsmæssige forhindringer kan gøre, at I må gribe det anderledes an ude på jeres skole. Hvis dette er tilfældet, vil vi bede jer om i første omgang at prioritere øvningen af kædedansene og processkrivningen. Lidt om metoderne Netop med fokus på fællesskabet synes vi, det har været nærliggende at lade os inspirere af bl.a. øvelser hentet fra Cooperative Learning (se bogen af samme navn af forfatterne Kagan og Stenlev, Forlag Malling Beck; 2007). Øvelserne fokuserer på læring i fællesskaber og værdien og udfordringerne ved disse. Måske kender I allerede metoderne, eller måske har I snuset til dem. Fordelen ved dem er i hvert fald, at de er nemme at gå til. Derudover anvender vi processkrivningen, som er et gennemgående redskab. Processkrivningen skal være et redskab, der hjælper eleverne med at fange nogle af de tanker og refleksioner, som de får omkring begrebet fællesskab i løbet af projektet. Med processkrivningen får vi fastholdt dem, og i sidste ende bliver de udgangspunktet for, at eleverne kan skrive en længere, sammenhængende tekst omkring deres opfattelse af fællesskab.

3 Introduktion Disse metoder er forslag til, hvordan I kan gribe arbejdet an ude i klasserne. Hvis I ønsker at anvende andre metoder, er det helt op til jer. Elevmaterialet Tanken er, at eleverne samler deres sider i en lille mappe, som I tager frem, hver gang I arbejder med projektet. På denne måde gøres bevidstheden om projektet mere håndgribelig, og eleverne har herigennem mulighed for at følge med i processen. Og så skal der danses Dans er en anderledes måde at være sammen på, og dans er en anderledes måde at opleve sig selv og musik på. Hele projektet tager jo udgangspunkt i kædedansen. Og det bliver også her, vi slutter. D. 25. maj 2011 samles alle 1200 børn til én stor kædedans på Rådhuspladsen. Det er derfor også vigtigt, at eleverne bliver helt klar til at danse dansene denne dag. Derfor håber vi meget, at I også vil tage jer tid til hver måned at få genopfrisket dansenes trin og musik. Vi glæder os til at se og danse med jer! Info omkring projekt Samlebånd Tidsplan for Samlebånd Trin 1: Eleverne inviteres til koncert med Klezmofobia på verdensmusik-spillestedet Global Copenhagen, Nørre Allé 7, 2200 København N. Koncerterne afholdes d. 15., 16. og 17. november 2010, alle dage kl og kl. 11. Trin 2: Eleverne arbejder efterfølgende med det udarbejdede undervisningsmateriale. Trin 3: Stor fælles koncert på Rådhuspladsen d. 25. maj 2011, hvor alle klasser i projektet deltager. Samlebånd opfylder bl.a. følgende læringsmål Evnen til at indgå aktivt i fællesskaber (elevens alsidige personlige udvikling) Deltage i fællesdanse fra forskellige kulturer (musik) Vise kendskab til musik fra andre kulturer (musik) Lytte til levende, professionelt fremført musik med forståelse for koncertsituationen (musik) Projektgruppen Projektet Samlebånd er skabt af Klezmofobia ved Channe Nussbaum og Skoletjenesten. Derudover deltager Global Copenhagen og VerdensKulturCentret i projektgruppen. Støttet af Projektet er støttet af midler fra Kulturministeriets Musikudvalg samt Københavns Kommunes musikudvalg. Vil du vide mere Kontakt Ulla Hahn Ranmar/Skoletjenesten på tlf eller uhr@skoletjenesten.dk

4 Indhold Indholdsfortegnelse Køreplan for trin 2 i projektet Samlebånd... 5 Materiale november... 6 Lærervejledning... 6 Elevmateriale... 7 Materiale december... 9 Lærervejledning... 9 Elevmateriale...11 Materiale januar Lærervejledning...16 Elevmateriale...18 Materiale februar Lærervejledning...21 Elevmateriale...23 Materiale marts Lærervejledning...24 Elevmateriale...26 Materiale april Lærervejledning...28 Elevmateriale...29 Materiale maj Lærervejledning...30 Elevmateriale...31 Om materialet: Materialet er udarbejdet af Skoletjenesten i samarbejde med Klezmofobia. Layout: Skoletjenesten Skoletjenesten

5 Indhold 5

6 Lærervejledning november Kædedans - opfølgning på koncerten (dansk/musik) Arbejdet i dette modul koncentrerer sig om at følge op på koncerten med Klezmofobia, som I deltog i. Vi anbefaler, at I i dette modul indleder timen med kædedans. I dette modul fokuserer vi på ordet kædedans og ikke mindst på begrebet fællesskab, som vil være et gennemgående begreb gennem hele processen. Øvelserne bliver også en indledning til de næste måneders processkrivning omkring begrebet fællesskab. Team-ordspind Team-ordspind går ud på at konstruere en slags mindmap. Eleverne får her i fællesskab reflekteret over begreberne kædedans og fællesskab. Øvelsen skal fungere som en opvarmning til de næste måneders fokus på begrebet fællesskab. Begge opgaver skal laves i team med ca. 4 elever i hver. Alle team starter med første ordspind. Hver elev har sin egen farvetusch, som de skriver med gennem hele ordspindet. Alle i gruppen tænker for sig selv i et par minutter over ordet i midten. Alle i gruppen præsenterer hver et ord/begreb/symbol, som de synes, hænger sammen med ordet i midten. Hvert medlem skriver sit ord ind på det fælles papir/planche. Herefter skal alle i gruppen efter tur finde et ord, som de associerer med de nye ord. Ordet siges højt til gruppen og skrives derefter ned på papiret/planchen. Dette kan ske overalt i ordspindet og altså også ud fra de andres ord. Ordene skrives til i tilsvarende bobler. Derefter går gruppen til det andet ordspind. Fremgangsmåden er her den samme. Afslutningsvis hænger hvert team deres team-ordspind op i klassen og præsenterer det for resten af klassen. Efterfølgende spørgsmål kunne være: Var det nemt at finde associationsord? Havde I de samme associationer til ordene? Kunne I bygge videre på hinandens ord? Herefter udvælges nogle ord, som lægges ind på Samlebånds Facebook-profil. Sørg også for, at eleverne får en kopi af deres eget ordspind til deres mappe. Mål: Målet med øvelserne er flere. Først og fremmest drejer det sig om at skabe associationer omkring de to centrale ord kædedans og fællesskab. Derudover er opgaverne også samarbejdsøvelser. Med øvelserne bliver det klart, at alle ikke tænker og associerer ens. 6

7 Elevmateriale november

8 Elevmateriale november

9 Lærervejledning december Klezmermusik og kædedans (musik) Arbejdet i dette modul koncentrerer sig om klezmermusikken og dennes forbindelse til kædedans. Vi anbefaler, at I indleder timen med kædedans. Gennem læsning af en kort tekst (se de næste sider) får eleverne indblik i klezmermusikken og musikerne i Klezmofobia. Vi anbefaler, at I benytter jer af rollelæsningsmetoden (jf. beskrivelse nedenfor), når eleverne læser teksten. Efter læsningen af teksten kan eleverne lytte til lydklip, hvor Channe Nussbaum og Bjarke Kolerus fra Klezmofobia fortæller om deres forhold til klezmermusikken. Deres baggrund er meget forskellig. Disse fortællinger giver et indblik i de personlige relationer, som kan findes til musikken. Samme sted finder I også lydklip med eksempler på de forskellige instrumenter i orkestret. Rollelæsning Når eleverne skal arbejde med teksten Klezzzzzzmermusik (se de næste sider), anbefaler vi, at I benytter jer af metoden rollelæsning. I rollelæsningen sikrer man nemmere, at alle elever får en forståelse af teksten. Og tekstens indhold bliver vendt fra flere sider. Eleverne inddeles i grupper med 4 elever i hver. Hver elev tildeles en rolle. De fire roller er: Oplæser, referent, overskriftsmester og sammenhængsmester. Gruppens oplæser læser første afsnit af teksten op. Referenten i gruppen giver et kort resume af de vigtigste elementer fra teksten. Overskriftsmesteren finder frem til én overskrift, som kan beskrive det oplæste tekststykke. Alle i gruppen skriver overskriften ned på deres papir (se de næste sider). Sammenhængsmesteren kobler det læste sammen med, hvad der allerede er læst af teksten, og med, hvad gruppen ved om klezmermusik fra koncerten. Derefter roterer rollerne i gruppen, og gruppen påbegynder et nyt afsnit. Fremgangsmåden er her den samme. Mål: Målet med øvelsen er flere. Først og fremmest drejer det sig om, at alle elever får indblik i tekstens indhold. Derudover drejer det sig om at skabe mening og reflektere som gruppe over det givne emne. 9

10 Lærervejledning december Lytning af fortællinger fra Channe og Bjarke/ Spørgsmål til Channe og Bjarke Når eleverne skal lytte til Channe og Bjarkes fortælling om deres forhold til klezmermusik, skal de samtidig tænke på, om der er andre spørgsmål, som de kunne tænke sig at spørge dem om. Disse spørgsmål nedskriver de i boksen på side Når eleverne har lyttet og nedskrevet deres spørgsmål, går de ud i grupper med 4 elever i hver. Her præsenterer de først parvis deres spørgsmål for hinanden. Parrene udvælger de 2 bedste spørgsmål. Herefter præsenterer de to par i gruppen hinanden for deres spørgsmål. Igen udvælger gruppen de 2 bedste spørgsmål. Til sidst præsenterer gruppen deres 2 spørgsmål for resten af klassen. Til sidst udvælger klassen de 3 bedste spørgsmål, som de vil spørge Bjarke og Channe om på Facebook. Spørgsmålene lægges ind på Facebook. Processkrivning I dette modul tager vi også rigtigt hul på processkrivningen. Tanken er, at eleverne hele vejen gennem projektet skal tænke over deres forhold til ordet fællesskab. For at vise mange perspektiver af netop fællesskab ønsker vi, at skrivningen folder sig ud i flere fag. I dette modul tager vi udgangspunkt i faget musik og stiller spørgsmålet: Hvad betyder fællesskab i forbindelse med musik for dig? Eleverne skal sætte sig enkeltvis, og her gælder det om at lade tankerne få frit løb. Det skrevne er udelukkende til eleven selv. Vi foreslår, at I giver eleverne ca. 10 min. til denne øvelse. Tanken med processkrivningen er, at eleverne også enkeltvis får mulighed for at reflektere over begrebet fællesskab, og at det dermed også relateres til deres egen virkelighed. I elevmaterialet finder du for hver måned en side til denne øvelse. Tanken er, at eleverne til maj 2011 gennemlæser deres skrevne sider og sammentænker det til en samlet tekst.

11 Elevmateriale december Klezzzzzzzmermusik Lad os lige summe på det zzzzzzzz Hvad var det nu lige, at klezmermusik var for en størrelse? Du har allerede hørt orkestret Klezmofobia spille koncert. Klezmofobia spiller moderne klezmermusik. Når man spiller klezmermusik i dag, er den ofte inspireret af både klezmermusikken og andre musikformer som rock eller jazz. Klezmermusikken lyder måske lidt anderledes end den musik, som du normalt hører. Musikken er jødisk fest-musik. Derfor er tonerne, rytmerne og melodierne også anderledes end dem, vi f.eks. normalt hører i radioen. Musikken opstod for flere hundrede år siden blandt jødiske musikere, som boede i Europa. Det er en musik, som blev brugt ved fester, bryllupper og andre festlige begivenheder, hvor mange mennesker var samlet. På mange måder er det ligesom den danske folkemusik, som blandt andet blev brugt ved danske fester i gamle dage. Klezmermusik er først og fremmest festmusik det gælder om at få folk op at danse. Samtidig har den en helt særlig stemning en melankolsk stemning som man f.eks. kan høre i Channes stemme, når hun synger. Når klezmermusikere i gamle dage kom til byen for at spille op til fest, gik de først igennem hele byen. På turen rundt i byen stoppede de ved alle de indbudte gæsters døre for at følge dem til festen. Så var ingen i tvivl om, at der skulle festes!! Som klezmermusiker rejste man fra by til by for at spille til fester, og man skulle kunne vandre igennem byens gader for at spille op til fest. Derfor var det svært f.eks. at have et flygel med i orkestret. Af denne grund er de fleste musikinstrumenter, som bruges i klezmerorkestrene, små. De skulle jo både kunne rejses med og bæres rundt i byen. Kan du huske, hvilke instrumenter der blev spillet på i Klezmofobia? Senere kan I lytte til lydfiler med de forskellige instrumenter i orkestret. Rundt og rundt i ring (lidt om kædedans) Klezmermusik er festmusik, og derfor er dansen også meget vigtig i klezmermusikken. For når mange mennesker er samlet til fest, kan vi ofte godt lide at danse med hinanden. Til klezmermusik har det oftest været kædedanse, som der er blevet danset. Når man lytter til musikken, kan det næsten være svært at stå stille. Musikkens tempo bliver hurtigere og hurtigere, og dansen skal bevæge sig hurtigere og hurtigere. Når man danser i kæde eller i cirkel, kan man i høj grad se og føle fællesskabet. Alle bevæger sig på samme måde, i samme rytme og med samme trin. Og kæden er afhængig af, at alle danserne følger med. Du har allerede prøvet at danse nogle af kædedansene. Hvordan oplevede du dette? 11

12 Elevmateriale december Jiddisch Det lyder lidt som tysk men det er det ikke. Det lyder også lidt som et sprog fra Mellemøsten, men det er det heller ikke. Det kunne måske også lyde lidt som et sludresprog, men det er det i hvert fald ikke. Jiddisch er et sprog, som opstod i Europa for omkring 1000 år siden. På dette tidspunkt levede der jøder i mange forskellige lande i Europa. Selvom man altså ikke boede i samme land, holdt man fast i kontakten med hinanden. På tværs af landegrænser har man lyttet til den samme musik, haft de samme traditioner og meget andet. Når man som jøde skulle mødes med andre jødiske venner eller med familie, var det svært at tale sammen, fordi man netop kom fra forskellige lande og dermed talte forskellige sprog. Derfor opfandt jøderne i Europa sproget jiddisch, som de kunne tale sammen på i stedet. Sproget blev til som én stor blanding af tyske og østeuropæiske sprog samt gamle jødiske (hebraiske) ord. Når Channe synger sange med Klezmofobia, synger hun på jiddisch. 12

13 Elevmateriale december Lidt om de 6 musikere i Klezmofobia Bjarke Kolerus spiller klarinet i orkestret Klezmofobia. Bjarke troede egentlig, at han skulle spille klassisk musik. Men efter mødet med klezmermusikken fik klarinetten en anden lyd. Nu spiller han først og fremmest klezmermusik. Jesper Lund spiller på orkestrets største og mest imponerende instrument en kæmpe bas-balalaika. Balalaikaen er et russisk strengeinstrument, som ligner en kontrabas lidt. Ole Reimer spiller trompet i orkestret. Han har spillet næsten alle tænkelige steder og har altid sin trompet med sig. Andreas Ugorskij spiller guitar i orkestret. Han kommer fra en hel familie af berømte klezmer-musikere fra Ukraine. Men Andreas spiller ikke kun klezmermusik, han spiller også rock nogle gange midt i klezmer-koncerterne med Klezmofobia. Jonathan Aisen sidder bag orkestrets trommer. Han spiller både klezmer- og rockmusik. Jonathan er desuden Channe Nussbaums nevø. Channe Nussbaum er orkestrets sangerinde. Hun har prøvet kræfter med lidt af hvert lige fra Melodi Grand Prix til jazz og rock og tilbage til klezmer. Channe er Danmarks ukronede klezmermusik-dronning og har rejst med musikken i hele verden. 13

14 Elevmateriale december Rollelæsning Skriv dine overskrifter til teksten Klezzzzzzmermusik her: Lyt til Channe og Bjarkes fortællinger Skriv dine spørgsmål til Channe og Bjarke her: 14

15 Elevmateriale december Processkrivning Hvad betyder fællesskab i forbindelse med musik for dig? 15

16 Lærervejledning januar Rødder (dansk/musik) Arbejdet i dette modul koncentrerer sig om begrebet rødder og dettes relation til fællesskab. Vi anbefaler, at I indleder timen med kædedans. Gennem læsning af teksten Mennesker har rødder dine kulturelle rødder (se de næste sider) får eleverne et udgangspunkt for at reflektere over og diskutere begrebet rødder. Vi anbefaler, at I også i dette modul benytter jer af rollelæsningsmetoden (samme metode som anbefalet i lærervejledningen for december), når eleverne læser teksten. Efter læsningen af teksten skal eleverne arbejde videre med deres eget forhold til rødder. Hertil har vi samlet nogle spørgsmål, som kunne danne baggrund herfor. Vi anbefaler, at du til denne del bruger metoden tre-trins-interview. Læs mere nedenfor. Du bestemmer, om eleverne på forhånd skal have interview-spørgsmål udleveret, som dem i kassen nedenfor, eller om de selv skal finde på spørgsmålene til temaet: Hvad er dine rødder? Rollelæsning Eleverne inddeles i grupper med 4 elever i hver. Hver elev tildeles en rolle. De fire roller er: Oplæser, referent, overskriftsmester og sammenhængsmester. Gruppens oplæser læser første afsnit af teksten op. Referenten i gruppen giver et kort resume af de vigtigste elementer fra teksten. Overskriftsmesteren finder frem til én overskrift, som kan beskrive det oplæste tekststykke. Alle i gruppen skriver overskriften ned på deres papir (se de næste sider). Sammenhængsmesteren kobler det læste sammen med, hvad der allerede er læst af teksten, og med, hvad der allerede er diskuteret omkring fællesskaber. Derefter roterer rollerne i gruppen, og gruppen påbegynder et nyt afsnit. Fremgangsmåden er her den samme. Mål: Målet med øvelsen er flere. Først og fremmest drejer det sig om, at alle elever får indblik i tekstens indhold. Derudover drejer det sig om at skabe mening og reflektere som gruppe over det givne emne. 16

17 Lærervejledning januar Tre-trins-interview Metoden tre-trins-interview er en måde at få eleverne til at lytte og fordybe sig i en anden elevs fortælling på. Eleverne inddeles i grupper med fire elever - gerne den samme gruppe, som I allerede har benyttet i rollelæsningen forinden. De fire elever danner to par, som nu skal interviewe hinanden på skift. Den ene elev i parret er intervieweren, og den anden skal fortælle. Under interviewet tager intervieweren noter. Herefter skifter de roller. Når begge elever i parret er blevet interviewet, skal alle fire i gruppen på skift fortælle, hvad de har lært og fået fortalt af deres makker. Mål: Målet med øvelsen er ikke mindst at gøre eleverne opmærksomme på deres egne rødder. Samtidig vil det også være tydeligt, at vi alle har rødder, som både ligner hinanden og er forskellige. Processkrivning I dette modul fortsætter vi med processkrivningen. Tanken er, at eleverne hele vejen gennem projektet skal tænke over deres forhold til ordet fællesskab. For at vise mange perspektiver af netop fællesskab ønsker vi, at skrivningen folder sig ud i flere fag. I dette modul tager vi udgangspunkt i fagene dansk/musik og stiller spørgsmålet: Hvad betyder fællesskab i forbindelse med rødder for dig? Eleverne skal sætte sig enkeltvis, og her gælder det om at lade tankerne få frit løb. Det skrevne er udelukkende til eleven selv. Vi foreslår, at I giver eleverne ca. 10 min. til denne øvelse. Tanken med processkrivningen er, at eleverne også enkeltvis får mulighed for at reflektere over begrebet fællesskab, og at det dermed også relateres til deres egen virkelighed. Tanken er, at eleverne til maj 2011 gennemlæser deres skrevne sider og sammentænker det til en samlet tekst.

18 Elevmateriale januar Mennesker har rødder dine kulturelle rødder Har vi mennesker rødder? Og har vores musik rødder? Ligesom træet har rødder, har vi mennesker rødder, som binder os til det sted, vi er her og nu. Vores rødder er med til at gøre os til dem, vi er. Vores rødder er ofte tæt forbundet med vores familie, med den måde, vi lever på, og med de oplevelser, vi har haft. Også musik kan være med til at fortælle, hvem vi er, og hvad vores rødder er. Ligesom træets rødder er vores rødder noget, som giver os energi og næring. Men vores rødder kan nå meget længere end træets rødder. Vores rødder kan strække sig på tværs af lande, på tværs af verdensdele og på tværs af kulturer. Vi mennesker kan have rødder ud over hele verden. Måske kommer en bedsteforælder fra et andet land, eller måske har man familie, som bor i et andet land. Mennesker, er til alle tider flyttet fra et sted i verden til et andet. Der har været folkevandringer, hvor store grupper af mennesker har flyttet sig fra et land til et andet. Og med sig har de taget deres måde at leve på og deres kultur. Og i dag rejser vi nemt rundt i hele verden, og vi oplever kulturer og musik fra hele verden. Når vi mennesker møder nye mennesker og nye måder at leve på, påvirker det os. Måske bliver vi mere opmærksomme på, hvordan vi selv gør tingene. Eller måske begynder vi også at ændre på vores egen måde at gøre tingene på. Det samme gælder med musik. I musikken bliver vi inspireret af andre kulturer, og tit blander forskellig musik sig med hinanden. Måske lytter vi til musik, som kommer fra en helt anden verdensdel Vidste du at juletræet er en skik, som kommer fra Tyskland? I starten syntes man, det at have et træ stående midt inde i stuen var noget mærkeligt noget. Men efterhånden begyndte flere og flere at pynte et grantræ i stuen i anledning af julen. 18

19 Elevmateriale januar Tre-trins-interview Noter fra interviewet/ledetråde til s historie: Forslag til interview-spørgsmål Fortæl om et stykke musik, som betyder meget for dig. Hvorfor er netop denne musik vigtig for dig? Fortæl historien om musikstykket, f.eks. hvordan du hørte det første gang, og hvad du godt kan lide ved præcis dette stykke. Måske kender du andre, som denne musik er vigtig for? Måske kommer du i tanke om noget særligt, når du lytter til musikken? Hvad er dine rødder?

20 Elevmateriale januar Processkrivning Hvad betyder fællesskab i forbindelse med rødder for dig?

21 Lærervejledning februar Fællesskab i hverdagen (idræt/musik) Arbejdet i dette modul koncentrerer sig om nogle af de fællesskaber, som opstår i hverdagen f.eks. i forbindelse med sport. Netop fællesskab indgår som et vigtigt kerneområde i idrættens værdier og kultur. Og samtidig er dansen og andre kulturers idrætsformer også en bestanddel af idrættens fagområde. Vi er klar over, at netop idrætstimerne ofte afvikles i fællesskab med andre klasser. Hvis disse klasser ikke allerede er involveret i projektet, ville dette modul netop være en mulighed for at inddrage dem i og vise projektet for de andre klasser. Vi anbefaler, at I indleder timen med kædedans. Samtidig anbefaler vi, at dansen får lidt mere tid, og at trinene til begge kædedanse øves. Hvis det er første gang, idrætslæreren stifter bekendtskab med dansen, vil det være en fordel, at den lærer, som er tilknyttet projekt Samlebånd, giver idrætslæreren en kort instruktion i trinene. Videoklippene med trinene, som I finder på Facebook-profilen, vil det også være en god idé at tage med. Efter kædedansen vil det være en god idé at samle klassen/klasserne til en snak om fællesskab i idrætten. Her ville det selvfølgelig være oplagt at tage udgangspunkt i kædedansen som fænomen. Hvad kræver det af deltagerne at være med? Hvad sker der, hvis ikke alle deltager osv.? Herefter kan snakken føres videre over i elevernes generelle oplevelser omkring fællesskab i idræt. Denne del kan evt. afsluttes med en fælles brainstorm over emnet. Herefter deles eleverne i hold for at lave en øvelse, hvor det primære fokus ligger på samarbejde og fællesskab. Dette kunne f.eks. være Samlebåndsøvelsen (se næste side). Eleverne afslutter modulet med processkrivning (se omtale næste side). 21

22 Lærervejledning februar Samlebåndsøvelse Samlebåndsøvelsen er en variation af diverse brobygningsøvelser. Eleverne inddeles i hold à 6-8 elever. Herefter modtager holdene en bunke risposer (eller hvad idrætssalen har af relevant udstyr). Hvert hold modtager lige så mange poser, som der er elever på holdet, plus en ekstra. Alle holdene stiller sig i den ene ende af salen. Nu gælder det for holdet om at bevæge sig som et samlebånd ned i den anden ende af salen. Først når alle holdets deltagere er nået derned, er holdet i mål. Poserne må aldrig kastes, men skal gives fra hånd til hånd! Deltager 1 på holdet lægger en rispose og træder ud, så begge fødder er i berøring med posen. Herefter modtager han en pose mere fra holdet, som bliver lagt ud som næste post i samlebåndet. Første deltager træder nu over på denne pose, hvorefter holddeltager 2 træder ud på samlebåndets første rispose. Herefter modtager han endnu en rispose fra holdet, som videregives og lægges ud som ny post. Deltager 1 og 2 rykker nu en gang frem, og deltager tre træder ud og modtager en rispose, som videregives osv. Når den sidste deltager på holdet træder ud på samlebåndet, medbringer han den ekstra rispose. Posen sendes langs samlebåndet op til kædens forreste deltager og samlebåndet fortsætter. Hver gang båndets bagerste deltager rykker frem, skal han medtage den bagerste rispose og sende den frem til kædens forende. Det hold, der har alle deltagere og alle risposer i mål først, vinder. Mål: Målet med øvelsen er først og fremmest, at eleverne får afprøvet værdien af samarbejde i et fællesskab. Dette giver et praktisk forhold til fællesskabets værdier. Processkrivning I dette modul fortsætter vi med processkrivningen. Tanken er, at eleverne hele vejen gennem projektet skal tænke over deres forhold til ordet fællesskab. For at vise mange perspektiver af netop fællesskab ønsker vi, at skrivningen folder sig ud i flere fag. I dette modul tager vi udgangspunkt i fagene idræt/musik og stiller spørgsmålet: Hvad betyder fællesskabet, når man spiller på hold sammen? Tanken er, at denne processkrivning skal fungere som en afslutning på dette modul. Eleverne skal sætte sig enkeltvis, og her gælder det om at lade tankerne få frit løb. Det skrevne er udelukkende til eleven selv. Vi foreslår, at I giver eleverne ca. 10 min. til denne øvelse. Tanken med processkrivningen er, at eleverne også enkeltvis får mulighed for at reflektere over begrebet fællesskab, og at det dermed også relateres til deres egen virkelighed. Tanken er, at eleverne til maj 2011 gennemlæser deres skrevne sider og sammentænker det til en samlet tekst.

23 Elevmateriale februar Processkrivning Hvad betyder fællesskabet, når man spiller på hold sammen? 23

24 Lærervejledning marts Fællesskab i klassen (klassens tid/dansk/musik) Arbejdet i dette modul koncentrerer sig om nogle af de fællesskaber, som findes i klassen. Gennem det arbejde, som klassen allerede har været igennem, er begrebet fællesskab blevet belyst fra forskellige vinkler. I dette modul bliver der mulighed for at fokusere på fællesskabet i klassen i elevernes hverdag. Det vil derfor være oplagt, at dette foregår i klassens tid. Vi anbefaler, at I denne gang afslutter modulet/timen med kædedans 2. Fokus for modulet vil være at finde en fælles forståelse af begrebet fællesskab i klassen. Dette kan I gøre gennem en række øvelser hentet fra Cooperative Learning (se beskrivelserne på de næste sider). Tanken med udvalget af øvelser er, at eleverne i første omgang får konkretiseret, hvad de selv ser som værende vigtigt i forhold til klassens fællesskab. Derefter afprøves og udveksles der idéer imellem eleverne. Til sidst skal klassen i fællesskab arbejde sig frem imod en fælles erklæring omkring, hvad fællesskab i klassen skal betyde/indeholde. Klassens fælles erklæring lægges ud på Samlebånds Facebook-profil. Modulet/timen afsluttes med, at klassen danser kædedans 2. Forløbet kunne se sådan ud: Processkrivning eleverne reflekterer over, hvad fællesskabet i klassen betyder for dem. Herefter skal eleverne overføre de vigtigste kerneord herfra til deres giv-en-få-en-skema (se de følgende sider). Nu gennemføres en øvelse af giv-en-få-en (se omtale næste side). Eleverne går herefter tilbage til deres plads og udvælger hver især deres 3 bedste kerneord eller sætninger. Ordene skrives ind i skemaet: Mine ord om fællesskab Ordene bringes videre i øvelsen hold-erklæring (se omtale næste side). Holdene skal finde frem til 3 ord, udsagn eller værdier, som de synes, skal være i klassens fælles erklæring. Hvert hold skriver sin erklæring op på tavlen. Når alle er færdige, præsenterer alle hold deres erklæring. Herefter diskuterer klassen på samme måde som i hold-erklæringen, efter tur, hvad en fælles erklæring skal indeholde. Måske er eleverne slet ikke enige om, hvad fællesskabet skal rumme Derfor skal den fælles erklæring også kunne rumme flere synspunkter. Klassens fælles erklæring lægges ud på Samlebånds Facebook-profil. 24

25 Lærervejledning marts Processkrivning I dette modul fortsætter vi med processkrivningen. Tanken er, at eleverne hele vejen gennem projektet skal tænke over deres forhold til ordet fællesskab. For at vise mange perspektiver af netop fællesskab ønsker vi, at skrivningen folder sig ud i flere fag. I dette modul bliver øvelsen en indledende øvelse til modulet. Vi stiller spørgsmålet: Hvad betyder fællesskab i klassen for dig? Eleverne skal sætte sig enkeltvis, og her gælder det om at lade tankerne få frit løb. Det skrevne er udelukkende til eleven selv. Vi foreslår, at I giver eleverne ca. 10 min. til denne øvelse. Tanken med processkrivningen er, at eleverne også enkeltvis får mulighed for at reflektere over begrebet fællesskab, og at det dermed også relateres til deres egen virkelighed. Tanken er, at eleverne til maj 2011 gennemlæser deres skrevne sider og sammentænker det til en samlet tekst. Giv-en-få-en Eleverne skriver deres vigtigste kerneord fra processkrivningen på deres giv-en-få-en-skema (se de næste sider). Herefter cirkulerer eleverne rundt i klassen og finder en makker. Hvert par præsenterer deres ord/sætninger for hinanden på skift. Hver af dem tager én idé, som de ikke selv havde allerede. Når parrene er færdige, rækker de hånden i vejret og finder en ny partner, som de igen udveksler idéer med. Øvelsen er færdig, når alle eleverne har fået udfyldt hele deres få-en-side. Formål: Formålet med øvelsen er, at eleverne både får præsenteret deres egne idéer og får lyttet til de andre elevers synspunkter og idéer. Hold-erklæring Eleverne inddeles i hold med ca. 4 elever i hver. Eleverne medbringer deres Mine ord om fællesskab-skema. Efter tur præsenterer hvert medlem sine 3 ord/udsagn. De andre lytter. Herefter diskuterer holdet de forskellige udsagn og prøver at nå til enighed. Holdet formulerer en fælles hold-erklæring. Hvert hold skriver sin erklæring op på tavlen. Når alle er færdige, præsenterer alle hold deres erklæring. Formål: Denne øvelse kan være en udfordring. Men samtidig giver den samlet set et godt indblik i, hvordan beslutninger bliver til i store fællesskaber. Man må lytte, argumentere og finde ligheder for at nå til et fælles standpunkt.

26 Elevmateriale marts Processkrivning Hvad betyder fællesskab i klassen for dig? 26

27 Elevmateriale marts Fællesskab i klassen GIV EN FÅ EN MINE TRE ORD OM FÆLLESSKAB HOLDETS FÆLLES ERKLÆRING KLASSENS FÆLLES ERKLÆRING

28 Lærervejledning april Fællesskab og kreativitet (billedkunst/dansk/musik/idræt ) Arbejdet i dette modul koncentrerer sig om nogle af de fællesskaber, som opstår, idet man skaber noget sammen. Modulet kan inddrages i flere forskellige fag. Dette kunne være dansk, billedkunst, musik eller idræt. Dette modul ligger meget frit. Grundtanken er, at klassen i fællesskab skal skabe et eller andet kreativt produkt omkring begrebet fællesskab. Værket kunne tage udgangspunkt i klassens fælles erklæring om fællesskab fra sidste måned. Værket kunne være et maleri, et digt, en menneskepyramide, en rap eller en ny gryderet. Hvor meget tid I kan afsætte hertil, vil jo ikke mindst have indflydelse herpå. Produktet lægges på Facebook-profilen. Dette kunne være som et foto, beskrivelser eller andet. Vi anbefaler, at I også i dette modul får øvet kædedansene. Dette kunne evt. gøres som afbræk i processen, hvis denne bliver længerevarende. Eleverne afslutter modulet med processkrivning (se nedenfor). Processkrivning I dette modul fortsætter vi med processkrivningen. Tanken er, at eleverne hele vejen gennem projektet skal tænke over deres forhold til ordet fællesskab. For at vise mange perspektiver af netop fællesskab ønsker vi, at skrivningen folder sig ud i flere fag. I dette modul bliver øvelsen en indledende øvelse til modulet. Vi stiller spørgsmålet: Hvad betyder fællesskabet, når man skaber noget sammen? Eleverne skal sætte sig enkeltvis, og her gælder det om at lade tankerne få frit løb. Det skrevne er udelukkende til eleven selv. Vi foreslår, at I giver eleverne ca. 10 min. til denne øvelse. Tanken med processkrivningen er, at eleverne også enkeltvis får mulighed for at reflektere over begrebet fællesskab, og at det dermed også relateres til deres egen virkelighed. Tanken er, at eleverne til maj 2011 gennemlæser deres skrevne sider og sammentænker det til en samlet tekst. 28

29 Elevmateriale april Processkrivning Hvad betyder fællesskabet, når man skaber noget sammen?

30 Lærervejledning maj Mine fællesskaber (dansk/musik) Nu nærmer vi os hurtigt dagen for den store koncert. Målet med dette modul er derfor på den ene side at gøre eleverne helt klar til at danse kædedansene. På den anden side drejer det sig om, at eleverne får samlet deres skriveproces sammen. Processkrivning I dette modul afslutter vi processkrivningen. Tanken er, at eleverne hele vejen gennem projektet har haft mulighed for at tænke over deres forhold til ordet fællesskab. For at vise mange perspektiver af netop fællesskab ønsker vi, at skrivningen folder sig ud i flere fag. I dette modul bliver øvelsen modulets primære fokus. Vi stiller spørgsmålet: Hvad betyder fællesskab for dig? I dette modul er tanken, at eleverne enkeltvis starter ud med at gennemlæse, hvad de har skrevet i processkrivningen i de enkelte moduler. Giv dem herefter lidt tid til at tænke, før de går i gang med at sammenfatte en lidt længere tekst om, hvad fællesskaber betyder for dem. Som en afslutning på processen kunne eleverne læse deres tekster op for hinanden, ved en fællessamling på gangen eller for forældrene ved et klassearrangement. Dette kunne også bindes sammen med en fremvisning af klassens kreative produkt fra sidste måned. Vi anbefaler, at I i dette modul får øvet begge danse, og at I bruger lidt ekstra tid på at snakke om projektets næste trin koncerten på Rådhuspladsen.

31 Elevmateriale maj Processkrivning (Sammenfatning af processkrivningen) Hvad er fællesskab for dig?