Trinberetninger. for Holbæk lille Skole Skoleåret Trinberetning for indskolingen på Holbæk lille Skole Fokusområderne:...

Transkript

1 Trinberetninger for Holbæk lille Skole Skoleåret Indhold Trinberetning for indskolingen på Holbæk lille Skole... 2 Fokusområderne:... 2 Trinnet:... 3 Lejrskoler:... 3 Konklusion:... 4 Trinberetning for Fritidsordningen skoleåret Trinberetning for 1. Mellemtrin skoleåret Fokusområderne:... 7 Trinnet:... 8 Lejrskole:... 8 Konklusion:... 9 Trinberetning for 2.mt for skoleåret Fokusområder: Trinnet Lejrskoler: Konklusion: Trinberetning for overbygningen skoleåret Fokusområderne: Trinnet: Studieture:... 14

2 Konklusion: Beretning fra specialundervisningsområdet skoleåret 2010/ Dysleksi Test Testplanen for hele skolen: Indskolingen Mellemtrin Mellemtrin Overbygningen Konklusion Trinberetning for indskolingen på Holbæk lille Skole Fokusområderne: Dette skoleårs fokusområde har været implementering af Natur/teknik undervisning i første og anden klasse. Før skolestarten i august måned blev der derfor udarbejdet en årsplan for faget. I årsplanen var der taget udgangspunkt i Fælles mål. Derudover var der taget hensyn til trinnets øvrige aktiviteter og at der skulle være en overensstemmelse med de efterfølgende trins undervisning(den røde tråd). I planen blev der desuden lagt op til tværfagligt samarbejde. Planen for faget er frem til januar blevet fulgt. I januar måned fik vi en lærerstuderende(rikke) i praktik på trinnet. Rikke skulle netop i praktik i natur/teknik. For at hun kunne få timer nok, fik klasserne hver uge en ekstra natur/tekniktime på bekostning af en matematiktime. Rikkes praktikperiode var i alt på otte uger. Efterfølgende har vi så skulle indhente de manglende matematiktimer. På grund af ovenstående har natur/teknikundervisningen i foråret ikke fulgt planen. I den første del af året, hvor undervisningen fulgte planen, var der flere tværfaglige forløb, hvor både billedkunst og dansklærerne har været involveret. De forløb som er blevet gennemført i løbet af året er af både elever og lærere blevet evalueret positivt og desuden har der været en del positiv forældre respons. På den baggrund vil vi tillade os at konkludere at faget er kommet godt i gang. I det kommende skoleår er der, så vidt vi ved, ikke nogen praktikanter, som kan spolere planen. Derfor ser vi frem til et år, hvor hele årsplanen kan blive ført ud i livet.

3 Fokusområde for næste skoleår: I det kommende skole år vil vi endnu en gang tage fat på udeundervisning. Netop i disse år er der fokus på sammenhængen mellem krop og hjerne og samtidig er der fokus på kroppen og det sunde liv. Forrige år var hele skolens pædagogiske personale på kursus i udeundervisning. Og i det efterfølgende skoleår var der masser af fokus på området. Efterfølgende er det med hensyn til udeundervisning gået ned af bakke. Vi vil derfor gerne puste liv i udeundervisningen igen. På den måde håber vi, at udeundervisningen kan blive en integreret del af indskolingen. Siden vores kursus om udeundervisning, er en del af personalet i indskolingen blevet skiftet ud med nye folk. Derfor tænker vi, at det er en god ide, at udeundervisningen kommer i fokus igen, så alle kan komme med på bølgen. Trinnet: Vi startede året i troen på, at vi skulle være fire gamle lærere, Jan, Lars, Susanne L. og Maj og en ny lærer, Pia. Men efter blot 14 dage var der pga. en opsigelse på 1.ml.trin. nødt til at blive lavet en rokade, hvor Maj kom op i 4.klasse og vi ansatte Mette som ny lærer i den nye 0.klasse. Det er en kæmpe udfordring for en ny lærer og dermed også for trinnet at starte en 0. klasse op og vi valgte derfor at lægge alle dobbeltlærermoduler i 0.klasse. For de to nye lærere har der været en masse nye traditioner og rutiner, der skulle læres. For de gamle lærere har der været mange spørgsmål at besvare, og nye tanker at tage stilling til. Stille og roligt har vi lært hinanden at kende og årsplanen er blevet holdt. Dog har 0.klasse ikke haft hjemmebesøg i år, da der absolut har været nok at se til som ny lærer i 0.kl. på Holbæk lille Skole. Besøgene vil blive gennemført i starten af næste skoleår. Lejrskoler: For tredje år i træk lå indskolingens lejrtur til Møn i september. Turen forløb som forventet, en dejlig tur uden de store problemer. For ikke at gentage os selv, henviser vi til sidste års beretning og vil her i stedet fokusere på overvejelser, vi har gjort os i forbindelse med lejrskoler og overnatninger. I 25 år har vi besøgt den samme lejrskole på Møn. Vi har altid selv stået for madlavningen, selvom lejrskolen normalt udlejes med køkkendame. I de første mange år var hele indskolingen af sted. Dengang var klasserne mindre, først 16 og senere 18 børn, men alligevel var det en meget stor børnegruppe vi tog på tur med. Vi havde en fornemmelse af at enkelte børn blev væk i mængden, også selvom vi var flere voksne med på turen. Da der også dengang skulle spares, valgte vi af både pædagogiske og økonomiske grunde kun at lave turen for 1. og 2. klasse og indførte samtidigt 0. klasses lejruge, helt som I kender den i dag. Lejrturen lå stadigt som vanligt om foråret, indtil en nyansat lærer undrede sig over dette: 2. klasserne blev jo skilt kort tid efter fra 1. klasserne. Derfor ændrede vi turen til en efterårstur!

4 I forbindelse med forårets tema om nye veje til en bedre økonomi, har vi flere gange diskuteret vort tursystem. Kunne man vælge en billigere lejrskole med kortere transport? Skulle børnene nøjes med en tur til Møn i indskolingen? Vi er enige om, at der er så mange fordele ved at tage på lejrskole, og dét vil vi meget nødigt undvære. Vi mener også stadigt at området på Møn er så unikt og sætter så mange spor i børnenes sind, at vi ikke ville vælge et andet sted for at spare: vi har vores egen lille (ler-)klint på lejrskoleområdet med masser af vættelys, og så er der jo den rigtige klint. Fanefjord kirke som 2. klasse besøger, er også helt speciel, hvor kalkmaleriernes tegneserieform, fx en djævel med tre spædbørn på sit sværd ( ), er en helt fantastisk indgang til historie og kristendom. Der er dog også fordele ved at vi alle sammen gør noget fælles på trinnet. Derfor har vi besluttet at indføre en fælles overnatning på skolen i maj 2012 for hele indskolingen. Konklusion: Det har været et spændende og udfordrende år for indskolingens personale nye såvel som gamle. Vi har sagt farvel til to gamle i gårde: Jytte og Maj, der havde skolens og trinnets traditioner og rutiner på ryggraden og goddag til to kreative og nysgerrige: Pia og Mette. Sidstnævnte har ikke været blege for at tage fat, og vi gamle har nydt at lære jer at kende. Lars og Jan har været basen på trinnet med mange års erfaring i lille skolen, da Susanne L. har læst linjefaget specialpædagogik på seminariet, og det har de gjort rigtig godt. Som noget nyt har vi skulle lære at, ikke kun én, men flere lærere på trinnet lånes ud til andre trin på grund af deres faglige kompetencer. Det har været dejligt at have mulighed for kunne dele ud af trinnets kompetencer. Selv har vi haft stor glæde af at låne Maj og Simone, der har hjulpet to elever i forbindelse med deres spisning. Afsluttende vil vi pointere, at vi, som team, tydeligt kan mærke vores fælles holdning til at elever i indskolingen ikke skal sidde ned hele tiden, at de skal opdrages til sund skolekultur med frisk luft, bevægelse, nysgerrighed og at alle har noget at tilbyde fællesskabet, fagligt som socialt. Det vil vi gerne kunne vise gennem vores undervisning og derfor rettes fokus igen mod udeundervisning, mod bibeholdelsen af Mønturen og nu mod en fælles overnatning for hele trinnet. Det glæder vi os til komme videre med i skoleåret 2011/2012. Trinberetning for Fritidsordningen skoleåret Dette år har været præget af personaleforandringer og omstrukturering. Det sætter selvfølgelig sit præg på en organisation at 1/3 af personalet bliver udskiftet, og det har det også gjort på vores fritidsordning. PERSONALE-ARBEJDE: Vi har brugt en del tid på at oprette en sammenhæng og et sammenhold på tværs af de to fritidsordningsdele. Blandt andet har vi brugt en del tid og aftenmøder på et projekt, som vi har kaldt; Glad i låget.

5 Glad i låget -projektet har til formål at skabe en helhed og en forståelse internt for de ansatte, samt skabe en ekstern formidling af vores hverdag og vores pædagogiske mål. Projektet bestod af tre trin; Kend dine kollegaer og grin med dem Vision og Brainstorm Implementering og skriv meget. Kend dine kollegaer og grin med dem: Denne fase bestod i at i talesætte vores personlige pædagogiske visioner og drivkræfter. Vi beskrev hvad der fik os til at arbejde netop på Holbæk Lilleskole, og hvorfor vi var glade for at være her. Vi udfyldte en målskive for at tydeliggøre for hinanden hvilke professionelle kompetencer vi besidder og tale om hvorledes vi udnytter dette bedst muligt. Endelig lavede vi en Vision 2013 for hvor vi gerne ville hen med Fritidsordningen. Vision og Brainstorm: Dette skulle egentlig være fasen hvor vi legede mere med de pædagogiske tanker. Hvor vi kunne tænke frit og højt omkring alle faser af det pædagogiske arbejde. Hvor vi kunne udforske hvilke principper og hvilke veje der ville være spændende at gå. Men på grund af tidsmangel blev der skåret hårdt ind til benet. Vi har valgt kun at beskæftige os med beskrivelse af nogle enkelte pædagogiske principper som omhandler vores MAD-ordning og vores PÆDAGOGISKE AKTIVITETER. Desuden har vi fået mulighed for at have et særskilt link på vores hjemmeside som kun er helliget fritidsordningen og dette gør at vi løbende kan tage fat i projekt Glad i låget. Eksempelvis hvis vi ved praktisk brug for øje på noget som vi synes skal beskrives på hjemmesiden. Desuden burde denne fase også være en løbende proces så vi aldrig forfalder til vane tænkning og forældelsespædagogik Implementering og skriv meget: Implementering vil ske løbende idet vi er blevet mere tydelige omkring hvordan vi er som professionelle enkeltindivider og som gruppe. Desuden vil man forhåbentlig også kunne se en implementering ud ad til via vores hjemmeside og i dagligdagen, hvor vi forsøger at dokumentere vores virke yderligere. Det har været en spændende og lærerig proces som både har givet undren, diskussioner og dybde til vores nye gruppe. Eftermiddagsmad: Eftermiddagsmaden betyder enormt meget for børnene og vi har i år eksperimenteret noget med formen. Vi har både eksperimenteret med tiden og placering. Dette har vi gjort pga. ombygningen som har afskåret os fra at være i multirummet, som ellers var normen. Det er endt med at vi kører med en to ugers madplan, som tilgodeser at vi ikke bruger for meget tid på opvask. Denne tid skulle tages fra vores kernetid med børnene. Desuden finder vi at den bedste tid at servere mad på er lige efter skoleslut. De er sultne og vi kan derefter hurtig komme i gang med de

6 pædagogiske aktiviteter. De fleste dage serverer vi mad udenfor. Det skal være storm eller sne-i-mangemængder før vi spiser inde. FÆLLES AKTIVITETER VED JUL & FASTELAVN: Vi har i år også på det praktiske plan prøvet at etablere et samarbejde på tværs af trinene. Blandt andet ved pædagogiske værksteder ved højtiderne. Dette har også været en succés, idet vi har kunnet udnytte personaleressourcerne bedre og børnene har arbejdet sammen på tværs af trinene. Dette er ellers ikke noget de er vant til i skolen. Det har også givet personalet mulighed for at arbejde sammen praktisk på tværs. ETABLERING AF EN MERE ELEKTRONISK HVERDAG: Vi er blevet en mere elektronisk skole, både ved valg men også på baggrund af tidens strømninger. Det betyder for fritidsordningen at vi kun benytter elektronisk formidling til forældrene for eksempel ved ferietilmelding og nyhedsbreve. Det er lettere på denne måde samt vi sparer en masse papirressourcer. Der vil selvfølgelig være en periode hvor vi først skal vænne os til denne facon, men umiddelbart tror vi på succés en. FRITIDSORDNINGEN I INDSKOLINGEN: I det følgende vil jeg komme særskilt ind på de områder som har betydet noget for det enkelte trin. Og i indskolingen er dette; FODBOLDBANE: Igennem længere tid har specielt en medarbejder arbejdet meget på at få etableret en fodboldbane for de yngste på skolen. Dette lykkedes i år og resultatet er en meget smuk bane som ligger under de høje træer på området. Den er bygget af nogle dygtige forældre og TAP er på skolen, og bliver brugt flittigt af børnene. LEGEPLADSDAGE: Igen i år har vi haft to legeplads dage hvor forældrene talrigt er mødt op og bygget og repareret. Udover den fantastiske boldbane er gynger, reb, træhuse brænde m.m. blevet bearbejdet. Desuden er det også socialt en givende projekt for både forældre, børn og medarbejdere. FRITIDSORDNINGEN PÅ FØRSTE MELLEMTRIN KLOKKEN HALV TO PROJEKT: Vi prøver at få etableret en ordning hvor en medarbejder fra Fritidsordningen møder op i klassen ca. 5 minutter før skolens slutning. I denne tid skal har vi mulighed for at informere om dagens aktivitet og få styr på hvilke børn der kommer og hvilke der går hjem. Det virker ikke helt efter hensigten endnu, men vi arbejder på det.

7 HALLEN: I år har vi forsøgt at få en mere struktureret tilgang til brug af hallen. Den ene dag er der enten en fri leg eller et tilbud som kan variere efter børnenes behov eller medarbejdernes idéer. Den anden dag er fodboldtræning. Dette har vist sig at være en stor succés både for drenge og piger. FREMTIDEN: Fremtiden er også meget spændende. Der er desværre røget en barsel ind, som har skabt noget utryghed, men som efterhånden er kommet på plads. Vi har stadig mange nye udfordringer vi skal tage hensyn til og tage stilling til. Men som forhåbentlig kommer til at gøre Fritidsordningen til et endnu bedre sted at være. Disse er blandt andet; NYE LOKALER: Der er ved at blive bygget nye huse, som gør at en del lokaler i de eksisterende huse bliver frigjort. Vi arbejder på at få lokaler til brug for både børnenes leg og hvor vi kan have et specielt værksted til pædagogiske aktiviteter. Vi regner med at det i slutning af 2011 er faldet på plads. HJEMMESIDEN: Et andet spændende projekt er vores link i hjemmesiden. Her skal vi fortælle om os selv, vores opbygning, vores mål & principper og vores aktiviteter. Vi regner med at vores del af hjemmesiden vil blive brugt til formidling. Således at forældrene og vores kollegaer kan holde sig informeret om vores virke. Og at vi internt hele tiden kan holde os selv ajour med aftaler, værdier og retning. FOKUSOMRÅDER: Vi vil i starten af skoleåret formulere nogle fokusområder som vi vil arbejde specielt med i det kommende år. Disse vil både omhandle den pædagogiske praksis og også det videre personalesamarbejde. Trinberetning for 1. Mellemtrin skoleåret Fokusområderne: Dette års gennemgående fokusområde har været inklusion. Alle skolens lærere er to gange i løbet af året, blevet undervist i flere af de forskellige problematikker. En gang, meget konkret, om børn med diagnoserne ADHD, autisme, OCD m.v. På lærernes fælles kursusdage blev der arbejdet videre med både overordnede og konkrete problemstillinger indenfor feltet, guidet af to forskellige oplægsholdere. Den ene oplægsholder var skolens psykolog, Charlotte Thorsen, som meget konkret kunne anvise forskellige værktøjer til arbejdet med børn med eksekutive vanskeligheder. Det handlede både om afdækkende værkstøjer, men også værktøjer til konkrete handlinger i det pædagogiske arbejde. Det sidstnævnte værktøj har vi afprøver i forbindelse med arbejdet med flere børn på trinnet. Vi har oplevet stor tilfredsstillelse ved at kunne konkretisere og indsnævre blikket på de problematikker der har været i spil. Vi fortsætter arbejdet i det kommende skoleår.

8 I det kommende skoleår fortsætter hele skolen det fælles arbejde med de tre områder; elevens alsidige udvikling, skolens udviklingsplan og tværfaglighed. I forlængelse af dette, og i forlængelse af det netop afsluttede skoleår, vil årets fokusområde på 1. mellemtrin være faglighed og tværfaglighed. Dette er meget fint i tråd med ændringen af temastrukturen, som nu har fungeret et par år, som vi gerne vil forfine og kvalificere yderligere. Trinnet: Vi fik ved skoleårets begyndelse tre nye medarbejdere på trinnet. Dette skyldtes at Tobias og Trine begge valgte at søge ny ansættelse. Charlotte blev ansat som klasselærer i 3. klasse, og Maj blev overflyttet fra indskolingen for at blive klasselærer i 4. klasse. Rasmus blev ansat som støttelærer og pædagog i fritidsordningen. Det meste af året har vi desuden haft Amdi ansat i praktikordning i 3. klasse samt i fritidsordningen. Det åbnede mulighed for at vi i løbet af året etablerede morgenåbner i 1. mellemtrins fritidsordning. Vi har haft flere nye tiltag i undervisningen. Bl.a. indførte vi trindage, hvor eleverne arbejdede på tværs af klassetrin, men på faste hold. Hovedmålet var at styrke de sociale relationer på trinnet og trindagene blev tilrettelagt med et praktisk-musisk indhold. Årets første trindage blev desuden afsluttet med at hele trinnet overnattede på skolen. Vi fortsætter arbejdet med det sociale på tværs af trinnet, med trindage i det kommende skoleår, dog i en lidt anden form end i det forgangne skoleår. Som noget nyt i år valgte vi lægge faget natur og teknik ind i basisskemaet med 1 ugentligt modul. Tidligere har natur og teknik undervisningen været tilrettelagt som temaundervisning på tværs af klassetrinnene. Når vi underviser klassevis kan vi bedre målrette undervisningen til de enkelte klassetrin, og dermed sikre en progression i løbet af de tre år eleverne er på vores trin. I håndarbejde og musik har vi igen i år undervist 1/2 klasse ad gangen, og vi har arbejdet med kønsopdelte hold. Dette har vist sig at være en succes i begge fag. Dels har det været bedre at arbejde med emner, der tager udgangspunkt i elevernes interesser og hverdagserfaringer i faget håndarbejde, og i musik har vi opnået en større frimodighed og spilleglæde, især hos pigerne. Året har været præget af en del skift som følge af personaleudskiftningen ved skoleårets begyndelse, samt længerevarende sygdom i personalegruppen Det har været en turbulent periode, med store krav til vores fleksibilitet. Derfor har vi undervejs prioriteret at holde fokus på den nye temastruktur, og at organisere det daglige arbejde på en måde der tilgodeser både elevernes og personalets daglige arbejdsmiljø. Lejrskole: På 1. mellemtrin har vi i år haft to lejrskoleforløb. I det forgangne skoleår valgte vi at dele vores lejrskoler op så hele trinnet er af sted på en minilejrskole i starten af skoleåret. Senere på året er 3. klasse alene af sted og 4. og 5. sammen. Vi har valgt den struktur fordi at rejse med hele 1. mellemtrin er en meget stor flok, der kan nemt gå for meget administration og for lidt socialt i sådan en stor flok. Vi har valgt at lade 4. og 5. klasse rejse sammen, da det holder lidt på 5. klasses tilknytning til trinnet, ellers kan de godt mentalt være på vej væk til 2. mellemtrin i slutningen af året. Kort tid efter skolestart bruger vi, som en del af et temaforløb, to skoledage til en minilejrskole. Vi overnatter en enkelt nat i overbygningens lokaler, mens de er på studietur. Formålet med minilejrskolen er at sætte fokus på det nye trin og styrke det sociale liv på trinnet. Eleverne arbejder med et udvalgt emne i grupper på tværs. I det forgangne skoleår var emnet skolens værdigrundlag, vi afsluttede forløbet med et

9 forældrearrangement om skolens værdigrundlag et par uger senere. I det kommende skoleår er emnet Holbæk og de to lejrskoledage afslutter en uges temaundervisning. Forældrene hjælper med at lave aftensmad og tilberede morgenmaden. 5. klasses elever står for frokosten Der er forskellige sociale aktiviteter i løbet af de to dage. Torsdag aften tager vi en stor omgang limbo, som er en af vores lejrskoletraditioner, en rigtig hyggelig aften. Hvor det første lejrskoleforløb i september har et decideret socialt mål har de to øvrige lejrskoler også et fagligt mål. I år tog 3. klasse til Odense. På lejrskolen boede vi på Odense Lilleskole, hvor vi havde to forældre, der købte ind og lavede mad til os. På turen var indlagt følgende aktiviteter: H.C. Andersens barndomshjem, Odense Domkirke, Børnekulturhuset Fyrtøjet, hvor eleverne arbejdede med drama og billedkunst, socialt samvær med 3. klasse fra Odense Lilleskole og bytur i Kerteminde. 3. klasse havde siden jul haft kontakt pr. breve med 3. klasse på Odense Lilleskole. Klassen i Odense havde med deres lærer, arrangeret et aktivitetsprogram inklusiv spisning med os tirsdag eftermiddag og aften, der gjorde, at klasserne lærte hinanden endnu bedre at kende, og der er skabt grobund for en fortsat brevudveksling klasserne imellem. 4. og 5. klasse var i Skagen, hvor der er fokus på sandflugten og Skagensmalerne og dels på områdets geografiske og historiske udvikling. Inden vi tager af sted på lejrskole har vi arbejdet med Danmarks geografi. Vi arbejder historisk, geografisk og biologisk med den lokalitet vi skal besøge. Under lejrskolen skriver eleverne logbøger over dagens oplevelser og efter lejrskolen udarbejder eleverne en rapport med fokus i de oplevelser vi har haft. Lejrskolerne fungerede godt med et afvekslende program, hvor der var fokus på både det faglige og sociale. At det ikke var lærere, der stod for madlavningen, var afgørende for, at turene til både Odense og Skagen lykkedes så godt. Det gjorde, at lærerne havde mere overskud og tid til det enkelte barn. Det var desuden på mange måder en god oplevelse at være af sted med 3. klasse alene. Vi oplevede på turen en meget harmonisk klasse, og at de sociale bånd i klassen blev udviklet og styrket. Vi var af sted på lejrskole onsdag til fredag, altså kun 2 overnatninger. Der var indlagt flere aktiviteter både på ankomstdagen og afrejsedagen, men vi synes alligevel godt, vi kunne have brugt en overnatning mere, så programmet ikke behøvede at være helt så stramt. Turen til Skagen bar præg af en godt sammenarbejdet børnegruppe, som nød at være sammen og det var dejligt kun at skulle manøvrere rundt med 44 børn i det program der var lagt. Desuden var det et stort ekstra plus, at bo så godt som vi gjorde, på Skagen kultur- og fritidscenter, med alle de gode faciliteter der hørte til. Vi havde 3 overnatninger på stedet, og det fungerede godt selvom transporten til Skagen er lang. Vi havde et meget velfungerende program som passede til børnenes alder og som var af høj kvalitet. Konklusion: Året på 1. mellemtrin har været et godt arbejdsår. Der er brugt energi på at sammenarbejde en personalegruppe, med flere nye medlemmer og det er i høj grad lykkedes. Samarbejdet fungerer og alle byder ind på det fælles stykke arbejde der skal leveres. Dette er lykkedes i en meget travl hverdag og det er vi meget tilfredse med. Når der er ro hos de voksne, smitter det jo af på børnene. Vi har været glade for de forskellige input om inklusion, vi har fået i løbet af året. Det har været med at til kvalificere arbejdet med børn med særlige behov. Strukturen i hverdagen, som veksler mellem basisuger og temauger er efterhånden ved at være godt indarbejdet, og fungerer godt. Vi øver os til stadighed i at planlægge tiden, så den ikke bliver for afbrudt, og

10 vi kan få gode sammenhængende forløb for børn og voksne. Opdelingen af trinnets lejrskoler fortsætter så 3. klasse fast tager til Odense og 4. og 5. klasse til hhv. Skagen og Samsø. Det viste sig at give mere kvalificeret tid med børnene at trinnet var delt op. Dette er både på det faglige og det sociale plan. Alt i alt et godt arbejdsår, vi ser frem til det kommende. Trinberetning for 2.mt for skoleåret Fokusområder: Ved skoleårets start var skolens og trinnets fælles fokusområder; udviklingsplanen, elevens personlige alsidige udvikling samt tværfaglig undervisning. På et af årets første pædagogiske møder blev det vedtaget at udskyde alle tre punkter til næste skoleår for at kunne gå dybt i emnerne og forberede det store stykke arbejde, det er at arbejde med så store emner. Desuden har skoleåret været præget af arbejdet med et nyt værdigrundlag for skolen. Et nyt værdigrundlag vil være godt som grobund for en ny udviklingsplan. Vi valgte så på trinnet at forsætte fokus på vores tværfaglige undervisning og på inklusion. Inklusion Vi har i løbet af året haft kursusdage med fokus på inklusion i undervisningen forstået både didaktisk og praktisk. Børnepsykiater Ane Marie Erenbjerg har holdt foredrag for os om diagnoser og medicin til børn. Derudover har vi haft en kursusdag med praktiserende psykolog Gitte Haag, der fortalte om hendes arbejde med de tema-ramte børn, og hvordan hun kunne hjælpe i sit regi. Ligeledes har vores skolepsykolog Charlotte Thorsen givet en grundig indføring i PPR-systemet og forklaret, hvordan de forskellige sagsgange foregår fra første bekymring hos en lærer eller forældre og til en eventuel udredning og handleplan for fremtidig undervisning. Derudover har Lykke og Rikke deltaget i lilleskolernes specialundervisningstræf med undervisning og erfaringsudveksling med andre lærere i lilleskolernes fællesskab. På trinnet har vi haft fokus på inklusion af vores specialundervisningselever i den daglige basisundervisning, ved at inddrage specialundervisningslæreren eller støttelæreren i forberedelsen af undervisningen, og i tæt samarbejde med de ansvarlige lærere, at tilrettelægge forløb der var passende i forhold til personlig og faglig udvikling. Vi har haft god gavn af holdundervisning i enkelte fag, særligt i sprogfagene har vi benyttet os af at tage mindre hold og give intensive kurser i forskellige teknikker i sprogindlæringen. Evaluering: Vores brede viden omkring specialundervisning har fået et fagligt skub fremad, og det har været meget gavnligt at få forskellige værkstøjer af de professionelle aktører, vi møder på området. Der har været en masse hands-on forløb, som vi har kunnet bruge, og vi har fået et rigtigt godt og givende samarbejde med PPR. Vi ved, hvordan vi skal beskrive eleverne, hvordan og hvornår vi skal reagere samt hvem vi skal kontakte i givne tilfælde. Dette har givet os en faglig sikkerhed, som kan hjælpe os til fremover at holde fokus på inklusion i dagligdagen. Vores elever har rykket fagligt og socialt, når de har mærket vores tydelighed, vores faglighed og vores samarbejde på hele trinnet, og det skal vi holde fast i og videreudvikle i det kommende skoleår.

11 Tværfaglighed Vi har prøvet at ramme tværfaglighed bredt på trinnet. Dels i vores temaundervisning og dels i vores fællestema med 1. mellemtrin, hvor vi i indeværende skoleår arbejdede med Asien set i både et kunstnerisk, kulinarisk, billedligt, dramatisk, litterært, musikalsk, geografisk og historisk perspektiv. Vi havde desuden inden skoleårets begyndelse aftalt tre tværfaglige forløb mellem 2-3 af basisfagene, men skoleåret kom i den grad til at stå i udvekslingen med vores svenske venskabsskoles tegn. Vi har i år prøvet noget nyt omkring udvekslingen med vores svenske venskabsskole Friskolan Vintergatan i Ljusdal. Vi startede med at besøge de svenske elever i marts måned, og i maj var det så vores tur til at tage imod de samme elever. De foregående år har samarbejdet med skolen i Ljusdal været for nedadgående, fordi de svenske elever ikke har været forberedt på deres rolle som gæster hos en dansk familie samt at de både manglede fagligt fokus omkring nabosprogforståelse og basisviden om udvekslingens faglige indhold. Det har været lidt en turistferie for en del af de svenske elever, og vi har haft svært ved som skole at acceptere den passivitet, som vi har set hos vores svenske kolleger. For at imødekomme dette, indkaldte vi sidste år til en fælles evaluering og ny målsætning for vores samarbejde. Vi blev enige om at udveksle hvert andet år, så man besøger hinanden inden for den samme periode, hvilket betyder, at det er de samme elever, man møder. Dette skulle afstedkomme, at eleverne er lidt mere ydmyge og observante på værts/gæsterollen. Desuden har vi aftalt et mere forpligtende samarbejde om de emner, som vi skal se og arbejde med hos hinanden, og vi er i løbende dialog med lærere og elever i Sverige. Evaluering Tværfagligt har 2.mt.'s elever i fællestemaet om Asien været meget glade for samarbejdet med de yngre elever, og 2.mt.'s elever viste, at de kunne tage et ansvar for at oplære de yngre elever i at samarbejde, tænke kreativt, omsætte ny læring til et personligt resultat i tråd med lilleskole-ånden. Udvekslingen med skolen i Friskolan Vintergatan i Ljusdal, Sverige gik rigtig godt. Vi fik mailkorrespondancen mellem de danske elever og de svenske elever, som de skulle bo hos, skudt i gang ved juletid, og der blev brugt en hel del AO-timer til at vedligeholde og kvalificere mailkorrespondancen mellem eleverne. Vi ser dette som en central del i forberedelsen til udvekslingsbesøget både personligt, fordi det er trygt at vide noget om dem man skal bo hos, men også fagligt, fordi eleverne skal kommunikere på deres modersmål og derved udvide ordforrådet på nabosproget. I forbindelse med denne udveksling var vores elevers faglige fokus sammenligninger mellem forskellige sundhedsfaglige aspekter i henholdsvis Danmark og Sverige. Eleverne tog udgangspunkt i danske forhold og forberedte spørgsmål til interviews og mindre undersøgelser, der skulle foretages undervejs. Informationerne blev bearbejdet efterfølgende og lavet til artikler, som blev offentliggjort på vores nye studietur/lejrskole hjemmeside Besøget fra Sverige var af en karakter, der ikke er set før. Det var en kæmpe fordel, at eleverne kendte hinanden fra marts måned, og derudover havde vi lavet om på programmet, så vi lagde Københavnerturen tidligt og aftenfesten en dag tidligere end sidste år, så der var mere ro til at sige farvel til sin

12 udvekslingsfamilie og pakke aftenen før hjemturen. Den sidste aften kunne dermed foregå på familiernes præmisser. Trinnet Vi har brugt en del af året på at høste erfaring til vores nye hus i skoven med henblik på at optimere de fysiske rammer, så vi i endnu højere grad kan skabe et pædagogisk, fagligt dynamisk og fleksibelt arbejdsmiljø i skoletiden. Vi havde håbet på, at vi kunne nå at flytte ind i slutningen af skoleåret, men sådan blev det ikke, og vi må vente til efter sommerferien. Det kommende skoleår vil derfor gå med at omstille vores samvær og undervisning til de nye rammer i det nye hus. Personalemæssigt har vi ikke haft nogle udskiftninger i år, og det har givet en god ro. Lejrskoler: Placeringen af lejrskolerne er ændret i forhold til tidligere. Det er besluttet, at vi holder fast i den 3-dages introtur i august for at styrke sammenholdet, ansvarsfølelsen overfor hinanden samt evnen til at samarbejde. Vi forsøger bare at holde udgifterne på det lavest mulige niveau. Eleverne skal cykle 25 km til Rævemosen i Bidstrupskoven ved Hvalsø og bo i bivuaker på en plads, som er meget primitiv, dvs. uden toilet. Her vil de også blive udsat for samarbejdsøvelser og skulle deltage i lege og aktiviteter i skoven. Dette skal presse eleverne lidt og få dem til at indse fordelene ved at samarbejde og løse problemer i fællesskab. Kanoturen ligger i uge 21 i modsætning til forrige år, hvor den lå først på året og fungerede som introtur. Det gør vi, fordi der her er tale om den ultimative samarbejdsøvelse på hele 2. mt., og fordi forudsætningerne for det samarbejde på sidste tur ikke helt var til stede så tidligt på året. Den foregår også i år på Skjern Å og har flere forskellige formål. Børnene prøves i at håndtere pressede situationer og løse problemerne i samarbejde med hinanden. Det kan være manøvrering af kano, etablering af lejr og opsætning af telte (i regnvejr) eller madlavning i grupper. De oplever måske også for første gang at se naturen på en anden måde, erkende deres ansvar samt udvikle deres viden om den danske natur, og forståelse for, hvad der skal til for at kunne bevare den. Som oplæg til turen arbejdes bl.a. med genoprettelsesprojektet omkring Skjern Å. Konklusion: Skolens og trinnets fælles fokusområder; udviklingsplanen, elevens personlige alsidige udvikling samt tværfaglig undervisning, blev på pædagogisk møde vedtaget udskudt til kommende skoleår, for at kvalificere arbejdet med så store emner, og fordele det over længere tid. Skoleåret indebar også tanker og arbejde med et nyt værdigrundlag for skolen som grobund for en ny udviklingsplan. Vi valgte derfor på trinnet at forsætte fokus på vores tværfaglige undervisning og på inklusion. Vores brede viden omkring specialundervisning fik et fagligt skub fremad i forbindelse med kurserne og indblikket i PPRs arbejde. Vi føler os kompetente og sikre i arbejdet med børn med

13 særlige behov samt hvordan vi bedst muligt inkluderer dem, og det skal vi holde fast i og videreudvikle i det kommende skoleår. Tværfagligheden har primært været til stede i fællestemaet om Asien med 1. mt., hvor eleverne tydeligt viste, at de kunne tage ansvar for at oplære de yngre elever i at samarbejde, tænke kreativt og omsætte ny læring til et personligt resultat i tråd med lilleskole-ånden. Men også i udvekslingen med Friskolan Vintergatan i Ljusdal var præget af tværfaglighed. Sundhed var i fokus, og eleverne arbejdede med at sammenligne forskellige forhold omkring sundhed mellem de to lande, byer og samfund. Kommende års fokusområder vil naturligvis indeholde udviklingsplanen, elevens personlige alsidige udvikling samt tværfaglig undervisning. Hertil vil vi videreudvikle vores viden om arbejdet med- og inklusionen af børn med særlige behov, som fylder en del på trinnet. Vi skal vænne os til vores nye fysiske rammer samt finde de muligheder disse bidrager med til vores undervisning, og lejrskolerne med fokus på friluftsliv, fællesskab og ansvar vil være i fokus i forhold til elevernes personlige og sociale udvikling. Trinberetning for overbygningen skoleåret Fokusområderne: Vi har i overbygningen i år diskuteret skolens værdigrundlag, og forsøgt at nytænke dette. Udover de ting, der allerede kan ses på overbygningens vægmaleri, har vi, med baggrund i bestyrelsens ønske, forsøgt at give vores værdigrundlag mere kant. Dette arbejde fortsætter også i det nye år, hvor vores elevråd, Styringsgruppen, skal samle input fra overbygningens linjehold og give overbygningens bud på et nyt værdigrundlag. I år har vi haft fokus på bevægelse og sundhed, og det er ikke forløbet optimalt. Vi skal derfor nytænke dette område og tage det op igen i en bedre form. Næste års fokusområder bliver inklusion, specialundervisning, IT samt brugen af intra. Omkring inklusion i overbygningen bruger vi linjeholdene som en vigtig del af inklusionen. Her møder eleverne hinanden og sammen definerer de rammerne for deres sociale samvær. For lærerne i overbygningen består en stor del af det daglige arbejde i at snakke med eleverne. Det er noget, som vi vægter meget højt, og det er med til at sikre elevernes trivsel, og samtidig er det en vigtig del af inklusionen. Med hensyn til den mere faglige inklusion arbejder vi, med udgangspunkt i de enkelte elever, på at ramme hver elev bedst muligt. Her er der en vekselvirkning mellem individuel undervisning, undervisning i mindre grupper, kursusvirksomhed rettet mod en større gruppe og lektiecafe, hvor eleverne kan hente faglig støtte. Med denne brede vifte af muligheder søger vi at ramme så mange elever som muligt på den bedst mulige måde.

14 Med IT i form af en stabil opkobling og et generelt godt serviceniveau for så vidt angår skolens og elevernes computere, er det tanken at lægge så mange informationer som muligt på skolens intranet. Dels for at spare på mængden af papir, men også for at lette kommunikationen mellem skole og hjem. På intranettet vil forældrene kunne finde løbende information, og der vil komme et nyhedsbrev fra overbygningen 4 gange årligt. Både elever og forældre får fra skoleårets start et personligt log-in til skolens intranet. Trinnet: Vi har i det forløbne år haft fuldt hus i alle klasserne, samt 43 elever i de to 10. klasser. Det er vi meget glade for og det er bl.a. et resultat af det serviceeftersyn, som vi gav os selv forrige år. Forældrene spillede også en rolle i at sikre det fine elevtal. På dialogmøder arrangeret af forældrene mellem forældre og elever fortalte 10. klasses elever om indholdet på 10. årgang og de erfaringer, som de har gjort sig på denne årgang. Der kunne spørges om alt mellem himmel og jord, og spørgelysten var stor. Det er et initiativ, som vi vil fortsætte med fremover. På personalesiden er Selma Jakobsen på barsel næste skoleår og den nyansatte Niels Anker overtager hendes tyskundervisning. Derudover har vi ansat Berit Windfeld som specialunderviser. Hun bliver delt mellem 2. mellemtrin og overbygningen. Studieture: Undervisningen i overbygningen bygger hvert år op til en studietur i slutningen af skoleåret, hvor eleverne kan få lov til at bruge det, de har lært i navnlig projektundervisningen. 8. klasse Projektet i 8. klasse handler i høj grad om Danmark og Danmarks historie med særlig fokus på landbruget fra 1700-tallet og frem til i dag. Eleverne er således i landbrugspraktik og i forbindelse med studieturen sætter hver studiegruppe sig ind i historien omkring en lille by. Denne gang var byerne beliggende i Jylland, en af klasserne var i området mellem Silkeborg og Århus og den anden 8.kl. tog til Djursland. Det blev en rigtig god og lærerig tur, som studiegrupperne lavede en folder til og flot fortalte om, da der var forældreaften. 9. klasse Projektet i 9. klasse hedder Industrialisering, og eleverne er derfor tidligt på året i industripraktik. Vi arbejder i løbet af året med de teknologiske landvindinger og miljømæssige konsekvenser af den industrielle revolution. Eleverne har også fået indblik i arbejdsmarkedets mekanismer. 9. klasse slutter året af med en fremlæggelse af, hvad de har undersøgt sig frem til i forbindelse med studieturen til Essen (Tyskland), som ligger i et af verdens engang største industriområder. Fremlæggelsen tager udgangspunkt i en række emner, som er fordelt på studiegrupperne. I år boede en del af eleverne privat og resten på vandrerhjem. Næste år er planen fra de tyske værters side, at alle elever bliver privat indkvarteret. Det ser vi frem til.

15 10. klasse Igennem mange år har skolen besøgt Soligorsk i Hviderusland. Byen blev forrige år venskabsby med Holbæk. Igen i år gik turen også først til Krakow i Polen, hvor 10.kl blandt andet besøgte KZ-lejren Auschwitz. Det blev en fantastisk tur, hvor eleverne fik et indblik i en for dem fremmed verden og måske et lille kulturchok. Alle elever var privat indkvarteret og fik et indblik i, hvordan det er at leve i Hviderusland, som er et meget lukket samfund. Studiegrupperne havde før turen defineret en række emner, som de skulle arbejde med og fremlægge om, når de kom hjem. Dette skete til en forældreaften, hvor der også var muligheder for at smage på hviderussisk mad, som eleverne havde tilberedt. Konklusion: Endnu et travlt og begivenhedsrigt år er ved at være færdigt. Elever og lærere har igen navigeret sig vej igennem en lang række projekter, basis- og udtryksfag, for ikke at tale om linjeholdstimerne, som binder vores overbygning sammen på tværs af klasser og årgange. Vi har fået taget afsked med endnu en årgang og sendt dem videre ud i verden. Her i foråret havde vi fælles overbygningsarrangement med film som tema. Gennem en to-ugers periode lærte eleverne i overbygningen filmprocessen at kende, fra storyboards, over manuskript til produktion og resultatet blev ti fantastiske film, hvoraf enkelte allerede ligger på Youtube. Afslutningen på projektet blev HLS Movie Awards, med indledende galleforestilling på Kunsthøjskolen og efterfølgende prisuddeling og gallamiddag på skolen. Derudover har vi i maj og juni haft de årlige skriftlige og mundtlige prøver på 10. årgang. Her har vores elever leveret et forrygende resultat. Det er vi meget stolte over. Mod slutningen af året var det igen blevet tid til Musik- og Teaterfestival. Denne gang gik turen til Norddjurs Friskole. Vores latinband og dramahold havde stor succes på festivalen. Igen i år har vi haft lagt dukse-ordningen ud til linjeholdene, hvilket har givet eleverne indsigt i det daglige arbejde med at rydde op. Det har givet dele af eleverne en større ansvarsfølelse med hensyn til at passe på vores skole og dens inventar og dette arbejde fortsætter. I kommende skoleår vil vi derfor fortsat have fokus på oprydning, så overbygningen bliver rar at være i. Vi arbejder konstant på at forbedre vores undervisning gennem løbende evaluering med eleverne. I Styringsgruppen har vi året igennem talt meget om elevdemokrati, ansvarlighed og medindflydelse. Der har været et stort engagement i styringsgruppen, og mange gode diskussioner. Næste år har vi fortsat linjetime 4 gange ugentligt, med samme varighed som i år. Dette giver også mere tid til idræt, som ligger i linjetimen. Ligeledes har vi igen næste år indlagt længere dage med hhv. basis- og projektundervisning. Dog ikke hele dage som i dette skoleår, men i stedet lavet en vekselvirkning mellem basisundervisning til frokost og projektundervisning i længere tid op til fremlæggelser.

16 Dette giver eleverne en øget mulighed for fordybelse, samt muligheden for at afslutte længerevarende projekter på en fagligt tilfredsstillende måde. Derudover fortsætter vi med at have bollebod 4 dage om ugen, så der også næste år bliver mulighed for at købe mad i overbygningen. Beretning fra specialundervisningsområdet skoleåret 2010/2011 Også på vores skole stiger antallet af elever, der har behov for en ekstra indsats i form af specialundervisning, faglig og pædagogisk støtte. Behovet for støtte og specialundervisning stiger, men ressourcerne tildelt af SU-styrelsen og kommunen stiger ikke tilsvarende. Det kræver at vi tænker alle elever ind i normalundervisningen ved hjælp af differentierede materialer og metoder, men for at tilgodese elever med gennemgribende faglige vanskeligheder og/eller sociale/trivselsproblemer, må vi fortsat yde en professionel og stabil specialundervisning. Dysleksi Vi screener fortsat 3.klasse to gange i løbet af året med en test fra DVO, hvor man kan finde de børn, der har ordblindetræk, så man har mulighed for at sætte ind med den rette undervisning. Vi benytter materialet VAKS, der er udviklet specielt til undervisning af elever med dysleksi. Det har i de sidste par år givet gode resultater. Vi ansøger stadig om IT-rygsække til flere elever, da både dyslektikkere og elever med finmotoriske problemer, har stor nytte af dét IT-rygsækken kan tilbyde. Mogens skal formidle sin viden videre til de elever og lærere, der har brug for det i det kommende skoleår, og han har sammen med Jesper taget et kursus i brugen og vedligeholdelsen af IT-rygsækkens software. Test Dansklærerne er ansvarlige for at tage gruppeprøverne i klasserne og ud fra disse, samt observationer fra almenundervisningen testes elever individuelt. Stine og Susanne er ansvarlige for de individuelle tests. Efterfølgende sendes resultaterne til SU-styrelsen, hvor vi søger om timer til det kommende skoleår. Eleverne bliver desuden grundigt beskrevet fagligt, indlæringsmæssigt, socialt og emotionelt af de respektive klasselærere.

17 Testplanen for hele skolen: Klassetrin Gruppeprøve Individuelle test 0 DLB (Dansk Lyd & Bogstav) KTI (Kontrolleret tegne-iagttagelse) IL Basis: Sprog og bogstav TRAS (sprogbørn) 1 IL-Basis OS 64 oktober Mini SL 1 Dansk IL Basis: Sprog og bogstav TRAS (sprogbørn) Læseprøve 2 OS 64, oktober Mini SL 2 OS IL Basis - stigen 120 maj Evt. Trappe - 3 Mini SL 2, september SL 60 Trappe - IL Mellem DVO og Testbatteriet - stigen 4 SL 40, oktober IL Mellem DVO og Testbatteriet 5 Evt. SL 40 Læs 5, okt. Læseselvvurdering IL Mellem DVO og Testbatteriet 6 TL 1, oktober ST 6 IL Mellem 7 TL 2, oktober ST 7 IL Ungdom 8 TL 3, oktober IL Ungdom 9 TL 4, oktober IL Ungdom 10 TL 5, oktober IL Ungdom Indskolingen Indskolingen forsøgte som altid at arbejde forebyggende, således at der har været materialer og opgavetyper til alle niveauer i klassen. Desuden har der været givet særlig hjælp i klassen/uden for klassen i de dobbeltmoduler, der har været til rådighed. I 0.kl. har en elev fået pædagogisk støtte i forbindelse med spisning og efterfølgende i 3. modul på grund af lav energi. Simone har varetaget denne støtte i 6,25 moduler/uge. I 1.kl. har en elev modtaget pædagogisk støtte i forbindelse med blodprøvetagning, analyse heraf og medicinering ved spisning. Maj og Simone har varetaget denne støtte i 7,5 moduler/uge. I 2.kl. har en elev fået tildelt fuld støtte, der primært har været i klassen. Pia og Susanne L. har varetaget timerne. Desuden har en elev fra 2.klasse modtaget specialundervisning i dansk 1,25 moduler ugentligt. Undervisningen har været lagt samlet som koncentreret forløb fra nytår og frem til sommerferien. Timerne har været læst af Susanne L. 1. Mellemtrin I 3.klasse har en elev modtaget specialundervisning i dansk 1,25 moduler ugentligt, varetaget af Maj. Desuden har elev modtaget 5 modulers pædagogisk støtte i klassen, varetaget af Line, og et lille hold har fået faglig støtte i matematik af Jane, når behovet opstod. I 4.klasse har tre elever modtaget specialundervisning på hold udenfor klassen i dansk 3,75 moduler ugentligt. Stine har varetaget disse timer. En elev har modtaget pædagogisk støtte i klassen i 3,75 moduler om ugen, varetaget af Rasmus. I 5.klasse har 2 elever modtaget specialundervisning i dansk 3,75 moduler ugentligt. Specialundervisningen har foregået primært på lille hold, men også som støtte i klassen. Timerne har været læst af Stine. Desuden har en elev modtaget 10 støttemoduler pr. uge. Disse støttemoduler har primært været i klassen. Vi forsøger altid at have så få støttelærere til et barn som muligt, og timerne har været læst af Kista.

18 2. Mellemtrin Det primære ønske for specialundervisningselever er, at de kan være inkluderet i normalundervisningen. Derfor foregår en del af den faglige støtte i klassen f.eks. ved fælles intro, analyserende og reflekterende klassesnakke og afslutning af projekter og gruppearbejder. Den individuelle specialundervisning udenfor klassen tager fat på de grundlæggende kundskaber, der er vanskelige for disse elever. Trinnet er fortsat glade for brugen af IT-rygsækken. I 6. klasse har en elev fået tildelt 7,5 moduler specialundervisning om ugen fordelt på engelsk, dansk og personlige udviklingssnakke. Undervisningen har foregået både i og udenfor klassen, og har været varetaget af Rikke og Lykke. Desuden har 2 elever modtaget 2,5 moduler på hold varetaget af Stine og Lykke. I 7. klasse har en elev modtaget pædagogisk støtte primært i klassen i 7,5 moduler ugentligt varetaget af Mogens. 2 elever har modtaget specialundervisning i 1,86 moduler ugentligt varetaget af Stine og Lykke, og 2 elever har modtaget specialundervisning på hold i 2,5 moduler ugentligt varetaget af Stine og Lykke. Overbygningen I overbygningen valgte vi i det forgangne år at give individuel undervisning til de specialundervisningskrævende elever. Dette valgte vi fordi morgenkurserne som vi kørte året før, var for korte til den nødvendige fordybelse, bl.a. da en del elever var afhængige af den offentlige transport med dertilhørende forsinkelser og lign. Den individuelle undervisning har betydet, at det i høj grad har været muligt at dykke ned i den enkelte elevs individuelle behov og arbejde koncentreret med dette. Både i sprogfag og matematik har elevernes fremgang og succes været tydelig. Derudover har der i enkelte uger været ekstra lærerressourcer tilknyttet forskellige projekter primært i 8 og 9 klasse. Som eksempel kan nævnes ekstra hjælp i projektperioder med individuelle opgaver. I 10 klasse har en del af undervisningen også været eksamensforberedelse i alle sprogfag. I år har vi også testet alle overbygningens elever ved skolens begyndelse i både dansk læsning og stavning. Konklusionen af dette er, at vi fremover kun tester 8 klasse. Det giver god mening, da der her er mange nye elever hvis niveau vi ikke kender, hvorimod vi kender størstedelen af 9 og 10 klasses eleverne. Vi holder naturligvis muligheden åben for at teste nye elever på de andre klassetrin også. I alt i overbygningen har vi haft 9 specialundervisningselever der har fået tildelt 2,5 moduler ugentligt og en elev, der har modtaget pædagogisk støtte i 10 moduler. Alle timer har været varetaget af Elsebeth. Konklusion I det forgangne år har personalet haft fokus på AKT(Adfærd, Kontakt og Trivsel) og specialundervisning. Formålet har været, at debattere hvordan vi bedst kan inkludere alle, sådan at alle elever både trives og udvikles personligt, socialt og fagligt. Emnet har været diskuteret på trinene, til PÆM-møder samt på pædagogisk weekend i foråret. Vi har nedsat udvalget Elevernes alsidige, personlige udvikling, der skal beskrive, hvordan skolen arbejder med emnet. Udvalget arbejder videre i det kommende skoleår og færdiggør beskrivelsen. Fagudvalget for specialundervisning har arbejdet med beskrivelsen af specialundervisningens røde tråd fra klasse og en modernisering, fagligt såvel som pædagogisk. Konklusionen for arbejdet viser, at vi gør

19 et rigtig godt stykke arbejde i samarbejde med de elever, der har brug for særlige tiltag i deres faglige udvikling, og deres familier. Det specialpædagogiske arbejde skal blot systematiseres og styrkes ved at indføre enkle arbejdsredskaber (handleplan og evaluering), som udvalget håber, vil blive taget i brug i løbet af det kommende skoleår. Udvalget fremlægger arbejdet ved næste skoleårs første PÆM-møde. På uddannelsessiden læser Stine PD i specialundervisning, Susanne L. har læst linjefaget Specialpædagogik på seminariet og Jane skal i det kommende skoleår starte PD i dyskalkuli.