undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010"

Transkript

1 undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

2 Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Publikationen kan læses på: Kategori: Faglig rådgivning Emneord: Sundhed og forebyggelse, astma og allergi, børnesundhed, ernæring, fysisk aktivitet, miljø og helbred, overvægt, seksualitet, stress og mental sundhed, tobak, vaccinationer. Sprog: Dansk Version: 1. Versionsdato: 12. august 1 Format: pdf Udgivet af Sundhedsstyrelsen, Elektronisk ISBN: Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

3 Indhold 1 Indledning 6 2 Metode og dataindsamling 8 3 Forholdet til skolen Indledning Trivsel i skolen Fravær på grund af sygdom Fravær på grund af pjæk Resumé af afsnit 14 4 Alkohol Indledning Har prøvet at drikke en genstand Unges oplevelse af at være fulde Alkoholforbrug de sidste 3 dage Omfanget af binge-drinking Hvor får man sin alkohol fra? Køb af alkohol i en butik Kendskab til aldersgrænsen for køb af alkohol Resumé af afsnit 22 5 Tobak, vandpibe og snus Indledning Dagligrygere og rygere i alt Alder for rygedebut Kendskab til aldersgrænsen for salg af tobak Vandpibe Snus Resumé af afsnit 3 6 Fysisk aktivitet Indledning Fysisk aktivitet Egen beskrivelse af deres fysiske aktivitetsniveau Føler man sig i god form? Kunne man tænke sig at bevæge sig mere, end man gør i dag? Kendskab til anbefalingen om fysisk aktivitet 39 Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

4 6.7 Fysisk inaktivitet Tidsforbrug foran computeren Samlet tid på fysisk inaktive aktiviteter Fysisk aktivitet og fysisk inaktivitet Resumé af afsnit 45 7 Kostvaner Indledning Morgenmad Frokost/madpakke i skolen Frugt Grøntsager Frugt og grøntsager Sodavand og saftevand Slik, chokolade og is Fastfood (chips, pommes fritter, pizza og burgere) Resumé af afsnit 57 8 Vægt Udviklingen i BMI fra Forhold til egen vægt 8.3 Resumé af afsnit 67 9 Seksualvaner Indledning Kendskab til prævention Seksuel debut Seksualundervisning i skolen Resumé af afsnit 7 1 Kendskab til HPV Resumé af afsnit Astma Indledning Astma blandt årige Resumé af afsnit Stress Indledning Stress i hverdagen blandt årige 75 Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

5 12.3 Resumé af afsnit Søvn og sengetider Indledning Hvornår står de årige normalt op om morgenen på hverdage? Hvornår går de årige normalt i seng om aftenen på hverdage? Hvor mange timers søvn får de årige? Resumé af afsnit 8 14 Mobiltelefon Indledning Hvor mange årige har en egen mobiltelefon? Hvor meget taler årige i mobiltelefon? Resumé af afsnit 83 Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

6 1 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra en undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner, der blev gennemført i november/december 8. Undersøgelsen er blevet gennemført af Sundhedsstyrelsen hvert år siden 1997 i november-december måned. Dog er undersøgelsen fra og med 6 kun foretaget hvert andet år, dvs. i 6 og derefter i 8. Undersøgelsen er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af skoleelever på klassetrin (siden 6 skoleelever på klassetrin). De første år, undersøgelsen blev gennemført, drejede spørgsmålene sig udelukkende om adfærd og holdninger til alkohol samt trivsel i skolen. I de følgende undersøgelser indgik der også andre emner i undersøgelsen først tobak og senere spørgsmål om kostvaner, fysisk aktivitet og vægt, samt et par enkelte spørgsmål om seksualvaner stillet til de ældste klasser i undersøgelsen. Rapporten kan således beskrive udviklingen på de forskellige områder, når der er sammenlignelige data fra tidligere undersøgelsesår. Sundhedsstyrelsen vil gerne rette en særlig stor tak til alle elever, lærere og skoleledere, der har bidraget til undersøgelsen. Uden jeres aktive og velvillige medvirken ville det ikke være muligt at tilvejebringe den solide og detaljerede viden om åriges livsstil og sundhedsvaner, som foreligger i denne rapport. Alle analyser er udarbejdet og kommenteret af sociolog Karl Marosi. Rapporten er redigeret af Sundhedsstyrelsen. De vigtige resultater nedenfor samt resuméerne i de enkelte kapitler er samlet og redigeret af Sundhedsstyrelsen. Vigtige resultater ALKOHOL: I perioden 2-6 var der en signifikant nedgang i andelen af årige piger, der havde drukket alkohol mindst én gang i de sidste 3 dage, og det samme gjaldt for 14- og 15-årige drenge. Denne nedadgående tendens ses ikke i undersøgelsen fra 8. Tværtimod er alkoholforbruget større i samtlige fem aldersgrupper - både blandt drenge og piger, end det var i undersøgelsen i 6. Blandt de årige piger er andelen, der har drukket alkohol inden for de seneste 3 dage, oven i købet steget til et niveau, der er højere, end det var i 4. I perioden er åriges køb af alkohol i en butik faldet successivt, selv om der i 8 er registreret en stigning i alle aldersgrupper sammenlignet med den forrige undersøgelse i 6. RYGNING: Blandt de 15-årige piger er der i 8 17 % dagligrygere mod 8 % i 6. Trods denne stigning i dagligrygere blandt de ældste piger, går udviklingen siden 1999 samlet set dog mod færre rygere blandt unge. I 8 har 47 % af de 15-årige prøvet at ryge vandpibe. I 8 kender 65 % af de årige til 18-års aldersgrænsen for køb af tobak, mens 29 % tror, at aldersgrænsen stadigvæk er 16 år. Blandt de 15-årige er kendskabet til aldersgrænsen dog stort set det samme som tidligere år. FYSISK AKTIVITET: Som noget nyt er der i 8 spurgt til, om man kender anbefalingen for fysisk aktivitet. 84 % af de årige har kendskab til Sundheds- Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

7 styrelsens anbefaling om fysisk aktivitet for børn og unge. Der er ingen forskel mellem drenge og piger. Den samlede tid, som de årige bruger på fjernsyn/video og computer, er steget. I 8 brugte 82 % af de årige drenge dagligt mindst tre timer foran fjernsynet og/eller computeren i deres fritid, sammenlignet med 72 % i 3. For pigerne er stigningen gået fra 55 % i 6 til 69 % i 8. KOST: Andelen af børn og unge, der spiser morgenmad inden de går i skole og har madpakke med, er steget signifikant i løbet af de seneste fem år for aldersgruppen år som helhed. Stigningen er særlig markant blandt de 11-årige børn. 53 % af de årige spiser frugt hver dag. Pigerne har stadig et højere rapporteret indtag end drengene i samme aldersgrupper, men andelen af af drenge der spiser frugt hver dag, er steget i 8 i forhold til de foregående år. Særligt blandt de yngste drenge. Kun hver sjette i aldersgruppen (17 %) lever op til anbefalingen om at spise 6 stykke frugt og grønt om dagen. Resultatet i 8 er dog en fremgang, sammenlignet med undersøgelsen i 6, hvor kun hver tiende (1 %) i alderen år levede op til anbefalingen. Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

8 2 Metode og dataindsamling Sundhedsstyrelsen har gennemført undersøgelser af åriges livsstil og sundhed siden Undersøgelserne i perioden er blevet gennemført på følgende måde: Sundhedsstyrelsen udtrak først et antal tilfældigt udvalgte kommunale folkeskoler med elever på klassetrin 1. Sundhedsstyrelsen kontaktede derefter skoleinspektøren eller dennes stedfortræder med en opfordring til, at skolen deltog i undersøgelsen. Indvilligede skolen i at deltage, sendte styrelsen en pakke med spørgeskemaer, et følgebrev samt en frankeret returkuvert til de respektive klasselærere på klassetrin. På et for læreren passende tidspunkt blev spørgeskemaerne omdelt blandt eleverne, som udfyldte dem hver for sig i en time. Derefter indsamlede læreren skemaerne og returnerede dem til Sundhedsstyrelsen. Selv om antallet af respondenter i undersøgelserne var forholdsvis højt, var antallet af skoler, som indgik i de respektive undersøgelser, forholdsvis lille 2. Det betyder, at en enkelt atypisk skole kan få en uforholdsmæssig stor indflydelse på det samlede resultat. For at reducere noget af den usikkerhed, som disse undersøgelser er behæftet med, besluttede Sundhedsstyrelsen fra og med 3 at sikre en større geografisk spredning af de klasser, der deltager i undersøgelsen. Til forskel fra tidligere år valgte styrelsen således kun at udvælge ét klassetrin fra hver skole, som skulle indgå i undersøgelsen. Denne metode indebar, at antallet af deltagende skoler blev væsentligt højere. Fra og med år 6 indgår kun elever fra 5. til 9. klassetrin i undersøgelsen. Der er to grunde til, at elever fra 1. klassetrin ikke længere indgår i udsnittet. For det første kan der være forskel på de elever, der vælger 1. klassetrin i forhold til øvrige elever på samme alderstrin, dvs. at de ikke er repræsentative for respektive aldersgruppe. Gymnasieelever indgår f.eks. ikke i undersøgelsen. For det andet var kun mellem fire og ti % af eleverne i 1. klasse under 16 år (i undersøgelserne fra 1997 til 5). Det har således ikke været omkostningseffektivt at indsamle svar fra ca. 4 elever i 1. klasse, men kun anvende svarene fra mellem 15 og 4 elever i analysen. 1 I undersøgelserne indgår hverken privatskoler eller efterskoler. 2 Se antallene af skoler og elever i Tabel 1: Datamateriale Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

9 Tabel 1: Datamateriale Undersøgelsesår Antal skoler Antal respondenter I undersøgelsen fra november 8 blev 91 skoler kontaktet, hvoraf tre skoler ikke ønskede at deltage. Af de 161 skoleklasser, der modtog spørgeskemaer, returnerede 154 skemaerne i udfyldt stand. Det giver en svarprocent på 96 % på klasseniveau, hvilket må betegnes som helt usædvanligt højt. I alt indgår børn og unge i undersøgelsen. Signifikans Resultaterne er blevet signifikanstestede primært i forhold til køn og alder samt udviklingen fra ét bestemt år til et andet. Hvis der fx er signifikant forskel mellem drenge og pigers alkoholdebut på 1 % -niveau, betyder det, at der med 99 % sandsynlighed er en reel forskel mellem kønnene på dette punkt. Dette angives i rapporten som (p<,1). Er der en signifikant forskel mellem drenge og pigers alkoholdebut på 5 % -niveau, betyder det, at der med 95 % sandsynlighed er en reel forskel mellem kønnene. Dette angives som (p<,5). Rapporten omtaler hovedsageligt resultater, der er signifikant forskellige på mindst 5 % -niveauet. Alle data behandles anonymt, og der er ikke mulighed for at identificere, hvem der har udfyldt de enkelte skemaer, eller hvilke skoler der indgår i undersøgelserne. Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

10 3 Forholdet til skolen 3.1 Indledning Der er bred enighed om, at social trivsel har en væsentlig betydning for at have og opretholde en sund livsstil i hverdagen. I denne undersøgelse sættes der fokus på udvalgte parametre for social trivsel som et bidrag til at kortlægge de åriges trivsel i hverdagen. Der er bl.a. spurgt til, om de årige er glade for deres skole 3, og om de har mistet mindst én skoledag de sidste 3 dage henholdsvis på grund af sygdom og på grund af pjæk Trivsel i skolen I 8 er 63 % af eleverne glade for at gå i skole. Andelen af årige, der altid eller oftest er glade for at gå i skole, er dermed på et tilsvarende niveau, som i de sidste ti år. Figur 3.1 Er du glad for at gå i skole? Sammenholdt med undersøgelsesår (n=21939) Der er signifikant forskel på, om man er glad for at gå i skole, alt efter om man er en pige eller dreng (p<,1). I 8 er der således en markant større andel blandt 3 Spørgsmålet er i undersøgelserne 6 og 8 formuleret som: Er du glad for at gå i skole?, mens det i tidligere undersøgelser har lydt: Er du glad for din skole? Selv om det er to forskellige spørgsmål, overlapper de dog hinanden så meget, at en direkte sammenligning af tallene fra tidligere år vurderes som forsvarlig. 4 Desuden blev der i den forrige undersøgelse (6) spurgt til elevernes undervisningsmiljø på skolen, ud fra spørgsmål om støj, temperatur, luft- og toiletforhold. (Resultaterne findes i rapporten Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner 6 ). Spørgsmålene er ikke gentaget i denne undersøgelse. Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

11 piger end blandt drenge, der er glade for at gå i skole. Denne forskel mellem kønnene ses også, når der ses særskilt på hvert enkelt alderstrin fra 11 til 15 år. Figur 3.2 Andelen af årige der altid eller oftest er glade for at gå i skole. Sammenholdt med køn og alder. 8. (n=2524) 1 Drenge Piger år 12 år 13 år 14 år 15 år år Derudover kan der ses en signifikant sammenhæng mellem at være glad for at gå i skole, og hvor gammel man er (p<,1). Jo yngre man er i aldersintervallet år, desto mere glad er man for skolen. Tendensen er den samme, når der ses isoleret på henholdsvis drenge og piger, dog kun signifikant blandt drengene. 3.3 Fravær på grund af sygdom 4 % af de årige har mistet mindst én skoledag på grund af sygdom i løbet af de sidste 3 dage. I perioden var fraværet på grund af sygdom signifikant lavere end i perioden 2-6 (p<,1). I denne undersøgelse fra 8 er fraværet igen på et lavere niveau. Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

12 Figur 3.3 Andelen af årige der har mistet mindst én skoledag i de sidste 3 dage på grund af sygdom. Sammenholdt med undersøgelsesår (n=.888) Fraværet på grund af sygdom er signifikant højere blandt piger end blandt drenge (p<,1). Figur 3.4 Andelen af årige der har mistet mindst én skoledag i de sidste 3 dage på grund af sygdom. Sammenholdt med køn og alder. 8. (n=2441) 1 8 Drenge Piger år 12 år 13 år 14 år 15 år år Andelen af børn og unge, der har mistet mindst én skoledag på grund af sygdom, stiger signifikant, jo ældre de er. Denne tendens ses både hos piger og drenge (p<,1). Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

13 3.4 Fravær på grund af pjæk Andelen af børn og unge, der har pjækket mindst en skoledag inden for de sidste 3 dage, ligger i 8 på 13 % mod 9 % i 6. Andelen af børn og unge, der har pjækket mindst en skoledag inden for de sidste 3 dage, har ligget stabilt på mellem 7-1 % de seneste ti år med undtagelse af 2 og 8. Figur Andelen af årige der har mistet mindst én skoledag i de sidste 3 dage på grund af pjæk. Sammenholdt med undersøgelsesår (n=22119) Der er ingen større forskel på pigers og drenges tilbøjelighed til at pjække. I 8 har 13 % af pigerne og 12 % af drengene pjækket inden for de sidste 3 dage. Der er en signifikant sammenhæng mellem at pjække og alder - både blandt drenge og piger (p<,1). Det vil sige, at jo ældre man er, desto større sandsynlighed er der for, at man har pjækket mindst en dag i løbet af de seneste 3 dage. De 15-årige drenge og de årige piger adskiller sig desuden markant fra de øvrige aldersgrupper, idet mere end hver femte blandt de tre grupper har pjækket inden for de seneste 3 dage. I aldersgruppen år er det oftest drenge, der pjækker, mens det i aldersgruppen år hovedsagelig er piger. Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

14 Figur 3.6 Andelen af årige der har mistet mindst én skoledag i de sidste 3 dage på grund af pjæk. Sammenholdt med køn og alder. 8. (n=251) 1 8 Drenge Piger år 12 år 13 år 14 år 15 år år 3.5 Resumé af afsnit I 8 er 63 % af de årige glade for at gå i skole. Siden 1997 har tallet ligget stabilt omkring dette niveau. Piger er markant mere glade for at gå i skole end drenge. 4 % har mistet mindst én skoledag på grund af sygdom i løbet af de sidste 3 dage. Jo ældre de bliver, des flere unge har haft mindst en sygedag de sidste 3 dage, og fraværet pga. sygdom er højere for piger end blandt drenge. Inden for de sidste 3 dage har 13 % haft mindst en pjækkedag fra skolen, men der er ingen forskel mellem piger og drenge. Jo ældre man er, jo større er sandsynligheden for, at man har pjækket mindst en dag inden for de seneste 3 dage. Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

15 4 Alkohol 4.1 Indledning Udviklingen i danske åriges alkoholdebut og alkoholforbrug er fulgt ved at stille en række spørgsmål om alkoholadfærd. Spørgsmålene omfatter emner som: Debutalder for at drikke alkohol, alkoholforbrug den seneste måned og om man har drukket 5 eller flere genstande på én dag. Endvidere bliver der spurgt til, om de årige har købt alkohol i en butik i den seneste måned, og om de kender til forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år, der blev indført i 4. 5 I undersøgelserne efter 1 er der ændret på spørgsmålene om unges alkoholdebut, og hvorvidt de har drukket alkohol inden for de sidste 3 dage. Derfor er det af metodiske grunde kun resultater fra perioden 2-8, der er vist. 4.2 Har prøvet at drikke en genstand Mange danske børn stifter bekendtskab med alkohol i en tidlig alder. I 8 svarer 3 % af de 11-årige drenge og 14 % af de 11-årige piger, at de har drukket mindst en hel genstand ved mindst én lejlighed. Andelen af børn og unge, der har drukket mindst en genstand, stiger successivt med stigende alder. Blandt de 15-årige drenge har 9 % prøvet at drikke mindst en genstand, og blandt pigerne på samme alderstrin er andelen 93 %. Sammenhængen mellem alder og at have prøvet at drikke en hel genstand er signifikant (p<,1). I aldersgrupperne 11 til 14 år er det primært drenge, der har stiftet bekendtskab med alkohol, idet der er en større andel, der har prøvet at drikke en genstand, blandt drengene end blandt pigerne. For hvert alderstrin bliver denne forskel mindre, og i 15-års-alderen er der stort set ingen forskel mellem drenge og piger, med hensyn til at have prøvet at drikke en hel genstand. 5 I 1998 blev der indført et forbud mod at sælge alkohol til personer under 15 år. 1. juli 4 blev loven, som tidligere nævnt, skærpet yderligere, ved at aldersgrænsen blev hævet til 16 år. Formålet med loven er at begrænse børn og unges adgang til alkohol, og dermed også at udsætte deres debut og begrænse deres forbrug af alkohol. Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

16 Figur 4.1 Andelen af årige drenge der har drukket mindst en hel genstand ved mindst én lejlighed.* Sammenholdt med alder (n=6199) år 12 år 13 år 14 år 15 år * En hel genstand er her defineret som én hel øl eller ét glas vin eller ét glas spiritus eller én alkoholsodavand. Figur Andelen af årige piger der har drukket mindst en hel genstand ved én lejlighed. * Sammenholdt med alder (n=6625) år 12 år 13 år 14 år 15 år * En hel genstand er her defineret som én hel øl eller ét glas vin eller ét glas spiritus eller én alkoholsodavand. 4.3 Unges oplevelse af at være fulde Der er i tidligere undersøgelser blevet spurgt til, om eleverne har oplevet at være fulde. Spørgsmålet om, hvorvidt de årige har oplevet at være fulde, er ikke blevet stillet i de to seneste undersøgelser (6 og 8). Interesserede henvises til rapporten: Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner 5, hvor de tidligere data er beskrevet. Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

17 4.4 Alkoholforbrug de sidste 3 dage De unges nuværende brug af alkohol belyses ved at spørge, om de har drukket alkohol inden for de sidste 3 dage. Figur 4.3 Andelen af årige drenge der har drukket alkohol mindst én gang inden for de sidste 3 dage. Sammenholdt med alder (n=6128) år 12 år 13 år 14 år 15 år Figur Andelen af årige piger der har drukket alkohol mindst én gang inden for de sidste 3 dage. Sammenholdt med alder (n=6596) år 12 år 13 år 14 år 15 år Undersøgelsen i 8 viser, at der er en større andel blandt drenge end blandt piger i årsalderen, der har drukket alkohol inden for de seneste 3 dage. Derimod er det i aldersgrupperne 14- og 15-år mere udbredt at have drukket alkohol blandt piger end blandt drenge. I 8 var der signifikant flere 15-årige piger end drenge (p<,5) der havde drukket alkohol inden for de sidste 3 dage. I perioden 2-6 var der en signifikant nedgang (p<,1) i andelen af årige piger, der havde drukket alkohol mindst én gang i de sidste 3 dage, og det samme gjaldt for 14- og 15-årige drenge. Denne nedadgående tendens ses ikke i undersøgelsen fra 8. Tværtimod er alkoholforbruget større i samtlige fem al- Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

18 dersgrupper - både blandt drenge og piger, end det var i undersøgelsen i 6. Blandt de årige piger er andelen, der har drukket alkohol inden for de seneste 3 dage, oven i købet steget til et niveau, der er højere, end det var i Omfanget af binge-drinking For at undersøge, hvor udbredt det er at drikke for at beruse sig, er de årige blevet spurgt, om de har drukket fem eller flere genstande på én dag inden for de sidste 3 dage. Spørgsmålet undersøger dermed fænomenet binge-drinking (at drikke for at beruse sig). Undersøgelsen i 8 viser, at det blandt de ældre børn er udbredt at drikke fem eller flere genstande på én dag i særdeleshed blandt piger. I 8 har 52 % af de 15-årige drenge og 65 % af de 15-årige piger således drukket fem genstande eller flere på én dag inden for de sidste 3 dage. Denne forskel mellem drenge og piger er signifikant (p<,1). Figur Andelen af årige drenge der har drukket fem eller flere genstande på én dag inden for de sidste 3 dage. Sammenholdt med alder (n=174) år 12 år 13 år 14 år 15 år Figur 4.6 Andelen af årige piger der har drukket fem eller flere genstande på én dag inden for de sidste 3 dage. Sammenholdt med alder (n=1475) år 12 år 13 år 14 år 15 år Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

19 I perioden 1998 til 6 er andelen af årige drenge og piger, der har drukket fem eller flere genstande på én dag, faldet. Andelen ser ud til at have stabiliseret sig for drengenes vedkommende. Derimod er andelen af 14- og 15-årige piger, der har drukket fem eller flere genstande på én dag, steget markant i denne undersøgelse sammenlignet med de to seneste målinger i 5 og Hvor får man sin alkohol fra? I denne undersøgelse er der som noget nyt spurgt til, hvor de unge fik deres alkohol fra, sidste gang de drak alkohol. Figur 4.7 Hvor fik du din alkohol fra, sidste gang du drak alkohol? Sammenholdt med alder. Betingelse har drukket alkohol. 8. (n=169) år 12 år 13 år 14 år 15 år Det er forskelligt, hvor børn og unge får alkohol fra, afhængigt af deres alder. Jo yngre de er, desto større sandsynlighed er der for, at det er forældrene, som har sørget for alkoholen. Jo ældre de er, desto større er sandsynligheden for, at de selv har købt alkohol i et supermarked eller i en kiosk. Derimod har næsten ingen årig fået alkohol på et værtshus. Sandsynligheden for at have fået (eller købt) alkohol til en fest er nogenlunde lige stor uanset, hvor gammel man er. Kategorien andet betyder, at de årige har købt eller fået alkohol på anden måde og kan fx dække over, hvis de selv har taget den i hjemmet. Andet Værtshus Fik den til fest Supermarked/kiosk Venner Søskende Forældre 4.7 Køb af alkohol i en butik I 1998 blev der indført et forbud mod at sælge alkohol til personer under 15 år. 1. juli 4 blev loven skærpet yderligere, ved at aldersgrænsen blev hævet til 16 år. Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

20 Formålet med loven er at begrænse børn og unges adgang til alkohol, og dermed også at udsætte deres debut og begrænse deres forbrug af alkohol. I undersøgelsen blev de årige spurgt, om de har købt alkohol i en butik inden for de sidste 3 dage. Generelt for den seneste 1-årsperiode (1998-8) gælder, at åriges køb af alkohol i en butik successivt er faldet og dette gælder for samtlige aldersgrupper blandt både drenge og piger, selv om der i 8 er registreret en stigning i alle aldersgrupper sammenlignet med den forrige undersøgelse i 6. Figur Andelen af årige drenge der har købt drikkevarer med alkohol i en butik de seneste 3 dage. Sammenholdt med alder og undersøgelsesår (n=93) år 12 år 13 år 14 år 15 år Figur Andelen af årige piger der har købt drikkevarer med alkohol i en butik de seneste 3 dage. Sammenholdt med alder og undersøgelsesår (n=9215) år 12 år 13 år 14 år 15 år Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

21 Indførslen af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år i 4 ser ud til at have reduceret de 15-åriges køb af alkohol (i undersøgelserne i 4, 5 og 6). Dette gjaldt både blandt piger og drenge. Denne tendens ses ikke i undersøgelsen i 8, hvor andelen af årige, der har købt alkohol i en butik, er steget markant i særdeleshed for de 15-årige pigers vedkommende. 48 % af de 15-årige piger har således købt drikkevarer med alkohol i en butik i 8 mod 36 % i Kendskab til aldersgrænsen for køb af alkohol Kendskabet til aldersgrænsen for salg af alkohol er stort i særdeleshed blandt de ældste aldersgrupper. Blandt de årige som helhed er kendskabet ganske vist faldet successivt siden 4 i særdeleshed blandt de yngste. Men blandt de 15- årige der ligger tættest på aldersgrænsen i loven - har kendskabet i alle årene fra 4-8 ligget stabilt og på et højt niveau. Figur 4.1 Hvor mange årige kender aldersgrænsen for hvornår man må købe alkohol i et supermarked/i en kiosk? Sammenholdt med alder (n=9468) år 12 år 13 år 14 år 15 år Figur 4.11 Hvor mange årige drenge kender aldersgrænsen for hvornår man må købe alkohol i et supermarked/i en kiosk? Sammenholdt med alder (n=4571) år 12 år 13 år 14 år 15 år Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

22 Figur 4.12 Hvor mange årige piger kender aldersgrænsen for hvornår man må købe alkohol i et supermarked/i en kiosk? Sammenholdt med alder (n=4897) år 12 år 13 år 14 år 15 år 4.9 Resumé af afsnit 3 % af de 11-årige drenge og 14 % af de 11-årige piger har prøvet at drikke mindst en hel genstand ved mindst én lejlighed. Andelen af børn og unge, der har drukket mindst en genstand, stiger successivt med stigende alder. Således har omkring 9 % af de 15-årige drenge og piger prøvet at drikke mindst en genstand. I perioden 2-6 var der en signifikant nedgang i andelen af årige piger, der havde drukket alkohol mindst én gang i de sidste 3 dage, og det samme gjaldt for 14- og 15-årige drenge. Denne nedadgående tendens ses ikke i undersøgelsen fra 8. Tværtimod er alkoholforbruget større i samtlige fem aldersgrupper - både blandt drenge og piger - end det var i undersøgelsen i 6. Blandt de årige piger er andelen, der har drukket alkohol inden for de seneste 3 dage, oven i købet steget til et niveau, der er højere, end det var i 4. Blandt de ældre børn, og særligt blandt pigerne, er det udbredt at drikke fem eller flere genstande på én dag. Således har 52 % af de 15-årige drenge og 65 % af de 15-årige piger i 8 prøvet at drikke fem eller flere genstande på én dag inden for de sidste 3 dage. I perioden er åriges køb af alkohol i en butik faldet successivt, selv om der i 8 er registreret en stigning i alle aldersgrupper sammenlignet med den forrige undersøgelse i 6. Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

23 5 Tobak, vandpibe og snus 5.1 Indledning For at følge udviklingen i danske børn og unges rygevaner på nærmere hold er der i denne undersøgelse spurgt til de åriges rygedebut. Endvidere er der spurgt til, om de årige er ikke-rygere, lejlighedsvise rygere eller dagligrygere, samt til deres kendskab til forbuddet mod at sælge tobaksvarer til personer under 18 år. Som noget nyt er der i denne undersøgelse desuden spurgt til åriges kendskab til og forbrug af henholdsvis vandpibe samt snus. 5.2 Dagligrygere og rygere i alt De årige er blevet spurgt, om de ryger, og hvis de ryger, hvor tit de ryger. I 8 svarede 11 % af de årige, at de ryger. Af disse ryger 4 % dagligt. Figur 5.1 Ryger de årige? 8 (n=2465) 1 Drenge Piger I alt Ja, hver dag Ja, mindst en gang om ugen Ja, men sjældnere end en gang om ugen Ryger ikke Der er stort set ikke nogen dagligrygere blandt de årige, så derfor bliver kun data for de årige vist (se figur 5.2 og 5.3). I 8 svarer andelen af dagligrygere blandt 14-årige til andelen i de forrige undersøgelser uanset om der ses på drenge og piger. Dermed har andelen af dagligrygere blandt de 14-årige drenge og piger ligget på ca. seks % igennem de seneste 5-6 år. Ligeledes svarer andelen af dagligrygere blandt de 15-årige drenge i 8 til niveauet i de sidste 5-6 år (ca. 5-6 %). Derimod er der blandt de 15-årige piger i 8 en markant højere andel af dagligrygere end tidligere (17 % i 8 mod 8 % i 6). Det er tidligere konstateret, at de ældste pigers alkoholforbrug er steget markant siden den sidste undersøgelse. Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006 Unges livsstil og dagligdag 26 STOFFER KROP LIVSSTIL ALKOHOL VENNERRYGNING HELBRED MULD-RAPPORT NR 6 LIVSSTIL KROP HELBRED ALKOHOL RYGNING VENNER FRITID STOFFER Unges livsstil og dagligdag 26 Forfattere:

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune Skoleåret -2015 2011/05332 001 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 5 3.0 Resultater 6 3.1 Skoletrivsel 6 3.2

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 Forside UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 TRIVSEL, SUNDHED, RUSMIDLER MV. Ungeprofilundersøgelse 2010 af Jesper Lilhauge Læborg Konsulentfirmaet Lilhauge Svarrer i samarbejde med 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008 Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Sundhed og Trivsel Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse på Rapporten er udarbejdet af Katrine

Læs mere

Unges livsstil og dagligdag 2004

Unges livsstil og dagligdag 2004 Unges livsstil og dagligdag 2004 Forfattere: Lene Winther Ringgaard Gert Allan Nielsen Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, August 2005 Layout: Dorte Ringgaard Jensen Uddrag, herunder fi

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser Cast Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering Winsløwparken 19,3 5000 Odense C tlf.: 6550 1000 Fax: 6591 8296 Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU132-MAT/D Mandag den 27. maj 2013 kl. 9.00-13.00 KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet

Læs mere

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013 2013 Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang Varde Kommune et pilotprojekt Kommenteret udpluk af den fulde rapport Varde Kommune 31-05-2013 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 BAGGRUNDSVARIABLE 2 SKOLESUNDHEDSPROFILER

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 1 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 2.1 BAGGRUND... 11 2.2 FORMÅL... 11 3. MÅLGRUPPE...13 4. TRIVSEL...16 4.1 GENEREL TRIVSEL... 16 4.1.1 Ensomhed... 16 4.1.2

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner.

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner. Ungeprofil En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner Oktober 2010 SYDØSTJYLLANDS KREDS Indholdsfortegnelse Baggrundsoplysninger

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Unges livsstil og dagligdag 2000-2004

Unges livsstil og dagligdag 2000-2004 Unges livsstil og dagligdag -4 - tendenser og udvikling i brug af tobak, alkohol, stoffer og i fysisk aktivitet Forfattere: Kræftens Bekæmpelse Gert Allan Nielsen Lene Winther Ringgaard Jeanette Pinnerup

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 9 danske kommuner Skoleåret - 11 og 11-12 Udarbejdet af kommunallægerne: Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk Eva Bøcher Herner,

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Ryge- og rusmiddelvaner

Ryge- og rusmiddelvaner Ryge- og rusmiddelvaner blandt unge Samlet rapport for 9. og 10. klassetrin Skoleåret 2011/2012 FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 RESUME 3 ANBEFALINGER 4 BAGGRUND

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012 Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Unges dagligdag 2012 Thora Majlund Kjærulff og Trine Pagh Pedersen Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Sundhed og trivsel

Læs mere

Specialpublikation 2003:2. ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland

Specialpublikation 2003:2. ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland Specialpublikation 2003:2 ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland Side 2 Brug af rusmidler blandt unge i Grønland (ESPAD 2003) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Nyt fra Januar 2013 Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Godt seks timer i skole, næsten tre timer foran skærmen og en halv times motion. Det er en gennemsnitlig skoledag

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl..

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Vedlagt spørgeskema samt 7 dages maddagbog bedes udfyldt og returneres til nedenstående adr. inden vi mødes første gang. Returneres ca. 3 dage inden aftalen.

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

LAMINAT på 2 A4 sider

LAMINAT på 2 A4 sider Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet

Læs mere

Sundhed i 8.klasse Marts 2005

Sundhed i 8.klasse Marts 2005 Sundhed i 8.klasse Marts 2005 Sundhed i 8. klasse Udgiver: Børnerådet, Vesterbrogade 35A 1620 KBH V Tlf.: 3378 3300 Fax: 3378 3301 E-mail: brd@brd.dk Hjemmeside: www.brd.dk Tekst og analyse: Fuldmægtig

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Ullerupbækskolen Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor ofte er du blevet væk fra skole uden lovlig grund (har pjækket) indenfor de sidste

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 1 Indledning... 2 2 Om Sundhedsprofil for børn og unge... 3 3 Metode... 3 3.1 Datagrundlag... 3 3.2 Analyse og statistik... 4 3.3 Læsevejledning...

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse

Rusmiddelundersøgelse Rusmiddelundersøgelse 7. til 10. klasse i Jammerbugt Kommune 2013 Indhold Indledning... 3 Metode og Validitet... 4 Databearbejdningsmetode... 4 Fejlkilder... 4 Rygning:... 5 Alkohol:... 8 Energidrikke...

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN

SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN SUNDHEDSPLEJEN, JULI 2015 1 INDHOLD BØRNS SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN...5 Fokus på børn og unges sundhed og trivsel i skoleårene...5 GENERELLE TENDENSER... 7 Færre

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Migræne & Hovedpineforeningen

Migræne & Hovedpineforeningen Migræne & Hovedpineforeningen - er også for børn og unge gode råd test om du har migræne øvelser mod spændingshovedpine læs om massage og motion er du teenager med hovedpine? www.hovedpineforeningen.dk

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere