Rejsebrev fra udvekslingsophold

Transkript

1 Udveksling til: Afrika, Kenya Udvekslingsperiode: Modul 6, d. 03/2 13/ Navn: Isa Ellegaard Røgen Tlf. nr Rejsekammerater: Simone Rask Nielsen Anne Therese Sørensen Christina Krogsgaard Christensen Hjem-institution: VIA Unversity College Hedeager Aarhus N Holdnummer: SA11 IIA Værts-institution/Universitet: Action Aid (AA)/Mellemfolkeligt Samvirke (MS) Praktikplads/Hospital: Rift Valley Provencial General Hospital, Nakuru

2 Hvorfor udveksling? Jeg elsker at rejse, og har altid gerne ville tage en del af min uddannelse i udlandet. Mine umiddelbare tanker omkring det var, at det skulle være et land som Australien eller USA, og at det skulle være på et af de senere moduler. De tre andre spurgte mig en dag, om jeg ikke kunne tænke mig at tage med til Afrika på modul 6, og da jeg tænkte lidt over det, var det jo en fantastisk mulighed for at opleve noget helt andet, end det danske sundhedssystem. Afrika har egentlig aldrig sagt mig noget, og har derfor ikke været et kontinent jeg havde behov for at besøge. Det var derfor slet ikke øverst på min liste over rejsemål, men jo mere jeg tænkte over det, jo mere blev jeg interesseret og opsat på idéen. Valg af land/sted Jeg tror faktisk at vi først talte om Tanzania, men MS har lukket deres samarbejde i landet ned. Vi havde så umiddelbart Kenya og Uganda at vælge imellem, og Kenya kendte vi alle lidt til, så det var det valget faldt på. Efterfølgende har jeg fundet ud af, at der er rigtig rigtig stor forskel på de to lande, hvilket jeg ikke rigtig havde sat mig ind i før. Uganda har en del mere fattigdom end Kenya, så andre studerendes ophold der har været helt anderledes end vores. Forberedelse til udvekslingsopholdet De økonomiske udgifter ift. opholdet var dækket igennem min opsparing, hvilket gjorde det rigtig nemt for mig, bare at springe ud i det. Jeg har også skulle bruge rigtig mange penge, fordi vi dernede også gerne ville opleve noget i weekenderne. Derudover kom der en uforudset udgift, da vi under valget blev bedt om at forlade landet i ca. 12 dage i alt, hvilket ikke rigtig havde været med i forberedelserne. Jeg valgte at fremleje min lejlighed under opholdet. Hvis det kan lade sig gøre vil jeg bestemt anbefale det, da jeg fik væsentligt flere penge at gøre med. Samtidig gav det for mig en ro, at jeg ikke skulle tænke på at jeg havde ekstraudgifter herhjemme. Jeg har tidligere rejst, og havde derfor mange af vaccinationerne på forhånd. Det eneste jeg ellers fik var gul feber som ikke kun er en anbefaling, men et krav, da de kan finde på at se bevis på det i lufthavnene.

3 I forhold til selve rejsen, var vi på et introkursus på Global Platform i København, som er MS kontor i Danmark. Her fik vi lidt informationer om familien vi skulle bo hos, byen og området. Derudover fik vi en masse praktiske ting at vide, og vi fik bl.a. en pakkeliste hvilket også var en stor hjælp, da man ikke altid har helt styr på hvad man bør have med. I København blev vi undervist i kulturen, kommunikationen, sproget og hvordan vi skulle opføre os i landet. Det var et par rigtig gode dage, som gjorde mig lidt mere rustet til at tage af sted. Vi fik at vide hjemmefra, at det var en god idé selv at medbringe uniformer, handsker og sprit, for ikke at bruge deres ressourcer. Jeg havde 4 uniformer med, som jeg lånte på hospitalet herhjemme. Vi skrev til et handskefirma og fortalte hvad vi skulle, og spurgte om de kunne tænke sig at sponsorere nogle handsker til os. Det var de meget villige til at gøre, så vi fik ret mange handsker igennem dem. Fagligt udbytte Arbejdet med læringsmål Mit arbejde med mine læringsmål var meget op til mig selv, da vores mentor ikke havde vist interesse for at se de papirer, vi havde med fra skolen. Den første dag planlagde vi i samarbejde med vores mentor, hvilke afdelinger vi skulle på. Vi sørgede her selv for at der bl.a. var noget med børn, gravide og sundhed, og også patienter med kroniske sygdomme/tropiske sygdomme. For at få sundhedsplejen med, var jeg på børneafdelingen, fødselsafdelingen og Mother, Child Health, hvor man laver sundhedscheck og vaccinerer børnene. Derudover var jeg på medicinsk, kirurgisk og en klinik for HIV patienter. På disse afdelinger fik vi mulighed for at arbejde med både tropiske og kroniske sygdomme, samt patienter i alle aldersgrupper. Jeg sørgede for en gang imellem at kigge læringsmålene igennem, for at se om jeg synes at jeg havde opnået dem så godt jeg kunne. Det var svært at få opfyldt målene 100 %, da det er så anderledes i Kenya, og selvom de taler engelsk kan der stadig godt være en barriere. Rent fagligt synes jeg ikke at jeg har fået ret meget ud af opholdet. Jeg har renset sår, givet medicin og været med i behandlinger, men jeg har ikke som sådan lært noget. Det jeg har lært og som jeg synes er det vigtigste for mig er, at jeg har fået et andet perspektiv på sygepleje og på en anden kultur. At se forskellen imellem Danmark og Kenya har været rigtig rigtig lærerigt.

4 Kontakten til vejleder Min kontakt til min mentor var nærmest ikke-eksisterende. Jeg talte kun med hende, hvis jeg tilfældigvis mødte hende på hospitalet. Hun sørgede dog for, at to af os kom til noget undervisning i tuberkulose en dag. Til vores evalueringsmøde med vores landekoordinater og vores mentor, fik vi at vide at det var forventet af mentoren at hun fulgte os til afdelingen, hver gang vi skulle et nyt sted hen. Hun skulle sørge for at afdelingen vidste hvorfor vi var der, og hvem vi var, så det ikke blev akavet hver gang, og også for at sikre at de tog sig af os. Dette var ikke noget vi var klar over at hun skulle, så vi gik hver gang selv til afdelingen og klarede præsentationen og spørgsmålene. Personalet på hospitalet var heldigvis rigtig rigtig søde, og de synes at det var spændende, at der var nogle hvide mennesker hos dem, så vi blev altid taget godt imod, selvom der indimellem godt kunne gå noget tid før der var nogle der sagde velkommen. Jeg synes egentlig selv at det var fint, at vi ikke skulle kontakte mentoren hver gang vi skulle besøge en ny afdeling, og det var også med til at selvstændiggøre os på hospitalet, og det fik os til at føle at vi var en del af det. Kontakten til patienter Sprogbarrieren var et af de største problemer for mig. I Danmark er vi vant til at kommunikationen med patienten er en rigtig stor del af sygeplejen, og at patienten kan sige hvordan han/hun har det, betyder alt. I Kenya er det en meget meget lille del af det, især med så mange patienter som de har. Selvom rigtig mange taler engelsk, var der faktisk ikke ret mange patienter der kunne. Når man så f.eks. spurgte patienten som kunne engelsk, hvordan han havde det, var svaret oftest godt, og det var selvom han havde været udsat for et biluheld eller lå med åbent benbrud. Det virker umiddelbart ikke som om, at man siger hvis ikke man har det godt. Selvom det sproglige var et stort problem, fandt man ud af at kommunikere eller hjælpe på andre måder. Det viste sig virkelig hvor meget en hånd eller et klap på skulderen

5 kan gøre. Jeg var en dag vidne til at en kvinde blev opereret i foden på kun lidt smertestillende. Hun vred sig i smerte, og famlede ud i luften. Alle lægerne fokuserede udelukkende på hendes fod, og én holdt så øje med at hun blev ved med at trække vejret. Lægerne mente at de havde gjort hende en tjeneste fordi hun sparede en masse penge, og det var faktisk det der var det vigtigste. Jeg tog hendes hånd, prøvede at tale med hende og bad hende klemme til, når det gjorde ondt. Det var tydeligt at hun ikke forstod engelsk, men man kunne mærke at hun blev mere rolig og virkede ikke så bange, selvom det gjorde ondt. Jeg holdt hende i hånden i ca min., også da det var overstået. Jeg fik rigtig svært ved at slippe hendes hånd fordi det betød så meget for hende, og også for mig selv, at jeg på den måde kunne hjælpe, og gøre en forskel for en patient. Det føltes endnu mere vigtigt fordi patienterne slet ikke er vant til omsorgen. Kulturelt udbytte Læring om landets kultur Under opholdet lærte vi en masse om landets kultur. Den første uge af opholdet havde MS arrangeret en uges ophold på en pigeskole, Daraja Academy, i byen Nanyuki. Her boede vi ude i absolut ingenting, og vi blev undervist i kultur, swahili, historie mm. Vi besøgte bl.a. lokale familier, hvor vi lavede mad og spiste med dem. Vi besøgte en lokal skole hvor vi fulgte undervisningen, og vi besøgte slummet i byen. På den måde fik vi et godt indblik i kulturen i Kenya. Under opholdet boede vi hos en lokal familie, hvorigennem vi også lærte rigtig meget. Man fik et godt indblik i deres liv. Moren arbejde rigtig meget fordi hun havde 2-3 små firmaer, og vi så hende derfor kun om aftenen. Hun var utrolig sød og spurgte altid til os, men satte sig så bare i sofaen og spiste foran tv et. Når hun kom hjem skiftede stemningen i huset fuldstændigt, og alle blev stille. Pigerne og hushjælpen som vi kom meget tæt på fortalte os, at man har rigtig meget respekt for sine forældre, hvilket vi jo også har i Danmark, men det fungerer bare helt anderledes i Afrika. Jeg så ikke særlig mange gange, at pigerne gav deres mor et knus eller omvendt. Det gør de tilgengæld når de ser deres venner eller kollegaer i byen. Der gives altid hånd, kindkys eller kram, og selvom vi også gør det herhjemme, er det i Kenya igen på en helt anden energisk måde.

6 Kulturen i landets sundhedsvæsen Det Afrikanske sundhedsvæsen er på mange måder meget forskelligt fra det danske. Herhjemme fylder det humanvidenskabelige indenfor sygepleje rigtig rigtig meget. Det gør det ikke i kenya. De er enormt dygtige til det naturvidenskabelige, og er vanvittigt gode til medicinregning, men det humanistiske er ikke noget de bruger ret meget. I Kenya betaler man for at blive behandlet og være indlagt på sygehuset. Det betyder at rigtig mange, især de fattige (som er en meget stor del), ikke altid har råd til at betale. Mange kommer alt for sent med deres problemer, fordi de ikke har penge til behandlingen. Det resulterer ofte i, at det blivere sværere at hjælpe dem, og at indlæggelsen bliver længere og længere, og dermed også dyrere og dyrere. Hvis man ikke har råd til at betale, skal man blive på hospitalet til man har, hvilket vil sige, at der mangler en seng til en anden patient. Patienterne deler meget ofte seng med hinanden også selvom de har betalt for en seng. Jeg var meget overrasket over hvor pænt og rent der var på nogle afdelinger på sygehuset. Det viste sig at være fordi der bliver vasket gulv mindst 3 gange fra kl , fordi der så hurtigt bliver beskidt. Det kan flyde med kanyler, handsker bananskræller osv. over det hele. Tilgengæld har de mange retningslinjer som ligner vores, men på grund af ressourcer kan det ikke altid overholdes. De sorterer affaldet og der hænger sedler omkring korrekt håndvask og afspritning på alle afdelinger, men der er f.eks. ikke altid vand i hanen, hvilket allerede der giver nogle begrænsninger. Sygeplejekulturen Sygeplejekulturen er igen meget anderledes end i Danmark. Der er ikke ret meget omsorg for patienterne. For mig virker det som om, at det bare er et job, og at patienterne skal behandles med medicin og så udskrives igen. Hele deres mentalitet omkring sygepleje er så langt fra den danske. Mange Kenyanske sygeplejersker siger at de elsker deres job, men de har ingen respekt for det. Vi oplevede hver eneste dag, at de gik hjem før de havde fri, og det var nogle gange 3 timer før. De kan endda synes at det er okay at møde fuld op på arbejde. En nat havde

7 ingen patienter fået deres medicin, fordi nattevagten var fuld og havde sovet igennem hele vagten. Som sygeplejerske i Kenya, har man ikke ansvaret for den personlige pleje hos patienterne. Det er de pårørendes ansvar, medmindre der ikke er nogle. Det vil sige at det eneste man som sygeplejerske gør, er at redde senge, medicinere og dokumentere. Sygeplejerskene giver sig ikke tid til at vejlede de studerende på afdelingerne. De gik rundt alene og blev sat til opgaver, de aldrig havde prøvet før, f.eks. at tage en blodprøve. Det jeg overværede resulterede i en meget hævet arm, og en studerende som stod og forsøgte at suge det blod op som var løbet ud på armen, fordi det var gået galt for hende. Et andet eksempel var en studerende som kun havde et halvt år tilbage af uddannelsen. Vi skulle vaske en patient i sengen og skifte hendes ble. Han anede ikke hvad han havde med at gøre, og hvordan det skulle gøres. Der var aldrig nogen som har vist ham, hvordan han skulle udføre denne pleje, fordi der ikke var nogen som havde tid. En gang imellem blev jeg dog også meget positivt overrasket. Jeg var meget imponeret over hvor sterilt de forsøgte at holde sårplejen på kirurgisk afdeling, og samme sted oplevede jeg en sygeplejerske som virkelig tog sig rørende godt af en patient. Social erfaring Som nævnt tog personalet altid godt imod os, og var søde og venlige overfor os. De var også oftest interesseret i at tage os med, og lade os få lov til at få fingrene i det selv. Når man kommer som hvid sygeplejerskestuderende, tror Afrikanerne at vi kommer fra et sted hvor man ikke selv laver noget. Jeg synes ikke som sådan at de så op til os som vi ellers havde fået at vide, og overlod heller ikke tingene til os, hvis ikke de selv vidste hvad de skulle gøre. Men de tror tilgengæld ikke at vi laver noget fysisk på hospitalet i Danmark. De tror vi har maskiner til at vaske patienterne og til at give medicin, hvilket vi gang på gang, og på stort set alle afdelinger prøvede at forklare dem. De var meget interesserede i at høre om Danmark og hvordan vi gør herhjemme, hvilket vi også gerne ville fortælle, men nogle gange ville man også gerne bare have, at der var fokus på det vi skulle. Alt i alt var de super søde og meget interesserede i at vi var der, hvilket var rigtig dejligt. Vi havde også meget kontakt med lokalbefolkningen i og med at vi boede hos en lokal familie, men vi mødte også rigtig mange andre. Afrikanere er meget meget venlige, meget mere end vi er vant til herhjemme. Alle siger hej når de møder folk, og vi fik især en masse opmærksomhed. Hver morgen kørte vi med matatu (et meget billigt offentligt transportmiddel)

8 til hospitalet, og gik så hjem om eftermiddagen. Når vi passerede matatustationen blev vi konsekvent overfaldt af folk, som ville have os med op at køre, og som lige ville røre ved os. Det var Ikke fordi vi lærte nogle at kende, men man sagde hver dag hej til rigtig mange mennesker på gaden. Vigtige erfaringer gjort under udvekslingsopholdet Jeg synes det har givet mig rigtig meget perspektiv at være på udlandsophold i Kenya. Jeg har lært meget om mig selv, og fundet ud af hvor meget vi herhjemme, både som sygeplejersker og patienter, skal værdsætte vores sundhedsvæsen, og måden hvorpå vi udfører sygepleje. Jeg har fået en masse oplevelser med, som jeg tror vil gøre mig til en stærkere sygeplejerske når jeg kommer ud på hospitalerne. Noget af det allervigtigste som jeg dog tror at jeg har erfaret er, hvor meget non-verbal kommunikation kan gøre for en patient, og hvor stor en betydning det kan have ift. omsorg. Andet du synes andre bør vide om udveksling Jeg tror at mange tager afsted, og tror at der virkelig er brug for ens hænder i Kenya. Det gjorde jeg, men sådan var det slet ikke. Jeg fik en masse andet med mig som jeg er rigtig glad for. Jeg tror det handler meget om at være åben overfor det man oplever, og at acceptere at det er sådan de gør det, der hvor man er lige nu, også selvom man ikke nødvendigvis respekterer det. Jeg vil klart anbefale andre at tage af sted. Selvom der har været mange chokerende oplevelser og meget irritatiotion ift. det kenyanske sundhedspersonale, har det været en kæmpe stor oplevelse som jeg ikke ville have været foruden. En anden gang vil jeg nok selv arrangere det udenom MS. Selvom ugen på platformen i Nanyuki var rigtig god, har jeg været meget skuffet over dem under selve opholdet, især i forbindelse med valget i Kenya.