Bruxelles, den 20.VII.2005 K(2005)2703 endelig

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.VII.2005 K(2005)2703 endelig Vedr.: Statsstøttesag NN 75/2004 Danmark "Godtgørelse af el- og CO 2 -afgift" Hr. udenrigsminister, Kommissionen skal hermed meddele den danske regering, at den efter gennemgang af de oplysninger, de danske myndigheder har fremsendt angående den ovennævnte støtteforanstaltning, har besluttet at godkende godtgørelserne af el- og CO 2 -afgiften. 1. SAGSFORLØB Ved brev af 15. oktober 2004, der blev registreret i Kommissionens Generalsekretariat den 21. oktober (COMP/2004/37991), anmeldte de danske myndigheder den ovennævnte foranstaltning til Kommissionen i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 88, stk. 3. Idet disse afgiftslempelser har været gældende i deres nuværende form henholdsvist siden 1979, 1999 og 1995 er denne sag blevet behandlet som en ikke-anmeldt sag. Ved brev af 3. december 2004 (D/58714) udbad Kommissionen sig yderligere oplysninger, hvilket den modtog ved brev af 4. marts 2005, der blev registreret i Kommissionen den 15. marts 2005 (COMP/2005/32236). 2. BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN Foranstaltningen består af tre afgiftslempelser, nemlig fuld godtgørelse af elafgiften, delvis eller fuld godtgørelse af eldistributionsbidraget og delvis godtgørelse af CO 2 - afgiften. Udenrigsminister Per STIG MØLLER Asiatisk Plads 2 DK KØBENHAVN K Commission Européenne/Europese Commissie B-1049 Bruxelles - Belgien Telefon: +32 (0)

2 2.1 Afgiftsfritagelsernes baggrund, formål og opbygning Elafgiften Elafgiften blev indført i Danmark i Af forbrug af elektricitet, der overstiger kwh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales en afgift på 0,511 DKK pr. kwh (inkl. eldistributionsbidraget, der beskrives nedenfor). Af forbrug af anden elektricitet betales en afgift på 0,576 DKK pr. kwh (inkl. eldistributionsbidraget). Afgiften har hjemmel i den danske lov om afgift af elektricitet. Grundprincippet i afgiften er, at der betales fuld afgift af elforbrug i husholdninger, mens erhvervsmæssigt forbrug er fuldstændigt fritaget for elafgift. Sondringen mellem forbrug i husholdninger og andet forbrug er i den danske lovgivning baseret på flere kriterier. For det første lægger man momsregistrering til grund. Virksomheder, der ikke er momsregistrerede, anses for at have et elforbrug svarende til husholdningernes og skal derfor betale den fulde afgift. For det andet er der nogle virksomheder 1, der betaler den fulde afgift, selv om de er momsregistrerede, fordi disse erhvervs elforbrug anses for at svare til husholdningernes. Disse erhverv er opført i bilaget til lov nr. 292 af 29. juni 1979 om ændring af lov om afgift af elektricitet (herefter "bilaget"). Og for det tredje gælder godtgørelsen kun for den afgift, der belaster elektricitet anvendt i en fremstillingsproces og ikke elektricitet anvendt til rumopvarmning. Afgiften har både et miljømæssigt og et fiskalt sigte. Da elafgiften blev indført, var momsregistrerede virksomheder fritaget for afgifter på over DKK. Årsagen hertil var ønsket om ikke at belaste eksporterhvervene for hårdt i forhold til deres konkurrenter. I 1979 blev loftet på de DKK ophævet, og bilaget blev indført. De danske myndigheder har tidligere oplyst Kommissionen, at grunden til, at bilaget blev indført, var, at de berørte erhverv ikke var udsat for international konkurrence 2. Eldistributionsbidraget Eldistributionsbidraget blev indført i Danmark i 1999 og udgør 0,04 DKK pr. kwh. Godtgørelsen af eldistributionsbidraget har hjemmel i lov om elafgift. Også med hensyn til eldistributionsbidraget foretages den samme sondring mellem momsregistrerede virksomheder (herunder undtagelsen for tjenesteydende erhverv) og virksomheder, der ikke er momsregistreret. De virksomheder, der er omfattet af fritagelsen, får godtgjort 0,03 DKK pr. kwh for elektricitet anvendt i en fremstillingsproces. Ved forbrug på over 15 GWh er der fuld godtgørelse, når elektriciteten er anvendt i en fremstillingsproces. For et sådant elektricitetsforbrug ligger den maksimale afgiftsbyrde for store elforbrugere således på DKK om året (ca EUR). 1 Nemlig advokater, arkitekter, bureauer, forlystelser, landinspektører, mæglere, reklame, revisorer og rådgivende ingeniører. 2 Ved brev af , der blev registreret i GD Konkurrence den og fremsendt i forbindelse med en klage rettet mod disse godtgørelser. 2

3 Godtgørelsen af eldistributionsafgiften blev godkendt af Kommissionen ved beslutning af 20. september 2000 i sag nr. N 416/1999 ("Elreformen") 3. I denne beslutning blev det konkluderet, at ordningen indgik som et naturligt led i systemet og følgelig ikke udgjorde statsstøtte. Årsagen hertil var, at bilaget blev anset for at finjustere den overordnede grundtanke, der gik ud på at skelne mellem husholdningernes forbrug og andet forbrug. CO 2 -afgiften CO 2 -afgiften blev første gang indført i Danmark i Afgiften belaster gas- og dieselolie, fuelolie, petroleum, kul, elektricitet, naturgas osv. (se tabel 1). Det overordnede formål var at sikre opfyldelse af en række miljømål. Afgiften har hjemmel i den danske lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Grundprincipperne for godtgørelsen af CO 2 -afgift har historisk været de samme som for elafgiften. Før 2005 gjaldt der en godtgørelse på 10 % af afgiften for "lette processer" 4. Denne godtgørelse blev imidlertid ophævet pr. 1. januar I dag sondrer de danske myndigheder mellem lette processer og tunge processer og mellem elektricitet, der er omfattet eller ikke omfattet af frivillige aftaler. Den laveste sats gælder for energi anvendt i tunge processer. Der er tale om energiintensive processer som f.eks. smeltning, inddampning og tørring i forbindelse med fremstilling af cement, mineraluld, kondenseret mælk, sukker osv. For at en proces skal kunne betragtes som værende energiintensiv (altså en tung proces), skal en CO 2 -afgift på 50 DKK år pr. ton CO 2 (ca. 6,5 EUR pr. ton) svare til mere end 3 % af værditilvæksten og mere end 1 % af værdien af produktionen. Bilaget til loven indeholder en liste over tunge processer, og for øjeblikket figurerer der 37 produktionsaktiviteter på denne liste. Disse lavere niveauer for energiintensiv produktion er tidligere blevet accepteret af Kommissionen i flere beslutninger 5. Desuden kan virksomheder med tunge processer og/eller et stort energiforbrug indgå en aftale med energiministeriet om energibesparende investeringer. De vil i så fald kunne opnå en yderligere nedsættelse af CO 2 -afgiften. Ordningen med frivillige aftaler blev godkendt som forenelig statsstøtte af Kommissionen i december EFT C 354 af , s Tilbagebetalingen var baseret på de samme principper som for elafgiften og eldistributionsbidraget. Den blev senest godkendt af Kommissionen ved beslutning af 2. juli 2002 om statsstøttesag nr. N 841/2000, EFT C 238 af , s. 13. Kommissionen fandt, at ordningen indgik som et naturligt led i systemet og følgelig ikke udgjorde statsstøtte. 5 Statsstøttesager nr. N 4/92, EFT C 160, , s. 5, N 459/95, EFT C 324, , s. 9, N 61/96, EFT C 300, , s.4, N 272/97, EFT C 377, , s. 2, N 840/A/2000, EFT C 358, , s. 4, N 540/02, EUT C 78/ , s. 3, og N 317/A/2004, endnu ikke offentliggjort i EUT. 6 Statsstøttesag nr. N 840/A/2000, EFT C 358 af , s. 4. 3

4 Ifølge de danske myndigheder gælder der følgende satser for CO 2 -afgiften: Elektricitet DKK/kWh Naturgas DKK/Nm3 Kul DKK/GJ Gasolie DKK/l Svær fuelolie DKK/kg Husholdninger og lette processer uden aftale 0,090 0,198 0,086 0,243 0,288 Lette processer med aftale 0,068 0,150 0,065 0,184 0,218 Tunge processer uden aftale 0,025 0,055 0,024 0,074 0,112 Tunge processer med aftale 0,003 0,007 0,003 0,008 0,110 Tabel 1: Danske CO 2 -afgiftssatser 2.2 Begunstigede Alle momsregistrerede virksomheder i Danmark, undtagen de tjenesteydende erhverv, der er opført i bilaget i lovene, kan få godtgjort elafgift og eldistributionsbidrag. Antallet af momsregistrerede virksomheder i Danmark ligger på ca , hvoraf ca falder ind under bilaget, dvs. betragtes som tjenesteydende erhverv. 2.3 Varighed Der er ikke fastsat nogen tidsbegrænsning for ordningerne. De danske myndigheder har dog givet tilsagn om at genanmelde ordningen til Kommissionen senest efter 10 års forløb. 2.4 Budget Godtgørelserne af de tre afgifter beløb sig i 2004 til i alt ca mio. DKK (ca. 268 mio. EUR), hvoraf elafgiften tegnede sig for 335 mio. DKK, eldistributionsbidraget for 160 mio. DKK og CO 2 -afgiften for mio. DKK. 3. DE DANSKE MYNDIGHEDERS SYNSPUNKT Ifølge de danske myndigheder har de fulde godtgørelser af elafgiften og eldistributionsbidraget ingen selektiv karakter, eftersom det kun er relativt få virksomheder, der skal betale afgiften. Efter de danske myndigheders opfattelse er hovedreglen, at virksomhederne er fritaget for afgiften. For de tjenesteydende erhverv, der skal betale afgiften, selv om de er momsregistrerede, er afgiften derimod en byrde. Foranstaltningen resulterer derfor ikke i nogen økonomisk fordel. 4. VURDERING 4.1 Statsstøtte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1 Kommissionen har vurderet de anmeldte ordninger på grundlag af EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Det fastsættes her, at enhver støtte ydet ved hjælp af statsmidler af enhver tænkelig art, som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, er uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. 4

5 Ordningerne resulterer i et indtægtstab for staten, hvilket vil sige, at de finansieres med statsmidler. Vedrørende fritagelse af elafgiften og eldistributionsbidraget, anser de danske myndigheder foranstaltningerne for ikke at være selektive, da kun relativt få momsregistrerede virksomheder skal betale afgiften. Ifølge EF-Domstolens dom i sag C-143/99 7 (Adria-Wien) gør hverken den omstændighed, at ordningen omfatter et stort antal virksomheder, eller at disse virksomheder hører til i forskelligartede og store erhvervssektorer, det muligt at fastslå, at en statslig foranstaltning udgør en generel økonomisk-politisk foranstaltning..". I sin beslutning i ovennævnte stats-støttesag nr. N 841/A/2000 anførte Kommissionen udtrykkeligt, at den opfattelse, at ordningen ikke var selektiv, stemte overens med Adria-Wien-dommen. Men på tidspunktet for vedtagelsen af denne tidligere beslutning var Kommissionen ikke vidende om, at i det mindste nogle af de virksomheder, der ifølge bilaget skulle betale den fulde afgift, faktisk havde et erhvervsmæssigt forbrug af elektricitet 8. Logikken i systemet, at afgiften kun betales af elforbrug af husholdninger, følges altså ikke altid. Kommissionen finder derfor, at disse ordninger er selektive, da de virksomheder, der for afgiften godtgjort (momsregistrerede virksomheder), opnår en fordel i forhold til andre virksomheder (momsregistrerede virksomheder hvis egetforbrug er specificeret i bilaget). De begunstigede er aktive på markeder, hvor der foregår samhandel inden for Fællesskabet, og ordningen må anses for at påvirke samhandelen. I lyset af det ovenstående finder Kommissionen, at ordningen udgør statsstøtte som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Vedrørende afgiftslempelserne af CO 2 afgiften til energiintensive virksomheder der er omfattet eller ikke omfattet af frivillige aftaler er dette tidligere blevet besluttet af Kommissionen 9. Med én undtagelse er disse beslutninger taget før ikrafttrædelsen af Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet 10 ("energibeskatningsdirektivet"). 4.2 Støttens forenelighed med fællesmarkedet efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c) Kommissionen har vurderet, om støtten er forenelig med fællesmarkedet efter EFtraktatens artikel 87, stk. 3, litra c), ud fra EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse 11 ("miljørammebestemmelserne") og energibeskatningsdirektivet. 7 Dom af i sag C-143/99, Adria-Wien Pipeline GmbH og Wietersdorfer & Peggauer Zementwerke GmbH mod Finanzlandesdirektion für Kärnten, Sml. 2001, s. I F.eks. anses forlystelsesparker for at have et husholdningsforbrug, selv om deres elektricitetsforbrug i højere grad går til drift af maskiner osv. 9 Statsstøttesager nr. N 4/92, EFT C 160, , s. 5, N 459/95, EFT C 324, , s. 9, N 61/96, EFT C 300, , s.4, N 272/97, EFT C 377, , s. 2, N 840/A/2000, EFT C 358, , s. 4, N 540/02, EUT C 78/ , s. 3, og N 317/A/2004, endnu ikke offentliggjort i EUT. 10 EUT L 283 af , s EFT C 37 af , s. 3. 5

6 4.2.1 Forenelighed med miljørammebestemmelserne De her omhandlede afgiftslempelser er vurderet efter miljørammebestemmelsernes afsnit E.3.2 om driftsstøtte i form af skattenedsættelser eller skattefritagelser, specielt punkt 51(2) og 51(1)(b). Ifølge punkt 51.1 i miljørammebestemmelserne kan fritagelser fra en eksisterende afgift godkendes, hvis betingelserne i punkt 51.2 er opfyldt. For det første skal den pågældende afgift have en mærkbar positiv virkning på miljøbeskyttelsen. Og for det andet skal undtagelserne til fordel for modtagervirksomhederne være fastlagt ved vedtagelsen af afgiften, eller skal være blevet nødvendige på grund af en betydelig ændring af de økonomiske vilkår, som stiller virksomhederne i en særlig vanskelig situation i konkurrencemæssig henseende. I det foreliggende tilfælde bidrager afgiften til at mindske energiforbruget, og afgiftsfritagelsen blev indført, dengang afgiften blev vedtaget. Kommissionen finder derfor begge kriterier opfyldt, og punkt kan følgelig bringes i anvendelse. Ifølge miljørammebestemmelsernes punkt 51.1(b) kan en afgiftsfritagelse med en varighed på ti år uden degressivitet være berettiget i visse tilfælde, f.eks. når afgiften i en medlemsstat er højere end den, der er fastsat i EU-lovgivningen. Når lempelsen vedrører en EU-afgift, kan den godkendes, hvis det af virksomhederne faktisk betalte beløb efter fradrag er højere end EU-minimumsbeløbet. Dermed tilskyndes virksomhederne til at arbejde for en forbedring af miljøbeskyttelsen. Ifølge punkt 23 i samme rammebestemmelser kan Kommissionens godkendelse for 10 år fornys med yderligere 10 år ad gangen. Hvad angår kravene i punkt 51.1.(a), bemærker Kommissionen: - at de danske myndigheder har givet tilsagn om at genanmelde ordningen, såfremt den kommer til at gælde efter 10 års udløb - at den del af afgiften, som de begunstigede faktisk betaler, ligger over EU's minimumsafgiftsniveau (se tabel 2 nedenfor) Forenelighed med energibeskatningsdirektivet Ifølge energibeskatningsdirektivet (jf. især artikel 4, stk. 2) er der intet til hinder for at samle alle afgifter på hvert energiprodukt og elektricitet under ét. Det stemmer også overens med Kommissionens aktuelle praksis 12. Afgiftsbelastningen fra elafgiften, eldistributionsbidraget og CO 2 -afgiften bør derfor vurderes som én samlet afgift på hvert energiprodukt og elektricitet. Ifølge artikel 17, stk. 1, litra a), i energibeskatningsdirektivet kan medlemsstaterne anvende lavere afgiftssatser på forbruget af energiprodukter i energiintensive virksomheder på betingelse af, at de minimumsafgiftssatser, der fastsættes i samme direktiv, overholdes gennemsnitligt for alle virksomheder. I energibeskatningsdirektivet defineres "energiintensive virksomheder" som "erhvervsmæssige enheder,... hvor den skyldige nationale energiafgift udgør mindst 0,5 % af værditilvæksten". I den foreliggende sag er det kun energiintensive processer, hvor CO 2 -afgiftsbyrden udgør over 3 % af værditilvæksten og over 1 % 12 Se f.eks. statsstøttesag nr. C 42/2003 (ex NN 3/B/2001), EUT C 189 af , s. 6. 6

7 af produktionens værdi, der vil kunne opnå godtgørelse. Begge kriterier skal være opfyldt. Den definition på energiintensive processer, der lægges til grund i denne ordning, stemmer således overens med definitionen i energibeskatningsdirektivet. For virksomheder med frivillige aftaler gælder der andre regler, og systemet er tidligere blevet godkendt af Kommissionen. Bortset fra den energi, der er omfattet af sådanne aftaler, finder den laveste sats anvendelse på energi anvendt i tunge processer. Afgiftssatserne for denne energi er angivet i tabel 2, hvor de sammenholdes med EU-minimumsafgiftssatserne i bilag I, tabel C, i energibeskatningsdirektivet. EU's minimumsafgiftssatser Afgiftssatser for tunge processer uden aftale Elektricitet 0,0005 /kwh 0,37 øre/kwh 2,5 øre/kwh Naturgas 0,15 /GJ 4,4 øre/nm 3 5,5 øre/nm 3 Kul 0,15 /GJ 1,12 DKK/GJ 2,4 DKK/GJ Gasolie og dieselolie 0,010 /l 13 7,44 øre/l 7,45 øre/l Fuelolie 0,015 /kg 11,162 øre/kg 11,175 øre/kg Tabel 2: Minimumsafgiftssatser og faktiske afgiftssatser for tunge processer I overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, i energibeskatningsdirektivet skal omregningen mellem EUR og DKK foretages efter den officielle valutakurs pr (1 = 7,4416 DKK). De danske myndigheder har givet tilsagn om at tilpasse afgiftssatserne, hvis det bliver nødvendigt, således at EU's minimumssatser overholdes, også i tilfælde af udsving i valutakurserne. Det bemærkes, at de danske myndigheder har omregnet EU-minimumsafgiftssatsen for naturgas på 0,15 EUR pr. GJ til Nm 3 under hensyn til vilkårene for naturgas anvendt i Danmark. Ifølge tabel 2 vil den afgift, de begunstigede reelt betaler, i dette tilfælde overstige EU-minimumssatserne i bilag I, tabel C, i energibeskatningsdirektivet. Kommissionen finder derfor, at den anmeldte støtteordning opfylder betingelserne i punkt 51.1(b), andet led, i miljørammebestemmelserne og artikel 17, stk. 1, i energibeskatningsdirektivet. Den kan derfor godkendes efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c). 5. KONKLUSION Kommissionen har følgelig draget den konklusion, at foranstaltning NN 75/2004 "Godtgørelse af el- og CO 2 -afgiften" udgør statsstøtte som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 61, stk. 1. Desuden har Kommissionen konkluderet, at støtten er forenelig med fællesmarkedet efter EF-traktatens artikel 87, 13 EU-minimumsafgiften på gasolie ligger i princippet på 21 EUR pr liter. I henhold til energibeskatningsdirektivets artikel 9, stk. 2, kan medlemsstater, som den 1. januar 2003 havde tilladelse til at anvende en kontrolafgift for fyringsolie, dog fortsat anvende en reduceret sats på 10 EUR pr liter for dette produkt. De danske myndigheder har oplyst, at det var tilfældet for Danmarks vedkommende. Det bemærkes dog, at denne lavere minimumsafgiftssats kan blive ophævet af Rådet den 1. januar

8 stk. 3, litra c), og EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), da den opfylder betingelserne i miljørammebestemmelserne og energibeskatningsdirektivet. Ordningen godkendes i et tidsrum på 10 år. Kommissionen skal erindre de danske myndigheder om, at i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 3, skal planer om refinansiering eller ændring af denne ordning anmeldes til Kommissionen efter reglerne i Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 [nu 88] (EUT L 140 af , s.1). De danske myndigheders opmærksomhed henledes endvidere på, at de hvert år skal indsende en rapport til Kommissionen om støtteforanstaltningens gennemførelse. Nærværende beslutning foregriber ikke udfaldet af den særlige vurdering, Kommissionen måtte anlægge af den danske energiafgift i forbindelse med de informationsprocedurer, der er fastlagt i energibeskatningsdirektivet. Hvis f.eks. den lavere minimumsafgiftssats for gasolie, som samme direktivs artikel 9, stk. 2, åbner mulighed for, ophæves af Rådet pr. 1. januar 2007, må ordningen tilpasses. Hvis dette brev indeholder fortrolige oplysninger, som ikke må afsløres over for tredjemand, bedes De senest femten arbejdsdage fra modtagelsen sende Kommissionen en begrundet anmodning om fortrolig behandling. Modtager Kommissionen ikke en sådan anmodning inden for den fastsatte frist, vil den gå ud fra, at De er indforstået med, at hele brevet meddeles til tredjemand og offentliggøres på det autentiske sprog på Internet Anmodningen sendes anbefalet eller med telefax til: Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Konkurrence Registreringskontoret for Statsstøtte B-1049 Bruxelles Fax nr Med venlig hilsen På Kommissionens vegne Neelie KROES Medlem af Kommissionen 8