Den store hornugle i Sønderjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den store hornugle i Sønderjylland"

Transkript

1 Den store hornugle i Sønderjylland Af Jesper Tofft & Klaus Dichmann Et møde med den store hornugle (Bubo bubo) på nært hold kan være en uforglemmelig oplevelse. Det direkte blik, med de store orange øjne, er gennemborende som intet andet blik fra dyr i den danske natur. Uglens intense fokusering er så stærk, at man kan blive nød til at slå blikket ned. En sådan oplevelse hører dog til sjældenhederne også for dem, der kender arten. Oftest vil man blot se ryggen af fuglen, når den basker af sted lavt over træerne og forsvinder ind bag en grantykning. Levevis og adfærd Selvom den store hornugle er stor især hunnen, der kan veje op til 2,5 kg og have et vingefang på over 150 cm er den dygtig til at gemme sig i landskabet. Hele dagen sidder den gemt i grantræer, og kommer først frem efter mørkets frembrud. Kun om sommeren på ynglepladsen er den ret nem at få at se, også fordi selve ynglestederne som oftest er ret åbent beliggende se senere. Når den flyver, foregår det ofte følgende landskabets konturer ret lavt over jorden, så man kun sjældent ser den i silhuet mod aftenhimlen. Siddende er der større mulighed for at se uglen i skumringen, idet den ofte vælger sig en ret høj og synlig udkikspost i toppen af et træ eller en pæl, før den flyver ud på jagt, nå det er ved at være helt mørkt. I løbet af ungens første efterår forlader de forældrenes territorium, og kan i det næste års tid eller mere strejfe viden om, og i princippet dukke op overalt. I løbet af fuglens andet efterår og vinter danner den sit eget territorium og søger mage. Den kan yngle første gang i en alder af to år. Formentlig bliver fuglene herefter i deres område året rundt så længe de ikke bliver forstyrret for voldsomt. Den store hornugle er tilsyneladende en meget effektiv jæger, skønt den virker tung og klodset, når den flyver op. Dens særlige våben er nattens mørke og dens lydløse flugt. I ly heraf kan den tage mange forskellige byttedyr i form af fugle, som den aldrig ville kunne fange om dagen, f.eks. ringduer, som er et vigtigt byttedyr. Det er egentlig også utroligt, at den tager en del ænder og blishøns, som den må tage fra vandoverfladen eller på reden. Også både musvåger og duehøge tages sovende om natten. Generelt tager den alle slags byttedyr, som den kan overmande i sit territorium. De mindste byttedyr er mus og de største er arter som duehøg og gråand, som kan veje op til 1,5 kg.. Langt de fleste byttedyr ligger dog i vægtklassen gram som f.eks. hættemåge, krage, ringdue, vandhøns m.fl. Blandt pattedyr er brun rotte og mosegris sammen med pindsvinet de mest forekommende byttedyr. Især pindsvinet som ellers ikke har mange naturlige fjender, men som døjer kraftigt med trafikken, har her fået en virkelig fjende.

2 Fra udryddelse til genindvandring Muligheden for at møde vilde store hornugler i den danske natur har dog kun været muligt i de sidste år. Efter at arten efter mange års forfølgelse blev noteret udryddet som dansk ynglefugl i 1884, genindvandrede den fra Tyskland i 1984 altså nøjagtigt 100 år efter det sidste kendte ynglefund ved Tjele i Nordjylland i I det nuværende Sønderjylland var arten udryddet omkring Genindvandringen er resultatet af et genudsætningsprojekt i Slesvig-Holsten, hvor man fra starten af 1980 erne udsatte hundredvis af ungfugle. Disse fugle klarede sig så godt, at de etablerede en vild bestand, som altså også har bredt sig til Danmark. Genindvandringen er nærmere beskrevet i en artikel fra 1997 af John Frikke og Jesper Tofft se litteraturlisten. I årene fra 1984 og ca. 10 år frem etablerede den store hornugle sig som fast dansk ynglefugl med mindst 20 par spredt rundt om i Jylland. I 1997 vurderedes landsbestanden i Danmark til ca par, mens der de seneste år ikke kunnet spores egentlig fremgang. Fuglene er spredt over det meste af Jylland, og bortset fra Sønderjylland, er de fleste fund gjort i de kuperede midtjyske egne. Nord for Limfjorden har den store hornugle også ynglet flere gange, men ikke fast. I 2001 er der dog rapporteret et par ved Sæby, det hidtil nordligste i Danmark efter genindvandringen. Der er endnu ikke rapporteret ynglefund på øerne. Udbredelse i Sønderjylland Det vigtigste kerneområde i landet har gennem en årrække vist sig at ligge i et bælte fra skovene omkring Aabenraa og sydpå til landegrænsen mellem Kollund og Frøslev Plantage. I dette område er der over årene kendskab til mindst 11 forskellige ynglesteder, som dog ikke alle har været benyttet på en gang. Sandsynligvis har bestanden i dette kerneområde siden midten af 1990 erne ligget mellem ca. 6 og 10 besatte territorier årligt. I 2001 har vi kendskab til 6 sikre par, heraf 4 med unger, og desuden er der set fugle på yderligere to lokaliteter. Bortset fra en enkelt isoleret lokalitet i den nordvestlige del af amtet, hvor der har været et fast territorium gennem mange år er der så vidt vides_ ikke gjort ynglefund af den store hornugle i amtet uden for det nævnte kerneområde. Det kan undre, at den tilsyneladende ikke rigtigt har følt sig tiltrukket af Østsønderjylland nord for Aabenraaegnen. Men enkelte forekomster kan naturligvis have været ukendte eller oversete. Udvikling i Slesvig-Holsten De første par i Slesvig-Holsten ynglede efter genudsætningen i 1984 ligesom det første danske par. Bestanden blev derefter bygget op af dels udsatte ungfugle, dels af unger af de vilde par. I havde man således kendskab til ca par, og i 1997 var bestanden vokset til ca. 50 par. I de seneste par år er bestanden steget

3 kraftigt, så man i 2000 havde kendskab til 78 par, hvoraf de 58 producerede i alt 110 flyvefærdige unger. De fleste år har over 80% af parrene ynglesucces. Forekomsten er spredt ud over det meste af delstaten med nogle markante tætheder i visse områder, nemlig omkring Heide, ved Itzehoe og i området mellem Eckernförde og Rendsborg. Til gengæld mangler den store hornugle i marsken langs Vadehavet samt i egnene øst for Hamborg og syd for Lübeck. Ynglebiotoper og redesteder i Sønderjylland Bortset fra det flade landskab ved Frøslev Plantage, er alle de sønderjyske ynglefund gjort i kuperede landskaber, hvor reden enten er anlagt på jorden gerne på en stejl skrænt eller i en gammel rovfuglerede i et træ. Den store hornugle foretrækker det halvåbne landskab, ikke egentlig skov. De fleste ynglebiotoper er enten ved naturlige skrænter i tunneldale med skovbryn eller store lysninger, eller i grusgrave med skovbevoksning tæt ved. Det er tilsyneladende vigtigt for uglen, at der er fri tilflyvning ved redestederne, som alle ligger forholdsvis åbent. Landskabet på ynglestedet er altså stort set altid af samme type, dvs. det halvåbne bakkede landskab med større og mindre skove vekslende med marker og lysninger, - bl.a. også musvågens landskab. Derimod kan uglen i valg af selve redestedet vælge alle mulige løsninger. Den industrielle grusgravnings høje, stejle skrænter virker særligt tillokkende, og fuglen er derfor også blevet kendt for sin forkærlighed for grusgrave. Små afsatser på de stejle skrænter har samme form som de klippeskrænter, som arten benytter længere sydpå i Europa, f.eks. ud mod floddale. Her er reden typisk anlagt på en lille afsats, hvor en lille busk eller høje urter danner lidt ly. Mere overraskende er nok, at den udmærket kan yngle i arbejdende grusgrave med maskiner og lastbiler tæt ved. Blot ikke selve redestedet befærdes eller på anden måde forstyrres, trives uglen altså udmærket i arbejdende grusgrave. Også på eller ved bygninger kan den yngle. Eksempelvis ynglede der i 2001 et par ved et lille industrianlæg, hvor redestedet som blot var en fordybning i en lille bunke grus, var placeret på toppen af et ca. 8 m højt tankanlæg. Lige nedenfor arbejdedes der dagligt. Blot personalet ikke kravlede op til reden eller på anden måde foretog sig noget usædvanligt, lå uglemor roligt på reden. To unger blev resultatet. Udover de nævnte redesteder naturlige skrænter, grusgrave, bygninger samt gamle rovfuglereder kan det også lykkes at få uglen til at yngle i kunstige reder. f.eks. et sted i Aabenraa kommune, hvor uglen et år rugede i en til lejligheden opsat sortmalet hundekurv foret med træflis ca. 6 m oppe i et grantræ. Desværre mislykkedes dette yngleforsøg af ukendte årsager. Parrene flytter ofte reden fra år til år i territoriet, hvorfor det kan være vanskeligt at finde det nye sted. Fordi man ikke finder en aktiv rede på sidste års redested eller i umiddelbar nærhed heraf, betyder det ikke nødvendigvis, at fuglene er forsvundet eller ikke yngler. De kan bare have gemt sig med reden et ukendt sted. Vi

4 har derfor en del eksempler på, at fuglene er tilstede i deres territorium, men yngel har ikke kunnet fastslås. Parrene i kerneområdet mellem Aabenraa og grænsen har gennemgående en afstand til nærmeste nabopar på 3-5 km. I et enkelt tilfælde var to succesfulde par dog placeret ca m fra hinanden. Yngleforløb I den nævnte artikel af Tofft & Frikke fremlægges nogle yngledata fra Sønderjylland frem til og med Siden har vi fulgt en række par, og disse data indgår her. Den store hornugle er tidligt ude med ynglestart, ofte i sne og frost. Æglægningen begynder i starten af marts for de første par (evt. tidligere), og seneste par lægger først æg i begyndelsen af april. Med en rugetid på ca. 35 dage, er de første unger klækket inden d. 10. april, og der kan således findes ret store unger i første halvdel af maj. Da det tager ca. 9 uger for en unge at blive flyvefærdig, kan de første unger flyve omkring d juni, de seneste en måneds tid efter. Det er meget karakteristisk for arten, at ungerne forlader reden længe før de kan flyve, 3-5 uger efter klækningen. Er reden på jorden, vandrer de bort fra denne, og opholder sig derefter ret fast i et område nær reden, hvor de fodres. Bliver de forstyrret, ligger de ubevægelige og trykker sig mod jorden, i højt græs eller under buske, hvor de med deres spraglede dun- og fjerdragt er godt camouflerede. Er redestedet placeret højt oppe, hopper ungerne også ud. Selvom de ikke kan flyve, er de tilsyneladende sikkert med hjælp fra forældrene i stand til at holde rovdyr som ræv, mår, ravn og duehøg på afstand. Fra ungerne kan flyve fodres de fortsat i mindst en måned af forældrene. I løbet af sensommer og efterår spredes ungerne fra forældrenes territorium. Reproduktion Kuldstørrelsen er normalt på 2-4 æg, men med 3 som langt det mest almindelige. Normalt klækkes 2-3 unger. Fra Sønderjylland har vi følgende data på i alt 34 succesfulde kuld. Heraf 21 kuld i undersøgelsen af Frikke & Tofft fra perioden med et gennemsnit på 2,6 pr. par med unger. Fra årene har vi data på 13 kuld med et gennemsnit på 2,15 unger pr. succesfuldt par. Dette kan dog ikke regnes som den helt præcise ungeproduktion målt som antal flyvefærdige unger pr. par, idet nogle par kun er noteret med små eller halvstore unger. Denne opgørelse tager således ikke højde for antal unger, som evt. bukker under inden de bliver flyvefærdige. De fleste klækkede unger bliver dog også flyvefærdige. Af 12 kuld fra årene , som blev fulgt forholdsvis tæt, klækkedes 26 unger, hvoraf 23 blev flyvefærdige. Næsten alle kuld er på 2-3 unger. Kun et enkelt tilfælde med 4 udfløjne unger kendes fra Sønderjylland. Den samlede bestands ungeproduktion dvs. antal flyvefærdige unger blandt alle par som yngler uanset succes eller ej kan vi ikke beregne her, idet vi ikke præcis ved,

5 hvor mange par, der påbegynder yngel. I så fald skal parrene følges meget tæt ynglesæsonen igennem. Antallet af succesfulde par er forholdsvis højt. I Slesvig-Holsten er andelen af succesfulde par på ca %. Det passer nogenlunde til vores erfaringer, hvor datagrundlaget dog ikke er nær så stor som hos tyskerne. I årene , hvor der blev fundet 12 succesfulde kuld, kendes samtidig 7 mislykkede. Årsagerne: 1 par i en grusgrav fik reden ødelagt af gravearbejde, 3 par blev på anden måde forstyrret af mennesker og maskiner, og hos de sidste 3 par forsvandt æg eller små unger af ukendte årsager. Forholdet til andre ugler og rovfugle Med den store hornugles genindvandring til vore skove, er duehøgen ikke længere toprovdyret i fødekæden. Økologisk står hornuglen på toppen, idet den efterstræber duehøgen, som således presses ud af områderne, hvor den store hornugle yngler. I et eksempel fra Frøslev Plantage havde et stor hornuglepar først indtaget et duehøgepars rede. Dette opgav dog ikke med det samme, men byggede en ny rede ca. 150 m derfra. Duehøgene fik to unger, som fik lov at blive flyvefærdige, men så var det også slut. På uglens plukkeplads kunne fjerene af begge de unge duehøge senere findes! Duehøgen kan ses som uglens fødeemne, men også som den værste fødekonkurrent, idet der er en del overlapning af de to arters fødevalg, f.eks. ringdue og diverse kragefugle. I Slesvig-Holsten, hvor tætheden af store hornugler flere steder er stor, kan denne i ret store områder presse duehøgebestanden voldsomt, hvad enten den simpelthen æder duehøgene eller stresser dem til at udvandre. Resultatet kan blive en klar reduceret duehøgbestand! Vi har selv fundet følgende andre ugler plukket af den store slægtning: natugle, slørugle, mosehornugle og skovhornugle. Man kan undre sig over, at det lader sig gøre i praksis, når man tænker på, at de mindre arter er meget hurtigere i flugten. Og alle ugler er vel vågne om natten! Også musvågerne ædes af stor hornugle (nok især uerfarne ungfugle), og det menes også at den store hornugle kan fortrænge eller stresse andre store fugle som ravn, fiskeørn m.fl. til at forsvinde fra uglens territorium eller til manglende ynglesucces. I et undersøgelsesområde ved Slesvig er ravnebestanden gået ned i takt med stigningen i bestanden af stor hornugle uden at sammenhængen er påvist. I det sydlige Tyskland er der eksempler på at den kan tage hele kuld af vandrefalk på reden (i Sydtyskland foretrækker de to arter samme redebiotop klippeskrænter i floddale) og samme skæbne led det allerførste tyske kuld af slagfalk for et par år siden! Men sådan har den store hornugle økologiske rolle nok altid været, selvom mange fuglevenner utvivlsomt har svært ved at vænne sig til tanken om, at den, som det nye toprovdyr i det pastorale landskab, også kan tage deres ynglingsfugl. I mange

6 menneskers hoveder virker det nok på en eller led forkert, at det ene rovdyr æder det andet. Om det så er hornuglen, der æder musvågen eller tigeren der æder leoparden. Tips - hvordan finder man uglen Strejfende (unge) store hornugler kan i princippet træffes overalt. Søger man at finde arten på ynglepladsen, kan man prøve følgende. I bakkede landskaber kan man eftersøge den på åbne, naturlige stejle skrænter, f.eks. i ådale, med skov eller skovagtig bevoksning i nærheden. Det kan typisk være en skovskrænt, som er ryddet og mens nye træer endnu kun er små, er sådanne steder attraktive for arten. I grusgrave skal der helst være skov eller anden bevoksning nær selve graven. Vi har således ikke hørt om ynglefund i grusgrave i det helt åbne landskab i de store grusgravområder ved Rødekro og Uge. Reden vil ofte være placeret på en stejl skrænt. I yngletiden vil man under høje fritstående træer eller på træstubbe i området finde pluk af fugle, skind af pindsvin og gylp. Resterne af byttedyr ligger altså ofte på høje steder, og afslører således at tampen brænder. Er redestedet i en rovfuglerede, vil denne som regel også befinde sig tæt ved en lysning eller et skovbryn. At uglen med sine store vinger har fri tilflyvning ser ud til at være meget vigtigt. Man kan også om aftenen efter mørkets frembrud lytte efter uglens dybe tuden, men når man først har opnået en vis erfaring med arten, er det mest effektivt at søge efter redestederne om dagen. Man kan således langt fra regne med, at uglen tuder i sit område faktisk er den mest tavs. Det kunne være interessant, om nogle af læserne af denne artikel kunne finde den store hornugle ynglende i andre egne af Sønderjylland end lige i området mellem Aabenraa og Padborg. Litt.: Frikke, John & Jesper Tofft, 1997: Den Store hornugles Bubo bubo genindvandring til Danmark med særlig henblik på Sønderjylland. DOFT 91, s Grell, Michael 1998: Fuglenes Danmark. Gads forlag, Kbh. Lauersen, Jørgen Terp 1999: Fødevalg hos Stor hornugle Bubo bubo i Danmark. DOFT 93, s Ministerium für Umwelt, Natur und Forsten des Landes Schleswig-Holstein : Jagd und Artenschutz. Jahresberichte Kiel.

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved.

Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved. Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved. Af Jesper Tofft & Klaus Dichmann En dag sidst i juli 2005 kom en af os (JT) lidt tilfældigt til at kigge på en falk som sad i en elmast et

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter 1995-2 Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Fasanen. Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens 3.-6. klasse

Fasanen. Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens 3.-6. klasse Fasanen Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens 3.-6. klasse Dette hæfte indeholder såvel en tekst som nogle opgaver til undervisning i fasanens biologi og levevilkår i Danmark. Teksten fortæller

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

LAD DYREUNGERNE VÆRE

LAD DYREUNGERNE VÆRE LAD DYREUNGERNE VÆRE Dyrenes Beskyttelse har vildtplejestationer over hele Danmark. En af stationernes helt store opgaver er at pleje dyreunger, men mange unger burde faktisk slet ikke blive bragt på plejestation.

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening Ringmærkning af fugle er en dansk opfindelse, som har givet os en masse viden om fugle. Blandt andet at en gråspurv kan blive 12 år, og at stær

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

Undersøgelse af Vandrefalken i Sydgrønland

Undersøgelse af Vandrefalken i Sydgrønland Undersøgelse af Vandrefalken i Sydgrønland Feltrapport 2005 Knud Falk 1 og Søren Møller 2 www.vandrefalk.dk 1 Teglstrupvej 6A, 1tv, 2100 København Ø, E-mail: kf@vandrefalk.dk 2 Roskilde Universitetsbibliotek,

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Lav selv fuglekasser en vejledning

Lav selv fuglekasser en vejledning Lav selv fuglekasser en vejledning Det er svært at være fugl Mange af de fugle, der yngler i huller, har svært ved at finde egnede steder at yngle. Det skyldes især, at mange skove drives meget intensivt.

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Helgoland i den Tyske Bugt

Helgoland i den Tyske Bugt Helgoland i den Tyske Bugt Tekst og fotos af Dieter Maaszen Helgoland med Lange Anne yderst mod vest Besøg øen om foråret - ved påsketiden - herefter er der frit slag for fuglefolk og fotografer og andet

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough Denne Walktrough fører dig igennem højdepunkterne i Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen. Du vil dog gå glip af glæden ved at opdage tingene selv og du vil også gå glip af mange af dialogerne

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring

Læs mere

I dag klækkede du som vadefugl af et æg. Velkommen i en trækfugls liv! For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med

I dag klækkede du som vadefugl af et æg. Velkommen i en trækfugls liv! For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med Velkommen i en trækfugls liv! I dag klækkede du som vadefugl af et æg oppe i Arktis. For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med 10 energipoint. Når du spiser vinder du energipoint.

Læs mere

1. Alléen & fredningen - som kulturhistorisk ikon - som landskabs element - som rumdannende element - som naturoplevelse

1. Alléen & fredningen - som kulturhistorisk ikon - som landskabs element - som rumdannende element - som naturoplevelse B o r g e r m ø d e d. 1 3. 0 6. 2 0 0 7 D a g s o r d e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Tilpasning og sanser Lærerstyret undervisning - Lærervejledning

Tilpasning og sanser Lærerstyret undervisning - Lærervejledning Tilpasning og sanser Lærerstyret undervisning - Lærervejledning Pædagogisk ide Denne aktivitet er en lærerstyret undervisning i klassen. For at gøre forberedelsen til undervisningen og til besøget på Bornholms

Læs mere

Kongeørnen i Århus amt

Kongeørnen i Århus amt Kongeørnen i Århus amt Jørgen Terp Laursen INDLEDNING. Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Århus amt har i en snes år foretaget årlige indsamlinger af fugleiagttagelser fra amtet. Materialet,

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Dansk/svensk Gårdhund

Dansk/svensk Gårdhund En Dansk/svensk Gårdhund har altid været at finde på land- ejendommene i Dan- mark og Skåne. En gårdhund vil helst være, hvor dens menne- sker er. Det er ikke en hund, der strejfer omkring. Hvis man anskaffer

Læs mere

Indkvartering samt ophold ved bjørne jagt

Indkvartering samt ophold ved bjørne jagt Kamchatka Brunbjørn Rusland kaldes for bjørnelandet, da det har den største bjørnebestand i verden. Den gode trofæ kvalitet, sammen med den gode pris, giver en god grund til at jage bjørn her. Der til

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn.

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn. MULIGHEDER Hvis mennesker havde fire ben, så ville alt gå i stykker. Hvis der ikke var kæledyr i Sevel, så ville København blive en landsby. Hvis Sevel var hovedstad i Danmark, så ville himlen blive grøn

Læs mere

Leve Livet. Nr. 25 Marts 2015. Natugle unge

Leve Livet. Nr. 25 Marts 2015. Natugle unge Leve Livet Nr. 25 Marts 2015 Natugle unge Indhold Hilsen til forårssolen 3 Månedens fødselsdage 4 Siden sidst 4 Mindeord 5 Livet leves 6 Natuglen 21 Beboeroversigt 22 Rart at vide 23 Månedskalender 24

Læs mere

Finlands vildmark 5 dage 2016

Finlands vildmark 5 dage 2016 Scanbird 2016 Side 1 Finlands vildmark 5 dage 2016 Det er med stor fornøjelse, at Scanbird kan tilbyde denne spændende tur til de nordiske rovdyr. Turen går dybt ind i de finske skove tæt ved den russiske

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Formål: At få indsigt i forekomsten af flagermus i 90 punkter fordelt på både Tofte Skov og Høstemark. Metode og tilknyttede kommentarer: Automatiske

Læs mere

Overvågning af rødlistede ynglefugle

Overvågning af rødlistede ynglefugle Naturovervågning Overvågning af rødlistede ynglefugle 989998 Arbejdsrapport fra DMU nr. 7 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Naturovervågning Overvågning af rødlistede ynglefugle 989998 Arbejdsrapport

Læs mere

Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år

Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år Af Willy Mardal Stærke naturkræfter I 1800-tallet var der strandenge på den ubrudte tange, som også dengang hed Agger Tange, mellem Harboøre og Agger.

Læs mere

Kamchatka Elg med mulighed for Bjørn

Kamchatka Elg med mulighed for Bjørn Kamchatka Elg med mulighed for Bjørn Den østsibirske storelg (Alces alces Pfizenmayeri), er den stærkeste elg i Eurasien. Den har et stort leveområde øst for Jenissej, i den østlige del af Rusland. Jagt

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

Kamchatka Elg - Med mulighed for Bjørn

Kamchatka Elg - Med mulighed for Bjørn Kamchatka Elg - Med mulighed for Bjørn Dette er jagt i en fantastisk og uberørt vildmark Den østsibirske storelg (Alces alces Pfizenmayeri) er den stærkeste elg i Euroasien. Den har et stort leveområde

Læs mere

Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013

Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013 Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013 Orbicon, oktober 2013 Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Bodil Deen Petersen Telefon 89

Læs mere

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Her kan du se nogle af dem vi hjælper: Koala Elefanter Pandaerne Den røde panda Rød panda Rød Panda Rød Panda (Ailurus fulgens) er

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

PANURUS FUGLE OG NATUR I SØNDERJYLLAND OAS OG DOF SØNDERJYLLAND

PANURUS FUGLE OG NATUR I SØNDERJYLLAND OAS OG DOF SØNDERJYLLAND PANURUS FUGLE OG NATUR I SØNDERJYLLAND OAS OG DOF SØNDERJYLLAND 47. ÅRGANG 2013 NR.3 Indholdsfortegnelse Dette nummer af Panurus 3 Mit møde med Stor Hornugle 4 Et anderledes spætte forår 7 Søgård mose

Læs mere

HVIS KATTEN IKKE ER DIN

HVIS KATTEN IKKE ER DIN HVIS KATTEN IKKE ER DIN Katten har det særlige privilegium, at den normalt får lov at løbe frit ud og ind af boligen. Nogle katte knytter sig til flere familier, fordi mange mennesker fodrer tilløbende

Læs mere

Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift

Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift 275.000 kg så meget gift lægges der hvert år ud for at bekæmpe rotter og mus. Giften holder skadedyrene nede, men har

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Måger. i Holbæk Kommune

Måger. i Holbæk Kommune Måger i Holbæk Kommune Hvad gør kommunen for bekæmpelse af måger I kraft af det stigende antal måger i Holbæk by, er der også en stigende antal borgerne som føler sig generet af fuglene. Borgerne oplever

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Racespecifik avls strategi for Border-Terrier

Racespecifik avls strategi for Border-Terrier Racespecifik avls strategi for Border-Terrier 1. Racen historiske baggrund og udvikling 2. Beskrivelse af den nuværende situation 3. Målsætning og prioriteringer for fremtiden Historisk Borderterrieren

Læs mere

Lollandsk vinbonde i Amarone-eventyr

Lollandsk vinbonde i Amarone-eventyr SØNDAG 2. NOVEMBER NR. 44 / 2014 SØNDAG Lollandsk vinbonde i Amarone-eventyr På Lolland producerer ingeniøruddannede Preben Jørgensen flere hundrede flasker rødvin om året efter samme principper som i

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Dyrebasen på Bredekærgård. Læringsmateriale om Muldvarpen

Dyrebasen på Bredekærgård. Læringsmateriale om Muldvarpen Dyrebasen på Bredekærgård Læringsmateriale om Muldvarpen 1 Indhold 1. Kort introduktion til læringsmaterialet og Formidlingsbaserne........ 3 2. Sådan anvender du læringsmaterialet................. 4 3.

Læs mere

Eftersøgningssæsonen 13/14. Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet

Eftersøgningssæsonen 13/14. Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet Eftersøgningssæsonen 13/14 Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet Trafikeftersøgninger 2013 5.449 trafikeftersøgninger ny rekord. 7% stigning fra 2012 Trafikeftersøgninger Udviklingen 6000 5000 4000 3000

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

10 tips til dit placering og vedligehold af dit vildtkamera

10 tips til dit placering og vedligehold af dit vildtkamera 10 tips til dit placering og vedligehold af dit vildtkamera 1 Check ALTID for software opdateringer til dine kameraer INDEN du køre hjemmefra. Dette er en ting, mange har prøvet at overse, og det kan spare

Læs mere

YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013

YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013 YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 35 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013

Læs mere

Kamtschatka - Brunbjørn - Specielpris - Forår

Kamtschatka - Brunbjørn - Specielpris - Forår Kamtschatka - Brunbjørn - Specielpris - Forår Det her er jagt i vildmarken Rusland kaldes også bjørnelandet det har den største bjørne bestand i verden og den gode trofækvalitet sammen med den gode pris

Læs mere

Spørgeskema, adfærdsproblemer hund

Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Ejeroplysninger: Dato: Navn: Adresse: Telefon: Hvor mange medlemmer består familien af: Skriv navne og alder på alle: Har du haft hund før? Ja hvilken race? Har du andre

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE Vi tilbyder store naturoplevelser. Besøg Nationalpark Vadehavet og kom hjem med oplevelser i verdensklasse. Det lyder utroligt, men Vadehavet rummer en grad af liv, der ikke

Læs mere

Desuden kan Tjørnuvik og Saksun anbefales med flot natur,vandfald og fugle.

Desuden kan Tjørnuvik og Saksun anbefales med flot natur,vandfald og fugle. Færøerne: 13-20 juli 2001 Turen til Færøerne var ikke en fugletur, men der blev alligevel tid til mange gode natur og fugleobs. Vi var en gruppe, og klassiske smukke natursteder skulle beses. Vi boede

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede

Læs mere

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Forvaltningsplan for skarv i Danmark

Forvaltningsplan for skarv i Danmark Forvaltningsplan for skarv i Danmark Skov- og Naturstyrelsen, juni 2009 Ny version september 2010 Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax carbo sinensis) og trækgæster 2009

Læs mere