G N A R I T A S INDHOLD:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "G N A R I T A S INDHOLD:"

Transkript

1 G N A R I T A S NUMMER 1 FORÅR 2015 UDDANNELSE JOB MÅL UDVIKLING IDENTITET SVÆRT FAGLIG FREMTID VOKSENLIV GIVING BACK NY VIDEN SJOV UDFORDRES UNGDOMSMILJØ FRITID JEG VEJEN MINDER SAMMEN TRANSPORT ADL TEACCH DU VILLE SOCIALT INDEPENDENT SUPPORTED LIVING UDELIVET LEVE NU BOLIG MUSIK ADL PROFESSIONELT OPLEVET SUNDT KOMMUNIKATION RESPEKT FORSKELLIGE RO KUNNE AMBITION LIVSFORSKEL FREMTID OS HJÆLPE SELVBESTEMMELSE POTENTIALERNE KOMPETENCER INDHOLD: Forside..side 1 Indhold..side 1 Redaktion...side 1 Leder.. side 2 På Maglemosen har alle ret til at kommunikere...side 3 Aktuelle historier fra hverdagen...side 6 En historie fra det kommunikative miljø..side 13 Maglemosens tilbud til unge med ASF side 18 Kommende numre...side 21 REDAKTION Finn Pilgård Anne Rosager Vørre Hovednummer, Maglemosen Billeder og personlige oplysninger videregives efter tilladelse. 1

2 Velkommen til Gnaritas! I Gnaritas kan du læse om Ungdomsuddannelsescenter Maglemosens uddannelsestilbud under STU-loven. Med Gnaritas vil vi fortælle om faglighed, kombineret med fortællinger om de unges liv. Vi fortæller om den virkelighed, som udspiller sig, efter at bevilling og visitation er overstået, og den unge er blevet elev på Maglemosen. Gnaritas henvender sig først og fremmest til fagprofessionelle, vejledere og beslutningstagere. Med Gnaritas fortæller vi om målsætninger, faglige metoder og om den viden, som ligger bag. Samtidigt fortælles om den forskel, som uddannelsen betyder for den enkelte unge. Uddannelsen på Maglemosen gør en livsforskel. Den unges erhvervede kompetencer betyder en afgørende forskel for det voksenliv, som den unge skal leve. Vores grundsyn er et kompetencesyn. Vi tror på, at ingen er så svage, at de ikke kan gøre noget for andre, og derigennem for sig selv. Det kommer blandt andet til udtryk gennem vores Giving Back projekter. Man vil kunne læse mere om disse projekter i kommende udgaver af Gnaritas. Vi håber, at du finder Gnaritas interessant. Finn Pilgård Forstander UUC Maglemosen 2

3 På Maglemosen har alle ret til at kommunikere Af Vibe Lund Jensen Sara siger Hey! Jeg vil lige sige noget til dig, hvis du har tid til at vente, mens jeg skriver det. Kammeraterne omkring hende lytter. Sara er udfordret af svær fysisk funktionsnedsættelse og kan ikke tale. Med øjnene kan hun styre sin computer og få den til at tale for sig. Hun finder sætningen frem: Jeg ville se solformørkelsen 20. marts. Men det var helt overskyet, jeg kunne ikke se den, øv!. Kammeraterne griner medfølende. Sara er glad, for hun kan fortælle, hvad hun har på hjerte. Behov for kommunikationserfaringer Kommunikation har afgørende betydning for vores udvikling, dannelse og deltagelse i et fællesskab. Det er gennem kommunikation med andre, at vi lærer verden, de andre og os selv at kende og herigennem udvikler vores identitet. Kommunikation er noget, der foregår mellem parter i en relation, hvor begge byder ind og har betydning for den fælles dialog. Sprog giver mulighed for at kommunikere. Sprogudvikling er noget af det mest betydningsfulde som sker i et menneskes liv, og er afgørende for dets videre udvikling både intellektuelt, socialt og emotionelt. Sprogudviklingen påvirkes af personens mulighed for at få kommunikationserfaringer, derfor er det vigtigt at have kommunikationsmuligheder til rådighed. På Maglemosen har vi ca. 115 elever, hvoraf over halvdelen har intet eller et meget begrænset talesprog. Det kan være svært at få sagt det man vil, hvis talesproget ikke slår til, - med mindre man har adgang til alternative måder. Vores målsætning er, at alle ret til at kommunikere. Derfor gør vi os umage med at finde frem til netop de udtryksmåder, ordforråd, hjælpemidler og strategier, som kan hjælpe den enkelte elev til at kommunikere i hverdagen og ikke mindst videreudvikle sig sprogligt. For er der én ting vores elever har til fælles, er det et lige stort behov for at være i dialog med andre, have gode relationer og være aktive og værdsatte deltagere i Maglemosens ungdomsmiljø - på lige fod og ud fra egne præmisser. Kommunikationsbehov er komplekse Ikke to elever er ens, nogle har en meget nuanceret sprogforståelse, men behøver et alternativt sprog for at udtrykke sig lige så nuanceret. Andre har brug for supplerende støtte til både at forstå og selv snakke, fx visuel støtte med tegn eller symboler. Andre igen snakker ivrigt, men har stadig brug for støtte til sprogforståelsen. Vi har elever, som er særligt aktive og impulsive, som bedst holder samtaleemnet med støtte fra konkrete markører og genkendelige rutiner. Andre som er udfordrede af fysiske funktionsnedsættelser, synsvanskeligheder, hurtig udtrætning, let afledelighed og/eller følsomhed overfor sansepåvirkninger og støj. Heriblandt kan nogle udtrykke sig med ord, lyde, mimik, udpegninger, forflytninger, kommunikationstavler, kommunikationsbøger, elektroniske hjælpemidler, mv. For andre elever kan en kropsspænding, et suk, smil, blink, en blussen i kinderne, en blikretning eller hvisken være deres tydeligste kommunikative udtryk. Elevernes komplekse kommunikationsbehov stiller krav til de rammer, der skal skabes omkring dem, for at de hver og en kan blive mødt, forstået og komme på banen med det, de vil sige. 3

4 Alternativ og supplerende kommunikation Alternativ og Supplerende Kommunikation (ASK) handler om alt det, der hjælper mennesker til at kommunikere og skabe fælles mening, når den ene part har funktionsnedsættelser og ikke kan tale og/eller har vanskeligheder med at opfatte eller forstå talt sprog *. Målet med ASK er at støtte mennesker i deres møde med nuværende kommunikationsbehov og forberede dem på at møde deres fremtidige kommunikationsbehov. Det kræver både en god portion faglig viden og et ligeværdigt empatisk møde med eleverne at finde frem til hvilke ASK-løsninger, der skal videreudvikles eller bygges op til den enkelte. Mange ting må overvejes: Hvilke ASK-former har eleven brugt tidligere og hvilke bruges nu? Hvilke strategier tager eleven i anvendelse, når han/hun vil tage kontakt, fortælle, spørge, have hjælp, vil et sted hen el. noget andet? Elevens interesser? Relationer til kammerater og personale? Hvordan siger eleven til og fra? Hvilket ordforråd skal være tilgængeligt for eleven og hvordan skal det organiseres? Hvilke strategier skal samtalepartneren anvende for at få den bedste dialog med eleven. Hvordan støttes eleven i at snakke med sine kammerater og deltage i fællesskaber? Har forhold i omgivelserne (relationer, antallet af mennesker, placering i rummet, støj, indretning el. andet) betydning for kommunikationen? Hvordan skal omgivelserne indrettes, når eleven skal lære nyt? Med hvilke former for ASK kan eleven mon bedst udfolde sit sproglige potentiale? Vi mennesker har forskellige kommunikative formål, når vi ytrer os: Det kan handle om at ville udtrykke ønsker og behov, udvikle social nærhed, udveksle information, opfylde sociale konventioner/etiketter eller udveksle perspektiver og synspunkter. Hvordan sikrer vi, at alle disse er tilgodeset som muligheder i en ASK-løsning? Skal der bruges taktile tegn? Tegn til Tale? Auditive input via hjælpemiddel eller partnerstøtte? Billeder? Symboler? Enkeltord? Sætninger? Almindelig skrift? Eller en kombination? Skal der bruges enkeltvise symbolkort, kommunikationstavler, -bøger, talebøffer, smartphone, tablet /ipad eller computerløsninger? Hvordan skal eleven betjene hjælpemidlet? Hvordan kan samtalepartnere bedst støtte op som sproglig rollemodel for elevens brug af de alternative kommunikationsmåder? Og hvordan skal nærpersoner i og udenfor Maglemosen samarbejde for at støtte op om elevens brug af alternativ eller supplerende kommunikation? Kommunikation i fokus på Maglemosen På Maglemosen er kommunikationsområdet sat i fokus. Mangfoldigheden blandt vores elever gør, at vi må have en bred vifte af kommunikationsværktøjer og -strategier i vores værktøjskasse. Vi har mange former for ASK i gang allerede, enkle såvel som komplekse. Vi har stor erfaring og ekspertise i teknologiske løsninger. Vi er godt i gang med at erhverve os viden, vi sender personale på efteruddannelse og til konferencer om ASK. Vi har to kommunikationsvejledere (en fuldtid og en 1/3-stilling) ansat, som har deres tid afsat til at samarbejde med personalet i klasserne, afdække, afprøve kommunikationsmuligheder for eleverne, vejlede og hjælpe i gang med tiltag, have elevhold sammen med personale, hjælpe når teknologien driller, holde workshops i apps og programmer, holde sig ajour teoretisk og teknisk indenfor området. 4

5 Ung og noget at være fælles om For at have noget at kommunikere om, skal man også lave noget meningsfuldt sammen - have gode fælles oplevelser og føle sig betydningsfuld for fællesskabet. Vores elever har til fælles at være unge og midt i en livsperiode med store omvæltninger, løsrivelse og identitetsdannelse. På Maglemosen gør vi alt, hvad vi kan, for at skabe et aktivt, sjovt, kærligt, udfordrende, mangfoldigt og oplevelsesrigt ungdomsmiljø, der sætter elevernes motivation og interesser højt og hjælper dem på vej til at skue mod voksenlivet. Det giver masser af potentiale for venskaber på kryds og tværs og noget at snakke og være fælles om. Vi har eleverne i 3 år, det er ikke lang tid, når man skal udvikle og implementere ASK-løsninger til naturlig hverdagsbrug. Så vi har travlt og mange ideer til den videre fordybelse. Den videre fordybelse i ASK I år 2015/16 får Maglemosen en ny struktur med opdeling i fagsøjler. En af dem er ASK-fagsøjlen, hvor der skal lægges særlig vægt på alternativ og supplerende kommunikation med mulighed for større fordybelse. Her skal de elever gå, for hvem brugen af alternativ og supplerende kommunikation er blandt de væsentligste fokusområder i deres STU-forløb. Det glæder vi os til at fortælle mere om i et kommende nummer af GNARITAS. * Sørensen, M (red.): Dansk, kultur og kommunikation, Et pædagogisk perspektiv Heri artikel af Christensen, M.: Alternativ og supplerende kommunikation pædagogisk arbejde med mennesker uden talesprog. 5

6 Her er nogle aktuelle historier fra hverdagen på Maglemosen: Saras kommunikationsopsætning på øjenstyret talecomputer har lige været igennemmen en omfattende ajourføring. Nu passer den til hendes aktuelle liv og kommunikationsbehov. Bl.a. kan hun nu snakke med om solformørkelser. Sara bruger en kombination af sætninger og enkeltord. Her vil hun lige spørge, hvad der skal laves på fredagsholdet i morgen. Hun har sammensat en sætning og kan spørge med en stemme i rummet. Aziz vil gerne snakke. Han har ikke talesprog, men har altid sin talecomputer med sig. Han bruger computeren til kommunikation, information, underholdning, dele oplevelser med andre, mm. Selvom kroppen behøver hvil, er Aziz i gang. Computeren flyttes fra hans kørestol til et gulvstativ, så han kan betjene den med sin hovedmus, også når han ligger. Så Aziz er med der, hvor de andre er. Her er han i gang med at finde musik til alles fornøjelse. Denne mulighed får Aziz, fordi personalet er opmærksomt på, at Aziz også har brug for at kommunikere og beskæftige sig med noget, når han ikke er i kørestolen. 6

7 Louise er fysioterapeut. Mathias har en fys-bog. Bogen har symboler for fys-aktiviteterne, og symbolerne er flytbare. Sammen bruger de bogen til at planlægge og sætte på forsiden, hvad de skal lave til dagens træning. På den måde kan Mathias få overblik og medindflydelse, og snakke om bagefter, hvad han har lavet. Her finder han aktiviteter (symboler) frem i bogen og sætter dem på forsiden, så kan de gå i gang med træningen. Ofte er det ikke én måde at udtrykke sig på, som alene kan dække behovet. Her bruger Mathias både talecomputer, kommunikationstavle og en computer, der er sat op til at køre tog, så han kan være aktiv deltager i en fælles social dialog. Tavlen kender han bedst, den rummer over 100 basale kerneord og er nem at have med overalt. Talecomputeren giver ham en stemme i rummet, og ordforrådet kan udvides og nuanceres i det uendelige. Her bruger Mathias talecomputer og computer til både at sige noget i toglegen samt betjene det IR-styrede modeltog. Efter en god lektionstid siger han puslespil og klassen via udpegning på kommunikationstavlen: Nu vil jeg gerne tilbage i klassen og lave et puslespil 7

8 Caspar og Caroline er nære venner. De sender ofte sms-beskeder til hinanden. De skriver en sms ved hjælp af symboler, som oversættes til tekst, når den sendes. Sms erne, de modtager, får de læst op af en talesyntese. Som for de fleste andre, er det vigtigt for Caspar og Caroline at benytte teknologiske muligheder til at være i kontakt over afstand med familie og venner. Forudsætningen for at de selv kan sms e er, at nogen har hjulpet dem med at få sig et telefonabonnement, sat et simkort i talecomputeren, programmeret sætninger, som de kan sende, lagt kontaktpersoner ind i opsætningen og har hjulpet dem med at lære, hvordan de sender og læser sms. Jonas bruger både talecomputer og ipad til snak, beskæftigelse, surfing på internet, interesser, fortælle om oplevelser o. lign. Han foretrækker at have begge enheder til rådighed hele tiden, da de har hver deres kvaliteter i dagligdagen. Fx kom han en dag og fortalte med en videooptagelse på ipaden om en stor formations-flyveopvisning, som hans far og han havde set. Oplevelsen var betydningsfuld og blev vist til mange. Video kan de fleste forholde sig til. På talecomputeren har han et kæmpe ordforråd, bygget op over mange år, som han bruger flittigt. På første billede viser han Yasemin en youtube-video på ipaden. På andet billede bruger han talecomputeren i snakken med Yasemin. Han spiller også tit fed musik, som bidrager til ungdomsmiljøet i klasserne og på gangen. Selvom Jonas ikke har talesprog og hans bevægehandicap er omfattende, kører han selvstændigt omkring, og opsøger og snakker med kammerater. 8

9 Her spiller Matthias og Caroline bil-spil sammen. Mathias betjener spillet med ipaden. IPaden er koblet til smartboardet, så Caroline kan følge med i, hvad der sker i spillet. Det er Caroline, som bestemmer og siger med sin tale, hvilke valg Matthias skal træffe i spillet. Fx biltype, farve, hvornår bilen skal køre etc. De har begge meget begrænset talesprog og anvender supplerende kommunikationsformer. Den sociale situation imellem de to er til fælles glæde og der er pædagogiske hensigter bag. De nyder samspillet og motiverer hinanden gensidigt til at øve sig i turtagning, betjening af hjælpemiddel og udfylde forskellige roller. I den almindelige hverdag er den ene ofte lidt afventende i et samspil, mens den anden tager mange initiativer. Her er de på lige fod omkring en hyggelig aktivitet med lige mange turtagninger. Caroline har fået bilspillets valg programmeret ind på talecomputeren. Hvordan snakker man om ungdom og fremtidsdrømme, når man ikke har talesprog? På holdet Voxpop om ungdom så vi nogle kortfilm om andre unges drømme. Vi symboliserede en masse bud på fremtidsdrømme og tanker om ungdom. Det er nemmere at genkende end at genkalde, så nu kunne alle på holdet, finde ud af hvad der var vigtigt for netop dem, og få det formidlet på hver deres plakat. Derefter formulerede vi i fællesskab spørgsmål til at kunne interviewe andre på Maglemosen om emnet. Interviewere med talesprog kunne støtte sig til symbolstøttede spørgsmål, når de interviewede. Elever der brugte talecomputer, fik spørgsmålene lagt ind på talecomputeren, samt deres egne svar på de samme spørgsmål. Ud fra et væld af forelagte muligheder har Frederikke selv kunnet udvælge og fortælle: Hvad hun drømmer om. Hvad ungdom betyder for hende. Og hvad det bedste og det værste ved Maglemosen er. Frederikke har ikke talesprog, hun kommunikerer med øjne, mimik, kropssprog og talecomputer. Hendes synspunkter fremgår af plakaten. I øvrigt kan mange flere elever på Maglemosen læse Frederikkes plakat, når dét hun præsenterer om sig selv, underbygges med symboler. 9

10 Gitte interviewer Elif om ungdomstanker. Her er et uddrag af de symbolstøttede spørgsmål Gitte bruger som interviewer. Caspar interviewer Dennis om det at være ung. Caspar får partnerstøtte til at gennemføre interviewet, men styrer selv slagets gang. Caspar ved godt, hvad han vil spørge om, men har svært ved at ramme det rigtige felt på talecomputeren i situationen pga. synsmæssige og bevægelsesmæssige udfordringer. C: Kan du lide at gå på cafe? D: Ja, for så kan man se på lækre damer. Caspar er flad af grin. C: Hvad er det værste ved Maglemosen? D: At man skal møde klokken halv-9 om morgenen. Caspar er enig. De to unge mænd har en del til fælles og nyder at udveksle synspunkter. For at Caspar kan snakke med Dennis om ungdom, har en fagperson programmeret udtryksmuligheder omkring emnet ind på talecomputeren. Caspar har fået tid til at blive godt orienteret i opbygningen og der er ro til at gennemføre interveiwet. Caspar har efterfølgende fået videooptagelser af de færdige interviews lagt ind på talecomputeren. På grund af sine synsvanskeligheder, oplever og husker han med en skærpet auditiv opmærksomhed. Her er video fantastisk til at kunne genopleve og fortælle om de gode oplevelser og synspunkter. For Laura er det vigtigt, at nærpersoner omkring hende aflæser hendes blikretning, mimik, smil eller alvorsstemning. At de bemærker, hvem hun opsøger med blikket, som hun gerne vil i kontakt med. At de tolker hendes bevægelser og kropsspændinger som kommunikative udtryk, og lærer at forstå Lauras tilnærmende og afværgende udtryk hendes måder at sige ja, nej eller jeg er i tvivl. 10

11 For Laura har meget på hjerte, og er samtidig udfordret af svær fysisk funktionshæmning. Så hvad vil hun mon lige nu? Hvad har hun lyst til at sige? Hvis Laura skal kunne sige det, hun gerne vil, til den hun gerne vil sige det til, når hun har lyst til at sige det, må hun have et tilgængeligt ordforråd at gøre det med. Et ordforråd hun kender og kan lære at navigere rundt i. Laura øver sig her sammen med Lars i at bruge en partnerstøttet kommunikationsbog. Hun fortæller hvilket musiknummer, hun vil spille for de andre. Lars scanner mulighederne igennem for hende. Hun kan vælge mellem kunstnere og numre hun plejer at være glad for, men kan også sige noget andet, så hun kan vælge noget Lars ikke nævner. At sige noget andet kan også betyde, at hun slet ikke vil spille musik, men har andre ideer. Laura og Lars øver sig også i, hvordan Laura tydeligt kan vise et ja og nej. Det er især øjenbevægelser og blikretning, som er effektive for Laura at bruge i disse situationer. Laura har også sin egen tablet med på Maglemosen hver dag. Den er fx god at spille musik med, som hun har valgt via bogen. Tabletten kan være en vej frem til flere kommunikationsmuligheder. Jonas er dygtig Tegn til Tale-bruger. Men han har brug for større ordforråd, flere nuancer og for at flere kan forstå ham bedre. På Maglemosen lavede personalet en kommunikationstavle i A3-størrelse til at supplere tegnene. Her var de vigtigste ord, personer, interesser, steder, kommentarer mm. Da også tavlen blev for begrænset, blev et større ordforråd organiseret i en flersidet kommunikationsbog med plads til yderligere udbygning. Bogen har faneblade, så det er nemmere at finde rundt i den, og den er let at have med sig rundt. Her øver Jonas sig sammen med Pernille i at bruge bogen. Han vil gerne sige noget til Martin. De går til Martins klasse, hvor Jonas fortæller, at han glæder sig til kagefesten, der skal være på Maglemosen senere på dagen. Pernille understøtter med tegnet for kage. For Jonas skal også bevare og udbygge sine tegn. Nye udtryksmuligheder er ikke en erstatning men et supplement, til det man kan i forvejen. At opbygge ordforråd og skabe situationer at bruge det i, kræver faglige overvejelser og viden omsat til praksis. Jonas taler nu med flere på Maglemosen, end han har gjort før. Gennem arbejdet med at bruge bogen, har Jonas fået vist sin omverden, at han har relationer til flere elever og personale, end omgivelserne hidtil har været opmærksomme på. 11

12 Med sin nye kommunikationsbog kan Laura bl.a. snakke om personer, aktiviteter og følelser. Det er rart, når hun selv kan fortælle, hvem hun var sammen med der hjemme i går aftes, eller sige hvad hun gerne vil lave i pausen. Her har hun lige fortalt om en sang hun kan lide, som hun straks begynder at nynne. Med et tilgængeligt ordforråd, kan Laura selv bringe samtaleemner på bane, som ikke nødvendigvis har med den aktuelle kontekst at gøre, og som andre ikke lige vidste, hun tænkte på. Laura bruger også tablet, så hun kan fortælle, kommentere og spørge med en stemme i rummet. Med tabletten er det nemmere at snakke med kammerater, der ikke sidder og kigger med i bogen. Hun kan høres over afstand og er ikke så afhængig af 1:1-kontakt. For at Laura kan have adgang til ordforråd i bog og på tablet, må fagfolk og familie udvælge og organisere det, samt stille det til Lauras rådighed. De må også være aktive rollemodeller for, hvordan det kan bruges. Derved oplever Laura i hverdagen, hvordan det kan berige hendes muligheder. Hjælpemidlerne skal ligge fremme, så de er nemme at få fat i. På Maglemosen har eleverne mulighed for at købe mad i kantinen hver dag. Den ugentlige madplan laves altid i to versioner - en som er helt tekstbaseret, og en med billeder/symboler samt tekst. Det betyder, at flere elever kan være læsere af madplanen, der både hænges op i kantinen og sendes elektronisk ud til alle klasser. Det er to elever, som hver uge udarbejder den billedsymboliserede madplan. 12

13 EN HISTORIE FRA DET KOMMUNIKATIVE MILJØ PÅ MAGLEMOSEN Af Bent Dalgaard Denne case handler om de muligheder, som den teknologiske udvikling har givet en bestemt elev på UUC Maglemosen - en udvikling der har været til stor gavn og glæde for mennesker uden verbalt sprog, samt for multihandicappede generelt. Det handler overordnet om Infrarøde kontakter, Leap Motion, øjenstyring og hovedmus. For ca. 8 år siden startede der en ny klasse på UUC Maglemosen. Ideen med denne nye klasse var at fokusere på elever uden verbalt sprog, og at opbygge et klassemiljø for elever, der alle havde brug for, eller allerede havde et taleredskab, fx Talebøf, Alphatalker eller Rolltalk. Det øgede fokus, der blev på kommunikationens betydning og mulighederne og ikke mindst forskellige tilgange, gjorde, at der efterfølgende er blevet ansat to personer som kommunikationskonsulenter, hvis hovedopgave er at vise og støtte op om kommunikationsmuligheder for elever, der har udfordringer med at kommunikere, således at omgivelserne forstår dem. Denne case handler om en elev, Aziz, der har gået på UUC Maglemosen i 2½ år. Inden Aziz kom til os, var det eneste vi vidste om ham, at han havde levet i Danmark i ½ år, inden han startede på Maglemosen. Han var på daværende tidspunkt 16 år. Han kunne ikke tale, havde altså ikke noget verbalt sprog. Han forstod ikke dansk, men udelukkende sit modersmål, russisk. Aziz har cerebral parese. Han sad i en manuel kørestol og havde brug for hjælp og omsorg til alle sine behov. En af de første observationer vi gjorde os var, at han havde meget levende øjne, som han brugte til at skabe kontakt og udpege, hvad han ønskede. De første to mål for Aziz undervisning blev således: At give ham grundlæggende kommunikationsmuligheder, hvor kriteriet for succes var præcision og hurtighed. At han skulle lære dansk. Men før vi kunne forvente, at Aziz kunne være i stand til at modtage undervisning og deltage i den var, at vi måtte lære ham at kende, så vi kunne give ham den pleje og omsorg, som han havde brug for. Det næste spørgsmål var, hvordan kunne vi give ham kommunikationsmuligheder, når han ikke kendte til vores sprog? 13

14 Vi gik i gang, og fulgte følgende plan: - Vi skulle lære at forstå Aziz ja eller nej, eller lære ham tegn for ja og nej. - Vi introducerede ham for kommunikation med symboler. - Vi fandt de russiske ord i Google Translate. Det første kommunikationsredskab, han blev præsenteret for, var en Alphatalker (et redskab med felter, hvor man optager en lyd, et ord eller lignende til hvert felt). Han fik en Alphatalker med 8 felter rammet ind, så han kunne trykke på/ramme et enkelt felt ad gangen, og han blev introduceret til PCS (billedsymboler). Desværre gik det meget hurtigt op for os, at han ikke kunne bruge sine fingre til at trykke på felterne. Han havde ikke nok muskelstyrke eller finmotorisk styring til at trykke. Derefter forsøgte vi med forskellige kontakter, for at finde den bedste måde for Aziz at aktivere et kommunikationsredskab på. Vi viste ham billeder og kommunikerede med ham med danske ord og med fagter. Vi forsøgte med kommunikationstavler med tekst og PCS. Da vi ikke vidste, om han kunne læse russisk, forsøgte vi os også med russiske ord. Men det skulle vise sig, at han slet ikke kunne læse. Efter disse afprøvninger landede vi på at bruge en RollTalk, som er et kommunikationsredskab/en talemaskine, sammen med kommunikationsprogrammet Programsnedkeren. Dette program kan tilpasses individuelle brugerflader og kommunikationssystemer. Vi afprøvede bl.a. følgende redskaber: - En 0/1- kontakt forskellige steder - To 0/1-kontakter forskellige steder - Scanning - Touchscreen - Hovedmus - Øjenstyring Resultatet var, at den bedste måde for Aziz at styre sin Rolltalk på, både hvad angår hastighed og præcision, var ved hjælp af en hovedmus. En hovedmus fungerer således, at han får et lille reflekterende sølvklistermærke på panden. Et kamera, der er sat ovenpå hans kommunikationsredskab, forbinder Rolltalken med dette klistermærke i panden, således at han bevæger/navigerer sin cursor på skærmen ved at bevæge sit hoved. Da Aziz ikke kan trykke på skærmen eller andre kontakter med sine fingre, har vi i stedet valgt at bruge en såkaldt Dwellfunction (klikfunktion). 14

15 Det vil sige, at når cursoren peger på et felt, i et af os bestemt tidsrum, så vil feltet blive aktiveret. Han kan se, hvor langt i aktiveringsprocessen, han er, idet der er en rød ramme om det udvalgte felt, som bliver mindre over tid, indtil det aktiveres. Vi skulle samtidigt vise Aziz, hvor de forskellige felter var placeret, samt systemets sideopbygning og struktur, således at han kunne navigere rundt på talemaskinens mange felter og sider. Fra begyndelsen havde han JA og NEJ på hver side. Vi overvejede også, hvad der ville motivere ham til at bruge talemaskinen. Hvad var hans interesser og behov? Vi observerede, at han var interesseret i menneskene på Maglemosen, både de andre elever og personalet, samt musik. Vi tilpassede derefter hans talemaskine i overensstemmelse med disse interesser. I samarbejde med Aziz far oversatte vi de danske ord til russisk og tilpassede siderne med røde felter. Når han aktiverer et rødt felt, vil feltet blive læst højt på russisk. Det var vigtigt og nødvendigt for Aziz, at han havde talemaskinen til rådighed hele tiden. Men samtidig skulle han også kunne slappe af, uden nødvendigvis at aktivere talemaskinen. Dette kunne enten gøres ved, at der var få felter på hver side med meget mellemrum imellem, eller en startside med kun et lille aktivt felt. Således ville han kunne slappe af og se på skærmen uden at aktivere den ved en fejl. Den første tid beskæftigede Aziz sig altså med personer på Maglemosen, musik og basale behov. Men han var også interesseret i at skrive. Det blev vi bekendt med fra hans far, der fortalte, at de i hjemmet, brugte Skype på en Tablet, som Aziz skrev på med hænderne ved at kopiere sin fars skriveri. Dette bevirkede, at vi også begyndte at arbejde med auditiv og visuel ordgenkendelse. Og klasseundervisningen kom derfor også til at omfatte skrivning af ord, sammen med tegning af ordet/begrebet på klassens Smartboard. Dernæst tilrettede vi en side på talemaskinen med danske bogstaver, med en funktion, der giver ham forslag til ord, han kan bruge, samt et skrivefelt, hvor ordene kan stå i hele sætninger. Det første mål, som var at gøre Aziz i stand til at kommunikere med størst mulige præcision og hastighed blev således opfyldt. Det andet mål var at lære Aziz dansk. Vi er nu nået til de almindelige og dagligdags ord og udtryk, således at han både passivt og aktivt kan anvende og forstå dem. Og det er et arbejde, som Aziz fortsat arbejder med. Nu anvender han ikke længere de russiske felter på sin talemaskine, og der lægges således ikke længere russiske ord ind. En af de mange forskellige strategier, vi brugte, for at han skulle lære dansk, var blandt andet under den faste procedure, vi har i klassen hver morgen. Eleverne sidder de samme steder i klasseværelset hver dag, og de er placeret, så de kan se den interaktive tavle. 15

16 Vi starter dagen ved at navngive dagen, datoen og årstallet. Vi taler om årstiderne, når de ændres. Eleverne er på skift ansvarlige for at råbe navne op og føre protokol. Dette sker på den interaktive tavle. Derefter fortæller hver elev i klassen, hvad de har foretaget sig siden dagen før; ting som de har lyst til at dele med os andre. Når eleverne på skift fortæller deres historie, visualiseres historien/aktiviteterne på det interaktive Smartboard, så alle kan se, hvad der fortælles om. De elever, der ikke har verbalt sprog, bruger deres talemaskine eller vi spørger, og de svarer. Det kan fx være: Så du fjernsyn i går?, og Hvad så du? osv. Når eleven her er ansvarlig for dagens program, gør han det på sin talemaskine. Den underside på hans talemaskine, han anvender til dette, er opbygget på sådan en måde, at han kan sige navnet på hver af de andre elever og personalet i klassen. Han har også en underside, hvormed han kan fortælle, hvorfor en klassekammerat eller personale er fraværende. Udover de faste og daglige rutiner med dag, dato og opråb, bliver der i undervisningen skrevet og tegnet på klassens Smartboard, når vi beskæftiger os med andre emner. Således har vi i klassen gennem tiden fået opbygget et billedbibliotek på klassens computer, hvor vi gemmer fotos, vi selv har taget, samt billeder fra internettet, som vi bruger til at visualisere og konkretisere det, der tales om. I klassen har vi en juletradition med kalendergaver. Alle elever og personaler tager en indpakket gave med til max. 25 kr., og denne bliver hængt op i klassen. Vi har også 12 små nisser. I hver af dem har vi lagt et papir med navn på. Navnene er personnavne på de elever og personaler, der går i klassen. Hver dag i december trækker en elev en nisse. Og vi finder med spænding ud af, hvem der skal have kalenderpakken den dag. Når vi trak et navn op af en nisse, blev det bl.a. vist til Aziz. Han skulle se, om han kunne genkende ordbilledet, som han har set hver dag gennem 2 år, når vi har råbt op og ført protokol. Og Aziz kunne faktisk genkende ordbilledet og dermed sige, hvem der skulle have kalenderpakken. Efter julen, dvs. i januar 2015 tilrettede vi en side i Designer 8 (hans nuværende talemaskineprogram), som han nu bruger til at lære dansk med, med både bogstavernes lyde og udseende, samt flere ord. Status over Aziz kommunikative udvikling til i dag: Fra simpel øjenudpegning, gestusser og ansigtsudtryk, til at kunne udtrykke grundlæggende behov. Fra kun at kunne forstå det russiske sprog passivt, til nu, hvor han kan udtrykke sig vha. talemaskinen på et basalt niveau. Aziz kan nu beskrive og tale om abstrakte begreber som fx ønsker, drømme og tanker. Fra at være en ung mand, der kun kommunikerede ved hjælp af sit hoved, fagter og sine øjne med øjenudpegning, og kun kunne svare med sine ansigtsudtryk, er han nu en ung mand, der selv kan tage initiativ til kommunikation. Det har vist sig, at Aziz har en forbløffende evne til at huske og lære. Således har han allerede lært mange ord og begreber, som han kan bruge både aktivt og passivt. Han kan nu navigere igennem alle lagene/siderne på sin talemaskine. Hans nyfundne kommunikationsevner er blevet meget vigtige for ham, og han er meget utålmodig, hvis hans talemaskine fx mangler noget, som han gerne vil have ind på den, eller ikke virker. Han insisterer på, at den ordnes og rettes med det samme, for han har ikke tid til at vente! Status over Aziz sociale udvikling til i dag: Fra en ung mand, der aldrig havde været en del af en gruppe (bortset fra familien), til at være en del af en klasse med andre elever, som ham selv; samt at være en del af et uddannelsesmiljø, hvor han har fået mange venner og er blevet selektiv og aktiv i sit valg om, hvem han foretrækker at være sammen med. Da Aziz begyndte på Maglemosen, var han her fra 8:30 til 13:30 fem dage om ugen. Efter 6 måneder, var han her 2 dage om ugen til lukketid, kl. 16:30. Nu er han på Maglemosen hver dag fra 8:30 til 16:30. Og han bliver virkelig trist, når der er lukket i ferierne. Efter godt to år på UUC Maglemosen har Aziz fået en el-kørestol, som han styrer med sit hoved vha. kontakter, der er placeret inde i nakkestøtten. Efter bare 14 dage, og sammenlagt 1½ times træning i stolen, var han i stand til at bruge den hele dagen her, kun afbrudt af et lille hvil. 16

17 Før han fik sin el-kørestol, fortalte han på sin talemaskine, at han gerne ville køres ud på gangen i frikvartererne, så han kunne være sammen med andre, end sine klassekammerater. Nu kører han selv ud og derhen, hvor han vil. Denne nye bevægelsesfrihed har givet ham nogle helt nye muligheder og udfordringer. Dette gælder også for personalet og forældrene. Han skal nu lære at indgå aftaler om, hvornår han skal komme tilbage til undervisningen i klassen, eller at give besked om, hvor han kører hen. Samtidig skal han til at lære almindelige køreregler (færdselsregler). Fremtiden byder hele tiden på nye muligheder for ham, og han nyder det i fulde drag. Næste mål (som der allerede arbejdes med) er, at Aziz kan få tilsluttet sin talemaskine på sin elstol, således at han har den til rådighed samtidig med at han selv kan køre. Solistbegrebet på Maglemosen: Hver enkelt elev er i princippet solist, da vi tilbyder et individuelt tilrettelagt kompetenceudviklingsforløb, ud fra den enkelte elevs behov. Nogle elever har mere eller mindre brug for egne rum, hvor de kan trække sig tilbage fra fællesskabet og nogle elever har mere eller mindre brug for, at der er medarbejdere tæt på. Vi arbejder målrettet på, at alle elever får kompetencer, så de kan indgå i sociale sammenhænge. 17

18 Maglemosens tilbud til unge med autisme spektrum forstyrrelser (ASF) Af Marianne Halse På Maglemosen har vi en gruppe bestående af seks unge mænd mellem 16 og 21 år, der har det tilfælles, at de alle har ASF. Bortset fra denne diagnose er de selvfølgelig ligeså unikke og forskellige som alle andre unge, de har dog alle, qua deres handicap, problemer inden for de tre følgende områder: Afvigelser i forestillingsevnen, f.eks.: Optaget af detaljer, ude af stand til at forstå meningen eller hele begrebet. Svært ved at sætte sig ind i andres følelser Foretrækker rutiner Afvigelser i kommunikation og sprog, f.eks.: Dårlig brug og forståelse af ikke verbale kommunikationsformer (ansigtsudtryk og kropssprog) Forstår ting bogstaveligt Besværlighed eller manglende evne til at omsætte tanker til ord Afvigelser i det sociale samspil, f.eks.: Mangel på observeret ønske om venskaber Forringet evne til at skabe venskaber Problemer med at fastholde øjenkontakt Nedsat evne til at tolke og forstå signaler En del mennesker med ASF er desuden lyd-, lys- eller berøringsfølsomme. Disse unge mennesker skal, ligesom alle andre der gennemfører en Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), forberedes til det voksenliv, der venter umiddelbart efter Maglemosen. Et liv der gerne skulle blive så selvstændigt og uafhængigt som overhovedet muligt. Indholdet i denne gruppe unges STU er bygget op af følgende områder: Træning af faglige færdigheder især inden for områderne dansk, regning og engelsk. Målet er, at de unge skal kunne overføre og bruge deres faglige færdigheder i forskellige hverdagssituationer f.eks. i forbindelse med budgetlægning, indkøb, måling og vejning i køkkenet, avislæsning, kommunikation på eksempelvis facebook/iphone, turistrejser til udlandet osv. Emnearbejde/omverdenskendskab: F.eks.: kærlighed og seksualitet, Europas lande og hovedstæder, flora og fauna i Danmark, krop og sundhed, folketingsvalg/demokrati, forskellige religioner mv. IT benyttes som et redskab i undervisningen. Der arrangeres ture ud af huset i tilknytning til de forskellige emneområder. Social færdighedstræning bl.a. via de formaliserede samtaler. (er højt prioriteret for netop denne gruppe unge) Træning af praktiske færdigheder, f.eks. indkøb, madlavning, tøjvask, rengøring mv. Fysisk træning; idræt og svømning. 18

19 Eksterne praktikforløb på ordinære og beskyttede arbejdspladser. Praktikkerne arrangeres individuelt og tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov, ønsker og evner til at tackle et nyt miljø. Træning af personlige færdigheder, f.eks. at færdes på egen hånd både til fods og med offentlige transportmidler. De elever der er interesseret i musik har desuden mulighed for at deltage i Maglemosens orkester. Billeder fra elevernes årlige Glostrup-stævne For at imødekomme de unge med AFS og deres særlige behov tilrettelægges uddannelsen med udgangspunkt i TEACCH (Treatment and Education of Autistic and Related Communications Handicapped Children), hvilket Bl.a. betyder, at de unges miljø er indrettet overskueligt, forudsigeligt, struktureret og præget af faste rutiner. Hver enkelt elev har således sit eget personlige skema som med tekst og billeder viser ugens forløb. De faste aktiviteter er placeret på samme ugedag og tidspunkt året igennem, hvilket resulterer i at ugens gang ret hurtigt bliver velkendt uden at skemaet skal konsulteres. Dagens skema skrives dog hver morgen på klassens Whiteboard med de afvigelser der evt. måtte være i form af sygdom, kurser mv. Hvis klassen skal på tur ud af huset, forberedes eleverne i god tid i forvejen på, præcis hvad der skal ske den pågældende dag, og det lige fra hvilke transportmidler der benyttes, tidsplan, billeder af det sted der skal besøges osv. Dette skaber forudsigelighed og tryghed og er forudsætningen for en vellykket tur. 19

20 Alle eleverne har en personlig arbejdsplads med tilhørende computer i et mindre rum ved siden af klasselokalet, hvor de har mulighed for at trække sig tilbage. En enkelt elev har også en sækkestol, da han af og til har brug for at hvile sig. Sprogligt er det essentielt at møde de unge uden for meget snak, det er vigtigt at bruge korte og præcise sætninger uden brug af overførte betydninger og ironi. Eleverne mødes med en rolig og anerkendende attitude. Der skal stilles krav til eleverne, dog skal udfordringerne tilpasses den enkelte, således at denne er i stand til at honorere kravene og ikke stresses af for store forventninger. At finde netop dette skæringspunkt mellem udvikling og tryghed kan ofte være vanskeligt og kan kun nås, når man har opnået et godt kendskab til de unge, hvilket kræver kontinuerligt samvær og fordybelse. Én gang om ugen tilbydes eleverne en formaliseret samtale, hvor både elev og lærer har mulighed for at påvirke samtalens dagsorden. Eleven får hermed mulighed for at være alene med en medarbejder og fokusere på netop det, der er relevant for dette unge menneske. Formålet med samtalerne er først og fremmest social færdighedstræning, selvindsigt og handicapforståelse samt tilegnelse af kompenserende teknikker. Social færdighedstræning: Vores elever har brug for at øve sig i forskellige sociale færdigheder, som almindeligt fungerende unge tilegner sig helt automatisk, det kan f.eks. være: Hvem må man kramme og kysse? hvor tæt går man på andre mennesker, når man vil føre en samtale med dem? Hvad taler man om med folk, man ikke kender så godt, og hvad taler man ikke om? Selvindsigt og handicapforståelse: Når mennesker med gennemgribende udviklingsforstyrrelser kommer i puberteten vil en del blive optaget af spørgsmålet: Hvorfor er jeg anderledes? Målet er, at hjælpe eleverne til at blive bedre til at forstå sig selv og deres omverden, så de lettere kan agere og have flere hensigtsmæssige handlemuligheder. Kompenserende teknikker: Eksempelvis anvendes sociale historier og KAT-kassen. Vi lægger vægt på, at hjælpemidler/støttesystemer ikke skal knyttet til en bestemt medarbejder eller en bestemt lokalitet, men skal kunne hjælpe eleven til at færdes og agere i det omgivende samfund og ikke kun på Maglemosen. Når eleverne tilbydes en forudsigelig og struktureret dagligdag, hvor rutiner og arbejdsgange er kendte, og hvor de er omgivet af en fast gruppe medarbejdere der har viden om ASF, får de en utrolig god basis, hvorfra de kan udvikle sig og møde det omgivende samfunds udfordringer i det tempo der passer hver især bedst. Vi oplever derfor, at hovedparten af de unge i løbet af deres 3-årige STU gennemgår en markant udvikling: En elev som startede på Maglemosen med at blive kørt til og fra med skolebussen, har nu lært at transportere sig selv. Han er efterfølgende blevet så fortrolig med at køre med HT og DSB, at han har fået mod på at tage længere ture i weekenden, f.eks. til København hvor han besøger sine yndlingsbutikker, hvilket han, synlig stolt, beretter om mandag morgen. To andre elever gennemførte så succesrige praktikforløb i henholdsvis en dagligvarebutik og hos en elinstallatør, at de efterfølgende blev tilbudt fritidsjob i butikkerne nogle timer om ugen. En elev, der i starten sagde ja til alting, også det han ikke havde lyst til, har lært at sige nej. Tre elever har etableret et tæt venskab. Disse tre unge mænd mødes i weekender og ferier, hvor de går på restaurant, i biografen eller hygger sig sammen privat. Eleverne tager helt selvstændigt initiativ til samværet og aktiviteterne. En ung mand havde i starten en voldsom negativ og udadreagerende adfærd overfor især personalet. Det er nu tæt på et år siden, at vi har været vidne til denne adfærd. 20

21 Eksempel på et elevskema: East Kilbride-badet: Svømmeundervisningen og aktiviteterne i varmtvandsbassin foregår i den lokale kommunale svømmehal. Her er Maglemosens elevgruppe så velanset, at svømmehallens medarbejdere i vinterhalvåret fra tid til anden inviterer på varm kakao efter endt svømning og omklædning. I kommende numre kan I bl.a. læse om: Overgangen til arbejdsmarkedet. Maglemosens tilbud af Fysio- og Ergoterapi. Sektorovergange elevernes start på Maglemosen og deres afslutning. Musik der rykker. Idræt fremmer forståelsen. Undervisning under åben himmel. Giving Back TEACCH samarbejdet med Mike Chapman. Gamle elever hvordan er det gået dem? Mere om ASK voksenlivet. Videokonferencer på Maglemosen: Vores mødelokaler er udstyret med Smart-Boards samt udstyr til at gennemføre møder via videokonferencer med eksterne mødedeltagere. Udstyret kan endvidere optage konferencerne, således at man kan få tilsendt en fil med konferencen. 21

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Guide - til et sagsforløb Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Velkommen til Kommunikationscentret Opstart Et forløb starter typisk med en henvendelse

Læs mere

NÅR DIT BARN IKKE TALER

NÅR DIT BARN IKKE TALER NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

STU-Lundvej tilbyder en individuel ungdomsuddannelse til dig, som er mellem 16-25 år

STU-Lundvej tilbyder en individuel ungdomsuddannelse til dig, som er mellem 16-25 år Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse STU-Lundvej tilbyder en individuel ungdomsuddannelse til dig, som er mellem 16-25 år og er: *Ung med omfattende fysiske handicap *Ung med omfattende fysiske og udviklingsmæssige

Læs mere

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne)

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) 1 Hvem er vi? SPROG / TALE Talepædagogerne på Kommunikationscentret har særlig viden om tale-, sprog og kommunikationsvanskeligheder, som følge af udviklingshæmning

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Intensive Interaction

Intensive Interaction MiniGuide til Intensive Interaction Udvikling gennem glæde og nærvær En e-bog til forældre, fagfolk og andre, der gerne vil i gang med Intensive Interaction SAMARBEJDSPARTNER MED INTENSIVE INTERACTION

Læs mere

Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Kan vi træne - og genoptræne - vores hjerne?

Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Kan vi træne - og genoptræne - vores hjerne? Temadage Forår 2014 Temadage: o Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Lær om apps til aktivitet/tidsfordriv, kognitiv træning og støtte, samt støtte ved læseog skrivevanskeligheder

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Handicap Bo og Beskæftigelse

Handicap Bo og Beskæftigelse Samværs- og aktivitetstilbud Vores pædagogiske målsætning er at skabe et struktureret miljø, hvor der fokuseres på udvikling, gode oplevelser og en meningsfuld hverdag. Borgerne har vedvarende fysiske

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

IKT. Informations- og Kommunikations Teknologi. Bøgehusene

IKT. Informations- og Kommunikations Teknologi. Bøgehusene IKT Informations- og Kommunikations Teknologi IKT på På bor der 15 borgere i alderen 18-64 De har alle en moderat til svær autisme spektrum forstyrrelse Deres kognitive udviklingstrin ligger på mellem

Læs mere

Samværs- og aktivitetstilbud

Samværs- og aktivitetstilbud Samværs- og aktivitetstilbud Vores pædagogiske målsætning er at skabe et struktureret miljø, hvor der fokuseres på udvikling, gode oplevelser og en meningsfuld hverdag. Borgerne har vedvarende fysiske

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen Informationspjece 2010 Byskovgård Specialafdelingen Byskovgård Specialafdelingen Søløverne En del af en integreret institution Byskovgård er en integreret børneinstitution med en vuggestueafdeling, en

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro:

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro: Værkstedet Hjortebro: Ledelse: Marianne Møller er områdeleder for Haderslev kommunes beskyttede værksteder. Der ansættes ny værkstedsleder på Hjortebro 1. august 2010. Tlf. og Mail: 73530030. Mail lehe@haderslev.dk.

Læs mere

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel.

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Præsentation Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense

Læs mere

Kommunikation som rettighed - gælder også for LEVs målgruppe med nedsat talesprog

Kommunikation som rettighed - gælder også for LEVs målgruppe med nedsat talesprog Kommunikation som rettighed for LEVs målgruppe - side 1 Kommunikation som rettighed - gælder også for LEVs målgruppe med nedsat talesprog Kommunikation som rettighed for LEVs målgruppe - side 3 Indledning

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne?

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Afholdes på MarselisborgCentret i Aarhus torsdag 19. marts 2015 kl. 8.30-12 Hvordan kan vi være med til at træne og genoptræne hjernen ved

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter:

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter: Kort beskrivelse af 1a s læringsmiljø: Undervisningen og skoledagen er inspireret af TEACCH. Således er klassen indrettet med fællesbord samt et arbejdsbord til hver elev, som er afskærmet for at opnå

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

DEMENS. Idéer til samvær og den daglige kommunikation. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning

DEMENS. Idéer til samvær og den daglige kommunikation. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning DEMENS Idéer til samvær og den daglige kommunikation Institut for Kommunikation og Handicap Tale, høre og specialrådgivning Kære familie Når et menneske rammes af demens, kan det bl.a. nedsætte evnen til

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Gandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker.

Gandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker. Personlig udvikling At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker. At børnene har mulighed for at skabe egne projekter. At Dussen understøtter børnenes selvtillid

Læs mere

ASK Alternativ og supplerende kommunikation

ASK Alternativ og supplerende kommunikation ASK Alternativ og supplerende kommunikation Temadag om det højt specialiserede neurohabiliteringstilbud Ergoterapeut/kommunikationsvejleder Emmy Kjelmann Følelsesliv Udtryksmåder Personlighed Sociale kompetencer

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede elever? Af Lars Jensen, Lars Kjær, Jacob Svarre og Mie Hersted, lærere og pædagoger på Ådalsskolen i Ringsted. Flere klasser på specialskolen Ådalskolen i Ringsted

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd.

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. 4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. Hjælp til Selvhjælp til Professionel Selvudvikling Mette Alleslev 2011 Alle rettigheder er forbeholdt SamtaleAkademiet 1 Forord Om Professionelt Selvværd

Læs mere

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov?

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Folkeskolen er i en omstillingsfase. Opgaven er at udvikle folkeskolen til skolen for alle, hvor det bærende pædagogiske princip er

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø?

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø? UNDERVISNINGSMILJØUNDERSØGELSE /min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Hvilken linje/værksted går du på? Er du: kvinde: 29 (59,2%) mand: 20 (40,8%) Hvor gammel er du?_gennemsnit: 20,4 år.

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer!

Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer! Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer! Workshop nr. 518 - Arbejdsmiljøkonferencen 2012 Erhvervspsykolog Anne Lehnschau (ale@bst-nord.dk) & Cand.merc.(psyk.)stud. (cle@bst-nord.dk) Program

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER SKOVMOSESKOLEN Hvad kan vi? FYSIOTERAPEUTER OG ERGOTERAPEUTER FYSIOTERAPI Som fysioterapeuter på Skovmoseskolen vurderer vi elevens bevægelser og motoriske funktionsevne. Børn lærer vigtige færdigheder

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER.

SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER. SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER. DEN SOCIALE VIRKSOMHED FALSTER JANUAR 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelse af

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere