SMART-board og den digitale dannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SMART-board og den digitale dannelse"

Transkript

1 SMART-board og den digitale dannelse - i danskundervisningen Af Katrine Lambert Haagensen - I

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning: Problemformulering Afgrænsning Relevans for linjefaget dansk Metodiske overvejelser... 5 Læringssyn... 6 Web Metodiske overvejelser ift. undersøgelsesdesign Metodiske overvejelser i forhold til valg af teori Metodiske overvejelser i forhold til teori i handlingsperspektivet SMART-board en definition: Teori De nye læremiddelkulturer Digital dannelse Faghæfte 48 Digital dannelse og digitale kompetencer Digital kompetence - Karsten Gynther: Blooms digitale taksonomi Andrew Churches Industrisamfundets og videnssamfundets paradigmer Trilling og Hood: Læreren som facilitator Fibiger og Agertoft Empiri Undersøgelsesdesign Observation og interview: Observation som metode - teoretisk grundlag Observation som metode - refleksion Observation som kvalitativ metode Interview som metode - Teoretisk grundlag Interview som metode refleksion Interviewet som kvalitativ metode Baggrund for undersøgelsen, empirivalg og -personer: Interview- og observationspersoner: Gennemførelsen af observationerne: Gennemførelsen af interviewet:

3 6. Analyse Formål med undersøgelsen samt analysens struktur Analyse refleksion: Analyse - faghæftet for dansk Afgrænsning formål - metode Formålet for dansk - Analyse Trinmålene efter 6. klasse - Analyse Observation - Analyse Observation a (bilag 4, s. IX) Observation b Observation a analyse: Interviews analyse: Lærerens forståelse af SMART-board som digitalt redskab: Lærerens mål med digitale medier Lærerens brug af web 2.0 i undervisningen: Læreren som facilitator Analyse af de vigtigste faktorer ud fra Blooms Digitale Taksonomi Konklusion: Konklusion refleksion: Handleperspektiv/diskussion: Perspektivering: Bibliografi Bilag 1 Interviewspørgsmål... I Bilag 2 - Interview med lærer a:... II Bilag 3 - Interview med lærer b:... VI Bilag 4 Observation a:... IX 2

4 1. Indledning: Den naturlige udvikling på it-området har haft sin effekt på folkeskolen, og de smarte tavler har nu gjort deres indtog på mange af de danske folkeskoler. Det blev derfor, efter flere praktikforløb med og uden SMART-board, min interesse at undersøge, hvordan SMART-board egentlig bidrager til det digitale klasserum. Er den smarte tavle blot et nyt redskab, der i højere grad møder den mere digitale generation eller kan den yderligere bidrage til en form for dannelse? I bogen Skole 2.0 af professor Birgitte Holm Sørensen pointeres det, at vi i dag befinder os i en tid, hvor digitaliseringen gennemsyrer alt, hvorfor den griber ind i samfundets måde at fungere på, og dermed også, hvad det vil sige at være medborger og aktiv deltager. Det betyder derfor, at der for den enkelte er opstået nye muligheder for at kommunikere, søge viden, deltage i digitale og virtuelle fællesskaber samt have samvær og oplevelser over tid og rum, som en fortsat voksende del af vores hverdag (Sørensen mfl., 2010, s. 11). Yderligere antager lektor Jørgen Asmussen i bogen Digitalt dansk, at selvom børn og unge i dag er medievante og har en stor fascination og en udstrakt brug af IT., lærer de ikke af sig selv at omgås digitale medier på en måde, der modsvarer samfundets krav om ITkompetencer (Asmussen mfl., 2011, s. 10). På baggrund af dette taler man i dag om, at der i skolen skal være større fokus på elevernes digitale dannelse, hvorfor undervisningsministeriet i 2009 udfærdigede et faghæfte (faghæfte 48) kun til dette formål (Undervisningsministeriet, 2009). Yderligere har Undervisningsministeriet som resultat af den teknologiske udvikling siden årtusindeskiftet, sat næsten trekvart milliard af til computerudstyr i folkeskolen samt efteruddannelse af undervisere (DREAM; Læremiddel.dk, 2009). Denne udgift er bl.a. gået til smarte tavler på skolerne landet over. Jeg er derfor blevet interesseret i at undersøge, om der kan være en sammenhæng mellem disse tiltag. Opgavens fokus har derfor til hensigt at gå nærmere ind i, hvordan jeg som dansklærer egentlig skal forstå det nye digitale dannelsesbegreb, og om de teknologiske tiltag i form af smarte tavler kan bidrage til elevernes digitale dannelse. 3

5 Denne opgaves formål er således, ved et nedslag i folkeskolen og med en kvalitativ undersøgelse som redskab, at synliggøre tilgange i danskundervisningen, der kan bidrage til elevernes digitale dannelse. Heraf udspringer følgende hypoteser, som danner udgangspunkt for udformning af problemformuleringen. Det formodes at lærere, der er meget stærke i Smartboard, kan kaldes digitalt kompetente. Lærere, der er digitalt kompetente, bidrager i større grad til elevernes digitale dannelse. Digitaliseret undervisning giver i højere grad eleverne ansvar for egen læring. Lærerens undervisning med digitale medier bærer præg af den digitale dannelsesforståelse, der kommer til udtryk i Faghæftet for dansk. 1.2 Problemformulering På baggrund af ovenstående hypoteser lyder problemformuleringen: Hvordan kan SMART-board bidrage til elevernes digitale dannelse og hvilken digital dannelsesforståelse kommer til udtryk i faghæftet for dansk? Afgrænsning I forhold til opgavens genstandsfelt digital dannelse - som har dannet grundlaget for mine hypoteser, anser jeg læreren for at være den vigtigste instans i forhold til elevernes digitale dannelse. Derfor vil min undersøgelse samt analyse basere sig på, hvilken rolle læreren spiller for elevernes digitale dannelse i faget dansk. Yderligere er valget af digitalt redskab endt på smarte tavler idet det har været det største og mest omfattende tiltag, der er gjort på folkeskolerne landet over. Desuden er de smarte tavler, ved hyppig brug, det digitale redskab, eleverne oftest bliver præsenteret for i løbet af deres skoledag idet det hænger i klassen. Dermed ikke sagt at andre digitale redskaber ikke kan have relevans i henhold til den digitale dannelse Relevans for linjefaget dansk Emnet, mener jeg, er yderst relevant for linjefaget dansk, eftersom danskunderviseren først og fremmest er underlagt fælles mål for dansk, der bekendtgør at: Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. (Undervisningsministeriet, 2009) 4

6 og yderligere skal læreren ifølge folkeskolens formål..forberede eleverne til deltagelse i et samfund med frihed og folkestyre. (Undervisningsministeriet, Folkeskolens formål, 1., stk. 2010). Som nævnt i indledningen befinder vi os i dag i et digitaliseret samfund, hvor teknologien og digitale medier er blevet så allestedsnærværende, at det har betydning for vores måde at forstå os selv, andre og verden på. Dette har derfor også indvirkning på og konsekvenser for elevernes personlige og kulturelle identitetsudvikling, hvorfor jeg mener at problemstillingen er særlig relevant for dansklæreren. Personlig og kulturel identitet, samt deltagelse i et samfund med frihed og folkestyre, forstår jeg som dannelse. Dansklæreren har således et ansvar, hvad angår elevernes dannelse, men idet vi i dag ikke kun lever i et fysisk, socialt fællesskab, men også i et digitalt identitetsskabende, socialt fællesskab på nettet, må dansklæreren også tage højde for den digitale dannelse. Dermed må hun tage ansvar i henhold til fælles mål for dansk, og fremme elevernes oplevelse og forståelse af andre udtryksformer som kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet. Yderligere er der udrettet et helt faghæfte om digitale medier i folkeskolen, som udtrykker vigtigheden for at dette integreres i alle fag. Dette vil jeg komme nærmere ind på i nedenstående. 2. Metodiske overvejelser I dette afsnit belyses de metodiske overvejelser i forhold til undersøgelsesfelt, undersøgelsesdesign, det teoretiske ståsted samt opgavens opbygning. For alle delene gælder der en fælles metode, som udspringer af et socialkonstruktivistisk samt et netbaseret kollaborativt læringssyn (Agertoft mfl., 2003, s. 1) og yderligere en forståelse af web 2.0 som samfundsmetafor for den tid vi lever i (Fibiger, 2011, s. 33). Dette vil jeg uddybe nærmere idet teorierne er så nye. Det betyder yderligere, at der ikke er en bestemt ophavsmand til disse teorier, men jeg vælger at lægge mig op af lektor Johannes Fibiger samt professor Birgitte Holm Sørensens forståelse af Web 2.0. Ved læringssyn bruger jeg lektor ved ITU Annelise Agertofts mfl. forståelse den netbaserede kollaborative læring. 5

7 Læringssyn Mit læringsteoretiske ståsted udspringer af den socialkonstruktivistiske forståelse af videnstilegnelse, hvor læring betragtes som en fælles vidensproduktion i en dialogisk proces. I forlængelse af denne læringsteori er tanken om en netbaseret kollaborativ læring opstået. Denne læringsteori skal forstås som en udvidelse af teorien om den konstruktivistiske videnstilegnelse, hvor informations- og kommunikationsteknologi anvendes understøttende og kvalificerende i forhold til dette princip (Agertoft mfl., 2003, s. 1). Web 2.0 Ifølge Asmussen er der de seneste årtier sket en hastig udvikling fra industrisamfund til videnssamfund, hvor informationsteknologien nu indgår som en integreret og naturlig del af vores dagligdag. Derfor rækker betegnelsen informationssamfund ikke længere, da der er sket en yderligere udvikling af informationsteknologien. Vi er gået fra det, flere skribenter og medieforskere betegner som internettets første fase til den anden fase, hvorfor betegnelsen web 2.0 som metafor for det samfund vi i dag lever i, er opstået (Asmussen mfl., 2011, s. 9). Det medfører ifølge Sørensen, at vi ikke længere kan forstå internettet som en beholder af statisk information, hvor der kan hentes faglig viden. Digital teknologi er heller ikke kun veldefinerede redskaber, udviklet til et bestemt formål (Sørensen mfl., 2010, s. 20). Nærmere bestemt handler det om, at vi i dag har at gøre med åbne ressourcer, interaktion og brugerdefinerede medier, som tillader brugerne at dele og konstruere materialer i fællesskab via nettet. Yderligere er der opstået en mulighed for at kunne indgå som aktiv deltager i digitale fællesskaber. Vi befinder os derfor nu i et videnssamfund (Sørensen mfl., 2010, s. 23) der bygger på web 2.0 (Sørensen mfl., 2010, s. 20) 2.1 Metodiske overvejelser ift. undersøgelsesdesign For at tilnærme sig de faktorer, der kan have betydning for elevernes udvikling af digital dannelse ved undervisning med SMART-board, er der med udgangspunkt i bogen Det vurderende øje af lektor Cato Bjørndal (Bjørndal, 2003) valgt at observere på to digitalt kompetente 1 læreres danskundervisning på mellemtrinnet. Observation som redskab tages i brug for at undersøge elevernes og lærerens adfærd i den digitale undervisning 2. For at kunne 1 Digitalt kompetent defineres, i denne forbindelse, ud fra et kriterie om, hvorvidt lærerne besidder færdigheder i at benytte SMART-boardet og dets funktioner. De digitalt kompetente lærer er henvist af skolens souschef. 2 Digital undervisning skal i denne sammenhæng forstås, ud fra et kriterie om, at der i undervisningen inddrages en form for digitalt medie. 6

8 sammenholde observationerne med lærernes mål med den digitale undervisning, er der med udgangspunkt i bogen Kvalitative metoder af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann, begge professorer for institut for kommunikation, (Tanggaard & Brinkmann, 2010), valgt at interviewe de selvsamme lærere. Formålet med interviewene er at belyse, hvilken forståelse lærerne har af de digitale medier, deriblandt SMART-board og hvilken betydning det således kan have for deres undervisningsplanlægning og udførelse af samme. Svarene fra disse interview skulle gerne, gennem analysen, vise om der er en sammenhæng mellem lærernes måde at forstå de digitale mediers læringsmæssige bidrag og deres digitale læringspraksis. Valg af undersøgelsesdesign, argumentation og teori vil blive nærmere udredt i afsnit Metodiske overvejelser i forhold til valg af teori De valgte teorier, som ligger til grund for analysen, har til hensigt at anskueliggøre, hvilke faktorer, der har betydning for at eleverne udvikler en digital dannelse. Teorien består af tre dele, hvor første del er en nærmere afklaring af de nye læremiddelkulturer, der er opstået med web 2.0. Anden del har til hensigt at definere det nye dannelsesbegreb, der ud fra de nye læremiddelkulturer og web 2.0 er opstået. Den digitale dannelsesforståelse ligger inden for et nyt samfundsparadigme, hvorfor tredje del klarlægger, hvilke samfundsparadigmer skolen i dag udfordres med og som derpå kan have betydning for den enkelte lærers læringsstil og udførelse af undervisning med digitale medier. 1. De nye læremiddelkulturer Videnscenterchef Karsten Gynthers teori om traditionelle samt nye læremiddelkulturer fra bogen Didaktik 2.0 (Gynther mfl., 2010) bruges til at tydeliggøre, hvilke læremiddelkulturer, der er på spil i folkeskolen i dag. Denne har til hensigt i analysen at tydeliggøre, hvilke læremiddelkulturer, der i Formålet for dansk dominerer og som således kan have betydning for lærerens planlægning af undervisning og dermed elevens digitale dannelse. 2. Digital dannelse Som en del af fælles mål, blev der af et ekspertpanel i 2009, udpeget af Undervisningsministeriet, udarbejdet et vejledende Faghæfte 48 med titlen IT- og mediekompetencer i folkeskolen (Undervisningsministeriet, 2009). Dette hæfte har til hensigt at skabe fokus på de kulturteknikker, som videnssamfundet fordrer, så lærerne 7

9 kan arbejde hen imod samt støtte eleverne i deres digitale dannelse. Derfor bruges Faghæfte 48 i opgaven til at anskueliggøre, hvad den digitale dannelse indebærer og hvad der således kræves af læreren, som er underlagt faghæftet, i en digital undervisning. Yderligere bidrager Faghæfte 48 med begreber til anvendelse i analysen. Karsten Gynther tager udgangspunkt i det samme digitale dannelsessyn som Faghæfte 48, men bidrager i højere grad med mere konkrete begreber, der nuancerer, hvilke kompetencer, der kvalificerer undervisning med digitale medier og som derpå bidrager til en digital dannelse. Disse anvendes i analysen til at tydeliggøre, hvorledes lærernes undervisning kan bidrage til en digital dannelse. Blooms digitale taksonomi af læreren Andrew Churches i artiklen Bloom s digital taxonomy (Churches, 2009) tager udgangspunkt i den vel- og anerkendte Blooms taksonomi, der repræsenterer læringsprocessens højere og lavere ordens tænkning. Den digitale taksonomi bygger således på samme princip, men er af Churches aktualiseret, så den i højere grad kan tænkes ind i en web 2.0-verden, hvor teknologier, handlinger og processer forbundet med web 2.0 inddrages. Denne model bidrager afslutningsvis i analysen med at give et mere nuanceret blik på, hvor højt et ordensniveau af digital læring, eleverne kan udvikle i de pågældende læreres digitale undervisning. Den digitale taksonomi -model i denne opgave er udrettet af pædagogisk konsulent Ture Reimer-Mattesen fra siden Læringsteknologi.dk (Reimer- Mattesen, 2012). Den stemmer dog overens med Churches udredning af samme. Jeg har blot medtaget denne og ikke Churches idet jeg finder Reimer-Mattesens mere læservenlig. 3. Industrisamfundets og videnssamfundets paradigmer Industrisamfundets og videnssamfundets paradigmer af læringsteoretikerne Bernie Trilling og Paul Hood er taget fra bogen Skole 2.0 af Birgitte Holm Sørensen mfl. (Sørensen mfl., 2010, s. 23). Jeg er derfor opmærksom på, at nogle pointer kan gå tabt, men den fremstilling, der forekommer i bogen finder jeg fyldestgørende i henhold til min problemstilling. Teorien giver begreber i analysen til en nærmere afklaring omkring, hvilket samfundsparadigme den enkelte lærer handler inden for, som derpå 8

10 har betydning for deres læringspraksis samt pædagogik, hvorfor det kan påvirke elevernes udvikling af digital dannelse. Videnssamfundet fordrer at læreren i højere grad påtager sig en rolle som facilitator i undervisningen. Dette begreb defineres derfor nærmere ud fra lektor Johannes Fibigers redegørelse af samme fra bogen Digitalt dansk mediedidaktik 2.0 (Fibiger, 2011) med understøttelse af lektor ved ITU Annelise Agertofts forståelse af samme i bogen Netbaseret kollaborativ læring - en guide til undervisere (Agertoft mfl., 2003) Metodiske overvejelser i forhold til teori i handlingsperspektivet I min analyse vil det fremstå, at skolen ikke har taget de digitale medier til sig, som det måske forventes. Derfor har jeg i handlingsperspektivet valgt at benytte mig af stud.mag. Ulla E. Egekvists mfl. begreber fra artiklen Læring og omstillingsparathed i en foranderlig verden (Egekvist mfl., 2006), til nærmere at tydeliggøre, hvad der i dag må forventes af læreren. Denne danner sammen med analysen baggrund for handlingsperspektivet. 3. SMART-board en definition: Der findes forskellige udgaver af de smarte tavler, som de kaldes i medierne, men den tavle jeg har observeret på, er fra SMART. Den kan bruges på samme måde som en computerskærm og er tilsluttet internettet. I stedet for en mus, bruger lærere og elever fingrene eller en pen til at skrive, tegne og manøvrere rundt. Alt på skærmen kan gemmes og videresendes, så elever og lærere kan gense det på et andet tidspunkt. Yderligere er der til SMART-boardet tilknyttet et program, der hedder Notebook, som har skabeloner og små interaktive programmer tilknyttet det enkelte fag (Soluters, 2012). 4. Teori 4.1 De nye læremiddelkulturer Web 2.0 åbner ifølge Gynther op for nye læremiddelkulturer. Derfor er der i tabel 1, opstillet en model, som overskueliggør, hvilke nye læremiddelkulturer skolen i dag konfronteres med, og hvordan de forskelliggør sig fra den traditionelle læremiddelkultur. De nye 9

11 læremiddelkulturer skal ikke ses som en erstatning af de gamle. De supplerer og komplementerer hinanden (Gynther mfl., 2010, s. 17). Traditionel læremiddelkultur Læremiddelkæde præget af faginstitutioner og en kæde af professionelle voksne, der producerer, vurderer og distribuerer læremidler til børn Forlagsproduceret (primært bøger) Kommercielt Budgettung Præget af gatekeepers i form af bl.a. bibliotekarer Indholdet er fagligt og pædagogisk legitimeret (bl.a. gennem Fælles Mål) Nye læremiddelkulturer Læremiddelkæder med vilkårlige institutioner, funktioner, relationer, roller og alder i produktion og valg af læremidler. Internetbaseret Offentliggjort, brugergeneret (web 2.0), open source Gratis Lettilgængelige læremidler gatekeeperne forbigås Indholdsrelevansen afhænger af brugerens informationskompetencer Høj valideringsgrad Eksempel: Lærerbogen Usikker valideringsgrad (brugergenereret indhold) Eksempel: Wikipedia Tabel 1: Traditionel læremiddelkultur og de nye læremiddelkulturer af Karsten Gynther (Gynther mfl., 2010, s. 17) Disse nye læremiddelkulturer stiller nye krav til bl.a. lærerens dannelsesopgave, hvorfor jeg i denne sammenhæng samt i forhold til opgavens problemstilling, vil definere den digitale dannelse. 4.2 Digital dannelse Selv en superbruger er ikke nødvendigvis en kompetent bruger, og kompetence kommer ikke af sig selv. (Fibiger, 2011, s. 33) Fibiger pointerer i forhold til børns digitale kompetencer, at selvom børn og unge i dag er ihærdige brugere af medier i deres fritid, har de brug for at lære at forholde sig til de mange 10

12 digitale medier (Fibiger, 2011, s. 33). Dette kommer faghæftet samt Karsten Gynther nærmere omkring i nedenstående Faghæfte 48 Digital dannelse og digitale kompetencer Faghæftet gør det klart at, eftersom informationsteknologien og it-relaterede kompetencer som dannelsesbegreb, i dag står mere centralt i samfundet, må dette også gælde i skolen. Børn og unges formelle og uformelle tilstedeværelse i web 2.0-omgivelser betyder, at skolen fremover skal kunne rumme disse uformelle kompetencer og støtte eleverne i tilegnelsen af en digital og tidssvarende dannelse. (Undervisningsministeriet, 2009, s. 4) Digital dannelse Faghæfte 48:3 Derfor fordrer det digitale dannelsesbegreb, at den enkelte udvikler evner i, at kunne tilpasse sig stadigt nye udfordringer og betingelser i den digitaliserede omverden (Undervisningsministeriet, 2009, s. 4). Med web 2.0 opstår der et behov for den enkelte at forstå sig selv og andre som aktører i en IT-omverden; at gennemskue, hvem der kommunikerer med hvem, på hvilke præmisser og i samspillet mellem intentioner, udtryksformer og handlinger, der skaber den aktuelle itomverden. Den digitale dannelse indbefatter derfor basale færdigheder i betjening af it, men lige så vigtigt indbefatter det kompetencer i kritisk informationssøgning og databehandling (Undervisningsministeriet, 2009, s. 5). Yderligere skal it-brugeren udvikle evner i at fortolke de digitale mediers mangfoldige repræsentationer (Undervisningsministeriet, 2009, s. 5). Deraf udspringer et behov for, at eleverne i skolen udvikler nogle helt konkrete kompetencer. Digital kompetence faghæfte 48: alle har behov for at tilegne sig kompetencer, så de kan agere som medborgere og medarbejdere i videnssamfundet. Med internet, mobilteknologi og web 2.0 (Undervisningsministeriet, 2009, s. 5). Dette betyder, at IT ikke længere kan forstås som et isoleret værktøj eller teknologi, som står alene og rummer sin egen afgrænsede faglighed. Således kan vi ifølge faghæftet ikke længere tænke digitale færdigheder som udelukkende det at kunne betjene IT. Eleverne skal erhverve sig digitale kompetencer (Undervisningsministeriet, 2009, s. 5). I forbindelse med dette har faghæftet opstillet 4 temaer, der skal hjælpe læreren til facilitering af elevernes læreprocesser og forbedring af læringsresultater i den faglige og tværfaglige undervisning: 11

13 1. Informationssøgning og indsamling 2. Produktion og formidling 3. Analyse 4. Kommunikation, vidensdeling og samarbejde. (Undervisningsministeriet, 2009, s. 6) I forlængelse af faghæftets 4 temaer konkretiseres de digitale kompetencer yderligere ud fra Karsten Gynthers kompetencekategorier i nedenstående Digital kompetence - Karsten Gynther: Gynther tilskynder, at der yderligere under begrebet digital kompetence hører tre centrale kompetencer, der er afgørende for kvaliteten af elevernes deltagelse i en skole 2.0 sammenhæng. Disse kalder han for informationskompetence, didaktisk kompetence og remedieringskompetence (Gynther mfl., 2010, s ). De tre kompetencer er delt op i tre ordner, hvor informationskompetencen udspringer af tre forskellige læringssyn: 1. orden: Behavioristisk 2. orden: Konstruktivistisk 3. orden: Socialkonstruktivistisk De tre ordner skal ikke forstås som konkurrerende, men snarere hjælpe til at give et indblik i, hvilke niveauer af den pågældende kompetence, der skal udvikles i folkeskolen (Gynther mfl., Didaktik et nødvendigt paradigmeskift, 2010, s. 73). Informationskompetence Er elevernes evne til konkret at søge, validere og vurdere information samt vurdere, hvilke kilder til information, der er mest hensigtsmæssige at inddrage i en given situation. 1. Information er en objektiv og ekstern størrelse, der kan måles. Kræver gode søgefærdigheder og teknologibeherskelse og evaluering sker via traditionelle tests. 2. Information er det, den enkelte finder informerende. Processen er dynamisk, hvor eleven lærer af den information hun finder. Kræver en evne til at kunne validere og vurdere kvaliteten og brugbarheden af en given information i forhold til et givent problem. 12

14 3. Betydningen af informationer, vil af den enkelte altid opfattes med udgangspunkt i den kontekst, de står i. Fokus er på adgangen til information, hvorved evnen til at vurdere hvilke kilder og netværk, der er relevante i forhold til at finde information i en konkret sammenhæng, er centralt. Kræver en selvstændig stillingtagen af eleven og en evne til at kunne benytte sig af hensigtsmæssige strategier til konstruktion af information (Gynther mfl., 2010, s. 73). Didaktisk kompetence: Det er lærerne, der traditionelt har varetaget langt størstedelen af de didaktiske beslutninger i skolen. Men idet eleverne arbejder med brugergenerede muligheder på nettet gør det også dem til didaktiske designere (Gynther mfl., 2010, s. 18). Derfor må eleven styrkes i sin didaktiske kompetence, hvilket også deles op i tre niveauer. 1. Eleven kan finde og reproducere indhold, som accepteres af den traditionelle skolelogik. Eleverne kan ved udgangspunkt i en didaktisk rutine, som f.eks. emnearbejde finde og reproducere den form for indhold, som denne type skolearbejde kræver. 2. Eleven kan vurdere, sortere og udvælge fagligt relevante ressourcer. Elevernes evne til at didaktisere ressourcer, dvs. om en given ressource fundet på nettet, er et fagligt relevant læremiddel i et konkret undervisningsforløb. At vurdere den faglige relevans af et givent informationsindhold i forhold til vidensmål og vidensprodukt. 3. Eleven kan benytte sig af hensigtsmæssige ressourcestrategier. Eleverne kan evaluere og evt. revidere deres egne ressourcestrategier. Eleverne kan vurdere disse strategier med henblik på justering (Gynther mfl., 2010, s. 74). Remedieringskompetence: En central kompetence i videnssamfundet er evnen til at remediere, dvs. mikse andres og eget indhold. Fænomenet er ifølge Gynther omdiskuteret, men ser potentiale i den form for web 2.0 praksis. 1. Eleven kan copy-paste. 13

15 Eleverne klipper stykker af information fra andres produkter og sætter i deres eget. Bruges også i elevernes egne produkter, hvorfor det også indgår som redigeringsteknik. 2. Eleven kan vurdere konsekvensen af kopiering. Det er elevernes evne at vurdere, om konsekvenserne af kopiering af andres produkter er krænkelse af gældende ophavsrettigheder, eller om remedieringen er helt legitim, fordi eleverne anvender indhold fra et web 2.0-medie. En af pointerne ved disse medier er netop, at det er legitimt at anvende hele eller dele af indholdet i de nye medier og kontekster. 3. Eleverne anvender en remix-kompetence. Eleven kan producere produkter med helt nye indholds- og udtryksformer. Uden for skolen kunne sampling inden for musikbranchen bruges som eksempel (Gynther mfl., 2010, s. 75) De tre kompetencer afhænger i større eller mindre grad af hinanden, hvorfor man ikke kan forstå dem, som fuldstændig adskilt Blooms digitale taksonomi Andrew Churches Blooms digitale taksonomi, som er opstillet i tabel 2, repræsenterer læringsprocessens højere og lavere ordens tænkning i forbindelse med web 2.0 (Churches, 2009, s. 3). Modellen indeholder udover kognitive elementer også metoder og værktøjer, hvilket Churches pointerer, spiller en vigtig rolle idet [ ]it is the quality of the action or process that defines the cognitive level, rather than the action or process alone. (Churches, 2009, s. 3) Modellen giver således redskaber, der kan kvalificere læringsprocesser, der kan hjælpe til, at eleverne udvikler digitale kompetencer. Om man skal starte fra bunden, er der delte meninger om, men jeg lægger mig op Churches opfattelse af, at læring kan starte på ethvert trin, men iboende i læringen, vil de foregående elementer og faser også gælde. Kvalificeret digital undervisning berører således alle ordner af taksonomien (Churches, 2009, s. 3). 14

16 Højere ordens tænkning Lavere ordens tænkning Vidensform Perspektivering Kreativitet Perspektivering Kompetencer Brug, anvendelse, analyse Kvalifikationer Faktaviden, informationer Tabel 2:: Blooms digitale taksonomi af Andrew Churches (Churches, 2009) og Ture Reimer-Mattesen (Reimer-Mattesen, 2012) 15

17 4.3 Industrisamfundets og videnssamfundets paradigmer Trilling og Hood: Bernie Trilling og Poul Hood konfronterer industrisamfundet med videnssamfundet ved at indsætte deres læringspraksis overfor hinanden i to paradigmer. Industrisamfundets læringsparadigme er karakteriseret ved en time- og skemaorganisering og med klasseværelsesbunden kommunikation, hvor læreren er den centrale vidensformidler og - ressource. I videnssamfundets skole er læring omvendt karakteriseret som åben, fleksibel og primært projektbaseret læring, hvor lærings og kommunikationsprocesserne nødvendigvis ikke er bundet til det fysiske klasserum, og web 2.0 kommunikation i stigende omfang udvikles med læreren som facilitator og konsulent (Sørensen mfl., 2010, s. 23). Industrisamfundet Læreren som instruktør Læreren som vidensressource Curriculumstyret læring Time- og skemaorganiseret læring Primært fact-baseret læring Teoretisk og abstrakte principper og oversigter Rutiner og øvelser Regler og procedurer Konkurrence Klasserumsfokuseret Rigtige resultater I overenstemmelse med norm Computeren som objekt for læring Statiske medrepræsentationer Klasserumsbunden kommunikation Testvurdering ud fra normer Elevens rolle: passiv modtager, reproduktion af kendt viden (Fibiger, 2011, s. 19) Videnssamfundet Læreren som facilitator, guide og konsulent Læreren som medlærer Elev/studenterstyret læring Åbne og fleksible lærerprocesser Primært projekt- og problembaseret læring Virkelighed/konkrete handlinger og refleksioner Spørgsmål og konstruktion Undersøgelse og opfindelse Samarbejde Gruppe/fælleskabsfokuseret Åbne resultater Skabe variation Computeren som redskab for læring Dynamiske multimedieinteraktioner Worldwide kommunikation Fremførelse/fremlæggelse vurderet af eksperter, vejleder, kammerater og sig selv Elevens rolle: aktiv medproducent og kritisk modtager af viden (Fibiger, 2011, s. 19) Tabel 3: Bernie Trilling og Poul Hoods industri- og videnssamfundets læringsparadigmer (Sørensen mfl., 2010, s. 23), med tilføjelser fra Johannes Fibigers opstilling af samme (Fibiger, 2011, s. 19). 16

18 Ud fra videnssamfundets paradigme ændres lærerens rolle, og man lægger nu større vægt på læreren som facilitator og guide. Da dette især har relevans for min problemstilling, vælger jeg kort at uddybe det nærmere i nedenstående Læreren som facilitator Fibiger og Agertoft Facilitering udspringer af en konstruktivistisk læringsforståelse og betyder at tilrettelægge og designe læringssituationer, der f.eks. lægger op til dialog. Stilladsere bruges som begreb inde for denne facilitering og betyder at opbygge den nødvendige forforståelse, som gør at eleven kan lære selv. (Fibiger, 2011, s. 18) Pointen er, at læreren skal give eleverne redskaberne til at kunne selv, dvs. basisviden og kompetencer, som skal konstrueres inde for bestemte rammer. Dvs. eleven skal ikke bare have viden om et givent stof, men også kunne gøre noget med det (Fibiger, 2011, s. 27). Lærerens primære opgave bliver således i højere grad at tilrettelægge og skabe konteksten for de læreprocesser, som skal iværksættes (Agertoft mfl., 2003, 1) og i mindre grad at udvælge stof (Fibiger, 2011, s. 27). 5. Empiri Dette afsnit har til formål at klarlægge, hvad der gik forud for indsamlingen af empiri ved valget og udformning af undersøgelsesdesignet for dernæst at give en opsummering af de indsamlede data, som ligger til grund for analysen. 5.1 Undersøgelsesdesign Observation og interview: I følgende afsnit redegøres for formålet med empiriindsamlingen samt valg af metoderne observation og interview, som ligger til grund for undersøgelsesdesignet. Fomålet med empiriindsamlingen er, ved et udsnit af skolens virke at kunne analysere ud fra opgavens problemstilling. Hverken observation eller interview kan som metode stå alene, da de hver for sig kun giver ensidig indsigt, hvilket jeg med inddragelse af relevant teori, uddyber nærmere i nedenstående afsnit. Observationen er relevant, fordi den fortæller noget om, hvad læreren og eleverne faktisk gør. Men ved observation, er der nogle elementer, man misser idet jeg ikke ser, hvorfor læreren gør som de gør, ej heller, hvad de fornemmer eller tænker (Bjørndal, 2003). Derfor har jeg valgt at understøtte mine observationer med det kvalitative interview, for at få en nærmere forståelse af lærerens mål med sin digitale undervisning. 17

19 5.2 Observation som metode - teoretisk grundlag Med udgangspunkt i bogen Det vurderende øje (Bjørndal, 2003, s.35-54) af lektor Cato Bjørndal, som yderligere understøttes af bogen af lektorerne Peik Gjøsund og Roar Husebys bog Observationsarbejde i skolen (Gjøsund & Huseby, 2000, s.9-25) afklares begrebet observation og yderligere argumenteres der for metoden til indsamling af empiri Observation som metode - refleksion Observation er som kvalitativ forskningsmetode et nyttigt redskab i forbindelse med planlægning, gennemførelse og vurdering af aktiviteter i forbindelse med undervisning. Yderligere bruges observation til afklaring af fænomener og indhentning af viden. Observation er således et praktisk hjælpemiddel og en videnskabelig metode (Gjøsund & Huseby, 2000, s. 13). Ifølge den engelske antropolog Gregory Bateson findes der ingen objektiv erfaring (Bjørndal, 2003, s. 37), hvilket også gælder ved observation. Da det er umuligt at rumme samtlige informationer, vil vores tidligere erfaringer være afgørende for, hvordan vi organiserer og filtrerer det vi sanser. Observation kan på sådan vis aldrig være objektiv idet man bla. gennem sine erfaringer, følelser og opvækst, filtrerer indtryk og informationer subjektivt (Bjørndal, 2003, s. 38). Den er dog et kvalificeret værktøj til at beskrive aktørers adfærd og handlinger inden for en given praksis, derfor har jeg valgt den som metode Observation som kvalitativ metode Undersøgelsesdesignet består bl.a. af observation som kvalitativ metode, som har til hensigt at skabe dybere forståelse af problemfeltet. Det valgte observationsdesign var ustruktureret (Bjørndal, 2003, s. 57), idet informationer og forhold, der kunne være vigtige i henhold til analysen, ikke måtte udelukkes. Computeren spillede i denne sammenhæng en central rolle, i og med at nedskrivning af informationen forekom nemt og hurtigt, hvilket også bidrog til den mere ustrukturerede observation. Jeg gør mig klart, at der altid vil foregå en form for fortolkning, allerede idet jeg vælger at skrive noget ned. Observationen var dog afgrænset i den forstand, at jeg observerede ud fra digitale og læringsteoretiske briller, hvilket vil sige, at jeg i forhold til mine hypoteser og problemformulering, havde det afgrænsede fokus der hedder elevinddragelse, brug af internet og SMART-board. Mine tegn var derfor fokuseret på lærerstyring, elevernes læringsaktiviteter samt interesse og reaktioner i undervisningen, men uden at sætte mig fast 18

20 på alt for stramme kategorier og tegn, hvilket som sagt kunne skabe mulighed for at opdage elementer af undervisningen, der ikke var tænkt med i observationsdesignet på forhånd. Observationen har været af 1. orden, hvilket vil sige at jeg som udenforstående observatør på den pågældende pædagogiske situation, ikke på noget tidspunkt indgik som aktør og uden indgriben (Bjørndal, 2003, s.50). Eleverne og underviseren blev gjort opmærksomme på at min hensigt med observationen var brug af digitale medier, hvilket jeg må erkende, sammen med min tilstedeværelse, kan påvirke situationen og de personer, jeg observerer (Bjørndal, 2003, s.52). 5.3 Interview som metode - Teoretisk grundlag Med udgangspunkt i afsnittet Interviewet: Samtalen som forskningsmetode fra bogen Kvalitative metoder af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann, begge professorer for institut for kommunikation, (Tanggaard & Brinkmann, 2010) afklares begrebet interview og yderligere argumenteres der for metoden til indsamling af empiri Interview som metode refleksion Interview kan som kvalitativ forskningsmetode i forhold til observationen, som giver et billede af hvad folk gør, fortælle noget om, hvad den enkelte oplever, tænker og føler inden for et givent område (Tanggaard & Brinkmann, 2010, s. 33). Interviewet må ikke betragtes som en neutral teknik til at opnå upåvirkede svar fra informanten idet der i det fysiske interview altid indgår en aktiv interaktion mellem to eller flere personer, der leder til socialt forhandlende samt kontekstuelt baserede svar (Tanggaard & Brinkmann, 2010, s. 30) Det betyder bl.a. at bestemte spørgsmål medkonstruerer bestemte svar. Yderligere vil det som fortælles, altid være konstrueret i den samtaleinteraktion, som interviewet udgør. (Tanggaard & Brinkmann, 2010, s. 31) Interviewet som kvalitativ metode I min undersøgelse har jeg, under begge interviews bevæget mig fra et semistruktureret til et mere struktureret interview (Tanggaard & Brinkmann, 2010, s. 34). Interviewet forløb som en tilnærmelsesvis almindelig samtale, men stadig med et specifikt formål og en særlig struktur i form af mine på forhånd planlagte spørgsmål (Tanggaard & Brinkmann, 2010, s. 34). I interviewet foregik der således indsnævring fra de meget åbne spørgsmål til de mere snævre. Dette var bl.a. på baggrund af problemstillingens vinkel idet jeg var interesseret i at få kendskab til deres egne tanker omkring digitale medier i undervisningen. Og også yderligere 19

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen

Læs mere

Læremiddelkulturer 2,0

Læremiddelkulturer 2,0 Læremiddelkulturer 2,0 Karsten Gynther Medlem af ledelsesgruppen i Læremiddel.dk Læremiddel.dk Nye læremiddelkulturer i folkeskolen læremiddelkulturer 2,0 Traditionel læremiddelkultur Læremiddelkæde præget

Læs mere

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation Af Karsten Gynther, lektor 6 Læremiddel.dk Nationalt Videncenter for Læremidler har netop afsluttet et 2-årigt udviklingsprojekt, Læremiddelkultur

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

15-11-2013. Screencast-O-Matic. Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107

15-11-2013. Screencast-O-Matic. Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107 15-11-2013 Screencast-O-Matic Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Undervisningsforløb... 3 Dannelsessyn... 4 Læringssyn...

Læs mere

Behovet for en ny didaktik i skolen: ansatser til en didaktik 2.0. René B. Christiansen

Behovet for en ny didaktik i skolen: ansatser til en didaktik 2.0. René B. Christiansen Behovet for en ny didaktik i skolen: ansatser til en didaktik 2.0 René B. Christiansen rbc@ucsj.dk Den aktuelle didaktiske udfordring for skolen: Den opståede usamtidighed mellem - det eleverne skal lære

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis Konference om digital dannelse i tysk 29.1.2016 INDHOLD Del I: It anno 2016 Ny læremiddelkultur Nye didaktiske tilgange Ny skriftlig eksamensopgave Del

Læs mere

Gult kort til elevplanen

Gult kort til elevplanen Gult kort til elevplanen Af Anja Madsen Kvols, projektkoordinator, og Conny Hvidberg, pædagogisk konsulent I min elevplan har jeg evalueret alle mål fra Fælles Mål i dansk, som jeg underviser i, fordi

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt

Læs mere

Tjekliste fra Didaktik 2.0 af Karsten Gynther

Tjekliste fra Didaktik 2.0 af Karsten Gynther december 2011 Folkeskolen har fået lov at bringe den planlægningsskitse til undervisning som Karsten Gynther og Rene B. Christensen har udvikling i samarbejde med lærere. Læs mere om modellen i bogen Didaktik

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Læringsudbytte Den studerende skal opnå professionsrettede kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier og it og tilegne sig

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,

Læs mere

Skrivevejledning for kommunale valgfag

Skrivevejledning for kommunale valgfag 22. maj 2014 Skrivevejledning for kommunale valgfag Indledning Denne vejledning er udarbejdet til brug for kommuner eller skoler, som ønsker at tilbyde kommunale valgfag ud over valgfagsrækken. Ifølge

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1 Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt

Læs mere

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April ET SAMARBEJDE IMELLEM PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTRE OG FOLKEBIBLIOTEKER Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER/ FOLKEBIBLIOTEK FRA LÆRINGSVEJLEDER TIL BIBLIOTEKAR Oplæg

Læs mere

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster 1/7 Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster Af Lena Bülow-Olsen Niveau 4. - 6.klasse (måske 5. 6. klasse) Varighed 10 14 lektioner Faglige mål Eleverne skal i dette kapitel arbejde med

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces INTERVENTIONSDESIGNET Formål, mål og proces FORMÅL Forskning Udvikling UDVIKLINGSFORMÅL At understøtte lærerens planlægning af målstyret undervisning og de aktiviteter, der støtter målstyret undervisning

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

Selvevaluering 2015: it-området

Selvevaluering 2015: it-området Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer.

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer. Hvordan nu med it? Hanne Wacher Kjærgaard, lektor i engelsk ved Læreruddannelsen i Århus og programkoordinator i CELM VIAs videncenter for e-læring og medier I forbindelse med de ventede Fælles Mål for

Læs mere

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business

Læs mere

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE Bilag til uddannelsesbog 1 GRUNDFAGSMÅL Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte grundfag. DANSK Niveau C Mål Undervisningens mål er, at eleven

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Børnehaveklasse BØRNEHAVEKLASSE WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter

Læs mere

Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav

Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav DANSK IT s anbefalinger til styrkelse af danskernes digitale kompetencer Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav I Danmark har den digitale teknologi og dens hastige

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere