SMART-board og den digitale dannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SMART-board og den digitale dannelse"

Transkript

1 SMART-board og den digitale dannelse - i danskundervisningen Af Katrine Lambert Haagensen - I

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning: Problemformulering Afgrænsning Relevans for linjefaget dansk Metodiske overvejelser... 5 Læringssyn... 6 Web Metodiske overvejelser ift. undersøgelsesdesign Metodiske overvejelser i forhold til valg af teori Metodiske overvejelser i forhold til teori i handlingsperspektivet SMART-board en definition: Teori De nye læremiddelkulturer Digital dannelse Faghæfte 48 Digital dannelse og digitale kompetencer Digital kompetence - Karsten Gynther: Blooms digitale taksonomi Andrew Churches Industrisamfundets og videnssamfundets paradigmer Trilling og Hood: Læreren som facilitator Fibiger og Agertoft Empiri Undersøgelsesdesign Observation og interview: Observation som metode - teoretisk grundlag Observation som metode - refleksion Observation som kvalitativ metode Interview som metode - Teoretisk grundlag Interview som metode refleksion Interviewet som kvalitativ metode Baggrund for undersøgelsen, empirivalg og -personer: Interview- og observationspersoner: Gennemførelsen af observationerne: Gennemførelsen af interviewet:

3 6. Analyse Formål med undersøgelsen samt analysens struktur Analyse refleksion: Analyse - faghæftet for dansk Afgrænsning formål - metode Formålet for dansk - Analyse Trinmålene efter 6. klasse - Analyse Observation - Analyse Observation a (bilag 4, s. IX) Observation b Observation a analyse: Interviews analyse: Lærerens forståelse af SMART-board som digitalt redskab: Lærerens mål med digitale medier Lærerens brug af web 2.0 i undervisningen: Læreren som facilitator Analyse af de vigtigste faktorer ud fra Blooms Digitale Taksonomi Konklusion: Konklusion refleksion: Handleperspektiv/diskussion: Perspektivering: Bibliografi Bilag 1 Interviewspørgsmål... I Bilag 2 - Interview med lærer a:... II Bilag 3 - Interview med lærer b:... VI Bilag 4 Observation a:... IX 2

4 1. Indledning: Den naturlige udvikling på it-området har haft sin effekt på folkeskolen, og de smarte tavler har nu gjort deres indtog på mange af de danske folkeskoler. Det blev derfor, efter flere praktikforløb med og uden SMART-board, min interesse at undersøge, hvordan SMART-board egentlig bidrager til det digitale klasserum. Er den smarte tavle blot et nyt redskab, der i højere grad møder den mere digitale generation eller kan den yderligere bidrage til en form for dannelse? I bogen Skole 2.0 af professor Birgitte Holm Sørensen pointeres det, at vi i dag befinder os i en tid, hvor digitaliseringen gennemsyrer alt, hvorfor den griber ind i samfundets måde at fungere på, og dermed også, hvad det vil sige at være medborger og aktiv deltager. Det betyder derfor, at der for den enkelte er opstået nye muligheder for at kommunikere, søge viden, deltage i digitale og virtuelle fællesskaber samt have samvær og oplevelser over tid og rum, som en fortsat voksende del af vores hverdag (Sørensen mfl., 2010, s. 11). Yderligere antager lektor Jørgen Asmussen i bogen Digitalt dansk, at selvom børn og unge i dag er medievante og har en stor fascination og en udstrakt brug af IT., lærer de ikke af sig selv at omgås digitale medier på en måde, der modsvarer samfundets krav om ITkompetencer (Asmussen mfl., 2011, s. 10). På baggrund af dette taler man i dag om, at der i skolen skal være større fokus på elevernes digitale dannelse, hvorfor undervisningsministeriet i 2009 udfærdigede et faghæfte (faghæfte 48) kun til dette formål (Undervisningsministeriet, 2009). Yderligere har Undervisningsministeriet som resultat af den teknologiske udvikling siden årtusindeskiftet, sat næsten trekvart milliard af til computerudstyr i folkeskolen samt efteruddannelse af undervisere (DREAM; Læremiddel.dk, 2009). Denne udgift er bl.a. gået til smarte tavler på skolerne landet over. Jeg er derfor blevet interesseret i at undersøge, om der kan være en sammenhæng mellem disse tiltag. Opgavens fokus har derfor til hensigt at gå nærmere ind i, hvordan jeg som dansklærer egentlig skal forstå det nye digitale dannelsesbegreb, og om de teknologiske tiltag i form af smarte tavler kan bidrage til elevernes digitale dannelse. 3

5 Denne opgaves formål er således, ved et nedslag i folkeskolen og med en kvalitativ undersøgelse som redskab, at synliggøre tilgange i danskundervisningen, der kan bidrage til elevernes digitale dannelse. Heraf udspringer følgende hypoteser, som danner udgangspunkt for udformning af problemformuleringen. Det formodes at lærere, der er meget stærke i Smartboard, kan kaldes digitalt kompetente. Lærere, der er digitalt kompetente, bidrager i større grad til elevernes digitale dannelse. Digitaliseret undervisning giver i højere grad eleverne ansvar for egen læring. Lærerens undervisning med digitale medier bærer præg af den digitale dannelsesforståelse, der kommer til udtryk i Faghæftet for dansk. 1.2 Problemformulering På baggrund af ovenstående hypoteser lyder problemformuleringen: Hvordan kan SMART-board bidrage til elevernes digitale dannelse og hvilken digital dannelsesforståelse kommer til udtryk i faghæftet for dansk? Afgrænsning I forhold til opgavens genstandsfelt digital dannelse - som har dannet grundlaget for mine hypoteser, anser jeg læreren for at være den vigtigste instans i forhold til elevernes digitale dannelse. Derfor vil min undersøgelse samt analyse basere sig på, hvilken rolle læreren spiller for elevernes digitale dannelse i faget dansk. Yderligere er valget af digitalt redskab endt på smarte tavler idet det har været det største og mest omfattende tiltag, der er gjort på folkeskolerne landet over. Desuden er de smarte tavler, ved hyppig brug, det digitale redskab, eleverne oftest bliver præsenteret for i løbet af deres skoledag idet det hænger i klassen. Dermed ikke sagt at andre digitale redskaber ikke kan have relevans i henhold til den digitale dannelse Relevans for linjefaget dansk Emnet, mener jeg, er yderst relevant for linjefaget dansk, eftersom danskunderviseren først og fremmest er underlagt fælles mål for dansk, der bekendtgør at: Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. (Undervisningsministeriet, 2009) 4

6 og yderligere skal læreren ifølge folkeskolens formål..forberede eleverne til deltagelse i et samfund med frihed og folkestyre. (Undervisningsministeriet, Folkeskolens formål, 1., stk. 2010). Som nævnt i indledningen befinder vi os i dag i et digitaliseret samfund, hvor teknologien og digitale medier er blevet så allestedsnærværende, at det har betydning for vores måde at forstå os selv, andre og verden på. Dette har derfor også indvirkning på og konsekvenser for elevernes personlige og kulturelle identitetsudvikling, hvorfor jeg mener at problemstillingen er særlig relevant for dansklæreren. Personlig og kulturel identitet, samt deltagelse i et samfund med frihed og folkestyre, forstår jeg som dannelse. Dansklæreren har således et ansvar, hvad angår elevernes dannelse, men idet vi i dag ikke kun lever i et fysisk, socialt fællesskab, men også i et digitalt identitetsskabende, socialt fællesskab på nettet, må dansklæreren også tage højde for den digitale dannelse. Dermed må hun tage ansvar i henhold til fælles mål for dansk, og fremme elevernes oplevelse og forståelse af andre udtryksformer som kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet. Yderligere er der udrettet et helt faghæfte om digitale medier i folkeskolen, som udtrykker vigtigheden for at dette integreres i alle fag. Dette vil jeg komme nærmere ind på i nedenstående. 2. Metodiske overvejelser I dette afsnit belyses de metodiske overvejelser i forhold til undersøgelsesfelt, undersøgelsesdesign, det teoretiske ståsted samt opgavens opbygning. For alle delene gælder der en fælles metode, som udspringer af et socialkonstruktivistisk samt et netbaseret kollaborativt læringssyn (Agertoft mfl., 2003, s. 1) og yderligere en forståelse af web 2.0 som samfundsmetafor for den tid vi lever i (Fibiger, 2011, s. 33). Dette vil jeg uddybe nærmere idet teorierne er så nye. Det betyder yderligere, at der ikke er en bestemt ophavsmand til disse teorier, men jeg vælger at lægge mig op af lektor Johannes Fibiger samt professor Birgitte Holm Sørensens forståelse af Web 2.0. Ved læringssyn bruger jeg lektor ved ITU Annelise Agertofts mfl. forståelse den netbaserede kollaborative læring. 5

7 Læringssyn Mit læringsteoretiske ståsted udspringer af den socialkonstruktivistiske forståelse af videnstilegnelse, hvor læring betragtes som en fælles vidensproduktion i en dialogisk proces. I forlængelse af denne læringsteori er tanken om en netbaseret kollaborativ læring opstået. Denne læringsteori skal forstås som en udvidelse af teorien om den konstruktivistiske videnstilegnelse, hvor informations- og kommunikationsteknologi anvendes understøttende og kvalificerende i forhold til dette princip (Agertoft mfl., 2003, s. 1). Web 2.0 Ifølge Asmussen er der de seneste årtier sket en hastig udvikling fra industrisamfund til videnssamfund, hvor informationsteknologien nu indgår som en integreret og naturlig del af vores dagligdag. Derfor rækker betegnelsen informationssamfund ikke længere, da der er sket en yderligere udvikling af informationsteknologien. Vi er gået fra det, flere skribenter og medieforskere betegner som internettets første fase til den anden fase, hvorfor betegnelsen web 2.0 som metafor for det samfund vi i dag lever i, er opstået (Asmussen mfl., 2011, s. 9). Det medfører ifølge Sørensen, at vi ikke længere kan forstå internettet som en beholder af statisk information, hvor der kan hentes faglig viden. Digital teknologi er heller ikke kun veldefinerede redskaber, udviklet til et bestemt formål (Sørensen mfl., 2010, s. 20). Nærmere bestemt handler det om, at vi i dag har at gøre med åbne ressourcer, interaktion og brugerdefinerede medier, som tillader brugerne at dele og konstruere materialer i fællesskab via nettet. Yderligere er der opstået en mulighed for at kunne indgå som aktiv deltager i digitale fællesskaber. Vi befinder os derfor nu i et videnssamfund (Sørensen mfl., 2010, s. 23) der bygger på web 2.0 (Sørensen mfl., 2010, s. 20) 2.1 Metodiske overvejelser ift. undersøgelsesdesign For at tilnærme sig de faktorer, der kan have betydning for elevernes udvikling af digital dannelse ved undervisning med SMART-board, er der med udgangspunkt i bogen Det vurderende øje af lektor Cato Bjørndal (Bjørndal, 2003) valgt at observere på to digitalt kompetente 1 læreres danskundervisning på mellemtrinnet. Observation som redskab tages i brug for at undersøge elevernes og lærerens adfærd i den digitale undervisning 2. For at kunne 1 Digitalt kompetent defineres, i denne forbindelse, ud fra et kriterie om, hvorvidt lærerne besidder færdigheder i at benytte SMART-boardet og dets funktioner. De digitalt kompetente lærer er henvist af skolens souschef. 2 Digital undervisning skal i denne sammenhæng forstås, ud fra et kriterie om, at der i undervisningen inddrages en form for digitalt medie. 6

8 sammenholde observationerne med lærernes mål med den digitale undervisning, er der med udgangspunkt i bogen Kvalitative metoder af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann, begge professorer for institut for kommunikation, (Tanggaard & Brinkmann, 2010), valgt at interviewe de selvsamme lærere. Formålet med interviewene er at belyse, hvilken forståelse lærerne har af de digitale medier, deriblandt SMART-board og hvilken betydning det således kan have for deres undervisningsplanlægning og udførelse af samme. Svarene fra disse interview skulle gerne, gennem analysen, vise om der er en sammenhæng mellem lærernes måde at forstå de digitale mediers læringsmæssige bidrag og deres digitale læringspraksis. Valg af undersøgelsesdesign, argumentation og teori vil blive nærmere udredt i afsnit Metodiske overvejelser i forhold til valg af teori De valgte teorier, som ligger til grund for analysen, har til hensigt at anskueliggøre, hvilke faktorer, der har betydning for at eleverne udvikler en digital dannelse. Teorien består af tre dele, hvor første del er en nærmere afklaring af de nye læremiddelkulturer, der er opstået med web 2.0. Anden del har til hensigt at definere det nye dannelsesbegreb, der ud fra de nye læremiddelkulturer og web 2.0 er opstået. Den digitale dannelsesforståelse ligger inden for et nyt samfundsparadigme, hvorfor tredje del klarlægger, hvilke samfundsparadigmer skolen i dag udfordres med og som derpå kan have betydning for den enkelte lærers læringsstil og udførelse af undervisning med digitale medier. 1. De nye læremiddelkulturer Videnscenterchef Karsten Gynthers teori om traditionelle samt nye læremiddelkulturer fra bogen Didaktik 2.0 (Gynther mfl., 2010) bruges til at tydeliggøre, hvilke læremiddelkulturer, der er på spil i folkeskolen i dag. Denne har til hensigt i analysen at tydeliggøre, hvilke læremiddelkulturer, der i Formålet for dansk dominerer og som således kan have betydning for lærerens planlægning af undervisning og dermed elevens digitale dannelse. 2. Digital dannelse Som en del af fælles mål, blev der af et ekspertpanel i 2009, udpeget af Undervisningsministeriet, udarbejdet et vejledende Faghæfte 48 med titlen IT- og mediekompetencer i folkeskolen (Undervisningsministeriet, 2009). Dette hæfte har til hensigt at skabe fokus på de kulturteknikker, som videnssamfundet fordrer, så lærerne 7

9 kan arbejde hen imod samt støtte eleverne i deres digitale dannelse. Derfor bruges Faghæfte 48 i opgaven til at anskueliggøre, hvad den digitale dannelse indebærer og hvad der således kræves af læreren, som er underlagt faghæftet, i en digital undervisning. Yderligere bidrager Faghæfte 48 med begreber til anvendelse i analysen. Karsten Gynther tager udgangspunkt i det samme digitale dannelsessyn som Faghæfte 48, men bidrager i højere grad med mere konkrete begreber, der nuancerer, hvilke kompetencer, der kvalificerer undervisning med digitale medier og som derpå bidrager til en digital dannelse. Disse anvendes i analysen til at tydeliggøre, hvorledes lærernes undervisning kan bidrage til en digital dannelse. Blooms digitale taksonomi af læreren Andrew Churches i artiklen Bloom s digital taxonomy (Churches, 2009) tager udgangspunkt i den vel- og anerkendte Blooms taksonomi, der repræsenterer læringsprocessens højere og lavere ordens tænkning. Den digitale taksonomi bygger således på samme princip, men er af Churches aktualiseret, så den i højere grad kan tænkes ind i en web 2.0-verden, hvor teknologier, handlinger og processer forbundet med web 2.0 inddrages. Denne model bidrager afslutningsvis i analysen med at give et mere nuanceret blik på, hvor højt et ordensniveau af digital læring, eleverne kan udvikle i de pågældende læreres digitale undervisning. Den digitale taksonomi -model i denne opgave er udrettet af pædagogisk konsulent Ture Reimer-Mattesen fra siden Læringsteknologi.dk (Reimer- Mattesen, 2012). Den stemmer dog overens med Churches udredning af samme. Jeg har blot medtaget denne og ikke Churches idet jeg finder Reimer-Mattesens mere læservenlig. 3. Industrisamfundets og videnssamfundets paradigmer Industrisamfundets og videnssamfundets paradigmer af læringsteoretikerne Bernie Trilling og Paul Hood er taget fra bogen Skole 2.0 af Birgitte Holm Sørensen mfl. (Sørensen mfl., 2010, s. 23). Jeg er derfor opmærksom på, at nogle pointer kan gå tabt, men den fremstilling, der forekommer i bogen finder jeg fyldestgørende i henhold til min problemstilling. Teorien giver begreber i analysen til en nærmere afklaring omkring, hvilket samfundsparadigme den enkelte lærer handler inden for, som derpå 8

10 har betydning for deres læringspraksis samt pædagogik, hvorfor det kan påvirke elevernes udvikling af digital dannelse. Videnssamfundet fordrer at læreren i højere grad påtager sig en rolle som facilitator i undervisningen. Dette begreb defineres derfor nærmere ud fra lektor Johannes Fibigers redegørelse af samme fra bogen Digitalt dansk mediedidaktik 2.0 (Fibiger, 2011) med understøttelse af lektor ved ITU Annelise Agertofts forståelse af samme i bogen Netbaseret kollaborativ læring - en guide til undervisere (Agertoft mfl., 2003) Metodiske overvejelser i forhold til teori i handlingsperspektivet I min analyse vil det fremstå, at skolen ikke har taget de digitale medier til sig, som det måske forventes. Derfor har jeg i handlingsperspektivet valgt at benytte mig af stud.mag. Ulla E. Egekvists mfl. begreber fra artiklen Læring og omstillingsparathed i en foranderlig verden (Egekvist mfl., 2006), til nærmere at tydeliggøre, hvad der i dag må forventes af læreren. Denne danner sammen med analysen baggrund for handlingsperspektivet. 3. SMART-board en definition: Der findes forskellige udgaver af de smarte tavler, som de kaldes i medierne, men den tavle jeg har observeret på, er fra SMART. Den kan bruges på samme måde som en computerskærm og er tilsluttet internettet. I stedet for en mus, bruger lærere og elever fingrene eller en pen til at skrive, tegne og manøvrere rundt. Alt på skærmen kan gemmes og videresendes, så elever og lærere kan gense det på et andet tidspunkt. Yderligere er der til SMART-boardet tilknyttet et program, der hedder Notebook, som har skabeloner og små interaktive programmer tilknyttet det enkelte fag (Soluters, 2012). 4. Teori 4.1 De nye læremiddelkulturer Web 2.0 åbner ifølge Gynther op for nye læremiddelkulturer. Derfor er der i tabel 1, opstillet en model, som overskueliggør, hvilke nye læremiddelkulturer skolen i dag konfronteres med, og hvordan de forskelliggør sig fra den traditionelle læremiddelkultur. De nye 9

11 læremiddelkulturer skal ikke ses som en erstatning af de gamle. De supplerer og komplementerer hinanden (Gynther mfl., 2010, s. 17). Traditionel læremiddelkultur Læremiddelkæde præget af faginstitutioner og en kæde af professionelle voksne, der producerer, vurderer og distribuerer læremidler til børn Forlagsproduceret (primært bøger) Kommercielt Budgettung Præget af gatekeepers i form af bl.a. bibliotekarer Indholdet er fagligt og pædagogisk legitimeret (bl.a. gennem Fælles Mål) Nye læremiddelkulturer Læremiddelkæder med vilkårlige institutioner, funktioner, relationer, roller og alder i produktion og valg af læremidler. Internetbaseret Offentliggjort, brugergeneret (web 2.0), open source Gratis Lettilgængelige læremidler gatekeeperne forbigås Indholdsrelevansen afhænger af brugerens informationskompetencer Høj valideringsgrad Eksempel: Lærerbogen Usikker valideringsgrad (brugergenereret indhold) Eksempel: Wikipedia Tabel 1: Traditionel læremiddelkultur og de nye læremiddelkulturer af Karsten Gynther (Gynther mfl., 2010, s. 17) Disse nye læremiddelkulturer stiller nye krav til bl.a. lærerens dannelsesopgave, hvorfor jeg i denne sammenhæng samt i forhold til opgavens problemstilling, vil definere den digitale dannelse. 4.2 Digital dannelse Selv en superbruger er ikke nødvendigvis en kompetent bruger, og kompetence kommer ikke af sig selv. (Fibiger, 2011, s. 33) Fibiger pointerer i forhold til børns digitale kompetencer, at selvom børn og unge i dag er ihærdige brugere af medier i deres fritid, har de brug for at lære at forholde sig til de mange 10

12 digitale medier (Fibiger, 2011, s. 33). Dette kommer faghæftet samt Karsten Gynther nærmere omkring i nedenstående Faghæfte 48 Digital dannelse og digitale kompetencer Faghæftet gør det klart at, eftersom informationsteknologien og it-relaterede kompetencer som dannelsesbegreb, i dag står mere centralt i samfundet, må dette også gælde i skolen. Børn og unges formelle og uformelle tilstedeværelse i web 2.0-omgivelser betyder, at skolen fremover skal kunne rumme disse uformelle kompetencer og støtte eleverne i tilegnelsen af en digital og tidssvarende dannelse. (Undervisningsministeriet, 2009, s. 4) Digital dannelse Faghæfte 48:3 Derfor fordrer det digitale dannelsesbegreb, at den enkelte udvikler evner i, at kunne tilpasse sig stadigt nye udfordringer og betingelser i den digitaliserede omverden (Undervisningsministeriet, 2009, s. 4). Med web 2.0 opstår der et behov for den enkelte at forstå sig selv og andre som aktører i en IT-omverden; at gennemskue, hvem der kommunikerer med hvem, på hvilke præmisser og i samspillet mellem intentioner, udtryksformer og handlinger, der skaber den aktuelle itomverden. Den digitale dannelse indbefatter derfor basale færdigheder i betjening af it, men lige så vigtigt indbefatter det kompetencer i kritisk informationssøgning og databehandling (Undervisningsministeriet, 2009, s. 5). Yderligere skal it-brugeren udvikle evner i at fortolke de digitale mediers mangfoldige repræsentationer (Undervisningsministeriet, 2009, s. 5). Deraf udspringer et behov for, at eleverne i skolen udvikler nogle helt konkrete kompetencer. Digital kompetence faghæfte 48: alle har behov for at tilegne sig kompetencer, så de kan agere som medborgere og medarbejdere i videnssamfundet. Med internet, mobilteknologi og web 2.0 (Undervisningsministeriet, 2009, s. 5). Dette betyder, at IT ikke længere kan forstås som et isoleret værktøj eller teknologi, som står alene og rummer sin egen afgrænsede faglighed. Således kan vi ifølge faghæftet ikke længere tænke digitale færdigheder som udelukkende det at kunne betjene IT. Eleverne skal erhverve sig digitale kompetencer (Undervisningsministeriet, 2009, s. 5). I forbindelse med dette har faghæftet opstillet 4 temaer, der skal hjælpe læreren til facilitering af elevernes læreprocesser og forbedring af læringsresultater i den faglige og tværfaglige undervisning: 11

13 1. Informationssøgning og indsamling 2. Produktion og formidling 3. Analyse 4. Kommunikation, vidensdeling og samarbejde. (Undervisningsministeriet, 2009, s. 6) I forlængelse af faghæftets 4 temaer konkretiseres de digitale kompetencer yderligere ud fra Karsten Gynthers kompetencekategorier i nedenstående Digital kompetence - Karsten Gynther: Gynther tilskynder, at der yderligere under begrebet digital kompetence hører tre centrale kompetencer, der er afgørende for kvaliteten af elevernes deltagelse i en skole 2.0 sammenhæng. Disse kalder han for informationskompetence, didaktisk kompetence og remedieringskompetence (Gynther mfl., 2010, s ). De tre kompetencer er delt op i tre ordner, hvor informationskompetencen udspringer af tre forskellige læringssyn: 1. orden: Behavioristisk 2. orden: Konstruktivistisk 3. orden: Socialkonstruktivistisk De tre ordner skal ikke forstås som konkurrerende, men snarere hjælpe til at give et indblik i, hvilke niveauer af den pågældende kompetence, der skal udvikles i folkeskolen (Gynther mfl., Didaktik et nødvendigt paradigmeskift, 2010, s. 73). Informationskompetence Er elevernes evne til konkret at søge, validere og vurdere information samt vurdere, hvilke kilder til information, der er mest hensigtsmæssige at inddrage i en given situation. 1. Information er en objektiv og ekstern størrelse, der kan måles. Kræver gode søgefærdigheder og teknologibeherskelse og evaluering sker via traditionelle tests. 2. Information er det, den enkelte finder informerende. Processen er dynamisk, hvor eleven lærer af den information hun finder. Kræver en evne til at kunne validere og vurdere kvaliteten og brugbarheden af en given information i forhold til et givent problem. 12

14 3. Betydningen af informationer, vil af den enkelte altid opfattes med udgangspunkt i den kontekst, de står i. Fokus er på adgangen til information, hvorved evnen til at vurdere hvilke kilder og netværk, der er relevante i forhold til at finde information i en konkret sammenhæng, er centralt. Kræver en selvstændig stillingtagen af eleven og en evne til at kunne benytte sig af hensigtsmæssige strategier til konstruktion af information (Gynther mfl., 2010, s. 73). Didaktisk kompetence: Det er lærerne, der traditionelt har varetaget langt størstedelen af de didaktiske beslutninger i skolen. Men idet eleverne arbejder med brugergenerede muligheder på nettet gør det også dem til didaktiske designere (Gynther mfl., 2010, s. 18). Derfor må eleven styrkes i sin didaktiske kompetence, hvilket også deles op i tre niveauer. 1. Eleven kan finde og reproducere indhold, som accepteres af den traditionelle skolelogik. Eleverne kan ved udgangspunkt i en didaktisk rutine, som f.eks. emnearbejde finde og reproducere den form for indhold, som denne type skolearbejde kræver. 2. Eleven kan vurdere, sortere og udvælge fagligt relevante ressourcer. Elevernes evne til at didaktisere ressourcer, dvs. om en given ressource fundet på nettet, er et fagligt relevant læremiddel i et konkret undervisningsforløb. At vurdere den faglige relevans af et givent informationsindhold i forhold til vidensmål og vidensprodukt. 3. Eleven kan benytte sig af hensigtsmæssige ressourcestrategier. Eleverne kan evaluere og evt. revidere deres egne ressourcestrategier. Eleverne kan vurdere disse strategier med henblik på justering (Gynther mfl., 2010, s. 74). Remedieringskompetence: En central kompetence i videnssamfundet er evnen til at remediere, dvs. mikse andres og eget indhold. Fænomenet er ifølge Gynther omdiskuteret, men ser potentiale i den form for web 2.0 praksis. 1. Eleven kan copy-paste. 13

15 Eleverne klipper stykker af information fra andres produkter og sætter i deres eget. Bruges også i elevernes egne produkter, hvorfor det også indgår som redigeringsteknik. 2. Eleven kan vurdere konsekvensen af kopiering. Det er elevernes evne at vurdere, om konsekvenserne af kopiering af andres produkter er krænkelse af gældende ophavsrettigheder, eller om remedieringen er helt legitim, fordi eleverne anvender indhold fra et web 2.0-medie. En af pointerne ved disse medier er netop, at det er legitimt at anvende hele eller dele af indholdet i de nye medier og kontekster. 3. Eleverne anvender en remix-kompetence. Eleven kan producere produkter med helt nye indholds- og udtryksformer. Uden for skolen kunne sampling inden for musikbranchen bruges som eksempel (Gynther mfl., 2010, s. 75) De tre kompetencer afhænger i større eller mindre grad af hinanden, hvorfor man ikke kan forstå dem, som fuldstændig adskilt Blooms digitale taksonomi Andrew Churches Blooms digitale taksonomi, som er opstillet i tabel 2, repræsenterer læringsprocessens højere og lavere ordens tænkning i forbindelse med web 2.0 (Churches, 2009, s. 3). Modellen indeholder udover kognitive elementer også metoder og værktøjer, hvilket Churches pointerer, spiller en vigtig rolle idet [ ]it is the quality of the action or process that defines the cognitive level, rather than the action or process alone. (Churches, 2009, s. 3) Modellen giver således redskaber, der kan kvalificere læringsprocesser, der kan hjælpe til, at eleverne udvikler digitale kompetencer. Om man skal starte fra bunden, er der delte meninger om, men jeg lægger mig op Churches opfattelse af, at læring kan starte på ethvert trin, men iboende i læringen, vil de foregående elementer og faser også gælde. Kvalificeret digital undervisning berører således alle ordner af taksonomien (Churches, 2009, s. 3). 14

16 Højere ordens tænkning Lavere ordens tænkning Vidensform Perspektivering Kreativitet Perspektivering Kompetencer Brug, anvendelse, analyse Kvalifikationer Faktaviden, informationer Tabel 2:: Blooms digitale taksonomi af Andrew Churches (Churches, 2009) og Ture Reimer-Mattesen (Reimer-Mattesen, 2012) 15

17 4.3 Industrisamfundets og videnssamfundets paradigmer Trilling og Hood: Bernie Trilling og Poul Hood konfronterer industrisamfundet med videnssamfundet ved at indsætte deres læringspraksis overfor hinanden i to paradigmer. Industrisamfundets læringsparadigme er karakteriseret ved en time- og skemaorganisering og med klasseværelsesbunden kommunikation, hvor læreren er den centrale vidensformidler og - ressource. I videnssamfundets skole er læring omvendt karakteriseret som åben, fleksibel og primært projektbaseret læring, hvor lærings og kommunikationsprocesserne nødvendigvis ikke er bundet til det fysiske klasserum, og web 2.0 kommunikation i stigende omfang udvikles med læreren som facilitator og konsulent (Sørensen mfl., 2010, s. 23). Industrisamfundet Læreren som instruktør Læreren som vidensressource Curriculumstyret læring Time- og skemaorganiseret læring Primært fact-baseret læring Teoretisk og abstrakte principper og oversigter Rutiner og øvelser Regler og procedurer Konkurrence Klasserumsfokuseret Rigtige resultater I overenstemmelse med norm Computeren som objekt for læring Statiske medrepræsentationer Klasserumsbunden kommunikation Testvurdering ud fra normer Elevens rolle: passiv modtager, reproduktion af kendt viden (Fibiger, 2011, s. 19) Videnssamfundet Læreren som facilitator, guide og konsulent Læreren som medlærer Elev/studenterstyret læring Åbne og fleksible lærerprocesser Primært projekt- og problembaseret læring Virkelighed/konkrete handlinger og refleksioner Spørgsmål og konstruktion Undersøgelse og opfindelse Samarbejde Gruppe/fælleskabsfokuseret Åbne resultater Skabe variation Computeren som redskab for læring Dynamiske multimedieinteraktioner Worldwide kommunikation Fremførelse/fremlæggelse vurderet af eksperter, vejleder, kammerater og sig selv Elevens rolle: aktiv medproducent og kritisk modtager af viden (Fibiger, 2011, s. 19) Tabel 3: Bernie Trilling og Poul Hoods industri- og videnssamfundets læringsparadigmer (Sørensen mfl., 2010, s. 23), med tilføjelser fra Johannes Fibigers opstilling af samme (Fibiger, 2011, s. 19). 16

18 Ud fra videnssamfundets paradigme ændres lærerens rolle, og man lægger nu større vægt på læreren som facilitator og guide. Da dette især har relevans for min problemstilling, vælger jeg kort at uddybe det nærmere i nedenstående Læreren som facilitator Fibiger og Agertoft Facilitering udspringer af en konstruktivistisk læringsforståelse og betyder at tilrettelægge og designe læringssituationer, der f.eks. lægger op til dialog. Stilladsere bruges som begreb inde for denne facilitering og betyder at opbygge den nødvendige forforståelse, som gør at eleven kan lære selv. (Fibiger, 2011, s. 18) Pointen er, at læreren skal give eleverne redskaberne til at kunne selv, dvs. basisviden og kompetencer, som skal konstrueres inde for bestemte rammer. Dvs. eleven skal ikke bare have viden om et givent stof, men også kunne gøre noget med det (Fibiger, 2011, s. 27). Lærerens primære opgave bliver således i højere grad at tilrettelægge og skabe konteksten for de læreprocesser, som skal iværksættes (Agertoft mfl., 2003, 1) og i mindre grad at udvælge stof (Fibiger, 2011, s. 27). 5. Empiri Dette afsnit har til formål at klarlægge, hvad der gik forud for indsamlingen af empiri ved valget og udformning af undersøgelsesdesignet for dernæst at give en opsummering af de indsamlede data, som ligger til grund for analysen. 5.1 Undersøgelsesdesign Observation og interview: I følgende afsnit redegøres for formålet med empiriindsamlingen samt valg af metoderne observation og interview, som ligger til grund for undersøgelsesdesignet. Fomålet med empiriindsamlingen er, ved et udsnit af skolens virke at kunne analysere ud fra opgavens problemstilling. Hverken observation eller interview kan som metode stå alene, da de hver for sig kun giver ensidig indsigt, hvilket jeg med inddragelse af relevant teori, uddyber nærmere i nedenstående afsnit. Observationen er relevant, fordi den fortæller noget om, hvad læreren og eleverne faktisk gør. Men ved observation, er der nogle elementer, man misser idet jeg ikke ser, hvorfor læreren gør som de gør, ej heller, hvad de fornemmer eller tænker (Bjørndal, 2003). Derfor har jeg valgt at understøtte mine observationer med det kvalitative interview, for at få en nærmere forståelse af lærerens mål med sin digitale undervisning. 17

19 5.2 Observation som metode - teoretisk grundlag Med udgangspunkt i bogen Det vurderende øje (Bjørndal, 2003, s.35-54) af lektor Cato Bjørndal, som yderligere understøttes af bogen af lektorerne Peik Gjøsund og Roar Husebys bog Observationsarbejde i skolen (Gjøsund & Huseby, 2000, s.9-25) afklares begrebet observation og yderligere argumenteres der for metoden til indsamling af empiri Observation som metode - refleksion Observation er som kvalitativ forskningsmetode et nyttigt redskab i forbindelse med planlægning, gennemførelse og vurdering af aktiviteter i forbindelse med undervisning. Yderligere bruges observation til afklaring af fænomener og indhentning af viden. Observation er således et praktisk hjælpemiddel og en videnskabelig metode (Gjøsund & Huseby, 2000, s. 13). Ifølge den engelske antropolog Gregory Bateson findes der ingen objektiv erfaring (Bjørndal, 2003, s. 37), hvilket også gælder ved observation. Da det er umuligt at rumme samtlige informationer, vil vores tidligere erfaringer være afgørende for, hvordan vi organiserer og filtrerer det vi sanser. Observation kan på sådan vis aldrig være objektiv idet man bla. gennem sine erfaringer, følelser og opvækst, filtrerer indtryk og informationer subjektivt (Bjørndal, 2003, s. 38). Den er dog et kvalificeret værktøj til at beskrive aktørers adfærd og handlinger inden for en given praksis, derfor har jeg valgt den som metode Observation som kvalitativ metode Undersøgelsesdesignet består bl.a. af observation som kvalitativ metode, som har til hensigt at skabe dybere forståelse af problemfeltet. Det valgte observationsdesign var ustruktureret (Bjørndal, 2003, s. 57), idet informationer og forhold, der kunne være vigtige i henhold til analysen, ikke måtte udelukkes. Computeren spillede i denne sammenhæng en central rolle, i og med at nedskrivning af informationen forekom nemt og hurtigt, hvilket også bidrog til den mere ustrukturerede observation. Jeg gør mig klart, at der altid vil foregå en form for fortolkning, allerede idet jeg vælger at skrive noget ned. Observationen var dog afgrænset i den forstand, at jeg observerede ud fra digitale og læringsteoretiske briller, hvilket vil sige, at jeg i forhold til mine hypoteser og problemformulering, havde det afgrænsede fokus der hedder elevinddragelse, brug af internet og SMART-board. Mine tegn var derfor fokuseret på lærerstyring, elevernes læringsaktiviteter samt interesse og reaktioner i undervisningen, men uden at sætte mig fast 18

20 på alt for stramme kategorier og tegn, hvilket som sagt kunne skabe mulighed for at opdage elementer af undervisningen, der ikke var tænkt med i observationsdesignet på forhånd. Observationen har været af 1. orden, hvilket vil sige at jeg som udenforstående observatør på den pågældende pædagogiske situation, ikke på noget tidspunkt indgik som aktør og uden indgriben (Bjørndal, 2003, s.50). Eleverne og underviseren blev gjort opmærksomme på at min hensigt med observationen var brug af digitale medier, hvilket jeg må erkende, sammen med min tilstedeværelse, kan påvirke situationen og de personer, jeg observerer (Bjørndal, 2003, s.52). 5.3 Interview som metode - Teoretisk grundlag Med udgangspunkt i afsnittet Interviewet: Samtalen som forskningsmetode fra bogen Kvalitative metoder af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann, begge professorer for institut for kommunikation, (Tanggaard & Brinkmann, 2010) afklares begrebet interview og yderligere argumenteres der for metoden til indsamling af empiri Interview som metode refleksion Interview kan som kvalitativ forskningsmetode i forhold til observationen, som giver et billede af hvad folk gør, fortælle noget om, hvad den enkelte oplever, tænker og føler inden for et givent område (Tanggaard & Brinkmann, 2010, s. 33). Interviewet må ikke betragtes som en neutral teknik til at opnå upåvirkede svar fra informanten idet der i det fysiske interview altid indgår en aktiv interaktion mellem to eller flere personer, der leder til socialt forhandlende samt kontekstuelt baserede svar (Tanggaard & Brinkmann, 2010, s. 30) Det betyder bl.a. at bestemte spørgsmål medkonstruerer bestemte svar. Yderligere vil det som fortælles, altid være konstrueret i den samtaleinteraktion, som interviewet udgør. (Tanggaard & Brinkmann, 2010, s. 31) Interviewet som kvalitativ metode I min undersøgelse har jeg, under begge interviews bevæget mig fra et semistruktureret til et mere struktureret interview (Tanggaard & Brinkmann, 2010, s. 34). Interviewet forløb som en tilnærmelsesvis almindelig samtale, men stadig med et specifikt formål og en særlig struktur i form af mine på forhånd planlagte spørgsmål (Tanggaard & Brinkmann, 2010, s. 34). I interviewet foregik der således indsnævring fra de meget åbne spørgsmål til de mere snævre. Dette var bl.a. på baggrund af problemstillingens vinkel idet jeg var interesseret i at få kendskab til deres egne tanker omkring digitale medier i undervisningen. Og også yderligere 19

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer.

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer. Hvordan nu med it? Hanne Wacher Kjærgaard, lektor i engelsk ved Læreruddannelsen i Århus og programkoordinator i CELM VIAs videncenter for e-læring og medier I forbindelse med de ventede Fælles Mål for

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Didaktik 2.0 - læremiddelkultur mellem tradition og innovation. Karsten Gynther Projektleder

Didaktik 2.0 - læremiddelkultur mellem tradition og innovation. Karsten Gynther Projektleder - læremiddelkultur mellem tradition og innovation Projektleder Program 9.00 9.30: Indskrivning og kaffe 9.30 9.45: Velkomst Præsentation af projektet Læremiddelkultur og didaktik 2.0 9.45 10.30: didaktisk

Læs mere

DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN. Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen

DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN. Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen Web 2.0 skrivepædagogik Læremiddelhexagonet Skrivepædagogik 3 generationer Vi gider ikke

Læs mere

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Lærervejledning Hæleri - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Hæleri - er det prisen værd? Indhold Sådan kan du arbejde med materialet.......................... 3 Forløb på

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015 Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_ It- og mediestrategi 2013-2015 Indledning Informationsteknolog bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. It indgår som en væsentlig

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

når modellens begreber er kontekstbestemte

når modellens begreber er kontekstbestemte Kirsten Bak Andersen Alice Bonde Nissen Johannes Fibiger Lars Peter Bech Kjeldsen, Hilmar Dyrborg Laursen, Lene Mark Digitale medier iog indskolingen Evalueringen kvalificeres, Farvel til kridttavlen når

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug Procesorienteret læremiddelanalyse en procesmodel Procesorienteret læremiddelanalyse er en procesorienteret tilgang til vurdering af læremidler, som her skal eksemplificeres med vurdering af didaktiske

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Børnehaveklasse BØRNEHAVEKLASSE WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter

Læs mere

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Overordnede betragtninger - Klassetrin og fag: 4. klasse matematik - Formål: Styrke eleverne i deres repræsentationskompetence. - Stikord til motiverende

Læs mere

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenhæng... 3 Vision 2016... 5 Mål... 6 Netværk og udstyr... 6 Digitale læremidler... 6 Kompetencer og færdigheder...

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Skolens kultur- og læremiddelcenter

Skolens kultur- og læremiddelcenter Skolens kultur- og læremiddelcenter - skal skolebiblioteket lukke og slukke? Karsten Gynther Leder af EDUCATION LAB - Forskningsprogram for TEKNOLOGI og UDDANNELSESDESIGN Forskning og Innovation University

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012 Digitalt talt Oplæg v. Skive Årsmøde 20. september 2012 v. Simon Skov Fougt Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet. sifo@dpu.dk Cand.pæd., lærer Et citat er et godt udgangspunkt Vore dages ungdom elsker

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse www.digitalkompetence.blogspot.com www.skolenibevaegelse.nu Indholdsfortegnelse 3 Om denne pixibog 4 1. Brug dine elevers digitale ressourcer

Læs mere

Digital dannelse. Afleveringstidpunkt 5/12 2011. De studerendes navne: Christina Skovgaard 162591. Antal tegn 51323. Lotte Holm-Barreth 162595

Digital dannelse. Afleveringstidpunkt 5/12 2011. De studerendes navne: Christina Skovgaard 162591. Antal tegn 51323. Lotte Holm-Barreth 162595 Digital dannelse Modulets navn: IT og mediepædagogik Afleveringstidpunkt 5/12 2011 De studerendes navne: Christina Skovgaard 162591 Lotte Holm-Barreth 162595 Antal tegn 51323 Peter Jørgensen 162592 Vejlederens

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

Digital platform & Transformativ læring WIKI i undervisningen

Digital platform & Transformativ læring WIKI i undervisningen Digital platform & Transformativ læring WIKI i undervisningen Wiki præsenteres som en digital platform til: Videndeling Kollaborativt samarbejde Nye potentialer for elevens læring og læreprocesser. Tina

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere