Pædagogisk IT-vejleder uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogisk IT-vejleder uddannelse"

Transkript

1 Pædagogisk IT-vejleder uddannelse Modul 1 Vejledningskompetence 2007/08 Vejledning af en kollega Opgaven er udarbejdet af: John Cordua

2 Indholdsfortegnelse IT-vejledningens opgaver:... 3 Den teoretiske baggrund... 4 Aktiv lytning... 4 Den urutinerede lærer... 4 Den rutinerede lærer... 4 Den innovative lærer... 5 Beskrivelse af skolen... 6 De fysiske rammer... 6 Skolens målsætning... 7 Skolens IT-kultur... 7 IT-status på Egedalsskolen... 9 Skolens medieplan. (Junior-PC-kørekortet) Lærernes IT-kompetencer Elevernes IT-kompetencer Skolens forskellige rum Det pædagogiske rum Det fysiske rum Det organisatoriske rum Ledelsens rum Lærernes rum Elevernes rum Respons på IT-vejledning 9. oktober 2007 kl Konklusion Litteraturliste Bilag A: IT-status på Egedalsskolen Bilag B: Beskrivelse af en medkursist Bilag C: Beskrivelse af den der skal vejledes Bilag D: Logbog

3 IT-vejledningens opgaver 1 : 1. En opsøgende indsats for at nå alle lærerteam og medvirke til at kvalificere deres årsplanlægning, planlægning af emne- og projektforløb og dag-tildag forberedelse. 2. En koordinerende indsats i forbindelse med skoleudvikling, indførelse af Junior Pc-kørekort o.l. Den pædagogiske IT-vejleder kan være med til at konkretisere ideer om den fremtidige IT-pædagogiske udvikling og dermed give inspiration til udviklingsprocessen på skolen. 3. Synliggørelse af vejledningsressourcer og tilbud for de enkelte lærer/pædagoger, lærerteam og elevgrupper. Specielt i opstartsfasen er det vigtigt, at den pædagogiske IT-vejleder er udfarende. Eksempelvis i forbindelse med årsplanlægningen kan den pædagogiske IT-vejleder kontakte lærerteam og vejlede dem, fx ved at præsentere gode eksempler på læring med IT. Lærerne bør have kendskab til, på hvilke tidspunkter og i hvilket omfang, de kan trække på IT-vejledningen. Det er også vigtigt, at lærerne har overblik over tilbud om interne kurser, IT-café for lærere/pædagoger, holde-i-hånd ordninger, minikurser for elever osv. Vejledning og assistance ved elevernes IT-anvendelse og udvikling af deres ITkompetencer (IT-læseplan, Junior Pc-kørekort o.l.). Der er behov for, at IT-vejledningen deltager i undervisningen i et vist omfang og søger at klargøre for de involverede lærere og elever, hvad der er praktisk og teknisk muligt. 1 Andresen, Bent B. et.al. Udvikling af skolens vejledningskultur, Bent B. Andresen, Leif Gredsted og Lars P.B. Kjeldsen. 3

4 Den teoretiske baggrund Aktiv lytning 2 Aktiv lytning kræver, at man lytter og melder tilbage, hvad den anden siger, gerne formuleret med andre ord. Det kan skabe en tryg atmosfære, der får den vejledte til at fortsætte med sit budskab. På den måde kommer det tydeligere frem, hvad den vejledte egentlig mener. Den urutinerede lærer 3 Den urutinerede lærer er ofte utryg ved at sætte sine elever i gang med at arbejde på computerne. Der er ofte et spørgsmål om det praktiske. Vedkommende føler sig ofte lidt presset af omgivelserne. Hvis det er muligt at få undervisningen lagt ind i et teamsamarbejde, vil man fjerne fokus fra den usikre lærer, til integrationen af IT i undervisningen. Den rutinerede lærer 4 Læreren er nu blevet mere tryg ved brugen af IT, og kendskabet til hvad man kan bruge af IT-programmer vokser, og læreren har fået en mere afslappet holdning til integration af IT i undervisningen. Læreren bruger nu også computeren som et personligt arbejdsredskab. Efterhånden bliver den rutinerede lærer parat til at kaste sig ud i større tværfaglige projekter, hvor forskellige IT- genre tages i brug. Læreren har mere overskud, og stiller større krav til de produkter eleverne laver. Den rutinerede IT-underviser vil have vejledning, når han har tid, det kan typisk være i et frikvarter på lærerværelset, måske som en hastig samtale hen ad gangen eller via en besked på skolens intranet. Har af og til brug for kort praktisk hjælp. 2 Inglar, Tron: Lærer og vejleder s Gredsted, Leif: Hvordan kan man reflektere over sin rolle som Pædagogisk it-vejleder, artikel fra mappen 4 Gredsted, Leif: Hvordan kan man reflektere over sin rolle som Pædagogisk it-vejleder, artikel fra mappen 4

5 Den innovative lærer 5 Forskellen på den innovative IT-lærer og den rutinerede lærer ses ved at den innovative lærer, over tid, har opbygget en større viden om programmer og IT-udstyr. Har ofte travlt med at hjælpe og undervise sine kollegaer. Sætter sig ind i de nye programmer, og IT-materiel. Undervisningen bliver mere systematisk, og præget af at det er de mere generelle problemer og begreber der arbejdes med. 5 Leif Gredsted: Hvordan kan man reflektere over sin rolle som Pædagogisk it-vejleder, artikel fra mappen 5

6 Beskrivelse af skolen De fysiske rammer 6 Egedalsskolen ligger klods op af naboskolen, Ullerødskolen, som er af samme størrelse som Egedalsskolen. En sammenlægning er forsøgt uden held og der er ikke udsigt til en sammenlægning i den nærmeste fremtid. Skolen er fra 1976 og beliggende i et af de nyere områder i den nordlige udkant af det gamle Storkøbenhavn. Skolen har 412 elever (klassekvotient 20,6) og er en to-sporet skole. Udover skolens almindelige klasser har skolen en læseafdeling for udskolingen og en SFO. Skoledelen er opdelt i tre afdelinger; Eleverne er fordelt på følgende måde: Indskolingen 161 elever (klassekvotient 26,1) Mellemtrinnet 153 elever (klassekvotient 18,6) Overbygningen 98 elever (klassekvotient 15,5) Til at holde styr på alle disse elever har skolen ansat 75 lærere/pædagoger. De er fordelt på følgende måde: 45 undervisere (4 ledere, 4 børnehaveklasseledere, 35 lærere og 2 lærervikarer) 14 pædagoger (2 ledere, 8 pædagoger og 4 pædagogmedhjælpere) 16 andet personale (sekretærer, teknisk serviceassistenter, osv.) Årgangene er placeret sådan, at der er tilknyttet et centralrum til gavn for tværgående samarbejde. Siden 1999 har skolen arbejdet med årgangsteam, årsnorm og fleksible skemaer. Udover administration og lærermaskiner findes på skolen 136 pc er, der alle er netopkoblet og står til rådighed for eleverne i deres arbejde. I forbindelse med undervisningsministeriet og kommunens bevillinger til IT til 3. klasserne, har nuværende 3., 4. Og 5. klasser samt læseklassen fået opstillet pc'ere i 6 6

7 klasselokalerne, så deres adgang til net og programmer er betydeligt lettet. Der er trådløst netværk, der dækker hele skolen. Skolens målsætning Det er Egedalsskolens mål at give alle elever en skoletid, med udfordringer og en alsidig faglig og personlig udvikling, som gør dem i stand til kritisk og selvstændigt at løse problemer, og som ruster dem til at tage ansvaret for, at de får et godt liv. 7 Dette mål fremmes ved: Stor faglighed At den praktisk/musiske dimension indgår i skolens fag og aktiviteter At udvikle elevernes indlevelsesevne, selvværd, livsglæde og mod på at deltage aktivt i fællesskabet At udvikle elevernes ansvarlighed over for sig selv og andre At give eleverne medbestemmelse under ansvar At give eleverne indsigt i og værktøjer til at tage ansvar for egen læring i et trygt samarbejde med andre At sikre tæt samarbejde mellem hjem og skole, der er karakteriseret ved gensidig tolerance, tillid og åbenhed At give eleverne rum og mulighed for koncentration og fordybelse, samt mulighed for at udtrykke og formidle nysgerrighed, initiativ og kreativitet Skolens IT-kultur En bred basisviden om IT er nødvendig for alle lærere, svarende til niveauet for Det Pædagogiske IT-kørekort. Evne til at vurdere computerens og Internettets muligheder til en given opgave. Kendskab til skolens øvrige redskabsprogrammer som Publisher og PowerPoint. Forståelse for opbygningen af skolens netværk. Skolens printere. Kunne anvende bærbar computer + kanon til fremvisning. Computerens opbygning og brug af de forskellige funktioner i Windows skærmbilledet. Kunne vejlede elever i hensigtsmæssige arbejdsvaner. Gængse genvejstaster og grundprincipper for god layout. På Egedalsskolen varetages undervisningen i det pædagogiske IT-kørekort af ITvejlederen. 7 Om skolen Skolens målsætning 7

8 Egedalsskolen har bortset fra indskolingen trådløst netværk som kan nås fra alle lokaler og fællesrum, hvor der kan arbejdes med de bærbare, som det er muligt for den enkelte lærer at booke. I indskolingen kan de bærbare bruges, hvis der trækkes kabler, da der er kablet til alle indskolingslokaler. Indskolingsklasserne bruger om muligt altid PC-lokalet som har tynde-klienter til hele klasser. På skolens bibliotek er det muligt at arbejde med bærbare maskiner, så også her arbejder indskolingsklasserne i det omfang der er plads. Det forventes at eleverne bruger IT til deres skolearbejde, ligeså snart at de har fået kompetencer til dette for ikke at de skal glemme det igen. Det seneste skoleår har det også været muligt for eleverne at arbejde kontinuerligt med IT, da det trådløse netværk stort set altid virker. Det har ikke været tilfældet før. Men den kommunale ITafdeling har fået styr på systemet. For lærernes vedkommende har de i tilknytning til lærerværelset et mindre IT-lokale med pc ere som bruges som lærerarbejdspladser. Skolen bruger aktivt Skoleintra med Personaleintra og Elevintra. Forældreintra er endnu ikke sat rigtigt i gang. Skolen har en klar forventning om at lærerne bruger Personaleintra mindst en gang om dagen, for at holde sig orienteret om ændringer, beskeder og indkaldelser til møder. Bookingsystemet og kalenderen er et fast inventar som alle skal bruge. Elevintra arbejdes der på at alle eleverne skal være aktive brugere både i forbindelse med den daglige undervisning og til samarbejde med den enkelte lærer. Elevintrasystemet bruges også til notering af lektier, således der ikke er nogen undskyldninger for ikke at have lavet lektier. Forældreintra integreres stille og roligt hos alle klasser. Der skal en del til for både lærere og forældre til for at væne sig til det nye medie. Lærerne synes at forældrene kommer for tæt på og forældrene skal væne sig til det at kunne følge med i hvad der rør sig på elevens arbejdsplads. Skolens formål med indførelse af Forældreintra er at give flere muligheder for at leve op til folkeskolens lov om forældre-/skolesamarbejde. 8

9 IT-status på Egedalsskolen Henviser til Egedalsskolens egen IT-status som er modtaget fra medkursist Niklas Winstén (Bilag A) 8 Den er udarbejdet med udgangen af 2007 På Egedalsskolens hjemmeside var en IT-status tilgængelig, men var af ældre dato (april 05). Derfor er nyere rekvireret fra skolen. 8 Opgørelse modtaget fra Medkursist Niklas Winstén 9

10 Skolens medieplan. (Junior-PC-kørekortet) Tekstbehandling Skrivning, formatering, redigering, sideopsætning, printning, hente/gemme tekst. Sidehoved og sidefod. Tabeller og punktopstilling. Brug af udklipsholder. Tabulator. Orddeling, stavekontrol og synonymordbog. Indsætte Clipart, autofigurer og billeder i en tekst. Søg og erstat. Kendskab til funktionerne i tekstbehandlingsprogrammer og konvertering mellem forskellige gængse tekstfilformater. Arbejde med rammer og spalter. Anvende fodnote. For lærere i klasse: Ordenskarakterer på baggrund af en helhedsvurdering. Talbehandling Kunne anvende regneark og grafisk præsentation af disse samt overføre til tekst. Opbygning af simple formler og databaser. Billedbehandling Brug af digitalt kamera. Hente billeder fra nettet ind i fx tekstbehandling. Beskære, ændre størrelse, kontrast og lys. Zoom, rotation, farver/paletter. Manipulere et digitalt foto (deformation og effekter, spejling, retouchering, sammenklip af fotos) og arbejde med lag ( layer ). Flytte digitale billeder/bruge dem i anden sammenhæng (Grafisk layout, Præsentationer. Skanning. Kendskab til og håndtering og redigering af forskellige billedfilformater og deres funktion. Grafisk layout Kunne anvende billeder og tekst i trykte publikationer. Kunne anvende de grundlæggende funktioner (billede, tekst, opsætning mm.) i DTP-programmer (Publisher mm.). Præsentation Kunne lave præsentationer med kombination af tekst, billeder, lyd, animationer i Power Point. 10

11 Den pædagogiske IT-vejleder kan også spille en effektiv rolle ved at drage nytte af gode erfaringer og formidle eksempler på bedste praksis. Lærernes IT-kompetencer. Integration af IT i undervisningen forudsætter, at lærerne selv er i stand til at bruge IT, og at de kan tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, hvor elever anvender IT. Små målrettede brush up-kurser er en god løsning, for de der allerede har taget det pædagogiske IT-kørekort, men som føler sig begrænset i forhold til at anvende IT i deres undervisning. Ofte er det ikke den pædagogiske anvendelse, men derimod kompetencerne til selv at anvende IT der mangler. Korte kurser i konkret anvendelse af computeren og de mest almindelige værktøjsprogrammer kan være til stor gavn for en stor gruppe af lærerne. Kurser i IT-kompetencer kan være både eksterne, specielt for kompetencer som er rettet mod det enkelte fag, men også interne af kollegial eller IT-vejleder supervision. Elevernes IT-kompetencer. Junior Pc-kørekortet er udgangspunktet for et kompetenceløft for eleverne. Kørekortet skal medvirke til, at eleverne udvikler tidssvarende kompetencer med hensyn til brug af IT. Elevernes kompetenceudvikling er integreret i faglige og tværfaglige forløb. Kørekortet beskriver en række fælles mål for IT-kompetencerne inddelt i 5 hovedområder. Den pædagogiske IT-vejleder har en vigtig rolle i Junior Pc-kørekortet konceptet. Rollen omfatter rådgivning af lærerne om hvordan de kan tilrettelægge en undervisning, der kan føre eleverne frem mod de beskrevne mål. Den pædagogiske IT-vejleder kan også deltage aktivt ved at tilrettelægge og afholde kurser for eleverne. 11

12 Skolens forskellige rum 9 Det pædagogiske rum. I det pædagogiske rum handler det bl.a. om skolens visions-, udviklings- og handleplaner. Skolen er opdelt i indskoling klasse, mellemtrinnet klasse og overbygningen klasse. Som tidligere nævnt har hver årgang tilknyttet et fællesrum til tværfagligt samarbejde. Skolen er aktivt velfungerende i hhv. lærerintra (Personaleintra), Elevintra og Forældreintra. Det fysiske rum Egedalsskolen fremstår som halvfjerdsernes typiske betonbyggeri, men man mærker ikke at den er 30 år gammel når man ankommer. Skolen har ikke nogen typisk indgang, med ved at følge skilte og spørge sig frem lykkedes det at finde kontoret, hvorved man så bliver fulgt til lærerværelset, som var målet i denne sammenhæng. Når man ankommer til skolen mærker man en god atmosfære. Alle lokaler fremtræder lyse og specielt lærerværelset er stort med tilhørende større køkkenafsnit. Det organisatoriske rum Det organisatoriske rum (rammer og strukturer for samarbejdsfora, herunder pædagogisk råd, bestyrelse og forskellige ad hoc udvalg, gennemsigtighed, resurse og tilsynsordninger samt generelle rutiner, traditioner og ritualer) Hvad angår tilsyn med IT, er der sket en opdeling af den tekniske og den pædagogiske IT vejlederfunktion. Ledelsens rum Ledelsen består af en Skoleleder og en souschef. Opgaverne fordeles imellem de to, souschefen varetager de administrative og skolelederen tager sig af det pædagogiske, samt møderne med den kommunale skoleforvaltning. Ledelsen har fokus på evaluering. Der støttes op om IT-vejlederens 9 Hubert, Bent: Skolekultur og it-vejledning fra Håndbog i pædagogisk it-vejledning 12

13 rolle. Yderligere er der to afdelingsledere til varetagelse af hhv. praktiske opgaver i samarbejde med souschefen og specialundervisning. Lærernes rum Et fælles lærerværelse til skolens ca. 35 lærer ekskl. Støttepædagoger, vikarer. Pædagogerne opholder sig typisk i forbindelse med samarbejdet med eleverne der er tilknyttet SFO en. Egedalsskolen har en jævn aldersfordeling, som giver et godt arbejdsklima, med gode samarbejdsrelationer i forbindelse med teamsamarbejdet. Elevernes rum På Egedalsskolen er elevernes rum et være- eller lærested, hvilket igen kan være afhængig af deres sociale og etniske baggrund. Deres opfattelse af undervisningens betydning, samt deres kulturelle baglands opfattelse af, i hvilket omfang skolen dækker deres uddannelsesbehov. Egedalsskolen er beæret med en forholdsvis lille andel tosprogede elever. Det er vigtigt at forholde sig til denne gruppes måde at indlære på, men ikke mindst skabe nogle gode rum og samarbejdsrelationer på tværs af etnicitet. 13

14 Respons på IT-vejledning 9. oktober 2007 kl Beskrivelse af vejleder og den vejledte ligger som bilag B og C. Scenen er sat og vejledningen begynder. Der er sørget for en hyggelig atmosfære, og vi har sat os i et mødelokale, hvor man givetvis ikke bliver forstyrret. KW ved smartboarden og umiddelbart derved befandt vejleder sig. Let tilbagetrukket var jeg (observatør) placeret ved et bord for at kunne notere og observere. Rammerne er derfor i orden. KW har et ønske om at blive vejledt i Elevintras muligheder. Specielt området omkring det at lægge billeder på Elevintra, så eleverne (og forældrene) alle ville få mulighed for at se billeder fra elevernes daglige undervisning og elevprodukter. KW og vejleder er til daglig i samme team og kender hinanden særdeles godt. Vejledningen var lavet til denne seance med observatør, men selvfølgelig lavet med udgangspunkt i et relavant ønske fra KW. Der var ikke lavet noget skriftligt fra KW om hvad det var specielt hun ønskede ud over ovenstående. Derfor havde vejleder ikke nogen nedskrevet plan for vejledningen. Vejleder og KW brugte på skrift smartboarden. Vejleder til at vise og KW til at prøve nogen af mulighederne. Det ønskede fra KWs side blev gennemgået. Der var en god og tillidsfuld dialog mellem vejleder og KW. Vejledningen gik derefter over i de mange muligheder der ligger i Elevintra af både pædagogiske og vidensdelingsmuligheder. Heri Elevintra som arbejdsredskab for eleverne i deres daglige undervisning. Vejleder nåede rundt om arbejdsrum, faglig læsning, webavis og dagbog til brug som lektiebog for eleverne. KW konstaterede afslutningsvis, at det kun er et spørgsmål om at turde og ikke være for tilbageholdende. Eleverne er i dag så velbevarede i IT og dets muligheder, at der hvor problemer vil opstå kan de løses med elevernes positive tilgang til det nye medie. 10 Observatør: John Cordua - medkursist 14

15 Indledningsvis skal det konstateres at udgangspunktet for vejledningen ikke havde noget at gøre med en pædagogisk IT-vejledning. Der var lagt op til en typisk teknisk IT-vejledning. Selve vejledningen fik gennem forløbet en mere pædagogisk tilgang til de muligheder der ligger i teknikken i samarbejde med eleverne. Således fik KW mere med tilbage end der umiddelbart var lagt op til i indgangsproblematikker. Men det ville have gavnet forløbet med et mere fastlagt mål for vejledningen. Det lykkedes dog alligevel vejleder at komme godt rundt om de ønsker der opstod i kølvandet på den løbende gennemgang af Elevintra. Hele forløbet, som varede ca. 1 time, lykkedes det vejleder at fastholde tilliden fra KW side på et professionelt plan, trods det at de begge til dagligt arbejder tæt sammen i samme team. Det er min klare opfattelse at KW har fået mange gode ideer med sig i rygsækken, og samarbejdet mellem de to kolleger vil være indgangsvinkel til en brug af Elevintra, der vil gavne eleverne utroligt meget i deres videre skolefærd. Når en vejledning ønskes fra en kollega er det vigtigt at få gjort op hvad det er for en vejledning der ønskes. Der kan tages udgangspunkt i modellen vejvisning til vejsøgning. 11 Vejvisning starter som en vejledning i noget der skal overstås meget hurtigt også kaldet brandslukning. Denne del fordre i sig ingen forberedelse. Den anden del er de tekniske færdigheder, hvor en kollega har et ønske om noget vejledning i maskinbrug eller nogle programmer som ligger på maskinen til eget behov. Den tredje del har således mere karakter af pædagogisk it-vejledning. Her er der et ønske om noget konkret i arbejdet med eleverne. Den sidste er et ønske om noget, f.eks. et undervisningsforløb, men der er ikke noget veldefineret ønske til den pædagogiske vejledning. Således er det vigtigt at få defineret den pædagogiske vejledning så vejledningen giver de rette handlekompetencer til den der vejledes på et pædagogisk plan. 11 Høstved, Peter, IT-vejledning i skolens pædagogiske center side 50 15

16 Har den der skal vejledes ikke taget disse skridt inden vejledningsforløbet er det vigtigt at der bruges tid til at spørge ind til hvad den pædagogiske problemstilling er. Det er et forløb der tager tid og er vejledningen ikke færdig efter den fastsatte tid, bør der med det samme afsættes et nyt tidspunkt inden det hele går i glemmebogen. 16

17 Konklusion Min kommentar og refleksion på vejledningsforløbet Vejledningsforløbet foregik i en positiv og gemytlig ånd. Vejleder og vejledte er nære kolleger, da de arbejder i samme årgangsteam. Selve vejledningen blev sat i gang uden nogen form for forberedelse fra vejledtes side. Udelukkende på basis af, at der var et ønske om, at lære Elevintra bedre at kende og være sat ind i denne platform, inden arbejdet skulle sættes i gang med eleverne. Vejleder havde ingen skriftlig forberedelse med ind til vejledningen. Vejleder havde dog forberedt nogle seancer aftenen før, bl.a. multipli-choice som evalueringsværktøj i forbindelse med læsning. Vejledte vurderes som professionel IT-bruger. Da vejledningsforløbet var tilrettelagt for IT-vejleder uddannelsens skyld, er det min opfattelse at denne vejledning kunne vejledte godt havde klaret selv. Vejledningen blev efter min mening en kollegial supervision, i stedet for en reel IT-vejledning. Dog formåede vejleder, gennem aktiv lytning, at føre vejledte gennem en sober og grundig (lidt tilfældig) gennemgang af de dele af Elevintra der dukkede op hen af vejen. Afslutningsvis mener jeg, at vejledte gik ud med en generel bedre tilgang til Elevintra, end da hun mødte til vejledningen. 17

18 Litteraturliste Andresen, Bent B.: "Håndbog i pædagogisk IT-vejledning", Kroghs Forlag, 2005 Andresen, Bent B. et.al.: Udvikling af skolens vejledningskultur Gredsted, Leif: "Hvordan kan man reflektere over sin rolle som pædagogisk ITvejleder?", I: (Red.), B. B. A., IT-vejlederens håndbog (1 ed., p. 7-14). Kroghs Forlag Gredsted, Leif: "Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer?", I: (Red.), B. B. A., IT-vejlederens håndbog (1 ed., p ). Kroghs Forlag Høstved, Peter, IT-vejledning i skolens pædagogiske center, red: Andresen, Bent B, i Håndbog i pædagogisk IT-vejledning, Kroghs Forlag Inglar, Tron: "Lærer og vejleder. Om pædagogiske retninger, vejledningsstrategier og vejledningsteknikker", Forlaget Klim, 1999 Kjeldsen, Lars Peter Bech: "Hvordan kan man udvikle sin vejledningskompetence?", I: (Red.), B. B. A., IT-vejlederens håndbog. Kroghs Forlag Winstén, Niklas: Egenprofil og profil af vejledte. Egedalsskolen

19 Bilag A: IT-status på Egedalsskolen Hvad vil vi med IT på Egedalsskolen (hvad er vores ambition)? Hvordan vil vi føre det ud i livet? Hvad vil vi investere for at nå vores mål mht. indkøb af smartboards, pc ere, efteruddannelse, itvejleder/puc-tid? Hardware og infrastruktur I løbet af de sidste 3-4 år har vi her på skolen fået udbygget IT betragteligt. Vi har fået rigtig mange maskiner, såvel bærbare som stationære, og det trådløse netværk er blevet udbygget så det i dag dækker (stort set) hele skolen. Helt konkret har vi følgende maskiner pr. dec. 07: Placering Stationære Bærbare Printer Andet grej PUC 10 elev 20 (1 stk. forsvundet, 3 printere (sort, 2 scannere + 2 skranke + 1 kontor dvs. 19) farve, A3) vogn 3 (PUC) 12 Medielokale 25 tynde klienter 1 Vogn Vogn (defekt) Børnehaveklasse 1 PC er 3. kl (07-08) 12 PC er + 1 (til 1 smartboard smartboard) 4. kl. (07-08) 12 PC er 2 5. kl. (07-08) 12 PC er 2 6. kl. (07-08) 6 PC er 1 6.L (07-08) 6 PC er 1 E12 7. kl. (07-08) 1 (smartboard) smartboard Fysik/biologi + 2 (smartboard) 2 2 smartboard Mødelokale 1 (smartboard) smartboard Kompetencecenter DSA 1 PC er (E14) Lærerværelse 8 PC er 2 Depot 2 PC (2003/2004) 5 tynde klienter Niklas kontor 1 i alt tynde klienter smartboard Man afskriver normalt en computer over 3 år. Med lidt god vilje kan en PC er eller en bærbar klare sig i 4 år før den er så forældet at det bliver svært at arbejde med. Vi kan således forvente at skulle kassere de maskiner vi har med følgende frister: Købt Kasse PC er Bærbare res : 2 PC (1 lærerværelse, 1 PUC skranke) 5 Bærbare (2 på PUC, 2 i fysik, 1 Lones kontor) : 10 PC er (2 i depot, 2 på lærerværelset, 4 læsekl.) : 16 PC er (2 i PUC skranke/kontor, 12 i 4. klasse) : 36 PC er (12 i 5. kl., 12 i 3. kl., 6 i 6. kl., 4 53 bærbare (vognene, PUC) lærervær., 1 bhkl., 1 KC) : 15 PC er (10 i PUC, 5 til smartboards) 19

20 Bilag B: Beskrivelse af en medkursist 12 Niklas Winstén: Jeg blev færdiguddannet meritlærer i sommeren 2005 fra Zahles Seminarium. Jeg har liniefagene dansk, historie og samfundsfag. Jeg har fået merit for historie og samfundsfag, som jeg tidligere har læst på RUC. Min erfaring med IT stammer primært fra min lange vej gennem uddannelsessystemerne, men også fra egen interesse og en smule hjemmesidebyggeri. Jeg har siden endt uddannelse arbejdet på Egedalsskolen i Kokkedal, hvor jeg fra start har været den ene halvdel af IT-vejlederteamet. I begyndelsen mest med vægt på det tekniske, men efterhånden med mere og mere på det pædagogiske. Det tekniske fylder dog stadig en hel del. Jeg har netop overtaget en 6. klasse efter at have sagt farvel til en 9. klasse. I 6. klasse underviser jeg i dansk, historie, kristendom, musik og idræt. Derudover er jeg en del af PUC (skolebiblioteket), hvor min hovedopgave er at udbyde minikurser til kollegaer og elever primært i skolens programmer, abonnementer, lærer-, elev- og Forældreintra. 12 Profil af Niklas Winstén, medkursist Egedalsskolen. 20

21 Bilag C: Beskrivelse af den der skal vejledes 13 Min kollega Kathrine Werner er forholdsvis ny i lærerfaget. Hun er 42 år gammel og færdiguddannet som meritlærer i sommeren Siden har hun arbejdet på Egedalsskolen i Kokkedal. Hun underviser primært en 6. klasse i engelsk, dansk og kristendom. Derudover varetager hun valgfag i Design og håndarbejde. Kathrine er langt hen ad vejen selvlært mht. hendes IT-evner. Fra tidligere har hun erfaring med et dos-baseret bibliotekssystem. Kathrine har ligeledes gennemgået nogle kurser i Photostory og Fotoshop. I det daglige bruger Kathrine meget IT og AV i undervisningen, og er dermed ikke bange for de nye muligheder. Hun benytter sig meget af web-baserede engelskopgaver. I dansk anvender hun mest Word, men også Internettet til informationssøgning og til at vise småfilm og finde eksempler i den daglige undervisning. Desuden bruger hun meget de digitale medier i sin daglige kommunikation og forberedelse. Kathrine er en garvet bruger af lærerintra, og er netop gået i gang med forældre- og Elevintramodulerne. Kathrine ser som nævnt IT som en gave og en stor mulighed i den daglige omgang med eleverne, men mangler måske nogen gange idéer og inspiration i det daglige. Udfordringen i vejledningen af Kathrine vil være at kunne tilbyde hende det hun søger, da det ikke bare er begynderundervisning af en kollega. 13 Profil af den vejledte modtaget fra Niklas Winstén, medkursist Egedalsskolen. 21

22 Bilag D: Logbog september 2007: Internat Fakse Uddannelsens opstart. Primo okt. 07: Aftale med Niklas Winstén om observation af vejledning på Egedalsskolen. 9. okt. 07: Observation af vejledning mellem vejleder Niklas Winstén og vejledte Kathrine Werner. Uge 43-07: Påbegyndte så småt indsamling af data, teori og samling af indtryk vedr. observation af vejledning. Lang pause. Arbejdsliv, privatliv og manglende inspiration. Julen 07: Prøvede gennem en snak med Pia Schiermer at komme i gang igen. Det lykkedes kun lidt. Derefter overtog arbejdet igen magten. Uge 11-08: (Var på Skoleintra-træf i Kolding. Fik god inspiration) Uge 12-08: Får indsamlet de sidste ting til første opgave. Samlet den sammen og sender den til første behandling onsdag d. 19. marts. 08. Uge 13 08: Modtaget tilbage med kommentarer. Uge 21 08: Fået tid til at arbejde videre med opgaven. Rettet og ændringer i forhold til kommentarene. Efterfølgende sendt til kommentering. Uge 22-08: Modtaget uden anmærkninger. 22

IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE

IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE Intentionen med planen er at angive rammer for, hvad vi på Kirkeby Skole forventer eleverne skal lære om IT i deres skoleforløb på Kirkeby Skole. Som udgangspunkt skal de

Læs mere

Målsætning :... 2. Handleplan for elever:... 2. Handleplan for lærerne:... 2. Indholdsoversigt for årgangene... 3. Indskoling:... 4. Kurser:...

Målsætning :... 2. Handleplan for elever:... 2. Handleplan for lærerne:... 2. Indholdsoversigt for årgangene... 3. Indskoling:... 4. Kurser:... Indhold Målsætning :... 2 Handleplan for elever:... 2 Handleplan for lærerne:... 2 Indholdsoversigt for årgangene... 3 Indskoling:... 4 Kurser:... 4 Mellemtrin:... 4 Kurser:... 5 Udskoling:... 6 Kurser:...

Læs mere

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer?

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Denne artikel gengives med venlig tilladelse fra Kroghs Forlag og forfatteren. Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Af Leif Gredsted Det er en af forudsætningerne for et vellykket

Læs mere

IKT-kompetencer for eleverne på Carolineskolen

IKT-kompetencer for eleverne på Carolineskolen IKT-kompetencer for eleverne på Carolineskolen Ledelsen forventer, at der sammen med årsplanerne fra hver klasse medfølger en IKT handleplan, som beskriver, hvorledes IKT indgår i undervisningen. IKT-kompetenceplan

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Lundebakkeskolens. IT-trinmål

Lundebakkeskolens. IT-trinmål Lundebakkeskolens IT-trinmål Skoleåret 2012/2013 Indhold FORMÅL... 3 FÆRDIGHEDSNIVEAUER... 4 SKEMAET... 4 TRINMÅL FOR BØRNEHAVEKLASSEN... 5 TRINMÅL FOR 1. KLASSE... 6 TRINMÅL FOR 2. KLASSE... 7 TRINMÅL

Læs mere

It- og medieplan Engelsborgskolen

It- og medieplan Engelsborgskolen De fem søjler Trinmål Indskoling It- og mediestøttede læreprocesser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge it- og medieværktøjer

Læs mere

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software.

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software. Bh. klasse Eleverne skal opnå fortrolighed med computerens almene betjening. Magte elementær anvendelse af maskiner og enkle programmer Eleverne opnår færdigheder så de selv kan: Tænde og slukke computeren

Læs mere

IT handleplan for Mou skole 2015-16.

IT handleplan for Mou skole 2015-16. IT handleplan for Mou skole 2015-16. IT og digitale løsninger skal tænkes ind i alle fag i folkeskolen. Den normale klasseundervisning skal kombineres med onlineundervisning og afgangsprøver vil fremover

Læs mere

IT-HANDLEPLAN. Århus Privatskole 2007-2008. Alle elever på skolen skal være fortrolige med IT som arbejdsværktøj.

IT-HANDLEPLAN. Århus Privatskole 2007-2008. Alle elever på skolen skal være fortrolige med IT som arbejdsværktøj. IT-HANDLEPLAN Århus Privatskole 2007-2008 Denne IT-handleplan er en skabelon for arbejdet med IT på Århus Privatskole. Da det er første år, vi arbejder med skolen og dermed også efter denne IT handleplan,

Læs mere

IT handleplan for Mou skole 2013-14.

IT handleplan for Mou skole 2013-14. IT handleplan for Mou skole 2013-14. På Mou skole vil vi med afsæt i Fælles skolebeskrivelse 2010 samt Strategiplan for Pædagogisk IT sætte fokus på, hvordan kan vi løfte undervisningen mest muligt via

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011 Rønbækskolens it-strategi 2011-2014 1. version forår 2011 Tagcloud lavet ud fra noter fra pædagogisk dag 5. august 2010 Indhold Indledning...3 Undervisning i it, med it og gennem it...3 Digitale læringsmidler...5

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

KCH IT-HANDLEPLAN 2011

KCH IT-HANDLEPLAN 2011 KCH IT-HANDLEPLAN 2011 IT-fagligt indhold 0. klasse Tænde og slukke for computeren Hente programmer ved hjælp af ikoner Åbne og lukke programmer Betjene musen Netværk: Logge på elevdrev med brugernavn

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen 1. Indledning Gørslev skole og Skovboskolens IT og digitaliseringsstrategi består af tre dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere i afsnit 2, side 2.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Intranet på Kongevejens Skole

Intranet på Kongevejens Skole Intranet på Kongevejens Skole På Kongevejen Skole ønsker vi at benytte SkoleIntra som et dynamisk redskab til information, kommunikation og dialog blandt elever, medarbejdere og forældre. Målsætningen

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Indhold Børnehaveklassen... 1 1.Klasse... 2 2.klasse... 3 3.klasse... 4 4.klasse... 5 5.klasse... 6 6.klasse... 7 7.-9.klasse... 7

Indhold Børnehaveklassen... 1 1.Klasse... 2 2.klasse... 3 3.klasse... 4 4.klasse... 5 5.klasse... 6 6.klasse... 7 7.-9.klasse... 7 Indhold Børnehaveklassen... 1 1.Klasse... 2 2.klasse... 3 3.klasse... 4 4.klasse... 5 5.klasse... 6 6.klasse... 7 7.-9.klasse... 7 Børnehaveklassen Kunne bruge tænde/slukke funktionen på maskinen Kunne

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Skolebladet. Skolestart

Skolebladet. Skolestart Skolebladet Skolestart Velkommen til et nyt og spændende skoleår! Efter en lang, varm og solrig sommerferie skal vi alle være med til at skrive danmarkshistorie. Folkeskolereformen er nu sat i gang, og

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

Nyt fra indskolingen

Nyt fra indskolingen Kære forældre Skolernes vinterferie står for døren, og vi vil gerne indledningsvis ønske alle vore elever og forældre en rigtig god uge 7. Igennem hele det sidste år har det været skolebestyrelsens og

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring)

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Kolding 16.09 2011 It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed i en skole i bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Mads Bo-Kristensen (Specialkonsulent Videnscenter

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Børnehaveklasse BØRNEHAVEKLASSE WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Lidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD 16-01-2013

Lidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD 16-01-2013 Lidt om mig Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek John Klesner januar 2013 29 år lærer Pæd konsulent Master It-rådgivningsgruppe KL-infrastruktur Månedens lærer i Tyskland maj 2009 På vej

Læs mere

IT og mediehandleplan 2012. Eggeslevmagle Skole

IT og mediehandleplan 2012. Eggeslevmagle Skole IT og mediehandleplan 2012 Eggeslevmagle Skole Eggeslevmagle Skole vil fortsat arbejde med IT og medier som et redskab til elevernes læring i overensstemmelse med skolens vision, Slagelse Kommunes IT-vision

Læs mere

Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning. en fælles opgave for lærere og læringscentre

Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning. en fælles opgave for lærere og læringscentre Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning på Faxe Kommunes Skoler Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning på Faxe Kommunes Skoler en fælles opgave for lærere og læringscentre Læreplan

Læs mere

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen På Dyssegårdsskolen er lektier en integreret del af undervisningen og bidrager til den samlede læring. Den enkelte lærer vurderer, hvilke lektier og hvilken mængde af

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Ungdomsskolen Kolding Oplevelser for livet. Info for dagundervisere. OV1_Kvadrat_R D

Ungdomsskolen Kolding Oplevelser for livet. Info for dagundervisere. OV1_Kvadrat_R D Ungdomsskolen Kolding Oplevelser for livet Info for dagundervisere OV1_Kvadrat_R D Velkommen Du sidder nu med Ungdomsskolens personalefolder for dagundervisere. I denne folder finder du alle de informationer,

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

9.0 Øvrige aktiviteter under studiet 9.1 Lejrskole

9.0 Øvrige aktiviteter under studiet 9.1 Lejrskole 9.0 Øvrige aktiviteter under studiet 9.1 Lejrskole et med kurset er, at den studerende får erfaring med at planlægge, gennemføre og evaluere et lejrskoleophold. At den studerende kan få kvalitative oplevelser

Læs mere

BAKKESKOLEN. et læringscenter

BAKKESKOLEN. et læringscenter BAKKESKOLEN et læringscenter Kolding kommunes vision for læringscentrene: Læringscentertanken er en vision om et skolebibliotek, der i samarbejde med skolens andre vejlederfunktioner skaber nye forudsætninger

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Den digit@le Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision... 3 3. Temaer... 4 3.1 Infrastruktur og it-udstyr... 4 3.2 Digitale læremidler... 5 3.3 Digitale læreformer... 6 3.4

Læs mere

Status Strøby og Skelbæk afdelingerne juni 2011

Status Strøby og Skelbæk afdelingerne juni 2011 Status Strøby og Skelbæk afdelingerne juni 2011 Baggrund. Strøbyskolen og Skelbækskolen blev sammenlagte 1. august 2010. De sammenlagte skoler hedder Strøbyskolen. Strøbyskolen består af: Indskolingshuset,

Læs mere

Lærerstillinger ved Viborg Kommune pr. 1. august 2014

Lærerstillinger ved Viborg Kommune pr. 1. august 2014 Lærerstillinger ved Viborg Kommune pr. 1. august 2014 På den enkelte skoles hjemmeside kan du se det fulde stillingsopslag, du er naturligvis også velkommen til at kontakte skolen for nærmere oplysninger

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Velkommen til Lindebjergskolen

Velkommen til Lindebjergskolen Velkommen til Lindebjergskolen Lindebjergskolen Lindebjergskolen ligger i Gundsølille i dejlig natur med grønne områder og gode legefaciliteter. Vi har nært samarbejde med vores nabo Gundsølillehallen,

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Kort og godt om. Ådalskolen. - en af Ringsted Kommunes specialskoler

Kort og godt om. Ådalskolen. - en af Ringsted Kommunes specialskoler Ådalskolen Eriksvej 4, 4100 Ringsted Tlf. 5762 8400 aadalskolen@ringsted.dk www.aadalskolen.dk Kort og godt om Ådalskolen - en af Ringsted Kommunes specialskoler Ådalskolen tilbyder specialundervisning

Læs mere

IT undervisning. Digitale medier. Skræddersy dit eget forløb! Office

IT undervisning. Digitale medier. Skræddersy dit eget forløb! Office UNDERVISNING IT undervisning Skræddersy dit eget forløb! WebGaits undervisere har en bred erfaring indenfor en lang række IT-områder. WebGait planlægger undervisningen så den passer til de udfordringer

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

ElevIntra. En gennemgang af ElevIntra-modulet. Version: August 2012

ElevIntra. En gennemgang af ElevIntra-modulet. Version: August 2012 ElevIntra En gennemgang af ElevIntra-modulet Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er ElevIntra?...5 ElevIntra/LærerIntra...5 Login på ElevIntra eleven...6 Login på ElevIntra læreren...6 Arbejdsfladen...7

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Stensnæsskolen. Juli 2015. Skoleåret 2015-16. Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7. Kære forældre

Stensnæsskolen. Juli 2015. Skoleåret 2015-16. Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7. Kære forældre Stensnæsskolen Skoleåret 2015-16 Juli 2015 Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7 I dette nummer: Skoleåret 2015-16 1 Rullende indskoling 2 Personale 2 Møde-/bustider 3 1. skoledag 4 Hjemmeside mm. 4 Kontaktlærerordning

Læs mere

Specialhøjskolen 2009-10

Specialhøjskolen 2009-10 Specialhøjskolen 2009-10 Roskilde - skolen for dig der er noget særligt! Vi tilbyder specialundervisning indenfor: Dansk Matematik Engelsk IT Samfundsfag Velkommen Kurser Introforløb Velkommen Den indledende

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 I praktik på Børnenes Friskole 2013-14 Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 Kære studerende Velkommen på Børnenes Friskole. Vi håber, I får nogle ind- holdsrige, udviklende og

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014. Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen.

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014. Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen. VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014 Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen. Baggrund for etablering af lektiecafe I perioden til næste folketingsvalg skal skolerne tilbyde

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Profil for Nr. Felding Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Nr. Felding Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Nr. Felding Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer...2 2. Kompetencer...6 3. Specielle tilbud på skolen...8 4. Elever og økonomi...9

Læs mere

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 11. LYSHØJSKOLEN. Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 11. LYSHØJSKOLEN. Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 Bind III 11. LYSHØJSKOLEN Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding Lyshøjskolen blev bygget i 1969 og var under konstant udbygning frem til 1979. Der er efterfølgende

Læs mere

Grundlæggende IT (Pakke nr. 55 på positivlisten) IT-kurser i det du har brug for

Grundlæggende IT (Pakke nr. 55 på positivlisten) IT-kurser i det du har brug for IT Grundlæggende IT (Pakke nr. 55 på positivlisten) IT-kurser i det du har brug for Boulevarden 19D DK - 7100 Vejle tel: +45 7216 2830 www.campusvejle.dk GRUNDLÆGGENDE KURSER ER DU NYBEGYNDER, BØR DU OVERVEJE

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere