Metalog. Teknologi som forandrende kulturkraft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metalog. Teknologi som forandrende kulturkraft"

Transkript

1 Tryllebindende teknologier? en metalog om teknologi og tid i skole og hjem Lene Storgaard Brok, faglig konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne og Ole Christensen, lektor, Videreuddannelsen Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC Metalog Ole Christensen og Lene Storgaard Brok har igennem flere år deltaget i forskningsprojekter, der har fokus på, hvordan nye digitale teknologier påvirker hverdagen i familier og på skoler. Ole har gennemført et casestudie om Familiens medialisering (2013), som handler om de mediekulturelle forudsætninger, børn og unge får hjemme i familierne. Lene deltager i forskningsprojektet Technucation, som har fokus på læreres teknologiforståelse på skoler ( ). Projektet giver indblik i, hvordan skolen som kulturelt rum ændrer sig for lærerarbejdet, når nye digitale teknologier flytter ind. De to har sat hinanden stævne for at gennemføre en metalog. Det er en samtale, som de har forberedt ved at læse sig ind i hinandens projekter. De spørger til hinandens fund, undrer sig over beslægtede iagttagelser og reflekterer over hvilke perspektiver, der rejser sig om teknologiforståelse og medialisering. Samtalen kredser om forskellige tematikker. De taler om det uformelle og det formelle læringsrum i såvel skole som fritid, om fritidens mediebrug og skolens mediekultur. De diskuterer begreberne teknologi, medialisering og digitalisering, og de kommer ind på, hvordan tidsopfattelser ændrer sig, når man bruger teknologier, ligesom læringsopfattelser ændrer sig, når teknologier indgår i skolens og hjemmets hverdag. En samtale som denne har i sit udtryk en springende form for sådan er det, når man går i dialog, og når man udtrykker sig mundtligt. De optog deres samtale, udskrev den og bearbejdede den skriftligt. En metalog er en form for metodologi, hvor teori, metode og felt gensidigt udfordrer hinanden. Her sker det i form af en mundtlig dialog mellem to projektdeltagere, som efterfølgende har bearbejdet deres samtale skriftligt. Metaloggen er i sig selv en læreproces, og den er valgt som fremstillingsform, da den giver mulighed for at få indsigt i tværgående perspektiver og samtidig belyser og anerkender forskningsprojekternes forskelligheder. Vi inviterer dig med ind i metaloggen på det tidspunkt, hvor Ole og Lene præsenterer hver deres projekt: Teknologi som forandrende kulturkraft Ole: Vi har i projektet Familiens medialisering villet afdække, hvad det er for sammenhænge og mekanikker, der er på spil, når digitale medier indgår i familiens hverdagsliv. Der er tale om et casestudie, som udspringer af et større nordisk forskningsprojekt om hverdagens mediebrug. I den danske del af undersøgelsen belyses mediekulturen i fem velstillede familier. Familierne er blevet fulgt i 1½ år og med udgangspunkt i børnenes og forældrenes egne fortællinger ser vi bl.a. på, hvilken indflydelse kønsforskelle og generationsmøder har på familiens brug af medier. Vi er optaget af den uformelle mediebrug og kommunikationen i familierne. I skolen handler det oftest om formel læring, men her (i projektet) fokuserer vi på, hvilken betydning det uformelle har i forhold til det formelle altså hjem/ skole familie/skole.

2 Lene: I Technucation-projektet har vi villet forstå det uformelle i arbejdslivet, hvor teknologier indgår. Det er ofte, at vi i professionshøjskoleregi forholder os til, hvordan man underviser i et fag? Så handler det om didaktik, det er altid undervisningen, der er omdrejningspunktet, men i Technucation tænker vi: Hvad er et lærerarbejdsliv? Og hvordan påvirker teknologier lærernes arbejde i generel forstand? Det vil sige i de konkrete situationer, hvor teknologierne er en del af lærernes arbejde. Hvordan påvirker teknologier lærernes praksisser? Vi har spurgt til, hvordan lærere forstår teknologi, og hvordan de forstår den måde, teknologier præger deres arbejdsliv på, og det er både i frikvartererne, hjemme efter skole, og det er også i undervisningen, og når de forbereder deres undervisning. Lærerenes egne fortællinger er i fokus. Det handler altså ikke kun om en dag eller en uge i lærernes arbejdsliv. Det handler også om lærernes selvforståelse, deres perspektiv og deres idé om lærerarbejdet i fremtiden. Vi interviewede omkring 60 lærere og observerede lærernes undervisning. Der tegner sig nogle mønstre og fund, der viser, hvordan lærere forstår teknologiers måder at påvirke på, gribe ind i, rekonfigurere og sætte scenen. Teknologi forandrer praksis i samspil med eleverne, læreren, fagene og skolen som organisation. Vi taler derfor om, at teknologi er en forandrende kulturkraft. Teknologi, digitalisering og medialisering Lene: Måske skal vi tale om, hvad vi forstår ved teknologi, digitalisering og medialisering. Hvad bruger vi disse begreber til? Ole: Teknologi og digitale ressourcer tillægges stor betydning, når skolen skal udvikles. Der er indkøbt og indkøbes fortsat meget udstyr ud fra en forestilling om, at det kan gøre en pædagogisk og didaktisk forskel. Det kan være en computer, en tablet eller en app, og i det sekund man arbejder med den genstand, har man ændret læringsrummet forestiller man sig. Lene: Genstand kan godt lyde lidt som en død ting. I Technucation taler vi om teknologier som artefakter. Vi har en sociomateriel tilgang, fordi vi kan se, at teknologien er med til at påvirke sociale rum. Mange tænker eksempelvis: jamen sådan en interaktiv tavle den kan da ikke gøre den store forskel, den hænger da bare der. I virkeligheden er den med til at sætte en scene i undervisningsrummet, hvor eleverne hele tiden orienterer sig mod den. Derfor kommer den til at påvirke læringsrummet på en bestemt måde. Det er de tanker, vi gerne vil udfordre lærerne på. Jeg mener, når de bruger en computer, når de bruger en tavle, når de bruger en ipad, hvad er det så for et læringsrum, der bygges op? Ole: Det er udfordringen i forhold til det, du siger om at gå bagom og sætte spørgsmålstegn ved den teknologiforståelse, vi bringer med ind i en pædagogisk praksis. Vi har haft en blind tro på, at når vi køber noget nyt, så kan det gøre en forskel. Det har præget skolens verden i 25 år. Og der mener jeg, at begrebet medialisering er et frugtbart begreb, som rummer og giver et andet udsigtspunkt end digitalisering. Alle taler om digitalisering, men det rummer blot en snæver forståelse af teknologi. Medialisering er et andet udgangspunkt, der favner og forstår teknologi i et kultur- og samfundsperspektiv. Professor Stig Hjarvard har arbejdet med begrebet i en årrække og beskriver det i dag som et nyt teoretisk perspektiv, der både favner det usynlige i hverdagens mediebrug, og som kan belyse, hvorledes medier og teknologier gestalter sig i forskellige sammenhænge. For mig er det en teoretisk ramme, en metodologi, der kan bruges til at forstå og belyse mediebrug i en konkret kontekst. Lene: men begrebet medialisering kan det bruges uden for skoleverdenen? Ole: Ja det er jo også derfor, jeg kalder det for Familiens medialisering. Medialisering er et vilkår i vores kultur i dag, fordi medier er til stede overalt, samtidig med at de gestalter sig og fylder og styrer rigtig meget. I familieprojektet er det især interessant, hvordan medialiseringen påvirker og udfordrer forholdet mellem tid, sted og rum. Det er min vurdering, at børnene i de her familier har en anden tidsopfattelse med sig i familien, nemlig en mere digital tidsopfattelse. De går jo ind og ud af digitale ressourcer og teknologier også når forældrene tvinger dem til at blive i et særligt rum Digital tid i skole og hjem Lene: Ole giv et eksempel fra dine casestudier på, hvordan tid spiller ind i de velstillede familier, som I har undersøgt? Nummer 16 september

3 Ole: For eksempel er det en iagttagelse, at i familierne lægger forældrene stor vægt på, at vi har nogle mediefrie zoner. Fx når familien spiser, eller når man er i sommerhus, så er det vigtigt at have tid til at være sammen. Lene: Så der lukker man de digitale teknologier ude? Ole: Der er tid noget helt særligt, som er forbundet med en analog tidsopfattelse hvor vi starter et sted sammen, bliver i det og slutter et sted sammen. Og det er min vurdering, at børnene i de her familier har en anden tidsopfattelse med sig i familien, nemlig en mere digital tidsopfattelse. De går jo ind og ud af digitale ressourcer og teknologier også når forældrene tvinger dem til at blive i et særligt rum. I de her familier er der ofte diskussion om den mediefrie zone. Hvorfor er det vigtigere som forældrene siger det at vi er til stede fysisk over tid og med den samme tidsopfattelse, end det ungerne kan opleve, når de som en integreret del af hverdagslivet anvender digitale ressourcer, kommunikerer og spiller computerspil på nettet på tværs af tid og steder? Lene: Men tænker du, at der er en generationsforskel her? Ole: I forhold til de her velstillede familier, som også anvender digitale medier meget innovativt så er der helt klart de har altså en anden forestilling om, hvad tid er, og hvordan vi skal strukturere tid. Lene: Men det der med at man spiser uden teknologi det er jo også en norm. En kulturel norm, der handler om, at det er godt at tale sammen, når vi spiser, og her skal vi have fred. Og der skal ikke være noget, der forstyrrer os vel. Far sidder ikke med en mobiltelefon og sms er vel? Ole: Nej, der er slukket. Lene: Der er simpelthen slukket! Ole: Ja og det, der er på spil, er den analoge og cirkulære tid, som kan beskrives som noget rytmisk, noget der gentager sig. Hvorimod den digitale tid er fragmentarisk, man går til og fra med noget forskelligt og på forskellige tidspunkter. Lene: Men hvis nu de børn du har været ude at kigge på i de her familier, de er så kommet ind i den skole, jeg har været inde at kigge på. Nu leger vi det! 118 Nummer 16 september 2014

4 Nummer 16 september

5 Og så vil jeg spørge dig: ser du meget digital tid i den måde, de børn har deres hverdag på efter skoletid? Ole: Teknologier tilbyder nogle forskellige måder at arbejde på, at forstå og bruge tid på. De børn, jeg fulgte, anvender digitale ressourcer og teknologier meget differentieret og bliver heller ikke forstyrret af brud i tid. Forældrene i disse familier er mere optagede af stedet. Og rummet familien som rum. Fysisk tilstedeværelse og nærvær er nøgleord for forældrene. Lene: Der er noget interessant her, som har en parallel til det, jeg ser i skolen, for der er lærerne jo også optagede af stedet. I skolen har lærere og elever et klasserum. Og lærerne har et ejerskab til rummet. De træder ind i klassen, sætter en dagsorden for, hvad der skal foregå, og de leder undervisningen. Lærerne har bestemte måder, at indlede og afslutte undervisningen på. Klokken ringer, og det er jo også en teknologi. Det, der så foregår det sted i klassen på skolen er meget præget af hvilke teknologier, der er i rummet; hvorvidt læreprocesserne bliver digitale eller cirkulære eller analoge. Og i Danmark er det så forskelligt, hvad børn bliver tilbudt. I nogle undervisningssituationer er den digitale tid herskende, og eleverne zapper ud og ind af forskellige virtuelle fora, mens andre undervisningssituationer præges af analog og cirkulær tid. Elevernes tidsopfattelser er knyttet til det, der foregår i rummet, og har også betydning for den måde, de lærer på. Når politikerne vælger at købe alle disse teknologier ind, så målrettes det til de velstillede familiers børn, fordi det er den skolekultur, vi gerne vil have. Men der er rigtig mange forældre, som ikke er på intranettet, de får ikke åbnet, de får ikke beskederne, og de får så heller ikke breve fra lærerne mere, fordi det er dobbeltarbejde. Der er nogle, som ikke er med Teknologier selekterer Lene: Jeg har lyst til lige at komme med et scenarie. Det er fra en observation på en skole, hvor de har smartboard. Alle eleverne har notebooks, og den arbejder de selv med, og læreren har selvfølgelig sin egen computer, og det er en Mac. Det er engelskundervisning. Læreren har forberedt en PowerPoint hjemmefra. PowerPoint er jo en låst teknologi, hvor læreren har skrevet nogle få sætninger på hver slide. Læreren har 10 slides, og så er hendes oplæg færdigt. Og det kender vi fra foredrag, fra konsulentfirmaer og den slags men her sidder altså 28 elever i et rum og skal følge med. I denne sammenhæng er det interessant, hvorvidt eleverne selv kan gennemføre mellemregningerne fra slide til slide. Læreren taler om det, der står på hver slide, men laver ikke mellemregningerne for dem, og det går superstærkt. Der bliver klikket fra den ene slide til den næste. Og det man ser i det rum, det er jo, at der er nogle af børnene sikkert nogle af dine middelklassebørn fra velstillede hjem der har meget styr på digital tid, så det der sker, er, at når læreren zapper frem og tilbage i PowerPointen, er det ikke noget problem for disse børn. De kan tilmed nå at skrive lidt ned på deres egen notebooks, så de er helt med. Så ser vi også nogle børn, der kommer fra ikke-teknologivante hjem, som simpelthen ikke når de der snapshots fra den ene slide til den anden. Og det kan godt være, at det lyder gammeldags når jeg siger det sådan her, og selvfølgelig kan elever i dag følge med i de mange skift, men jeg vil sige nej, selvfølgelig kan de ikke følge med. Fordi der er en hastighed i det, de skal lære, det accelereres op til et niveau, hvor vi taber nogle, og der er jo også børn i skolen fra ikketeknologistærke hjem, fordi der er familier i Danmark, der ikke har råd til det. Og der er også børn, der har vanskeligt ved at lære hurtigt, men digitale teknologier tilbyder digital fragmenteret tid, og det betyder en læreproces, der prioriterer, at man kan regne mellemregningerne ud og forstår at komme hurtigt videre. Ole: Og jeg tror, det er det, vi overser i øjeblikket. Vi glemmer, at de færreste familier i virkeligheden er som de her fem velstillede familier i mit projekt. Eller bor i en storby med et hurtigt net, f.eks. 4G. Der er rigtig mange mennesker, der bor helt andre steder og har andre sociale og kulturelle vilkår. Lene: Men jeg vil sige, at når politikerne vælger at købe alle disse teknologier ind, så målrettes det til de velstillede familiers børn, fordi det er den skolekultur, vi gerne vil have. Men der er rigtig mange forældre, som ikke er på intranettet, de får ikke åbnet, de får ikke beskederne, og de får så heller ikke breve fra lærerne mere, fordi det er dobbeltarbejde. Der er nogle, som ikke er med. Vi har også skoler og kommuner, som lige har fået lagt et hurtigt net ind, og som lige har fået hængt smartboardet op, men det virker ikke endnu. De har en stationær computer i hjørnet. Så vi har også hele kommuner i Danmark, hvor man slet 120 Nummer 16 september 2014

6 ikke er på nettet i undervisningen, og det taler vi jo ikke ret meget om, men der er jo en stor ulighed kommunerne imellem i Danmark. Ole: Når vi går ind i skolens rum og lukker døren, så er der én logik på spil. Og nogle børn har en anden logik med sig, nogle teknologier kan tilbyde noget andet, og nogle lærere er i stand til at favne det, og andre er ikke. I mit familieprojekt var der et tvillingepar, der gik på samme skole i hver sin klasse, og det var så interessant at iagttage, hvor forskellige hverdage og vilkår de to børn havde, fordi de havde forskellige lærere. Og hvad der var mulighed for, og hvad der ikke var mulighed for. Hvad der var adgang til, og hvad der ikke var adgang til. Hvornår vi brugte den interaktive tavle, hvornår vi ikke gjorde det. Om man kunne få en computer eller ikke få en computer, og om man måtte tage sin egen computer med, eller om man ikke måtte. Problemet med denne store mængde af digitale ressourcer er, at de tilbyder noget meget forskelligt, så hver gang du lukker op for en ny læringsressource, hver gang du klikker på en ny app, så lukker du også op for behovet for nye former for læring og styring Styring og trylleri Lene: Men jeg oplever, at der er sket et skift, som ikke kun har med teknologier at gøre der er også styringsteknologier inde i billedet. Der er eksempelvis kommet CL collaborativ learning ind i skolerne, som er en pædagogik, der styrer og samtidig understøtte læreprocesser på bestemte måder. Jeg kan give et eksempel. CL har jo det der med, at lærerne altid skal skrive op på tavlen, hvad det er, der skal foregå. Og lærerne sætter fire dagsordenspunkter op til 45 minutters undervisning. Når de første 10 minutter er gået, så skal man til en anden aktivitet. 10 minutter igen så skal man til en ny aktivitet. Variation forstås grundlæggende som noget godt! I den struktur er der mange skift inden for en lektion. Samtidig har vi så nogle digitale teknologier som PowerPoints, ipads og apps, der hele tiden skifter billede. Det vil sige, at vi har et læringsrum nu, som på mange måder er knyttet op på digital tid og fragmentarisk læring. Jeg tænker på, at læring også har at gøre med fordybelse, og måske nogle lidt tungere processer og dybere tanker, som skal bearbejdes: Det kan være nogle vanskelige måder at lære på, og jeg tror, vi bliver nødt til at tale om, at det kan tage tid at lære noget nyt, og det tager tid at udvikle kompetencer. Altså, man giver ikke læring tid, hvis man hele tiden skal skifte aktivitet, opmærksomhed og fokus. Jeg synes, at vi skal prøve at få øje på: hvis dine børn fra dit studie har siddet derhjemme og zappet hele eftermiddagen, så kommer de i skole næste dag, og så er de også med til at sætte den dagsorden i undervisningen, godt suppleret af de teknologier og pædagogikker der i dag findes i mange skoler. Altså hvad er det for noget læring, vi får, og hvad taber vi? Hvad er læring i de skoler, hvor der er mange digitale teknologier? Hvordan kan læring karakteriseres? Ole: Problemet med denne store mængde af digitale ressourcer er, at de tilbyder noget meget forskelligt, så hver gang du lukker op for en ny læringsressource, hver gang du klikker på en ny app, så lukker du også op for behovet for nye former for læring og styring. Men jeg mener at kunne iagttage, at jo mere du sætter fri i læringsrummet fx hvis du arbejder med ikke-didaktiserede ressourcer, som man lægger meget op til i 21th Century Skills man kan også sige det mere konkret: jo flere apps du bringer i spil, desto nemmere kommer du til at trylle og tryllebinde i din undervisning. Underviseren kommer til at sætte sig selv meget i scene, fordi de fleste børn kender ikke mange af disse læringsværktøjer. De fleste af kollegerne gør det heller ikke. Lene: Men taler du om en ny lærerrolle, en ny lærerprofil? Ole: Ja jeg iagttager, at man nemt kommer til at trylle. Lene: Men hvad betyder trylle? Betyder det, at læreren underholder? Ole: Ja, det kan være at underholde. Samtidig er man så også meget styrende i sin undervisning, fordi det her er så komplekst. Er man ikke det, fungerer det simpelthen ikke i skolehverdagen. Usynlighed og kultur Lene: Det er jo det, der er interessant alt det usynlige. Det er noget, du ikke kan se, fordi det bare er blevet en del af din hverdag, men det sætter i den grad en dagsorden for, hvad der kan foregå. I Technucationprojektet oplever vi, at teknologiforståelse ikke bare Nummer 16 september

7 er der, men lærerne må arbejde på at få en teknologiforståelse. De har brug for et refleksionsværktøj og en analysemetode til at analysere deres praksis med. Lærerne har ikke et fælles sprog og en fælles forståelse af teknologiernes betydning for deres arbejde. Lærerne må ligesom andre fagprofessionelle også må aktivt forholde sig til teknologibrug og vælge dem til eller fra. Det er lærerne, der er eksperter i fag og undervisning, og de ved hvilke teknologier, der bedst kan anvendes i de læreprocesser, eleverne sættes i. Har de brug for en kridttavle, aktiv board, ipad, lommeregner? Ole: Teknologierne er meget synlige i klasselokalet, beslutningerne om, hvorfor teknologierne er i skolen, forekommer mange lærere at være usynlige. Og de fleste teknologier er ikke primært designet til pædagogisk brug, men som hver-mands-eje i en kommercialiseret og digital kultur, der forandrer sig med en stadigt stigende hastighed. Her slutter metaloggen. Den kom til at handle om, hvordan teknologiforståelse og medialisering spiller en aktiv rolle i hverdagslivet både i hjemmene og på skolerne. Forskellige tematikker illumineres i en sådan metalog, og det spørgsmål, der rejser sig i forlængelse heraf, er: hvordan kan vi som forældre i hjem og lærere på skoler forstå teknologiers kulturforandrende kraft, således at det bliver os mennesker, der har mag- 122 Nummer 16 september 2014

8 ten over teknologien, og ikke teknologierne, der tager magten over skole og hjem? Share Læs mere om de to projekter i: Lene Storgaard Brok (2012): Teknologier former tidsopfattelser i skolen. IN: Dupret og Hasse (2012): Teknologiforståelse på skoler og hospitaler. Aarhus Universitetsforlag. Ole Christensen (2013): Familiens medialisering et casestudie. Forlaget UCC. Ole Christensen og Lene Storgaard Brok i metalog. Tweet Share Tweet Nummer 16 september

Design, indretning og anvendelse af digitalt understøttede læringsmiljøer i UCC

Design, indretning og anvendelse af digitalt understøttede læringsmiljøer i UCC REsume af rapport forfattere Design, indretning og anvendelse af digitalt understøttede læringsmiljøer i UCC En kort gennemgang af udgangspunkt, resultater og perspektiver på Technucation Følgeforskning

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

Filmarbejde i skolen - fra kamera til tablet og nye arbejdsformer?

Filmarbejde i skolen - fra kamera til tablet og nye arbejdsformer? Filmarbejde i skolen - fra kamera til tablet og nye arbejdsformer? Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Thilde Emilie Møller, Ph.d. stipendiat, Afdelingen for film og medievidenskab, Københavns

Læs mere

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole Skolen og medierne - fra medievejledning til ny pædagogisk praksis Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde

Læs mere

Design, indretning og anvendelse af digitalt understøttede læringsmiljøer i UCC

Design, indretning og anvendelse af digitalt understøttede læringsmiljøer i UCC Fuld rapport forfattere Design, indretning og anvendelse af digitalt understøttede læringsmiljøer i UCC Ole Christensen, VU; Gunnar Green, BK; Lise Møller, Læreruddannelsen Zahle; Lotte Skadborg Hansen,

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

FSUS konference den 5. og 6. oktober 2015

FSUS konference den 5. og 6. oktober 2015 Fagligt selskab for undervisende sygeplejersker FSUS konference den 5. og 6. oktober 2015 Konferencen afholdes på Comwell Roskilde Vestre Kirkevej 12, Himmelev 4000 Roskilde Hvis digital læring er svaret,

Læs mere

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 29.09.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE Vi elsker det,

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014 ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK Udarbejdet februar 2014 Mediepolitik for Ølsted SFO Indledning: Baggrunden for mediepolitikken har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i vores samfund. For

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00 UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00 UNGES MEDIEKULTUR -Pædagigisk problem eller mulighed? Hallo hører du efter, hvad jeg siger?. Har du ikke

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Børnehaveklasse BØRNEHAVEKLASSE WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter

Læs mere

Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv

Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv 18. November 2014 Stig Hjarvard, Professor, Ph.D. University of Copenhagen

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Indhold. ipad introduktion 2 SORØ PRIVATSKOLE. Kære forældre

Indhold. ipad introduktion 2 SORØ PRIVATSKOLE. Kære forældre ipad introduktion ipad introduktion 2 Kære forældre Nu er vi ved at være klar til at udlevere ipads til eleverne i indskolingen. Det er vores ambition, at ipads i løbet af ganske kort tid vil være et vigtigt

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Danmarks nye samlingspunkt for uddannelsesverdenen

Danmarks nye samlingspunkt for uddannelsesverdenen Danmarks Læringsfestival 25.-26. marts 2014, Bella Center, København Danmarks nye samlingspunkt for uddannelsesverdenen En ny tradition er skabt Mød mulighederne Når Danmarks Læringsfestival den 25. og

Læs mere

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt.

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt. Anvendelse af Iphone, Ipad og apps i undervisning. Pædagogikken bag ved brugen af Iphone, Ipad og apps i undervisningen, er et ønske om en tilgang til læring der bygger på erfaring, oplevelse og løsning/handling

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

HADBJERG SFO S MEDIEPOLITIK

HADBJERG SFO S MEDIEPOLITIK HADBJERG SFO S MEDIEPOLITIK 1 Indledning Baggrunden for at lave en mediepolitik i Hadbjerg SFO har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i uddannelsessektoren. Som underlagt folkeskoleloven

Læs mere

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann.

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indhold: Indledning Konklusioner Sammenfatning Bilag: Besvarelserne Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indledning: Med udgangspunkt

Læs mere

Mobilens muligheder. Nikolaj Frydensbjerg Elf 29. September 2009

Mobilens muligheder. Nikolaj Frydensbjerg Elf 29. September 2009 Mobilens muligheder Nikolaj Frydensbjerg Elf 29. September 2009 Mobilens (u)muligheder En mediepædagogisk workshop hvor jeg stiller spørgsmål og I skal give svarene Hvem er I? Ræk hånden op: Hvor mange

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Pædagogisk Ledelse p.t.

Pædagogisk Ledelse p.t. Pædagogisk Ledelse p.t. Side 1-11 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Pædagogisk Ledelse under koordinering af NCE - 22 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Fælles didaktisk, pædagogisk

Læs mere

Ny Nordisk Skole Til inspiration

Ny Nordisk Skole Til inspiration Ny Nordisk Skole Til inspiration Lise Tingleff Nielsen Forskningschef, Professionshøjskolen UCC Hvad er Ny Nordisk Skole? Initiativ fra Børne og undervisningsminister Christine Antorini Nedsættelse af

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Den digit@le Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision... 3 3. Temaer... 4 3.1 Infrastruktur og it-udstyr... 4 3.2 Digitale læremidler... 5 3.3 Digitale læreformer... 6 3.4

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Pressemeddelelse Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Børn og unges forbrug af digitale medier er stigende. De boltrer sig i den digitale verden via computer, iphone, tv og konsoller

Læs mere

Ipad projekt Charlottehøj 2013

Ipad projekt Charlottehøj 2013 Ipad projekt Charlottehøj 2013 1. 8.00-8.30 Kaffe/Rundstykker 2. 8.30-9.30 Mediepædagogik og Digital Dannelse. Eksempel på Emnearbejde. 3. 9.30-10.30 Opsætning af IPADS 4. 10.45-11.45 Eksempler på sprogstimulerende

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Kapitel 1 Medialiseringen af uddannelse og undervisning... 29

Kapitel 1 Medialiseringen af uddannelse og undervisning... 29 INDHOLD Forord... 13 Indledning... 15 1. Det nødvendige kendskab til medierne... 16 2. Skitse til en medieforståelse... 16 3. Medier i det konvergerende landskab... 18 4. Levende billeder: en definition...

Læs mere

DEN DIGITALE SKOLETASKE

DEN DIGITALE SKOLETASKE EBAG DEN DIGITALE SKOLETASKE PILOTPROJEKT PÅ ELSTED SKOLE I SKOLEÅRET 2009/2010 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Beskrivelse af ebag-konceptet...5 3. Konkrete erfaringer fra pilotprojektet på Elsted Skole...

Læs mere

Brug for billedsymboler. Eleverne har brug for, at der anvendes billedsymboler, uanset om de har et udviklet verbalsprog.

Brug for billedsymboler. Eleverne har brug for, at der anvendes billedsymboler, uanset om de har et udviklet verbalsprog. Forskellighed. På Lysholm ser vi forskellighed som en styrke. Eleverne har forskellige diagnoser, og der er elever med og uden verbalsprog. Nogle elever har kørestol, andre løber omkring. Forudsigelige

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

Workshops i Learning Lab

Workshops i Learning Lab Workshops i Learning Lab Foråret 2012 It på din skole Kom og prøv! Learning Lab er et nyt tilbud til lærere, elever og skoleledere i Vejle Kommune. Det er et sted, hvor ny it og nye medier er i fokus,

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne.

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Slide 1 Forside Slide 2 Introduktion: De fleste børn og unge har overvejende gode oplevelser med

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Politik for it og læring Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Formål Norddjurs Kommune ønsker at skabe rammer for en øget digitalisering også på skoler og i SFO er og dagtilbud. Digitaliseringen skal først

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis:

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis: Introduktion Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkomst Præsentation af kursister ss af underviser Kursusbevis og evaluering Introduktion til Sprogpakken Film: Taler vi om det samme, når vi taler

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens Fag og læringskonsulent Lene Larsen SOPU København & Nordsjælland Hvem er jeg? Fag og læringskonsulent i SOPU, kursusafdelingen Ergoterapeut Omsorg og demens går hånd i hånd

Læs mere

Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger

Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Af Merete Milvertz, SFO-leder og Vibeke Dilling Hermansen, Skoleleder Lærere og pædagoger løser to ligeværdige, men væsensforskellige opgaver I

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

- Sådan får du begyndt på FamilieIntra og får adgang til nyheder, opslagstavle, aktivitetskalendere, fotoalbum og meget mere fra dit barns hverdag.

- Sådan får du begyndt på FamilieIntra og får adgang til nyheder, opslagstavle, aktivitetskalendere, fotoalbum og meget mere fra dit barns hverdag. - Sådan får du begyndt på FamilieIntra og får adgang til nyheder, opslagstavle, aktivitetskalendere, fotoalbum og meget mere fra dit barns hverdag. Vejen til FamilieIntra går gennem vores hjemmeside: www.firkloeveren.dagtilbudaarhus.dk

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015 Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_ It- og mediestrategi 2013-2015 Indledning Informationsteknolog bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. It indgår som en væsentlig

Læs mere

UCSJ Læring Konferencen

UCSJ Læring Konferencen Velkommen til UCSJ Læring Konferencen University College SJÆLLAND Velkommen til UCSJ Læring Konferencen Konferencen giver dig et indblik i de digitale læringsmediers verden med en række oplæg af førende

Læs mere

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Overordnede betragtninger - Klassetrin og fag: 4. klasse matematik - Formål: Styrke eleverne i deres repræsentationskompetence. - Stikord til motiverende

Læs mere

Unges mediekultur. Tag et modul fra den pædagogiske diplomuddannelse i Medier og kommunikation tilrettelagt for vejledere

Unges mediekultur. Tag et modul fra den pædagogiske diplomuddannelse i Medier og kommunikation tilrettelagt for vejledere Unges mediekultur Tag et modul fra den pædagogiske diplomuddannelse i Medier og kommunikation tilrettelagt for vejledere Bornholm, Efteråret 2014 Ønsker du nye perspektiver på unges digitale kommunikation?

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC Indbyder til Konference om e-læring juridiske, didaktiske og teknologiske udfordringer 25. marts 2010 Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen 1. Indledning Gørslev skole og Skovboskolens IT og digitaliseringsstrategi består af tre dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere i afsnit 2, side 2.

Læs mere

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21. Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk

Læs mere

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere