Metalog. Teknologi som forandrende kulturkraft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metalog. Teknologi som forandrende kulturkraft"

Transkript

1 Tryllebindende teknologier? en metalog om teknologi og tid i skole og hjem Lene Storgaard Brok, faglig konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne og Ole Christensen, lektor, Videreuddannelsen Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC Metalog Ole Christensen og Lene Storgaard Brok har igennem flere år deltaget i forskningsprojekter, der har fokus på, hvordan nye digitale teknologier påvirker hverdagen i familier og på skoler. Ole har gennemført et casestudie om Familiens medialisering (2013), som handler om de mediekulturelle forudsætninger, børn og unge får hjemme i familierne. Lene deltager i forskningsprojektet Technucation, som har fokus på læreres teknologiforståelse på skoler ( ). Projektet giver indblik i, hvordan skolen som kulturelt rum ændrer sig for lærerarbejdet, når nye digitale teknologier flytter ind. De to har sat hinanden stævne for at gennemføre en metalog. Det er en samtale, som de har forberedt ved at læse sig ind i hinandens projekter. De spørger til hinandens fund, undrer sig over beslægtede iagttagelser og reflekterer over hvilke perspektiver, der rejser sig om teknologiforståelse og medialisering. Samtalen kredser om forskellige tematikker. De taler om det uformelle og det formelle læringsrum i såvel skole som fritid, om fritidens mediebrug og skolens mediekultur. De diskuterer begreberne teknologi, medialisering og digitalisering, og de kommer ind på, hvordan tidsopfattelser ændrer sig, når man bruger teknologier, ligesom læringsopfattelser ændrer sig, når teknologier indgår i skolens og hjemmets hverdag. En samtale som denne har i sit udtryk en springende form for sådan er det, når man går i dialog, og når man udtrykker sig mundtligt. De optog deres samtale, udskrev den og bearbejdede den skriftligt. En metalog er en form for metodologi, hvor teori, metode og felt gensidigt udfordrer hinanden. Her sker det i form af en mundtlig dialog mellem to projektdeltagere, som efterfølgende har bearbejdet deres samtale skriftligt. Metaloggen er i sig selv en læreproces, og den er valgt som fremstillingsform, da den giver mulighed for at få indsigt i tværgående perspektiver og samtidig belyser og anerkender forskningsprojekternes forskelligheder. Vi inviterer dig med ind i metaloggen på det tidspunkt, hvor Ole og Lene præsenterer hver deres projekt: Teknologi som forandrende kulturkraft Ole: Vi har i projektet Familiens medialisering villet afdække, hvad det er for sammenhænge og mekanikker, der er på spil, når digitale medier indgår i familiens hverdagsliv. Der er tale om et casestudie, som udspringer af et større nordisk forskningsprojekt om hverdagens mediebrug. I den danske del af undersøgelsen belyses mediekulturen i fem velstillede familier. Familierne er blevet fulgt i 1½ år og med udgangspunkt i børnenes og forældrenes egne fortællinger ser vi bl.a. på, hvilken indflydelse kønsforskelle og generationsmøder har på familiens brug af medier. Vi er optaget af den uformelle mediebrug og kommunikationen i familierne. I skolen handler det oftest om formel læring, men her (i projektet) fokuserer vi på, hvilken betydning det uformelle har i forhold til det formelle altså hjem/ skole familie/skole.

2 Lene: I Technucation-projektet har vi villet forstå det uformelle i arbejdslivet, hvor teknologier indgår. Det er ofte, at vi i professionshøjskoleregi forholder os til, hvordan man underviser i et fag? Så handler det om didaktik, det er altid undervisningen, der er omdrejningspunktet, men i Technucation tænker vi: Hvad er et lærerarbejdsliv? Og hvordan påvirker teknologier lærernes arbejde i generel forstand? Det vil sige i de konkrete situationer, hvor teknologierne er en del af lærernes arbejde. Hvordan påvirker teknologier lærernes praksisser? Vi har spurgt til, hvordan lærere forstår teknologi, og hvordan de forstår den måde, teknologier præger deres arbejdsliv på, og det er både i frikvartererne, hjemme efter skole, og det er også i undervisningen, og når de forbereder deres undervisning. Lærerenes egne fortællinger er i fokus. Det handler altså ikke kun om en dag eller en uge i lærernes arbejdsliv. Det handler også om lærernes selvforståelse, deres perspektiv og deres idé om lærerarbejdet i fremtiden. Vi interviewede omkring 60 lærere og observerede lærernes undervisning. Der tegner sig nogle mønstre og fund, der viser, hvordan lærere forstår teknologiers måder at påvirke på, gribe ind i, rekonfigurere og sætte scenen. Teknologi forandrer praksis i samspil med eleverne, læreren, fagene og skolen som organisation. Vi taler derfor om, at teknologi er en forandrende kulturkraft. Teknologi, digitalisering og medialisering Lene: Måske skal vi tale om, hvad vi forstår ved teknologi, digitalisering og medialisering. Hvad bruger vi disse begreber til? Ole: Teknologi og digitale ressourcer tillægges stor betydning, når skolen skal udvikles. Der er indkøbt og indkøbes fortsat meget udstyr ud fra en forestilling om, at det kan gøre en pædagogisk og didaktisk forskel. Det kan være en computer, en tablet eller en app, og i det sekund man arbejder med den genstand, har man ændret læringsrummet forestiller man sig. Lene: Genstand kan godt lyde lidt som en død ting. I Technucation taler vi om teknologier som artefakter. Vi har en sociomateriel tilgang, fordi vi kan se, at teknologien er med til at påvirke sociale rum. Mange tænker eksempelvis: jamen sådan en interaktiv tavle den kan da ikke gøre den store forskel, den hænger da bare der. I virkeligheden er den med til at sætte en scene i undervisningsrummet, hvor eleverne hele tiden orienterer sig mod den. Derfor kommer den til at påvirke læringsrummet på en bestemt måde. Det er de tanker, vi gerne vil udfordre lærerne på. Jeg mener, når de bruger en computer, når de bruger en tavle, når de bruger en ipad, hvad er det så for et læringsrum, der bygges op? Ole: Det er udfordringen i forhold til det, du siger om at gå bagom og sætte spørgsmålstegn ved den teknologiforståelse, vi bringer med ind i en pædagogisk praksis. Vi har haft en blind tro på, at når vi køber noget nyt, så kan det gøre en forskel. Det har præget skolens verden i 25 år. Og der mener jeg, at begrebet medialisering er et frugtbart begreb, som rummer og giver et andet udsigtspunkt end digitalisering. Alle taler om digitalisering, men det rummer blot en snæver forståelse af teknologi. Medialisering er et andet udgangspunkt, der favner og forstår teknologi i et kultur- og samfundsperspektiv. Professor Stig Hjarvard har arbejdet med begrebet i en årrække og beskriver det i dag som et nyt teoretisk perspektiv, der både favner det usynlige i hverdagens mediebrug, og som kan belyse, hvorledes medier og teknologier gestalter sig i forskellige sammenhænge. For mig er det en teoretisk ramme, en metodologi, der kan bruges til at forstå og belyse mediebrug i en konkret kontekst. Lene: men begrebet medialisering kan det bruges uden for skoleverdenen? Ole: Ja det er jo også derfor, jeg kalder det for Familiens medialisering. Medialisering er et vilkår i vores kultur i dag, fordi medier er til stede overalt, samtidig med at de gestalter sig og fylder og styrer rigtig meget. I familieprojektet er det især interessant, hvordan medialiseringen påvirker og udfordrer forholdet mellem tid, sted og rum. Det er min vurdering, at børnene i de her familier har en anden tidsopfattelse med sig i familien, nemlig en mere digital tidsopfattelse. De går jo ind og ud af digitale ressourcer og teknologier også når forældrene tvinger dem til at blive i et særligt rum Digital tid i skole og hjem Lene: Ole giv et eksempel fra dine casestudier på, hvordan tid spiller ind i de velstillede familier, som I har undersøgt? Nummer 16 september

3 Ole: For eksempel er det en iagttagelse, at i familierne lægger forældrene stor vægt på, at vi har nogle mediefrie zoner. Fx når familien spiser, eller når man er i sommerhus, så er det vigtigt at have tid til at være sammen. Lene: Så der lukker man de digitale teknologier ude? Ole: Der er tid noget helt særligt, som er forbundet med en analog tidsopfattelse hvor vi starter et sted sammen, bliver i det og slutter et sted sammen. Og det er min vurdering, at børnene i de her familier har en anden tidsopfattelse med sig i familien, nemlig en mere digital tidsopfattelse. De går jo ind og ud af digitale ressourcer og teknologier også når forældrene tvinger dem til at blive i et særligt rum. I de her familier er der ofte diskussion om den mediefrie zone. Hvorfor er det vigtigere som forældrene siger det at vi er til stede fysisk over tid og med den samme tidsopfattelse, end det ungerne kan opleve, når de som en integreret del af hverdagslivet anvender digitale ressourcer, kommunikerer og spiller computerspil på nettet på tværs af tid og steder? Lene: Men tænker du, at der er en generationsforskel her? Ole: I forhold til de her velstillede familier, som også anvender digitale medier meget innovativt så er der helt klart de har altså en anden forestilling om, hvad tid er, og hvordan vi skal strukturere tid. Lene: Men det der med at man spiser uden teknologi det er jo også en norm. En kulturel norm, der handler om, at det er godt at tale sammen, når vi spiser, og her skal vi have fred. Og der skal ikke være noget, der forstyrrer os vel. Far sidder ikke med en mobiltelefon og sms er vel? Ole: Nej, der er slukket. Lene: Der er simpelthen slukket! Ole: Ja og det, der er på spil, er den analoge og cirkulære tid, som kan beskrives som noget rytmisk, noget der gentager sig. Hvorimod den digitale tid er fragmentarisk, man går til og fra med noget forskelligt og på forskellige tidspunkter. Lene: Men hvis nu de børn du har været ude at kigge på i de her familier, de er så kommet ind i den skole, jeg har været inde at kigge på. Nu leger vi det! 118 Nummer 16 september 2014

4 Nummer 16 september

5 Og så vil jeg spørge dig: ser du meget digital tid i den måde, de børn har deres hverdag på efter skoletid? Ole: Teknologier tilbyder nogle forskellige måder at arbejde på, at forstå og bruge tid på. De børn, jeg fulgte, anvender digitale ressourcer og teknologier meget differentieret og bliver heller ikke forstyrret af brud i tid. Forældrene i disse familier er mere optagede af stedet. Og rummet familien som rum. Fysisk tilstedeværelse og nærvær er nøgleord for forældrene. Lene: Der er noget interessant her, som har en parallel til det, jeg ser i skolen, for der er lærerne jo også optagede af stedet. I skolen har lærere og elever et klasserum. Og lærerne har et ejerskab til rummet. De træder ind i klassen, sætter en dagsorden for, hvad der skal foregå, og de leder undervisningen. Lærerne har bestemte måder, at indlede og afslutte undervisningen på. Klokken ringer, og det er jo også en teknologi. Det, der så foregår det sted i klassen på skolen er meget præget af hvilke teknologier, der er i rummet; hvorvidt læreprocesserne bliver digitale eller cirkulære eller analoge. Og i Danmark er det så forskelligt, hvad børn bliver tilbudt. I nogle undervisningssituationer er den digitale tid herskende, og eleverne zapper ud og ind af forskellige virtuelle fora, mens andre undervisningssituationer præges af analog og cirkulær tid. Elevernes tidsopfattelser er knyttet til det, der foregår i rummet, og har også betydning for den måde, de lærer på. Når politikerne vælger at købe alle disse teknologier ind, så målrettes det til de velstillede familiers børn, fordi det er den skolekultur, vi gerne vil have. Men der er rigtig mange forældre, som ikke er på intranettet, de får ikke åbnet, de får ikke beskederne, og de får så heller ikke breve fra lærerne mere, fordi det er dobbeltarbejde. Der er nogle, som ikke er med Teknologier selekterer Lene: Jeg har lyst til lige at komme med et scenarie. Det er fra en observation på en skole, hvor de har smartboard. Alle eleverne har notebooks, og den arbejder de selv med, og læreren har selvfølgelig sin egen computer, og det er en Mac. Det er engelskundervisning. Læreren har forberedt en PowerPoint hjemmefra. PowerPoint er jo en låst teknologi, hvor læreren har skrevet nogle få sætninger på hver slide. Læreren har 10 slides, og så er hendes oplæg færdigt. Og det kender vi fra foredrag, fra konsulentfirmaer og den slags men her sidder altså 28 elever i et rum og skal følge med. I denne sammenhæng er det interessant, hvorvidt eleverne selv kan gennemføre mellemregningerne fra slide til slide. Læreren taler om det, der står på hver slide, men laver ikke mellemregningerne for dem, og det går superstærkt. Der bliver klikket fra den ene slide til den næste. Og det man ser i det rum, det er jo, at der er nogle af børnene sikkert nogle af dine middelklassebørn fra velstillede hjem der har meget styr på digital tid, så det der sker, er, at når læreren zapper frem og tilbage i PowerPointen, er det ikke noget problem for disse børn. De kan tilmed nå at skrive lidt ned på deres egen notebooks, så de er helt med. Så ser vi også nogle børn, der kommer fra ikke-teknologivante hjem, som simpelthen ikke når de der snapshots fra den ene slide til den anden. Og det kan godt være, at det lyder gammeldags når jeg siger det sådan her, og selvfølgelig kan elever i dag følge med i de mange skift, men jeg vil sige nej, selvfølgelig kan de ikke følge med. Fordi der er en hastighed i det, de skal lære, det accelereres op til et niveau, hvor vi taber nogle, og der er jo også børn i skolen fra ikketeknologistærke hjem, fordi der er familier i Danmark, der ikke har råd til det. Og der er også børn, der har vanskeligt ved at lære hurtigt, men digitale teknologier tilbyder digital fragmenteret tid, og det betyder en læreproces, der prioriterer, at man kan regne mellemregningerne ud og forstår at komme hurtigt videre. Ole: Og jeg tror, det er det, vi overser i øjeblikket. Vi glemmer, at de færreste familier i virkeligheden er som de her fem velstillede familier i mit projekt. Eller bor i en storby med et hurtigt net, f.eks. 4G. Der er rigtig mange mennesker, der bor helt andre steder og har andre sociale og kulturelle vilkår. Lene: Men jeg vil sige, at når politikerne vælger at købe alle disse teknologier ind, så målrettes det til de velstillede familiers børn, fordi det er den skolekultur, vi gerne vil have. Men der er rigtig mange forældre, som ikke er på intranettet, de får ikke åbnet, de får ikke beskederne, og de får så heller ikke breve fra lærerne mere, fordi det er dobbeltarbejde. Der er nogle, som ikke er med. Vi har også skoler og kommuner, som lige har fået lagt et hurtigt net ind, og som lige har fået hængt smartboardet op, men det virker ikke endnu. De har en stationær computer i hjørnet. Så vi har også hele kommuner i Danmark, hvor man slet 120 Nummer 16 september 2014

6 ikke er på nettet i undervisningen, og det taler vi jo ikke ret meget om, men der er jo en stor ulighed kommunerne imellem i Danmark. Ole: Når vi går ind i skolens rum og lukker døren, så er der én logik på spil. Og nogle børn har en anden logik med sig, nogle teknologier kan tilbyde noget andet, og nogle lærere er i stand til at favne det, og andre er ikke. I mit familieprojekt var der et tvillingepar, der gik på samme skole i hver sin klasse, og det var så interessant at iagttage, hvor forskellige hverdage og vilkår de to børn havde, fordi de havde forskellige lærere. Og hvad der var mulighed for, og hvad der ikke var mulighed for. Hvad der var adgang til, og hvad der ikke var adgang til. Hvornår vi brugte den interaktive tavle, hvornår vi ikke gjorde det. Om man kunne få en computer eller ikke få en computer, og om man måtte tage sin egen computer med, eller om man ikke måtte. Problemet med denne store mængde af digitale ressourcer er, at de tilbyder noget meget forskelligt, så hver gang du lukker op for en ny læringsressource, hver gang du klikker på en ny app, så lukker du også op for behovet for nye former for læring og styring Styring og trylleri Lene: Men jeg oplever, at der er sket et skift, som ikke kun har med teknologier at gøre der er også styringsteknologier inde i billedet. Der er eksempelvis kommet CL collaborativ learning ind i skolerne, som er en pædagogik, der styrer og samtidig understøtte læreprocesser på bestemte måder. Jeg kan give et eksempel. CL har jo det der med, at lærerne altid skal skrive op på tavlen, hvad det er, der skal foregå. Og lærerne sætter fire dagsordenspunkter op til 45 minutters undervisning. Når de første 10 minutter er gået, så skal man til en anden aktivitet. 10 minutter igen så skal man til en ny aktivitet. Variation forstås grundlæggende som noget godt! I den struktur er der mange skift inden for en lektion. Samtidig har vi så nogle digitale teknologier som PowerPoints, ipads og apps, der hele tiden skifter billede. Det vil sige, at vi har et læringsrum nu, som på mange måder er knyttet op på digital tid og fragmentarisk læring. Jeg tænker på, at læring også har at gøre med fordybelse, og måske nogle lidt tungere processer og dybere tanker, som skal bearbejdes: Det kan være nogle vanskelige måder at lære på, og jeg tror, vi bliver nødt til at tale om, at det kan tage tid at lære noget nyt, og det tager tid at udvikle kompetencer. Altså, man giver ikke læring tid, hvis man hele tiden skal skifte aktivitet, opmærksomhed og fokus. Jeg synes, at vi skal prøve at få øje på: hvis dine børn fra dit studie har siddet derhjemme og zappet hele eftermiddagen, så kommer de i skole næste dag, og så er de også med til at sætte den dagsorden i undervisningen, godt suppleret af de teknologier og pædagogikker der i dag findes i mange skoler. Altså hvad er det for noget læring, vi får, og hvad taber vi? Hvad er læring i de skoler, hvor der er mange digitale teknologier? Hvordan kan læring karakteriseres? Ole: Problemet med denne store mængde af digitale ressourcer er, at de tilbyder noget meget forskelligt, så hver gang du lukker op for en ny læringsressource, hver gang du klikker på en ny app, så lukker du også op for behovet for nye former for læring og styring. Men jeg mener at kunne iagttage, at jo mere du sætter fri i læringsrummet fx hvis du arbejder med ikke-didaktiserede ressourcer, som man lægger meget op til i 21th Century Skills man kan også sige det mere konkret: jo flere apps du bringer i spil, desto nemmere kommer du til at trylle og tryllebinde i din undervisning. Underviseren kommer til at sætte sig selv meget i scene, fordi de fleste børn kender ikke mange af disse læringsværktøjer. De fleste af kollegerne gør det heller ikke. Lene: Men taler du om en ny lærerrolle, en ny lærerprofil? Ole: Ja jeg iagttager, at man nemt kommer til at trylle. Lene: Men hvad betyder trylle? Betyder det, at læreren underholder? Ole: Ja, det kan være at underholde. Samtidig er man så også meget styrende i sin undervisning, fordi det her er så komplekst. Er man ikke det, fungerer det simpelthen ikke i skolehverdagen. Usynlighed og kultur Lene: Det er jo det, der er interessant alt det usynlige. Det er noget, du ikke kan se, fordi det bare er blevet en del af din hverdag, men det sætter i den grad en dagsorden for, hvad der kan foregå. I Technucationprojektet oplever vi, at teknologiforståelse ikke bare Nummer 16 september

7 er der, men lærerne må arbejde på at få en teknologiforståelse. De har brug for et refleksionsværktøj og en analysemetode til at analysere deres praksis med. Lærerne har ikke et fælles sprog og en fælles forståelse af teknologiernes betydning for deres arbejde. Lærerne må ligesom andre fagprofessionelle også må aktivt forholde sig til teknologibrug og vælge dem til eller fra. Det er lærerne, der er eksperter i fag og undervisning, og de ved hvilke teknologier, der bedst kan anvendes i de læreprocesser, eleverne sættes i. Har de brug for en kridttavle, aktiv board, ipad, lommeregner? Ole: Teknologierne er meget synlige i klasselokalet, beslutningerne om, hvorfor teknologierne er i skolen, forekommer mange lærere at være usynlige. Og de fleste teknologier er ikke primært designet til pædagogisk brug, men som hver-mands-eje i en kommercialiseret og digital kultur, der forandrer sig med en stadigt stigende hastighed. Her slutter metaloggen. Den kom til at handle om, hvordan teknologiforståelse og medialisering spiller en aktiv rolle i hverdagslivet både i hjemmene og på skolerne. Forskellige tematikker illumineres i en sådan metalog, og det spørgsmål, der rejser sig i forlængelse heraf, er: hvordan kan vi som forældre i hjem og lærere på skoler forstå teknologiers kulturforandrende kraft, således at det bliver os mennesker, der har mag- 122 Nummer 16 september 2014

8 ten over teknologien, og ikke teknologierne, der tager magten over skole og hjem? Share Læs mere om de to projekter i: Lene Storgaard Brok (2012): Teknologier former tidsopfattelser i skolen. IN: Dupret og Hasse (2012): Teknologiforståelse på skoler og hospitaler. Aarhus Universitetsforlag. Ole Christensen (2013): Familiens medialisering et casestudie. Forlaget UCC. Ole Christensen og Lene Storgaard Brok i metalog. Tweet Share Tweet Nummer 16 september

Udvikling af multimodal praksis i skolen

Udvikling af multimodal praksis i skolen Udvikling af multimodal praksis i skolen Af Ole Christensen og Frank Støvelbæk, Videreuddannelsen, UCC Her skal belyses hvorledes der kan udvikles en multimodal praksis i skolen som medtænker børns uformelle,

Læs mere

Technucation. Technological Literacy and New Employee Driven Innovation through Education. Lene Storgaard Brok Odense, 27.

Technucation. Technological Literacy and New Employee Driven Innovation through Education. Lene Storgaard Brok Odense, 27. Technucation Technological Literacy and New Employee Driven Innovation through Education Lene Storgaard Brok Odense, Interview med lærer - om undervisningen Lærer: Men det fede er jo også altså, jeg skriver

Læs mere

44 Nummer 15 marts 2014. På skolebesøg

44 Nummer 15 marts 2014. På skolebesøg kolebesøg i Berkeley skrivning i skolen Lene torgaard Brok, projektleder, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Forskergruppen fra projektet krivedidaktik på mellemtinnet i alle fag

Læs mere

BØRNS LIV OG LEG MED MEDIER. Stine Liv Johansen, medieforsker, ph.d.

BØRNS LIV OG LEG MED MEDIER. Stine Liv Johansen, medieforsker, ph.d. BØRNS LIV OG LEG MED MEDIER Stine Liv Johansen, medieforsker, ph.d. GRUNDLÆGGENDE SPØRGSMÅL HVILKEN BETYDNING HAR MEDIERNE I BØRN OG UNGES LIV? HVORFOR - OG HVORDAN - SKAL VI FORHOLDE OS TIL IT OG DIGITALE

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Slip undervisningen løs med digitale medier

Slip undervisningen løs med digitale medier Slip undervisningen løs med digitale medier Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer og mediepilot, Rantzausminde skole i Svendborg I denne artikel sættes

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

1 of :09

1 of :09 Ifølge forskere er der ikke grund til at frygte en generation af ipad-børn, der kun sidder passivt og lader sig underholde. Både i daginstitutioner og i fritiden bruger børn i høj grad ipad'en som et lærerigt

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

BØRN ER IKKE DIGITALE BUZZWORDS OG REALITETER I EN MEDIALISERET BARNDOM

BØRN ER IKKE DIGITALE BUZZWORDS OG REALITETER I EN MEDIALISERET BARNDOM BØRN ER IKKE DIGITALE BUZZWORDS OG REALITETER I EN MEDIALISERET BARNDOM Stine Liv Johansen, medieforsker, ph.d. GRUNDLÆGGENDE SPØRGSMÅL BØRN ER IKKE DIGITALE - HVAD BETYDER DET? HVAD ER DIGITAL DANNELSE

Læs mere

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole Skolen og medierne - fra medievejledning til ny pædagogisk praksis Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde

Læs mere

Design, indretning og anvendelse af digitalt understøttede læringsmiljøer i UCC

Design, indretning og anvendelse af digitalt understøttede læringsmiljøer i UCC REsume af rapport forfattere Design, indretning og anvendelse af digitalt understøttede læringsmiljøer i UCC En kort gennemgang af udgangspunkt, resultater og perspektiver på Technucation Følgeforskning

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU..DK VIDEN FRA PRAKSISFORSKNING Inkluderende specialpædagogik: Flere empiriske forskningsprojekter med fokus

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

Åbningsarrangement for TECHNUCATION-projektet. Den 15 marts 2011 kl på DPU, AU Festsalen, Bygning A, Tuborgvej 164, 2400 KBH, NV.

Åbningsarrangement for TECHNUCATION-projektet. Den 15 marts 2011 kl på DPU, AU Festsalen, Bygning A, Tuborgvej 164, 2400 KBH, NV. Åbningsarrangement for TECHNUCATION-projektet Den 15 marts 2011 kl. 11.00-15.00 på DPU, AU Festsalen, Bygning A, Tuborgvej 164, 2400 KBH, NV. Program 11.00-11.10 Dekan Mette Thunø Velkommen på AUs vegne

Læs mere

Filmarbejde i skolen - fra kamera til tablet og nye arbejdsformer?

Filmarbejde i skolen - fra kamera til tablet og nye arbejdsformer? Filmarbejde i skolen - fra kamera til tablet og nye arbejdsformer? Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Thilde Emilie Møller, Ph.d. stipendiat, Afdelingen for film og medievidenskab, Københavns

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Børnehaveklasse BØRNEHAVEKLASSE WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 29.09.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE Vi elsker det,

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde? Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område

Læs mere

Den perfekte undervisning, - i følge eleverne. Helle Mathiasen. Professor, projektleder hmathiasen@tdm.au.dk

Den perfekte undervisning, - i følge eleverne. Helle Mathiasen. Professor, projektleder hmathiasen@tdm.au.dk Den perfekte undervisning, - i følge eleverne Helle Mathiasen Professor, projektleder Undervisningsorganisering, - former og - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Fokus på nytænkning

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Danmarks nye samlingspunkt for uddannelsesverdenen

Danmarks nye samlingspunkt for uddannelsesverdenen Danmarks Læringsfestival 25.-26. marts 2014, Bella Center, København Danmarks nye samlingspunkt for uddannelsesverdenen En ny tradition er skabt Mød mulighederne Når Danmarks Læringsfestival den 25. og

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse

Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse Bilag 1: Første Observationsskema Dato: Tidspunkt: Klasse: Lærer og fag: Observatør: Hvad? Hvorfor? Hvem? Indhold og emner Formål Publikum/modtager(e)

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Selvevaluering 2015: it-området

Selvevaluering 2015: it-området Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...

Læs mere

En Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer.

En Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer. Bilag 5 En Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer. Indledning Vi har som led i projektet observeret en del lektioner, med helt eller delvis fokus på Maple-brug.

Læs mere

Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv

Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv 18. November 2014 Stig Hjarvard, Professor, Ph.D. University of Copenhagen

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Design, indretning og anvendelse af digitalt understøttede læringsmiljøer i UCC

Design, indretning og anvendelse af digitalt understøttede læringsmiljøer i UCC Fuld rapport forfattere Design, indretning og anvendelse af digitalt understøttede læringsmiljøer i UCC Ole Christensen, VU; Gunnar Green, BK; Lise Møller, Læreruddannelsen Zahle; Lotte Skadborg Hansen,

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus 1. Indledning s.2 Hvad er formålet med en it strategi? s.2 Handleplan for digital strategi s.3 2. Hvordan børnenes digitale parathed og dannelse

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014 ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK Udarbejdet februar 2014 Mediepolitik for Ølsted SFO Indledning: Baggrunden for mediepolitikken har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i vores samfund. For

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Indhold. ipad introduktion 2 SORØ PRIVATSKOLE. Kære forældre

Indhold. ipad introduktion 2 SORØ PRIVATSKOLE. Kære forældre ipad introduktion ipad introduktion 2 Kære forældre Nu er vi ved at være klar til at udlevere ipads til eleverne i indskolingen. Det er vores ambition, at ipads i løbet af ganske kort tid vil være et vigtigt

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde?

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde? Du inviteres til konference om kvalitet i sygeplejerskeuddannelsen, som sætter fokus på de udfordringer, sygeplejerskeuddannelsen står overfor i forhold til sundhedsvæsenets udvikling og forandring. Konferencen

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Spil for pædagogstuderende

Spil for pædagogstuderende BONUSMATERIALE TIL UNDERVISERE PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN Spil for pædagogstuderende Spillet, der spilles i grupper på fire studerende, indledes med, at de 34 spillekort lægges i rækkefølge. Nu trækkes der

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11 Innovation Metropol Dorrit Sørensen Tilgang Hvis eleverne skal lære at være innovative, skal vi nytænke hele vores måde at tænke viden,

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

Mobilens muligheder. Nikolaj Frydensbjerg Elf 29. September 2009

Mobilens muligheder. Nikolaj Frydensbjerg Elf 29. September 2009 Mobilens muligheder Nikolaj Frydensbjerg Elf 29. September 2009 Mobilens (u)muligheder En mediepædagogisk workshop hvor jeg stiller spørgsmål og I skal give svarene Hvem er I? Ræk hånden op: Hvor mange

Læs mere

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Børnehuset Petra

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Børnehuset Petra Tilsynsnotat 2016 Institution: Børnehuset Petra Emne Kortlægningen T2 På tilsynsbesøget vil vi gerne drøfte resultatet af T2 og progressionen fra T1 samt jeres arbejde med de nye data Beskriv hvilke overvejelser

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

eskolermidt Afslutningskonference

eskolermidt Afslutningskonference eskolermidt Afslutningskonference Opsamling på eskolermidt Temaer, nedslag og perspektiver e-læring i fremtiden Hvordan vil du være beskæftiget med e-læring i de kommende år? Særlig metode? Særlig problemstilling

Læs mere

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann.

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indhold: Indledning Konklusioner Sammenfatning Bilag: Besvarelserne Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indledning: Med udgangspunkt

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00 UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00 UNGES MEDIEKULTUR -Pædagigisk problem eller mulighed? Hallo hører du efter, hvad jeg siger?. Har du ikke

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Pressemeddelelse Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Børn og unges forbrug af digitale medier er stigende. De boltrer sig i den digitale verden via computer, iphone, tv og konsoller

Læs mere

Børn som DIGITALE og KREATIVE PRODUCENTER. alicedarville.dk

Børn som DIGITALE og KREATIVE PRODUCENTER. alicedarville.dk Børn som DIGITALE og KREATIVE PRODUCENTER Alice Darville CV Pædagog, lærer, konsulent, forfajer, inklusionsvejleder, læringssdls- cerdficeret prakdkker J JEG ER SÆRLIGT OPTAGET AF: Børns (voksnes) forskellige

Læs mere

Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1

Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1 Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning 1 HeleBonderupHebs@via.dk En indsats, der virker og bliver ved med at gøre det I intensive kursusforløb opleves et tab, når man returnerer til

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor

Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor Lærere, pædagoger og forældre kan gennem et godt samarbejde påvirke og forstærke børns trivsel i begynderundervisningen. Det er der gode erfaringer med, og det kan alle

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere