Interaktive tavler i grundskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interaktive tavler i grundskolen"

Transkript

1 Interaktive tavler i grundskolen Der har været en verden før interaktive tavler. Er vi mon kommet videre? Pædagogisk it-vejlederuddannelse, Uni-C, 2010/2011 Jes Kristensen, juni 2011

2 Fejl! Har ikke fundet nogen opslagsord. Indhold Indhold...2 Indledning...3 Problemformulering...4 Teknisk overblik over Interaktive Whitboards på det danske marked...5 Læreprocesser og interaktive tavler...8 Hvordan understøtter den interaktive tavle s de forskellige læringsstile...11 Hvordan kan interaktive tavler bruges ift faghæfte Interaktive tavler på Thorsager Skole, Sydjurs...16 Interaktive tavler på Engdalskolen, Århus...19 Perspektivering...20 Konklussion...22 Bilag 1, oversigt over interaktive tavler på det danske marked...23 Litteraturliste af 24

3 Indledning Denne opgave er den afsluttende opgave i den pædagogiske-it-vejlederuddannelse, PIT, på Uni-C 2010/2011, udarbejdet maj/juni 2011 af Jes Kristensen, it-vejleder på Kaløvigskolen i Århus. Interactive whiteboards, IWB, på dansk interaktive whiteboards eller interaktive tavler (det er den sidste betegnelse jeg vil anvende i det følgende), har i de senere år vundet indpas i en del grundskoler landet over, og har nogle steder erstattet de grønne tavler. En interaktiv tavle består af et elektronisk whiteboard, dvs. en tavle hvor man kan skrive eller markere/flytte objekter med en pen eller finger på enten en trykfølsom overflade (tavle) eller på en hård tavle eller alene ved at bruge en magnetisk pen på en elektronisk tavle. I tilknytning til tavlen, er der integreret en projektor. Både tavle og projektor kobles til en pc. Der er forskellige tilgange til disse interaktive tavler på skolerne. En del steder anvendes alene projektoren som en storskærm til pc en, hvor der fx vises film, hvor man kan demonstrere programmer, og hvor der kan vises præsentationer i tilknytning til undervisningen. Når der udvikles præsentationer til den interaktive tavle, er der lidt flere muligheder end ved en almindelig pc-præsentation. Når man viser præsentationen, kan man arbejde videre med den, dvs. skrive på den, understrege objekter, tilføje fx pile med en pen eller med fingeren i forskellige farver. En præsentation kan således gøres mere aktiv. Dertil kan den interaktive tavle anvendes som en almindelig tavle. I løbet af undervisningen kan man gemme sine tavler, hvis emnet skal genoptages senere, eller den skal bruges som udgangspunkt til en videre bearbejdning. Andre steder benyttes de indbyggede muligheder for interaktivitet i højere grad, enten ved at bruge det medfølgende undervisningsmateriale eller de medfølgende programmer og programskabeloner til at udvikle undervisningsmateriel som er dedikeret til tavlerne. Denne opgave vil belyse forskellige aspekter omkring anvendelsen af de interaktive tavler i grundskolen. Indledningsvis vil der være en kort beskrivelse af tavlerne og udbredelsen samt de didaktiske muligheder med de medfølgende programmer, samt de nærmeste fremtidsperspektiver for nogle af tavlerne. Denne del ligger lidt udenfor opgavens art, men er medtaget for at give en helhed omkring udbredelse af de interaktive tavler og hvad de kan. Der gennemgås siden hvilke læringsprocesser og læringsstile tavlerne understøtter, og hvorledes de kan bruges ift. faghæfte 48 s anbefalinger. Endelig vil forskellige holdninger til de interaktive tavler skitseres, og endelig anbefalinger til skolens ledelse/it-vejlederne omkring opgradering af lærerne i brugen af de interaktive tavler. 3 af 24

4 Problemformulering Da de interaktive tavler er under stærk udbredelse i de danske grundskoler i disse år vil jeg med denne opgave forsøge at undersøge følgende: Hvad kan de interaktive tavler? Hvad er de interaktive tavlers rolle i forhold til læreprocesser, læringsstile og de Fælles Mål i folkeskolen? Hvordan anvendes de interaktive tavler i praksis og ideelt? 4 af 24

5 Teknisk overblik over Interaktive Whitboards på det danske marked Teknologisk kan de interaktive tavler groft inddeles i tre hovedgrupper; dem der betjenes via en magnetisk, strømløs pen på en hård overflade dem, der kan betjenes både med pen eller med fingrene på en blød, trykfølsom overflade dem der kan betjenes både med pen eller finger på en hård overflade (Infrarød-teknologi, IR) Der er to store spillere på det danske marked: SmartBoardet og ActiveBoardet. En detaljeret oversigt over de forskellige produkter og medfølgende software findes i bilag 1 på side 23. SmartBoardet er kendetegnet ved at have en blød, trykfølsom overflade, og kan betjenes med både finger og pen. ActiveBoardet er en hård tavle som alene kan betjenes med en magnetisk pen, men er til gengæld hurtigt og præcist. Problemerne med SmartBoardets bløde, trykfølsomme overflade, er at teknologien er upræcis og lidt langsommere end de øvrige. Problemet med de øvrige, er at man alene kan anvende en pen og ikke en finger. Der er nye typer tavler undervejs hos flere producenter, som understøtter en hård, hurtig og præcis tavle hvor man både kan anvende finger og penne. Derudover er der mere prisbillige hybrider på markedet, interaktive projektorer, hvor man opererer med en pen på et almindeligt whiteboard som aflæses via Infrarødt lys ligesom en mus. Man bruger pennen som en mus, og der medfølger ikke særligt software eller undervisningsprogrammer. Figur 1. Del af fysik-præsentation lavet i Notebook. Venligst lånt fra en SkoleKom-konference. Softwaren til tavlerne er desværre bundet til de enkelte produkter, således at hvis man skifter fra et produkt til et andet, skal man dels lære en ny software at kende, og dels kan man ikke genbruge det materiale man evt. har udarbejdet tidligere. Figur 2. Klassisk Notebook materiale til indskolingen, hvor objekter skal flyttes med fingeren af eleven (her skal stavelserne flyttes ind i kasserne th.) Venligst lånt fra en SkoleKom konference. Det medfølgende software og materiale kan groft deles op i 3 katagorier: Illustrationer/billeder, baggrundsmateriale (fx millimeterpapir) Indbyggede hjælpemidler (fx passer, linieal, vinkel) Interaktivt program hvor man kan udvikle materialer og præsentationer med illustrationer og objekter som kan flyttes 5 af 24

6 SmartBoardet har fx udviklet programmet Notebook til deres tavler, og er et præsentationsprogram hvor de interaktive muligheder udnyttes, dvs. man kan bl.a. flytte objekter på tavlen med pennen/fingeren. De fleste øvrige produktudbydere, herunder ActiveBoadet, henviser til, at deres software minder om Notebook. Endelig tilbyder nogle interaktive tavler muligheden for at integrere flash-programmer (flash er en multimedia platform som anvendes til animation, video og interaktivitet til websider). Der kan være medfølgende skabeloner, så man hurtigt kan udarbejde små spil og indsætte ord og billeder i disse. Der er også mulighed for selv at udvikle lidt mere avanceret undervisningsmateriale med flash end i de medfølgende programmer/skabeloner. Figur 3. Notebook materiale med et indlejret interaktivt flashprogram. Bemærk det er engelsksproget og er fra det medfølgende materiale til SmartBoards. Udbuddet af professionelt udarbejdet dansksproget didaktisk materiale til de interaktive tavler er ikke særligt stort. Der findes en stor mængde materiale bl.a. til det engelsk-sprogede marked. En af årsagerne er, at SmartBoardet, som var det første interaktive tavle på markedet, er af canadisk oprindelse, hvilket naturligvis har medført at de har haft længere tid til at producere materiale til deres sprogområde. En anden årsag er naturligvis, at Danmark jo med sit lille sprogområde har noget større omkostninger ved udvikling af materialer til interaktive tavler, og når der samtidig skal udvikles materialer til flere platforme, kan det blive ret bekosteligt. Den danske undervisningsmodel med metodefrihed spiller også i væsentlig grad ind, idet der fx i England og USA er detaljerede nationale undervisningsplaner for alle grundskoler. Således kan et undervisningsforlag i USA udvikle et tema-materiale til en bestemt årgang i fx geografi, velvidende at netop dette skal gennemgås af alle skoler i USA i den pågældende årgang. Iflg. nogle forhandlere, er forlagene også bekymrede over at de ikke kan beskytte deres ophavsrettigheder, når de udbyder og sælger materialer. Figur 4. Med indbyggede flash-skabeloner kan man selv udvikle interaktivt materiale, her et vendespil hvor man selv indsætter regnestykker og resultater på forhånd (skabelon fra SmartBoards indbyggede materiealer). Det er i øvrigt en udbredt holdning fra forhandlerne, at det er lærerne på de enkelte skoler, som skal sætte sig grundigt ind i de didaktiske muligheder til de interaktive tavler, og selv udarbejde undervisningsmateriale hertil. Der henvises til diverse fora, hvor lærere lægger materialer ind, som kan deles af andre, fx SkoleKom. Der lægger også en del materiale her, som dog mest er henvendt til indskolingen (måske fordi de medfølgende interaktive programmer mest henvender sig til denne gruppe). Materialerne er generelt netop kendetegnet af hvad de er, ikke-professionelt udarbejdet materiale. Man kan i denne forbindelse stille spørgsmålet om, hvad der kommer først, hønen eller ægget? Skal producenterne/leverandørerne/forlagene stille nemt, professionelt materiale til rådighed for at sælge de interaktive tavler, eller skal der ske den udvikling ske nedefra, fra lærer til lærer? Spørgsmålet kan næppe besvares entydigt, men en holdning kunne nok være, at man udover at fokusere på de tekniske aspekter omkring de interaktive tavler, måske også burde skulle fokuserer de didaktiske muligheder i vores sprogområde. En ønskesituation kunne være, at der blev et fælles programmel som kunne bruges på tværs 6 af 24

7 af alle de interaktive tavler, således at både videndelingen kunne foregå på tværs, og forlagene blot behøvede at henvende sig til en enkelt platform. Alternativet kunne være, at udbyderne af de interaktive tavler gav mulighed for konvertere hinandens materialer. STEMMEKLODSER Clickere, elevresponssystemer eller stemmeklodser; ny teknologi har som regel mange navne. Der er flere typer på markedet. Nogle hvor en tekstbesked sendes af sted til en computer, fx den interaktive tavles pc, og andre hvor der kan vælges mellem fx svarmulighederne a,b,c,d,e eller f. De fremsendte svar er ikke anonyme. Læreren kan bruge disse enten som evaluering af det de har fået for til lektionen. I stedet for at række hånden op, og kun enkelte bliver valgt, så kan og skal alle eleverne svare med deres stemmeklods. Den kan også benyttes til at sørge for at alle eleverne er aktive i undervisningen. Det er ikke længere muligt for elever at putte sig, ligesom andre elever ikke skal sidde og vente utålmodigt på at få lov til at afgive svaret. Alle kan og skal deltage i undervisningen. Brugen af stemmeklodserne kan således være med til at aktivere alle eleverne og variere undervisningen. Udover at aktivere eleverne og evaluere disse, kan de også bruges til at evaluere undervisningen. Man kan hurtigt aflæse, om der er en overvægt forkerte besvarelser inden for nogle områder; så man antagelig som lærer revurderer undervisningen på disse områder. Spørgsmålene, og svarene kan vil være noget simple, og kan ikke erstatte en almindelig dialog i klassen eller grundige og uddybende svar. FREMTIDSPERSPEKTIVER Hardware Ifølge de fleste forhandlere er der nye produkttyper på vej, hvor der vil ske en sammensmeltning af de forskellige teknologier, således at det bedste fra de forskellige tavler bruges i udviklingen af nye tavler. Den langsomme og noget upræcise trykfølsomme skærm, hvor man kan benytte både pen og finger vil blive hurtigere og mere præcis, og produkter der anvender passive magnetiske penne, vil tilpasses, således at man også kan bruge en finger; en teknologi som børnene vænnes til fra andre it-produkter som fx smartphones. Software På det didaktiske område synes der ikke at være de store visioner omkring udvikling af det indbyggede interaktive software. Softwaren er mere eller mindre tilknyttet hardwaren, og der konkurreres til en vis grad på dette område. Men der er ikke nogen udmeldinger om de store tiltag på dette område. Det ser heller ikke ud til at undervisningsforlagene er gået ret meget ind i kampen for at udvikle didaktisk materiale til de danske interaktive tavler. Situationen er således kendetegnet ved, at det er skolevæsenets begrænsede budgetter som skal finansiere en evt. udvikling, at metodefriheden i undervisningen vanskeliggøre en udvikling af generaliseret undervisningsmateriale, at vi har et lille sprogområde, og at softwaren er bundet af forskellige producenter. 7 af 24

8 Læreprocesser og interaktive tavler Læreprocesser er det som sker hos eleverne, vel i modsætning til undervisning, hvor det er en aktivitet som udspringer fra læreren. Figur 3. Læreproces fra Introartikkel til IT- Vejlederuddannelsen til Læreprocesser og digitale læremidler, Uni-C. I figur 3 vises læreprocessen som spændingsfeltet mellem læringsmål, elev og læremiddel. Læremidlet var tidligere en bog og klassens tavle. I dag er læremidlerne meget mere, og it er blevet et af flere nye læremidler. I de sidste par år er den interaktive tavle nogle steder erstattet af den grønne tavle, og har atter ændret udbuddet af læremidler. Jeg vil i det følgende forsøge at undersøge, hvorvidt den interaktive tavle understøtter den læringsforståelse og de læreprocesser som er fremherskende i dag. DET KONSTRUKTIVISTISKE OG INSTRUKTIVE LÆRINGSSYN OG DE INTERAKTIVE TAVLER I det danske undervisningssystem, er den konstruktivistiske læringsforståelse i dag fremherskende. Læringen sker som en vekselvirkning mellem handling og refleksion. Det er således eleven selv, der i højere grad skal lære at tage ansvar for sin egen læring, og ikke blot udsættes for passiv undervisning som tidligere, hvor udenadslære og tavleundervisning var fremherskende. Selvom der er fokus på den konstruktivistiske læringsforståelse, lever den instruktive læringsforståelse i bedste velgående samtidig hermed. Der er vel stadig lærere som på tavlen viser fx regnemetoder, inden eleverne går i gang med selv at løse opgaver. En Interaktiv tavle understøtter ikke i sig selv et konstruktivistisk læringssyn. En tavle er jo i bund og grund egnet til en traditionel, passiv undervisning hvor læreren blot fylder viden og lærdom på eleverne. Hvis læreren ikke er påpasselig, kan en interaktiv tavle netop understøtte den gammeldags tankpasser-undervisning; læreren benytter alle tavlens muligheder for at gemme sine tavlenotater til næste lektion, bruge de indbyggede materialer til forelæsninger, vise film-klip og hente materialer fra internettet. En interaktiv tavle er således ikke i sig selv et læremiddel, som fremelsker det konstruktivistiske læringssyn. Og dog, så understøtter de interaktive tavler måske alligevel det konstruktivistiske læringssyn til en vis grad. Indskolingen I indskolingen har eleven har i højere grad mulighed for at arbejde med opgaver på tavlen, som er selvkontrollerende. Via det indbyggede programmel, kan læreren på forholdsvis kort tid, enten selv udvikle noget materiale, eller evt. hente det på diverse sites, og måske tilpasse dette til sine elever. Eleverne kan således komme op til tavlen og løse opgaverne af egen drift, ved at flytte på bogstaver, ord, led, eller klikke på mulige løsningsforslag med fingrene eller en pen. Man kan også lave skriveøvelser med tavlernes håndskriftgenkendelsesprogrammer. Her kan man, vel med rette, komme med en indsigelse, at det alene er en enkelt elev ad gangen som har adgang til denne mulighed. Men denne mulig kan tilføre klasseundervisningen et mere konstruktivistisk element, såfremt læreren er motiveret herfor og har erhvervet de tekniske kundskaber. Hvis man skulle opnå en optimal læring i indskolingen, med de muligheder som de interaktive tavler giver, vil jeg 8 af 24

9 mene, at de i højere grad kunne opnås i et klasserum med flere og mindre trykfølsomme skærme, hvor man fx kunne arbejde to og to med de samme programmer. Den interaktive tavle er med dens mange grafiske muligheder, og indbyggede materialer, et godt redskab til den instruktive læring i indskolingen. Læreren kan udarbejde materialer med elementer i forskellige farver, som kan flyttes rundt på tavlen, og herved give eleverne en bedre visuel oplevelse end med en kridttavle. Dette kræver dog igen både viden omkring programmellet og en anden form for forberedelse. Der er også mulighed for at indskanne opgaver, eller bruge et dokumentkamera (svarer til en overheadprojektor) til at give eleverne vejledning til at løse opgaver. Brug af stemmeklodser kan i nogen grad anvendes i indskolingen til simple opgaver og gøre undervisningen interaktiv for alle elever på en gang, og derved styrke den konstruktivistiske undervisningsform, dog i begrænset omfang. Mellemtrinet På Mellemtrinet udfases den interaktive brug af tavlen i nogen grad, i al fald de medfølgende programmer som mest er udviklet til indskolingen. Dog er noget materiale tilpasset til mellemtrinet, så som indbygget lineal, passer og vinkelmåler som kan benyttes interaktivt, ligesom der i det medfølgende materiale er millimeterpapir osv. som kan anvendes i matematikundervisningen, dog mest i den instruktive læring naturligvis kan eleverne stadig komme op til tavlen på skift og arbejde med disse værktøjer, men problematikken vil være den samme som i indskolingen. På mellemtrinet kan stemmeklodserne også anvendes til både evaluering af elevernes hjemmearbejde, undervisningen og input i undervisningen, og aktivere alle eleverne og således som ved indskolingen styrke den konstruktivistiske undervisningsform i nogen grad. Dog vil der være bedre muligheder for eleverne at lave oplæg for hinanden med de interaktive tavler, og benytte computerens præsentationsprogrammer og mulighed for at bruge nettets tjenester, fx Youtube i en præsentation. Anvendelsen af de interaktive tavler vil være mest egnet til den instruktive anvendelse på mellemtrinet. I visuelle fag, som billedkunst har de interaktive tavler nogle klare fordele, når man vil undersøge og vise andres kunstværker (eller hinandens) og stilarter kan vises og særlige teknikker kan tydeliggøres fx kan man med pennen indtegne det gyldne snit eller perspektiver på et værk, og se hvorledes værket opfører sig i forhold disse. Udskolingen Der er større muligheder for spontane aktiviteter i samspillet mellem læreren og eleverne fx ved søgning på nettet. I udskolingen kan de interaktive tavler, som på mellemtrinet, benyttes til elevernes præsentationer. En præsentation kan således være en kobling af flere medier, en video, materiale hentet fra nettet, traditionelle præsentationer, det hele vist på den interaktive tavle og evt. samlet i ét præsentationsprogram. På samme måde som på de øvrige trin, kan man i udskolingen anvende stemmeklodser. Lærerne i udskolingen kan anvende de forbedrede instruktive muligheder som tavlerne giver. I fysiskundervisningen kan læreren hjemmefra forberede materialer til en opstilling af et fysikeksperiment, således at man ikke bruger tid på at tegne denne på tavlen i undervisningstiden, men blot kan bruge den som en skabelon, som han eller hun arbejder videre med, tilføjer pile, eller andre variable elementer. Endelig kan den gemmes og bruges af eleverne i deres noter, eller den kan printes direkte ud, hvis eleverne selv skal i gang med at lave opstillingen i praksis. 9 af 24

10 Fysik-undervisningen er blot eksempel på hvorledes man i alle fag kan gemme tavler enten til næste lektion, eller som service til eleverne. Naturligvis vil den interaktive del også kunne bruges i andre fag og temaer i udskolingen, hvor man kan forberede noget undervisningsmateriale, hvor eleverne kommer op til tavlen og flytter rundt på objekter eller skriver/tegner ovenpå det forberedte materiale. 10 af 24

11 Hvordan understøtter den interaktive tavle s de forskellige læringsstile I en årrække har man inden for undervisningssystemet arbejdet med forskellige intelligenser og læringsstile. Der er flere teorier på området, som vel endnu ikke er en eksakt videnskab, men et forskningsområde under stadig udvikling. Jeg vil tage udgangspunkt i Dr. Rita Dunn og Dr. Kenneth Dunns, (USA), teorier om Learnings Styles, eller på dansk, læringsstile. Læringsstile definers her som " the way in which each individual learner begins to concentrate on, process, absorb and retain new and difficult Figur 4. Dunn and Dunns læringsstilmodel (Ill. er gengivet med tilladelse fra information." 1 På Konsulenthuset Cubion A/S) stile.asp 2 oversættes dette til Et menneskes læringsstil er den helt personlige måde, hvorpå et menneske sættes i gang med at koncentrere sig om, arbejde med, opfatte og huske nyt og vanskeligt stof. og uddybes med Denne personlige læringsstil udgøres af en række biologiske, udviklingsmæssige samt miljømæssige karakteristika, som gør, at nogle lærer bedre ved visse læringsmiljøer og -metoder, som for andre kan være uden nogen som helst effekt. Den vigtige pointe er naturligvis, at alle elever har hver sin persolige læringsstil og læringspræferencer, hvilket naturligvis er en stor udfordring i et klasserum med over 20 elever. På fig. 4 ses læringsstilmodellen illustreret. Øverst er vist nogle miljømæssige påvirkninger som har indflydelse på læringen, fx lyd, lys, temperatur og indretning. Er der for koldt, kan det for nogle hæmme læringen og for andre er det netop den rette temperatur, osv. Under de fysiologiske påvirkninger er vist nogle perceptuelle elementer som har indflydelse på læringen, og er også det man kalder for de 4 læringsstile, altså de 4 forskellige måder elever kan have deres præferencer inden for, idet det naturligvis vil være en vekselvirkning mellem alle 4 i de fleste tilfælde: Auditive / auditive verbalt, visuelle billede / visuelle tekst, taktilt og kinæsestisk. 1 Henry S. Tenedero: "Breaking the IQ Myth", Henyo Publications, 1998, s. 5 / Forlaget Dafolo 2 forlaget Dafolo 11 af 24

12 Nedenstående liste 3 viser mere detaljeret hvilke undervisningsformer som de enkelte læringsstile tilpasser: DE VISUELLE ELEVE R V IL G E R N E: Bruge deres øjne, når de lærer Undervises via video, overhead etc Læse tekster og se billeder DE AUDITIVE ELEVER V I L G E R N E: Bruge deres ører, når de lærer Undervises via lyd-medier Have tingene fortalt og selv tale om dem DE TAKTILE ELEVER V IL GERNE: Bruge deres hænder, når de lærer Undervises via hjælpemidler, som man rører ved Tage notater, lave puslespil eller røre ved noget DE KINÆSTETISKE E L E V E R V I L G E R N E: Bruge hele kroppen, når de lærer Undervises, mens de bevæger sig Flytte sig meget, mens de arbejder De interaktive tavler understøtter således flere af ovenstående læringspræferencer, både de visuelle læringspræferencer og de auditive læringspræferencer, idet de interaktive tavler i høj grad er visuelt, men der kan jo også komme lyd på hvis ikke dette sker i samspil med læreren og tavlen. Men også de taktile læringspræferencer understøttes af de interaktive tavler, især i indskolingen, idet der jo kan laves materialer til tavlerne, hvor man kan flytte figurer og tekster, så det passer. Man kan hævde, at hvis læreren tilegner sig de forskellige muligheder som den interaktive tavle indeholder, vil han eller hun automatisk blive indført i en tankegang om at lave differentierede undervisningsmaterialer som passer til flere intelligenser. Måske noget i modsætning til den traditionelle måde at forberede sig på, hvor man ikke i så høj grad automatisk vil tænke på at det materiale man udarbejder, skal tilpasses til forskellige læringsstile og intelligenser. Her skal man yde en noget mere proaktiv indsats for at tilpasse sine materialer til forskellige læringsstile. I arbejdet med de interaktive tavler, vil man vil næsten automatisk udarbejde materiale hvor der er lyd og billede på, hvor man kan røre og flytte på objekter på tavlen. Materialet vil nemmere kunne tilpasses dem der er både hurtige til at læse, og dem der er langsomme og opfatter tingene mere visuelt. Tavlen lægger netop op til at lave materialer som er visuelle, som bevæger sig, man kan tilføje lyde, og videoklip og oplæsninger/lydklip. Man kan indskanne dele af lærebøgerne eller bruge dokumentkameraet, og visualisere nogle problemstillinger heri. Det kan eksempelvis være en opgave som er svær for nogle at forstå for nogle, og læreren kan ved at vise opgaven på tavlen med forskellige penne-farver, måske visualisere opgaven på en måde, så andre også forstår den. Parallelt hermed, kan den traditionelle tekstgennemgang stadig anvendes, til de som har det bedst med dette. 3 Fra Marianne Borup. 12 af 24

13 Problemfelterne er flere. Et af dem er, at hvis man laver noget materiale henvendt til enkelte læsesvage fx automatisk oplæsning af ord eller sætninger, så vil det være hele klassen, som skal være en del af dette, og måske ikke får synderlig meget ud af denne seance. Her kan de interaktive tavler have deres begrænsninger i forhold til læringsstile, idet læringsstil-teorierne netop går ud på at hver enkelt elev lærer på sin egen måde, og tavlen netop henvender sig til alle i klassen på en gang. Tavlen er således ikke specielt velegnet til specialundervisning af enkelte elever i en klassesammenhæng. Man kan dog dele klassen og i grupper hvor de arbejder med stoffet på forskellige måder, og de som har udbytte heraf, kan arbejde ved den interaktive tavle, og andre arbejder gruppevis i sammenhænge som de har bedre udbytte med. I almindelig klasseundervisning understøtter tavlen automatisk flere intelligenser og læringsstile, således at det er nemmere at arbejde med forskellige læringsstile på en interaktiv tavle end en almindelig kridttavle. Et andet problemfelt er, at de interaktive tavler kræver en indsigt og viden hos læreren, når denne skal udarbejde materiale til undervisningen. Man skal aktivt sætte sig ind i tavlens programmer og muligheder, ellers bliver den interaktive tavle blot brugt som en almindelig tavle, hvor de nye muligheder for at nå forskellige læringsstile således ikke bliver brugt. 13 af 24

14 Hvordan kan interaktive tavler bruges ift faghæfte 48 4 Faghæfte 48 behandler eller omtaler ikke de interaktive tavler særskilt. Men da man iflg. Faghæfte 48 skal tænke it ind som en naturlig del af undervisningen, fx s. 5 It kan ikke længere opfattes som et isoleret værktøj eller en teknologi, som står alene og rummer sin egen, afgrænsede faglighed. Tilsvarende kan vi ikke længere tænke på digitale færdigheder som udelukkende det at kunne betjene it. Informationsteknologien og it-relaterede kompetencer er som dannelsesbegreb stadig mere centralt i samfundet og derfor også i skolen. 5 De interaktive tavler er netop ikke en isoleret teknologi, men en række værktøjer som er sammensmeltet og integreret i klasserummet. PRODUKTION OG FORMIDLING I faghæftets tema om Produktion og formidling gennemgås en række måder på hvordan eleven formidler sin indsamlede viden til andre. Forskellige produktionsværktøjer nævnes, fx Powerpoint, MovieMaker, Photostory, Vuvox.com. Her er den interaktive tavle et helt naturligt medium at anvende, da en præsentation kan blive mere levende ved at tilføje det interaktive element, som tavlen giver. INFORMATIONSSØGNING OG INDSAMLING I temaet omkring Informationssøgning og indsamling gennemgås det bl.a. hvordan eleverne finder information på internettet i form af opslagsværker, biblioteksdatabaser, statistisk materiale, hjemmesider, blogs, wikis, spil, faglige læringsressourcer, netværk, communities, folksonomier mv. og det præciseres at eleverne skal lære at: identificere deres behov for information finde frem til hjælpemidler til informationssøgning benytte målrettede strategier til søgning og søge systematisk undersøge og vurdere information kildekritisk sortere, vælge og redigere information til et bestemt formål citere og referere korrekt fra forskellige kilder. Læreren kan med den interaktive tavle og dens mulighed for direkte at gå på nettet, vise de net-steder som eleverne kan anvende i deres informationssøgning. Dette kan ske interaktivt i klassen, og give en inspiration og hjælp til hvordan man søger, og hvordan man forholder sig til søgeresultaterne. Læreren har jo også gode muligheder for at forberede opslag på nettet, som giver fejlagtige informationer, og lade dette være et diskussionsoplæg i klassen. ANALYSE I temaet Analyse fokuseres der på, at eleverne i deres møde med de mange typer medieprodukter skal skærpe både elevernes og lærernes evne til at analysere tekster mht lødighed og kommunikationsformål. Der står bl.a. Mediernes komplekse struktur betyder, at børn og unge må være i stand til at vurdere producenternes interesser og de digitale medieprodukters måde at repræsentere verden på. I den sammenhæng er det vigtigt, at der lægges vægt på de ofte komplekse og uigennemsigtige forhold, der gælder for digitale medier: at de ikke er statiske, at indhold kan forfalskes, og at afsenders interesser og motiver kan være vanskelige at gennemskue. 4 Fælles Mål It- og mediekompetencer i folkeskolen, Faghæfte 48, Undervisningsministeriet af 24

15 Her kan de interaktive tavler igen benyttes til at demonstrere og analysere internettets væld af informationer. Læreren kan sætte nogle scenarier op omkring forskellige emner, man vil have belyst, foretage søgninger, og i fællesskab analysere og validere resultatet af de informationer, som søgningerne giver. Dette vil naturligvis også være muligt i en computerbaseret undervisning, men her vil der være langt større muligheder, for i fællesskab at diskutere lødigheden af søgeresultaterne, og således skærpe elevernes kritiske sans, ift. til hvor og hvordan de skal bruge internettet som informationskilde. KOMMUNIKATION, VIDENDELING OG SAMARBEJDE I temaet Kommunikation, videndeling og samarbejde fokuseres der på hvordan børn og unge udveksler informationer, erfaringer, tanker, holdninger og følelser, og hvordan de udveksler viden med andre børn og voksne. Her gennemgås de sociale medier og web 2.0 tjenester. I forhold hertil, er der ikke noget specielt som den interaktive tavle kan anvendes til, udover naturligvis at læreren kan vise de forskellige medier og tjenester på tavlen, og demonstrere hvorledes de virker. De muligheder disse medier og tjenester giver, og den diskussion de måtte medføre, må foretages med de medier, dvs. computere og håndholdte enheder samt almindelig undervisning i klassen, i grupper, projekter osv. 15 af 24

16 Interaktive tavler på Thorsager Skole, Sydjurs 6 Interview med Frank Morgenstjerne, lærer og it-vejleder på Thorsager Skole, Syddjurs Kommune. Thorsager skole har ca. 200 elever på klassetrin. Frank Morgenstjerne Skolen har SmartBoards i alle klasselokaler, og kommunen har en fremsynet it-politik på skoleområdet, idet det ser ud til, at der en politisk beslutning på vej, om at alle eleverne skal have en bærbar pc på skolen. Skolens ledelse bakker op omkring it i undervisningen. FORDELE VED INTERAKTIVE TAVLER Således skulle jorden være gødet rigtigt godt for integration af de interaktive tavler i undervisningen på Thorsager Skole, da både det politiske system, ledelsen og it-vejlederen har den holdning, at SmartBoards ene er en stor gevinst i undervisningen. Tavlen kan gemmes Det er således Frank Morgenstjernes erfaring, at man kan bruge SmartBoards ene i højere grad til interaktiv undervisning (her forstås interaktiv bredt, og ikke i tavlens indbyggede interaktive muligheder), bl.a. ved brainstorming og i øvrigt opsamling af input fra klassen. Dette kan man naturligvis også gøre med en kridttavle, men fordelen er her iflg. Frank Morgernstjerne, at man kan gemme tavlens indhold til senere brug. Hvis der skal laves klasseregler kan man i indskolingen lave små tegninger på tavlen, fx af to børn som slås og med et rødt kryds henover. Denne tegning kan gemmes og tages frem ved en senere lejlighed, og dette visuelle udtryk vil straks vække hele den diskussion til live, man havde på et tidligere tidspunkt hos eleverne. Eller man kan lave holdinddelinger, som så gemmes på tavlen og evt. renskrives sidenhen. It bliver en integreret del af undervisningen Iflg. Frank Morgenstjerne, er den store fordel ved de interaktive tavler, at man kan integrere it i klasserummet, og kan bruge den aktivt. Det er hurtigt fx at hente et billede af et bestemt dyr frem i naturfag eller finde og se en bestemt musikgruppe i Youtube i musikundervisningen. Bøger og kopi-sæt gennemgås på tavlen En anden fordel som Frank Morgenstjerne har erfaret, er at man kan vise hvordan hjemmeopgaver skal løses, ved at indscanne hjemmeopgaven og gennemgå denne på denne på tavlen. I det hele taget kan tavlen supplere løsark, bøger og erstatte fx sangbøger. Frank Morgenstjerne er bl.a. musiklærer, og har lavet sit eget materiale med sangtekster og noteret akkorder, således at alle i klassen blot behøver at følge med på skærmen, i stedet for at der skal deles sangbøger rundt osv. Her kan han også benytte sig af Notebooks muligheder for at integrere lyd og filmklip. I danskundervisningen er der ligeledes mulighed for at indscanne tekster, i stedet for at hver enkelt elev sidder med hver deres bog/kopiark. Alle følger blot med på skærmen, eleverne kan læse højt fra skærmen, og læreren/eleverne kan understrege centrale elementer i teksten, lave notater, eller lave cirkler 6 Jes Kristensen, referat af interview med Frank Morgenstjerne, lærer og it-vejleder på Thorsager Skole, Syddjurs Kommune. Referatet er gengivet med tilladelse af Frank Morgenstjerne. 16 af 24

17 omkring fx udsagnsordene. Alternativt kan man også indkøbe undervisningsmateriale, hvor der medfølger materiale til brug på SmartBoardet. Men denne mulighed er desværre ikke helt udbredt endnu. Præsentationer i SmartBoardets medfølgende Notebook- program Notebook er velegnet til præsentationer, og Frank Morgenstjerne opfordrer eleverne til at lave præsentationer i dette program, da det er meget mere frit at arbejde med, når man arbejder med indhentede elementer, sine egne tekster og egne grafiske tilføjelser som linjer og tegnede streger. De interaktive muligheder i Notebook Notebook benyttes naturligvis også med de indbyggede interaktive muligheder i undervisningen, især i indskolingen. Her laver man selv materialer, eller lader bruger materialer fra forskellige fora og lader sig inspirere heraf. Frank Morgenstjernes holdning er dog lidt den, at man helst selv vil lave sit eget materiale tilpasset det undervisningsforløb, man er i gang med. De har haft forsøg med at lave mere avanceret flashmateriale helt fra bunden af, men det har ikke været ret meget, og man kan næppe forlange af en folkeskolelærer, at han eller hun også skal sætte sig ind i denne teknik. Iflg. Frank Morgenstjerne er det dog også tidskrævende blot at lave Notebook-materiale. Man har også lavet interaktive materialer i Notebook til brug på pc ere, således at eleverne kan arbejde med disse enkeltvis, dog ved brug af mus i stedet for pen eller finger. UDFORDRINGER VED INTERAKTIVE TAVLER Nogle modeller kan bruges som almindelige tavler Der er flere udfordringer ved brug af SmartBoardet. Den model som Thorsager Skole har, har den smarte funktion, at man kan bruge den som et whiteboard uden at koble en pc til. Dvs. Smart-softwaren og projektoren kan tændes samtidigt, og man kan skrive/tegne på tavlen, som var det en almindelig grøn tavle. Der integreres ikke noget it i undervisningen hermed, og der anvendes heller ikke noget interaktivt software. Da det er hurtigee og lettere at tænde SmartBoarden uden pc, bl.a. pga. lange opstartstider på pc en, vælges denne løsning af og til. Frank Morgenstjerne kan ikke anbefale dette, da selve ideen med det interaktive tavler hermed gik tabt, og han mener, at så kunne man jo blot bibeholde den grønne kridt-tavle. At få lærerne til at tilegne sig teknologien I det hele taget mener Frank Morgenstjerne, at det er en stor udfordring at få alle læreren til aktivt at bruge SmartBoardet og lære mulighederne ved dette. Dog er man på Thorsager Skole så heldig, at SmartBoardet findes i alle klasselokaler, og således bliver en integreret del af undervisningen. Frank Morgenstjerne kunne let forestille sig, at på de skoler hvor de alene findes på udskolingen, i faglokalerne eller blot i nogle klasseværelser, ville læreren næppe ofre den fornødne energi i at tilegne sig brugen, for så skulle man swappe mellem den traditionelle tavleundervisning og det interaktive tavle-miljø. Der er brugt en del resurser og bruges stadig resurser på at løfte lærernes kompetencer i brugen af SmartBoardet på Thorsager Skole. Organisering af materiale Et er at man skal lære at udvikle sit materiale til bestemte emneområder. Den næste udfordring er iflg. Frank Morgenstjerne, dels at organisere sit eget materiale og genbruge det. En af fordelene ved de interaktive tavler er netop, at man kan udvikle og gemme materiale til senere brug. Men når det bliver spredt rundt i sit system af filer osv. kan dette være noget vanskeligt og kræver en vis disciplin. En tredje udfordring er videndeling omkring materiale. Hver lærer udarbejder sit eget materiale. Der er jo ikke nogen særlig stor tradition i den danske folkeskole for at udveksle materialer, og det gælder heller ikke på dette område. Frank Morgenstjernes ønske og håb er, at man i fag-teams ene bliver bedre til at organisere og udveksle sine materialer indbyrdes. 17 af 24

18 ULEMPER VED INTERAKTIVE TAVLER Frank Morgenstjerne kunne ikke se nogen direkte ulemper i brugen af de interaktive tavler, udover at det jo er vanskeligt at se om omkostningerne giver dem et tilsvarende udbytte i undervisningen. Det er jo vanskeligt at måle. En anden eventuel ulempe kunne være, iflg. Frank Morgenstjerne, at med de mange muligheder som den interaktive tavle giver læreren, forledes denne måske til yderligere tavleundervisning. Det er i al fald noget, som den enkelte lærere bør være påpasselig overfor. 18 af 24

19 Interaktive tavler på Engdalskolen, Århus 7 Interview med Tom Gislev, lærer og pædagogisk it-vejleder på Engdalskolen, Brabrand, Århus Kommune. Engdalskolen er en mellemstor folkeskole i Århus Kommune med godt 700 elever fordelt på klasse. Skolen har i alt 6 interaktive tavler af typen SmartBoards, fordelt på 3 klasselokaler, 2 stk. i hhv. naturfag og fysiklokale, samt 1 stk. i et særligt læringsstil-lokale. Bortset fra det sidste, er de alle finansieret af Århus Kommune. RØV-TIL-SÆDE -UNDERVISNING Der er således ikke nogen bevidst it-mæssig strategi om, at der skal indføres interaktive tavler på hele skolen. Engdalskolen har derimod valgt at satse på projektorer i alle klasseværelser sammen med en pc. Tom Gislevs opfattelse er, at de interaktive tavler giver den gammeldags tavleundervisning for stor en tyngde, eller røv-tilsæde -undervisning som han kalder det. De er for dyre, de kan for lidt; det er ikke den undervisningsmæssige åbenbaring som man havde troet og håbet på. Notebook softwaren til SmartBoards ene minder for meget om andre præsentationsprogrammer, der er ikke tilstrækkeligt og ordentligt undervisningsmateriale på dansk, og især er hans anke, at de interaktive tavler i for høj grad favoriserer den instruktive undervisningsform. Især i udskolingen, har han vanskeligt ved at se nytten af disse. Han kan meget vel se fordelen i, at læreren kan gemme tavlenotater til næste lektion; men dette er igen en vægtning af den tavleorienterede undervisning. Som redskab til at fremvise præsentationer, kan de interaktive tavler være et udmærket redskab. I indskolingen kan han i nogen grad se nytten af at eleverne kan komme op til tavlen og flytte rundt på objekter ord, billeder eller tal. Dog skal man ikke glemme, at det er læreren som er det vigtigste undervisningsredskab i indskolingen. Det er ham eller hende, som med sin fysiske tilstedeværelse udgør undervisningen og ikke en pc eller et SmartBoard. Det er Tom Gislevs holdning, at it skal være en integreret del af undervisningen, og at lærere og elever skal kunne deles om et fælles it-medie. På Engdaskolen har man således valgt at anvende en projektor sammen med en pc til dette. På sigt vil man kunne tilføje digisizere, evt. trådløse således at lærere og elever kan skrive på tavlen, og således opnå den interaktive mulighed som de interaktive tavler giver. Tom Gislev kunne også forestille sig fladskærme i klasselokalerne, hvor man kan koble en pc til, eller når prisen er til det, store trykfølsomme fladskærme, og på den måde integrere it i klasserummene. DEN KONSTRUKTIVISTISKE UNDERVISNINGSTILGANG Den holdning der ligger bag ved således mere eller mindre at fravælge de interaktive tavler grunder meget i den konstruktivistiske tilgang til undervisningen, som skolen og Tom Gislev er stor tilhænger af. Man har en itstrategi på skolen som bl.a. går ud at sørge for at have et velfungerende it-netværk på skolen, således at alle kan komme på det, også med deres eget håndholdte udstyr, og at bærbare pc ere kan integreres i undervisningen. It-udstyret skal ikke bruges til at løse opgaver på. Det kan eleverne gøre derhjemme. Eleverne skal bruge it til at lære at samarbejde, oparbejde portefolier, lave refleksioner og udarbejde dokumentation. Tom Gislev foreslår at man fx kan bruge blogs til at udveksle ideer, have dialog med læreren omkring opgaver og emner. I det hele taget skal web 2.0 teknologier integreres i undervisningen, og eleverne skal lære at anvende disse aktivt i undervisningen og gives en sund kritisk holdning til disse, fremfor mere tavleundervisning. 7 Jes Kristensen, referat af interview med Tom Gislev, lærer og it-vejleder på Engdalskolen i Århus Kommune. Referatet er gengivet med tilladelse af Tom Gislev. 19 af 24

20 Perspektivering Den grønne tavle er endnu ikke død i den danske grundskole, men den er nok noget hendøende. Efter, med skiftende farver, at have været omdrejningspunktet i læringen i både danske skoler i århundreder og stort set alle andre skoler verden over, er kridttavlens æra antagelig snart en saga blot, og vil kun optræde på museer sammen med griflen, skolepulten og fyldepennen. Den interaktive tavle er stadig et ungt medie. Såvel hardwaremæssigt som softwaremæssigt har den endnu ikke fundet sin optimale platform, ligesom den prismæssigt endnu er for tung til, med de fleste skolers budgetter, endnu at kunne vinde indpas i alle klasse- og faglokaler. Men der vil meget snart være løsninger på vej, som kan opfylde kravene til opdateringshastighed, præcision og fleksibilitet mht. at benytte både en pen og en finger, og evt. flere af disse ad gangen på samme tavle. Udfordringen her er, som ved alle andre nye teknologier, uensartet teknologi og manglende standarder. Især på softwaresiden er dette et problem. Med de interaktive tavler ligger en del af forberedelsen i at lave materiale til tavlen på det tilknyttede software, fx notebook-materiale. Man vil som lærer, med årene derfor have en oparbejdet en del materiale som specifikt er knyttet til skolens tavle-produkt. Hvis man skifter skole, og denne har et andet produkt, kan man derfor ikke umiddelbart bruge det materiale man igennem årene har udarbejdet. Iflg. en artikel på emu.dk 8 fremgår det at, Becta- det engelske undervisningsministeriums IT-center for udvikling og forskning har gennem længere tid stået i spidsen for arbejdet med at udvikle et fælles filformat, der giver mulighed for at arbejde på tværs af alle boardtyper. Alle de store leverandører af interaktive whiteboards støtter dette projekt. Der står videre i artiklen at arbejdet er lykkedes, og at man venter på en frigivelse af en betaversion. Når dette undersøges nærmere på Bectas officielle hjemmeside under det britiske undervisningsministeriums hjemmeside 9, viser det sig at Becta lukkede Hvad der siden er sket med det fælles filformat, står således hen i det uvisse. Men forløbet er langtfra nyt. Man forsøger at skabe en fælles national/international standard. Nogle gange lykkedes det, andre gange vil det være markedskræfterne som råder, og sætter standarden, som fx Betamax versus VHS og andre, engang for rigtig mange år siden. Siden har det været Microsoft som har sat en del standarder og opsuget andre formater, således at man kun behøver at bruge Microsoft Offices programmer, som understøtter de fleste formater på markedet. Det vil derfor være overordentligt sandsynligt, at der på et tidspunkt vil fremkomme et format som sætter standarden for alle interaktive tavler, om det så bliver Smartsboards Notebook eller noget helt andet, kan man endnu kun gisne om. Forlagene er endnu noget bagstræberiske i at medvirke til udbredelsen af de interaktive tavler, da de endnu kun i ringe grad udvikler materialer til disse, da der endnu ikke giver den fornødne økonomiske gevinst med et lille sprogområde, den danske metodefrihed i folkeskolen, og forskelligartede teknologier. Men når der er en markedsstandard, vil det naturligvis være mere interessant for forlagene at udvikle materialer til de interaktive tavler, da de så dækker et større marked med en enkelt teknologi. Den anden og helt store udfordring er at opkvalificere og motivere lærerne til at benytte den interaktive tavles indbyggede interaktive funktioner. En interaktiv tavle som blot benyttes som et whiteboard i værste fald, eller 8 Interaktive whiteboards - erfaringer og visioner, Signe Ilkjær, folkeskolelærer og pædagogisk konsulent, af 24

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015 Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_ It- og mediestrategi 2013-2015 Indledning Informationsteknolog bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. It indgår som en væsentlig

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

konference,, Skive 2007

konference,, Skive 2007 IWB-konference konference,, Skive 2007 Gode råd ved anskaffelse af IWB Ebbe Raun, er@cvumidtvest.dk Programdatateket Center for Undervisningsmidler, CVU Midt-Vest Denne præsentation kan downloades fra

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Børnehaveklasse BØRNEHAVEKLASSE WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter

Læs mere

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011 Rønbækskolens it-strategi 2011-2014 1. version forår 2011 Tagcloud lavet ud fra noter fra pædagogisk dag 5. august 2010 Indhold Indledning...3 Undervisning i it, med it og gennem it...3 Digitale læringsmidler...5

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

It uden benspænd. Nye veje i formidling af læremidlerne netbooks og Cloud Computing. Odense 28.10.2010

It uden benspænd. Nye veje i formidling af læremidlerne netbooks og Cloud Computing. Odense 28.10.2010 28-10-2010 side 1 It uden benspænd Nye veje i formidling af læremidlerne netbooks og Cloud Computing Odense 28.10.2010 Niels Lyhne-Hansen Center for Undervisningsmidler 28-10-2010 side 2 Formidlingsstrategi

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Indhold. Interaktive tavler i undervisningen Øvelser. UNI C 2009 Pædagogisk IT-kørekort

Indhold. Interaktive tavler i undervisningen Øvelser. UNI C 2009 Pædagogisk IT-kørekort Interaktive tavler i undervisningen Øvelser Indhold Øvelse 1: Brug af netbaserede læringsresurser... 2 Øvelse 2: Hente resurser fra andre programmer... 2 Øvelse 3: Gennemgang af et program gennem brug

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

IT-HANDLEPLAN. Århus Privatskole 2007-2008. Alle elever på skolen skal være fortrolige med IT som arbejdsværktøj.

IT-HANDLEPLAN. Århus Privatskole 2007-2008. Alle elever på skolen skal være fortrolige med IT som arbejdsværktøj. IT-HANDLEPLAN Århus Privatskole 2007-2008 Denne IT-handleplan er en skabelon for arbejdet med IT på Århus Privatskole. Da det er første år, vi arbejder med skolen og dermed også efter denne IT handleplan,

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Indhold Børnehaveklassen... 1 1.Klasse... 2 2.klasse... 3 3.klasse... 4 4.klasse... 5 5.klasse... 6 6.klasse... 7 7.-9.klasse... 7

Indhold Børnehaveklassen... 1 1.Klasse... 2 2.klasse... 3 3.klasse... 4 4.klasse... 5 5.klasse... 6 6.klasse... 7 7.-9.klasse... 7 Indhold Børnehaveklassen... 1 1.Klasse... 2 2.klasse... 3 3.klasse... 4 4.klasse... 5 5.klasse... 6 6.klasse... 7 7.-9.klasse... 7 Børnehaveklassen Kunne bruge tænde/slukke funktionen på maskinen Kunne

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Bilag 1. Status for it i folkeskolen

Bilag 1. Status for it i folkeskolen Bilag 1. Status for it i folkeskolen KL-analyse af it-udgifter i folkeskolen Frederikssund kommune har sammen med 19 andre kommuner, deltaget i en KL-analyse omkring itomkostninger på folkeskoleområdet.

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen 1. Indledning Gørslev skole og Skovboskolens IT og digitaliseringsstrategi består af tre dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere i afsnit 2, side 2.

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Undervisernes digitale kompetencer

Undervisernes digitale kompetencer Undervisernes digitale kompetencer Linda Hauschildt Nielsen Januar-December 2010 Undervisernes digitale kompetencer Personlige redskaber Samarbejde Undervisningsaktiviteter Digitale materialer Publicering

Læs mere

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole Sorø Privatskole Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole 1 1. BAGGRUND Sorø Privatskole har igennem de senest 5 år haft særligt fokus på at udvikle skolens brug af IT og multimedier i undervisningen.

Læs mere

Flere og flere virksomheder har set skriften på væggen

Flere og flere virksomheder har set skriften på væggen Flere og flere virksomheder har set skriften på væggen Atea DLM Planlægning Indkøb Hvorfor købe når I kan leje? Atea kan tilbyde jer en fordelagtig aftale, hvor I lejer AVudstyret, og efter endt lejeperiode

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

DEN DIGITALE SKOLETASKE

DEN DIGITALE SKOLETASKE EBAG DEN DIGITALE SKOLETASKE PILOTPROJEKT PÅ ELSTED SKOLE I SKOLEÅRET 2009/2010 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Beskrivelse af ebag-konceptet...5 3. Konkrete erfaringer fra pilotprojektet på Elsted Skole...

Læs mere

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer?

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Denne artikel gengives med venlig tilladelse fra Kroghs Forlag og forfatteren. Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Af Leif Gredsted Det er en af forudsætningerne for et vellykket

Læs mere

Digital dannelse digitale medier

Digital dannelse digitale medier Digital dannelse digitale medier Eksempler på digitale medier i dagtilbud Stationær og bærbar pc ipad, ipod, iphone, Nintendo DS, Wii, Xbox, Playstation 2, Playstation 3, PSP, Vidensbrønden o.l. Printer

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Didaktisk it-strategi for VUC Aarhus 2015-18

Didaktisk it-strategi for VUC Aarhus 2015-18 Didaktisk it-strategi for VUC Aarhus 2015-18 STRATEGIENS FORMÅL Strategien udtrykker en langsigtet og tydelig målsætning omkring brugen af it i undervisningen. Den udtrykker at skolens ambitionsniveau

Læs mere

NSF Teknik. - interaktiv tavle Mindboard. Mindboard - bliv interaktiv

NSF Teknik. - interaktiv tavle Mindboard. Mindboard - bliv interaktiv - interaktiv tavle Mindboard Ideel løsning hvis projektor allerede er tilstede Mindboard kan leveres i flere forskellige interaktive udgaver: Interaktiv tavle - fast eller til skinne Interaktiv tavle -

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune

IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune Her kan du læse om hvilke didaktiske, pædagogiske, tekniske og organisatoriske målsætninger Ikast Brande kommunes skolevæsen har

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt!

Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt! Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt! Af Pernille Ulla Andersen & Benny Lindblad Johansen, lektorer I biologiundervisningen ved Læreruddannelsen i Århus arbejder de studerende med

Læs mere

IT handleplan for Mou skole 2015-16.

IT handleplan for Mou skole 2015-16. IT handleplan for Mou skole 2015-16. IT og digitale løsninger skal tænkes ind i alle fag i folkeskolen. Den normale klasseundervisning skal kombineres med onlineundervisning og afgangsprøver vil fremover

Læs mere

SMART Notebook Softwarevejledning

SMART Notebook Softwarevejledning SMART Notebook Softwarevejledning SMART Bord Softwareversion 10 Til Windows operativsystemer SMART Technologies ULC Corporate Headquarters 3636 Research Road NW Calgary, AB T2L 1Y1 CANADA Tlf.: 1.888.42.SMART

Læs mere

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, udvidet hold 1, (12056) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, udvidet hold 1, (12056) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM 1.-6. klasse, udvidet hold 1, (12056) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM Onsdag den 8. november 2011, kl. 15-18 i Bella Center November 2011 Kære lærere i Helsingør Kommune Vi har gjort Uddannelsesforum 2011

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Overordnede betragtninger - Klassetrin og fag: 4. klasse matematik - Formål: Styrke eleverne i deres repræsentationskompetence. - Stikord til motiverende

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Lærervejledning Matematik 1-2-3 på Smartboard

Lærervejledning Matematik 1-2-3 på Smartboard Lærervejledning Matematik 1-2-3 på Smartboard Lærervejledning til Matematik 1-2-3 på Smartboard Materialet består af 33 færdige undervisningsforløb til brug i matematikundervisningen i overbygningen. Undervisningsforløbene

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Margit Gade. Dansk med it. Vis mig hvordan! TRIN

Margit Gade. Dansk med it. Vis mig hvordan! TRIN Margit Gade Dansk med it Vis mig hvordan! TRIN Dansk med it - Vis mig hvordan! Margit Gade 2012 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk,

Læs mere

Don'ts and do's - når man vil bruge lyd i og omkring undervisningen!

Don'ts and do's - når man vil bruge lyd i og omkring undervisningen! Gode råd er ofte dyre når man vil i gang med innovative pædagogiske tiltag. Erfaringskataloget bygger på Lyduniverslærernes anbefalinger fra deres organisering og implementering af undervisningsforløb,

Læs mere

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann.

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indhold: Indledning Konklusioner Sammenfatning Bilag: Besvarelserne Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indledning: Med udgangspunkt

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer.

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer. Hvordan nu med it? Hanne Wacher Kjærgaard, lektor i engelsk ved Læreruddannelsen i Århus og programkoordinator i CELM VIAs videncenter for e-læring og medier I forbindelse med de ventede Fælles Mål for

Læs mere

IT handleplan for Mou skole 2013-14.

IT handleplan for Mou skole 2013-14. IT handleplan for Mou skole 2013-14. På Mou skole vil vi med afsæt i Fælles skolebeskrivelse 2010 samt Strategiplan for Pædagogisk IT sætte fokus på, hvordan kan vi løfte undervisningen mest muligt via

Læs mere

Kom i gang med E- tavlen

Kom i gang med E- tavlen Kom i gang med E- tavlen Brugen af Smartboard software Ordrup Gymnasium 2010 Indledning Før du kan gå i gang med at bruge E-tavlen derhjemme, skal du installere softwaret Smartboard på din computer. Følg

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

Udnyt skolebibliotekets service!

Udnyt skolebibliotekets service! Udnyt skolebibliotekets service! I dette inspirationshæfte får du eksempler på, hvordan skolens biblioteksløsning stiller faciliteter til rådighed for eleverne, så de kan få erfaringer med at arbejde med

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet.

Læs mere

Digital strategi 2012-2015

Digital strategi 2012-2015 Digital strategi 2012-2015 26. september 2012 Kolding Kommune Digital strategi 2012-2015 I Kolding ses IT som en inspirerende, kreativ og meningsfuld del af elevernes læringsmiljø. 26-09-2012 [0] Dette

Læs mere

PowerPoint 2003. Kursusmateriale til FHF s kursister

PowerPoint 2003. Kursusmateriale til FHF s kursister PowerPoint 2003 Kursusmateriale til FHF s kursister Indholdsfortegnelse: Opgave 1 Hvad er en Præsentation?... 2 Opgave 2 vælg emne + opret dias... 3 Opgave 3 Indsæt objekter / billeder... 4 Opgave 4 Brugerdefineret

Læs mere

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...

Læs mere

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 3. klasse

It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 3. klasse Computere og netværk Trinmål 1 kompetencer, der sætter dem i stand til at 1. kende de forskellige dele af et skærmbillede It-bogen for 0. 1. 1. kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige enheder

Læs mere

Nogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen

Nogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen Gøre/Røre Kort Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres

Læs mere

Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: IT og medier i skolen. i Sko en. IT og medier. i skolen

Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: IT og medier i skolen. i Sko en. IT og medier. i skolen Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: i Sko en IT og medier i skolen Liv i Skolen 2010 i Sko en Temaer i 2010 I takt med informationsteknologiens udvikling sker der en udvikling med de didaktiske og læringsmæssige

Læs mere

Fredensborg Kommune. Skole: Nivå skole. It- og mediestrategi 2013-2015

Fredensborg Kommune. Skole: Nivå skole. It- og mediestrategi 2013-2015 Fredensborg Kommune. Skole: Nivå skole It- og mediestrategi 2013-2015 Indledning Informationsteknologi bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. It indgår som en væsentlig

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning. en fælles opgave for lærere og læringscentre

Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning. en fælles opgave for lærere og læringscentre Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning på Faxe Kommunes Skoler Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning på Faxe Kommunes Skoler en fælles opgave for lærere og læringscentre Læreplan

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Interaktiv Whiteboard og geometri

Interaktiv Whiteboard og geometri Interaktiv Whiteboard og geometri Nærværende dokumentation af et undervisningsforløb til undervisning i geometri er blevet til som et resultat af initiativet Spredningsprojektet. Spredningsprojektet er

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

De har ikke et tastatur. Nogle funktioner er mere besværlige end på en pc. Kræver lidt tilvænning i ft. specialfunktioner.

De har ikke et tastatur. Nogle funktioner er mere besværlige end på en pc. Kræver lidt tilvænning i ft. specialfunktioner. App Formål/anvendelse Fordele Udfordringer Hvad skal de lære Tip Pages Skrive opgaver og notater Keynotes imovie Splice Lave præsentationer og vise dem for klassen Små videoproduktioner, med film, musik,

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

E-DIDAKTIK Kursuskatalog

E-DIDAKTIK Kursuskatalog E-DIDAKTIK Kursuskatalog Workshops IKT støttet undervisning Kurserne retter sig mod anvendelsen af IKT i undervisningen og er i tråd med skolens strategi for området. UDBUD AF WORKSHOPS: Google Drive Interaktive

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere