Grundvandskortlægning Farum Kortlægningsområde. Resumé af redegørelsesrapport. April 2010

Transkript

1 Grundvandskortlægning Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport

2 Titel: Grundvandskortlægning Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport Udarbejdet af: Kurt Møller, Miljøcenter Roskilde Henrik Olesen, ORBICON Udgivet: Udgiver: By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Roskilde Ny Østergade Roskilde Tlf. nr.: post@ros.mim.dk ISBE: ISBN:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING GRUNDVANDSMAGASINERNES UDSTRÆKNING Geologi og geologisk model Grundvandsmagasiner GRUNDVANDSRESSOURCEN Lerede dæklagsforhold Gradient forhold Grundvandskemiske forhold GRUNDVANDETS STRØMNING INDVINDINGEN I KORTLÆGNINGSOMRÅDET Indvindingsforhold Indvindings- og grundvandsdannende oplande SÅRBARHEDSZONERING AREALANVENDELSE OG FORURENINGSKILDER Arealanvendelsen generelt Landbrugsforhold Forureningskilder OMRÅDEAFGRÆNSNINGER Nitratfølsomme Indvindingsområder Forureningsfølsomme områder Indsatsområder Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport

4 9 BESKYTTELSESBEHOV OG ANBEFALINGER Beskyttelsesbehov generelt Overvågning generelt Konkrete tiltag VANDVÆRKER I FARUM KORTLÆGNINGSOMRÅDE Generelt om Bogøgård Kildeplads Risikovurdering ved Bogøgård Kildeplads Anbefalinger for Bogøgård Kildeplads Generelt om Farum Vandværk Risikovurdering for Farum Vandværk Anbefalinger for Farum Vandværk Generelt om Bregnerød Vandværk Risikovurdering ved Bregnerød Vandværk Anbefalinger for Bregnerød Vandværk Generelt om Lillevang Vandværk Risikovurdering ved Lillevang Vandværk Anbefalinger for Lillevang Vandværk Generelt om Trevang Vandværk Risikovurdering ved Trevang Vandværk Anbefalinger for Trevang Vandværk Generelt om Ganløse Bund Vandværk Risikovurdering ved Ganløse Bund Vandværk Anbefalinger for Ganløse Bund Vandværk REFERENCER Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport

5

6 Figur 1: Kortlægningsområdets afgrænsning med angivelse af kommuner og vandværker. D 0/65 Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport

7 1 Indledning Denne resumérapport omhandler grundvandskortlægning i Farum Kortlægningsområde og redegør for sårbarhedszoneringen. Endvidere angives en række anbefalinger til indsatser, der kan være indeholdt i kommunernes indsatsplanlægning for grundvandsbeskyttelsen. Farum Kortlægningsområde er primært beliggende inden for den nordlige del af Furesø Kommune og den østlige del af Egedal Kommune, samt mindre dele af Allerød og Rudersdal kommuner, se figur 1. Farum Kortlægningsområde grænser op mod Søndersø Kortlægningsområde og Værebro Kortlægningsområde, der begge er endeligt kortlagt og kortlægningsresultaterne er overdraget til kommunerne. For Ganløse Kortlægningsområde, Allerød Nord, Allerød Syd og for oplandet til Birkerød Vandværk er der endda allerede vedtagne indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen. Resumérapporten sammenfatter kortfattet det hidtidige arbejde ud fra en række overordnede spørgsmål om kortlægningsområdet: Hvor er grundvandsmagasinerne beliggende? Hvordan strømmer grundvandet? Hvilken vandindvinding foregår? Hvor er grundvandsmagasinerne sårbare? Hvad truer grundvandets kvalitet? Hvad gør vi for at beskytte grundvandsressourcen? Rapportens konklusioner bygger i høj grad på resultaterne fra følgende: En hydrogeologiske model. Modellen beskriver de hydrostrategrafiske lag og f.eks. grundvandsmagasinernes udbredelse /1/. En hydrologiske model. Beskriver grundvandets strømning, herunder gradientforhold og vandværkernes indvindingsoplande /2/. En geokemiske kortlægning. Beskriver, sammen med de nyeste udtræk fra Jupiter databasen, de grundvandskemiske forhold i området /3/. En risikovurdering og prioritering af punktkilder /2/. Redegøre for og prioritere de forureningslokaliteter der er i området. En kortlægning af arealanvendelsen /4/. Opridser den generelle arealanvendelse i området og redegør for de landbrugsmæssige forhold, herunder nitratudvaskning En kortlægning og tilstandsvurdering af boringer /5/. En vurdering af samtlige boringer i området, herunder deres anvendelse og stand. Bag disse kortlægninger og modeller ligger en lang række andre data. Eksempelvis er der gennemført en del geofysiske kortlægninger i området som har bidraget til den hydrogeologiske model osv. Der henvises til referencelisten i redegørelsesrapporten. Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport 1/65

8 [Skriv et citat fra dokumentet, eller gengiv en interessant pointe. Du kan placere tekstboksen et hvilket som helst sted i dokumentet. Brug fanen Tekstboksværktøjer til at redigere formateringen i tekstboksen med uddraget.] Figur 2: Udsnit af GEUS jordartskort. Figur 3: De hydrogeologiske lag vist på et syd til nord gående profil. 2/65 Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport

9 2 Grundvandsmagasinernes udstrækning Grundvandsmagasinernes udstrækning og beliggenhed er defineret af de geologiske forhold i området. I dette afsnit redegøres der kortfattet om geologien og den geologiske model der er opstillet i området. 2.1 Geologi og geologisk model De ældre geologiske aflejringer, dvs. aflejringer fra før istiderne, består i hele kortlægningsområdet af marine aflejringer af bryozokalk/kalksandskalk fra Danien. Overfladen af disse kalkaflejringer er styret af en sydvest-nordøst gående dalstruktur i den sydlige del af kortlægningsområdet kaldet Søndersødalen. I Søndersødalen ligger kalkoverfladen ned til kote 40 m, mens den mod nord stiger til omkring kote 0 m. Over kalken er istidsaflejringerne beliggende. De består af en vekslende lagserie af sand og ler med hovedvægt på sandede aflejringer. Den vekslende lagserie er dannet som følge gentagne isfremstød. Det seneste isfremstød er det ungbaltiske isfremstød, der er rykket frem fra syd-sydøst. I flere strøg tæt ved kortlægningsområdet er jordlagene præget af isdeformation, dvs. opbygget af flager af skiftene lag af moræneler og smeltevandsaflejringer. Endvidere er der i forbindelse med den ungbaltiske is dannet markante øst-vestgående tunneldale, som stadig præger terrænet i kortlægningsområdet. Terrænets udformning med øst-vestgående dale sætter også sit præg på de terrænnære jordarter. Figur 2 viser et udsnit af GEUS jordartskort /6/. Karakteristisk for området er, at alle højtliggende områder er dækket af moræneler, mens smeltevandsaflejringer træffes i dalsænkninger, evt. overlejret af ler- og tørveaflejringer i de lavestliggende områder. Det terrænnære moræneler er dannet af materiale, som oprindeligt er optaget i isen og på gletscheroverfladen. Denne moræneler har ikke været komprimeret af en efterfølgende isbelastning og har derfor ikke samme kompakte karakter som de dybereliggende morænelerslag. Under tilbagesmeltningen af isen er overfladen eroderet af smeltevandsfloder foran isranden og i tunneldale under isen, og her er der aflejret sandede sedimenter i de eksisterende dalforløb. Efterfølgende er der i slutningen eller efter istiden afsat ferskvandsaflejringer af ler og tørv i de dybestliggende dalstrøg. Der er opstillet en hydrogeologisk model bestående af 10 modellag. De øverste 8 modellag repræsenterer de yngre aflejringer fra istiderne og senere, mens de nederste 2 lag repræsenterer den øvre del af de ældre kalkaflejringer. På figur 3 er vist et syd-nord gående profil gennem kortlægningsområdet hvor de hydrogeologiske lag fra modellen er vist. På profilet er også angivet grundvandsspejlet (angivet ved primært potentiale ). Det skal i øvrigt bemærkes, at de 2 nederste kalklag er slået sammen til et lag på profilet, idet der formodes at være god hydraulisk kontakt mellem de 2 aflejringstyper. Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport 3/65

10 Figur 4: Kort over kalkoverfladen. Figur 5: Lagtykkelse af mellemste sandlag (lag 5). 4/65 Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport

11 2.2 Grundvandsmagasiner Kalken er som nævnte udbredt i hele kortlægningsområdet. Kalkoverfladen stiger fra kote -40 m i den sydlige del af området op mod kote 0 m i den nordlige del, se figur 4. Kalken udgør et meget væsentligt grundvandsmagasin i hele kortlægningsområdet. Kalkmagasinet er ikke afgrænset horisontalt, og er i dybden kun afgrænset af stigende saltholdighed, som dog ikke vurderes at udgøre et problem i kortlægningsområdet, idet den ferske zone vurderes forholdsvis tyk. Over kalken er der 3 sandlag, der ligeledes udgør væsentlige grundvandsmagasiner i kortlægningsområdet. Sandlagene er adskilt fra hinanden af morænelerslag, men disse lerlag er i modellen dog mange steder forholdsvis tynde og i virkeligheden ikke eksisterende. Grundvandsmagasinerne må som udgangspunkt vurderes at være hydraulisk sammenhængende. Det mellemste sandlag (lag 5 i modellen) udgør det øverste af de grundvandsmagasiner, hvorfra vandværkerne indvinder. Sandlaget er eksisterende i hele kortlægningsområdet, men er dog tykkest i et stort område omkring Farum og i den sydvestlige del af kortlægningsområdet. Se figur 5. Toppen af det mellemste sandlag udgør overfladen af det, der kan betegnes som det primære grundvandsmagasin. Da der generelt er hydraulisk sammenhæng mellem lagene består det primære grundvandsmagasin således af lag 5, lag 7 og lag 9 (kalken) fra den hydrogeologiske model. Det øverste sandlag (lag 3 i modellen) udgør det øverste grundvandsmagasin i området. Dette magasin vurderes ikke som en del af de primære indvindingsmagasiner, men kan betegnes som et sekundært grundvandsmagasin. Der vil dog mange steder være direkte hydraulisk kontakt mellem dette magasin og det underliggende primære grundvandsmagasin. Magasinet optræder ofte som et frit magasin, da vandspejlet er beliggende i selve laget. Laget er udbredt i hele kortlægningsområdet, men er forholdsvis tyndt i den sydvestlige del. Der er i tabel 1 vist de forskellige grundvandsmagasiner i området og deres sammenhæng med modellagene. Dæklagene er nærmere beskrevet i det efterfølgende afsnit. Hydrogeologisk model Magasiner og dæklag 1. Opsprækket ler og organiske aflejringer Terrænnært dæklag 2. Øvre moræneler Øverste dæklag af ler 3. Øvre sandlag Sekundært grundvandsmagasin 4. Lavpermeabelt moræneler Mellemste dæklag af ler 5. Mellem sandlag 6. Lavpermeabelt moræneler 7. Nedre sandlag Primært grundvandsmagasin 8. Lavpermeabelt moræneler 9. Øvre kalk (Danienkalk) 10. Nedre kalk (Danienkalk) Tabel 1: De hydrogeologiske modellag og sammenhæng med grundvandsmagasiner og dæklag. Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport 5/65

12 Figur 6: Akkumuleret lertykkelseskort for lerlag 2 og 4. Begge lag ligger over lag 5, der udgør toppen af det primære magasin. Figur 7: Grundvandsdannelse og områder med opadrettet gradient. 6/65 Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport

13 3 Grundvandsressourcen Grundvandsressourcens kvalitet er afhængig af den naturlige beskyttelse, dvs. dæklag over grundvandsmagasinerne og gradientforhold samt de grundvandskemiske forhold iøvrigt. 3.1 Lerede dæklagsforhold Det er primært lerlagene, der har betydning for beskyttelsen af grundvandsmagasiner. Det øverste terrænnære dæklag i modellen består delvist af opsprækket og iltet moræneler i de højere dele af terrænet og af organiske aflejringer som tørv i de lavere dele af terrænet. Umiddelbart tillægges laget ikke nævneværdig betydning i forhold til at beskytte grundvandsmagasinerne, men laget er dog i de meget højtliggende områder forholdsvis tykt og yder her en vis beskyttelse alene i kraft af lagets tykkelse. Under det terrænnære lag optræder det øverste lerlag af de 4 overordnede lerlag, der er i kortlægningsområdet, se tabel 1. De 2 dybeste lerlag, dvs. lag 6 og 8, er forholdsvis tynde i modellen, og mange steder sandsynligvis helt fraværende i virkeligheden. Lag 4 er også forholdsvis tyndt undtagen i de sydlige dele af kortlægningsområdet. Lag 2 er generelt tykkere end de øvrige lerlag, men også dette lag er mange steder tyndt eller helt fraværende. I forhold til beskyttelse af det primære grundvandsmagasin tages der udgangspunkt i tykkelsen af lag 2 og lag 4, der begge ligger over det primære grundvandsmagasin. På figur 6 er vist den samlede lertykkelse af de 2 lag. Kun langs den sydlige og langs den nordlige rand af kortlægningsområdet er der ler af en sådan tykkelse at det kan tillægges en beskyttende effekt i forhold til grundvandet. 3.2 Gradient forhold Gradientforholdene er styrende for beskyttelsen af grundvandsmagasinet ud fra hvorvidt, der strømmer vand ned til eller op fra grundvandsmagasinet. Ud fra den opstillede grundvandsmodel /2/ kan såvel de områder hvor grundvandet strømmer op, og mængden af det vand der siver ned bestemmes. På figur 7 er vist grundvandsdannelse til det øverste grundvandsmagasin (lag 3), samt de områder hvor der er opadrettet gradient. Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport 7/65

14 Figur 8: Vandtyper i kortlægningsområdet. Figur 9: Fund af miljøfremmede stoffer. 8/65 Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport

15 3.3 Grundvandskemiske forhold Grundvandets kemiske sammensætning er et produkt af alle de påvirkninger vandet har været udsat for på vejen fra terrænoverfladen til boringen. Den kemiske sammensætning af en vandprøve afspejler derved indirekte vandets alder, dæklagenes beskaffenhed, og det geokemiske miljø generelt. Ud fra en række redoxfølsomme stoffer: ilt, nitrat, sulfat, jern, methan og forvitringsgrad har Miljøstyrelsen opstillet en klassifikation i 4 vandtyper /7/. Beskrivelsen af vandtyperne fremgår af tabel 2. Vandtype Sårbarhed Beskrivelse A eller B Sårbar Indeholder ilt eller nitrat. Ofte højt sulfatindhold. Grundvandsmagasinet er direkte påvirket fra overfladen C Mindre sårbar Intet ilt eller nitrat. Højt sulfatindhold. Grundvandsmagasinet er kun indirekte påvirket fra overfladen D Ikke sårbar Intet ilt eller nitrat. Lavt sulfatindhold. Grundvandsmagasinet er ikke påvirket fra overfladen Tabel 2: Vandtyper og sårbarhed. På figur 8 ses vandtyperne i boringerne. Der er generelt tale om en råvandskvalitet af vandtype C, dvs. den svagt reducerede grundvandstype, som indirekte er påvirket fra overfladen. Sårbarhed af et grundvandsmagasin kan i mange tilfælde også vurderes med udgangspunkt i hvorvidt der er fund af miljøfremmede stoffer. På figur 9 er vist fund af pesticider og fund af klorerede opløsningsmidler. Ved fund af pesticider er der primært tale om BAM (et nedbrydningsprodukt fra et pesticid). Som det fremgår af kortet, er der ved Bogøgård Kildeplads fundet BAM i en del boringer (9 af de 15 indvindingsboringer). Også ved Farum Vandværk er der gjort fund af BAM, dog ved betydeligt færre boringer. Klorerede opløsningsmidler dækker over stoffer som chloroform, trichlorethylen, tetrachlorethylen mv. Det skal understreges, at kortet kun viser analyseresultater der er indberettet til Jupiter databasen. Analyser fra forureningsundersøgelser, inde omkring de forurenede grunde, er derfor ikke repræsenteret. Af kortet fremgår, at det primært er ved kildepladsen til Farum Vandværk, der er fundet klorerede opløsningsmidler. Dette hænger naturligt sammen med at forureningskilderne er beliggende umiddelbart opstrøms vandværket. Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport 9/65

16 Figur 10: Grundvandspotentiale i det primære grundvandsmagasin (repræsenteret ved kalkmagasinet). På den nederste figur er potentialet lagt oven på kalkoverfladens topografi. 10/65 Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport

17 4 Grundvandets strømning Grundvandets strømningsretning anvendes i forhold til at vurdere risikoen for en grundvandsforurening og i forhold til at iværksætte eventuelle indsatser for at beskytte grundvandet. Fra grundvandsmodellen er vist det simulerede potentialekortet for den øvre del af kalkmagasinet (modellens lag 9), på figur 10. Der er tale om et middelpotentiale af grundvandsspejlet. Potentialet synes at være styret at Søndersødalens struktur, hvor potentialet er mere stejlt ned mod dalen. Indvindingen ved Bogøgård Kildeplads, samt Farum Sø og Furesø har dog også en afgørende indflydelse på at potentialet er stejlt her. Det simulerede potentiale er sammenlignet med det målte potentialekort for Region Hovedstaden /8/, se figur 11. Generelt er der god overensstemmelse mellem det målte og simulerede potentialekort både hvad angår niveau og retning af grundvandsstrømning (vinkelret på potentialekurverne). Da det målte potentialekort er baseret på et øjebliksbillede, er der flere bøjninger og buler på konturlinjerne end på det simulerede potentialekort, der er et gennemsnitsbillede for en 15 års periode ( ). Figur 11: Simuleret grundvandspotentiale (blå konturlinjer) i kalkmagasinet sammenlignet med Region Hovedstadens kort over potentialet i Nordsjælland (grønne konturlinjer). Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport 11/65

18 Figur 12: Boringsanvendelsen vurderet med udgangspunkt i boringslokaliseringen. Figur 13: Tilladte og indvundne vandmængder fordelt på anlægstype. Indvindingsmængderne er data fra Enkeltindvindere og afværge oppumpning er ikke indeholdt i tallene. 12/65 Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport

19 5 Indvindingen i kortlægningsområdet I dette afsnit redegøres der for indvindingsforholdene i området. Specifikt for vandværkerne præsenteres de områder hvorfra vandværkerne trækker vand og de områder hvor grundvandet til vandværkerne dannes. 5.1 Indvindingsforhold I Farum Kortlægningsområde er vandforsyningsstrukturen kendetegnet ved en meget udbygget vandforsyning fra almene vandværker. Der er udlagt forsyningsområder for almene vandværker i hele området. Det skal bemærkes, at en del af kortlægningsområdet forsynes af vandværker beliggende udenfor kortlægningsområdet. På figur 12 er vist fordelingen af indvindingsboringer og andre typer af boringer /5/. Det fremgår, at der i kortlægningsområdet er et stort antal boringer, der anvendes til monitering, pejling, afværgepumpning mv. Der er også en del boringer, der tilhører enkeltindvindere. Vandværkerne indvinder omkring 2,7 mio m 3 årligt, hvilket er langt hovedparten af den samlede vandindvinding. Således udgør indvindingen til markvanding, industri, golfbaner, enkeltindvindere mv. kun mellem 1 2 % af vandværkernes indvinding, se figur 13. Indvindingen ved det enkelte vandværk fremgår af tabel 3. Derudover foregår der indvinding til afværge forskellige steder i kortlægningsområdet bl.a. ved Ganløse Losseplads. Indvindingen til afværge indenfor kortlægningsområdet udgør under m 3 årligt. Udenfor Farum Kortlægningsområde er der en større afværge oppumpning på omkring m 3 ved Flyvestation Værløse /9/. Selvom oppumpningen reelt foregår udenfor kortlægningsområdet, er denne dog placeret tæt ved og nedstrøms kortlægningsområdet og trækker som sådan vand fra herfra. 5.2 Indvindings- og grundvandsdannende oplande Med udgangspunkt i grundvandsmodellen er indvindingsoplandene og de grundvandsdannende oplande beregnet. Modelberegningerne er foretaget ud fra den forventede fremtidige tilladte indvindingsmængde, se tabel 3. Vandværk/kildeplads Indvinding 2008 (m 3 ) Forventet indvindingstilladelse (m 3 /år) Bogøgård Kildeplads Farum Vandværk heraf Farum heraf Bregnerød heraf Lillevang Trevang Vandværk Ganløse Bund Vandværk Tabel 3: Indvindingsmængder (2008) og forventet fremtidig tilladt indvinding. Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport 13/65

20 Indvindingsoplande Figur 14: Indvindingsoplandene og grundvandsdannende oplande. Figur 15: Aldersfordeling i de grundvandsdannende oplande. 14/65 Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport

21 Der er kørt en partikelbanesimulering for at fastlægge indvindingsoplande og de grundvandsdannende oplande. Indvindingsoplandene bestemmes ud fra de modellag som det enkelte vandværk indvinder fra. Det grundvandsdannende opland defineres ved de områder på terrænet, hvor grundvandet til kildepladserne dannes. Med udgangspunkt i de beregnede grundvandsdannende oplande er alderen af det indvundne vand ligeledes beregnet. På figur 14 er vist indvindingsoplandene og de grundvandsdannende oplande. For Farum, Bregnerød og Trevang Vandværker er der i høj grad sammenfald mellem indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland, dvs. der må forventes at ske en grundvandsdannelse indenfor - stort set - hele indvindingsoplandet. For Lillevang Vandværk sker hovedparten af grundvandsdannelsen i den nordligste del af indvindingsoplandet. Dette vurderes, at hænge sammen med, at der er en del lerlag i dele af indvindingsoplandet som bremser den direkte nedsivning til grundvandsmagasinet. For Bogøgård Kildeplads og Ganløse Bund Vandværk udgør de grundvandsdannende oplande ca. 50 % af indvindingsoplandene. Dette hænger bl.a. sammen med, at der indenfor begge oplande er områder med opadrettet gradient, hvor er ikke sker en grundvandsdannelse. På figur 15 er vist aldersfordelingen indenfor de grundvandsdannende oplande. Som det ses af kortet er der tale om forholdsvis ungt vand indenfor alle de grundvandsdannende oplande. Det skal understreges, at aldersberegningerne ikke skal tages som et udtryk for en eksakt alder, men skal opfattes som en vurdering af hvorvidt vandet er få år undervejs eller mange år undervejs. Aldersfordelingerne kan på denne måde anvendes som prioriteringsværktøj i forhold til de indsatser, der eventuelt skal iværksættes. Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport 15/65

22 Figur 16: Sårbarhedszonering af det primære grundvandsmagasin. 16/65 Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport

23 6 Sårbarhedszonering Vurderingen af sårbarheden er sket i forhold til det såkaldte primære grundvandsmagasin. Som angivet i Zoneringsvejledningen /7/ bygger sårbarhedsvurderingen på følgende parametre: Tykkelsen af de samlede lag af reduceret (gråt) ler over magasinet Vandkemiske forhold, herunder vandtype Gradientforhold m.h.t. opad- og nedadrettet gradient Til hvert parametre skal der specifikt for Farum Kortlægningsområde knyttes en kommentar: Som det fremgår af afsnit 2.1 er der er områder, som er præget af isdeformation, hvor lagene må vurderes meget forstyrrede. I disse områder, som er perifert beliggende i den nordlige og sydlige del af kortlægningsområdet, er der set bort fra et evt. beskyttende lerlag i forbindelse med sårbarhedszoneringen. Der er generelt for få vandkemiske data til at der kan laves en fladedækkende zonering af sårbarheden ud fra vandkemien. De vandkemiske data er derfor primært anvendt i forhold til at understøttet zoneringen. Dog udpeges områder, hvor vandtypen er A eller B, altid som område med stor sårbarhed. Da gradientforholdene kan ændres over tid, tages der i forbindelse med sårbarhedszoneringen kun udgangspunkt i større sammenhængende områder med opadrettet gradient. Nær Bogøgård Kildeplads er der områder med opadrettet gradient, men da gradientforholdene vil være afhængige af indvindingen på kildepladsen, er der ikke taget hensyn til de opadrettede gradientforhold her. Definitionen på sårbarhedszoneringen fremgår af tabel 4. På figur 16 er vist sårbarhedszoneringen vurderet ud fra dæklagstykkelser af reduceret ler, områder med kompleks geologi, gradientforhold og vandtype. Vandtype A eller B Nedadrettet gradient Opadrettet gradient Lertykkelse < 5 m Lertykkelse 5 til 15 m Lertykkelse > 15 m Stor sårbarhed Stor sårbarhed Stor sårbarhed Stor sårbarhed Nogen sårbarhed Lille sårbarhed Lille sårbarhed Lille sårbarhed Lille sårbarhed Tabel 4: Kriterier for sårbarhedszoneringen. Vandtypen prioriteres højere end gradientforhold i tilfælde af konflikt. Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport 17/65

24 Figur 17: Arealanvendelsen i Farum Kortlægningsområde. Figur 18: Potentiel nitratudvaskning opgjort pr. markblok. 18/65 Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport

25 7 Arealanvendelse og forureningskilder Grundvandsmagasinerne og dermed vandværkernes indvinding kan, afhængigt af magasinernes sårbarhed, være påvirket at de aktiviteter der foregår på overfladen. I dette afsnit præsenteres den overordnede arealanvendelse og de kortlagte forureningskilder der er i området. 7.1 Arealanvendelsen generelt Fordelingen af arealanvendelsen indenfor kortlægningsområdet fremgår af figur 17. Området er domineret af et stort byområde - Farum by samt et stort sammenhængende skovområde vest for Farum. Der til kommer en del landbrugsarealer fordelt ud i hele området. Landbrugsarealerne udgør den største arealanvendelse indenfor kortlægningsområdet, hvilket fremgår af den procentvise fordeling af de enkelte arealanvendelsestyper, se tabel 5. Der er tale om potentielle landbrugsarealer, det vil sige, at ikke alle af disse arealer nødvendigvis dyrkes landbrugsmæssigt. Arealanvendelse Pct. Skov 23 Natur 7 Rekreative arealer 4 Vandløb og sø 8 Landbrugsarealer 34 Gartneri 2 By og bebyggelse 17 Industri 2 Tekniske anlæg 1 Råstofområder 2 Tabel 5: Fordeling af arealanvendelsen. 7.2 Landbrugsforhold Landbrugsdata er henholdsvis koblet til en bedrift, det vil sige en punktplacering, og til markblokke. Markblokke er en opdeling af landbrugsarealer i blokke, bestående af en eller flere marker. Grænserne følger typisk faste grænser i landskabet, som f.eks. hegn og vandløb. I en markblok kan der være marker tilhørende forskellige bedrifter. På figur 18 er vist den potentielle nitratudvaskning (mg/l) for år 2007 for hver enkelt markblok. Den potentielle nitratudvaskning er den mængde nitrat, der med udgangspunkt i kvælstofoverskuddet og nettonedbøren principielt kan sive fra rodzonen ned mod grundvandet. Kvælstofoverskuddet beregnes ud fra gødningsregnskaberne, som er indberettet på bedriftsniveau. Det betyder, at opgørelserne, som er vist på markblokniveau, udgør det gennemsnitlige kvælstofoverskud for hele bedriften, dog med denitrifikationen beregnet med udgangspunkt i den enkelte markbloks gennemsnitlige jordtype. Beregningerne er foretaget af Conterra /10/. Det fremgår af figuren, at der generelt er en stor spredning på nitratudvaskningen. Der er landbrugsområder med en potentiel nitratudvaskning på niveau med naturarealer (< 20 mg/l) og områder med en markant potentiel nitratudvaskning på over 90 mg/l. Sidstnævnte bl.a. på arealerne nordvest for Farum. Derudover er det navnlig i den sydvestlige del af kortlægningsområdet, at den potentielle nitratudvaskning er høj. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra alle landbrugsarealerne i kortlægningsområdet er 56 mg/l. Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport 19/65

26 Figur 19: Prioritering af forureningslokaliteter. 20/65 Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport

27 7.3 Forureningskilder Indenfor Farum Kortlægningsområde findes 98 lokaliteter, som er kortlagt på enten vidensniveau V1 (muligt forurenet ud fra historiske oplysninger) eller vidensniveau V2 (påvist forurening ud fra fysiske undersøgelser) iht. jordforureningsloven. Af disse lokaliteter ligger 73 i Furesø Kommune, 10 i Egedal Kommune, 8 i Allerød Kommune og 7 i Rudersdal Kommune /2/. De kortlagte lokaliteter er kategoriset indenfor tre prioriteringsniveauer i forhold til deres trussel overfor grundvandsressourcen, benævnt høj-, mellem- og lavrisikoforureninger. Prioriteringen bestemmes ud fra enten de påviste miljøfremmede stoffer (for V2-lokaliteter) eller sandsynligheden for grundvandsrisiko ud fra branche og det anvendte mest kritiske stof (for V1-lokaliteter) /2/. På figur 19 er disse lokaliteter vist. I kortlægningsarbejdet er fokus rettet mod højrisikoforureningerne, og af de 98 kortlagte lokaliteter findes 25 i denne kategori. Over halvdelen af højrisikolokaliteterne (13 stk.) ligger indenfor Farum Industrikvarter og i både det grundvandsdannende opland og indvindingsoplandet til Farum Vandværk. Udover de kortlagte jordforureninger er der en række øvrige potentielle kilder til grundvandsforurening: Private nedsivningsanlæg for spildevand Der er enkelte nedsivningsanlæg i landzonen i Egedal Kommune indenfor oplandet til Bogøgård Kildeplads. Disse vurderes ikke at udgøre en aktuel risiko overfor indvindingen eller grundvandsressourcen som helhed grundet det relativt begrænsede antal. Pesticider I landzonen er der risiko for udvaskning af pesticider og nedbrydningsprodukter heraf fra fladekilder og især punktkilder i form af vaske- og fyldpladser. Problemet vurderes størst i oplandet til Bogøgård Kildeplads, hvor andelen af landzone indenfor det grundvandsdannende opland er størst, og hvor der er påvist fund af BAM på kildepladsen. Desuden er der risiko for pesticidpåvirkning fra anvendelse i byområder. Det eneste større byområde i det aktuelle kortlægningsområde er Farum by, og her er der tegn på påvirkning med pesticider fra bymæssig anvendelse, idet der er påvist spor af BAM i fire af indvindingsboringerne på Farum Vandværk. Vejsalt Ud fra vandanalyserne fra Jupiter er der generelt ikke fundet forhøjede kloridkoncentrationer i grundvandet ved byområderne og de store veje. Vejsaltning kan dog påvirke kloridindholdet i grundvandet. I GEUS rapport fra 2009 /11/ anføres, at vejsaltning bidrager til en forøgelse af grundvandsressourcernes kloridindhold og i områder, hvor grundvandets kvalitet også er påvirket af saltholdigt grundvand fra andre kilder, f.eks. på grund af kraftig oppumpning, kan der være en særlig risiko for ikke at overholde drikkevandskriteriet på 250 mg klorid pr. liter. Dette er dog ikke tilfældet i Farum Kortlægningsområde. Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport 21/65

28 Figur 20: NFI udpegning med udgangspunkt i sårbarhedszoneringen. Figur 21: Revideret NFI sammenholdt med tidligere NFI. 22/65 Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport

29 8 Områdeafgrænsninger I forhold til at beskytte grundvandsressourcen er der foretaget en udpegning af OSD og Nitratfølsomme Indvindingsområder. Hele området er tidligere udpeget som OSD. Kortlægningen har bekræftet, at der kan indvindes godt drikkevand i hele området, hvorfor OSD opretholdes uændret. 8.1 Nitratfølsomme Indvindingsområder I forhold til grundvandsmagasinernes sårbarhed overfor nitrat er der 2 karakteristiske områdeudpegninger: Nitratfølsomme Indvindingsområder (NFI): Udpeges hvor grundvandsmagasinerne er sårbare overfor nitrat indenfor OSD eller indenfor vandværkernes indvindingsoplande. Indsatsområder med hensyn til nitrat: Udpeges hvor grundvandsmagasinerne er sårbare overfor nitrat indenfor OSD eller indenfor vandværkernes indvindingsoplande, og hvor en særlig indsats er nødvendig, for at opretholde en god grundvandskvalitet. De Nitratfølsomme Indvindingsområder (NFI) er oprindeligt udpeget i amternes regionplan. Med udgangspunkt i den detaljerede kortlægning er udpegningen af de Nitratfølsomme Indvindingsområder her revideret. Som det fremgår af afsnit 3, er store dele af kortlægningsområdet vurderet til nogen eller stor sårbarhed. Det er dog alene de områder, der er udpeget som områder med stor sårbarhed der udpeges til Nitratfølsomt Indvindingsområde. Dette hænger sammen med følgende: De grundvandskemiske forhold har vist at der i overvejende grad er reducerede forhold (vandtype C og D) i magasinerne. Der vurderes, at være en god nitratreduktionskapacitet, også i de meget sandede jordlag, der generelt er i kortlægningsområdet. Der er flere steder i området en del organiske aflejringer (tørveaflejringer), som også kan bevirke en omsætning af den nedsivende nitrat. Hvor der er enkeltstående øer af nogen eller lille sårbarhed, som er indeholdt i et større område, der er udpeget til stor sårbarhed og dermed NFI område, er disse øer inddraget i NFI området. På samme måde er enkeltstående øer af stor sårbarhed i et større område af nogen eller lille sårbarhed ikke udpeget som NFI område. De udpegede områder fremgår af figur 20. På figur 21 er det reviderede NFI sammenholdt med den tidligere udpegning. Også tidligere har der været udpeget store arealer som NFI, men den nye udpegning dækker dog et større areal. Bemærk et tidligere NFI areal nær Hestetangs Å, som nu er fjernet. Dette hænger sammen med kraftige opadrettede gradientforhold her. Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport 23/65

30 8.2 Forureningsfølsomme områder I forhold til følsomheden overfor miljøfremmede stoffer skal hele Farum Kortlægningsområde udpeges som forureningsfølsomt. Dette skyldes at den naturlige beskyttelse i form af mere end 15 m lerdække er begrænset i området og at der ikke bør tages hensyn til gradientforholdene ved vurdering af følsomheden overfor miljøfremmede stoffer. Sidstnævnte vurdering hænger sammen at gradientforhold ikke er styrende for strømningen af alle miljøfremmede stoffer, bl.a. er klorerede opløsningsmidler tungere end vand, 8.3 Indsatsområder For at vurdere behovet for en særlige indsats overfor nitrat, er den samlede nitratudvaskning beregnet. Der er anvendt de aktuelle landbrugsdata, se afsnit 7.2. Der er lavet beregninger for Farum Kortlægningsområde som helhed og i de enkelte indvindingsoplande til vandværkerne. Beregningerne bygger på den antagelse, at der ikke foregår nogen udvaskning af nitrat udenfor landbrugsarealerne. Ved beregningerne i nedenstående tabel 6 er det antaget, at nitratreduktionskapaciteten alene er opbrugt i de sårbare dele, men stadig er aktiv i de ikke sårbare dele, hvor den nedsivende nitrat reduceres, inden den når grundvandsmagasinet. Område Total areal Km 2 Landbrugsareal Km 2 Gennemsnitlig koncentration Nitrat mg/l Farum Kortlæg.område 42 8,3 12 Bogøgård kildeplads 15,8 3,2 12 Farum Vandværk 3,4 0,70 10 Bregnerød Vandværk 0,7 0,32 23 Lillevang Vandværk 0,8 0 0 Trevang Vandværk 0,2 0,02 6 Ganløse Vandværk 1,4 0,14 8 Tabel 6: Beregnede nitratkoncentrationer. For kortlægningsområdet som helhed er der en gennemsnitlig nitratudvaskning på 12 mg/l. Udvaskningen fra indvindingsoplandene er på samme lave niveau omkring eller under 12 mg/l. En undtagelse er oplandet for Bregnerød Vandværk, hvor udvaskningen er på 23 mg/l. Udvaskningen er ikke kritisk i forhold til grænseværdien, men dog forholdsvis høj. Bregnerød Vandværks boringer indvinder fra det nederste sandlag og fra kalken. Der er ikke fundet nitrat i boringerne, hvilket viser, at der også i de sårbare områder er en nitratreduktionskapacitet til stede, der sikrer, at den nedsivende nitrat ikke når de dybere dele af grundvandsmagasinet. Ud fra ovennævnte beregninger og betragtninger er der ikke udpeget indsatsområder med hensyn til nitrat i Farum Kortlægningsområde. Selv om store dele af området må betegnes som sårbart overfor nedsivende nitrat, er arealbelastningen af en sådan karakter, at der ikke vurderes at være behov for en særlig indsats overfor nitrat i forhold til den nuværende indvinding. 24/65 Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport

31 9 Beskyttelsesbehov og anbefalinger I dette kapitel præsenteres det generelle beskyttelsesbehov i kortlægningsområdet og de overordnede anbefalinger til overvågning og indsatser. I det følgende kapitel præsenteres mere detaljerede anbefalinger for hvert vandværk. 9.1 Beskyttelsesbehov generelt Størstedelen af kortlægningsområdet er udpeget som et område med stor sårbarhed, og der er således et generelt behov for beskyttelse af grundvandsressourcen mod trusler fra punktkilder. De aktuelle trusler fra fladekilder såsom landbrug og gartnerier vurderes generelt at være minimale i forhold til punktkilderne. Da ca. halvdelen af kortlægningsområdet består af landbrugsarealer, og da store dele af kortlægningsområdet, som tidligere nævnt, er sårbart overfor påvirkninger fra overfladen, vil en ændret landbrugsstruktur og dyrkningspraksis kunne give en øget udvaskning af nitrat til grundvandsmagasinerne. De sårbare områder er derfor udpeget som Nitratfølsomme Indvindingsområder. Herved sikres det, at nitratudvaskningen ikke øges, men opretholdes på det nuværende niveau eller mindskes. Det største beskyttelsesbehov retter sig mod Farum Vandværk, idet de fleste af de kortlagte højrisikoforureninger ligger indenfor vandværkets opland og udgør en dokumenteret trussel mod indvindingen. 9.2 Overvågning generelt Grundvandets generelle sårbarhed betyder, at der er behov for løbende overvågning af grundvandets kvalitet, i første omgang i vandværkernes indvindingsboringer og tilhørende moniteringsboringer. Den nærværende trussel mod Farum Vandværk nødvendiggør endvidere et omfattende moniteringsprogram for overvågning af forureningsstoffernes transport og skæbne i magasinerne under Farum by. 9.3 Konkrete tiltag Generelt bør der foretages en opfølgning og prioritering af de kortlagte højrisikoforureninger og øvrige potentielle punktkilder, specielt i oplandet til Farum Vandværk. På nogle af vandværkerne er der påvist enkeltstående fund af miljøfremmede stoffer. Disse bør reanalyseres for at be- eller afkræfte fundene. Ved gentagne fund bør der evt. overvejes en kildeopsporing. Alle relevante analyseresultater skal indrapporteres til Jupiter-databasen. Der bør følges op på den udførte boringslokalisering med henblik på sløjfning eller udbedring af boringer/brønde i dårlig stand. Der er lokaliseret relativt få dårlige boringer og brønde indenfor kortlægningsområdet (22 stk.) og størstedelen af disse er enkeltindvindinger (13 stk.) og forureningsundersøgelsesboringer (6 stk.). Herudover er der lokaliseret 2 dårlige moniteringsboringer og 1 dårlig boring med ukendt anvendelse /5/, se figur 22. Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport 25/65

32 Figur 22: Tilstand af boringer. 26/65 Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport

33 7 af de kortlagte højrisikolokaliteter ligger udenfor oplandene til vandværkerne og falder således udenfor anbefalingerne i næste kapitel. Det er dog vigtigt, ikke at glemme disse lokaliteter i forhold til grundvandsressourcen i området samt i forhold til kildepladserne udenfor kortlægningsområdet. Udover de 7 højrisikolokaliteter er der to lokaliteter (Farum Cementstøberi og Bistrup Autodele) som evt. bør opjusteres fra middel til højrisiko pga. tidligere aktiviteter i form af hhv. renseri og transformerstation, som ikke er undersøgt /2/. Da en stor del af vandindvindingen foregår bynært, og flere af vandværkernes indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande er beliggende under byområder, opfordres kommuner og vandværker til at sikre viden herom til byens borgere, således at hensynsfuld adfærd i forhold til grundvandsbeskyttelsen fremmes. En informationskampagne med temaet Du bor oven på det grundvand, vil være en måde at formidle viden om grundvandsbeskyttelsesbehovet. På grund af de mange forureningslokaliteter i de bynære områder, bør den fremtidige indvinding på sigt foregå udenfor og opstrøms de større byområder. Farum Vandværk er allerede begyndt denne proces med udgangspunkt i en øget indvinding ved Lillevang Vandværk og en tilsvarende mindre indvinding ved Farum Vandværk. En placering i natur eller skovområde, under hensyntagen til naturinteresserne, vil dog være den optimale placering af en fremtidig kildeplads. Ovennævnte beskyttelsesbehov, overvågning og konkrete tiltag kan sammenfattes i nedenstående tabel 7. Indsatsforslag Prioritet Aktør Sikre et målrettet analyseprogram i forbindelse med de almindelige boringskontroller. Høj Kommuner, vandværker Sikre opfølgning på fund af miljøfremmede stoffer og evt. kildeopsporing Høj Kommuner, vandværker Sikre opfølgning og prioritering af de kortlagte højrisikoforureninger og øvrige potentielle Høj Region Hovedstaden punktkilder. Opstille et moniteringsprogram for overvågning af forureningsstoffernes transport og skæbne i Høj Region Hovedstaden magasinerne under Farum by. Følge op på højrisikolokaliteterne udenfor vandværkernes indvindingsoplande, herunder Middel Region Hovedstaden også Farum Cementstøberi og Bistrup Autodele Sikre udbedring af indvindingsboringer og moniteringsboringer i dårlig stand. Region Hovedstaden Kommuner, Middel Sikre sløjfning af ubenyttede boringer og brønde, herunder moniteringsboringer Region Hovedstaden Kommuner, Middel Indarbejde de nye Nitratfølsomme Indvindingsområder i kommunens sagsadministration Høj Kommuner Information om vandværker og grundvandsbeskyttelse Middel Kommuner, Vandværker Tabel 7: Indsatsforslag for Farum Kortlægningsområde generelt. Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport 27/65

34 Figur 23: Indvindingsboringernes placering (øverst) samt geologi og filtersætning (nederst). 28/65 Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport

35 10 Vandværker i Farum kortlægningsområde Med fokus på indvindingsboringerne, de geologiske forhold, råvandskvaliteten og arealanvendelsen i indvindingsoplandene, er vandværker og kildepladser i Farum Kortlægningsområde gennemgået. For hvert vandværk er endvidere opstillet en række anbefalinger i forhold til grundvandsbeskyttelsen Generelt om Bogøgård Kildeplads Bogøgård Kildeplads er beliggende i Egedal Kommune. Kildepladsen tilhører Københavns Energi og indgår som en del af en samlet indvindingstilladelse til Københavns Energi. Indvindingen har været rimelig stabil omkring 1,6 mio. m 3 årligt de seneste år. Dog lå indvindingen i 2007 nede på knap 1,3 mio. m 3. Boringer og geologi De aktive indvindingsboringers placering på kildepladsen fremgår af figur 23. Som det kan ses ligger de vestlige boringer langs en vest-øst gående linie, mens de østlige boringer ligger langs en nord-syd gående linie. Bundså ligger tæt på kildepladsen, navnlig de i retningen nord-syd placerede boringer ligger meget tæt på vandløbet. Boringernes geologiske lagfølge og filtersætning fremgår ligeledes figuren. Der indvindes primært fra kalkmagasinet og for nogle af boringerne ligeledes fra det nederste sandmagasin umiddelbart over kalken. Der indvindes generelt fra 40 til 50 meters dybde. Enkelte boringer er filtersat højere i lagserien med filtertop henholdsvis 31, 36 og 37 meter under terræn. De geologiske lag over indvindingsmagasinet viser forholdsvis stor variation, hvor de østligste beliggende boringer har en del lerede lag (op til omkring 30 meter ler) er der i de vestlige betydeligt mindre ler, hovedsageligt under 10 meter. Terrænnært ses primært tørveaflejringer. Kildepladsen er indrettet med et hævertsystem. Herved belastes alle boringerne jævnt, hvilket er hensigtsmæssigt i forhold til at undgå forandringer i de grundvandskemiske forhold i grundvandsmagasinet som følge af oppumpningen. Indvindings- og grundvandsdannende oplande Der er beregnet et indvindingsopland og et grundvandsdannende opland til Bogøgård Kildeplads med udgangspunkt i indvindingstilladelsen på 1.8 mio. m 3 årligt, se figur 24. Indvindingsoplandet strækker sig både langt mod nord og langt mod syd for kildepladsen. Oplandets udformning i 2 arme i den sydlige del skyldes at der foregår en forholdsvis stor afværge oppumpning ved Flyvestation Værløse. Afværge oppumpningen hindre således at der trækkes vand til Bogøgård Kildeplads fra Flyvestationen. De grundvandsdannende oplande fordeler sig i en række store områder som i høj grad er styret at gradientforholdene, således at der ikke sker grundvandsdannelse hvor der er opadrettet gradient. Gradientforholdene fremgår også af figur 24. Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport 29/65

36 Figur 24: Indvindings- og grundvandsdannende oplande samt grundvandsdannelse og potentialelinier. 30/65 Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport

37 Grundvandskvalitet Grundvandet ved Bogøgård Kildeplads har et generelt lavt indhold af nitrat, men forholdsvis høje koncentrationer af sulfat. I tabel 8 er opstillet en række karakteristiske stofparametre for Bogøgård Kildeplads. DGU nr. Filter top Filter bund Nitrat mg/l Jern mg/l Sulfat mg/l Calcium mg/l ,339 3, ,2 <0, ,5 54 <0, ,9 0, ,5 52 <0, ,6 0, <0, ,5 0, ,5 52 <0,01 2, ,7 <0, <0,01 1, ,29 0, ,5 51 <0,01 2, ,7 <0, <0,01 3, ,4 <0, <0,01 0, ,57 0, <0,01 2, ,7 <0, ,6 58,6 0,017 3, ,8 0, ,5 54,1 <0,01 2, ,5 0, ,1 57,1 <0,01 2, ,6 0, ,5 65 0,011 2, ,2 <0, ,014 2, ,9 0,016 Klorid mg/l Arsen ug/l Tabel 8: Væsentlige stofparametre ved seneste prøvetagning i den enkelte indvindingsboring. Hovedparten af prøverne er fra Enkelte fra BAM ug/l Nitrat er målt i meget små koncentrationer ved en række af boringerne. Der synes ikke at være en generel ændring af nitratindholdet i grundvandsmagasinet, men indholdet svinger mellem de enkelte boringer. Sulfatindholdet er generelt forholdsvis højt. Et indhold af sulfat over mg/l indikerer, at der sker en iltning af jordlagenes indhold af pyrit. Iltningen sker som følge af nedsivende nitrat eller/og fordi luftens ilt kan trænge dybt ned i jordlagene som følge af vandindvinding og deraf følgende vandspejlssænkninger. Sulfatindholdet har dog været stabilt de seneste år i de fleste af boringerne. Der er et generelt højt indhold af klorid i grundvandet ved Bogøgård Kildeplads. Det forhøjede indhold antages at hænge sammen med, at der indvindes fra kalken, som her viser tegn på residualt saltvand fra de gamle marine aflejringer. Indholdet har hidtil været rimeligt stabilt. Der er således ikke tegn på, at den nuværende oppumpning øger påvirkningen af residualt saltvand. De øvrige naturlige stoffer i grundvandet falder indenfor de naturligt forekommende koncentrationer, og der er generelt ikke overskridelser af de respektive grænseværdier. Mht. miljøfremmede stoffer udgør 2,6 dichlorbenzamid (BAM) et problem ved kildepladsen. Stoffet er ved seneste prøvetagning fundet i 9 af de 15 indvindingsboringer. Koncentrationerne er dog lave og alle er under grænseværdien for drikkevand. Der er fundet M+P xylen samt Toluen i den seneste prøve fra boring DGU nr , dog i meget små koncentrationer på 0,02 og 0,03 ug/l, hvilket er tæt på detektionsgrænsen, og umiddelbart tillægges fundet ingen betydning. Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport 31/65

38 32/65 Figur Farum 25: Forståelsesmodel Kortlægningsområde Nord. Resumé af redegørelsesrapport

39 Sårbarhed Store dele af indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland er udpeget med stor sårbarhed. En stor del af de områder, som ikke er vurderet sårbare, er områder med opadrettet gradient, d.v.s. typiske langs vandløbene og ved vådområderne. Arealanvendelse og forureningskilder Arealanvendelsen består for en stor del af skov og landbrugsarealer. I oplandet til Bogøgård Kildeplads er der 2 højrisikoforureninger: Ganløse Losseplads og Knardrup Losseplads Risikovurdering ved Bogøgård Kildeplads Risikovurderingen er sammenfattet på forståelsesmodellen for Bogøgård Kildeplads i figur 25 og 26. Hertil kan knyttes følgende kommentarer: Størstedelen af oplandet til kildepladsen indenfor kortlægningsområdet udgøres af landbrugs- og skovarealer med kun få kendte potentielle punktkilder. Der er en del af landbrugsarealerne, der er beliggende i de sårbare dele af indvindingsoplandet. Beregninger af den gennemsnitlige nitratudvaskning har dog vist, at der kun forventes en nedsivning på omkring 12 mg/l, hvilket ikke vurderes at være problematisk i forhold til den nuværende vandindvinding. En markant ændring i de dyrkningsmæssige forhold kan dog være problematisk i forhold til at øge udvaskningen af nitrat fra de forholdsvis store landbrugsarealer, der er beliggende i de sårbare dele af oplandet. De sårbare dele indenfor indvindings- og det grundvandsdannende opland er derfor udpeget som Nitratfølsomme Indvindingsområder, herved sikres det, at nitratudvaskningen ikke øges, men opretholdes på det nuværende niveau eller mindskes. Indenfor en radius af 300 m fra kildepladsen er der ikke registreret nedsivningsanlæg og der er ikke påvist problemer, der kan relateres til sådanne på kildepladsen. Nedsivningsanlæg vurderes således ikke at udgøre en risiko overfor indvindingen. Den nuværende anvendelse af pesticider indenfor indvindingsoplandet vurderes ikke at udgøre en væsentlig risiko for grundvandskvaliteten. Ældre, svært nedbrydelige pesticider, som ikke længere anvendes, men som allerede kan være udvasket til grundvandet, udgør imidlertid en risiko. Tilbage i 1998/1999 er der således konstateret relativt høje koncentrationer af BAM i boring DGU nr i den vestlige del af kildepladsen (ca. 100 m nordvest for boring DGU nr på figur 23). Denne boring er efterfølgende taget ud af drift, og der foreligger ingen senere analyser i Jupiterdatabasen, der kan be- eller afkræfte disse høje fund. Samtidig ses der lave koncentrationer af BAM i mange af boringerne på resten af kildepladsen. Den høje fundkoncentration bør verificeres, så det er muligt at få vurderet, om der er tale om en lokal BAM-punktkilde i og omkring kildepladsen, eller om der er tale om en forurening længere opstrøms i kortlægningsområdet. Såfremt den høje BAM koncentration verificeres, bør der udføres en risikovurdering og eventuelt en kildeopsporing for BAM. Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport 33/65

40 34/65 Farum Kortlægningsområde Figur 26: Forståelsesmodel Resumé Syd. af redegørelsesrapport

41 Højrisikoforureningen Ganløse Losseplads er beliggende i sårbart område indenfor både indvindings- og grundvandsdannende opland. Der er påvist klorerede opløsningsmidler, formentlig forårsaget af en lækage i pladsens membran. Der pågår fortsat afværgepumpning og monitering. Lossepladsen vurderes at udgøre en risiko overfor kildepladsen, om end denne holdes under kontrol af den igangværende afværgepumpning og monitering, som det således er vigtig at opretholde så længe, der er risiko for forurening af grundvandet. Afværgeboringen DGU nr er dog vurderet at være i dårlig stand /1/, og der er behov for en gennemgang af boringen for at vurdere, om den fortsat fungerer efter hensigten. Højrisikoforureningen Knardrup Losseplads ligger lige på oplandsgrænsen. På lossepladsen er der i 1996 påvist benzinkomponenter, tungmetaller, tjærestoffer samt spor af TCA. Lossepladsen vurderes på baggrund af den yderlige beliggenhed udenfor grundvandsdannende opland og det moderate forureningsniveau ikke at udgøre en risiko for kildepladsen, men kan udgøre en risiko for grundvandsressourcen lokalt. For lokaliteten Dansk Industrilakering i Vassingerød er det tidligere vurderet, at grundvandsrisikoen for lokaliteten evt. bør hæves fra middel til høj, da der ikke er analyseret for klorerede opløsningsmidler på lokaliteten. Det vurderes dog her på baggrund af den store afstand til kildepladsen (5-6 km) at lokaliteten ikke udgør en umiddelbar trussel mod indvindingen på Bogøgård Kildeplads, om end den kan udgøre en trussel for grundvandsressourcen lokalt. Lokaliteterne Bjerget og Asfaltfabrikken Pankas ved Lynge vurderes på baggrund af den fjerne beliggenhed og igangværende monitering ikke at udgøre en risiko for kildepladsen, men udgør en risiko for grundvandsressourcen lokalt. Den lokale grundvandsressource anvendes ikke til indvinding pga. den påviste forurening ved Bjerget Anbefalinger for Bogøgård Kildeplads Indsatser for Bogøgård Kildeplads og det tilhørende oplande kan sammenfattes i nedenstående tabel. Indsatsforslag Prioritet Aktør Kontrol og evt. renovering af afværgeboring I/S Vestforbrændingen, Middel ved Ganløse Losseplads (DGU nr ) Egedal kommune Sikre fortsat viden om udviklingen på Ganløse Losseplads, herunder afværge oppumpningen Høj Egedal Kommune Verifikation af BAM fund (DGU nr ) og evt. kildeopsporing Middel KE Analyser for pesticider på kildepladsen. Kan følge den almindelige boringskontrol. Middel KE Indarbejde de nye Nitratfølsomme Indvindingsområder i kommunens sagsadministration Kommune Egedal Kommune, Allerød Høj Tabel 9: Indsatsforslag ved Bogøgård Kildeplads. Farum Kortlægningsområde Resumé af redegørelsesrapport 35/65