Referat fra skolebesøg på Vordingborg Kommunes skoler den og

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat fra skolebesøg på Vordingborg Kommunes skoler den 06.01.11 og 07.01.11"

Transkript

1 Referat fra skolebesøg på Vordingborg Kommunes skoler den og stk. 4 udvalgets ønsker: Skolestart Skolens organisering Sammenhæng mellem undervisning og fritid Skolens mærkesager- Det vil vi kendes på! (skolens profil) Undervisningsdifferentiering Hvad arbejder I med lige nu i forhold til: -Klasserumsledelse -Relationkompetence -Styrkelse af faglige kompetencer hos eleverne. Referatet er struktureret ud fra skolernes oplæg og der vil derfor være en forskellig vægtning af udvalgets emneønsker ud fra skolernes prioritet. 10. Klassecentret. Skoleleder: Klaus da Cunha Skolens profil. Undervisningsdifferentiering Klasserumsledelse Relationskompetence Klasserumsledelse og relationskompetence. Skolen har arbejdet indgående med relationskompetence og klasserumledelse. Skolen har afholdt forskellige former for kurser og har også deltaget i videoprojekt med henblik på at styrke relationskompetencen. 10.klassecenteret arbejder bevidst med den anerkendende tilgang i relationen mellem lærer og elev Skolens organisering. 10.klassecentret er placeret på en uddannelsesinstitution og det giver både nogle særlige muligheder for at udvikle en skole med en ungdomskultur, men også en skole hvor overgangen til ungdomsuddannelser mindskes. Særlige aktiviteter: Introduktion til 10.klassecenteret. 2½ uge. Studietur fire dage (alle deltog) Brobygningsaktiviteter 5 ugers erhvervspraktik Prøveforberedende uge 1

2 Undervisnings-, og elevdifferentiering. Eleverne er tilknyttet deres stamhold. Der er 5 stamhold. I normaluger er eleverne tilknyttet deres stamhold og i tværsuger organiseres undervisningen på tværs af stamhold. Elever og forældre giver udtryk for, at de oplever, at skolen kan gøre en forskel, da de er et mindre sted og lærerne kender alle elever. 10.klassecenteret arbejder målrettet med holddeling. For elever der har lettere ved det faglige indhold etableres lidt større hold. For elever med faglige vanskeligheder laves et mindre hold, hvor elever i en tryg atmosfære kan tilegne sig det faglige stof. Særlige udfordringer. Mange af 10.klasseeleverne har vanskeligt ved matematik elever har en sporadisk skolegang elever har lavt selvværd elever kan ikke honorere de faglige krav til en FSA. 2/3 af eleverne er uafklaret uddannelsesmæssigt. I forhold til fagligt svage elever er drengene betydelig dårligere. Den samme elev kan fremgå flere gange i ovenstående. Andet. 10.klassecentret trækker lige stor andel, hvad enten de kommer fra Møn, Langebæk eller Vordingborg. Elever der forlader 10.klassecenteret påbegynder typisk en ungdomsuddannelse eller starter på en efterskole. Iselingeskolen. Skoleleder: Anne Marie Jacobsen Souschef: Peder Jørgensen Afdelingsleder: Winnie Kistrup Afdelingsleder: Karina Lund SFO-leder: Carsten Rasmussen SFO-souschef: Henrik Lundberg Skolens profil. Læsestrategi: Klar læsestrategi i indskolingen - Dansk og mat. lærer i bh. klasserne - en ændret model fra Dysleksikursus i samarbejde med skoler Område 3. Renoveringen: De fysiske rammer er tip top. Læring på mange måder læringsstile Uddannelsesforløb for alt personale på skolen. Først ledelsesteamet derefter hver fløj i forbindelse med indflytning i fløjene. Inklusion en skole med mange specialklasser, hvor integration i en del af tiden i stamkassen er målet. Familieklasse i samarbejde med de to fødeskoler Kastrup skole og Ørslev skole. 2

3 Netværksklassen for drenge i udskolingen der ikke magter stamklassen på fuldtid fælles med Marienberg skole og undervisningen foregår på Ungdomsskolen. Målet er afgangsprøven i mindst dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Skolepædagog i udskolingen: Projektmidler kr. Succeskriteriet for skolepædagogen er, at eleverne kommer i skole og til undervisning. Der er kontakt med 20 elever. Pædagog henter evt. eleverne. To-sprogs indsats i skolen og i brobygningen med børnehaverne. Der er et formaliseret brobygnings- og kultursamarbejde, med tosprogspædagogen i børnehaverne. Samarbejde med anden uddannelsesinstitution. Samarbejde med gymnasiet i mat/fy. og fransk Skolen formulerer selv følgende svagheder: Ingen læreraftale Holddannelse på tværs af klasser. En skæv skole - 2 spor 0-6.klasse 4 spor i udskolingen. Brobygning mellem faserne. Øget fokus på faglig læsning Dansk som 2. sprog - Ingen linieuddannede. Samarbejde SFO 2 / mellemtrin. (økonomi) Karakterer! Bør alle gå til afgangsprøve? Evaluering af undervisningsforløb. Fortsat udvikling af elevplaner Udviklingspotentialer. Integration - øget kulturforståelse. Evaluering at jagte den gode undervisning. It-programmer mere it i undervisningen. Alle elever har deres egen bærbare med fra 7.kl. Lektielæsning i skole / Sfo2 tiden Udvikle forældresamarbejdet. Netværksklasse for piger Udfordringer/(trusler). Efter kommunesammenlægningen søger elever fra andre skoler Iselingeskolen i udskolingen. Mange elever med vidtgående behov. Økonomi Områdeleder bliver til områdekoordinator! Manglende opbakning til klassefællesskabet Individualisering. 51 elever er to-sprogede. Alle går i SFO. 3

4 Skolen arbejder med et udvidet linjefagsbegreb, der også er baseret på erfaring og andre tilegnede kompetencer end de formelt erhvervede fra Seminaret. Der er efter renoveringen 7 klasseværelser ledige. Kastrup skole. Skoleleder: Annika Jensen Viceskoleleder: Jesper Petri SFO-leder: Morten E. Nielsen Skolens profil. Kastrup skole har udfærdiget en 3-årrig strategiplan med særligt fokus på kompetenceudvikling blandt personalerne: Relationskompetencer/videoanalyse, klasserumsledelse samt LP. Endvidere dialogfora hvor ledelse og det pædagogiske personale kan reflektere over og videreudvikle skolens pædagogik. Strategiplanen er udarbejdet sammen med Ørslev skole. Kastrup skole og Ørslev skole afholder fælles kurser. Skolens værdier: Kastrup skole har arbejdet indgående med skolens værdier og de er implementeret og synlige for alle skolens parter. Særlige indsatsområder: Undervisningsdel Ekstra idrætstimer mellemtrin Inklusion Familieklasse Morgenmotion bevægelsesmoduler. SFO Fit Kid projekt Idræts SFO under DGI Storstrømmen. Aftale med DGI storstrømmen Kost og bevægelse Fit Kid projektet har været en meget stor succes med mange deltagere og har i den grad sat fokus på sundhed og bevægelse. Undervisning og fritidsdel. Der er et godt samarbejde med de lokale idrætsforeninger, der laver forskellige aktiviteter med undervisnings-, og fritidsdelen. Fysiske rammer. Alle klasselokaler har Smartboard og der er enkeltmandsborde til hver elev. Skolen har meget gode fysiske rammer og der er etableret personalerum for såvel indskolings-, som mellemtrinpersonaler med arbejdspladser til hver medarbejder. 4

5 Familieklasse. Der er oprettet en Familieklasse som finansieres via de tre skoler i området; Iselingeskolen, Ørslev skole og Kastrup skole. Målgruppen for Familieklassen er børn i alderen 6-12 år. Det er tanken, at eleverne sammen med deres forældre eller anden voksen som de er tæt knyttet til går i skole sammen et par dage om ugen. Forældre og personale forholder sig til forskellige samspilsmønstre og italesætter andre veje man kunne gå. Video anvendes som analyseværktøj. Det pædagogiske personale, der varetager funktionen, er i gang med en særlig eftervidereuddannelse målrettet familieklassearbejde. Andet. Skolen kunne være interesseret i at lave en helhedsskole. Åbningstiden kunne være fra kl Svend Gøngeskolen. Skolens deltagere. Skoleleder Helle Justesen SFO-leder Inge Nyboe Skolens profil. Klasserumsledelse Huskunstner Børn og havregryn Familieklasse Mini-SFO Klasserumsledelse. Klasserumsledelse og konflikthåndtering er pædagogiske indsatsområder. Der er afholdt kurser inden for begge emneområder. Huskunstner. Skolen har ansøgt Statens Kunstråd og fået mulighed for at have den lokale kunstner Thomas Kolding tilknyttet skolen det kommende halve år. Formålet er, at fremme børn og unges møde med kunsten. Eleverne påbegynder arbejdet med emnet: et værelse som børnene aldrig i deres vildeste fantasi havde troet mulig. Børn og havregryn. Skolen tilbyder i 10-pausen havregryn til alle elever. C. 60 elever benytter tilbudet. Skolefe Familieklasse. Anvendes til at skabe en vedvarende forandring og udvikling, så eleverne kan vende tilbage til klassen som en bedre skoleelev. Eleven er tilknyttet familieklassen i et halvt år. Det er et fælles projektet mellem hjem og skole. Der er i øjeblikket koblet 8 elever til familieklassen. Svend Gøngeskolen har arbejdet med familieklasser siden

6 SFO/Mini-SFO. 5 min før ringetid krydser pædagogerne eleverne af og eleverne bliver i den forbindelse orienteret om SFO ens aktiviteter den kommende eftermiddag. SFO-børnene tilbydes værkstedsaktiviteter og udeaktiviteter. SFO ens indsatsområde er udeaktiviteter. I den forbindelse gøres der flittigt brug af shelterpladsen i Svend Gøngeparken. Ca børn frekventerer SFO en i åbningstiden Børn med særlig behov er tilknyttet en Mini-SFO, hvor de er samlet til kl SFO en tænker, at det bliver en spændende proces at få mulighed for med den tidligere SFO-start at køre den samlede børnegruppe ind i SFO en og gøre dem fortrolige med skolens bygninger og personaler. SFO ens pædagoger og børnehavens pædagoger overvejer jobswop, så både kendskabet til hinandens kulturer fremmes og overgangen for børnene lettes. Andre emneområder. Alle børn i indskolingen mødes hver torsdag til fællessang. Lærerkulturen er centreret omkring linjefag. Linjefagene har stor prioritet ved ansættelser. Alle medarbejdere har en arbejdsplads. Der er ikke et lærerværelse, men et fælles personalerum. Skolen blev renoveret i 2007 og de fysiske rammer er meget gode. Abildhøjskolen Bårse skole. Skolens leder: Henrik Clausen SFO-leder Bårse: Gitte Fischer Viceskoleleder: Kirsten Bengtsen SFO-leder: Helen Bresemann Skolens profil. 1. Attraktiv skole 2. Professionalisme 3. Værdier 4. Læsning Begrebet attraktiv skole anvendes til undersøgelse af antal ansøgere. Hvordan skolen er placeret niveaumæssigt og om der er andre kriterier, som skolen skal være opmærksomme på. Abildhøjskolen arbejder med begrebet professionalisme og arbejder med en faglig fokusering på klasserumsledelse, relationskompetence og lp. Der er udarbejdet en 3-årrig strategi, der er synliggjort for såvel lærere, pædagoger og bestyrelse. Skolen har arbejdet indgående med skolens værdier og de er implementeret og synliggjort hos alle skolens parter. I forhold til læsning har Abildhøjskolen arbejdet indgående med læsning gennem flere år. Og de kommunale nye læsetiltag har været en del af Abildhøjskolens virkelighed gennem det seneste år. 6

7 Abildhøjskolens udvikling. Skolen arbejder med operationel målstyring. Her indgår følgende værktøjer: -kvalitetsrapport -afgangskarakterer -elevtallet stigende/faldende -antal elever ungdomsuddannelse -fagenes dækning med linjeuddannede lærere -attraktive stillingsopslag, arbejdsmiljø, fysiske rammer -nationale test -termomenterundersøgelse -LP Kompetenceudvikling. Klasserumsledelse og relationskompetence er der arbejdet med ud fra forskellig tilgange. Skolen har afholdt kurser i CL-metoden. Der er indført en teaterklokke som ringer 3 min. før lektionerne begynder, så det pædagogiske personale er i klasserne, når lektionen påbegyndes. Abildhøjskolen afholder fælles kurser både for at fremme bestemte kompetencer, men også for at skabe fælles sprog. Skolens organisering. Skolen er afdelingsopdelt og inddelt i tre faser. Der er oprettet to s-klasser samt et netop opført netværksklasse. Undervisning og fritidsdel Bårse. I SFO en er der tilknyttet 49 elever. SFO en bruger undervisningslokalerne om eftermiddagen kommer der yderligere 13 ekstra elever. Skolen oplever stort lokalt engagement med meget stor opbakning ved arrangementer. SFO Bårse har haft gode erfaringer med eleverne, der startede d. 1. april. Undervisning og fritidsdel Abildhøjskolen. Dyrehold. SFO en er på en firelænget gård. Tæt samarbejde med børnehaverne. God tradition for brobygningsaktiviteter. Klosternakkeskolen. Skoleleder: Søren Peder Foldberg SFO-leder: Dorthe Østergaard Skolens profil. Trivselspolitik 7

8 Den kreative profil/skæve profil Naturskolen Faksinge skov IT/intranet Sponsorering Klosternakkeskolens organisering. Klosternakkeskolen er organiseret i forskellige team, der er afdelingsopdelte. Derudover er der pædagogisk udvalg samt sparring via støttecenteret. Ovenstående emneområder inden for skolens profil arbejdes der med på forskellig vis. Den kreative profil er ét af skolens særlige indsatsområder. Her tages et emneområde om og udtrykkes via de praksis-musiske fag. IT/intranet har en stor prioritet og der kommunikeres og arbejdes med dette udtryks- og læremiddel. Klosternakkeskolen gør meget brug af naturskolen Faksinge skov. Klosternakkeskolen har netop udarbejdet princip om sponsorering og har fået tildelt 50000, kr. Klosternakkeskolen har udfærdiget en trivselspolitik med målfastsættelse og handleplan/praksis for alle klasser, forældre og skolens personale. Faglighed. Klosternakkeskolen arbejder med fagligheden på forskellig vis. Indsatsområderne er: årsplaner, Lærernes faglighed ( linjefag ), fagfordeling, klassekonference og skolelederens krav Undervisning og fritidsdel. SFO har stort fokus på sport. Arbejder på at blive DGI SFO fra august måned. Arbejder fokuseret med relationskompetence. Her anvendes LP/Videoanalyse. Skolestart. På Klosternakkeskolen er følgende emneord karateristisk for skolestart. Søndagsskolen, formøde, 200 skoledage, rundkredsen, læsefidusen, læseløftet, portrættet, screening, nedordningslærer, pædagogen fra Kernehuset. De første 10 dage er skolepædagogen på skolen alle lektioner. Efterfølgende kommer skolepædagogen 1 dag om ugen. Marienberg skole Skoleleder: Flemming Larsen Viceskoleleder: Anette Horn Afdelingsleder: Lene Skafte SFO-leder: Frank Jensen 8

9 Skolens profil Skolens organisering. Faseopdelt skole med henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Skolen arbejder målrettet med at lave en hel skole. Der afholdes morgensamling hver måned, hvor alle klasser deltager. Forældrenetværk. Styrke forældrenes relationer med hinanden, så klassens sammenhold styrkes. Tidligere har der været et særligt på indskoling og mellemtrin. Arbejder også med forældrenetværk i udskolingen. Aktiviteterne kan være mangeartede gældende fra skovture, spisning osv. Klassernes forældrenetværk er mødtes på tværs af klasser og udvekslet erfaringer. Kommende indsats forældrene på banen. Hvordan kan samarbejdet styrkes mellem skole og forældre. Fagligt og pædagogisk fokusområde. Relationskompetence Klasserumsledelse Fagdidaktik Klasserumsledelse. I forhold til klasserumsledelse har skolen arbejder med lederrollen. Tydeliggjort at læreren er lederen i klassen og den som faciliterer læreprocesser. Derudover er indført nyt tiltag, hvor lærerne møde ind og står i klassen 5 min. før lektionen påbegyndes. I forhold til cooperative learning har lærerne deltager i kurser og fået udleveret bogen om emnet. Skolen er meget begejstret for denne metodik, da den aktiverer eleverne. Alle klasser har arbejdet med klasseregler. Relationskompetence. Skolen har udarbejdet antimobbestrategi og der er udarbejdet en handleplan for indsats, hvis det skulle optræde. Oprettet AKT-funktion. AKT står for (adfærd, kontakt og trivsel). AKF-funktionen arbejder med klasserne og bistår i forhold til konfliktløsning. AKT-lærer/pædagogog superviserer lærerne. Legepatruljer er etableret. Ca. 30 elever har deltaget i et legepatruljekursus og der er også elever fra udskolingen. Venskabsklasser store klasser tager sig af mindre klasser. Fagdidaktik. Fokusområde læsning. Eleverne er godt med i forhold til læseindlæring i indskolingen, men der sker et fald i deres læseudvikling på mellemtrinnet. Derfor er der særlig fokus på faglig læsning og Skolerigsdagen hilses velkommen. Stjernestund hvor eleverne læser. Lektiecafé er oprettet elever deltager dagligt. Der er børn som kunne profitere af tilbuddet, men som ikke anvender det. 9

10 Skolen har haft god succes med at anvende Junior PC Kørekort til mellemtrinselever. I indskolingen er etableret et særligt program kaldet Muskel, hvor eleverne bevæger sig i 30 min. Undervisning og fritid. Brobygning børnehaverne besøger skolen/sfo om fredagen. Der er skolepædagoger i undervisningsdelen, hvilket giver mulighed for anden form for undervisning. Der er næsten 100% dækningsgrad. Andet. Ledelsen giver udtryk for, at skolen trænger rigtig meget til at blive renoveret, så ikke kun pædagogikken og undervisningen er up to date, men også de bygningsmæssige rammer. Vintersbølle Skole. Skoleleder: Nils Vilsbøl Viceinspektør: Bettina Andreasen SFO-leder: Michael Juliussen Skolens profil indsatsområde de kommende 2 år. Undervisningsdelen: Udeskole Aldersintegrerede undervisningsforløb Forskelligartede læringsmetoder Inklusion satellitklasser SFO SFO-sport leg og bevægelse Diverse værkstedsaktiviteter Ny struktur grundet elevernes tidligere SFO start I forhold til satellitklasser har de samme emneområder som almendelen. Indsatsområderne kan godt forlænges, hvis det kræver mere tid i forhold til implementering. Læsning nyt tiltag hvor der i sidste halvdel af skoleåret er tildelt ekstra dansk didaktiske ressourcer til børnehave klasserne med henblik på sproglig opmærksomhed. Skolens organisering. Skolen er lodret opdelt, da det fremmer undervisningsdifferentiering. Personalerne udarbejder selv deres skemaer. Hvert spor har to teamkoordinatorer: en lærer og en pædagog. Der er fælles planlægning lærere og pædagoger og planlægningsarbejdet omhandler følgende faser: Planlægning Udførsel Evaluering Alle børn i bh.kl.-3.kl. har 25 timer om ugen. 10

11 Alle klasser har 200 timers undervisning med deltagelse af pædagoger fra SFO. Skolen har 7 projekter om året typisk med fagligt indhold Undervisning og fritid. Skolen arbejder værdibaseret og det er meget vigtigt for ledelsesteamet, at de fremstår som et samlet team, hvor alle er enige om retning. Det har været et stort indsatsområde for ledelsesteamet/skolen at arbejde hen i mod at alle pædagogiske personaler er ligeværdige. Det oplever de i høj grad er lykkedes. Den enkelte faggruppe byder ind med sin faglighed og sammen komplementerer de hinanden. Alle ansatte pædagoger i SFO har en pædagogisk uddannelse Lektiecafé i SFO. Visioner Mulighed for større grad af inklusion Vekselvirkning mellem faglige forløb, helhedsprægede faglige forløb og brede tværfaglige forløb. Fleksibelt skema Fokus på relationsarbejde Øget samarbejde mellem lærere og pædagoger Kompetenceudvikling for personalet Fleksibilitet i personaleressourcen Oplevelse af helhed og sammenhæng. Ørslev Skole. Skoleleder: Hanne Didriksen Viceskoleleder: Bent Nielsen SFO-leder: Carsten Larsen Autismecenteret: Marianne Dittmer Skolens profil: Nuværende indsatsområder. Skoleleder Hanne Didriksen gennemgik rammerne for skolens udvikling både de politiske mål og aftaleenhedens mål. Endvidere den 3-årrige strategiplan som Kastrup skole og Ørslev skole sammen har udfærdiget. Kastrup skole og Ørslev skole afholder fælles kurser. Ledelsen på de to skoler bruger indgående hinandens kompetencer og sparrer/coacher hinanden. Nuværende indsatsområder: Legepatruljer større elever igangsætter lege for yngre elever. Tvungen udeordning med henblik på at fremme koncentration i læringsaktiviteter. Skolen kan mærke en effekt. Klasserumsledelse og Cooperative Learning. Fysiske rammer IT. 11

12 Ørslev Skole er en god solid stabil udviklingsorienteret skole med sikker drift. Fælles konti skole/sfo der hvor det giver mening. Om udviklingsperspektivet i at have penge til at sætte skolen i stand. Særligt fokus har været SFO, børnehaveklasselokale, lærerarbejdspladser, personalerum/mødelokale. Prioriterer IT hard- og software højt. 1 computer pr. 2½ elev. Tildelt ekstraressourcer til software. De fysiske rammer er meget velfunderede. Undervisning og fritid. Gildende overgange fra børnehave til skole. Indkøring af børn i SFO en fra Børnehaven 1/5. Mangeårigt samarbejde mellem børnehaven og skolen med henblik på yderligere samarbejde efter børnehaven er kommet tættere på skolen. Skolens organisering med mangeårig tradition for organisering omkring klassen med primærteams. Pædagogerne følger børnene op til 3. klasse. SFO en har dyrehold og prioriterer det relationelle meget højt. Skolens planlægning. Årshjulet om planlægning lige fra årsplaner til elevplaner med tilhørende testning og ledelsesindkaldte møder. Klassekonferencer, teamsamtaler med ledelsen og mus-samtaler og efterfølgende skolehjemsamtaler. Lærernes arbejdstid og skolebestyrelsen indflydelse. Vordingborgcenteret og inklusion. Vordingborgcentret på Ørslev skole er en specialklasserække for børn med autisme. Organisering samt kompetenceudvikling og eksternt samarbejde. Indtægtsdækket virksomhed med at sælge undervisning og konsulentbistand. Kursus om Tourette og ADHD for almendelens pædagogiske personaler og deres øgede kompetence til at inkludere. Elever med diagnoser inkluderes i almenmiljøet. Vordingborgcenterets kompetencer og videnspredning til almendelen. Andre tiltag. Lektiecafé. Langebækskolen Skolens deltagere Skoleleder: Torben Folke Afd. Leder Stensved Udskolings afd.: Bjørn Haldur SFO-leder Stensved afd.: Michael Cardow Afd. Leder Kalvehave afd.: Ulla Mulvad Langebækskolens organisering. Langebækskolen er én skole og er placeret på tre matrikler; Stensved, Kalvehave og Mern. På alle matrikler er der både en undervisningsdel og en SFO. Udskolingen er placeret på Stensvedafdelingen. Langebækskolen har fælles ledelse med én skoleleder og afdelingsledere/sfo-ledere på alle afdelinger. Skolen er organiseret i klasseteam og er årgangsopdelt. Endvidere er der fokus på den humanistiske, naturvidenskabelige, praktisk/musiske dimension samt sprogfagene. 12

13 Skolens profil. Ledelsen oplever, at det er en stor styrke med fælles ledelse, da der er mulighed for at sparre med hinanden. Indsatsområdet for skoleledelsen har været at skabe én kultur med fælles principper og procedurer. Ledelsen formulerer, at Langebækskolen kan optimere indkøb ved stordrift. Kollegialt er der nedsat fagteam på tværs af afdelingerne, der udvikler den enkelte lærers didaktiske kompetencer. Der er nedsat fagteam for matematik, dansk og musik. Udskolingsafdeling med særegen ungdomskultur. Ved at samle eleverne i en samlet ungdomsskoleafdeling er det lettere at skabe et attraktivt ungdomsmiljø inspireret af efterskoletanken. Skolen vil gerne kendes på den tætte lokale forankring samtidig med ressourcefordelene ved Langebækmodellen. Der er arbejdet med skolens værdier Kompetenceudvikling. Skolenafholder fælles kurser i klasserumsledelse og relationskompetence. Skolen har anvendt videoanalyse som et analyseværktøj. Skolestart og læseindlæring. Børnehaverne besøger hyppigt skolebiblioteket med henblik på både at blive stimuleret sprogligt, men også kendskab til skolen inden start. Der er formuleret praksis omkring overlevering og Langebækskolen ser meget frem til at anvende værktøjerne fra OPTIK-projektet. Langebækskolen har været meget glade for den tidligere kommunes indsatsområde: leg og læring og erfaringerne indgår stadig. I indskolingen er der indlagt læsebånd, hvor eleverne arbejder og fordyber sig i læsning. Andet. I Stensvedafdelingen er der oprettet en kantineordning, hvor der er mulighed for at købe sandwich. SFO ernes finansieringsgrundlag er presset ikke mindst grundet den seneste spareøvelse. Og denne problematik løses ikke ved Langebækstrukturen. Ledelsens organisering er oprindelig protokolleret i Langebæk byråd. Stege skole. Skoleinspektør Alex Friis Hansen Viceinspektør: Bendt Wittrock Jespersen Afdelingsleder: Michael Stolt SFO-leder: Henrik Pedersen Skolens profil. Naturfag skolen har deltaget i et stort udviklingsarbejde omkring naturfag og er modelskole for landets skoler. 13

14 Sundhed og trivsel Trivsel - der er arbejdet målrettet med social ansvarlighed. Peter Mygind har klædt det pædagogiske personale på i forhold til arbejdet med antimobbepolitik. SSP Skolen anvender Ringstedmodellen til, at eleverne forholder sig bevidst til de skadelige virkninger af rygning. Fagligt fokus. Skolen har gennem flere år fokuseret på læsepolitikken. 3.klasserne udgiver egne læsebøger, der efterfølgende opbevares på skolens bibliotek med henblik på, at skolens øvrige elever kan låne dem. Det kommende indsatsområde bliver faglig læsning. Det er meget vigtigt, at der er plads til lokal forankring og ejerskab. Så lærerne skal have mulighed for at tale om deres fag i fagteam tæt på den daglige undervisning. Inden for de enkelte fag og fagområder skal vi sige Sådan gør vi på Stege Skole. Kompetenceudvikling. Skolen afholder fælles kurser i klasserumsledelse og relationskompetence. Hele det pædagogiske personale har deltaget i kursus om cooperative learning. Skolen har anvendt videoanalyse som et analyseværktøj. Skolens organisering. Stege skole er en overbygningsskole med 600 elever. Der er 4 specialklasser og en alternativklasse i Lendemarke. De fysiske rammer tip top. Skolen opdelt i team med teamkoordinatorer som det kooordinerende led. Teamsamtaler tager udgangspunkt i Vorværdier. Stege skole skal klare alle undervisningsbehov. Der er fastlagt to emneuger pr. år, hvor lærerne har 25 lektioner. Skolestart. Børnehaverne besøger skolerne inden skolestart, så de har kendskab til skolen. For at sikre overlevering bruges Den røde tråd, hvor alle elever er beskrevet af den afgivende institution. Undervisning og fritid. Samarbejde mellem lærere/pædagoger både i den daglige skolehverdag og ved skoleprojekter. SFO har etableret SFO-elevråd. SFO laver forskellige former for bevægelsesaktiviteter i Flekshallen. Sund skole. Der er mulighed for at købe sund mad. Den sunde mad leveres af spisestedet Kaj Kok. 14

15 Udviklingspotentialer. Linjer i overbygningen: Ledelsen vil gerne arbejde videre med en anden organisering af undervisningen i overbygningen, som udgør cirka halvdelen af skolens elevtal. Stege skole har mange muligheder i lokalområdet, for eksempel inden for idræt og natur. Vi har udviklet en sammenhængende undervisning i naturfag, og vi har mange års erfaringer i at køre 10. klasse. Afsnittet omkring inklusion er tilsendt efterfølgende. Inklusion - Den vidtgående specialundervisning: Stege skole har en stor spændvidde i elevers særlige behov for undervisning og udvikling, for det har hele skolen fordel af. Specialklasser med og uden behandlingsdel, et alternativt skoletilbud for store elever, som ikke kan rummes i folkeskolens almindelige klasser, og så enkeltintegration af elever i almindelige klasser. Samarbejde med pædagoger og udslusning i almindelige klasser er nøglebegreber. Fra elevers særlige problemer opdages og erkendes til egentlig visitation og foranstaltning, kan der ofte gå flere år. En omstændelig proces, der sjældent gavner vores udsatte elever. Eller økonomien for den sags skyld. Der er brug for en hurtig og fleksibel indsats, der tager udgangspunkt i, at eleven forbliver i egen klasse. Det betyder blandt andet, at medarbejdernes relationskompetence og supervision skal prioriteres meget højt. Stege skole vil meget gerne fortsætte med at udvikle ordningen af den vidtgående specialundervisning. Andet. Hvert år afholdes der skolerevy for hele skolen. Hjertebjergskolen. Skoleleder: Leif Iversen Konstitueret viceinspektør: Anne Winther Mortensen SFO-leder: Henrik Ryhl Pedersen Skolestart: Nærhed til Hjertehaven giver gode muligheder for samarbejde nedskrevet plan for samarbejdet siden 98 evalueret og revideret løbende bl.a. med indførelse af kufferten Udvidet i 2003 med forslag om forsøg med oprettelse af Østmøn Børnecenter afslået i lokalområdet arbejdet med Den røde tråd videreført i OPTIK-projektet i Barnets bog. en meget værdsat børnehaveklasseleder, som hele tiden har været på forkant med udviklingen børnehaveklassen starter dagen før resten af skolen + pæd. fra Hjertehaven børnehaveklasselederen følger med i 1. kl. 1 time/uge i de første 5 uger overlap fra børnehaveklasse til sfo ny opgave fra 1/5 medfører ændringer i hidtidige forløb brev til udvalget om kompensation for udvidelsen af sfo-tiden med ca. 16% svarende til en besparelse på SFO-normeringen på 5,8 % Skolens organisering: ca. 130 elever ifølge prognoser ret stabilt i de følgende år 1 klasse/årgang + 2 centerklasser ca. 60 børn i sfo1 + ca. 20 i sfo2 15

16 1 børnehaveklasseleder, 10 lærere, 5 pædagoger, to skoleledere, 2 sfo-ledere, 1 sekretær 1,5 teknisk servicemedarbejdere (reduceres med 0,5 fra 1/1) og 2,5 rengøringsassistenter. gode fysiske rammer. Renoveret 2007 gode undervisningsmaterialer og teknisk udstyr lærersamarbejdet organiseret i selvstyrende team. Fleksibel planlægning. 30% af al undervisning skal organiseres på anden vis end én lærer, én klasse, ét fag. Sammenhæng mellem undervisning og fritid. sfo-pædagoger med i undervisningen sfo ens identitetsbeskrivelse sikrer sammenhæng (bilag) fælles aktiviteter på Møn/Bogø, hvor lokale idrætsklubber medvirker Fritidsklubber varetager forskellige aktiviteter for 4. kl., 5.kl. og 6.kl. Lystprægede aktiviteter. Arbejder indgående med sociale samspil. Skolens mærkesager. Læringsstile arbejdet indgående med denne metodik i de sidste 5-6 år. skolens værdigrundlag skolens mål i relation til aftalestyringen skolens læringsgrundlag skolens evalueringskultur herunder portfolio projektorienteret undervisning plan for progression af inddragelse af IT i undervisningen. fleksibilitet i organisation af undervisningen ekskursioner m.m. som led i undervisningen stærkt begrænset som følge af besparelser tværfaglige og projektorienterede undervisningsforløb elevtrivsel kostpolitik Undervisningsdifferentiering. udgangspunkt i en rapport fra EVA en varieret samling af undervisningsmaterialer variation i undervisningsformer og organisation fokus på tidlig læseindlæring ved tidlig læsehjælp Klasserumsledelse. co-operative learning. Forskellige pædagogiske tiltag de sidste 4-5 år. pædagogisk arrangement i foråret 2011 Relationskompetence. LP pædagogiske arrangementer om Anerkendende pædagogik og Relationskompetence Deltager i videoprojekt. Faglige kompetencer. lærernes årsplaner elevsamtaler elevplaner ovenstående punkter og bilag 16

17 Aktuel status. Ovenstående er delvis en historisk redegørelse, idet forudsætninger for at gennemføre de ønskede tiltag gradvist er blevet ringere som følge af reducerede budgetter og faldende elevtal. Det forsøges efter bedste evne at holde fast i de pædagogiske og didaktiske grundprincipper og de drøftes løbende for at fastholde linjen. Skolens elevtal er efterhånden så lille, at det må forudses, at der i forbindelse med næste skoleårs planlægning må tages nogle beslutninger, der sikrer eleverne på Hjertebjergskolen det samme læringsmiljø, som man kan tilbyde på større skoler. En særlig bekymring gælder specialundervisningen, som allerede er blevet reduceret meget i antal ugentlige timer en negativ spiral som ser ud til at fortsætte. I indeværende skoleår har skolen 2 holdtimer og 14 specialundervisningstimer. Hjertebjergskolen foreslår: At de samme skoler skal have samme udgangspunkt som store skoler, så der er samme vilkår for specialundervisning og holdtimer. I den forbindelse kunne børnecentertanken måske indtænkes. Fanefjordskolen. Skoleleder: Peder Skelbo Hansen Viceskoleleder: Stine Friss-Vestergaard SFO-leder: Nina Vilhelmsen Skolens profil: Aktive, musiske og æstetiske Morgenmodul påbegyndes hver dag med 45 min. fællesskab efter fast mønster. Målet er: forudsigelig begyndelse på dagen. At have ret til at blive hørt. At styrke fællesskabet gennem musik og sang. At fremme sundhed og bevægelse gennem motion og frisk luft. At give tid til faglig fordybelse. Den faglige fordybelse er det ene halvår dansk og det andet matematik. Der anvendes 20 min. til fordybelse. I matematik arbejdes gruppevis og virtuelt med pc. De fire regnearter trænes. Formålet med fordybelse er at fastholde elevernes individuelle læsning efter den første læseindlæring. At fastholde drengenes individuelle læsning og forbedre læsestandpunktet. Endvidere give gode arbejdsvaner og skabe tid og ro til fordybelse. Skolen får tilskud via EU-midler til frugt og grønt, hvilket betyder, at alle elever har mulighed for frugt og grønt hver dag. Vi er i og bruger naturen og nærmiljøet. 17

18 Skolen prioriterer udeaktiviteter og bevægelse meget højt. Laver forskeligartede aktiviteter både i skolehaverne og cykelaktiviteter i de omkringliggende skove. Forældrene og det lokale nærmiljø har fælles udarbejdet og lavet skolens udeområder. Det er et meget stærkt lokalt fællesskab. Vi er rummelig og gode til at samarbejde. Der er flere specialklasser på skolen og eleverne er velintegreret på skolen. Skolestart. Børnehaverne har 5-6 brobygningsaktiviteter inden eleverne starter på skolen. Der etableres venskabsklasser, så bh.klasseeleverne kender ældre elever. Ved udfasning til Stege skole arbejdes ud fra Ringstedmodellen med elevernes holdning til rygning. SFO. 2 pædagoger arbejder i undervisningsdelen. Pædagogerne henter eleverne i deres klasser og orienterer om tilbudene i SFO en. Lærere og pædagoger orienterer hinanden om de enkelte elever, så vanskeligheder ved overgange mindskes. SFO anvender om eftermiddagen hele skolens areal. Indsatsområder i SFO: Bevægelse Anerkendende pædagogik værksteder. IT. Alle klasselokaler har smartboard. Derudover er der et meget højt antal computer pr. elev. Skolen oplever, at specielt drengene profiterer af skolens anvendelse af computere. Alle pædagogiske personaler har en computer. Thomas Westergaard Projektleder Projekt OPTIK 18

17.4-udvalget Fokus på folkeskolen Vordingborg Kommune

17.4-udvalget Fokus på folkeskolen Vordingborg Kommune 17.4-udvalget Fokus på folkeskolen Vordingborg Kommune 1 2 Karakteristika for den gode skole Fagligt udbytte Tydelig sammenhæng mellem lærerens faglige kompetencer og elevens udbytte. Børns trivsel Al

Læs mere

Aftale 2010/2011 Abildhøjskolen

Aftale 2010/2011 Abildhøjskolen Aftale 2010/2011 Abildhøjskolen Side 1 af 10 Aftale mellem Kommunalbestyrelsen i Vordingborg og Abildhøjskolen for skoleåret 2010/2011 Denne aftale er indgået mellem Vordingborg Kommunes Kommunalbestyrelse

Læs mere

Ledelsesteam Kulsbjerg Skole. Velkommen til skolestart 2012. Præsentation af ledelsesteamet. Skoleleder Anne-Marie Jacobsen

Ledelsesteam Kulsbjerg Skole. Velkommen til skolestart 2012. Præsentation af ledelsesteamet. Skoleleder Anne-Marie Jacobsen Ledelsesteam Kulsbjerg Skole Velkommen til skolestart 2012. Præsentation af ledelsesteamet. Skoleleder Anne-Marie Jacobsen Jeg har altid boet i Sydsjælland, født opvokset i Bakkebølle. Jeg blev lærer i

Læs mere

Holddannelse begrebsafklaring Vordingborg Skolevæsen

Holddannelse begrebsafklaring Vordingborg Skolevæsen Holddannelse begrebsafklaring Vordingborg Skolevæsen Begrebsafklaring : Kastrup Skole Holddannelse er når eleverne tilgodeses i almenundervisningen ningen gennem pædagiske - didaktiske metoder, der understøtter

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Til august tager vi hul på en ny skoledag. Vi har gennem det sidste lille års tid drøftet, hvordan vi vil omsætte de mange elementer i reformen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Nørrevangsskolen. Aftale 2008-2010

Nørrevangsskolen. Aftale 2008-2010 Nørrevangsskolen Aftale 2008-2010 27.03.2008 1. Formål med aftalen: Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Slotsskolen. Vision og præsentation

Slotsskolen. Vision og præsentation Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil. Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Blicherskolen 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Blicherskolen 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Blicherskolen 2012 & 2014 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Vordingborg Kommune. Kulsbjerg Skole. Skolebestyrelse

Vordingborg Kommune. Kulsbjerg Skole. Skolebestyrelse Vordingborg Kommune Kulsbjerg Skole Skolebestyrelse Dato 4. december 2013 Tidspunkt Sted 18.00: Skolebestyrelsesmøde start 20.30: Spisning i anledningen af sidste møde inden jul. 21.30: Møde slut Afdelingen

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Kære forældre på Spurvelundskolen

Kære forældre på Spurvelundskolen Kære forældre på Spurvelundskolen Så er Spurvelundskolen klar til Den Sammenhængende Skoledag pr. 1. august 2013. Derfor har vi sammensat denne skrivelse, hvori vi vil fortælle jer, hvordan jeres barns

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

SKOLEREFORM forældreinfo

SKOLEREFORM forældreinfo SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE. Maj 2011

INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE. Maj 2011 INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE Maj 2011 Gørding Skoles overordnede inklusionsstrategi tager udgangspunkt i skolens nyligt udarbejdede vision: hjerne hjerte puls fantasi Hjerne Vi får mest muligt ud af

Læs mere

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Skolecenter Jetsmark 20. juni 2014 Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole på vej Skolereformen Skolereformen i praksis Farstrup skole lægger vægt på: Der er plads til alle elever Elever er forskellige og skal mødes forskelligt Eleverne mærker, at de ses og føler at de hører

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

0% 100% Enkelte Få Nogle En del Mange De fleste

0% 100% Enkelte Få Nogle En del Mange De fleste Fokus på folkeskolen Sammenfattende notat vedr. høringssvar Fokus på Folkeskolen - sammenfattende notat vedr. høringssvar Kommunalbestyrelsen besluttede den 24. november 2011 at udsende forslag til ny

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010 Hobrovejens Skole AFTALE 2012 2012 2014 10. JUNI 2010 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Langå Skole 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Langå Skole 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Langå Skole 2012 & 2014 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Jette Madsen, børnehaveklasseleder Taghrid El-Abed, børnehaveklasseleder Pædagog fra institution Vestre Pædagog Heidi fra Forårs-SFO i foråret Lærer fra indskolingen Peter Jensen

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Udfordringer for alle... side 06 Inklusion...

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Årsberetningen bliver offentliggjort via skolens intranet og Skoleporten.

Årsberetningen bliver offentliggjort via skolens intranet og Skoleporten. Årsberetning for Ans Skole 2012 Årsberetningen giver indsigt i, hvad der er lagt vægt på i bestyrelsesarbejdet. Sammen med referater fra bestyrelsesmøderne giver dette et overblik over, hvad der har rørt

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Miljø Lærere/uddannelse Elever/forældre Materialer. Målrettet efter- /videreuddannelsespolitik. Faglig netværksdannelse.

Miljø Lærere/uddannelse Elever/forældre Materialer. Målrettet efter- /videreuddannelsespolitik. Faglig netværksdannelse. Skole/afdeling/navn Ørum skole Djurslandsskolen PPR Samarbejdsrelationer Samarbejde med lokale videnscentre, skolecentre Tæt dialog med eksperter og skolefolk fra det almene system.. Overblik i kommunens

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 Skolebestyrelsen har besluttet følgende værdisæt for Susålandets skole: Trivsel Sundhed Ansvar Selvværd Fællesskab Skolens ordensregler lyder. Pas på hinanden Pas på dig selv

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Forældrefolder Østre. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2011-2012

Forældrefolder Østre. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2011-2012 Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2011-2012 Rønneskolen Indhold Visioner, målsætninger og værdigrundlag i Rønneskolen... side 04 Udfordringer for alle. Herunder læsning,

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Virksomhedsplan - Hummeltofteskolen 06-07

Virksomhedsplan - Hummeltofteskolen 06-07 1. Fælles indsatsområder 1.1.1 Teamsamarbejde i børnehaveklassen Det er et mål at understøtte teamsamarbejdet ved at personalet får afstemt forventninger i forhold til funktioner og roller. Virksomhedsplan

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede

Læs mere

Skolepolitik for Varde Kommune

Skolepolitik for Varde Kommune Skolepolitik for Varde Kommune FORORD Skolepolitikken er blevet til i en løbende proces, hvortil mange har bidraget. Den tager sit udgangspunkt i den Overordnede Vision og Politik for Børneog Ungeområdet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Sct. Jacobi Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Sct. Jacobi Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Sct. Jacobi Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Lederne i Distrikt Syd

Lederne i Distrikt Syd Information til medarbejdere og forældre Vi er i vores ledelsesteam godt i gang med samarbejdet og første opgave for teamet har været at fordele personaleansvaret i distriktet. Den overordnede ledelsesfordeling

Læs mere

Frisholm Skole. Uddannelsesplan. Frisholm Skole som læreruddannelsessted. Frisholm Skole. Frisholmvej 20. Tlf. 89702835. Frisholmvej 20.

Frisholm Skole. Uddannelsesplan. Frisholm Skole som læreruddannelsessted. Frisholm Skole. Frisholmvej 20. Tlf. 89702835. Frisholmvej 20. Frisholm Skole Frisholmvej 20 8653 Them Tlf. 89702835 Frisholmskole@silkeborg.dk Silkeborg kommune Uddannelsesplan Frisholm Skole som læreruddannelsessted Frisholm Skole Frisholmvej 20 8653 Them Tlf. 89702835

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

2014_Stor møde_ny_indskoling_maj

2014_Stor møde_ny_indskoling_maj 1 Indskoling aug. 2014 Dagsorden & velkomst kl.17.00 Fællessang (5 min.) Præsentation en tak, lidt historik og forventninger til i dag (15 min.) Folkeskolereformen, det kommunale grundlag (5 min.) Den

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere