Referat fra skolebesøg på Vordingborg Kommunes skoler den og

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat fra skolebesøg på Vordingborg Kommunes skoler den 06.01.11 og 07.01.11"

Transkript

1 Referat fra skolebesøg på Vordingborg Kommunes skoler den og stk. 4 udvalgets ønsker: Skolestart Skolens organisering Sammenhæng mellem undervisning og fritid Skolens mærkesager- Det vil vi kendes på! (skolens profil) Undervisningsdifferentiering Hvad arbejder I med lige nu i forhold til: -Klasserumsledelse -Relationkompetence -Styrkelse af faglige kompetencer hos eleverne. Referatet er struktureret ud fra skolernes oplæg og der vil derfor være en forskellig vægtning af udvalgets emneønsker ud fra skolernes prioritet. 10. Klassecentret. Skoleleder: Klaus da Cunha Skolens profil. Undervisningsdifferentiering Klasserumsledelse Relationskompetence Klasserumsledelse og relationskompetence. Skolen har arbejdet indgående med relationskompetence og klasserumledelse. Skolen har afholdt forskellige former for kurser og har også deltaget i videoprojekt med henblik på at styrke relationskompetencen. 10.klassecenteret arbejder bevidst med den anerkendende tilgang i relationen mellem lærer og elev Skolens organisering. 10.klassecentret er placeret på en uddannelsesinstitution og det giver både nogle særlige muligheder for at udvikle en skole med en ungdomskultur, men også en skole hvor overgangen til ungdomsuddannelser mindskes. Særlige aktiviteter: Introduktion til 10.klassecenteret. 2½ uge. Studietur fire dage (alle deltog) Brobygningsaktiviteter 5 ugers erhvervspraktik Prøveforberedende uge 1

2 Undervisnings-, og elevdifferentiering. Eleverne er tilknyttet deres stamhold. Der er 5 stamhold. I normaluger er eleverne tilknyttet deres stamhold og i tværsuger organiseres undervisningen på tværs af stamhold. Elever og forældre giver udtryk for, at de oplever, at skolen kan gøre en forskel, da de er et mindre sted og lærerne kender alle elever. 10.klassecenteret arbejder målrettet med holddeling. For elever der har lettere ved det faglige indhold etableres lidt større hold. For elever med faglige vanskeligheder laves et mindre hold, hvor elever i en tryg atmosfære kan tilegne sig det faglige stof. Særlige udfordringer. Mange af 10.klasseeleverne har vanskeligt ved matematik elever har en sporadisk skolegang elever har lavt selvværd elever kan ikke honorere de faglige krav til en FSA. 2/3 af eleverne er uafklaret uddannelsesmæssigt. I forhold til fagligt svage elever er drengene betydelig dårligere. Den samme elev kan fremgå flere gange i ovenstående. Andet. 10.klassecentret trækker lige stor andel, hvad enten de kommer fra Møn, Langebæk eller Vordingborg. Elever der forlader 10.klassecenteret påbegynder typisk en ungdomsuddannelse eller starter på en efterskole. Iselingeskolen. Skoleleder: Anne Marie Jacobsen Souschef: Peder Jørgensen Afdelingsleder: Winnie Kistrup Afdelingsleder: Karina Lund SFO-leder: Carsten Rasmussen SFO-souschef: Henrik Lundberg Skolens profil. Læsestrategi: Klar læsestrategi i indskolingen - Dansk og mat. lærer i bh. klasserne - en ændret model fra Dysleksikursus i samarbejde med skoler Område 3. Renoveringen: De fysiske rammer er tip top. Læring på mange måder læringsstile Uddannelsesforløb for alt personale på skolen. Først ledelsesteamet derefter hver fløj i forbindelse med indflytning i fløjene. Inklusion en skole med mange specialklasser, hvor integration i en del af tiden i stamkassen er målet. Familieklasse i samarbejde med de to fødeskoler Kastrup skole og Ørslev skole. 2

3 Netværksklassen for drenge i udskolingen der ikke magter stamklassen på fuldtid fælles med Marienberg skole og undervisningen foregår på Ungdomsskolen. Målet er afgangsprøven i mindst dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Skolepædagog i udskolingen: Projektmidler kr. Succeskriteriet for skolepædagogen er, at eleverne kommer i skole og til undervisning. Der er kontakt med 20 elever. Pædagog henter evt. eleverne. To-sprogs indsats i skolen og i brobygningen med børnehaverne. Der er et formaliseret brobygnings- og kultursamarbejde, med tosprogspædagogen i børnehaverne. Samarbejde med anden uddannelsesinstitution. Samarbejde med gymnasiet i mat/fy. og fransk Skolen formulerer selv følgende svagheder: Ingen læreraftale Holddannelse på tværs af klasser. En skæv skole - 2 spor 0-6.klasse 4 spor i udskolingen. Brobygning mellem faserne. Øget fokus på faglig læsning Dansk som 2. sprog - Ingen linieuddannede. Samarbejde SFO 2 / mellemtrin. (økonomi) Karakterer! Bør alle gå til afgangsprøve? Evaluering af undervisningsforløb. Fortsat udvikling af elevplaner Udviklingspotentialer. Integration - øget kulturforståelse. Evaluering at jagte den gode undervisning. It-programmer mere it i undervisningen. Alle elever har deres egen bærbare med fra 7.kl. Lektielæsning i skole / Sfo2 tiden Udvikle forældresamarbejdet. Netværksklasse for piger Udfordringer/(trusler). Efter kommunesammenlægningen søger elever fra andre skoler Iselingeskolen i udskolingen. Mange elever med vidtgående behov. Økonomi Områdeleder bliver til områdekoordinator! Manglende opbakning til klassefællesskabet Individualisering. 51 elever er to-sprogede. Alle går i SFO. 3

4 Skolen arbejder med et udvidet linjefagsbegreb, der også er baseret på erfaring og andre tilegnede kompetencer end de formelt erhvervede fra Seminaret. Der er efter renoveringen 7 klasseværelser ledige. Kastrup skole. Skoleleder: Annika Jensen Viceskoleleder: Jesper Petri SFO-leder: Morten E. Nielsen Skolens profil. Kastrup skole har udfærdiget en 3-årrig strategiplan med særligt fokus på kompetenceudvikling blandt personalerne: Relationskompetencer/videoanalyse, klasserumsledelse samt LP. Endvidere dialogfora hvor ledelse og det pædagogiske personale kan reflektere over og videreudvikle skolens pædagogik. Strategiplanen er udarbejdet sammen med Ørslev skole. Kastrup skole og Ørslev skole afholder fælles kurser. Skolens værdier: Kastrup skole har arbejdet indgående med skolens værdier og de er implementeret og synlige for alle skolens parter. Særlige indsatsområder: Undervisningsdel Ekstra idrætstimer mellemtrin Inklusion Familieklasse Morgenmotion bevægelsesmoduler. SFO Fit Kid projekt Idræts SFO under DGI Storstrømmen. Aftale med DGI storstrømmen Kost og bevægelse Fit Kid projektet har været en meget stor succes med mange deltagere og har i den grad sat fokus på sundhed og bevægelse. Undervisning og fritidsdel. Der er et godt samarbejde med de lokale idrætsforeninger, der laver forskellige aktiviteter med undervisnings-, og fritidsdelen. Fysiske rammer. Alle klasselokaler har Smartboard og der er enkeltmandsborde til hver elev. Skolen har meget gode fysiske rammer og der er etableret personalerum for såvel indskolings-, som mellemtrinpersonaler med arbejdspladser til hver medarbejder. 4

5 Familieklasse. Der er oprettet en Familieklasse som finansieres via de tre skoler i området; Iselingeskolen, Ørslev skole og Kastrup skole. Målgruppen for Familieklassen er børn i alderen 6-12 år. Det er tanken, at eleverne sammen med deres forældre eller anden voksen som de er tæt knyttet til går i skole sammen et par dage om ugen. Forældre og personale forholder sig til forskellige samspilsmønstre og italesætter andre veje man kunne gå. Video anvendes som analyseværktøj. Det pædagogiske personale, der varetager funktionen, er i gang med en særlig eftervidereuddannelse målrettet familieklassearbejde. Andet. Skolen kunne være interesseret i at lave en helhedsskole. Åbningstiden kunne være fra kl Svend Gøngeskolen. Skolens deltagere. Skoleleder Helle Justesen SFO-leder Inge Nyboe Skolens profil. Klasserumsledelse Huskunstner Børn og havregryn Familieklasse Mini-SFO Klasserumsledelse. Klasserumsledelse og konflikthåndtering er pædagogiske indsatsområder. Der er afholdt kurser inden for begge emneområder. Huskunstner. Skolen har ansøgt Statens Kunstråd og fået mulighed for at have den lokale kunstner Thomas Kolding tilknyttet skolen det kommende halve år. Formålet er, at fremme børn og unges møde med kunsten. Eleverne påbegynder arbejdet med emnet: et værelse som børnene aldrig i deres vildeste fantasi havde troet mulig. Børn og havregryn. Skolen tilbyder i 10-pausen havregryn til alle elever. C. 60 elever benytter tilbudet. Skolefe Familieklasse. Anvendes til at skabe en vedvarende forandring og udvikling, så eleverne kan vende tilbage til klassen som en bedre skoleelev. Eleven er tilknyttet familieklassen i et halvt år. Det er et fælles projektet mellem hjem og skole. Der er i øjeblikket koblet 8 elever til familieklassen. Svend Gøngeskolen har arbejdet med familieklasser siden

6 SFO/Mini-SFO. 5 min før ringetid krydser pædagogerne eleverne af og eleverne bliver i den forbindelse orienteret om SFO ens aktiviteter den kommende eftermiddag. SFO-børnene tilbydes værkstedsaktiviteter og udeaktiviteter. SFO ens indsatsområde er udeaktiviteter. I den forbindelse gøres der flittigt brug af shelterpladsen i Svend Gøngeparken. Ca børn frekventerer SFO en i åbningstiden Børn med særlig behov er tilknyttet en Mini-SFO, hvor de er samlet til kl SFO en tænker, at det bliver en spændende proces at få mulighed for med den tidligere SFO-start at køre den samlede børnegruppe ind i SFO en og gøre dem fortrolige med skolens bygninger og personaler. SFO ens pædagoger og børnehavens pædagoger overvejer jobswop, så både kendskabet til hinandens kulturer fremmes og overgangen for børnene lettes. Andre emneområder. Alle børn i indskolingen mødes hver torsdag til fællessang. Lærerkulturen er centreret omkring linjefag. Linjefagene har stor prioritet ved ansættelser. Alle medarbejdere har en arbejdsplads. Der er ikke et lærerværelse, men et fælles personalerum. Skolen blev renoveret i 2007 og de fysiske rammer er meget gode. Abildhøjskolen Bårse skole. Skolens leder: Henrik Clausen SFO-leder Bårse: Gitte Fischer Viceskoleleder: Kirsten Bengtsen SFO-leder: Helen Bresemann Skolens profil. 1. Attraktiv skole 2. Professionalisme 3. Værdier 4. Læsning Begrebet attraktiv skole anvendes til undersøgelse af antal ansøgere. Hvordan skolen er placeret niveaumæssigt og om der er andre kriterier, som skolen skal være opmærksomme på. Abildhøjskolen arbejder med begrebet professionalisme og arbejder med en faglig fokusering på klasserumsledelse, relationskompetence og lp. Der er udarbejdet en 3-årrig strategi, der er synliggjort for såvel lærere, pædagoger og bestyrelse. Skolen har arbejdet indgående med skolens værdier og de er implementeret og synliggjort hos alle skolens parter. I forhold til læsning har Abildhøjskolen arbejdet indgående med læsning gennem flere år. Og de kommunale nye læsetiltag har været en del af Abildhøjskolens virkelighed gennem det seneste år. 6

7 Abildhøjskolens udvikling. Skolen arbejder med operationel målstyring. Her indgår følgende værktøjer: -kvalitetsrapport -afgangskarakterer -elevtallet stigende/faldende -antal elever ungdomsuddannelse -fagenes dækning med linjeuddannede lærere -attraktive stillingsopslag, arbejdsmiljø, fysiske rammer -nationale test -termomenterundersøgelse -LP Kompetenceudvikling. Klasserumsledelse og relationskompetence er der arbejdet med ud fra forskellig tilgange. Skolen har afholdt kurser i CL-metoden. Der er indført en teaterklokke som ringer 3 min. før lektionerne begynder, så det pædagogiske personale er i klasserne, når lektionen påbegyndes. Abildhøjskolen afholder fælles kurser både for at fremme bestemte kompetencer, men også for at skabe fælles sprog. Skolens organisering. Skolen er afdelingsopdelt og inddelt i tre faser. Der er oprettet to s-klasser samt et netop opført netværksklasse. Undervisning og fritidsdel Bårse. I SFO en er der tilknyttet 49 elever. SFO en bruger undervisningslokalerne om eftermiddagen kommer der yderligere 13 ekstra elever. Skolen oplever stort lokalt engagement med meget stor opbakning ved arrangementer. SFO Bårse har haft gode erfaringer med eleverne, der startede d. 1. april. Undervisning og fritidsdel Abildhøjskolen. Dyrehold. SFO en er på en firelænget gård. Tæt samarbejde med børnehaverne. God tradition for brobygningsaktiviteter. Klosternakkeskolen. Skoleleder: Søren Peder Foldberg SFO-leder: Dorthe Østergaard Skolens profil. Trivselspolitik 7

8 Den kreative profil/skæve profil Naturskolen Faksinge skov IT/intranet Sponsorering Klosternakkeskolens organisering. Klosternakkeskolen er organiseret i forskellige team, der er afdelingsopdelte. Derudover er der pædagogisk udvalg samt sparring via støttecenteret. Ovenstående emneområder inden for skolens profil arbejdes der med på forskellig vis. Den kreative profil er ét af skolens særlige indsatsområder. Her tages et emneområde om og udtrykkes via de praksis-musiske fag. IT/intranet har en stor prioritet og der kommunikeres og arbejdes med dette udtryks- og læremiddel. Klosternakkeskolen gør meget brug af naturskolen Faksinge skov. Klosternakkeskolen har netop udarbejdet princip om sponsorering og har fået tildelt 50000, kr. Klosternakkeskolen har udfærdiget en trivselspolitik med målfastsættelse og handleplan/praksis for alle klasser, forældre og skolens personale. Faglighed. Klosternakkeskolen arbejder med fagligheden på forskellig vis. Indsatsområderne er: årsplaner, Lærernes faglighed ( linjefag ), fagfordeling, klassekonference og skolelederens krav Undervisning og fritidsdel. SFO har stort fokus på sport. Arbejder på at blive DGI SFO fra august måned. Arbejder fokuseret med relationskompetence. Her anvendes LP/Videoanalyse. Skolestart. På Klosternakkeskolen er følgende emneord karateristisk for skolestart. Søndagsskolen, formøde, 200 skoledage, rundkredsen, læsefidusen, læseløftet, portrættet, screening, nedordningslærer, pædagogen fra Kernehuset. De første 10 dage er skolepædagogen på skolen alle lektioner. Efterfølgende kommer skolepædagogen 1 dag om ugen. Marienberg skole Skoleleder: Flemming Larsen Viceskoleleder: Anette Horn Afdelingsleder: Lene Skafte SFO-leder: Frank Jensen 8

9 Skolens profil Skolens organisering. Faseopdelt skole med henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Skolen arbejder målrettet med at lave en hel skole. Der afholdes morgensamling hver måned, hvor alle klasser deltager. Forældrenetværk. Styrke forældrenes relationer med hinanden, så klassens sammenhold styrkes. Tidligere har der været et særligt på indskoling og mellemtrin. Arbejder også med forældrenetværk i udskolingen. Aktiviteterne kan være mangeartede gældende fra skovture, spisning osv. Klassernes forældrenetværk er mødtes på tværs af klasser og udvekslet erfaringer. Kommende indsats forældrene på banen. Hvordan kan samarbejdet styrkes mellem skole og forældre. Fagligt og pædagogisk fokusområde. Relationskompetence Klasserumsledelse Fagdidaktik Klasserumsledelse. I forhold til klasserumsledelse har skolen arbejder med lederrollen. Tydeliggjort at læreren er lederen i klassen og den som faciliterer læreprocesser. Derudover er indført nyt tiltag, hvor lærerne møde ind og står i klassen 5 min. før lektionen påbegyndes. I forhold til cooperative learning har lærerne deltager i kurser og fået udleveret bogen om emnet. Skolen er meget begejstret for denne metodik, da den aktiverer eleverne. Alle klasser har arbejdet med klasseregler. Relationskompetence. Skolen har udarbejdet antimobbestrategi og der er udarbejdet en handleplan for indsats, hvis det skulle optræde. Oprettet AKT-funktion. AKT står for (adfærd, kontakt og trivsel). AKF-funktionen arbejder med klasserne og bistår i forhold til konfliktløsning. AKT-lærer/pædagogog superviserer lærerne. Legepatruljer er etableret. Ca. 30 elever har deltaget i et legepatruljekursus og der er også elever fra udskolingen. Venskabsklasser store klasser tager sig af mindre klasser. Fagdidaktik. Fokusområde læsning. Eleverne er godt med i forhold til læseindlæring i indskolingen, men der sker et fald i deres læseudvikling på mellemtrinnet. Derfor er der særlig fokus på faglig læsning og Skolerigsdagen hilses velkommen. Stjernestund hvor eleverne læser. Lektiecafé er oprettet elever deltager dagligt. Der er børn som kunne profitere af tilbuddet, men som ikke anvender det. 9

10 Skolen har haft god succes med at anvende Junior PC Kørekort til mellemtrinselever. I indskolingen er etableret et særligt program kaldet Muskel, hvor eleverne bevæger sig i 30 min. Undervisning og fritid. Brobygning børnehaverne besøger skolen/sfo om fredagen. Der er skolepædagoger i undervisningsdelen, hvilket giver mulighed for anden form for undervisning. Der er næsten 100% dækningsgrad. Andet. Ledelsen giver udtryk for, at skolen trænger rigtig meget til at blive renoveret, så ikke kun pædagogikken og undervisningen er up to date, men også de bygningsmæssige rammer. Vintersbølle Skole. Skoleleder: Nils Vilsbøl Viceinspektør: Bettina Andreasen SFO-leder: Michael Juliussen Skolens profil indsatsområde de kommende 2 år. Undervisningsdelen: Udeskole Aldersintegrerede undervisningsforløb Forskelligartede læringsmetoder Inklusion satellitklasser SFO SFO-sport leg og bevægelse Diverse værkstedsaktiviteter Ny struktur grundet elevernes tidligere SFO start I forhold til satellitklasser har de samme emneområder som almendelen. Indsatsområderne kan godt forlænges, hvis det kræver mere tid i forhold til implementering. Læsning nyt tiltag hvor der i sidste halvdel af skoleåret er tildelt ekstra dansk didaktiske ressourcer til børnehave klasserne med henblik på sproglig opmærksomhed. Skolens organisering. Skolen er lodret opdelt, da det fremmer undervisningsdifferentiering. Personalerne udarbejder selv deres skemaer. Hvert spor har to teamkoordinatorer: en lærer og en pædagog. Der er fælles planlægning lærere og pædagoger og planlægningsarbejdet omhandler følgende faser: Planlægning Udførsel Evaluering Alle børn i bh.kl.-3.kl. har 25 timer om ugen. 10

11 Alle klasser har 200 timers undervisning med deltagelse af pædagoger fra SFO. Skolen har 7 projekter om året typisk med fagligt indhold Undervisning og fritid. Skolen arbejder værdibaseret og det er meget vigtigt for ledelsesteamet, at de fremstår som et samlet team, hvor alle er enige om retning. Det har været et stort indsatsområde for ledelsesteamet/skolen at arbejde hen i mod at alle pædagogiske personaler er ligeværdige. Det oplever de i høj grad er lykkedes. Den enkelte faggruppe byder ind med sin faglighed og sammen komplementerer de hinanden. Alle ansatte pædagoger i SFO har en pædagogisk uddannelse Lektiecafé i SFO. Visioner Mulighed for større grad af inklusion Vekselvirkning mellem faglige forløb, helhedsprægede faglige forløb og brede tværfaglige forløb. Fleksibelt skema Fokus på relationsarbejde Øget samarbejde mellem lærere og pædagoger Kompetenceudvikling for personalet Fleksibilitet i personaleressourcen Oplevelse af helhed og sammenhæng. Ørslev Skole. Skoleleder: Hanne Didriksen Viceskoleleder: Bent Nielsen SFO-leder: Carsten Larsen Autismecenteret: Marianne Dittmer Skolens profil: Nuværende indsatsområder. Skoleleder Hanne Didriksen gennemgik rammerne for skolens udvikling både de politiske mål og aftaleenhedens mål. Endvidere den 3-årrige strategiplan som Kastrup skole og Ørslev skole sammen har udfærdiget. Kastrup skole og Ørslev skole afholder fælles kurser. Ledelsen på de to skoler bruger indgående hinandens kompetencer og sparrer/coacher hinanden. Nuværende indsatsområder: Legepatruljer større elever igangsætter lege for yngre elever. Tvungen udeordning med henblik på at fremme koncentration i læringsaktiviteter. Skolen kan mærke en effekt. Klasserumsledelse og Cooperative Learning. Fysiske rammer IT. 11

12 Ørslev Skole er en god solid stabil udviklingsorienteret skole med sikker drift. Fælles konti skole/sfo der hvor det giver mening. Om udviklingsperspektivet i at have penge til at sætte skolen i stand. Særligt fokus har været SFO, børnehaveklasselokale, lærerarbejdspladser, personalerum/mødelokale. Prioriterer IT hard- og software højt. 1 computer pr. 2½ elev. Tildelt ekstraressourcer til software. De fysiske rammer er meget velfunderede. Undervisning og fritid. Gildende overgange fra børnehave til skole. Indkøring af børn i SFO en fra Børnehaven 1/5. Mangeårigt samarbejde mellem børnehaven og skolen med henblik på yderligere samarbejde efter børnehaven er kommet tættere på skolen. Skolens organisering med mangeårig tradition for organisering omkring klassen med primærteams. Pædagogerne følger børnene op til 3. klasse. SFO en har dyrehold og prioriterer det relationelle meget højt. Skolens planlægning. Årshjulet om planlægning lige fra årsplaner til elevplaner med tilhørende testning og ledelsesindkaldte møder. Klassekonferencer, teamsamtaler med ledelsen og mus-samtaler og efterfølgende skolehjemsamtaler. Lærernes arbejdstid og skolebestyrelsen indflydelse. Vordingborgcenteret og inklusion. Vordingborgcentret på Ørslev skole er en specialklasserække for børn med autisme. Organisering samt kompetenceudvikling og eksternt samarbejde. Indtægtsdækket virksomhed med at sælge undervisning og konsulentbistand. Kursus om Tourette og ADHD for almendelens pædagogiske personaler og deres øgede kompetence til at inkludere. Elever med diagnoser inkluderes i almenmiljøet. Vordingborgcenterets kompetencer og videnspredning til almendelen. Andre tiltag. Lektiecafé. Langebækskolen Skolens deltagere Skoleleder: Torben Folke Afd. Leder Stensved Udskolings afd.: Bjørn Haldur SFO-leder Stensved afd.: Michael Cardow Afd. Leder Kalvehave afd.: Ulla Mulvad Langebækskolens organisering. Langebækskolen er én skole og er placeret på tre matrikler; Stensved, Kalvehave og Mern. På alle matrikler er der både en undervisningsdel og en SFO. Udskolingen er placeret på Stensvedafdelingen. Langebækskolen har fælles ledelse med én skoleleder og afdelingsledere/sfo-ledere på alle afdelinger. Skolen er organiseret i klasseteam og er årgangsopdelt. Endvidere er der fokus på den humanistiske, naturvidenskabelige, praktisk/musiske dimension samt sprogfagene. 12

13 Skolens profil. Ledelsen oplever, at det er en stor styrke med fælles ledelse, da der er mulighed for at sparre med hinanden. Indsatsområdet for skoleledelsen har været at skabe én kultur med fælles principper og procedurer. Ledelsen formulerer, at Langebækskolen kan optimere indkøb ved stordrift. Kollegialt er der nedsat fagteam på tværs af afdelingerne, der udvikler den enkelte lærers didaktiske kompetencer. Der er nedsat fagteam for matematik, dansk og musik. Udskolingsafdeling med særegen ungdomskultur. Ved at samle eleverne i en samlet ungdomsskoleafdeling er det lettere at skabe et attraktivt ungdomsmiljø inspireret af efterskoletanken. Skolen vil gerne kendes på den tætte lokale forankring samtidig med ressourcefordelene ved Langebækmodellen. Der er arbejdet med skolens værdier Kompetenceudvikling. Skolenafholder fælles kurser i klasserumsledelse og relationskompetence. Skolen har anvendt videoanalyse som et analyseværktøj. Skolestart og læseindlæring. Børnehaverne besøger hyppigt skolebiblioteket med henblik på både at blive stimuleret sprogligt, men også kendskab til skolen inden start. Der er formuleret praksis omkring overlevering og Langebækskolen ser meget frem til at anvende værktøjerne fra OPTIK-projektet. Langebækskolen har været meget glade for den tidligere kommunes indsatsområde: leg og læring og erfaringerne indgår stadig. I indskolingen er der indlagt læsebånd, hvor eleverne arbejder og fordyber sig i læsning. Andet. I Stensvedafdelingen er der oprettet en kantineordning, hvor der er mulighed for at købe sandwich. SFO ernes finansieringsgrundlag er presset ikke mindst grundet den seneste spareøvelse. Og denne problematik løses ikke ved Langebækstrukturen. Ledelsens organisering er oprindelig protokolleret i Langebæk byråd. Stege skole. Skoleinspektør Alex Friis Hansen Viceinspektør: Bendt Wittrock Jespersen Afdelingsleder: Michael Stolt SFO-leder: Henrik Pedersen Skolens profil. Naturfag skolen har deltaget i et stort udviklingsarbejde omkring naturfag og er modelskole for landets skoler. 13

14 Sundhed og trivsel Trivsel - der er arbejdet målrettet med social ansvarlighed. Peter Mygind har klædt det pædagogiske personale på i forhold til arbejdet med antimobbepolitik. SSP Skolen anvender Ringstedmodellen til, at eleverne forholder sig bevidst til de skadelige virkninger af rygning. Fagligt fokus. Skolen har gennem flere år fokuseret på læsepolitikken. 3.klasserne udgiver egne læsebøger, der efterfølgende opbevares på skolens bibliotek med henblik på, at skolens øvrige elever kan låne dem. Det kommende indsatsområde bliver faglig læsning. Det er meget vigtigt, at der er plads til lokal forankring og ejerskab. Så lærerne skal have mulighed for at tale om deres fag i fagteam tæt på den daglige undervisning. Inden for de enkelte fag og fagområder skal vi sige Sådan gør vi på Stege Skole. Kompetenceudvikling. Skolen afholder fælles kurser i klasserumsledelse og relationskompetence. Hele det pædagogiske personale har deltaget i kursus om cooperative learning. Skolen har anvendt videoanalyse som et analyseværktøj. Skolens organisering. Stege skole er en overbygningsskole med 600 elever. Der er 4 specialklasser og en alternativklasse i Lendemarke. De fysiske rammer tip top. Skolen opdelt i team med teamkoordinatorer som det kooordinerende led. Teamsamtaler tager udgangspunkt i Vorværdier. Stege skole skal klare alle undervisningsbehov. Der er fastlagt to emneuger pr. år, hvor lærerne har 25 lektioner. Skolestart. Børnehaverne besøger skolerne inden skolestart, så de har kendskab til skolen. For at sikre overlevering bruges Den røde tråd, hvor alle elever er beskrevet af den afgivende institution. Undervisning og fritid. Samarbejde mellem lærere/pædagoger både i den daglige skolehverdag og ved skoleprojekter. SFO har etableret SFO-elevråd. SFO laver forskellige former for bevægelsesaktiviteter i Flekshallen. Sund skole. Der er mulighed for at købe sund mad. Den sunde mad leveres af spisestedet Kaj Kok. 14

15 Udviklingspotentialer. Linjer i overbygningen: Ledelsen vil gerne arbejde videre med en anden organisering af undervisningen i overbygningen, som udgør cirka halvdelen af skolens elevtal. Stege skole har mange muligheder i lokalområdet, for eksempel inden for idræt og natur. Vi har udviklet en sammenhængende undervisning i naturfag, og vi har mange års erfaringer i at køre 10. klasse. Afsnittet omkring inklusion er tilsendt efterfølgende. Inklusion - Den vidtgående specialundervisning: Stege skole har en stor spændvidde i elevers særlige behov for undervisning og udvikling, for det har hele skolen fordel af. Specialklasser med og uden behandlingsdel, et alternativt skoletilbud for store elever, som ikke kan rummes i folkeskolens almindelige klasser, og så enkeltintegration af elever i almindelige klasser. Samarbejde med pædagoger og udslusning i almindelige klasser er nøglebegreber. Fra elevers særlige problemer opdages og erkendes til egentlig visitation og foranstaltning, kan der ofte gå flere år. En omstændelig proces, der sjældent gavner vores udsatte elever. Eller økonomien for den sags skyld. Der er brug for en hurtig og fleksibel indsats, der tager udgangspunkt i, at eleven forbliver i egen klasse. Det betyder blandt andet, at medarbejdernes relationskompetence og supervision skal prioriteres meget højt. Stege skole vil meget gerne fortsætte med at udvikle ordningen af den vidtgående specialundervisning. Andet. Hvert år afholdes der skolerevy for hele skolen. Hjertebjergskolen. Skoleleder: Leif Iversen Konstitueret viceinspektør: Anne Winther Mortensen SFO-leder: Henrik Ryhl Pedersen Skolestart: Nærhed til Hjertehaven giver gode muligheder for samarbejde nedskrevet plan for samarbejdet siden 98 evalueret og revideret løbende bl.a. med indførelse af kufferten Udvidet i 2003 med forslag om forsøg med oprettelse af Østmøn Børnecenter afslået i lokalområdet arbejdet med Den røde tråd videreført i OPTIK-projektet i Barnets bog. en meget værdsat børnehaveklasseleder, som hele tiden har været på forkant med udviklingen børnehaveklassen starter dagen før resten af skolen + pæd. fra Hjertehaven børnehaveklasselederen følger med i 1. kl. 1 time/uge i de første 5 uger overlap fra børnehaveklasse til sfo ny opgave fra 1/5 medfører ændringer i hidtidige forløb brev til udvalget om kompensation for udvidelsen af sfo-tiden med ca. 16% svarende til en besparelse på SFO-normeringen på 5,8 % Skolens organisering: ca. 130 elever ifølge prognoser ret stabilt i de følgende år 1 klasse/årgang + 2 centerklasser ca. 60 børn i sfo1 + ca. 20 i sfo2 15

16 1 børnehaveklasseleder, 10 lærere, 5 pædagoger, to skoleledere, 2 sfo-ledere, 1 sekretær 1,5 teknisk servicemedarbejdere (reduceres med 0,5 fra 1/1) og 2,5 rengøringsassistenter. gode fysiske rammer. Renoveret 2007 gode undervisningsmaterialer og teknisk udstyr lærersamarbejdet organiseret i selvstyrende team. Fleksibel planlægning. 30% af al undervisning skal organiseres på anden vis end én lærer, én klasse, ét fag. Sammenhæng mellem undervisning og fritid. sfo-pædagoger med i undervisningen sfo ens identitetsbeskrivelse sikrer sammenhæng (bilag) fælles aktiviteter på Møn/Bogø, hvor lokale idrætsklubber medvirker Fritidsklubber varetager forskellige aktiviteter for 4. kl., 5.kl. og 6.kl. Lystprægede aktiviteter. Arbejder indgående med sociale samspil. Skolens mærkesager. Læringsstile arbejdet indgående med denne metodik i de sidste 5-6 år. skolens værdigrundlag skolens mål i relation til aftalestyringen skolens læringsgrundlag skolens evalueringskultur herunder portfolio projektorienteret undervisning plan for progression af inddragelse af IT i undervisningen. fleksibilitet i organisation af undervisningen ekskursioner m.m. som led i undervisningen stærkt begrænset som følge af besparelser tværfaglige og projektorienterede undervisningsforløb elevtrivsel kostpolitik Undervisningsdifferentiering. udgangspunkt i en rapport fra EVA en varieret samling af undervisningsmaterialer variation i undervisningsformer og organisation fokus på tidlig læseindlæring ved tidlig læsehjælp Klasserumsledelse. co-operative learning. Forskellige pædagogiske tiltag de sidste 4-5 år. pædagogisk arrangement i foråret 2011 Relationskompetence. LP pædagogiske arrangementer om Anerkendende pædagogik og Relationskompetence Deltager i videoprojekt. Faglige kompetencer. lærernes årsplaner elevsamtaler elevplaner ovenstående punkter og bilag 16

17 Aktuel status. Ovenstående er delvis en historisk redegørelse, idet forudsætninger for at gennemføre de ønskede tiltag gradvist er blevet ringere som følge af reducerede budgetter og faldende elevtal. Det forsøges efter bedste evne at holde fast i de pædagogiske og didaktiske grundprincipper og de drøftes løbende for at fastholde linjen. Skolens elevtal er efterhånden så lille, at det må forudses, at der i forbindelse med næste skoleårs planlægning må tages nogle beslutninger, der sikrer eleverne på Hjertebjergskolen det samme læringsmiljø, som man kan tilbyde på større skoler. En særlig bekymring gælder specialundervisningen, som allerede er blevet reduceret meget i antal ugentlige timer en negativ spiral som ser ud til at fortsætte. I indeværende skoleår har skolen 2 holdtimer og 14 specialundervisningstimer. Hjertebjergskolen foreslår: At de samme skoler skal have samme udgangspunkt som store skoler, så der er samme vilkår for specialundervisning og holdtimer. I den forbindelse kunne børnecentertanken måske indtænkes. Fanefjordskolen. Skoleleder: Peder Skelbo Hansen Viceskoleleder: Stine Friss-Vestergaard SFO-leder: Nina Vilhelmsen Skolens profil: Aktive, musiske og æstetiske Morgenmodul påbegyndes hver dag med 45 min. fællesskab efter fast mønster. Målet er: forudsigelig begyndelse på dagen. At have ret til at blive hørt. At styrke fællesskabet gennem musik og sang. At fremme sundhed og bevægelse gennem motion og frisk luft. At give tid til faglig fordybelse. Den faglige fordybelse er det ene halvår dansk og det andet matematik. Der anvendes 20 min. til fordybelse. I matematik arbejdes gruppevis og virtuelt med pc. De fire regnearter trænes. Formålet med fordybelse er at fastholde elevernes individuelle læsning efter den første læseindlæring. At fastholde drengenes individuelle læsning og forbedre læsestandpunktet. Endvidere give gode arbejdsvaner og skabe tid og ro til fordybelse. Skolen får tilskud via EU-midler til frugt og grønt, hvilket betyder, at alle elever har mulighed for frugt og grønt hver dag. Vi er i og bruger naturen og nærmiljøet. 17

18 Skolen prioriterer udeaktiviteter og bevægelse meget højt. Laver forskeligartede aktiviteter både i skolehaverne og cykelaktiviteter i de omkringliggende skove. Forældrene og det lokale nærmiljø har fælles udarbejdet og lavet skolens udeområder. Det er et meget stærkt lokalt fællesskab. Vi er rummelig og gode til at samarbejde. Der er flere specialklasser på skolen og eleverne er velintegreret på skolen. Skolestart. Børnehaverne har 5-6 brobygningsaktiviteter inden eleverne starter på skolen. Der etableres venskabsklasser, så bh.klasseeleverne kender ældre elever. Ved udfasning til Stege skole arbejdes ud fra Ringstedmodellen med elevernes holdning til rygning. SFO. 2 pædagoger arbejder i undervisningsdelen. Pædagogerne henter eleverne i deres klasser og orienterer om tilbudene i SFO en. Lærere og pædagoger orienterer hinanden om de enkelte elever, så vanskeligheder ved overgange mindskes. SFO anvender om eftermiddagen hele skolens areal. Indsatsområder i SFO: Bevægelse Anerkendende pædagogik værksteder. IT. Alle klasselokaler har smartboard. Derudover er der et meget højt antal computer pr. elev. Skolen oplever, at specielt drengene profiterer af skolens anvendelse af computere. Alle pædagogiske personaler har en computer. Thomas Westergaard Projektleder Projekt OPTIK 18

Ledelsesteam Kulsbjerg Skole. Velkommen til skolestart 2012. Præsentation af ledelsesteamet. Skoleleder Anne-Marie Jacobsen

Ledelsesteam Kulsbjerg Skole. Velkommen til skolestart 2012. Præsentation af ledelsesteamet. Skoleleder Anne-Marie Jacobsen Ledelsesteam Kulsbjerg Skole Velkommen til skolestart 2012. Præsentation af ledelsesteamet. Skoleleder Anne-Marie Jacobsen Jeg har altid boet i Sydsjælland, født opvokset i Bakkebølle. Jeg blev lærer i

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Nørrevangsskolen 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Nørrevangsskolen 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Nørrevangsskolen 2012 & 2014 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 I fritidspædagogikken arbejder vi med at videreudvikle barnets personlighed og sociale kompetencer. Barnets personlige

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Lederne i Distrikt Syd

Lederne i Distrikt Syd Information til medarbejdere og forældre Vi er i vores ledelsesteam godt i gang med samarbejdet og første opgave for teamet har været at fordele personaleansvaret i distriktet. Den overordnede ledelsesfordeling

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse 2010 2011 for. SFH Guldminen Eggeslevmagle skole Skolevej 8 4230 Skælskør

Mål- og indholdsbeskrivelse 2010 2011 for. SFH Guldminen Eggeslevmagle skole Skolevej 8 4230 Skælskør Mål- og indholdsbeskrivelse 2010 2011 for Eggeslevmagle skole Skolevej 8 4230 Skælskør Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel. Såvel undervisning som fritid

Læs mere

Velkommen til Lindebjergskolen

Velkommen til Lindebjergskolen Velkommen til Lindebjergskolen Lindebjergskolen Lindebjergskolen ligger i Gundsølille i dejlig natur med grønne områder og gode legefaciliteter. Vi har nært samarbejde med vores nabo Gundsølillehallen,

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013. Fjelsted Harndrup Skole

Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013. Fjelsted Harndrup Skole Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013 Fjelsted Harndrup Skole Pædagogiske processer Kvalitetsrapport 2009-2011 Fra udviklingsplan 09-11 Helhed og sammenhæng Sundhed med omtanke, inklusion,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Baggrund Herning Kommune fik i 2009 lov til at dispensere fra folkeskolelovens 40 a, stk. 1 og kvalitetsrapportbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 3, stk. 1. Derfor udarbejdes

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere