Hvorfor der er så mange møgunger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor der er så mange møgunger"

Transkript

1 Hvorfor der er så mange møgunger Kemi og genetik får skylden for stigningen i ADHD. Men det er en forsimplet forklaring. Samfundets syn på uro er også en del af årsagen bag stigningen. Af Anders Birch Breuning Klokken har lige passeret halv ni en helt almindelig torsdag morgen. Eleverne er samlet i skolens nybygning for at synge morgensang akkompagneret af en lærer på guitar. Det er sent at begynde en almindelig skoledag, men skolen ligger i en lille by på Fyn, og her indretter man sig efter den offentlige transport. Skolen hedder Nr. Broby Skole og er en del af folkeskolen i Faaborg/Midtfyn Kommune. Det er ikke alle der deltager i sangen. Mest de små klasser og pigerne fra de ældre og lærerne. Små drenge der pludselig har fået store kroppe, egner sig ikke til fællessang, eller sang af nogen art faktisk, og mens de mumlende kigger ned, bliver fnisende og småsnakkende piger irettesat af en lærer. Da sangen er forbi, opstår der kaos i døren. Elever fra samtlige klassetrin kæmper for at komme tilbage til deres klasseværelse. Nogle ting forandrer sig aldrig ved folkeskolen. 6. klasse skal have historie i første time eller første modul, som det hedder. Timerne på 45 minutter som de fleste kender fra folkeskolen, er ændret for at gøre det muligt at undervise mere fleksibelt. Første modul er således fra 8:40 til 10:15. Nogle gange med pause, nogle gange uden. I klasselokalet sidder eleverne med deres borde vendt mod hinanden i firemandsgrupper. De er sammensat efter pædagogiske principper, og alle har deres rolle at spille i gruppen. Det er hensigtsmæssigt, når der skal laves gruppearbejde og arbejdes projektorienteret. Elevernes evner sammensættes, så grupperne indeholder både stærke, svage og middelelever. Væggene er beklædt med de klassiske verdenskort, lister over duksepligter og reoler med rodekasser og ordbøger. På tavlen er den kommende tids lektier skrevet op. Ved siden af hænger et smartboard med tilhørende projektor, lydsystem og computer. Efter eleverne har sat sig, beder læreren dem åbne deres bøger. "Sidste gang talte vi om, at I ikke havde lyst til at læse op og gennemgå teksten. Derfor aftalte vi, at hver gruppe skulle læse et stykke og derefter give et referat for klassen. Så det blev serveret for jer." Den kvindelige lærer ser ud over klassen. "Gruppe et, vil I give jeres referat?" Attention Deficit /Hyperactive Disorder, forkortet ADHD, er ved at blive en folkesygdom i Danmark. Lidelsen karakteriseres ved hyperaktivitet, manglende koncentrationsevne og impulsivitet det man normalt kalder for urolighed eller manglende koncentration og som gør det svært at sidde stille og at strukturere. Hjernescanninger har afsløret en ubalance i hjernen hos folk med ADHD, hvilket kan behandles med medicin. Hvorfor den opstår, er stadig til debat. Man ser det oftest i børn, men man anslår, at mange voksne også har det uden at være diagnosticerede. Diagnosen stilles endeligt efter en udredning hos en psykiater. Typisk startes mistanken om ADHD af en lærer eller af forældrene til barnet, hvorefter den kommunale Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) observerer barnet og laver en PPR-udredning. Hvis der stadig er mistanke, henvises barnet til den regionale børne- og ungdomspsykiatriske afdeling. Her stiller en psykiater den endelige diagnose baseret på PPR-udredningen, observationer foretaget af omsorgspersonerne omkring barnet, egne observationer, diverse tests og rating-skalaer der alle ligger til grund for en lægefaglig vurdering.

2 Der findes ingen præcis opgørelse over hvor mange diagnosticerede ADHD-tilfælde der findes, men brugen af medicin giver et godt fingerpeg. I løbet af de seneste fem år er antallet af mennesker i medicinsk behandling for ADHD (herunder Ritalin, Concerta mf.) steget markant. Fra omkring i 2006 til ca i En stigning på 375 % over fem år. Det viser tal fra Lægemiddelstyrelsen. De foreløbige undersøgelser af prævalens, altså undersøgelser af forekomsten i befolkningen, varierer, men buddene ligger mellem 2 5 % og nogle så høje som 7 % for alle børn i skolealderen herhjemme. I USA er prævalensen omkring 10 %. Lokalt helt op til 30 %. Mens antallet af ADHD-ramte stiger, er forskerne usikre på, hvilke faktorer, der er afgørende. Det er klart, at forekomsten ikke afhænger af en enkelt forklaring. Mange ting har indflydelse - blandt andet genetik og miljø. Vores samfunds opfattelse af urolighed påvirker også forekomsten. Fra undervisning til læring De fleste der bliver diagnosticerede bliver det i folkeskolen. Den har været under dramatisk forandring de seneste år. Fra den klassiske tavleundervisning er skolegang i dag noget ganske andet. Med begreber som "ansvar for egen læring", øget fleksibilitet og nedbrud af de faste strukturer er der sket et stort skift i tilgangen til skolen fra "undervisning" til "læring". Selvom de to begreber umiddelbart lyder til at betyde det samme, har det ændrede fokus haft massiv indflydelse på formen af folkeskolen. Når man taler om undervisning, er der tale om aktiv overføring af viden eller værdier fra lærer til elev - ligesom i den klassiske undervisningsstil - mens læring er noget, der er baseret på elevens egen lyst og evner til at tilegne sig viden, værdier etc. Tilgangen er baseret på tanken om, at man ikke kan tvinge nogle til at lære noget. På den baggrund bliver det elevens ansvar at ville lære eleven får ansvar for egen læring. Skiftet i diskurs markerer et skift i opfattelsen af folkeskolens rolle set første gang i 1990'erne, hvor "ansvar for egen læring" begyndte sit indtog i studieordningerne og bekendtgørelser. Med den kom også en opløsning af de klassiske strukturer. "Didaktikken (undervisningsstilen - red.) er blevet anderledes. Der er mere fokus på projektundervisning, projektarbejde og eleverne arbejder i selvstyrende grupper. Som helhed er undervisningen centreret omkring eleven frem for læreren. Det betyder, at hverdagen er baseret på elevens eget initiativ og evne til selvstyring," siger Steen Nepper Larsen, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Aarhus Universitet og medlem af pædagogik- og uddannelsestænketanken SOPHIA. "Det er klart, at der er sket en markant ændring i forhold til tidligere, hvor man var angst for læreren og havde en helt anden og mere disciplineret type skole." Fleksibiliteten har gjort sit indtog i folkeskolen. Blandt andet med forsøg på rullende skolestart rundt omkring i landet, hvor eleverne løbende begynder i 0. klasse, princippet om ansvar for egen læring og opløsningen af de klassiske faste strukturer omkring folkeskolen. Overfor det står meget håndfaste lovkrav om, hvad eleverne forventes at kunne på forskellige klassetrin. Der bliver fulgt op på forventningerne gennem de omtalte nationale tests - et udtryk for en øget faglig fokus som er kommet med ændringen i folkeskoleloven i 2003 og udbygget i 2006 med indførelsen af individualiserede elevplaner. Her måles eleverne individuelt og bliver tjekket for, om de lever op til målsætningerne for deres læring, som de selv er med til at sætte i deres elevplaner.

3 "Brugen af tests vil kun blive mere udbredt i de kommende år, for der ingen tvivl om, at vi er ved at udvikle en PISA-skole, hvor der skal præsteres, sammenlignes og leveres på individuel basis. I skolen skal du sidde ned og lære de boglige fag man møder samfundets krav meget eksplicit," siger Steen Nepper Larsen Steen Nepper Larsen understreger, at skolen afspejler det samfund, som eleverne forventes at kunne navigere og klare sig i, når de er færdige. "Jeg mener ikke, at man kan sige, at det er skolens 'skyld'. Skolen spejler samfundets krav til vores børn. Det er bare her, børnene møder de krav," siger Steen Nepper Larsen Og samfundet kræver kvalificeret arbejdskraft, som skolen er et middel til at opnå. Skolen skal i stadig højere grad skabe employability hos sine elever. Det vil sige, at den skal give eleverne de kvalifikationer, der skal til for at kunne blive en succes på arbejdsmarkedet. "Du skal være værd at ansætte, og det er du ved være dygtig. For at kunne det, skal du præstere, og når du gør det, får du anerkendelse i skolen og derefter på arbejdsmarkedet. Det er man selv ansvarlig for, og det er rettet imod, at man tidligt skal blive en arbejdskraft og blive efterspurgt. Dermed kommer erhvervslivets krav ind i skolerne," siger Steen Nepper Larsen. "Forestillingen om at de ting vi lærer i folkeskolen er minimum for at kunne arbejde kommer af ideen om et vidensamfund, hvor vi lever af vores ideer. Det man kan kalde for kognitiv kapitalisme, hvor vi kan leve af at sælge vores viden. Som led i videnssamfundet, må skolen maksimere de evner, der skal bruges." For at kunne sælge viden må vi producere viden og skolens rolle i at sikre, at alle kan det, har fået større indflydelse. Kravene reflekteres i den moderne didaktik hvor selvforvaltning, boglige egenskaber og ansvaret for at kunne administrere det bare stiger. Og det er lige præcis, hvad børn med ADHD har endog meget svært ved klasse holder fem minutters pause i midten af første modul. Nogle går ud, andre bliver på deres pladser. En diskant udgave af AC/DCs "Highway ro Hell" fra en mobiltelefon rasler igennem lokalet, efterfulgt af en ligeså diskant udgave af teenageidolet Justin Bieber. I resten af modulet skal eleverne testes i teksten, som de har læst. Læreren skriver de forskellige kategorier op på tavlen med tilhørende point, og jeopardyquizzen mellem grupperne er igang. "Vi vil godt have spørgsmålet om arabere for 200." "Hvad var araberne særligt kendt for under det Islamiske Rige?" Gruppen konfererer, men de er ikke sikre. Spørgsmålet går videre til den næste gruppe, hvor svaret falder prompte: "Lægekunst og videnskab." "Rigtigt." "Arabere 500." "Hvorfor kom 1001 Nats Eventyr til verden?" Det egoistiske samfund Morten Dige er Lektor og Ph.d. ved Institut for Filosofi ved Aarhus Universitet. Ifølge ham er skolens udvikling udtryk for en generel samfundstendens. "Tidligere havde vi en fælles forestilling om, hvad vi ville med samfundet og dets institutioner, og den forestilling var kollektiv. Vi havde en fælles forestilling om, hvordan det ideelle samfund så ud - 'målet' var fælles. I dag er målet individuelt. Der er ikke noget fælles projekt længere. Vi orienterer os ud fra

4 individet, frem for fællesskabet," siger Morten Dige. Et eksempel kunne i følge Morten Dige være skolen. Tidligere havde den et kollektivistisk formål, nemlig at uddanne elever til at blive gode borgere i et demokratisk samfund. I dag er det meget mere individualiseret. "Det fælles ideal om gode demokratiske borgere er blevet udvandet. I dag skal skolen opdyrke kompetencer i den enkelte elev. Skolen skal ikke længere uddanne gode borgere men i langt højere grad give mulighed for at optimere den enkelte elevs potentiale," siger Morten Dige. Vores mål bliver individuelt funderet. Ikke bare i skolen, men også alle andre fællesskab. Et andet eksempel kunne være sundhedsvæsnet, pointerer Morten Dige. Fra at have et sundhedsvæsen der skulle fjerne sygdom, fordi det står i vejen for et godt liv, skal sundhedsvæsnet i dag yde den enkelte borger maksimal service - gøre livet for den enkelte så godt som muligt. Det ses blandt andet ved opprioriteringen af kosmetiske operationer. Det senmoderne samfund, funderet af den engelske sociolog Anthony Giddens, karakteriseres netop ved en opløsning af de klassiske strukturer og fællesskaber, fordi vi har mere frihed end nogensinde før. I følge Giddens medvirker det til en stærk individualisering, der karakteriserer det senmoderne samfund. "Individualiseringen er som udgangspunkt en flot normativ forestilling. Bagsiden er, at vi bliver reduceret til enkelte subjekter, der står meget alene med vores problemer," siger Morten Dige. "Sideløbende med det har vi udviklet et samfund, hvor boglig uddannelse og viden er essentielt," siger han "Hvor det for 50 år siden var en mulighed at gå ud af skolen efter 7. klasse, få sig en læreplads og 'tage den derfra' kan man i dag ikke klare sig uden uddannelse," siger Morten Dige. Udviklingen er kommet i takt med, at den globaliserede verden har gjort det umuligt at leve udelukkende af vores hænder. I dag er Danmark ikke et industrisamfund men et videnssamfund, og det er ikke nok at have hænderne rigtigt skruet på. Der er en stærk forventning om, at man skal tage en uddannelse det nyeste eksempel er regeringens nye mål om, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. For erhvervslivet efterspørger højt uddannet arbejdskraft. Med individet i fokus stiller samfundet højere krav til borgernes evner til at være bogligt stærke. "Det ændrer fuldstændigt på skolens rolle i en senmoderne retning, hvor de individuelle præstationer kommer i centrum," forklarer Morten Dige. Opprioriteringen af de værdier afspejles i skolen, eksempelvis med ambitioner om verdens bedste folkeskole ud fra et fagligt perspektiv. Det boglige aspekt i alle uddannelser bliver opjusteret. Eksempelvis er der igennem de seneste år blevet gennemført en akademisering af de mellemlange uddannelser og erhvervsuddannelser. Kombineret med faldet i ufaglærte jobs, bliver det grundlæggende at kunne gå i skole og tage imod boglig læring. "Fokus på det boglige og diskursen om individuelle præstationer resulterer i en bestemt arbejdsform, og det er ikke alle, der er lige gearede til det," siger Morten Dige.

5 Kombinationen af at vi bliver mere individuelt orienterede, og at der samtidig stilles større krav til vores boglige evner, kan lede til uheldige konsekvenser, mener han. "Man kan overveje, om man på den måde ufrivilligt kommer til at afskære nogle fra at være succesfulde i vores samfund, fordi de ikke kan varetage den boglige indlæring, samfundet kræver," siger Morten Dige. I andet modul skal klassen først have dansk. For tiden arbejder de på deres projekter, der skal afleveres om halvanden uge. Modulet starter med, at læreren sikrer, at alle er på rette vej. Nogle er stort set færdige, andre er stadig ved at finde et passende emne. Spektret for emner er bredt. Lige fra motocross og designersko til græsk mytologi og Osama Bin Laden. Eleverne henter hver en bærbar computer fra skolens computerskab og spreder sig i mindre grupper eller alene rundt omkring i fællesarealets sofaer eller læsehuler, hvor de arbejder selvstændigt resten af timen. Hurtigt kommer der høretelefoner i. "Hvis I bliver i tvivl om noget, og jeg ikke er i nærheden, så husk at I kan spørge hinanden", minder læreren eleverne på, før de går ud af døren. Derefter skal klassen have engelsk. Igen samles de i klasseværelset, hvor der bliver udstukket en opgave der skal løses i par. Her er eleverne sammensat efter deres faglige niveau, ligesom de også er det ved deres borde. Først skal de gennemlæse en dialog fra en film, de har set tidligere og oversætte dialogen for læreren. Derefter får de niveauindelte opgaver udleveret. Igen forgår det ved, at læreren er i klassen, og elverne placerer sig, som de vil rundt omkring i fællesarealerne og vender tilbage til læreren efter behov. "Okay, hvad betyder 'barge in'? "... at komme brasende?" "Godt gættet." "Det var ikke noget gæt!" De selvstændige opgaver tager også udgangspunkt i filmen. Men sværhedsgraden af opgaverne afhænger af elevernes niveau. Der er ikke nogen opfølgning på opgaverne, der skal ikke afleveres noget skriftligt, og man bliver ikke hørt i opgaverne. De skriftlige lektier i engelsk bliver givet en måned i forvejen, og så skal eleverne selv løse det i deres fritid og aflevere et vist antal færdige sider en gang om måneden. "Her er en rebus. Den er ret svær, men prøv alligevel. Værsgo. Gå ud og arbejd!" Uro eller handicap Med det individuelle fokus bliver der stillet nye krav til børnenes evner. Blandt andet om at kunne styre deres koncentration, arbejde individuelt og med egne præstationer. Når kravene stiger, bliver det også sværere at have problemer med netop de ting. For det er selvsagt ikke alle, der har lige store styrker og kan leve op til de krav. Her er samfundets krav ikke uden betydning for stigningen i ADHD. Man kunne tro, at ADHD er en statisk størrelse, men det er ikke tilfældet. Diagnosen ændrer sig i forhold til, hvad samfundet opfatter som uro. Man kan ikke 'se' ADHD, da det er en psykisk lidelse, og man kan ikke tage en blodprøve, spytprøve eller lignende der kan afsløre ADHD. Når en psykiater skal vurdere, om her er tale om uro eller om ADHD, baseres det som sagt på en række rating-skalaer, observationer og en vurdering af om barnet er så uroligt og ukoncentreret, at her er tale om et handicap. "Man taler om hvorvidt her er tale om en impairment (eng. 'forringelse' red.) af barnets potentiale. Hvis man vurderer, at barnet ikke kan opnå sit potentiale, er der tale

6 om ADHD," siger Jakob Ørnberg, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter i Risskov. I sidste ende er det psykiaterens job at vurdere om graden af hyperaktivitet, ukoncentrerethed og impulsivitet er et handicap for barnet, fortæller Morten Ørnberg. En subjektiv vurdering der påvirkes af, hvilke normer der er i samfundet "Opmærksomhedsgenerering er en meget vigtig egenskab at have i dag, og det bliver sværere ikke at kunne," siger Jakob Ørnberg. "Jeg plejer at sige til min ADHD-patienter, at de nok ikke skal gå ud og blive flyledere i Kastrup Lufthavn, men det er lige præcis flyleder-typen, der er samfundsidealet." På Nr. Broby Skole har en elev problemer med at koncentrere sig I et samfund hvor der stilles stadigt større krav til børns koncentrationsevne, arbejdshukommelse og individuelle præstationer, skiller man sig ud, hvis man er svagt anlagt indenfor de områder. Og så bliver ens potentiale sværere at opnå, og dermed vokser muligheden for at få diagnosen. "Selvom vi ved, at ADHD skyldes en ubalance i hjernen, scanner vi ikke for at diagnosticere ADHD. Det giver ikke mening at sige, at der er en grænse for, hvornår det er et handicap ud fra en scanning. Hvornår det er et handicap - hvornår det er sygeligt eller afvigende - er noget samfundet afgør," siger Jakob Ørnberg. Man kan sammenligne det med grænsen for at tage præventiv medicin mod for højt blodtryk. Hvor den grænse ligger, er noget samfundet bestemmer, for lægevidenskaben kan ikke svare på, hvornår man skal begynde at se blodtryk som en sygdom. Og hvor grænsen er, for at manglende koncentration eller urolighed er et handicap er også noget, vi afgør ud fra de forventninger, vi stiller til hinanden, og hvad vi opfatter som normalt. Når samfundet kræver mere koncentration, vil antallet af børn, hvor manglen på koncentration er en hæmmer for deres potentiale stige. Det vil blive en "impairment" for flere, fordi der skal mere og mere koncentration til for at blive en succes "Jeg tror jeg har DAMP i dag. Kan man godt have delvis DAMP nogle gange?" "Sådan er alle dage i 6. klasse," svarer læreren uden at se op. Det er blevet frokostpause. På skolen er der madordning i dag med en blanding af ciabatta og ribbenssandwich. Imens der spises tænder nogle drenge for klassens smartboard og sætter musik på fra Youtube. To piger taler om deres videre færd i uddannelsessystemet. "Jeg vil lære tysk, fransk og spansk." Den anden pige ser mistroisk på hende. "Du er overambitiøs." Den første pige forklarer, at hun ikke er overambitøs men bare ikke kan finde ud af tal. Derfor vil hun hellere noget mere sprogligt. "Jeg kan ikke holde alle de tal ud... det er også derfor, jeg læser så meget avis. Men min mor siger, at de fag først kommer på handelsskolen. Så gør jeg det bare der." Et samfundsskabt privat problem Selvom samfundets udvikling har en indflydelse på forekomsten af ADHD, er det ikke den måde, man anskuer problemet på. Man benytter sig i stigende grad af forsimplede forklaringsmodeller, mener Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, foredragsholder og forfatter. "Man bruger en meget individuel forståelsesramme, når vi ser på urolighed og ADHD. Alt andet lige er det meget forståeligt.

7 I vores tid er ting så komplekse, at vi gerne vil have enkle forklaringer. Men når vi taler om årsager til ADHD, findes der ingen enkle forklaringer," siger Søren Hertz. "Vi kommer til at se ADHD som noget der ligger inde i barnet sådan er barnet bare født. Ved at gøre det, misser man vigtige pointer. I stedet behandler vi kun toppen af isbjerget, og opgaven er langt større end at behandle nogle børn. Det børnene inviterer os til er at se på, hvordan vi får skabt mere oplevelse af fællesskab og mere ro i samfundet, mere delt opmærksomhed" siger Søren Hertz. Der er store risici ved at sætte samfundsmæssige problemer ind i en individuel forståelsesramme, mener han. "Biologi er en del af en helhed, og de biologiske og genetiske forklaringer er alt for forenklede. Det er problematisk udelukkende at placere problemet inde i børnene, for så giver man de biologiske faktorer skylden for, at barnet ikke passer ind. Så nærmer vi os noget der ligner Fagre Nye Verden, hvor vi medicinerer de, der ikke passer ind, indtil de gør. Risikoen er, at vi ender med amerikanske tilstande, hvor langt flere børn og unge er på præstationsfremmende stoffer," siger Søren Hertz. Den individuelle forståelse af ADHD gør det muligt for alle i barnets omgangskreds at fralægge sig skylden for, at barnet har svært ved at klare sig. Tidligere var det set som forældrenes skyld, hvis deres barn ikke opførte sig passende, fordi opdragelsen var slået fejl. I dag er det hjernens skyld, hvis der er noget galt. Med diagnosen kan forældrene frikende sig selv fra at have opdraget et uregerligt barn, og barnets lærere kan frikende sig selv fra at være dårlige lærere, som ikke kan undervise eller håndtere barnet. Oven i det kan der være et økonomisk incitament, da der er mulighed for at få ekstra ressourcer af kommunen. Til gavn for både for familien og for skolen. Men vores lyst til enkle forklaringer er ikke nem at ændre ved. Et svensk studie fra 2003 viste, at så snart en diagnose blev nævnt i forbindelse med et ukoncentreret barn, holdt man op med at overveje andre årsager til uroligheden - eksempelvis miljø eller samspillet omkring barnet. Diagnosen blev forklaringen. Den nemme forklaring. De forenklede forklaringer med individet i fokus er en konsekvens af det senmoderne samfund. Med så meget fokus på den individuelle ramme er der også kun en at tilskrive skylden, hvis noget går galt. "Hvis man ikke kan leve op til forventninger i det senmoderne samfund, bliver man marginaliseret, med de problemer der medfølger eksempelvis kriminalitet, hvor ADHD i øvrigt også er overrepræsenteret," siger Morten Dige, lektor på Filosofisk Institut ved Aarhus Universitet. "Med nutidens trend individualiseres problemer, og det gør ansvaret for problemet også. I bedste senmoderne ånd siger vi, 'her er et problem, det må du selv gøre noget ved', frem for at sige 'det er et fælles problem, det må vi finde en fælles løsning på.'" "Det kommer blandt andet til udtryk ved, at vi forstår ADHD som en dysfunktion i det enkelte individ. Med senmoderne øjne må ADHD forstås på den måde", siger Morten Dige og henviser til en lignende diskussion indenfor strafferet. I mange år har man diskuteret, om der findes et gen, der gør folk kriminelle, eller om der er tale om ydre omstændigheder - om situationelle eller samfundsmæssige faktorer. Kort sagt om det er situationen, der gør folk kriminelle, eller om det er folk, der gør situationen kriminel.

8 "Der ikke er tale om enten eller, men om både og. Alle kan bringes til at blive mordere under tilpas uheldige omstændigheder, og om folk agerer på en ADHD-agtig måde er i høj grad afhængig af situationen," forklarer Morten Dige. "Ved at bruge den individuelle forklaringsmodel individualiseres behandlingen. I den forbindelse er det jo interessant, at brugen af medicin er eksploderet," siger Morten Dige. "For det er nok ikke en epidemi i traditionel forstand. At flere har sværere ved at gennemføre det, der i vores samfund forstås som en succesfuld dannelse er måske snarere udtryk for, at vores succeskriterier er for snævre at vi stiller meget høje krav," mener Morten Dige. Det etiske dilemma Kravene til vores evne til at tage imod læring stiger. Mindre grader af uro kan blive til et handicap. Samtidig anskuer vi i højere grad problemer ud fra en individuel forståelsesramme, og dermed ser vi mindre på de samfundsmæssige forklaringer eksempelvis den senmoderne retning i vores samfund. Tilbage står spørgsmålet om, hvornår vi begynder at stille spørgsmål til samfundets krav til os? Hvornår holder vi op med at ændre på vores normalitetsbegreb? Er vi simpelthen ude i en socialdarwinistisk spiral, hvor mennesker med mindre koncentrationsevne bliver fravalgt? "Jeg synes, det er vigtigt at sætte spørgsmålstegn ved samfundet og at have denne diskussion," siger Jakob Ørnberg, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter i Risskov. "Men patienterne skal ikke bøde for det, a la 'du skal ikke have behandling, for det er samfundet vi skal lave om på'. Som psykiater skal man se på det enkelte menneske, der står foran dig for at hjælpe det til at fungere her og nu. Alt andet er uetisk," siger Jakob Ørnberg. I 6. klasse er dagen ved at være forbi. Efter dagens sidste modul en "klasses time" i læsehulen hvor der blev vist film er de fleste trukket ud af skolen og videre til diverse fritidsaktivitet eller hjem. Det er dog ikke alle, der forlader skolen. I dag er der lektiecafe efter den almindelige undervisning. Her kan eleverne komme for at få hjælp til hjemmearbejde, projekter eller bare almindelige opgaver de ikke fik løst i skoletiden. De bliver spurgt af læreren, hvad de skal lave, går igang og spørger efter hjælp hvis det er nødvendigt. En slags frivillig fortsættelse af skoledagens aktiviteter. Nogle elever sidder med computere og arbejder videre på projektet fra tidligere. Andre sidder med diverse skrivehæfter eller opgavebøger. Der er te på bordet og også en pakke kiks der skal være en bonus at hente, hvis man lægger sig ekstra i selen. Og det gør de. Eleverne der er mødt op til den frivillige lektiecafe arbejder hårdt og koncentreret. Der bliver ikke småsnakket med sidemanden øjnene bliver dårligt løftet fra bogen. "Hvordan staver man til square?" Cafeen er ovre efter en time. Eleverne pakker deres ting sammen og forlader stille og roligt lokalet igen. Der er arbejdet koncentreret, og der er en hvis glæde ved at kunne stoppe for i dag. Dog ikke før der er ryddet op. Der er nogle ting, der aldrig forandrer sig ved folkeskolen.

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

ADHD. og bedsteforældre

ADHD. og bedsteforældre ADHD og bedsteforældre Indledning 06 Hvad er ADHD? 08 Hvordan kommer ADHD til udtryk? 10 12 Andre psykiske lidelser eller risici 14 Styrker 15 Kønsforskelle Behandlingsmuligheder 16 Reaktioner og tanker

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd.

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd. PLANLÆGNINGSGRUPPE Arne Ørtved, Grundtvigsk Forums Folkeoplysningsudvalg. Henrik Christensen, Dansk Friskoleforening. Ole Borgå, Efterskoleforeningen. Christian Schultz, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne.

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusion af børn (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusionssyn Barnet er inkluderet når: * Fysisk inklusion har adgang til almengruppen og barnets behov for fysiske hjælpemidler er dækket * Akademisk

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

GYMNASIET SORØ AKADEMI

GYMNASIET SORØ AKADEMI GYMNASIET SORØ AKADEMI 2014 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Liv og lidelse i forbrugersamfundet

Liv og lidelse i forbrugersamfundet Liv og lidelse i forbrugersamfundet Oplæg på ungekonference om De (u)lykkelige unge Svend Brinkmann, Cand. psych., Ph.d., Professor Institut for Kommunikation Aalborg Universitet svendb@hum.aau.dk Vor

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

HVORFOR ET FOLKESKOLEMØBEL?

HVORFOR ET FOLKESKOLEMØBEL? FOLKESKOLESTOLEN OPGAVEN OPGAVEN HVORFOR ET FOLKESKOLEMØBEL? POLITISK KONTEKST FOLKESKOLEREFORM LÆNGERE SKOLEDAGE SAMFUNDSMÆSSIG KONTEKST ET SIDDENDE SAMFUND OPLÆRING TIL ARBEJDSMARKED TEKNOLOGISK OG PÆDAGOGISK

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil. Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende.

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil. Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende. 2009 Velkommen til Paderup Gymnasium Værdigrundlag og profil Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende. Udover det faglige, der selvsagt skal være i top,

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Dialogmøde 13.09.2011 BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Velkommen ved Mikkel Braae-Andersen Skolebestyrelserne vil gerne indlede med at rose politikerne og BUK udvalget for at gribe arbejdet med

Læs mere

Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012

Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012 Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012 Året 2012 begyndte med en undervisnings eftermiddag for lærere og pædagoger, hvor Atheas medarbejder underviste i benyttelse af vore nye interaktive

Læs mere

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT SØREN LANGAGER ADHD Opsporingskurser unge og voksne Mennesker med ADHD har ofte vanskeligheder med at gennemføre en uddannelse, og mange har kun en løs tilknytning til

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

ADHD. øvelser. Viden om. Gennem

ADHD. øvelser. Viden om. Gennem ADHD Viden om øvelser Gennem &Leg Forord Med dette hæfte ønsker ADHD-foreningen at sætte fokus på ADHD på en ny og positiv måde. Vi ønsker, at eleverne i fællesskab prøver de udfordringer, som ADHD giver,

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Forord På vegne af Katrinedals Skole er jeg glad for at byde både nye og nuværende elever velkommen på 7. klassetrin og til en ny udskolingsmodel, der er

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov ADHD hos voksne Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov Indhold Hvad er ADHD? 3 Voksne med ADHD kan med den rette forståelse og behandling i langt de fleste

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ KONFERENCE SCANDIC ODENSE 17.03.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK LÆRE OG FORSTÅ - PERFORME OG BESTÅ De unge får tudet ørerne fulde af, at de skal komme

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet.

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Den hastige samfundsmæssige udvikling gør det mere og mere nødvendigt, at man har nogle mål og planer for sit liv, at man løbende reviderer

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

NYHEDSBREV UNGE I VÆKST

NYHEDSBREV UNGE I VÆKST NYHEDSBREV UNGE I VÆKST JANUAR 2011 Godt Nytår og tak for godt samarbejde i det forgangne år Unge i Vækst er nu gået ind i den afsluttende fase. Derfor indeholder dette Nyhedsbrev både information om aktiviteter,

Læs mere

Hvordan lærer vi sikkerhed? -betragtninger ud fra et projekt om sikkerhed blandt tømrerlærlinge

Hvordan lærer vi sikkerhed? -betragtninger ud fra et projekt om sikkerhed blandt tømrerlærlinge Regine Grytnes, ph.d. stud. regine.grytnes@vest.rm.dk Hvordan lærer vi sikkerhed? -betragtninger ud fra et projekt om sikkerhed blandt tømrerlærlinge Epoxy konferencen Svendborg, 22. marts 2012 Aarhus

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser.

Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser. www.sct-knud.dk Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser. Sct. Knuds Skole arbejder for: at give barnet de bedst mulige forudsætninger

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 55. Ferieplan for skoleåret 15/16

Nyhedsbrev nr. 55. Ferieplan for skoleåret 15/16 www.norreskov-skolen.dk Nørreskov-Skolen, den 9. oktober 2014 Nyhedsbrev nr. 55 Skolefrugt Efter en pause på et par år, giver vi igen mulighed for, at eleverne på Nørreskov-Skolen kan købe frugt. Vi har

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse?

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Fri for Mobberi sætter omsorg og gode børne- og voksenfællesskaber på dagsordenen. Det sker gennem bevidst og systematisk

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Talenthold- hvorfor give det mening?

Talenthold- hvorfor give det mening? Talenthold- hvorfor give det mening? 24 elever fra 7. 8. og 9. klasse blev i foråret 2013 undervist på Københavns universitet. Talentholdet blev planlagt via et samarbejde mellem Københavns Universitet,

Læs mere

Det diagnosticerede liv

Det diagnosticerede liv Det diagnosticerede liv Svend Brinkmann, Cand. Psych., PhD, Professor Institut for Kommunikation Aalborg Universitet svendb@hum.aau.dk Forskningsmæssig baggrund: Projektet Diagnostic Culture www.dc.aau.dk

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI

ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI Socio-tekniske systemer: SEPTIGON-modellen Anvende psykologisk viden og metoder i udforskning

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere