Kvalitetsrapport for Ejby Skole skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport for Ejby Skole skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015."

Transkript

1 Sagsnr.: Kvalitetsrapport for Ejby Skole skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil At lære er at leve Profillinjer Læringscenter Glade børn Forældreopbakning Hjerneforsker Holddeling Kønsopdelt undervisning Cooperativ undervisning Værdier Klasserumsledelse Udfordringer Servicecenter Årsplan Digitale læremidler Læsepolitik AKT-vejleder Samarbejde IT Innovation Trivselstime Succes Elevråd Venskabsklasser Faglig læsning Morgensamling Test Struktur Forældresamarbejde Fremtidens skole Evaluering Læringsstil Lejrskole Fester Morgenlæsning Morgenmatematik Traditioner God stemning Anerkendelse Stærk profil Ungeunivers Inklusion Rammer Sammenhæng AKT Glæde

2 Ejby Skole er en skole med vægt på faglighed og det lokale. Vi har en skole, som elever og forældre bakker op om. Skolen har brugt meget energi på at arbejde med udskolingen de sidste år, og fra 1. august 2012 modtog skolen, udskolingseleverne fra Gelsted Skole. Skolens nuværende elevtal er 365. I udskolingen er der profillinjer, 4 styk. Alle elever i 8. og 9. klasse, vælger en profillinje, hvor eleven modtager mange lektioner. Resten af timerne læses på hold, som går på tværs af årgangen. Eleverne er organiseret i kontaktgrupper. I dette skoleår, 2013/2014, har vi iværksat et forsøg ed en anderledes 7. årgang. Ideen er, at eleverne møder så få forskellige lærere som muligt på 7. årgang, med det mål at eleverne for skabt nogle gode relationer, lærer og elever imellem, men også elev og elev imellem. Lokalemæssigt er udskoling placeret for sig på en etage, og indrettet så det ser attraktivt og indbydende ud.. årgang har et område for sig på denne etage, i erkendelse af at det ikke altid er nemt at være de yngste af de ældste. I indskolingen og mellemtrinnet har vi mange årgange, som ligger og svinger mellem 1 eller 2 klasser. Derfor er der iværksat årgangsundervisning på nogle af årgangene, i stedet for den traditionelle klasseopdeling. Vi har eks. indledt året med 31 elever på 0. årgang, som undervises samlet, men med to børnehaveklasseledere. Baggrunden for denne kvalitetsrapport er, at jeg er ny skoleleder pr på Ejby Skole, og at vi samtidig med er midt i en proces omkring implementeringen af en ny skolereform, som betyder at Ejby Skole ser markant anderledes ud, pr. 1/ Skolens 3 største udfordringer 1. Skolen trænger til en gennemgribende renovering, som indretter skolen til den reform som skal implementeres pr. 1/ Vi har nogle glimrende ydre rammer, men indvendigt er der behov for en omtænkning i måden klasserne er indrettet på. Vi har få ledige kvadratmeter. 2. Skolen skal arbejde endnu mere med overgange. Overgangen fra daginstitution til skole, fra indskoling til mellemtrin, fra mellemtrin til udskoling og fra udskoling til ungdomsuddannelse. Processen skal igangsættes både lokalt på skolen, men også med de respektive samarbejdspartnere. Det er et arbejde vi ser frem til, og ser meget store potentialer i. 3. Implementeringen af den nye folkeskolereform og arbejdstid. Skolen har allerede i dag glimrende forhold til lærerforberedelse, men disse skal omtænkes, for at komme på forkant med den nye måde at arbejde på. Hele arbejdet med folkeskolereformen er et stort arbejde, som kræver meget store indsatser. Der er et udtrykt ønske om, at skolen fra 1/ ser markant anderledes ud, og dette arbejde kræver en stor indsats. Pædagogiske processer 8. (Den pædagogiske udvikling) Udviklingsplan Opfølgning og status. Der er blevet arbejdet med den opstillede udviklingsplan. De fleste af de opstillede mål er nået, og det har givet anledning til en del ændringer i vores praksis. Vi har fået oparbejdet et ungeunivers, som elever og forældre er glade for. Vi oplever at skolen vælges til på denne baggrund. 95 % målsætningen/overgang til ungdomsuddannelse Gennem stort fokus på elevernes trivsel og læring, har vi forsøgt at skabe det bedst mulige udgangspunkt for, at flest mulige elever opnår en ungdomsuddannelse. I vores udskoling har vi forsøgt, gennem dennes tilrettelæggelse, at forberede eleverne til deres møde med ungdomsuddannelserne. 2

3 95 % målsætningen/ overgang til ungdomsuddannelse Vi vil styrke vores udskoling endnu mere og have fokus på at skabe den bedst mulige læring. Med folkeskolereformens fokus på UEA og uddannelsesparathed vil der være basis for at vi kommer tættere på målsætning. Vi vil styrke vores samarbejde med ungdomsuddannelserne for at fremme overgangene. Helhed og sammenhæng På Ejby Skole arbejder vi med: - venskabsklasser (0 klasse og 5. Klasse) - sfo personale i skoledelen og skolelærere i eftermiddags sfo - temadage - arbejdslørdag - 5 anderledes uger, på tværs af klasser/afdelinger - elevplaner - morgensamling Afdelingerne har lavet et årshjul, hvor tilbagevendende begivenheder er indskrevet. På samme måde er der lavet en faglig plan over, på hvilke klassetrin bestemte emner, skal introduceres. Helhed og sammenhæng På Ejby Skole skal vi fortsat arbejde vi med: - venskabsklasser (0 klasse og 5. Klasse) - sfo personale i skoledelen og skolelærere i eftermiddags sfo - temadage - arbejdslørdag - 5 anderledes uger, på tværs af klasser/afdelinger - elevplaner - morgensamling Med folkeskolereformen, kommer der yderligere fokus på den sammenhængende skoledag. Den daglige undervisning skal være varieret og afvekslende, og indeholde understøttende undervisning og mere bevægelse. Evalueringskultur, herunder arbejdet med elevplaner Der er arbejdet med elevplaner, og skolen er overgået til MinUddannelse.net, som elevplansværktøj og uddannelsesplan. Disse elevplaner danner udgangspunkt for skoleårets 2. forældresamtale, der finder sted i maj måned. Ved forældresamtalerne i efteråret tages der udgangspunkt i forårets elevplaner (også ved lærerskift) og der foretages en forventningsafstemning og justering af planen. På de ugentlige afdelingsmøder snakker lærerne sammen og evaluerer eleverne og de processer, de er i gang med. Der afholdes MUS-samtaler og TUS-samtaler hvert år. Eleverne deltager i de nationale tests, og der er på skolen udarbejdet en testplan, så alle elever testes bedst muligt i læsning og matematik, og der screenes for ordblindhed. Evalueringskultur, herunder arbejdet med elevplaner Vi skal fortsætte det gode arbejde med evaluering og testning. Vi vil iværksætte forsøg med at gøre elevplanerne mere dynamiske, så disse kan bruges mere i en løbende evaluering. Tanken er at elevplanerne skal blive elektroniske portfolier, som eleverne og forældrene er mere inddraget i at udforme. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Profillinjer: 3

4 Vi har oprettet 4 profillinjer: Entreprenør-, globaliserings-, kreativ- og sundhedslinje. Vi er sikre på, at elevinddragelse kommer gennem forskellige interesselinjer, hvor man imødekommer elevernes forskellige motivation. Vi har oprettet et trivselsråd, der netop skal beskæftige sig med undervisningsmiljø og god undervisning. Den bedste trivsel skabes med og blandt eleverne selv på tværs af alder og årgange. Der er foretaget mange undersøgelser, der viser at elever, der færdes i et mentalt sundt miljø er bedre til at lære end andre. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Vi vil fortsat inddrage eleverne i og omkring undervisningen i størst mulig omfang. Skolens profillinjer i udskoling skal løbende kvalificeres, og dette gøres bedst i samarbejde med eleverne. I forbindelse med indførslen af folkeskolereformen 1/8 2014, bliver det endnu vigtigere med stor elevinddragelse. Elevrådet vil blive brugt som sparringspartner, når processen med implementeringen sættes i gang. Middelfart Kommunes Skolepolitik Samarbejde skole-hjem, herunder anvendelse af elevplaner Skolen gik i 2012 over til at anvende MinUddannelse som elevplansværktøj på alle klassetrin. Elevplanen udfyldes en gang om året op til skole-hjemsamtalen. Denne frigives så elever og forældre kan gå ind og læse den i god tid inden skole-hjemsamtalerne. Elevplanen danner udgangspunkt for drøftelserne til de 2 årlige skole-hjemsamtaler. Den ene samtale er placeret i efteråret, typisk mellem september og december. Den anden samtale ligger fra februar til maj i foråret. Ejby Skole ligger stor vægt på skole-hjemsamarbejdet og har derfor udformet retningslinjer for dette. Samarbejde skole-hjem, herunder anvendelse af elevplaner Vi vil fortsætte vores arbejde med MinUddannelse som elevplansværktøj. Dog er det vores hensigt at gøre elevplanen mere dynamisk, et værktøj som der kan anvendes til løbende kommentar mellem skole og hjemmet. Inklusion I dag arbejdes der hovedsagelig forebyggende i Pusterum/læringscenter, idet en del AKTtimer bruges i klasserne til trivselsforløb, kammeratskabsdage m.m. I sidste halvdel af skoleåret 2010/2011 udvidede vi vores pusterum til et læringscenter, hvor der tilbydes en række initiativer. Eksempelvis kan elever komme og arbejde med et kursus i et bestemtstofområde, som deres primære lærer har tilrettelagt. Skolens AKT lærer arbejder i Pusterummet. Vi har også en åben dør funktion, hvor elever med personlige problemer kan komme og fortroligt snakke med en voksen. Det kan handle om alt, lige fra sorg, udseende, eksamens angst, til familiære problemer. På Ejby Skole har vi flere tiltag i gang for at kunne inkludere elever med særlige behov. Det er fortsat vores mål, at inkludere flest mulige elever på skolen. Inklusion Skolen vil fortsat arbejde med inklusionen, med udgangspunkt i klasserummet. Vi har iværksat klassekonferencer omkring klasserne, med det mål at spotte udfordringer i klasserummet så tidligt som muligt, og arbejde forebyggende. Skolens AKT-personale har stadig det mål, at arbejde mes muligt forebyggende. Dette gøres ved, at talesætte at AKT indsatsen handler lige så meget om at arbejde med voksne(lærer og pædagoger), som det handler om at arbejde med eleverne. Derfor vil der i forbindelse med alle indsatser i klasserne, også være tale om et arbejde med de lærer der er omkring klassen, for at fremme inklusion og den gode trivsel. 4

5 Skolen it-strategi Der er arbejdet meget med at gøre skolens IT mere tilgængeligt, og det kan i dag derfor forefindes ud i områderne omkring klasserne. Alle klasseværelser har SMARTBOARD, og disse anvendes på alle klassetrin. Almindelige tavler findes ikke længere i klasserne. Skolen har indkøbt ca. 100 IPAD, som anvendes i særlig grad i indskoling og mellemtrinnet. Skolen har en årgang som er IPAD årgang, hvor alle elever har fået udleveret en IPAD, for at gøre sig erfaringer med Tablets som primært arbejdsredskab. Skolen har en IT-mand ansat, som tager sig af alt service på maskinerne og opsætning af disse. Dette gør, at de andre ansatte har kunnet koncentrere sig om den pædagogiske ITindsats. Skolen eksperimenterer lige nu med at bruge blog, som kommunikations middel til kommunikation mellem skole og hjemmet. Skolens it-strategi/undervisningsteknologi Skolens lærere og pædagoger i skolen, har i dette skoleår alle taget web2 beviset, og dette vil kunne ses på undervisningen. IT er ikke længere noget man gør engang imellem, men derimod er IT et værktøj som naturligt bliver benyttet når det skønnes bedst. Skolen er yderst veludrustet IT-mæssigt, og vores kommunikation med forældrene foregår Udelukkende elektronisk. Skolen skal etablere sig på forskellige digitale medier, så som Facebook, Instagram og lignende, med det mål at være en digital skole. Den internationale dimension Skolen ønsker at styrke den internationale dimension gennem samarbejde med relevante partnere. De første skridt til dette vil blive taget i skoleåret 2014/2015, med det mål at etablere samarbejdsprojekter for elever og lærere. Eleverne skal opleve at Ejby Skole, er en lokal skole i et lille bysamfund, men med en åbenhed mod den omgivende verden. Der arbejdes allerede i dag med det internationale i fagene, og i særlig grad på enkelte af vores profillinjer. 3 lokale, selvvalgte indsatsområder Mere trivsel: Stort fokus på at få skabt en god og sammenhængende skoledag. Vi har måttet afsluttet morgenmadsprojektet, men tilbyder stadig periodevis morgenlæsning. Eleverne og forældrene er glade for dette. Pædagogisk skoletilbud: I forbindelse med den forestående inklusionsopgave besluttede vi at oprette et anderledes tilbud for de elever, der ikke kan magte den almindelige undervisning/ struktur. Profillinjer: Vi har indført 4 profillinjer, som eleverne i 8. og 9. klasse skal vælge sig ind på. Vi har oplevet at eleverne har taget rigtig godt i mod dette tilbud. Vi har lavet nogle justeringer efter år 1 med dette tilbud, og har nu oprettet et særligt tilbud til eleverne i 7. klasse, hvor der er stor fokus på at skabe gode relationer og en god skolegang. 3 lokale, selvvalgte indsatsområder Fokus på at få skabt det bedste tilbud til vores elever i udskolingen. Det betyder at vi nu har igangsat et 7. klassetilbud, hvor vi har samlet få lærer omkring årgangen og har fokus på at skabe gode relationer. Succeskriteriet er at eleverne oplever ungemiljøet som et godt og forberedende tilbud. Dette tænkes undersøgt igennem en trivselsundersøgelse. 2. Fokus på overgangen fra Gelsted Skole til Ejby Skole. Vi ønsker at skabe det bedst mulige grundlag for overgangen fra vores fødeskole Gelsted Skole til Ejby Skole. Dette gøres ved et større samarbejde omkring eleverne, og gennem et udvidet samarbejde lærer, pædagoger og ledelser de to skoler imellem. 3. It og undervisningen. Vi ønsker at Ejby Skole bliver blandt kommunens bedste skoler til at inddrage og anvende it i undervisningen. Skolen er allerede godt udstyret med digitale hjælpemidler, og derfor er der en god basis for at arbejde med en yderligere di- 5

6 gitalisering af undervisningen og lokalerne. Dette gøres ved at prøve mange og forskellige it tiltag af, og delagtig gøre de andre skoler i kommunen i vores erfaringer. Skolens Pædagogiske Servicecenter Rikke Boelstofte Diplomuddannelse grundmodul 120 timer + 14 års praktisk erfaring. Allan Choy, ingen uddannelse Antal åbningstimer. 15 åbningslektioner + åbent bibliotek, hvor en bibliotekar er til stede onsdag og fredag fra (i pausen) og tirsdag og torsdag ( ) i en lektion. Her kan eleverne få hjælp til at finde en frilæsnings-bog, reservere bøger, få hjælp til at finde bøger, der skal bruges i undervisningen, få ro til at læse og få hjælp til lektier. Praksis i forbindelse med undervisningen (elever/lærere) Der afholdes i løbet af skoleåret kurser for elever og lærere. Kurserne for eleverne afspejler ønsker fra de enkelte lærere + biblioteksundervisning og introduktion til elevweb. Samarbejdet mellem det pædagogiske servicecenter og lærerne bærer præg af sparring og ikke decideret undervisning. Det pædagogiske servicecenter arbejder løbende med at holde sig orienteret om nye undervisningsmidler og metoder der formidles videre til de relevante lærere. Yderligere bestiller servicecenteret nye materialer både til at inspirere til undervisningen og til det pædagogiske arbejde med eleverne. Praksis i forbindelse med valg og køb af læremidler på skolen. Der tages udgangspunkt i lektørudtalelser udsendt af DBC. Yderligere holder vi os ajour med de forskellige forlags udgivelser via nettet og ved at bestille til gennemsyn. Ved indkøb tages der højde for hvilke materialer, der er forældet og trænger til opdatering og hvilke områder, hvor materialesamling er på det faglige niveau der kræves for at alle elever fra klasse har et godt udbytte af deres besøg i servicecenteret. Hvordan understøtter centeret brugen af digitale læremidler? I det pædagogiske servicecenter er der placeret 5 stationære computere med høretelefoner. Disse kan benyttes af skolens elever til undervisningsbrug. Her er mulighed for at søge på forskellige søgemaskiner og finde information, som kan benyttes til løsning af opgaver og rapporter. Der er opsat scanner til scanning af billeder. Denne kan også bruges i forbindelse med læsesvages brug af CD-ord. Der er indkøbt forskellige licenser med opgaver til vores faglige læsekurser, så vi har mulighed for at lave faglige læsekurser fra klasse. Hvordan påvirker centeret skolens udviklingsstrategier? I det pædagogiske servicecenter er der udarbejdet en årsplan. Her kan lærere finde forslag til forskellige kampagner, der kommer i løbet af skoleåret. Der står også hvilke udstillinger og tiltag, der vil løbe af staben i løbet af skoleåret. Det pædagogiske servicecenter arbejder sammen med lærerne i udskolingen for at sikre, at eleverne har mulighed for og tilgang til, de materialer og medier, der skal bruges i forbindelse med projektopgaven. Yderligere deltages der i arbejdet med den lokale læsepolitik for Ejby skole. Skolens pædagogiske servicecenter skal i den kommende tid evalueres og videreudvikles, så det passer bedst muligt til den kommende skolereform. Dansk som andetsprog Vi har tilrettelagt undervisning i dansk som andetsprog gennem vores kompetencecenter. Vi har lavet mindre hold med elever, der var (ca.) på samme alder og gennemført undervisning på de mindre hold ca. 3 timer om ugen i to perioder af ca. 8 uger. Lærerne har, gennem skolens interne visitationsudvalg, henvist relevante elever. På holdene har vi haft fokus på ordforrådstilegnelse og læseforståelse, ligesom vi har beskæftiget os med dansk kultur og traditio- 6

7 ner. Vi har desuden arbejdet med læseforståelse "bredt" i fagene, så både dansk, matematik, N/T, kristendom og historie har været i spil. Dansk som andetsprog Vi vil fortsat arbejde med dansk som andetsprog. Vi modtager i øjeblikket flere elever med andetsprogsproblematikken, og derfor arbejder vi sammen med modtageklasserne på Østre Skole, om indslusning og tilbud på vores skole. Vi mangler mere tid og kompetence på område, og derfor vil vi prøve at få linjefagskompetencen i dansk som andetsprog ind på skolen. Vi arbejder i øjeblikket med, hvordan vi bedst kan indrette arbejdet omkring dansk som andetsprog. Elever der modtager dansk som andetsprog Eleverne på skolen klarer sig lige så godt, som skolens øvrige elever ved afgangsprøverne. Elever i specialklasser og specialskoler Der har ikke været nogen 7

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Vi ønsker en skole, der tilbyder gode, tidssvarende og velholdte fysiske rammer.

Vi ønsker en skole, der tilbyder gode, tidssvarende og velholdte fysiske rammer. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STRIB SKOLE skoleårene 2011/2012 og 2012/2013 samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil: Vision for Strib Skole Strib Skole ønsker at være

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolereform. Bolderslev Skole

Skolereform. Bolderslev Skole Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.

Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen. Lovgivning omkring evaluering på friskoler: Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen. I Friskoleloven 1b stk. 2

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

SKOLEREFORM forældreinfo

SKOLEREFORM forældreinfo SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nørre Aaby Skole skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for Nørre Aaby Skole skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for Nørre Aaby Skole skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil Nørre Aaby Skole Hvis man hører skolelederen

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil. Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole på vej Skolereformen Skolereformen i praksis Farstrup skole lægger vægt på: Der er plads til alle elever Elever er forskellige og skal mødes forskelligt Eleverne mærker, at de ses og føler at de hører

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Handleplan i forhold til forældretilfredshedsundersøgelsen på Avedøre Skole og SFO

Handleplan i forhold til forældretilfredshedsundersøgelsen på Avedøre Skole og SFO Handleplan i forhold til forældretilfredshedsundersøgelsen på Avedøre Skole og SFO Hovedområde Beskrevet problematik fra kommentarerne Handleplan Tilfredshed med undervisningen Undervisningens kvalitet

Læs mere

Kære forældre på Spurvelundskolen

Kære forældre på Spurvelundskolen Kære forældre på Spurvelundskolen Så er Spurvelundskolen klar til Den Sammenhængende Skoledag pr. 1. august 2013. Derfor har vi sammensat denne skrivelse, hvori vi vil fortælle jer, hvordan jeres barns

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på

Læs mere

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden

Læs mere

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014 Skolereformen På Firehøjeskolen er vi nu ved at lægge sidste hånd på vores udgave af skolereformen, der kommer til at gælde her på skolen efter sommerferien - fra august 2014. Reformens mål er bedre læring

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere