Om ca. 2 måneder er vores nye skole bygget færdig, og d. 14. august på H.C. Ørsteds fødselsdag vil skolen officielt blive indviet.

Transkript

1 Elever, forældre, medarbejdere Ørstedskolen er kommet til verden næsten. Om ca. 2 måneder er vores nye skole bygget færdig, og d. 14. august på H.C. Ørsteds fødselsdag vil skolen officielt blive indviet. I de seneste to år er I ved mange forskellige lejligheder blevet præsenteret for fortællinger om Ørstedskolen fortællinger som på det givne tidspunkt har repræsenteret brikker i det store puslespil. Projektet er nu nået til et punkt, hvor kun få brikker mangler, og vi vil derfor tegne et billede af Ørstedskolen et billede som består af alt det, vi nu ved om skolen. Billedet består af Hvor skal vi hen? Organisation Det visuelle Samarbejde internt og eksternt Teknologi og rammer Et helt nyt sted Skole for fremtiden Når børn og unge møder op i skolen, skal de opleve, at det giver mening at komme der. Skolens vigtigste opgave er i samarbejde med forældrene at give eleven redskaber til at deltage i vores samfund. Vores samfund, hele verden, måden vi arbejder og er sammen på forandrer sig hastigt. Vi oplever, at de redskaber, som forældre og bedsteforældre fik i skolen, ikke helt passer til det nye og fremtidige samfund. Derfor skal vi give eleverne andre redskaber, og de skal lære andre måder at arbejde på. Én af de helt store forskelle på dengang og nu er, at viden og information er tilgængelig og synlig for alle. Alle både børn og voksne har fri adgang til faglig viden, love og bekendtgørelser, indsigt i debatter m.m. Skolen kunne tidligere opfattes som en slags ledvogter og administrator for viden. Læreren vidste alt næsten, og læreren sorterede i nogen grad den viden, som eleverne kom i nærheden af. Man kan sige, at der nærmest var et hegn som skærmede for strømmen af informationer. I dag er der ikke noget hegn og derfor ikke et led at vogte. Det stiller store krav til de voksne, som skal finde en ny rolle i deres arbejde med eleverne. 1

2 Læring finder sted overalt, og der er mange måder at lære på. Når vi ved det, må vi tilrettelægge skoledagen, undervisningen og læringsrummet, så det passer til den viden. Med den helt nybyggede Ørstedskolen er vi så heldige at få en helt unik mulighed for at imødekomme de nye og fremtidige behov. Indsatsområder Hvor skal vi hen? Når vi alle første gang mødes på Ørstedskolen, vil det både for børn og voksne være med noget meget forskelligt i rygsækken. Den store udfordring vil være at finde ud af, hvad vi har fælles, og hvad vi skal skabe som noget fælles. I samarbejdet er det vigtigt at have et fælles sprog og en fælles platform. Vi vil bygge videre på det, som allerede er sat i gang i løbet af det seneste år. Vi tog denne udfordring op, straks efter det første spadestik til byggeriet. For hele skolevæsenet blev der vedtaget nogle indsatsområder, som skal skabe et fælles sprog omkring læring og en fælles platform for forståelse af arbejdet i og omkring skolen. Indsatsområderne skal bidrage til en værktøjskasse, som er nødvendig for at kunne agere i det nye læringslandskab uden hegn og ledvogtere. Det blev besluttet at fokusere på Mange måder at lære på Relationskompetence Teamsamarbejde Natur og naturvidenskab For at kunne arbejde med mange måder at lære på er det nødvendigt med redskaber til at afdække, hvordan den enkelte bedst lærer. Fra august- oktober 2009 fik alle pædagoger og lærere et kursus i Læringsstile - et blandt flere værktøjer som hjælper til at skabe det bedst mulige læringsmiljø for voksne, unge og børn. Vi ønsker at sikre, at denne forståelse af læring til stadighed indarbejdes og udvikles, og derfor har 13 pædagoger og lærere deltaget i to ugekurser, som gør dem til superbrugere i læringsstile. Mange måder at lære på er relevant i skolen, og det er også relevant i forhold til at lære nyt hjemme i familien eller i fritidsaktiviteter. Derfor inviterede vi i august 2009 alle forældre til et arrangement, hvor Svend Erik Schmidt fortalte om læringsstile. I samarbejdet om elevens bedst mulige læring er det vigtigt, at vi har et fælles sprog, og at værktøjerne, som bruges i hverdagen, er kendte. I august sidste år indkøbte vi bogen Nu kan de lære det, Skolen - verdensklasse på 100 dage til alle bestyrelser og alle medarbejdere. Bogen kan købes hos forlaget Alinea. Der forskes meget i, hvordan vi skaber de bedste rammer for læring. Alle undersøgelser viser, at en meget vigtig faktor i et godt læringsmiljø er deltagernes evne til at danne gode relationer. Gode relationer i skole-regi skal ikke forveksles med venskabelige forhold men forstås som evnen til professionelt at være sammen med andre om noget i skolen skal vi være sammen om læring. Vi har valgt at arbejde med LP-modellen, som er en model til at forstå samspillet omkring den enkelte elevs læringssituation. LP er en forkortelse for Læring og Pædagogisk analyse. Modellen giver mulighed for at afdække, hvilke faktorer omkring eleven, man kan ændre for at opnå en bedre mulighed for læring. Der er positivt fokus på det, som eleven kan og er god til. D. 3. marts i år deltog personale og bestyrelser i et pædagogisk arrangement til opstart at arbejdet. Sammen med mange andre skoler i Danmark og Norge deltager vi i et treårigt forskningsbaseret forløb, som altså kun lige er begyndt. 2

3 På kan alle få mere information. Vi har endnu ikke fundet mulighed for at holde et arrangement om LP-modellen for forældre. Sidste forår skulle vi tage stilling til et nyt værktøj til intern kommunikation og videndeling. Det gav os anledning til at undersøge, hvad en sådan platform skal kunne for at understøtte vore udviklingsbehov. Vi valgte Fronter, fordi vi her så et meget fleksibelt værktøj til brug i hverdagen deling af faglig viden, værktøjer til mange måder at lære på og til styrkelse af teamsamarbejde hos børn og voksne. Der er udarbejdet en plan for implementering af funktioner i Fronter, og den opdateres løbende, når der kommer nye muligheder. Fronter bliver en meget vigtig platform for det daglige samarbejde for alle. Vi har nu øvet os i ca. et år, og der er stadig et par måneder til træning i værktøjet. Ørstedskolens fysiske rammer skal kunne rumme alle de nye pædagogiske tiltag og det er der tænkt på, da skolen blev tegnet og efterfølgende ved justeringer alt sammen i samarbejde med konsortiet, som bygger skolen. En tidligere forestilling om én lærer, én klasse, ét rum er ikke lagt til grund for udformning af skolens læringsrum. I byggeriet er der lagt stor vægt på mulighed for fleksibel organisering af undervisningen. Mange rumstørrelser lægger op til både store fællesaktiviteter og individuel fordybelse. Dette ligger fint i tråd med, at der i skolevæsenets styrelsesvedtægt står, at holddannelse skal anvendes som pædagogisk princip, hvorved elever med behov for særlig opmærksomhed kan tilgodeses. Overgangsråd For enhver skole skal der vælges en bestyrelse. Ørstedskolens bestyrelse skal vælges her i foråret, og den tiltræder pr. 1. august. Netop i perioden marts-august planlægger vi næste skoleår, og almindeligvis har skolens bestyrelse et væsentligt arbejde her. For at imødegå udfordringen ved ikke at have en bestyrelse, blev der sidste forår oprettet et Overgangsråd for Ørstedskolen. Her er alle nuværende bestyrelser repræsenteret i alt 30 medlemmer. Overgangsrådet udarbejder forslag til principper, retningslinjer m.m., som anbefales til den kommende bestyrelse. I planlægningsfasen arbejder vi efter de foreløbige aftaler. Elevråd Skolens samlede virke skal opstå af et samarbejde mellem alle i og omkring skolen. Den største deltagergruppe er skolens elever. Elevernes indblik i og indflydelse på dagligdagens samspil er væsentlig for et godt læringsmiljø. På Ørstedskolen skal der dannes elevråd i hver af de tre afdelinger og et samlet elevråd. Samtidig vil der blive et tæt samarbejde med de to andre skoler på øen i et fælles elevråd. For at varme op til elevrådsarbejdet mødes elevrådene fra alle øens skoler her i foråret til arrangementer, som skal klæde eleverne på til opgaven. De arbejder med udkast til forretningsorden for elevrådene, ordensregler, anvendelse af Fronter, ideer til indemiljø og udemiljø på Ørstedskolen. Senere vil de skulle arbejde med antimobbestrategi og trivselspolitik, og i løbet af det første skoleår skal elevrådet stå for en UndervisningsMiljøUndersøgelse se Ørstedskolens elevråd er meldt ind i organisationen Danske Skolelelever Indenfor det første halve år vil elevrådsrepræsentanterne deltage i et kursus for elevråd. Organisation 3

4 Når skoleåret starter d. 1. august vil 905 elever og ca. 130 voksne skabe indhold i de nye fysiske rammer. Eleverne vil være fordelt i 41 almenklasser og 6-7 specialklasser, som igen alle er fordelt i de tre afdelinger indskoling, mellemtrin og udskoling. I gennemsnit vil der i klasserne være elever. Enkelte klasser vil være på 26 elever og enkelte vil være på 19 elever. De ca. 130 voksne er lærere, SFO-pædagoger, specialpædagoger, sekretærer, medhjælpere og ledere. Til arbejdet i skolen er der tildelt samme mængde personaleressourcer pr. elev som i det nuværende skoleår der vil altså blive lige så gode muligheder for støtte og hjælp i undervisningen som nu. De to følgende diagrammer viser, hvordan skolen bliver ledet og organiseret Organisation - ledelse Skoleleder Skoleleder Berit Falster-Hansen Berit Falster-Hansen Sekretariat Sekretariat Sekretariatsleder Sekretariatsleder Peter Andrés Peter Andrés Strynø Skole Læringscentret Læringscentret Claus Claus Ebbesen Ebbesen Specialpædagogisk Specialpædagogisk Område Område Sanne Sanne Kastrup Kastrup Olsen Olsen Indskoling Indskoling SFO SFO e e Jens Jens Winther Winther Preben Preben Nielsen Nielsen Mellemtrin Mellemtrin Jens Jens Kortermann Jauch Kortermann Jauch Udskoling Udskoling Peter Peter Rasmussen Rasmussen 4

5 Én skole Indskoling m. SFO Læringscenter Mellemtrin Udskoling m. Tema 10 Specialpædagogisk område Fælles sekretariat Under samme tag På Ørstedskolen vil man i hverdagen møde adskillige mennesker, som ikke er en del af skolens organisation; men i tæt samarbejde med skolen. PPR Ungdomsskolens leder og sekretær Ungdommens Uddannelsesvejleder Musikskolen Transitmentor for fastholdelse af unge i uddannelse Team Ung Tandplejen Sundhedsplejersken Tre pedeller Rengøringspersonale Inventar De fleste af de nuværende skoler har i længere tid undladt at indkøbe nyt inventar. Derfor er der kun lidt anvendeligt inventar at flytte med til Ørstedskolen. Det er dog lykkedes at finde fine egnede stole og borde til ca. ¼ af lokalerne. Der bliver indkøbt nyt inventar for ca. 3 mil. kr. Medarbejdere, ledere og PPR har taget del i udvælgelsesprocessen, og der er valgt stole, borde, reoler, garderober, puffer, fat boys, sofaer m.m. alt sammen med fokus på et mobilt, fleksibelt læringsmiljø. Når vi i juni-august flytter fra de gamle skoler til den nye, tager vi kun det absolut mest nødvendige med. Efter ca. en måned i de nye omgivelser tager vi stilling til, om vi mangler en ting eller to, som vi så kan hente fra de gamle skoler. Udsmykning Det æstetiske udtryk har stor betydning i læringsmiljøet. Ørstedskolens rum er lette og lyse, og nogle af de store vægflader er velegnede til udsmykning. Vi arbejder med planlægning af tre historiske friser én til hvert skoletorv. Flere forskellige kunstnere bliver involveret. Et stort elevkunstværk skal monteres i læringscentret. Alle øens elever bidrager 5

6 med hver sin lille geometriske figur til værket. Arbejdsgruppen Rum,Bbevægelse og Kunst arbejder fortsat med mulige projekter. Nogle forventes færdige til august andre senere. Logo Den lokale grafiker Linda Balle har udviklet Ørstedskolens logo, som ses øverst i denne skrivelse. En gruppe med repræsentanter fra Overgangsrådet har deltaget i den proces, som har ført frem til valg af netop dette logo. Linda Balle skulle danne et logo på baggrund af skolens navn og indsatsområder. Logoet skal symbolisere Tiltrækkende og frastødende linjer i et magnetfelt (H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen) Bevægelse Det grønne i naturen og måske er der flere muligheder for tolkninger. Internationalt samarbejde Med regeringens globaliseringsstrategi i 2006 blev der sat fokus på internationalt samarbejde og et globalt perspektiv i folkeskolen. Fra det nuværende skoleår er dette fokus skrevet ind i Fælles Mål. På Ørstedskolen skal vi finde ud af, hvordan vi kan arbejde sammen med elever og personale fra andre lande, og hvordan vi tænker det ind i undervisningen. Vi er så heldige at være kommet med i et samarbejde med Finland og Rusland. Projektes tema er miljømæssig og social bæredygtighed via unge menneskers samarbejde. Året 2010 er afsat til de tre landes samarbejde om planlægning af projektet. Natur og naturvidenskab I lidt mere end et år har arbejdsgruppen for Natur og Naturvidenskab sat fokus på nye samarbejdsmuligheder indenfor naturfagene og udvikling af undervisningsforløb af høj kvalitet. Arbejdet har resulteret i spændende samarbejder med SDU, Naturama, Smakkecentret og Skovsgaard bl.a. et to-dages kursus for alle øens naturfagslærere i marts. Tre klasser fra 8. årgang har deltaget i et projekt vedr. naturturisme og nationalpark. Fokus på naturfagene tager udgangspunkt i den spændende langelandske natur og det naturvidenskabelige fokus, som ligger i skolens navn. Læringsstile fortsat Som opfølgning på indsatsen vedr. læringsstile vil Ørstedskolen indgå i et netværk med Gauerslund Skole, Svend Erik Schmidt og endnu en skole. Netværket skal styrke fortsat udvikling af de gode værktøjer. Unge og uddannelse Langeland Kommune har sammen med Faaborg-Midtfyn, Ærø og Svendborg Kommuner fået tildelt midler fra SATS-puljen til et udviklingsprojekt, som skal forbedre de unges muligheder for at vælge den rigtige uddannelse og gøre den færdig. Netop i de fire kommuner er der et meget stort frafald i ungdomsuddannelserne, og det er nødvendigt at finde ud af, hvordan vi kan gøre noget bedre i samarbejdet mellem de unge, skolen og 6

7 uddannelserne. I skoleåret vil det på Ørstedskolen være tilknyttet en fuldtidsansat transitmentor til at sætte dette samarbejde i gang. IKT Informations- og KommunikationsTeknologi Der er talt meget om det: Skal enhver elev og ansat have en computer? Vi ved endnu ikke, hvilket scenarie, vi kan præstere. Et er dog sikkert: Det er absolut nødvendigt, at alle i en væsentlig del af hverdagen har adgang til at arbejde på computer. Det er nødvendigt for at kunne leve op til både det centrale krav om IKT integreret i alle fag, til elevernes forventninger og til behovet for fleksible arbejdsformer. Vi arbejder fortsat på en mulig implementeringsplan, som har et fornuftigt økonomisk fundament. I alle lokaler vil der være et Smart Board. Denne interaktive tavle er eneste tavle i lokalet. Alle har i mere end et år øvet sig i brug af Smart Boards, og sammen med Fronter og andre digitale værktøjer får vi mange spændende muligheder både i og udenfor undervisningen. IKT er meget andet end blot et antal computere og interaktive tavler. Der er først og fremmest tale om værktøjer, som ændrer måden at tænke og organisere undervisning på, og det er en stor udfordring, som hele folkeskoleområdet er opmærksomme på. Læringscenter Som det fremgår af ovenstående, er der meget nyt at forholde sig til, for at få den nye skole etableret. Der er brug for overblik over bøger, computerprogrammer, papir, materialer m.m. Der er også brug for hjælp til nye værktøjer. På Ørstedskolen etablerer vi et Læringscenter. Centret skal have tre hovedfunktioner: Pædagogisk IT-vejledning, Kompetenceudvikling og Biblioteksfunktion. Elever og personale kan her få vejledning til deres opgaver og planlægning. Centret vil stå for intern kursusvirksomhed og også gerne udvikle kurser i samarbejde med andre skoler. Læringscentret vil blive et vigtigt omdrejningspunkt for medieproduktioner. Når vi tager nye materialer og værktøjer i brug, vil der ofte være behov for også at introducere dem til forældre. Derfor vil der blive arrangeret workshops, hvor forældre kan sætte sig ind i det nye. God Skole Vi vil gerne sikre os, at alle de anstrengelser, vi gør os for at lave den bedst tænkelige skole for børn og unge, også bærer frugt. Vi vil gerne kunne måle, om eleverne oplever, at de lærer noget, og at de er glade for deres skolegang. Vi har forskellige værktøjer til at hjælpe os med at finde ud af, om eleverne opnår læring: Test, prøver, projektopgaver m.m. Nu har vi også et værktøj, som kan måle, om eleverne trives og oplever, at de har en god skole evalueringsværktøjet God Skole. Vi er kun lige begyndt at bruge det, og alle øver sig resten af dette skoleår. På Ørstedskolen indgår God Skole i den samlede vurdering af, om alle vore anstrengelser udmøntes i en tilfredsstillende kerneydelse: At alle elever lærer mest muligt med de kompetencer, de har og samtidig trives med det. Et helt nyt sted 7

8 Når vi om kort tid går ind i den nye skole, er det vigtigt at gøre sig klart, at vi alle bevæger os ind på et helt nyt sted. Det vil svare til at begynde i en ny skole eller på en ny arbejdsplads blot med den forskel, at her kender alle én eller flere af de andre deltagere. Vi skal alle tænke på, at tidligere regler, vaner og vi plejer skal efterlades, inden vi går ind. På den måde bliver der plads til nye aftaler om måden, vi er sammen på. Nogle politikker og retningslinjer er aftalt, andre skal aftales i løbet af den første tid. Det er en spændende udfordring at skabe nye vaner og en ny kultur. For at hjælpe denne proces på vej på en god måde vil vi arbejde systematisk med udvikling af samarbejde og kulturforandring både blandt børn og voksne. Flere brikker Som det fremgår af ovenstående har rigtig mange personer taget del i Ørstedskolens tilblivelse. Hver en detalje er blevet vendt i forskellige fora. Projektet er stort, og den enkelte deltager kan opleve kun at være blevet delvist involveret; men lad os stole på, at alle har gjort sig umage og arbejdet professionelt med opgaverne, Efterhånden som de næste brikker falder på plads og aftaler, principper og retningslinjer er klar til publicering, vil informationerne blive lagt i Fronter i Info til alle ansatte og alle hjem Langelands skoler Forventning Når vi taler om vores liv og vores virkelighed, vælger vi nogle ord til at beskrive med. De ord, vi vælger, skaber et billede, som både vi selv og vores omgivelser reagerer på. Vi ønsker, at vi sammen vælger at beskrive det nye med ord som: Forventning, spændende, udfordring, glæde sig, muligheder Vi tror oprigtigt, at den positive tilgang til det nye, vil skabe den bedste hverdag. Lad os hjælpe hinanden med at skabe et godt læringsmiljø til glæde for alle. Vi ser frem til, at alle vil finde det værdifuldt at møde op og deltage i samarbejdet et samarbejde som tager udgangspunkt i det, vi nu ved om Ørstedskolen. M.v.h. Claus Ebbesen Afd. leder for Læringscentret Sanne Kastrup Olsen Afd. leder for det specialpædagogiske område Preben Nielsen SFO-leder Jens Kortermann Jauch Afd. leder for mellemtrinnet Peter João Andrés Sekretariatsleder Jens Winther Afd. leder for indskolingen Peter K. Rasmussen Afd. leder for udskolingen Berit Falster-Hansen Skoleleder 8

9 H.C. Ørstedvej Rudkøbing tlf