Om ca. 2 måneder er vores nye skole bygget færdig, og d. 14. august på H.C. Ørsteds fødselsdag vil skolen officielt blive indviet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om ca. 2 måneder er vores nye skole bygget færdig, og d. 14. august på H.C. Ørsteds fødselsdag vil skolen officielt blive indviet."

Transkript

1 Elever, forældre, medarbejdere Ørstedskolen er kommet til verden næsten. Om ca. 2 måneder er vores nye skole bygget færdig, og d. 14. august på H.C. Ørsteds fødselsdag vil skolen officielt blive indviet. I de seneste to år er I ved mange forskellige lejligheder blevet præsenteret for fortællinger om Ørstedskolen fortællinger som på det givne tidspunkt har repræsenteret brikker i det store puslespil. Projektet er nu nået til et punkt, hvor kun få brikker mangler, og vi vil derfor tegne et billede af Ørstedskolen et billede som består af alt det, vi nu ved om skolen. Billedet består af Hvor skal vi hen? Organisation Det visuelle Samarbejde internt og eksternt Teknologi og rammer Et helt nyt sted Skole for fremtiden Når børn og unge møder op i skolen, skal de opleve, at det giver mening at komme der. Skolens vigtigste opgave er i samarbejde med forældrene at give eleven redskaber til at deltage i vores samfund. Vores samfund, hele verden, måden vi arbejder og er sammen på forandrer sig hastigt. Vi oplever, at de redskaber, som forældre og bedsteforældre fik i skolen, ikke helt passer til det nye og fremtidige samfund. Derfor skal vi give eleverne andre redskaber, og de skal lære andre måder at arbejde på. Én af de helt store forskelle på dengang og nu er, at viden og information er tilgængelig og synlig for alle. Alle både børn og voksne har fri adgang til faglig viden, love og bekendtgørelser, indsigt i debatter m.m. Skolen kunne tidligere opfattes som en slags ledvogter og administrator for viden. Læreren vidste alt næsten, og læreren sorterede i nogen grad den viden, som eleverne kom i nærheden af. Man kan sige, at der nærmest var et hegn som skærmede for strømmen af informationer. I dag er der ikke noget hegn og derfor ikke et led at vogte. Det stiller store krav til de voksne, som skal finde en ny rolle i deres arbejde med eleverne. 1

2 Læring finder sted overalt, og der er mange måder at lære på. Når vi ved det, må vi tilrettelægge skoledagen, undervisningen og læringsrummet, så det passer til den viden. Med den helt nybyggede Ørstedskolen er vi så heldige at få en helt unik mulighed for at imødekomme de nye og fremtidige behov. Indsatsområder Hvor skal vi hen? Når vi alle første gang mødes på Ørstedskolen, vil det både for børn og voksne være med noget meget forskelligt i rygsækken. Den store udfordring vil være at finde ud af, hvad vi har fælles, og hvad vi skal skabe som noget fælles. I samarbejdet er det vigtigt at have et fælles sprog og en fælles platform. Vi vil bygge videre på det, som allerede er sat i gang i løbet af det seneste år. Vi tog denne udfordring op, straks efter det første spadestik til byggeriet. For hele skolevæsenet blev der vedtaget nogle indsatsområder, som skal skabe et fælles sprog omkring læring og en fælles platform for forståelse af arbejdet i og omkring skolen. Indsatsområderne skal bidrage til en værktøjskasse, som er nødvendig for at kunne agere i det nye læringslandskab uden hegn og ledvogtere. Det blev besluttet at fokusere på Mange måder at lære på Relationskompetence Teamsamarbejde Natur og naturvidenskab For at kunne arbejde med mange måder at lære på er det nødvendigt med redskaber til at afdække, hvordan den enkelte bedst lærer. Fra august- oktober 2009 fik alle pædagoger og lærere et kursus i Læringsstile - et blandt flere værktøjer som hjælper til at skabe det bedst mulige læringsmiljø for voksne, unge og børn. Vi ønsker at sikre, at denne forståelse af læring til stadighed indarbejdes og udvikles, og derfor har 13 pædagoger og lærere deltaget i to ugekurser, som gør dem til superbrugere i læringsstile. Mange måder at lære på er relevant i skolen, og det er også relevant i forhold til at lære nyt hjemme i familien eller i fritidsaktiviteter. Derfor inviterede vi i august 2009 alle forældre til et arrangement, hvor Svend Erik Schmidt fortalte om læringsstile. I samarbejdet om elevens bedst mulige læring er det vigtigt, at vi har et fælles sprog, og at værktøjerne, som bruges i hverdagen, er kendte. I august sidste år indkøbte vi bogen Nu kan de lære det, Skolen - verdensklasse på 100 dage til alle bestyrelser og alle medarbejdere. Bogen kan købes hos forlaget Alinea. Der forskes meget i, hvordan vi skaber de bedste rammer for læring. Alle undersøgelser viser, at en meget vigtig faktor i et godt læringsmiljø er deltagernes evne til at danne gode relationer. Gode relationer i skole-regi skal ikke forveksles med venskabelige forhold men forstås som evnen til professionelt at være sammen med andre om noget i skolen skal vi være sammen om læring. Vi har valgt at arbejde med LP-modellen, som er en model til at forstå samspillet omkring den enkelte elevs læringssituation. LP er en forkortelse for Læring og Pædagogisk analyse. Modellen giver mulighed for at afdække, hvilke faktorer omkring eleven, man kan ændre for at opnå en bedre mulighed for læring. Der er positivt fokus på det, som eleven kan og er god til. D. 3. marts i år deltog personale og bestyrelser i et pædagogisk arrangement til opstart at arbejdet. Sammen med mange andre skoler i Danmark og Norge deltager vi i et treårigt forskningsbaseret forløb, som altså kun lige er begyndt. 2

3 På kan alle få mere information. Vi har endnu ikke fundet mulighed for at holde et arrangement om LP-modellen for forældre. Sidste forår skulle vi tage stilling til et nyt værktøj til intern kommunikation og videndeling. Det gav os anledning til at undersøge, hvad en sådan platform skal kunne for at understøtte vore udviklingsbehov. Vi valgte Fronter, fordi vi her så et meget fleksibelt værktøj til brug i hverdagen deling af faglig viden, værktøjer til mange måder at lære på og til styrkelse af teamsamarbejde hos børn og voksne. Der er udarbejdet en plan for implementering af funktioner i Fronter, og den opdateres løbende, når der kommer nye muligheder. Fronter bliver en meget vigtig platform for det daglige samarbejde for alle. Vi har nu øvet os i ca. et år, og der er stadig et par måneder til træning i værktøjet. Ørstedskolens fysiske rammer skal kunne rumme alle de nye pædagogiske tiltag og det er der tænkt på, da skolen blev tegnet og efterfølgende ved justeringer alt sammen i samarbejde med konsortiet, som bygger skolen. En tidligere forestilling om én lærer, én klasse, ét rum er ikke lagt til grund for udformning af skolens læringsrum. I byggeriet er der lagt stor vægt på mulighed for fleksibel organisering af undervisningen. Mange rumstørrelser lægger op til både store fællesaktiviteter og individuel fordybelse. Dette ligger fint i tråd med, at der i skolevæsenets styrelsesvedtægt står, at holddannelse skal anvendes som pædagogisk princip, hvorved elever med behov for særlig opmærksomhed kan tilgodeses. Overgangsråd For enhver skole skal der vælges en bestyrelse. Ørstedskolens bestyrelse skal vælges her i foråret, og den tiltræder pr. 1. august. Netop i perioden marts-august planlægger vi næste skoleår, og almindeligvis har skolens bestyrelse et væsentligt arbejde her. For at imødegå udfordringen ved ikke at have en bestyrelse, blev der sidste forår oprettet et Overgangsråd for Ørstedskolen. Her er alle nuværende bestyrelser repræsenteret i alt 30 medlemmer. Overgangsrådet udarbejder forslag til principper, retningslinjer m.m., som anbefales til den kommende bestyrelse. I planlægningsfasen arbejder vi efter de foreløbige aftaler. Elevråd Skolens samlede virke skal opstå af et samarbejde mellem alle i og omkring skolen. Den største deltagergruppe er skolens elever. Elevernes indblik i og indflydelse på dagligdagens samspil er væsentlig for et godt læringsmiljø. På Ørstedskolen skal der dannes elevråd i hver af de tre afdelinger og et samlet elevråd. Samtidig vil der blive et tæt samarbejde med de to andre skoler på øen i et fælles elevråd. For at varme op til elevrådsarbejdet mødes elevrådene fra alle øens skoler her i foråret til arrangementer, som skal klæde eleverne på til opgaven. De arbejder med udkast til forretningsorden for elevrådene, ordensregler, anvendelse af Fronter, ideer til indemiljø og udemiljø på Ørstedskolen. Senere vil de skulle arbejde med antimobbestrategi og trivselspolitik, og i løbet af det første skoleår skal elevrådet stå for en UndervisningsMiljøUndersøgelse se Ørstedskolens elevråd er meldt ind i organisationen Danske Skolelelever Indenfor det første halve år vil elevrådsrepræsentanterne deltage i et kursus for elevråd. Organisation 3

4 Når skoleåret starter d. 1. august vil 905 elever og ca. 130 voksne skabe indhold i de nye fysiske rammer. Eleverne vil være fordelt i 41 almenklasser og 6-7 specialklasser, som igen alle er fordelt i de tre afdelinger indskoling, mellemtrin og udskoling. I gennemsnit vil der i klasserne være elever. Enkelte klasser vil være på 26 elever og enkelte vil være på 19 elever. De ca. 130 voksne er lærere, SFO-pædagoger, specialpædagoger, sekretærer, medhjælpere og ledere. Til arbejdet i skolen er der tildelt samme mængde personaleressourcer pr. elev som i det nuværende skoleår der vil altså blive lige så gode muligheder for støtte og hjælp i undervisningen som nu. De to følgende diagrammer viser, hvordan skolen bliver ledet og organiseret Organisation - ledelse Skoleleder Skoleleder Berit Falster-Hansen Berit Falster-Hansen Sekretariat Sekretariat Sekretariatsleder Sekretariatsleder Peter Andrés Peter Andrés Strynø Skole Læringscentret Læringscentret Claus Claus Ebbesen Ebbesen Specialpædagogisk Specialpædagogisk Område Område Sanne Sanne Kastrup Kastrup Olsen Olsen Indskoling Indskoling SFO SFO e e Jens Jens Winther Winther Preben Preben Nielsen Nielsen Mellemtrin Mellemtrin Jens Jens Kortermann Jauch Kortermann Jauch Udskoling Udskoling Peter Peter Rasmussen Rasmussen 4

5 Én skole Indskoling m. SFO Læringscenter Mellemtrin Udskoling m. Tema 10 Specialpædagogisk område Fælles sekretariat Under samme tag På Ørstedskolen vil man i hverdagen møde adskillige mennesker, som ikke er en del af skolens organisation; men i tæt samarbejde med skolen. PPR Ungdomsskolens leder og sekretær Ungdommens Uddannelsesvejleder Musikskolen Transitmentor for fastholdelse af unge i uddannelse Team Ung Tandplejen Sundhedsplejersken Tre pedeller Rengøringspersonale Inventar De fleste af de nuværende skoler har i længere tid undladt at indkøbe nyt inventar. Derfor er der kun lidt anvendeligt inventar at flytte med til Ørstedskolen. Det er dog lykkedes at finde fine egnede stole og borde til ca. ¼ af lokalerne. Der bliver indkøbt nyt inventar for ca. 3 mil. kr. Medarbejdere, ledere og PPR har taget del i udvælgelsesprocessen, og der er valgt stole, borde, reoler, garderober, puffer, fat boys, sofaer m.m. alt sammen med fokus på et mobilt, fleksibelt læringsmiljø. Når vi i juni-august flytter fra de gamle skoler til den nye, tager vi kun det absolut mest nødvendige med. Efter ca. en måned i de nye omgivelser tager vi stilling til, om vi mangler en ting eller to, som vi så kan hente fra de gamle skoler. Udsmykning Det æstetiske udtryk har stor betydning i læringsmiljøet. Ørstedskolens rum er lette og lyse, og nogle af de store vægflader er velegnede til udsmykning. Vi arbejder med planlægning af tre historiske friser én til hvert skoletorv. Flere forskellige kunstnere bliver involveret. Et stort elevkunstværk skal monteres i læringscentret. Alle øens elever bidrager 5

6 med hver sin lille geometriske figur til værket. Arbejdsgruppen Rum,Bbevægelse og Kunst arbejder fortsat med mulige projekter. Nogle forventes færdige til august andre senere. Logo Den lokale grafiker Linda Balle har udviklet Ørstedskolens logo, som ses øverst i denne skrivelse. En gruppe med repræsentanter fra Overgangsrådet har deltaget i den proces, som har ført frem til valg af netop dette logo. Linda Balle skulle danne et logo på baggrund af skolens navn og indsatsområder. Logoet skal symbolisere Tiltrækkende og frastødende linjer i et magnetfelt (H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen) Bevægelse Det grønne i naturen og måske er der flere muligheder for tolkninger. Internationalt samarbejde Med regeringens globaliseringsstrategi i 2006 blev der sat fokus på internationalt samarbejde og et globalt perspektiv i folkeskolen. Fra det nuværende skoleår er dette fokus skrevet ind i Fælles Mål. På Ørstedskolen skal vi finde ud af, hvordan vi kan arbejde sammen med elever og personale fra andre lande, og hvordan vi tænker det ind i undervisningen. Vi er så heldige at være kommet med i et samarbejde med Finland og Rusland. Projektes tema er miljømæssig og social bæredygtighed via unge menneskers samarbejde. Året 2010 er afsat til de tre landes samarbejde om planlægning af projektet. Natur og naturvidenskab I lidt mere end et år har arbejdsgruppen for Natur og Naturvidenskab sat fokus på nye samarbejdsmuligheder indenfor naturfagene og udvikling af undervisningsforløb af høj kvalitet. Arbejdet har resulteret i spændende samarbejder med SDU, Naturama, Smakkecentret og Skovsgaard bl.a. et to-dages kursus for alle øens naturfagslærere i marts. Tre klasser fra 8. årgang har deltaget i et projekt vedr. naturturisme og nationalpark. Fokus på naturfagene tager udgangspunkt i den spændende langelandske natur og det naturvidenskabelige fokus, som ligger i skolens navn. Læringsstile fortsat Som opfølgning på indsatsen vedr. læringsstile vil Ørstedskolen indgå i et netværk med Gauerslund Skole, Svend Erik Schmidt og endnu en skole. Netværket skal styrke fortsat udvikling af de gode værktøjer. Unge og uddannelse Langeland Kommune har sammen med Faaborg-Midtfyn, Ærø og Svendborg Kommuner fået tildelt midler fra SATS-puljen til et udviklingsprojekt, som skal forbedre de unges muligheder for at vælge den rigtige uddannelse og gøre den færdig. Netop i de fire kommuner er der et meget stort frafald i ungdomsuddannelserne, og det er nødvendigt at finde ud af, hvordan vi kan gøre noget bedre i samarbejdet mellem de unge, skolen og 6

7 uddannelserne. I skoleåret vil det på Ørstedskolen være tilknyttet en fuldtidsansat transitmentor til at sætte dette samarbejde i gang. IKT Informations- og KommunikationsTeknologi Der er talt meget om det: Skal enhver elev og ansat have en computer? Vi ved endnu ikke, hvilket scenarie, vi kan præstere. Et er dog sikkert: Det er absolut nødvendigt, at alle i en væsentlig del af hverdagen har adgang til at arbejde på computer. Det er nødvendigt for at kunne leve op til både det centrale krav om IKT integreret i alle fag, til elevernes forventninger og til behovet for fleksible arbejdsformer. Vi arbejder fortsat på en mulig implementeringsplan, som har et fornuftigt økonomisk fundament. I alle lokaler vil der være et Smart Board. Denne interaktive tavle er eneste tavle i lokalet. Alle har i mere end et år øvet sig i brug af Smart Boards, og sammen med Fronter og andre digitale værktøjer får vi mange spændende muligheder både i og udenfor undervisningen. IKT er meget andet end blot et antal computere og interaktive tavler. Der er først og fremmest tale om værktøjer, som ændrer måden at tænke og organisere undervisning på, og det er en stor udfordring, som hele folkeskoleområdet er opmærksomme på. Læringscenter Som det fremgår af ovenstående, er der meget nyt at forholde sig til, for at få den nye skole etableret. Der er brug for overblik over bøger, computerprogrammer, papir, materialer m.m. Der er også brug for hjælp til nye værktøjer. På Ørstedskolen etablerer vi et Læringscenter. Centret skal have tre hovedfunktioner: Pædagogisk IT-vejledning, Kompetenceudvikling og Biblioteksfunktion. Elever og personale kan her få vejledning til deres opgaver og planlægning. Centret vil stå for intern kursusvirksomhed og også gerne udvikle kurser i samarbejde med andre skoler. Læringscentret vil blive et vigtigt omdrejningspunkt for medieproduktioner. Når vi tager nye materialer og værktøjer i brug, vil der ofte være behov for også at introducere dem til forældre. Derfor vil der blive arrangeret workshops, hvor forældre kan sætte sig ind i det nye. God Skole Vi vil gerne sikre os, at alle de anstrengelser, vi gør os for at lave den bedst tænkelige skole for børn og unge, også bærer frugt. Vi vil gerne kunne måle, om eleverne oplever, at de lærer noget, og at de er glade for deres skolegang. Vi har forskellige værktøjer til at hjælpe os med at finde ud af, om eleverne opnår læring: Test, prøver, projektopgaver m.m. Nu har vi også et værktøj, som kan måle, om eleverne trives og oplever, at de har en god skole evalueringsværktøjet God Skole. Vi er kun lige begyndt at bruge det, og alle øver sig resten af dette skoleår. På Ørstedskolen indgår God Skole i den samlede vurdering af, om alle vore anstrengelser udmøntes i en tilfredsstillende kerneydelse: At alle elever lærer mest muligt med de kompetencer, de har og samtidig trives med det. Et helt nyt sted 7

8 Når vi om kort tid går ind i den nye skole, er det vigtigt at gøre sig klart, at vi alle bevæger os ind på et helt nyt sted. Det vil svare til at begynde i en ny skole eller på en ny arbejdsplads blot med den forskel, at her kender alle én eller flere af de andre deltagere. Vi skal alle tænke på, at tidligere regler, vaner og vi plejer skal efterlades, inden vi går ind. På den måde bliver der plads til nye aftaler om måden, vi er sammen på. Nogle politikker og retningslinjer er aftalt, andre skal aftales i løbet af den første tid. Det er en spændende udfordring at skabe nye vaner og en ny kultur. For at hjælpe denne proces på vej på en god måde vil vi arbejde systematisk med udvikling af samarbejde og kulturforandring både blandt børn og voksne. Flere brikker Som det fremgår af ovenstående har rigtig mange personer taget del i Ørstedskolens tilblivelse. Hver en detalje er blevet vendt i forskellige fora. Projektet er stort, og den enkelte deltager kan opleve kun at være blevet delvist involveret; men lad os stole på, at alle har gjort sig umage og arbejdet professionelt med opgaverne, Efterhånden som de næste brikker falder på plads og aftaler, principper og retningslinjer er klar til publicering, vil informationerne blive lagt i Fronter i Info til alle ansatte og alle hjem Langelands skoler Forventning Når vi taler om vores liv og vores virkelighed, vælger vi nogle ord til at beskrive med. De ord, vi vælger, skaber et billede, som både vi selv og vores omgivelser reagerer på. Vi ønsker, at vi sammen vælger at beskrive det nye med ord som: Forventning, spændende, udfordring, glæde sig, muligheder Vi tror oprigtigt, at den positive tilgang til det nye, vil skabe den bedste hverdag. Lad os hjælpe hinanden med at skabe et godt læringsmiljø til glæde for alle. Vi ser frem til, at alle vil finde det værdifuldt at møde op og deltage i samarbejdet et samarbejde som tager udgangspunkt i det, vi nu ved om Ørstedskolen. M.v.h. Claus Ebbesen Afd. leder for Læringscentret Sanne Kastrup Olsen Afd. leder for det specialpædagogiske område Preben Nielsen SFO-leder Jens Kortermann Jauch Afd. leder for mellemtrinnet Peter João Andrés Sekretariatsleder Jens Winther Afd. leder for indskolingen Peter K. Rasmussen Afd. leder for udskolingen Berit Falster-Hansen Skoleleder 8

9 H.C. Ørstedvej Rudkøbing tlf

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Fraværende: Gro Kjær og Lone Pedersen, Trine Mette Petersen, Tobias Karlsen7D, Camilla Kansberg,

Fraværende: Gro Kjær og Lone Pedersen, Trine Mette Petersen, Tobias Karlsen7D, Camilla Kansberg, Skolebestyrelsesmøde mandag den 9.03.2015 kl. 19.00 21.30 Mødested: Ørstedskolen lokale 4.0.34 Referat: Deltagere: Solveig Stürup, Heidi Kaae Meyer, Jan Steendorph Petersen, John Petersen, Søren Sørensen,

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Søndersøskolen april 2014, 2. del

Søndersøskolen april 2014, 2. del Søndersøskolen april 2014, 2. del Kære forældre Som jeg skrev i Nyhedsbrevet, i starten af april måned, vil jeg i de følgende måneder udsende Nyhedsbrevet lidt hyppigere, for vi er nu nået til den periode

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

2012-14. Viby Skole. Lokal Udviklingsplan

2012-14. Viby Skole. Lokal Udviklingsplan Lokal Udviklingsplan Viby Skole 2012-14 Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 25 klasser og ca. 500 elever mår at være en attraktiv skole,

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Sct. Knuds Gymnasium På vej mod en endnu bedre skole

Sct. Knuds Gymnasium På vej mod en endnu bedre skole Sct. Knuds Gymnasium På vej mod en endnu bedre skole Tiltag i 2013-14 Det sociale miljø Resonans For at få det største udbytte af undervisning er det vigtigt, at man trives. Det er vigtigt for læring,

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Nørrevangsskolen 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Nørrevangsskolen 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Nørrevangsskolen 2012 & 2014 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Baggrund Herning Kommune fik i 2009 lov til at dispensere fra folkeskolelovens 40 a, stk. 1 og kvalitetsrapportbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 3, stk. 1. Derfor udarbejdes

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole

Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole Indhold Hvem er vi?...............................s. 3 Faglig udvikling for alle.........................s. 4 Tryg skolegang.............................s.

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Strategi for Fremtidens Folkeskole i Holbæk Kommune

Strategi for Fremtidens Folkeskole i Holbæk Kommune Strategi for Fremtidens Folkeskole i Holbæk Kommune Foto:colourbox.com Maj 2011 1 Holbæk Byråd har på møde den 11. maj 2011 vedtaget Strategi for Fremtidens Folkeskole i Holbæk Kommune. Strategien har

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Nyt fra indskolingen

Nyt fra indskolingen Kære forældre Skolernes vinterferie står for døren, og vi vil gerne indledningsvis ønske alle vore elever og forældre en rigtig god uge 7. Igennem hele det sidste år har det været skolebestyrelsens og

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Fjerritslev skole. Skoleudviklingsplan 2014. Bilag

Fjerritslev skole. Skoleudviklingsplan 2014. Bilag Fjerritslev skole Skoleudviklingsplan 2014 Bilag Det Flexible Læringsrum 0-3.klasse Læring, udvikling & dannelse Der arbejdes med holddannelses som en organisatorisk samt faglig begrundelse i Det Flexible

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN

FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN Mere end 200 deltagere tog del i arbejdsdagen i Skalborggaardhallen FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN - temadag om rummelighed i et skolepolitisk perspektiv Tekst: Henny Janum Foto: Knud Hassing

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Digital strategi 2012-2015

Digital strategi 2012-2015 Digital strategi 2012-2015 26. september 2012 Kolding Kommune Digital strategi 2012-2015 I Kolding ses IT som en inspirerende, kreativ og meningsfuld del af elevernes læringsmiljø. 26-09-2012 [0] Dette

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen 1. Indledning Gørslev skole og Skovboskolens IT og digitaliseringsstrategi består af tre dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere i afsnit 2, side 2.

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Mål (Lovforslaget): Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Proces- og projektplan Skolereform, Egedal Kommune

Proces- og projektplan Skolereform, Egedal Kommune Proces- og projektplan Skolereform, Egedal Kommune Forberedelsen og implementeringen af folkeskolereformen vil involvere samtlige skoler, SFO er og klubber Politisk spor: drøftelser i udvalg og kommunalbestyrelse,

Læs mere