Om ca. 2 måneder er vores nye skole bygget færdig, og d. 14. august på H.C. Ørsteds fødselsdag vil skolen officielt blive indviet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om ca. 2 måneder er vores nye skole bygget færdig, og d. 14. august på H.C. Ørsteds fødselsdag vil skolen officielt blive indviet."

Transkript

1 Elever, forældre, medarbejdere Ørstedskolen er kommet til verden næsten. Om ca. 2 måneder er vores nye skole bygget færdig, og d. 14. august på H.C. Ørsteds fødselsdag vil skolen officielt blive indviet. I de seneste to år er I ved mange forskellige lejligheder blevet præsenteret for fortællinger om Ørstedskolen fortællinger som på det givne tidspunkt har repræsenteret brikker i det store puslespil. Projektet er nu nået til et punkt, hvor kun få brikker mangler, og vi vil derfor tegne et billede af Ørstedskolen et billede som består af alt det, vi nu ved om skolen. Billedet består af Hvor skal vi hen? Organisation Det visuelle Samarbejde internt og eksternt Teknologi og rammer Et helt nyt sted Skole for fremtiden Når børn og unge møder op i skolen, skal de opleve, at det giver mening at komme der. Skolens vigtigste opgave er i samarbejde med forældrene at give eleven redskaber til at deltage i vores samfund. Vores samfund, hele verden, måden vi arbejder og er sammen på forandrer sig hastigt. Vi oplever, at de redskaber, som forældre og bedsteforældre fik i skolen, ikke helt passer til det nye og fremtidige samfund. Derfor skal vi give eleverne andre redskaber, og de skal lære andre måder at arbejde på. Én af de helt store forskelle på dengang og nu er, at viden og information er tilgængelig og synlig for alle. Alle både børn og voksne har fri adgang til faglig viden, love og bekendtgørelser, indsigt i debatter m.m. Skolen kunne tidligere opfattes som en slags ledvogter og administrator for viden. Læreren vidste alt næsten, og læreren sorterede i nogen grad den viden, som eleverne kom i nærheden af. Man kan sige, at der nærmest var et hegn som skærmede for strømmen af informationer. I dag er der ikke noget hegn og derfor ikke et led at vogte. Det stiller store krav til de voksne, som skal finde en ny rolle i deres arbejde med eleverne. 1

2 Læring finder sted overalt, og der er mange måder at lære på. Når vi ved det, må vi tilrettelægge skoledagen, undervisningen og læringsrummet, så det passer til den viden. Med den helt nybyggede Ørstedskolen er vi så heldige at få en helt unik mulighed for at imødekomme de nye og fremtidige behov. Indsatsområder Hvor skal vi hen? Når vi alle første gang mødes på Ørstedskolen, vil det både for børn og voksne være med noget meget forskelligt i rygsækken. Den store udfordring vil være at finde ud af, hvad vi har fælles, og hvad vi skal skabe som noget fælles. I samarbejdet er det vigtigt at have et fælles sprog og en fælles platform. Vi vil bygge videre på det, som allerede er sat i gang i løbet af det seneste år. Vi tog denne udfordring op, straks efter det første spadestik til byggeriet. For hele skolevæsenet blev der vedtaget nogle indsatsområder, som skal skabe et fælles sprog omkring læring og en fælles platform for forståelse af arbejdet i og omkring skolen. Indsatsområderne skal bidrage til en værktøjskasse, som er nødvendig for at kunne agere i det nye læringslandskab uden hegn og ledvogtere. Det blev besluttet at fokusere på Mange måder at lære på Relationskompetence Teamsamarbejde Natur og naturvidenskab For at kunne arbejde med mange måder at lære på er det nødvendigt med redskaber til at afdække, hvordan den enkelte bedst lærer. Fra august- oktober 2009 fik alle pædagoger og lærere et kursus i Læringsstile - et blandt flere værktøjer som hjælper til at skabe det bedst mulige læringsmiljø for voksne, unge og børn. Vi ønsker at sikre, at denne forståelse af læring til stadighed indarbejdes og udvikles, og derfor har 13 pædagoger og lærere deltaget i to ugekurser, som gør dem til superbrugere i læringsstile. Mange måder at lære på er relevant i skolen, og det er også relevant i forhold til at lære nyt hjemme i familien eller i fritidsaktiviteter. Derfor inviterede vi i august 2009 alle forældre til et arrangement, hvor Svend Erik Schmidt fortalte om læringsstile. I samarbejdet om elevens bedst mulige læring er det vigtigt, at vi har et fælles sprog, og at værktøjerne, som bruges i hverdagen, er kendte. I august sidste år indkøbte vi bogen Nu kan de lære det, Skolen - verdensklasse på 100 dage til alle bestyrelser og alle medarbejdere. Bogen kan købes hos forlaget Alinea. Der forskes meget i, hvordan vi skaber de bedste rammer for læring. Alle undersøgelser viser, at en meget vigtig faktor i et godt læringsmiljø er deltagernes evne til at danne gode relationer. Gode relationer i skole-regi skal ikke forveksles med venskabelige forhold men forstås som evnen til professionelt at være sammen med andre om noget i skolen skal vi være sammen om læring. Vi har valgt at arbejde med LP-modellen, som er en model til at forstå samspillet omkring den enkelte elevs læringssituation. LP er en forkortelse for Læring og Pædagogisk analyse. Modellen giver mulighed for at afdække, hvilke faktorer omkring eleven, man kan ændre for at opnå en bedre mulighed for læring. Der er positivt fokus på det, som eleven kan og er god til. D. 3. marts i år deltog personale og bestyrelser i et pædagogisk arrangement til opstart at arbejdet. Sammen med mange andre skoler i Danmark og Norge deltager vi i et treårigt forskningsbaseret forløb, som altså kun lige er begyndt. 2

3 På kan alle få mere information. Vi har endnu ikke fundet mulighed for at holde et arrangement om LP-modellen for forældre. Sidste forår skulle vi tage stilling til et nyt værktøj til intern kommunikation og videndeling. Det gav os anledning til at undersøge, hvad en sådan platform skal kunne for at understøtte vore udviklingsbehov. Vi valgte Fronter, fordi vi her så et meget fleksibelt værktøj til brug i hverdagen deling af faglig viden, værktøjer til mange måder at lære på og til styrkelse af teamsamarbejde hos børn og voksne. Der er udarbejdet en plan for implementering af funktioner i Fronter, og den opdateres løbende, når der kommer nye muligheder. Fronter bliver en meget vigtig platform for det daglige samarbejde for alle. Vi har nu øvet os i ca. et år, og der er stadig et par måneder til træning i værktøjet. Ørstedskolens fysiske rammer skal kunne rumme alle de nye pædagogiske tiltag og det er der tænkt på, da skolen blev tegnet og efterfølgende ved justeringer alt sammen i samarbejde med konsortiet, som bygger skolen. En tidligere forestilling om én lærer, én klasse, ét rum er ikke lagt til grund for udformning af skolens læringsrum. I byggeriet er der lagt stor vægt på mulighed for fleksibel organisering af undervisningen. Mange rumstørrelser lægger op til både store fællesaktiviteter og individuel fordybelse. Dette ligger fint i tråd med, at der i skolevæsenets styrelsesvedtægt står, at holddannelse skal anvendes som pædagogisk princip, hvorved elever med behov for særlig opmærksomhed kan tilgodeses. Overgangsråd For enhver skole skal der vælges en bestyrelse. Ørstedskolens bestyrelse skal vælges her i foråret, og den tiltræder pr. 1. august. Netop i perioden marts-august planlægger vi næste skoleår, og almindeligvis har skolens bestyrelse et væsentligt arbejde her. For at imødegå udfordringen ved ikke at have en bestyrelse, blev der sidste forår oprettet et Overgangsråd for Ørstedskolen. Her er alle nuværende bestyrelser repræsenteret i alt 30 medlemmer. Overgangsrådet udarbejder forslag til principper, retningslinjer m.m., som anbefales til den kommende bestyrelse. I planlægningsfasen arbejder vi efter de foreløbige aftaler. Elevråd Skolens samlede virke skal opstå af et samarbejde mellem alle i og omkring skolen. Den største deltagergruppe er skolens elever. Elevernes indblik i og indflydelse på dagligdagens samspil er væsentlig for et godt læringsmiljø. På Ørstedskolen skal der dannes elevråd i hver af de tre afdelinger og et samlet elevråd. Samtidig vil der blive et tæt samarbejde med de to andre skoler på øen i et fælles elevråd. For at varme op til elevrådsarbejdet mødes elevrådene fra alle øens skoler her i foråret til arrangementer, som skal klæde eleverne på til opgaven. De arbejder med udkast til forretningsorden for elevrådene, ordensregler, anvendelse af Fronter, ideer til indemiljø og udemiljø på Ørstedskolen. Senere vil de skulle arbejde med antimobbestrategi og trivselspolitik, og i løbet af det første skoleår skal elevrådet stå for en UndervisningsMiljøUndersøgelse se Ørstedskolens elevråd er meldt ind i organisationen Danske Skolelelever Indenfor det første halve år vil elevrådsrepræsentanterne deltage i et kursus for elevråd. Organisation 3

4 Når skoleåret starter d. 1. august vil 905 elever og ca. 130 voksne skabe indhold i de nye fysiske rammer. Eleverne vil være fordelt i 41 almenklasser og 6-7 specialklasser, som igen alle er fordelt i de tre afdelinger indskoling, mellemtrin og udskoling. I gennemsnit vil der i klasserne være elever. Enkelte klasser vil være på 26 elever og enkelte vil være på 19 elever. De ca. 130 voksne er lærere, SFO-pædagoger, specialpædagoger, sekretærer, medhjælpere og ledere. Til arbejdet i skolen er der tildelt samme mængde personaleressourcer pr. elev som i det nuværende skoleår der vil altså blive lige så gode muligheder for støtte og hjælp i undervisningen som nu. De to følgende diagrammer viser, hvordan skolen bliver ledet og organiseret Organisation - ledelse Skoleleder Skoleleder Berit Falster-Hansen Berit Falster-Hansen Sekretariat Sekretariat Sekretariatsleder Sekretariatsleder Peter Andrés Peter Andrés Strynø Skole Læringscentret Læringscentret Claus Claus Ebbesen Ebbesen Specialpædagogisk Specialpædagogisk Område Område Sanne Sanne Kastrup Kastrup Olsen Olsen Indskoling Indskoling SFO SFO e e Jens Jens Winther Winther Preben Preben Nielsen Nielsen Mellemtrin Mellemtrin Jens Jens Kortermann Jauch Kortermann Jauch Udskoling Udskoling Peter Peter Rasmussen Rasmussen 4

5 Én skole Indskoling m. SFO Læringscenter Mellemtrin Udskoling m. Tema 10 Specialpædagogisk område Fælles sekretariat Under samme tag På Ørstedskolen vil man i hverdagen møde adskillige mennesker, som ikke er en del af skolens organisation; men i tæt samarbejde med skolen. PPR Ungdomsskolens leder og sekretær Ungdommens Uddannelsesvejleder Musikskolen Transitmentor for fastholdelse af unge i uddannelse Team Ung Tandplejen Sundhedsplejersken Tre pedeller Rengøringspersonale Inventar De fleste af de nuværende skoler har i længere tid undladt at indkøbe nyt inventar. Derfor er der kun lidt anvendeligt inventar at flytte med til Ørstedskolen. Det er dog lykkedes at finde fine egnede stole og borde til ca. ¼ af lokalerne. Der bliver indkøbt nyt inventar for ca. 3 mil. kr. Medarbejdere, ledere og PPR har taget del i udvælgelsesprocessen, og der er valgt stole, borde, reoler, garderober, puffer, fat boys, sofaer m.m. alt sammen med fokus på et mobilt, fleksibelt læringsmiljø. Når vi i juni-august flytter fra de gamle skoler til den nye, tager vi kun det absolut mest nødvendige med. Efter ca. en måned i de nye omgivelser tager vi stilling til, om vi mangler en ting eller to, som vi så kan hente fra de gamle skoler. Udsmykning Det æstetiske udtryk har stor betydning i læringsmiljøet. Ørstedskolens rum er lette og lyse, og nogle af de store vægflader er velegnede til udsmykning. Vi arbejder med planlægning af tre historiske friser én til hvert skoletorv. Flere forskellige kunstnere bliver involveret. Et stort elevkunstværk skal monteres i læringscentret. Alle øens elever bidrager 5

6 med hver sin lille geometriske figur til værket. Arbejdsgruppen Rum,Bbevægelse og Kunst arbejder fortsat med mulige projekter. Nogle forventes færdige til august andre senere. Logo Den lokale grafiker Linda Balle har udviklet Ørstedskolens logo, som ses øverst i denne skrivelse. En gruppe med repræsentanter fra Overgangsrådet har deltaget i den proces, som har ført frem til valg af netop dette logo. Linda Balle skulle danne et logo på baggrund af skolens navn og indsatsområder. Logoet skal symbolisere Tiltrækkende og frastødende linjer i et magnetfelt (H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen) Bevægelse Det grønne i naturen og måske er der flere muligheder for tolkninger. Internationalt samarbejde Med regeringens globaliseringsstrategi i 2006 blev der sat fokus på internationalt samarbejde og et globalt perspektiv i folkeskolen. Fra det nuværende skoleår er dette fokus skrevet ind i Fælles Mål. På Ørstedskolen skal vi finde ud af, hvordan vi kan arbejde sammen med elever og personale fra andre lande, og hvordan vi tænker det ind i undervisningen. Vi er så heldige at være kommet med i et samarbejde med Finland og Rusland. Projektes tema er miljømæssig og social bæredygtighed via unge menneskers samarbejde. Året 2010 er afsat til de tre landes samarbejde om planlægning af projektet. Natur og naturvidenskab I lidt mere end et år har arbejdsgruppen for Natur og Naturvidenskab sat fokus på nye samarbejdsmuligheder indenfor naturfagene og udvikling af undervisningsforløb af høj kvalitet. Arbejdet har resulteret i spændende samarbejder med SDU, Naturama, Smakkecentret og Skovsgaard bl.a. et to-dages kursus for alle øens naturfagslærere i marts. Tre klasser fra 8. årgang har deltaget i et projekt vedr. naturturisme og nationalpark. Fokus på naturfagene tager udgangspunkt i den spændende langelandske natur og det naturvidenskabelige fokus, som ligger i skolens navn. Læringsstile fortsat Som opfølgning på indsatsen vedr. læringsstile vil Ørstedskolen indgå i et netværk med Gauerslund Skole, Svend Erik Schmidt og endnu en skole. Netværket skal styrke fortsat udvikling af de gode værktøjer. Unge og uddannelse Langeland Kommune har sammen med Faaborg-Midtfyn, Ærø og Svendborg Kommuner fået tildelt midler fra SATS-puljen til et udviklingsprojekt, som skal forbedre de unges muligheder for at vælge den rigtige uddannelse og gøre den færdig. Netop i de fire kommuner er der et meget stort frafald i ungdomsuddannelserne, og det er nødvendigt at finde ud af, hvordan vi kan gøre noget bedre i samarbejdet mellem de unge, skolen og 6

7 uddannelserne. I skoleåret vil det på Ørstedskolen være tilknyttet en fuldtidsansat transitmentor til at sætte dette samarbejde i gang. IKT Informations- og KommunikationsTeknologi Der er talt meget om det: Skal enhver elev og ansat have en computer? Vi ved endnu ikke, hvilket scenarie, vi kan præstere. Et er dog sikkert: Det er absolut nødvendigt, at alle i en væsentlig del af hverdagen har adgang til at arbejde på computer. Det er nødvendigt for at kunne leve op til både det centrale krav om IKT integreret i alle fag, til elevernes forventninger og til behovet for fleksible arbejdsformer. Vi arbejder fortsat på en mulig implementeringsplan, som har et fornuftigt økonomisk fundament. I alle lokaler vil der være et Smart Board. Denne interaktive tavle er eneste tavle i lokalet. Alle har i mere end et år øvet sig i brug af Smart Boards, og sammen med Fronter og andre digitale værktøjer får vi mange spændende muligheder både i og udenfor undervisningen. IKT er meget andet end blot et antal computere og interaktive tavler. Der er først og fremmest tale om værktøjer, som ændrer måden at tænke og organisere undervisning på, og det er en stor udfordring, som hele folkeskoleområdet er opmærksomme på. Læringscenter Som det fremgår af ovenstående, er der meget nyt at forholde sig til, for at få den nye skole etableret. Der er brug for overblik over bøger, computerprogrammer, papir, materialer m.m. Der er også brug for hjælp til nye værktøjer. På Ørstedskolen etablerer vi et Læringscenter. Centret skal have tre hovedfunktioner: Pædagogisk IT-vejledning, Kompetenceudvikling og Biblioteksfunktion. Elever og personale kan her få vejledning til deres opgaver og planlægning. Centret vil stå for intern kursusvirksomhed og også gerne udvikle kurser i samarbejde med andre skoler. Læringscentret vil blive et vigtigt omdrejningspunkt for medieproduktioner. Når vi tager nye materialer og værktøjer i brug, vil der ofte være behov for også at introducere dem til forældre. Derfor vil der blive arrangeret workshops, hvor forældre kan sætte sig ind i det nye. God Skole Vi vil gerne sikre os, at alle de anstrengelser, vi gør os for at lave den bedst tænkelige skole for børn og unge, også bærer frugt. Vi vil gerne kunne måle, om eleverne oplever, at de lærer noget, og at de er glade for deres skolegang. Vi har forskellige værktøjer til at hjælpe os med at finde ud af, om eleverne opnår læring: Test, prøver, projektopgaver m.m. Nu har vi også et værktøj, som kan måle, om eleverne trives og oplever, at de har en god skole evalueringsværktøjet God Skole. Vi er kun lige begyndt at bruge det, og alle øver sig resten af dette skoleår. På Ørstedskolen indgår God Skole i den samlede vurdering af, om alle vore anstrengelser udmøntes i en tilfredsstillende kerneydelse: At alle elever lærer mest muligt med de kompetencer, de har og samtidig trives med det. Et helt nyt sted 7

8 Når vi om kort tid går ind i den nye skole, er det vigtigt at gøre sig klart, at vi alle bevæger os ind på et helt nyt sted. Det vil svare til at begynde i en ny skole eller på en ny arbejdsplads blot med den forskel, at her kender alle én eller flere af de andre deltagere. Vi skal alle tænke på, at tidligere regler, vaner og vi plejer skal efterlades, inden vi går ind. På den måde bliver der plads til nye aftaler om måden, vi er sammen på. Nogle politikker og retningslinjer er aftalt, andre skal aftales i løbet af den første tid. Det er en spændende udfordring at skabe nye vaner og en ny kultur. For at hjælpe denne proces på vej på en god måde vil vi arbejde systematisk med udvikling af samarbejde og kulturforandring både blandt børn og voksne. Flere brikker Som det fremgår af ovenstående har rigtig mange personer taget del i Ørstedskolens tilblivelse. Hver en detalje er blevet vendt i forskellige fora. Projektet er stort, og den enkelte deltager kan opleve kun at være blevet delvist involveret; men lad os stole på, at alle har gjort sig umage og arbejdet professionelt med opgaverne, Efterhånden som de næste brikker falder på plads og aftaler, principper og retningslinjer er klar til publicering, vil informationerne blive lagt i Fronter i Info til alle ansatte og alle hjem Langelands skoler Forventning Når vi taler om vores liv og vores virkelighed, vælger vi nogle ord til at beskrive med. De ord, vi vælger, skaber et billede, som både vi selv og vores omgivelser reagerer på. Vi ønsker, at vi sammen vælger at beskrive det nye med ord som: Forventning, spændende, udfordring, glæde sig, muligheder Vi tror oprigtigt, at den positive tilgang til det nye, vil skabe den bedste hverdag. Lad os hjælpe hinanden med at skabe et godt læringsmiljø til glæde for alle. Vi ser frem til, at alle vil finde det værdifuldt at møde op og deltage i samarbejdet et samarbejde som tager udgangspunkt i det, vi nu ved om Ørstedskolen. M.v.h. Claus Ebbesen Afd. leder for Læringscentret Sanne Kastrup Olsen Afd. leder for det specialpædagogiske område Preben Nielsen SFO-leder Jens Kortermann Jauch Afd. leder for mellemtrinnet Peter João Andrés Sekretariatsleder Jens Winther Afd. leder for indskolingen Peter K. Rasmussen Afd. leder for udskolingen Berit Falster-Hansen Skoleleder 8

9 H.C. Ørstedvej Rudkøbing tlf

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Søndersøskolen april 2014, 2. del

Søndersøskolen april 2014, 2. del Søndersøskolen april 2014, 2. del Kære forældre Som jeg skrev i Nyhedsbrevet, i starten af april måned, vil jeg i de følgende måneder udsende Nyhedsbrevet lidt hyppigere, for vi er nu nået til den periode

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Fraværende: Gro Kjær og Lone Pedersen, Trine Mette Petersen, Tobias Karlsen7D, Camilla Kansberg,

Fraværende: Gro Kjær og Lone Pedersen, Trine Mette Petersen, Tobias Karlsen7D, Camilla Kansberg, Skolebestyrelsesmøde mandag den 9.03.2015 kl. 19.00 21.30 Mødested: Ørstedskolen lokale 4.0.34 Referat: Deltagere: Solveig Stürup, Heidi Kaae Meyer, Jan Steendorph Petersen, John Petersen, Søren Sørensen,

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Temaaften om status og udvikling

Temaaften om status og udvikling Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Skolestrategi juni 2014

Skolestrategi juni 2014 Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Alle børn har ret til succesfuld læring

Alle børn har ret til succesfuld læring Alle børn har ret til succesfuld læring Velkommen På Helsingør Skole er den enkelte elevs læring i centrum. Man går først og fremmest i skole for sin egen skyld. Det kvitterer vi som skole for og arbejder

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Skolereform. Bolderslev Skole

Skolereform. Bolderslev Skole Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Er det ikke bare en herlig tid med lyse morgener, fuglefløjt og varme i vejret? selv om vinteren måske ikke har været så hård og lang; så er foråret vel altid ventet med længsel. På skolen

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Politisk spor Opgave Deltagere Aktiviteter/kommentarer/ dato

Politisk spor Opgave Deltagere Aktiviteter/kommentarer/ dato Skole og Undervisning Dato: 27.05.2014 Sagsnr.: 13/32999 Dok.løbenr.: 147785-14 Sagsbehandler: Maria Wandahl Direkte tlf.: 7376 7392 E-mail: mwa@aabenraa.dk Opdateret procesplan - Juni Politisk spor Opgave

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION? Kunne kommunikere på fremmedsprog Anvende teknologi interaktivt i kommunikationen Kunne sætte sig i andres

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

Læringsmiljø og pædagogisk analyse

Læringsmiljø og pædagogisk analyse Læringsmiljø og pædagogisk analyse www.lp-modellen.dk Hjørring kommune 26. februar 2008 Ole Hansen 1 Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-Modellen Et værktøj for den skole som gerne vil. Evidens forskningsbaseret

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Læringsmiljø og fællesskab

Læringsmiljø og fællesskab Læringsmiljø og fællesskab Læringsmiljøet skal sikre, at målet om at give børn og unge de bedst mulige faglige og sociale færdigheder kan nås. Det handler om både de fysiske og de psykiske/sociale rammer.

Læs mere

Ørstedskolen. - Offentligt Privat Partnerskab

Ørstedskolen. - Offentligt Privat Partnerskab Ørstedskolen - Offentligt Privat Partnerskab Ørstedskolen fremtidens skole Ørstedskolen fremtidens skole og et magnetfelt for læring Danmarks næststørste skole med placering i Rudkøbing og med dagens

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Center for Børn og Undervisning

Center for Børn og Undervisning Center for Børn og Undervisning Dato 21. februar 2017 Konsulent Finn Sonne Holm Kvalitetsrapport 2015/2016 Rammer for de lokale handleplaner og indsatser på baggrund af resultaterne i skoleåret 2015/2016

Læs mere

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:

Læs mere

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

LÆRINGSCENTER SØNDERMARKSKOLEN

LÆRINGSCENTER SØNDERMARKSKOLEN LÆRINGSCENTER SØNDERMARKSKOLEN PLC KOMMISSORIUM Med pædagogiske læringscentre forstås vejlederfunktioner, ressourcecenter, styrkecenter og bibliotek. Der er tre overordnede opgaver for arbejdsgruppen i

Læs mere

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?

Læs mere

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Skolepolitik

Skolepolitik Trivsel Rammer Læring Ansvar Børn og Ungdom April 2008 Indhold Indledning... 3 Trivsel... 6 Læring... 8 Ansvar... 9 Rammer... 10 Fra politik til handling... 11 Bilag: Idékatalog... 12 2 Indledning Rebild

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Hermed følger det første forældrebrev i 2014. Selv om vores ambition er, at forældre-brevet udsendes en gang månedligt, kan indholdet være så begrænset, at en enkelt måned udgår Dette var

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? Morsø kommune 16. Januar 2008 Ole Hansen Projektchef På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole I skolen

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 Skolebestyrelsen har besluttet følgende værdisæt for Susålandets skole: Trivsel Sundhed Ansvar Selvværd Fællesskab Skolens ordensregler lyder. Pas på hinanden Pas på dig selv

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Sct. Jacobi Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Sct. Jacobi Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Sct. Jacobi Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

Virksomhedsplan CUP`s Virksomhedsplan 2013.

Virksomhedsplan CUP`s Virksomhedsplan 2013. Virksomhedsplan 2013 CUP`s Virksomhedsplan 2013. Navn på fagligt fokusområde Formål hvorfor er der fokus på netop dette område? Udviklingen af Danmarks bedste læringsmiljøer for børn At arbejde med udviklingen

Læs mere

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Side 1 af 8 Sammenlignelig brugerinformation Kjellerup Skole Profil og undervisning Pædagogiske principper Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... På Kjellerup Skole anerkender vi, at tryghed for

Læs mere

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte

Læs mere

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere