Tilpasning og sanser Lærerstyret undervisning - Lærervejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilpasning og sanser Lærerstyret undervisning - Lærervejledning"

Transkript

1 Tilpasning og sanser Lærerstyret undervisning - Lærervejledning Pædagogisk ide Denne aktivitet er en lærerstyret undervisning i klassen. For at gøre forberedelsen til undervisningen og til besøget på Bornholms Rovfugleshow let tilgængelig, tilbydes her en lektion med diverse inspirerende informationer til eleverne - understøttet af billedmateriale. Aktiviteten er tænkt som en øjenåbner og ikke et fyldestgørende kompendium. Yderligere forståelse for delemner vil opstå i takt med de øvrige aktiviteter, i det samlede undervisningsmateriale samt under besøget på Bornholms Rovfugleshow. Lærerens opgave i denne aktivitet er; at oplæse/fortælle informationerne i takt med fremvisning af billedserien. Teksten udprintes af læreren og bruges som manuskript. Billedserien fremvises direkte fra filen via projekter/smartboard. Optimalt set bør der være tid til forundring og diskussion i klassen undervejs. Denne aktivitet bør efterfølges af aktiviteten: På jagt efter løsningen. Da der gennem årene i undervisningssektoren og i diverse skoletjenester er udviklet en del undervisningsmateriale om f.eks. fugles næb og klør og deres tilpasning til fødevalg og niche er der i dette materiale forsøgt at finde nye vinkler og delemner. Dog er vigtige universelle emner medtaget. Sammenligning med menneskekroppen og henvisninger til enkelte forståelsesfremmende aktiviteter indgår i aktiviteten. Udstyr PC + projekter/smartboard Et antal kikkerter (gerne 8x forstørrelse) Faglighed Der arbejdes med emner inden for flyvningens kunst samt tilpasning og sanser. Der fokuseres på: Fuglenes ophav Fjer Aerodynamik Termik Synssansen Høresansen Undervisningsministeriets Fælles mål: Herunder er listet nogle af de trinmål og arbejdsmetoder som berøres via denne aktivitet.

2 Trinmål for natur/teknik efter 4. klasse: Den nære omverden - kende flere navne på dyr og planter samt de vigtigste kendetegn, der henfører til systematiske grupper - stille spørgsmål til planter og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning og livsbetingelser Trinmål for natur/teknik efter 6. klasse: Den fjerne omverden - beskrive og give eksempler på forhold, der har betydning for dyr og planters tilpasning til forskellige livsbetingelser, herunder vand, lys, næring, næringssalte og temperatur - beskrive forhold, der har betydning for livets udvikling, herunder variation, ændring af levesteder og naturlig udvælgelse Trinmål for biologi efter 8. klasse: De levende organismer og deres omgivende natur - kende udvalgte organismer og deres placering i fødekæden samt anvende begreber om deres livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse - give eksempler på og sammenligne forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfærd i forhold til føde, næringsstoffer, vand, oxygen og temperatur Arbejdsmåder og tankegange - præcisere biologiske erkendelser og sammenhænge ved brug af relevant fagsprog Trinmål for biologi efter 9. klasse: De levende organismer og deres omgivende natur - forklare sammenhængen mellem forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfærd i forhold til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser samt forholdet til andre organismer - redegøre for livets opståen og evolution i en naturvidenskabelig sammenhæng, herunder artsdannelse. Arbejdsmåder og tankegange - anvende biologiske begreber og viden om biologiske processer i forskellige sammenhænge

3 Tilpasning og sanser - flyvningens kunst Intro Fugle og alle andre skabninger på kloden, er et resultat af udvikling og tilpasning. Der findes omkring fuglearter i verden, i dag. Fuglene har tilpasset sig meget forskellige levevilkår og kan derfor være meget forskellige. Når I kommer til Bornholms Rovfugleshow, vil I komme helt tæt på nogle af dem som har tilpasset sig et liv som jægere. Derfor skal vi nu se lidt på nogle af de sanser som netop rovfuglene har udviklet. Men vi skal også og se lidt på nogle generelle egenskaber som gør fuglene specielle. Fjer Fuglene er de eneste nulevende dyr som er udstyret med fjer. Fjer gør det muligt at holde varmen, at beskytte sig mod vand, at kamuflere sig for fjender og at tiltrække sig opmærksomhed f.eks. når det er tid til parring. En fjer er typisk bygget op omkring en midterribbe, der kaldes skaftet. Ud fra skaftet udgår to modstillede rækker af parallelle stråler, som tilsammen danner en flade som man kalder fanen. Fra hver stråle udgår der yderligere to rækker af bistråler. Bistrålerne på den ene side af hver stråle er besat med kroge. Bistrålerne på den anden side er uden kroge. Bistrålernes kroge griber fat i den næste stråles bistråler dem uden kroge. Derved dannes den sammenhængende flade fjer. En fjer kan have mellem 50 og flere hunderede stråler som hver har et utal af bistråler. En enkelt stor vingefjer kan således have ikke mindre end 1,5 mio. bistråler og mange flere kroge. Så der er noget at holde styr på, når fuglene sidder og ordner fjerdragten med næbbet. Og når vi nu er ved tallene: En alm gråspurv har godt 1400 fjer på kroppen og en stor svane har over fjer ja der er nogen som har talt dem!!! Dino-fugle Tidligere troede man at det kun var fugle som havde fjer. Men i 1860 blev der i Tyskland fundet en velbevaret fjer i fossile aflejringer altså forstenede jordlag. Forskerne på den tid var meget overraskede over at finde en fjer fra en tidsperiode hvor man ellers kun troede at der levede forskellige krybdyr og dinosaurer. De kaldte den Archaeopteryx det kan oversættes til urgammel vinge. Få måneder efter fandt man det første skelet af en Archaeopteryx.

4 Archaeopteryx-skelettet havde fuldt udviklede svingfjer (altså vingefjer) på armene og halen ligesom fugle har i dag. Men moderne fugle har sammenvoksede og reducerede fingre inde i vingen. Archaeopteryx havde tre lange fingre med krumme kløer. Moderne fugle har reducerede og sammenvoksede halehvirvler men Archaeopteryx havde en lang hale med 22 hvirvler. ligesom krybdyr. For at spare vægten af en tung kæbe med tænder har moderne fugle et næb. Men Archaeopteryx havde spidse tænder i hele munden. Der er altså både ligheder og forskelle. Sidenhen har man, bla. i Kina, fundet flere andre dinosaurer med fjer. Og I dag ved man at fuglene nedstammer fra rovdinosaurerne bare ikke fra Archaeopteryx. Men netop fossilerne af Archaeopteryx er nok de mest omtalte fossiler i verden. Det er et glimrende eksempel på en mellemform mellem krybdyr og fugle. Når I kommer til Bornholms Rovfugleshow kan I i vores udstilling se en kopi af det ca. 146 millioner år gamle fossil og en model af hvordan dyret kan have set ud. Og hvis I kommer til NaturBornholm kan I se meget mere om dette emne. Størst og mindst i dag Siden Archaeopteryx levede har fuglene udviklet sig til mange former og størrelser. Verdens mindste fugl er en bikolibri, der blot vejer 2 gram, hannen helt ned til 1,6 gram, og er 5-6 cm lang incl. næb og hale. Kolibrien kan baske med vingerne 80 gange på ét sekund nogle kolibrier kan faktisk komme helt op på ufattelige 200 vingeslag i sekundet. Den kan flyve både forlæns, baglæns og sidelæns. Den kan også stå helt stille i luften som en helikopter. Verdens største og tungeste fugl er den afrikanske struds. En han-struds kan blive 2½ meter høj og veje helt op til 150 kg. Strudsen kan ikke flyve, men til gengæld løbe med en fart på over 65 km/t. Vandrealbatrossen er den fugl i verden, der har det største vingefang. Fra vingespids til vingespids kan den måle op til 3,6 meter - det er dobbelt så langt, som der er fra fingerspids til fingerspids på en voksen mand, når han spreder armene. Vandrealbatrossen tilbringer det meste af sit liv til havs, over de stormfulde sydhave rundt om Sydpolen. De enorme vinger kan, som et svævefly, bære fuglen oppe i timevis og den kan svæve dagen lang stort set uden at bruge kræfter på at slå med vingerne. På et år kan vandrealbatrossen svæve, hvad der svarer til fire-og-en-halv gang rundt om jorden - eller halvvejs til Månen! Når der er kraftig vind, kan en vandrealbatros flyve 110 kilometer i timen,

5 ligeså hurtigt som man må køre på motorvejen. Albatrossen kan sætte automatpilot på og tage sig en lur, mens den svæver. Vinger aerodynamik Fuglene er de bedste flyvere i verden. Det skyldes formen på deres vinger og fjer. En fuglevinge er det man kalder aerodynamisk. Aerodynamik beskriver hvordan luften opfører sig når den er i bevægelse og hvordan luften virker på ting som befinder sig i bevægelse i den. Med hjælp af aerodynamikkens love kan man beregne f.eks. hvor stor løftekraft en flyvinge har, luftmodstanden for en bil eller hvor krum banen bliver for en skruet bold. Forestil dig at fuglen flyver gennem luften. På tegningen kan du se hvordan en del af luften suser neden under vingen - og en del af luften suser oven over. På grund af vingens opadbuede form er der længere vej ovenover end under vingen. Derfor må den luft som skal oven over vingen bevæge sig hurtigere, end den luft som bevæger sig neden under vingen. Det skaber et sug - et undertryk - på oversiden af vingen, som suger vingen opad. Det er det som giver et løft. For at det ikke skal være løgn, har hver af de yderste fjer på vingen også den samme aerodynamiske form. Fuglen kan indstille stillingen af hver eneste fjer - og det gør den suveræn som flyver. Termik Nogle fugle udnytter et naturligt meteorologisk fænomen som hedder termik. Det hele begynder med at solen varmer jorden op. Den varme jord varmer så luften ovenover op. Når luften lige over jorden har nået en tilstrækkelig temperatur (det kan på varme dage ofte ses som en dirren i luften over varme overflader som asfalt), så vil den på et tidspunkt rive sig løs fra jorden og begynde at stige opad. Forklaringen er; at når luften bliver varmere - udvider den sig. Og luft der bliver større uden at tage på i vægt, får en mindre massefylde vægt i forhold til størrelse. Tænk på en candyfloss! Hvis den er presset sammen til en kugle, har den stor massefylde. Men når den er en almindelig luftig candyfloss har den en lille massefylde. Den varme luft med lille massefylde virker lettere og vil derfor bevæge sig ovenover køligere luft med højere massefylde. Altså stiger den opad. Normalt opstår termik kun i dagtimerne i sommerhalvåret, hvor Solen står højt nok på himlen til at opvarme jorden. Hastigheden som luften stiger med, er i Danmark normalt 1-3 m/s, men den kan nå op på over 5 m/s. Nærmere ækvator, hvor Solens styrke er større, kan endnu større hastigheder forekomme En tør overflade vil lettere udløse termik end en fugtig, og nogle gange vil et tørt område kunne udløse kontinuerlig termik - et sådant område kaldes for et hot spot.

6 Hemmeligheden ved svæveflyvning er at finde disse opadgående luftstrømme og cirkle rundt inde i dem. Og det er lige det som mange fugle er gode til. Derved kan de svæve meget langt og meget længe uden at bruge energi på at baske med vingerne. Tilsvarende er fuglene gode til at udnytte de opadgående luftstrømme som opstår ved forskellige landskaber for eksempel når vinden rammer skrænter, kyststrækninger, bjerge osv.. En god flyver skal veje så lidt som muligt. Derfor har fugle hule og derved meget lette knogler. Og de har et næb i stedet for en tung kæbe med tænder. En anden rigtig smart ting er at de lægger æg. - En top gravid hun ville nok ikke være en god svæveflyver! Men ved at lægge et antal æg og derefter ruge dem ud, har fuglen mulighed for at få betydelig flere unger, uden at skulle slæbe rundt på dem. Synssansen Fugle har generelt et udmærket syn. Rovfugle, ugler og gribbe har brug for at kunne se deres bytte på lang afstand og under vanskelige forhold. En flygtende fugl har derimod brug for at holde øje med fjenden. Men den har også brug for at kunne fokusere hurtigt på forhindringer i både lys og mørke, når den tumler gennem træer og buske for at komme i sikkerhed. Synssansen er tilpasset disse flyvende væsner. Det er den sans som giver flest mulige oplysninger på kortest mulig tid. Måske har vi netop blandt visse fugle nået toppen af hvad synsevnen kan præstere. For at have bedst muligt syn har fugle forholdsvis store øjne. Hvis et menneske skulle have lige så store øjne i forhold til vores hoved som en stær har skulle vores øjne være på størrelse med tennisbolde. Af samtlige dyr som lever på land, har strudsen de største øjne. De er fem gange så store som menneskets. Den kan jo ikke flyve så det er vigtigt at den kan holde øje med fjenderne. Hvis vores syn er rigtig godt, kan vi måske se en kanin bevæge ørerne på hundrede meters afstand. Men en musvåge kan se det samme på over 3 km s afstand. En musvåge har et syn som er 8 gange bedre end hos mennesker. Prøv at se ud af vinduet i klasseværelset. Se på et punkt så langt væk som muligt. Se så på punktet igennem en kikkert med 8 gange forstørrelse (mon ikke I har en kikkert i biologilokalet). Det giver et meget godt billede af hvor meget bedre musvågens syn er.

7 Gribbe som cirkler rundt højt oppe i luften kan opdage et ådsel fra flere kilometers afstand. En vandrefalk indleder gerne sin højhastighedsjagt på et bytte fra så stor afstand at vi kun ville kunne opdage byttet med en kikkert. Nogle rovfugle f.eks. tårnfalke har nærmest røntgensyn. Vi kan nogle gange undre os over at de lige kan dykke ned og fange en mus imellem græs og andre planter på en stor græsmark. Men når musene løber rundt på deres stier i græsset markerer de stierne med urin og ekskrementer. Desværre for musen, kan tårnfalken se disse urinspor. Urinen reflekterer nemlig ultraviolet lys (UV-lys), og i modsætning til mennesker kan nogle fugle se UV-lys. Nu behøver tårnfalken kun at svæve over disse spor og vente på at musen kommer forbi. For fugle er det at se ikke det samme for en der jager og en der bliver jaget. Forskellige behov har udviklet specialiserede sanser. Rovfuglenes øjne sidder længere fremme på hovedet end hos de fleste andre fugle. Det er den bedste placering når det gælder om at holde udkig efter et muligt bytte. Det bevirker også at rovfuglene kan bedømme afstanden nøjagtigt, fordi de to øjnes synsfelt overlapper hinanden, så de får et tredimensionalt syn. Det er det I kan se på tegningen her. Fugle som bliver jaget har et andet problem; faren kan dukke op hvor som helst, og derfor er deres øjne placeret på siden af hovedet, hvilket giver et bredere totalt synsfelt. Men til gengæld begrænses det felt hvor øjnene overlapper hinanden. Nogle fugle, f.eks. høns, holder typisk øje med fjender med det ene øje og ser efter mad med det andet. Det kan man se når man ser hønsene gå rundt med hovedet lidt på skrå. Et øje peger opad efter fjender. Et andet øje peger nedad efter mad. Skovsneppen som I kan se på tegningen, har med tiden fået flyttet øjnene så langt bagud på hovedet at den ser lige godt bagud og fremad. Så når den står med næbbet begravet i skovbunden kan den stadig holde skarpt udkig efter fjender.

8 Mange tror at ugler har dårligt syn om dagen. Det er ikke rigtigt. Men de har udviklet et syn som gør at de er særdeles gode til at opfange selv det mindste lys og derved er de gode til at se og jage om natten. Nogle ugler, f.eks. skovhornugler og slørugler, kan se i lys der er flere hundrede gange svagere end det lys, et menneske kan se. Til gengæld er de ikke så gode til at se farver man kan jo ikke få det hele De kan heller ikke bevæge øjnene så meget som mennesker kan. Men pyt med det de kan nemlig dreje hovedet135* til hver side. Høresansen Hørelsen kan også være ganske godt udviklet hos nogle fugle. Men derimod er lugte, smags og følesanserne ikke altid så gode hos fugle, som de f.eks. er hos pattedyr. Men tilbage til høresansen. Fuglene er på mange måder afhængige af hørelsen. Deres kald holder måske flokken sammen. Advarselsskrigene alarmerer de andre. Og fuglesangen markerer et territorium eller lokker hunner til. Lyden kan også spille en vigtig rolle når fuglene søger føde. Se på de to billeder af et fuglekranie. Det er set oppefra og forfra. Kan I se at kraniet er skævt? Højre og venstre øre er udformet forskelligt!!! Det ene øre peger lidt opad og det andet peger lidt nedad. Det er grunden til at bla. ugler har så god hørelse. Instinktivt kan de bruge den tidsforskel der er fra at lyden rammer det ene øre og derefter det andet øre til at bestemme hvor lyden kommer fra også selvom der kun er 0,15 millisekund til forskel. Kombinerer man dette med uglens gode nattesyn og specieldesignede vingefjer som giver lydløs flyvning får man en ekspert i natlig jagt. Hvis rovfuglene er luftens jagerpiloter så er uglerne nattens ninja er!!!

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 28 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvorfor dyr ser forskellige

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

Dyrs tilpasning. Hej med dig!

Dyrs tilpasning. Hej med dig! Dyrs tilpasning Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk jeg elsker teknik og natur. Jeg skal lære dig en masse om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

XTREM EKSPEDITION. lærervejledning. du bliver sjovt nok klogere. - kun den smarteste overlever. Særudstillingen er lavet i samarbejde med: og

XTREM EKSPEDITION. lærervejledning. du bliver sjovt nok klogere. - kun den smarteste overlever. Særudstillingen er lavet i samarbejde med: og 6. oktober 27 til 7. september 28 XTREM EKSPEDITION lærervejledning - kun den smarteste overlever Særudstillingen er lavet i samarbejde med: og - du bliver sjovt nok klogere indhold 2 Om udstillingen 3

Læs mere

introduktion TIL LÆREREN

introduktion TIL LÆREREN Lyd, larm & løjer 1 lyd, larm & løjer Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Lyd, larm og løjer, som er en formidlingsaktivitet om lyd. Den er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

Årsplan for natur og teknik i 3.a

Årsplan for natur og teknik i 3.a 33-34 Små dyr omkring skolen. Finde dyr på skolens område. Undersøge dyrene. Dyrefælder. Natek 3. Net, glas, spande, bestemmelsesdug osv. Bog fra cfu: Smådyr i kompostbunken. stille spørgsmål til planters

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Fuglenes oprindelse (Oversigtstabel på side 5)

Fuglenes oprindelse (Oversigtstabel på side 5) Fuglenes oprindelse (Oversigtstabel på side 5) Siden den hættemågestore (måske lidt større, da det er sandsynligvis ungfugle man har fundet), Archaeopteryx litographica blev fundet i 1861, i Bayern, i

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Den. tid. Vær kreativ FARVELÆG SANDT ELLER FALSK? TYRANNOSAURUS REX LEVEDE TÆTTERE PÅ MENNESKENE I HISTORISK TID END PÅ DE FØRSTE DINOSAURER.

Den. tid. Vær kreativ FARVELÆG SANDT ELLER FALSK? TYRANNOSAURUS REX LEVEDE TÆTTERE PÅ MENNESKENE I HISTORISK TID END PÅ DE FØRSTE DINOSAURER. Den mesozoiske tid Dinosaurerne er en af de mest succesrige dyrearter nogensinde. De herskede på Jorden i næsten 186 millioner år i den mesozoiske tid, også kaldet mesozoikum. FARVELÆG dinosaurerne og

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold LIVET PÅ LAVT VAND Indhold AKTIVITETER & LEGE... 2 Krabbevæddeløb... 2 Hav-stratego... 2 Memory med beboerne på det lave vand... 2 Find en fisk... 3 Find en fisk svar... 5 Spil FISK... 5 Fisketur... 5

Læs mere

Evolution. Indledning

Evolution. Indledning Evolution Indledning Evolution er et emne, der med Fælles Mål for øje bør indgå i undervisningen på 6. klassetrin i natur/teknik og emnet byder på mange muligheder for at præsentere eleverne for faglige

Læs mere

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov også for mennesker med funktionshæmninger Af Sanne Jensen, socialpædagog med videreuddannelse i specialpædagogik, friluftslivsvejleder, gymnastik- og kano-/kajakinstruktør.

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Skolemateriale. 4.-6. klasse

Skolemateriale. 4.-6. klasse Skolemateriale 4.-6. klasse Indhold Lærervejledning....... s. 2-3 Dyrelivets udvikling..... s. 4-5 Nutidens dyreliv...... s. 6 11 Fortidens dyreliv..... s. 12 15 Brev fra palæontologerne... s. 16 Redaktion:

Læs mere

Cykellege velegnet til: Børn mellem 2 og 12 år og børne- og forældrearrangementer hvor forældrene er medaktive

Cykellege velegnet til: Børn mellem 2 og 12 år og børne- og forældrearrangementer hvor forældrene er medaktive Cykellege velegnet til: Børn mellem 2 og 12 år og børne- og forældrearrangementer hvor forældrene er medaktive Legene stammer fra Cyklistforbundets bog 20 cykellege - sjov cykeltræning for alle børn. Legene

Læs mere

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen Menneskets opståen del 1 og 2 Darwins farlige tanker del 1 og 2 Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Dyrenes Karneval. Musikken du skal høre, hedder Dyrenes Karneval. Og ham, der har skrevet musikken, hedder Camille Saint-Saëns.

Dyrenes Karneval. Musikken du skal høre, hedder Dyrenes Karneval. Og ham, der har skrevet musikken, hedder Camille Saint-Saëns. Dyrenes Karneval Kære elev Lige om lidt skal du til koncert i DR Koncerthuset i København. Orkestret du skal høre, hedder DR Underholdningsorkestret. Og de glæder sig til at spille for dig. Musikken du

Læs mere

Hvor hurtigt kan du køre?

Hvor hurtigt kan du køre? Fart Hvor hurtigt kan du køre? I denne test skal I finde ud af, hvilket transportmiddel, I kan køre hurtigst på? Hypotese Hvilket transportmiddel tror I, I kan køre hurtigst på? Hvorfor? Det skal I bruge:

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening Ringmærkning af fugle er en dansk opfindelse, som har givet os en masse viden om fugle. Blandt andet at en gråspurv kan blive 12 år, og at stær

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog PIRLS 2011 Kodevejledning for hæfte L til Læsebog Fjendetærte bedømmelsesvejledning Teksttype: Skønlitterær tekst Formål: Læse for at opleve Klassifikation af Multiple Choice spørgsmål Spm. Proces Rigtigt

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Taktisk træning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Taktisk træning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab Organisationscirklen Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab til dig. DGI Idræt & Fællesskab Træningsøvelser Med spilhjulet har du et godt redskab til både at planlægge

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Natur og teknik

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Indhold Formål

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

1. Alléen & fredningen - som kulturhistorisk ikon - som landskabs element - som rumdannende element - som naturoplevelse

1. Alléen & fredningen - som kulturhistorisk ikon - som landskabs element - som rumdannende element - som naturoplevelse B o r g e r m ø d e d. 1 3. 0 6. 2 0 0 7 D a g s o r d e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved at

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2 Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår.

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår. Det anorektiske kropsbilled. Da jeg var begyndt at arbejde i ungdomspsykiatrien i Tyskland, var det der forundrede mig mest, at der var unge piger, som vejede mindre end 35 kg, kunne føle sig så tyk og

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

HISTORIEN OM Den Blå Planet

HISTORIEN OM Den Blå Planet UNDERVISNINGSMATERIALE HISTORIEN OM Den Blå Planet En fantasifuld fabel om sol, skygge og sommerfuglestøv Til læreren I Historien om Den Blå Planet har de yngste masser af muligheder for at drømme sig

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Lærervejledning 0. - 3. klasse i natur og naturfænomener, natur/teknik, dansk og billedkunst

Lærervejledning 0. - 3. klasse i natur og naturfænomener, natur/teknik, dansk og billedkunst Lærervejledning 0. - 3. klasse i natur og naturfænomener, natur/teknik, dansk og billedkunst 1 Et undervisningsforløb for 0. - 3. klasse i natur og naturfænomener, natur/teknik, dansk og billedkunst Undervisningsforløbet

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring Arbejdsteknik Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Arbejdsteknik

Læs mere

DET GYLDNE TÅRN. Men i Danmark er vi tøsedrenge sammenlignet med udlandet. Her er vores bud på en Top 6 (2010) over verdens vildeste forlystelser:

DET GYLDNE TÅRN. Men i Danmark er vi tøsedrenge sammenlignet med udlandet. Her er vores bud på en Top 6 (2010) over verdens vildeste forlystelser: DET GYLDNE TÅRN En forlystelse, der er så høj som Det gyldne Tårn, er meget grænseoverskridende for mange mennesker. Det handler ikke kun om den kraft man udsættes for, og hvad den gør ved kroppen. Det

Læs mere

Flyt undervisningen ud af skolen

Flyt undervisningen ud af skolen Flyt undervisningen ud af skolen Odense ZOOs Skoletjeneste tilbyder i det nye skoleår, en unik mulighed for at flytte undervisningen ud i et eksternt læringsmiljø, i særudstillingen Planet Shark på Odense

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough Denne Walktrough fører dig igennem højdepunkterne i Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen. Du vil dog gå glip af glæden ved at opdage tingene selv og du vil også gå glip af mange af dialogerne

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole Human fysiologi på Helgenæs Efterskole af Thomas Kjerstein Thomas Kjerstein og hans elever på Helgenæs Naturefterskole tog på ski i Norge i en 10 dage. Vi medbragte en håndholdt datalogger fra Pasco for

Læs mere

Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved.

Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved. Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved. Af Jesper Tofft & Klaus Dichmann En dag sidst i juli 2005 kom en af os (JT) lidt tilfældigt til at kigge på en falk som sad i en elmast et

Læs mere

Lege og aktiviteter der styrker motorikken

Lege og aktiviteter der styrker motorikken Lege og aktiviteter der styrker motorikken 1 Ideer til at styrke indskolingsbarnets motorik Jeres barn er nu startet i 0. klasse og er ca. 6 år gammelt. Det betyder at det som oftest kan: løbe, hoppe med

Læs mere

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Formålet med undervisningen i natur og teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere