VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN
|
|
- Ada Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ansager Skole / VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade Ansager Skoleleder Birthe Christensen
2 Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger, afdelingsopdeling, grundskole / overbygningsskole o.l. Ansager Skole er en overbygningsskole i det østlige skoledistrikt med tilhørende SFO. Skolen er organiseret i 3 afdelinger; Indskolingen, Mellemtrinnet og Overbygningen. Klassetrin: 0 9.kl Antal elever: 227 pr. 4. april 2013 Bygninger: Skolen er gennem de senere år blevet renoveret/opdateret med nyt moderne skolebibliotek, lærerværelse, afdelingsrum til eleverne samt nye teamlokaler med arbejdspladser til hver afdeling. Flere af skolens lokaler og gangarealer er ligeledes blevet renoveret/moderniseret, bl.a. skolens 2 gymnastiksale, som har fået nye gulve og det ene omklædningsrum er blevet komplet renoveret. Skolen fremstår generelt flot med moderne og tidssvarende lokaler. Skoledistrikt: Ansager by, Kvie/Kærbæk, del af Hodde Mark, Skovlund Rubrik 2: Skolelederens/skolebestyrelsens beskrivelse af skolens styrkesider. Vejledning: F.eks. fagligt niveau, social udvikling, forældresamarbejde, skolens SFO, evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, specialpædagogisk bistand, holddannelse o.l. Den overordnede styrkeside ved Ansager Skole er, at alle interessenter omkring Ansager skole gerne vil drive god skole til fremtiden i fællesskab! Skolen og SFO en vurderer, at det er en styrke, at pædagogerne er med i indskolingen. Børnene har en fast kontaktperson i både skole og SFO. Det giver et rigtig godt kendskab til børnene. Der er nærværende og ansvarsbevidste voksne, som er opmærksomme på, at børn er forskellige og at de har forskellige behov. Samarbejdet omkring SFO og skole med elever, forældre, medarbejdere og ledelse fungerer rigtig godt! Arbejdsklimaet, stemningen og tilgangen er positiv imellem de involverede parter. Generelt er der en stor opbakning og indsats fra alles side for at virkeliggøre begrebet vores skole. Dette kommer også til udtryk i det forhold, at eleverne og lokalområdet er gode til at passe på de fysiske rammer. Skolen har ingen hærværk! Skolen forsøger til enhver tid at udvise rettidig omhu i forhold til eleverne, så de ikke efterlades på perronen,- hverken socialt eller fagligt. Elevernes udbytte af undervisningen bliver bl.a. evalueret ved brug af de frivillige nationale test. Rubrik 3: Skolens værdigrundlag Vejledning: F.eks. trivselspolitik, inklusion, overgange o.s.v.
3 På Ansager Skole baserer vi hele vores virksomhed på følgende grundlag: ordentlighed, rettidigt omhu, samarbejde, tillid, ansvarlighed, dialog, information og åbenhed. Skolens værdiregelsæt er retningsgivende for god adfærd og udstikker pejlemærker for god trivsel på skolen, samt et godt psykisk undervisningsmiljø mellem skolens elever indbyrdes og mellem elever og ansatte. Skolens antimobbestrategi er funderet i skolens ordensregler og handleplanen vedr. mobning. Rubrik 4: Indsatsområder 2012/2013 (overskrifter/stikord) Vejledning: Implementering af kommunale og skolens egne indsatsområder, herunder eksempelvis skolens tiltag på sundhedsområdet. I kommende skoleår indføres holddeling på tværs af årgangene i de 3 afdelinger med henblik på at styrke den faglige fremgang i matematik, dansk og engelsk jf. de 3 indsatsområder fra pædagogisk aftalestyring. Den didaktiske og fagfaglige kompetence skal i kommende skoleår udvikles ved at omlægge samarbejdstiden, så fokus på det faglige styrkes i fagteamsamarbejdet. I relation til indsatsområdet vedr. anvendelse af digitale midler i den daglige undervisning: se rubrik 5. I forbindelse med indsatsområdet vedr. Inklusion: se rubrik 6. Yderligere arbejder Ansager Skole videre med de 4 selvvalgte indsatsområder: Mere fysisk aktivitet, Udeskole, Verdenen ind i skolen og Den internationale dimension. Rubrik 5: Integration af IT i undervisningen Fra Aftalestyringen januar 2013 : Det er et mål, at alle elever dagligt anvender digitale medier i undervisningen i flere fag. Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med ovenstående mål fra Aftalestyringen inddrages f.eks. antal elever pr. pc (pc under fem år gammel), kompetenceudvikling, håndtering af elevers egne enheder m.v. Ansager Skole prioriterer anvendelsen af IT i undervisningen meget højt. Alle lærere på skolen har både en bærbar pc og en ipad til rådighed for at give de bedste muligheder for anvendelse af IT i undervisningen. Alle klasser og faglokaler er udstyret med SmartBoard. Ansager Skole har yderligere besluttet at købe elevskabe til overbygningen m. indbygget strøm for at give eleverne de bedste muligheder for at medbringe og anvende egne enheder på skolen. It vejlederen afholder løbende workshops for lærerne mhb. på at animere og inspirere til nye måder at anvende IT på i undervisningen. Hver afdeling har bærbare elev pc ere til rådighed, - dog skal 67 af disse skiftes indenfor de næste par måneder, da de falder for aldersgrænsen på 5 år. Desuden overvejes det om skolen skal/kan indkøbe ipads til alle elever på skolen. Skolen har 80 dedikerede elev pc ere til rådighed til 227 elever, hvilket udgør 2.84 elev pr. pc.
4 Rubrik 6: Undervisningsmiljø Fra Aftalestyringen januar 2013 : Det er et mål, at alle elever i skolen trives i inkluderende fælleskaber og er glade for at gå i skole. Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med ovenstående mål fra Aftalestyringen inddrages tidspunkt for gennemførelse af Undervisningsmiljøvurdering, og at den nyeste version er tilgængelig på skolens hjemmeside. I forbindelse med den obligatoriske undervisningsmiljøvurdering (DCUM undersøgelse) har lærerne drøftet undersøgelserne med klasserne. Yderligere har ledelsen på Ansager Skole indbudt samtlige klasseteam til en drøftelse af resultaterne af klassens DCUM undersøgelse. I fællesskab mellem klasseteam og ledelse findes nogle fokuspunkter, som lærerne/pædagogerne skal arbejde med i klassen - naturligvis i samarbejde med eleverne. Ansager Skole arbejder desuden med inklusion via systematiserede arbejdsprocedurer, hvor arbejdet koordineres i og på børnemøderne (ABC modellen) Hertil kommer at Ansager Skole gennem årene har oparbejdet en velfungerende AKT funktion, hvor 2 pædagoger varetager opgaven. Rubrik 7: Skolebestyrelsens principper Vejledning: Angiv om skolebestyrelsen har fastsat principper for de lovpligtige områder (jf. folkeskolelovens 44) Undervisningens organisering Samarbejde mellem skole og hjem Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Arbejdets fordeling blandt lærerne Fælles arrangementer for eleverne i skoletiden (lejrskoleophold m.v.) SFO s virksomhed Evt. yderligere områder hvor skolebestyrelsen har fastsat principper Det skal tillige angives om skolebestyrelsen har fastsat skolens ordensregler og værdiregelsæt - der skal fremgå af skolens hjemmeside jfr. folkeskolelovens 44, stk. 4. Skolebestyrelsen v. Ansager Skole har udarbejdet principper omkring følgende: Undervisningens organisering Fritagelse af elever Brug af computere Elevplaner Klassedannelse Arbejdets fordeling mellem lærerne Specialundervisning Samarbejde med lokalsamfundet Brug af holddannelse Indkøb af nye lærebogssystemer Aflysning af undervisningen Skole - hjem samarbejde Timefordeling Lejrskoler Klassekasser
5 SFO Skolebestyrelsen har fastsat skolens ordensregler og værdiregelsæt. Rubrik 8: Timetal 2012/2013 Vejledning: Skolens planlagte timetal er planlægningstallene ved skoleårets start. Klassetrin klasse klasse klasse Timetal Vejledende Planlagt Vejledende Planlagt Vejledende Planlagt Dansk Humanistiske fag - total Matematik Naturfag - total Praktisk / musiske fag - total Klassens tid 75 82, Rubrik 9: Gennemførte undervisningstimer Vejledning: Undervisningstimer betragtes som gennemført såfremt timerne ikke aflyses. Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 99,86 % Rubrik 10: Linjefagsdækning Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i fagene varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. At være linjefagsuddannet i et fag betyder, at læreren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til linjefag betyder, at læreren har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til linjefag. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Langt den overvejende del af undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetence. Rubrik 11: Linjefagsdækning / dansk som andetsprog Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog(seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse og/eller opnået realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner.
6 Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med dansk som andetsprog og hvorledes eleverne klarer sig i forhold til skolens elever set under et. Al specifik undervisning i dansk som andetsprog varetages af lærer med linjefagsuddannelsen. Undervisningen foregår på klassen. Det er skolelederens vurdering, at de fleste af disse elever klarer sig rigtig godt Rubrik 12: Linjefagsdækning / specialområdet Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik(seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse og/eller opnået realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med specialområdet og hvorledes eleverne klarer sig i forhold til skolens elever set under et. I indskolingen og på mellemtrinnet varetages næsten al undervisning af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, af en lærer med specialpædagogisk grundkursus. I overbygningen er denne undervisning de senere år blevet varetaget af faglærerne, da det er skolens vurdering, at dette giver det bedste udbytte for eleverne. Det er skolelederens vurdering, at den forebyggende indsats har en positiv virkning, således færre elever vil forblive en del af specialområdet. Skolens andel af elever til specialklasser er øget det sidste år. Dette skyldes bl.a. tilflyttere, som i forvejen gik i specialklasse Nedlæggelsen af Skovlund Skole betyder også, at specialklasseelever fra dette distrikt nu tæller med i Ansager Skoles distrikt og dermed andel i specialklasse. Rubrik 13: Kompetenceudvikling Vejledning: Angiv på hvilke områder og i hvilket omfang skolen har anvendt midler på efteruddannelse/kompetenceudvikling af lærerne. Ansager Skole har haft et 2 dages kompetenceudviklingsforløb i CL (Cooperative Learning) op til skolestarten 2012/13. Målet med CL er, at arbejdsmetoderne i CL kan skabe ny og anderledes aktivitet og dynamik i klasselokalerne vha. de strukturerede samarbejdsprocesser og hermed skabe bedre forudsætninger for trivsel og læring. Næste skoleår planlægges der med et kompetenceudviklingsforløb vedr. positiv psykologi for alle lærere og pædagoger. Dette forløb vil fokusere på, hvordan vi kan skabe et arbejds- og læringsmiljø præget af anerkendelse, respekt og tryghed et miljø som fremmer læring, inklusion,vækst og glæde for børn og voksne. Rubrik 14: Fagligt niveau Fra Aftalestyringen januar 2013 : Det er et mål, at der hos den enkelte elev kan dokumenteres øget faglig fremgang i dansk, matematik og engelsk i forhold til elevens eget niveau Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med implementering og dokumentation af
7 ovenstående mål fra Aftalestyringen indgår skolelederens samlede vurdering af det faglige niveau på skolen samt eventuelle områder, hvor der vurderes behov for forbedringer. I forbindelse med målene for aftalestyringen vil Ansager Skole fra næste skoleår indføre holddeling på tværs af årgangene i alle 3 afdelinger i matematik og dansk. Målet er at øge den faglige progression ved yderligere at målrette de faglige udfordringer til den enkelte elev. Resultatet af de nationale test viser, at alle klassegennemsnit for samtlige test ligger på middel og over middel. På den baggrund samt karaktererne fra afgangsprøverne er det skolelederens vurdering, at elevernes gennemsnitlige faglige niveau ligger rigtig godt - på den gode side af middel. Skoleledelsen har på baggrund af de nationale test hvert år samtaler med de enkelte faglærere for at følge op på den faglige progression. Ansager Skole arbejder til stadighed målrettet med at videreudvikle og styrke fagligheden i skolen bl.a. gennem holddeling på tværs af årgangene og fagteam, hvor der sættes fokus på selve undervisningsopgaven. En meget høj procentdel af undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende hertil. De enkelte lærere er således i besiddelse af et højt fagligt niveau og engagement i de fag, de underviser i. Skolen har for nuværende 5 elever, der benytter IT-rygsæk. Rubrik 15: Andet Vejledning: Er der andre områder / forhold som skolen vil henlede opmærksomheden på. Sidste frist for udfyldelse og indsendelse af oplysninger er fredag d. 28. juni 2013
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereVARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereVARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Outrup Skole Storegade 59 6855 Outrup Skoleleder Lone Vendelbo Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger, afdelingsopdeling,
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereVARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN
Outrup Skole VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013 2014 KVALITETSRAPPORT for Outrup Skole Storegade 59 6855 Outrup Skoleleder Lone Vendelbo Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs merePrincip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Sct. Jacobi Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Sct. Jacobi Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2007/08
Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på
Læs mereHolme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereFra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen
Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereKvalitetsrapport 2008
Kvalitetsrapport 2008 Virksomhedsplan for RØNBJERG 1 A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolen er kendt som en pædagogisk meget rummelig skole. Skoledagen er delt i 3 moduler med en
Læs mereHEJNSVIG SKOLES VÆRDIER
Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden
Læs mereDet grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Læs mereVærdigrundlag og principper
10-03-2019 Lemtorpskolen Værdigrundlag og principper Skolebestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Lemtorpskolens værdigrundlag og principper for organisering, undervisningen, trivsel og samarbejde... 2 Værdigrundlag...
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereIndhold. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1
Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune Indhold Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1 Principper for undervisningens organisering... 2 Principper for skolens arbejde med elevernes udvikling
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Andkær skole
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i
Læs mereVærdiregelsæt for Hærvejsskolen
Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Indhold 1. Hærvejsskolens værdier... 1 2. Værdierne i praksis... 2 3. Ordensregler... 4 4. Hvad gør vi for at leve op til vores værdier... 4 5. Hvad gør vi ved brud på det
Læs mereStensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan
Læs mereDen kommunale Kvalitetsrapport 2011-12
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever
Læs mereTrivselspolitik. Kjellerup Skole
Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereAlbertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007
Albertslund Kommune Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Skolens navn: Udfyldt af: BRØNDAGERSKOLEN NIELS HENRIK JUUL Udskrevet den 27-04-2007 side 1 af 8 1. Ressourceanvendelse, skoleåret 2006/2007 UNDERVISNINGSDEL
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereHøringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet.
Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 1220 København K 12/6 2014 Høringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Skole og Forældre takker for det tilsendte
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mereAftale 2010/2011 Abildhøjskolen
Aftale 2010/2011 Abildhøjskolen Side 1 af 10 Aftale mellem Kommunalbestyrelsen i Vordingborg og Abildhøjskolen for skoleåret 2010/2011 Denne aftale er indgået mellem Vordingborg Kommunes Kommunalbestyrelse
Læs mereAnti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
Læs mereMiljø Lærere/uddannelse Elever/forældre Materialer. Målrettet efter- /videreuddannelsespolitik. Faglig netværksdannelse.
Skole/afdeling/navn Ørum skole Djurslandsskolen PPR Samarbejdsrelationer Samarbejde med lokale videnscentre, skolecentre Tæt dialog med eksperter og skolefolk fra det almene system.. Overblik i kommunens
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereKvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereSKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING
1. Evaluering af trinmål Vi forventer, at Roser Skolens elever til enhver tid har mulighed for at opnå kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til uden problemer at kunne fortsætte i folkeskolen.
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereSkolebestyrelsesmøde Onsdag den 27. februar 2008 kl. 19.00 21.00 på Grethes kontor
Skolebestyrelsesmøde Onsdag den 27. februar 2008 kl. 19.00 21.00 på Grethes kontor Formøde kl. 18.30 på Hans Jørgens kontor for de forældrevalgte repræsentanter. Referat 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne
Læs mereNyhedsbrev. Juni 2011
Kære elever, forældre og medarbejdere. Endnu et skoleår er ved at være slut, og eleverne kan i år se frem til hele 7 ugers sommerferie. I Horsens Kommune har politikerne taget vidtrækkende beslutninger
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereKvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang ( )
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang (2016-17) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig
Læs mereFælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling
Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen
Læs mereAntimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen
Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Strategien er udviklet i samarbejde med skolens børn, lærere, ledelse og skolebestyrelse. Trivsel og fællesskab Glade børn lærer bedst. Sådan siger børnene
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereTrivselspolitik på Nr. Asmindrup Friskole (herunder antimobbestrategi)
Trivselspolitik på Nr. Asmindrup Friskole (herunder antimobbestrategi) På Nr. Asmindrup Friskole arbejder vi målrettet med trivsel, da vi mener, at god trivsel er en forudsætning for at lære. Antimobbestrategien
Læs mereUddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau
Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Kultur og særkende Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,
Læs mereHolmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:
Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets
Læs mereLundehusskolens Værdigrundlag
Lundehusskolens Værdigrundlag Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn Stærk faglighed På Lundehusskolen lægger vi vægt på en stærk
Læs mereVærdiregelsæt på Holmebækskolen
Værdiregelsæt på Holmebækskolen Formål med værdiregelsæt Formelt set stilles der krav om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt jf. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Nordenskov Skole 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Nordenskov Skole 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereRoskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret
Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.
Læs mereHeibergskolen november 2018
Heibergskolen november 2018 Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlaget beskriver den ledelse vi ønsker, der arbejdes med på Heibergskolen. Skolens pædagogiske ledelse består af en skoleleder og en souschef, derudover
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Harte Skole ved skoleleder Louise Mogensen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Det samlede læseresultat på
Læs merePrincipper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK
BREUM SKOLE med plads til alle men ikke til alt høj faglighed i trygge rammer skolen ud i verden verden ind i et godt sted at være et godt sted skolen at lære Der tages afsæt i følgende definition: Principper
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Vestre Skole. Svendborg Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Vestre Skole Svendborg Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs merePå Nysted Skole har vi valgt følgende værdier
Værdiregelsæt Vision: Nysted Skole skal være en skole for alle elever i skoledistriktet. Derfor skal hverdagen bestå af et godt lærings - og arbejdsmiljø og dermed god trivsel for alle. Værdiregelsættet
Læs mereKvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :
kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt
Læs mereKvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs
Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3
Læs mere