Nr november Dansk og arbejde i samspil. Ny ungeuddannelse. Dansk som andetsprog i fængslet 10

Transkript

1 Sprogcenter Nyt Nr november 2012 Dansk og arbejde i samspil Ny ungeuddannelse 4 8 Dansk som andetsprog i fængslet 10

2 Leder Sprogcentrene har landets absolut mest fleksible uddannelsestilbud. Vi tilbyder danskundervisning fra tidlig morgen til sen aften og i weekenderne - på hold, hvor deltagerne meldes ind og ud i en løbende strøm afhængig af, hvordan undervisningen passer med deres arbejde eller øvrige studier. Kære undervisningsminister! Regeringen har lagt op til massive besparelser på danskuddannelse i forslaget til finansloven. Begrundelsen er et stort frafald blandt sprogcentrenes deltagere. Lad mig sige det, som det er: Besparelsesforslaget hviler på uvidenhed. Sprogcentrene har landets absolut mest fleksible uddannelsestilbud. Vi tilbyder danskundervisning fra tidlig morgen til sen aften og i weekenderne - på hold, hvor deltagerne meldes ind og ud i en løbende strøm afhængig af, hvordan undervisningen passer med deres arbejde eller øvrige studier. På side fire kan du læse om Saeid og Dobrin, der lærer dansk, når arbejdet tillader det, og holder pause, når arbejdet kræver det, men som begge afslutter deres danskuddannelse her til jul. Ingen penge at spare Frafald er derfor ikke en negativ, men en positiv problematik ved sprogcentrene. Og der er frem for alt ingen penge at spare. Sprogcentrene får nemlig først det fulde taxameter i takt med, at den enkelte deltager består de statskontrollerede prøver. Så kunne regeringen måske fristes til at spare pengene ved at skære ned på taxameteret. Dertil kan jeg kun sige, at intet andet uddannelsesområde i forvejen har været udsat for så store besparelser som Danskuddannelserne. Det skyldes, at mange kommuner enten har forhandlet modultaksterne ned eller udliciteret opgaven i et sådant omfang, at taxameteret er helt i bund. Hvis regeringen ønsker at vise resultater på integrationsområdet, så er flere besparelser næppe vejen frem. Lene Glyngø, Centerchef

3 Indhold 4 Dansk er vigtigt, men arbejde kommer først 4 6 Smartboards med kontant feedback 8 Ny uddannelse til sent ankomne unge 6 10 Danskundervisning i statsfængslet 12 Danskuddannelse integreret i ingeniøruddannelse 8 14 Opslagstavlen

4 Dansk er vigtigt, men arbejde kommer først Tekst og foto Bolette Berliner Danskuddannelserne ved sprogcentrene adskiller sig fundamentalt fra andre uddannelser. Det er nemlig danskuddannelsernes særkende at tilbyde undervisningsforløb, der er tilpasset den enkelte deltagers behov. For Saeid og Dobrin er dansk vigtigt, men arbejde kommer først! Og alligevel ender de med at gennemføre og bestå en fuld danskuddannelse. - Man lærer rigtig meget dansk, når man skifter mellem perioder med skole og arbejde, sådan som jeg har gjort. Det er den bedste kombination, siger Saeid Habib Zadeeh uden mindste tøven. Saeid tager imod en septemberlørdag i gourmetrestauranten Hotel Julsø for foden af Himmelbjerget. Han er mødt ind klokken 12 og har fri ved midnat. - I dag er her mange mennesker til frokost, og klokken 17 har vi et stort bryllup, så vi får travlt, fortæller Saeid fornøjet. - Sidste sommer vaskede jeg op, men i år hjælper jeg kokken i køkkenet. Han er italiensk, jeg er iraner, og resten er danskere, så vi taler kun dansk sammen her på restauranten. - På arbejdspladsen lærer man at tale og forstå hverdagsdansk, og i skolen bliver man bedre til at tale korrekt og til grammatik og skrivning. Det er meget fint med den vekselvirkning, så sprogindlæringen på arbejde og i skolen supplerer hinanden. Sæsonarbejde og skolegang - Jeg har altid haft skole og praktik samtidig, fortæller Saeid. - Men så fik jeg fuldtidsarbejde på Hotel Julsø sidste sommer og måtte stoppe skolen fra maj til oktober. Heldigvis kunne jeg vende tilbage til skolen og fortsætte min danskuddannelse om efteråret. Og på samme måde i år. Saeid afslutter sin PD2 til jul. Derefter satser han på faglige kurser, så han senere kan bruge sin mekanikeruddannelse fra Iran. - Vi ses i skolen til oktober, når sæsonen her på restauranten er slut, vinker Saeid farvel. - Husk at skrive at vi har lavet frokost til Dronning Margrethe med 60 mennesker. Så nu har jeg også oplevet at få et kongeligt håndtryk. Sprogskole, lønarbejde og eget firma - Kan vi ikke tale engelsk? spørger Dobrin Todorov de kunder, der ringer for at bestille rengøring hos hans firma og ikke forstår hans danske sprog. Men nej, de potentielle kunder takker hurtigt af og lægger røret. - Jeg blev klar over, at jeg ikke kunne klare mig med lidt dansk plus engelsk, siger Dobrin, der måtte tilbage til sprogcentret for at forbedre sit dansk. Dobrin synes, han har haft stor gavn og glæde af sprogcentrets fleksible system, hvor han alt efter arbejdstider og forhold har kunnet veksle mellem perioder på daghold, aftenhold, nedsat tid eller pause fra skolen. Ind imellem har Dobrin haft så meget arbejde, at det er gået ud over tiden til familien og skolen. - Hver dag efter sprogcentret gjorde jeg rent i skoler og daginstitutioner for ISS fra klokken 16-24, og i weekenden arbejdede jeg på en græsk restaurant i Århus. For et år siden startede jeg så mit eget rengøringsfirma Fresh And Clean med rengøring hos private og firmaer. Jeg fik så meget arbejde, at jeg kun kunne komme i skole en dag om ugen, men det er for lidt. Derfor er jeg igen skiftet til aftenhold, så jeg kan få min eksamen fra sprogcentret. - Nu har jeg også fået et vikariat som kranfører hos et byggefirma i Århus. Timelønnen er god, og jeg får brugt mine erfaringer fra 5 års kranførerarbejde i Bulgarien, fortæller Dobrin. - Jeg synes, det danske sprogcentersystem er virkelig godt, fordi det er så fleksibelt, at man ikke behøver opgive sin danskuddannelse, når ens arbejdsforhold hele tiden ændrer sig. Sproglig progression trods pauser Periodiske frafald fra sprogcentret er almindelige for voksne personer i en etableringsfase i et nyt land, hvor man må gribe de muligheder, der viser sig. Men danskindlæringen behøver ikke stagnere i de pauser, der kan være nødvendige i et skoleforløb, der skal tilpasse sig kursisternes øvrige voksenliv. Både Saeid og Dobrin har haft en del fravær fra skolen samt perioder helt uden skolegang, men begge har positive erfaringer med, at skiftevis fokus på arbejde og danskundervisning kan resultere i øgede danskfærdigheder. Læs også lederen side to. Side 4

5 Side 5

6 Smartboards med kontant feedback Tekst og foto Bolette Berliner Laila skriver på klassens Smartboard på Sprogcenter Midt i Horsens. Til undervisningen på Danskuddannelse 1 i Horsens og Silkeborg er indkøbt otte Smartboards, som lærerne har taget i brug i undervisningen. Side 6

7 Hakim - Laila skriver sin mands navn ind i sit familiediagram på klassens Smartboard og beder computeren om at genkende ord. HQkim melder tavlen tilbage i trykte bogstaver. Det håndskrevne A var ikke genkendeligt nok! Vi er i Flemming Harhoffs DU1-klasse på Sprogcenter Midt i Horsens, hvor lærer og kursister sammen repeterer temaet familie. Alle kursisternes farvestrålende slægtsdiagrammer er gemt på den interaktive tavle og trækkes hurtigt frem med hånd eller pen, så de kan fungere som visuelt og let foranderligt afsæt for samtale, gloserepetition, læsning og skrivning. Også gamle sprogprogrammer med familiebilleder hentes frem i Smartboardens fulde størrelse og bliver interessante på en ny måde, her hvor kursisterne i fællesskab og med håndkraft kan flytte rundt på bogstaverne og finde frem til de rigtige ord og stavelser. Det taktile element, hvor man arbejder direkte ind i skærmbilledet, gør processerne meget synlige for øjnene af alle i klassen. Samarbejdet og fællesskabet styrkes gennem denne umiddelbare synlighed. - Når man vælger at bruge Smartboard, skal undervisningen tilrettelægges, så flest mulige kursister bliver aktive ved tavlen, siger Flemming Harhoff. Det er lærerens opgave at fastholde fælles fokus og proces i undervisningsforløbet, så kursisternes indbyrdes forhandling af meninger og løsninger ved Smartboarden bliver centrale. Meget læring sker implicit i udveksling med tavlen, for eksempel bogstavgenkendelsen og reproduktionen. Manglende præcision tolereres ikke af Smartboarden, og for de fleste voksne er det mindre følsomt at blive korrigeret af en computer end af en anden voksen. Lærersamarbejde og materialedeling - Der er uanede muligheder i Smartboards med miks af lyd, film og billeder, som vi direkte kan skrive og tegne på. Vi er kun lige ved at opdage dem, siger Flemming Harhoff. Det er så nemt at komme i gang med Smartboards, at lærerne umiddelbart og intuitivt kan tage mulighederne i brug og producere materialer, som kan gemmes og deles med kolleger direkte på Smartboarden. Lærerne på DU 1 er også i gang med en kritisk sortering af opgavetyper og skabeloner i det galleri, der allerede eksisterer på Smartboard. Kun materialer egnet til målgruppen af voksne kursister udvælges og videreudvikles. Didaktik før teknik - Det er megasjovt at arbejde med Smartboard, og det giver motiverede og aktive kursister, siger Flemming Harhoff. Men læreren må selvfølgelig ikke fortabe sig i begejstring over al den sjove teknik, mens kursisterne ser passivt til. - Smartboarden må ikke overtage undervisningen. Vi skal stadig huske at have fokus på at undervise i udtale, læsning, skrivning, lytning og kommunikation og så indtænke Smartboardens muligheder blandt andre måder, når vi forbereder vores undervisningsindhold og emner. - Smartboards vil jo altid kun være et supplement til undervisningen. Og Smartboards kan naturligvis ikke erstatte lærerpersonligheden. Vi skal stadigvæk huske at vende ryggen til vores Smartboards og snakke med kursisterne om deres familie eller det emne, vi nu lige har. Smartboards er et rigtig godt redskab, ikke en ny metode. Læreren må spørge sig selv: Hvad kan jeg bruge Smartboard til i min undervisning? Hvad fungerer godt på Smartboard, så kursisternes motivation og indlæring styrkes? Pausetræning med Smartboard som makker DU 1-klassen har pause, men en gruppe kursister bliver stående ved Smartboarden og arbejder ivrigt videre. De har taget Smartboardens muligheder for selvstændig færdighedstræning til sig og er ikke spor teknologiforskrækkede. Styringen over skærmbilledet er i bogstaveligste forstand lagt i hænderne på kursisterne, som flytter rundt med ord, bogstaver og billeder og får direkte respons på deres arbejde. Ikke noget Undskyld lærer, vil du rette? Tavlens svar er langt hurtigere, direkte og indiskutabelt. Side 7

8 Ny uddannelse til sent ankomne unge Tekst Louise Krogh Nielsen og Lisbeth Boleff. Foto Louise Krogh Nielsen Ungeuddannelsen er navnet på et nyt undervisningstilbud til sent ankomne unge udlændinge. Med lanceringen af det nye tilbud får de unge mulighed for at indhente det forsømte fra en afbrudt eller mangelfuld skolegang i hjemlandet. Startskuddet til uddannelsen lød den 13. august 2012, da 35 forventningsfulde kursister mødte frem på Sprogcenter Midt i Horsens. Samarbejde om Ungeuddannelsen Ungeuddannelsen er resultatet af et samarbejde mellem Horsens, Skanderborg og Odder kommune, Horsens Ungdomsskole og Sprogcenter Midt. Gennem samarbejdet med ungdomsskolen er det muligt at tilbyde undervisning i andre fag end dansk som andetsprog. Det betyder, at kursisterne udover 16 timers dansk om ugen også modtager undervisning i arbejdsmarkedskendskab, samfundsfag, IT, engelsk, matematik og idræt. Samarbejdet med ungdomsskolen giver også mulighed for at tilbyde kursisterne at gå op til en 9. klasses afgangsprøve i dansk, matematik og engelsk. Almene skolefærdigheder Tanken bag helhedstilbuddet er at give sent ankomne unge mulighed for at tilegne sig almene skolefærdigheder. Det sker dels gennem undervisningen, men også gennem praktik, virksomhedsog skolebesøg. Målet er, at de unge gennem de forskellige tiltag får hjælp til at komme videre i uddannelse eller arbejde. Et rigtig godt tilbud En af kursisterne, Osman Murad, 27 år, kurder fra Syrien, fortæller, at han blev meget glad for tilbuddet fra kommunen om Ungeud- dannelsen på grund af de mange timers undervisning. Og han er også glad for de forskellige fag, hvor dansk kommer ind ad flere veje. - Det er en god måde at lære dansk på, og det er vigtigt at kunne flere fag, så vi kan få en fremtid i Danmark, siger Osman. - Hverdagen bliver bedre fyldt ud med seks timers skole hver dag. Han kom til landet i februar 2010 og startede på sprogcentret i Horsens i februar Osman ved endnu ikke helt, hvad han vil, når han er færdig med Ungeuddannelsen. Han overvejer et arbejde som bygningsarbejder, og han er klar over, at en uddannelse i Danmark er vejen frem til fast arbejde. Forløbet i Ungeuddannelsen kan give ham en bedre hjælp frem mod dette mål. Mange forskellige fag Blandt de få kvindelige kursister er Janu Rai på 24 år, bhutansk flygtning fra Nepal. Hun har været 10 måneder i Danmark. Første gang, Janu hørte om Ungeuddannelsen, var på jobcentret. Da især engelsk og IT har Janus interesse, takkede hun ja til tilbuddet. - Matematik er også godt, selvom det er lidt svært, fortæller Janu. Da kursisternes faglige niveau varierer i disse fag, er de som i danskundervisningen inddelt i to eller tre grupper. Janu fortæller, at hun er glad for at have sagt ja til at starte på Ungeuddannelsen. Hun er især glad for at have mange forskellige fag. Janu er i dag indstillet på at skulle fortsætte med uddannelse, når hun er færdig med Ungeuddannelsen. Hun vil nemlig gerne være kok. - Målet er arbejde i en restaurant, fortæller Janu og tilføjer, at hun vil lave dansk mad og måske også lidt nepalesisk. Side 8

9 Fakta Antal: 35 kursister fra: Kurdistan, Afghanistan, Nepal, Bhutan, Irak, Somalia og Thailand Alder: Kønsfordeling: Mænd: 28. Kvinder: Syv Kursisternes bopæl: Horsens Kommune, Skanderborg Kommune og Odder Kommune Antal lærere: Fire fra sprogcentret og fire fra ungdomsskolen Mødetid: Mandag til fredag Fag: Dansk som andetsprog, matematik, engelsk, IT, idræt, samfunds- og arbejdsmarkedsforhold Eksamen: PD1 + PD2 samt eventuelt Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og engelsk Side 9

10 Danskundervisning i statsfængslet Siden februar 2012 har Sprogcenter Midt undervist indsatte ved Statsfængslet Østjylland og Møgelkær Statsfængsel. Undervisningen er rettet mod arbejdsmarkedet og er finansieret af puljemidler fra Ministeriet for Børn og Undervisning. Tekst og foto Kaare Holst Side 10 Skoleleder Kirsten Vennevold

11 ...denne undervisning dækker et stort behov hos de indsatte med anden etnisk baggrund, som ikke har tilstrækkeligt udbytte af fængslets egne undervisningstilbud. To ud af fem deltagere i undervisningen ved Møgelkær Statsfængsel har indvilget i at stille op til en snak om undervisningsforløbet i dansk som andetsprog. Begge ønsker at være anonyme. Deres navne er kendte af redaktionen. Realistiske fremtidsplaner 25-årige S skal løslades til februar, når han har afsonet en dom på to år. - For fem år siden kunne jeg alting selv, fortæller han. - Der var ingen, der skulle fortælle mig noget. Keld Vestergaard, sprogcentrets lærer, roser ham for at være blevet mere realistisk om sine egne fremtidsplaner. S gik på grundforløbet på teknisk skole, men havde det svært med undervisningen. - Jeg er ikke så tålmodig, og jeg vil gerne lave noget med mine hænder. S fortæller, at han og Keld har læst om forskellige muligheder for uddannelse på internettet. De har snakket meget om at have realistiske uddannelsesmål. - Jeg skal starte på EGU, når jeg kommer ud. Så kan jeg måske arbejde på et lager, i et gartneri eller i en butik, fortæller han. EGU er en toårig ungdomsuddannelse med løn og stor vægt på praktik. Keld bryder diskret ind og tilføjer, at der måske skal nogle mellemregninger til, før bolden kan rulles i mål. De snakker om, at de har arbejdet med at læse og skrive, og at S faktisk også er blevet bedre til begge dele. For det er nødvendigt at kunne læse og skrive for at tage en uddannelse eller få et job. S sidder med et fem sider langt, tætskrevet Word-dokument på computerskærmen foran sig og er tydeligt stolt af sit produkt. Bedst at bruge tiden på uddannelse 54-årige I forventer at blive løsladt på særlige betingelser i oktober. - Livet i fængslet er spild af tid, siger han og bemærker, at han nogle gange ville ønske, han var en bjørn og kunne sove i seks måneder. - Men hvis man spilder tiden, spilder man livet, filosoferer han videre og konstaterer, at den bedste måde at bruge tiden på, er ved at lære noget. - Jeg er for første gang i mit liv begyndt at bruge en computer på dette kursus, fortæller han. - Det er sjovt og interessant. Om fem år kan man måske ikke komme i kontakt med kommunen eller få et arbejde, hvis man ikke kan bruge en computer. Jeg drømmer om at få et arbejde, jeg kan klare, måske fire til fem timer om dagen, og få et stille og normalt liv. Individuel undervisning Skoleleder i det åbne fængsel i Møgelkær, Kirsten Vennevold, understreger, at det er frivilligt at deltage i undervisningen, men at hun ikke har haft problemer med at finde deltagere til forløbet. Hun tilføjer, at denne undervisning dækker et stort behov hos de indsatte med anden etnisk baggrund, som ikke har tilstrækkeligt udbytte af fængslets egne undervisningstilbud. - Det har været nødvendigt med differentieret og individuelt tilrettelagt undervisning. Det har sprogcentret leveret, og det er en af årsagerne til forløbets succes, mener Kirsten Vennevold. En anderledes undervisningsopgave Keld Vestergaard fortæller, at opgaven i fængslet er meget anderledes end den daglige undervisning på sprogcentret. Man er nødt til at tage udgangspunkt i de indsattes særlige situation og luner. Der kan hurtigt opstå episoder, som betyder, at koncentrationen er lav. En detaljeret plan for undervisningen er kun mulig på kort sigt. Det er nødvendigt, at undervisningen afvikles i en form, som den enkelte på forhånd kender og er indforstået med. Dertil kommer et element af uforudsigelighed pludselige overførsler til andre fængsler, disciplinære sanktioner, udgange og møder i retten, som gør, at man aldrig på forhånd ved, hvad dagen bringer. Side 11

12 Danskuddannelse integreret VIA University College i Horsens og Sprogcenter Midt tager nye midler i brug for at sikre, at udenlandske studerende lærer dansk. Sproget er nemlig nøglen til at få job i en dansk virksomhed, og Danmark mangler uddannet arbejdskraft. Tekst Lene Glyngø. Foto Mette Frost Olesen Den 3. september sætter en gruppe udenlandske studerende fra VIA sig godt tilrette i lokale 14 på Sprogcenter Midt. I løbet af kort tid har de lært at præsentere sig selv på dansk: Jeg hedder Robert. Jeg kommer fra Rumænien. Sådan starter Modul 1 på Danskuddannelse 3 nemlig som regel. Der er intet usædvanligt i, at en gruppe studerende fra VIA lærer dansk på Sprogcenter Midt. Det samme gør omkring 300 andre udenlandske studerende. Det usædvanlige er, at denne gruppe studerende fra Global Business Engineering skal deltage i danskuddannelse på sprogcentret som en integreret del af deres samlede uddannelse på VIA. Et pilot-forløb - Det er ved at gå op for flere og flere af vores studerende, at dansk åbner mange døre for dem, siger Anders Møller, som er leder af Global Business Engineering på VIA. - Men for nogle kan der være meget langt fra indsigt til handling, og derfor vil vi gerne hjælpe dem på vej ved at integrere danskundervisningen fra sprogcentret i den formelle uddannelse. Tænk hvis vores studerende kan komme så langt, at de i 7. semester kan gå i praktik i en dansk virksomhed uden sproglige problemer, og senere skrive en ansøgning på dansk. Det vil ikke kun være en stor gevinst for den studerende selv, men også for det danske arbejdsmarked. I samarbejde med sprogcentret er der lagt en plan for, hvordan danskundervisningen skal gennemføres i løbet af de studerendes 4½-årige ingeniør-uddannelse. Undervisningen er delt mellem sprogcentret og VIA, og det er målet, at Prøve i Dansk 3 bestås efter 6. semester på VIA. Herefter skal de studerende i praktik. I 8. og sidste semester overtager VIA igen danskundervisningen for at klæde de studerende på til at skrive deres afgangsprojekt. Gennemsigtighed og klare krav Med cirka 300 unge studerende, der frekventerer sprogcentrets aften- og lørdagsundervisning, er der skabt en helt særlig udfordring for sprogcentret. De unge kan være svære at fastholde i danskuddannelsen, når de får travlt op til eksamen eller har lønarbejde ved siden af studierne, og samtidig oplever, at det er nemt at begå sig på engelsk i VIA s internationale miljø. - På sprogcentret har vi lavet en detaljeret lektionsplan for undervisningen, hvor vi tager udgangspunkt i emner, der er relevante for unge, og hvor IT-baseret læring står centralt. Lektionsplanerne gør det tydeligt for de unge, hvad de skal lære, og løbende evalueringer gør det tydeligt, om de har taget undervisningen til sig, siger danskunderviser Mette Frost Olesen. Anka, Andres og Robert fra Mettes hold er glade for de tydelige krav. - Det er en stor fordel, at vi præcist ved, hvad vi skal lave i undervisningen og som hjemmearbejde, for så kommer vi ikke bagefter, hvis vi for eksempel er fraværende fra undervisningen. Og det er dejligt, at vi bruger computer og internet i undervisningen. Sociale arrangementer er et andet initiativ, som skal give de unge studerende lyst til at komme på sprogcentret. - I tirsdags lærte vi at danse dansk folkedans, og bagefter spiste vi suppe og brød, som vi havde lavet sammen. Det er en sjov måde at være sammen på, og samtidig lærer vi jo dansk! Flere af de studerende fra Mettes hold drømmer om et arbejde i en dansk virksomhed enten her eller i udlandet. - Mange, for ikke at sige de fleste, af vores internationale studerende har et stort ønske om at bo og arbejde i Danmark efter endt uddannelse. Vi ser derfor dette forløb som en effektiv måde at sikre både fastholdelse og rekruttering. Forløbet er et pilot-forsøg, som gerne skal vinde udbredelse, hvis det virker, siger uddannelsesleder Anders Møller. Side 12

13 i ingeniøruddannelse Fakta Global Business Engineering er en ingeniøruddannelse, som er unik på den måde, at naturvidenskabelige og tekniske fag kombineres med marketing og økonomi samt sprog og kulturundervisning. På uddannelsen foregår al undervisning, eksamen og anden intern kommunikation på engelsk. Side 13

14 Opslagstavlen Ny leder af sprogcentrets Erhvervsafdeling Anne-Grete Jensen har pr. 1. august afløst Kaare Holst som leder af Sprogcenter Midts Erhvervsafdeling. Anne-Grete kommer fra en stilling som erhvervs- og udviklingskonsulent hos Sprogcenter Vejle og har således både erfaring med integrations- og sprogundervisningsområdet samt stor indsigt i erhvervslivets udfordringer og behov. ipads på sprogcentret Sprogcentret har investeret i ipads, der skal være en integreret del af undervisningen. Med en ipad får lærere og kursister mulighed for at arbejde med billeder, lyd og tekst på et fleksibelt medie, der er mobilt og nemt at håndtere. Indkøbet af ipads er en del af sprogcentrets IT-strategi. Sprogcenterpriserne Ved translokationen i juni uddelte sprogcentret priser til følgende kursister, der på hver sin måde har gjort en ekstraordinær indsats: Irina Li, Hasso Nadr Biro, Kavitha Thurairatnam og Tulizo Musafiri Kyumbwa. Irina Li Hele skolen i København Den 5. september 2012 var sprogcentrets Skanderborg afdeling på en heldagstur til København. De fik en rundvisning i Folketinget og besøgte også Rundetårn. Uden for Christiansborg var der demonstration, fordi det var de udsendte soldaters flagdag, og det gav anledning til en del spørgsmål. For mange af kursisterne var eftermiddagens kanalrundfart en stor oplevelse, ligesom besøget på Christiania gjorde indtryk. Det var en dejlig tur for både kursister og lærere. Side 14

15 Kan du løbe hurtigere end din lærer? Ja, vi kan godt løbe fra lærerne! Sådan var indstillingen hos de kursister, der deltog i årets Dynaudio Midsommer Stafet 2012 i Skanderborg. Og det lykkedes også for flere af dem. Det var første gang, kursisterne var med i et organiseret motionsløb sammen med lærerne i Skanderborg. Med de gode resultater og det hyggelige samvær, der følger med løbet, er det nok heller ikke sidste gang. Prøvedatoer Indfødsretsprøven: 3. dec. kl Tilmelding senest den 29. okt. Sprogprøver: Skriftlige prøver: 19. nov. Prøve i Dansk nov. Prøve i Dansk nov. Prøve i Dansk 1 Mundtlige prøver: fra 6. dec. Translokation: 21. dec. kl Medborgerskabsprøven afskaffet Ny lovgivning har nu afskaffet kravet om dokumenteret aktivt medborgerskab i relation til tidsubegrænset opholdstilladelse. Før skulle dette krav opfyldes gennem medborgerskabsaktiviteter eller bestået medborgerskabsprøve. På kanotur I juni måned tog en DU3 klasse på kanotur på Gudenåen. Klassen havde selv planlagt turen. Kanoerne blev sat i vandet ved Emborg Bro syd for Ry. Ingen af deltagerne havde prøvet det før. Vejret var lidt råt med rimelig meget vind. Det kunne mærkes, når ruten gik gennem søerne. Kanoerne drev sidelæns, her gjaldt det om at styre og padle på samme tid! Det blev en fantastisk tur med masser af fugle og natur tæt på. Og heldigvis endte klassen i Ry, hvor bilerne og traileren stod. Alfa-konference i Norge Den sept. blev der afholdt en Alfabetiseringskonference i Norge for alle de nordiske lande med temaet Den professionelle alfabetiseringslærer. Fra Sprogcenter Midt deltog tre lærere, som fik lejlighed til at diskutere forslag til kompetencemål for den professionelle alfabetiseringslærer med kolleger fra hele Norden. Disse mål skal omsættes til efteruddannelse i løbet af På baggrund af de mange spændende oplæg og workshop blev der udvekslet masser af erfaringer om alfabetisering. Side 15

16 Sprogcenter Midt Gødvad Bakke Silkeborg Sprogcenter Midt Skanderborgvej 13 F 8362 Hørning Sprogcenter Midt Nørregade Odder Sprogcenter Midt Emil Møllers Gade 30, 2. sal 8700 Horsens Udgiver: SprogcenterNyt udgives af: Sprogcenter Midt Emil Møllers Gade 30, 2.sal 8700 Horsens Tlf Fax Ansvarshavende redaktør: Centerchef Lene Glyngø Redaktion: Lene Glyngø Kaare Holst Bolette Berliner Karin Ellebye Design: Karin Ellebye Tryk: Grafisk Forum A/S Oplag: eksemplarer Udgivelsestidspunkt: November 2012 SprogcenterNyt udkommer to gange om året