Kvalitetsrapport for. for skoleårene. 2011/2012 og 2012/2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport for. for skoleårene. 2011/2012 og 2012/2013"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for for skoleårene 2011/2012 og 2012/2013 Acadre 13/6081

2 Indhold Skolens virke 2 1. Virke og rammer 2 2. De politisk udmeldte indsatsområder mål for mål 3 3. Selvvalgte indsatsområder Evalueringskultur Områder som skolebestyrelsen har fastsat principper for 17 Skolens drift Fordeling af elever på skolens afdelinger Timetal Økonomi og ressourceanvendelse fordelt på skolens afdelinger Lærerkompetencer fordelt på afdelinger Fravær Personale fordelt på afdelinger Vikardækning fordelt på afdelinger Elevadfærd fordelt på afdelinger Specialpædagogisk indsats fordelt på afdelinger Vurdering af effekten af undervisningen i dansk som andetsprog Vurdering af effekten af skolens egne familieklasser og Familiecentret Løvdal Elevernes sundhed Elevernes tandsundhed Undervisningsmiljø Arbejdsmiljø 51 Skolens resultater Opfyldelse af trinmål for 2, 3, 6 og 7. klassetrin fordelt på afdelinger Læseprøver og udviklingen i læsningen Nationale test fordelt på afdelinger Folkeskolens afgangsprøver for alle skolens elever Fordelt på afdelinger Folkeskolens afgangsprøver for elever der har modtaget specialundervisning 67 og/eller undervisning i dansk som andetsprog i løbet af deres skolegang fordelt på afdelinger Samlet vurdering af skolens resultater Opfølgning på handleplaner og byrådets beslutning om at styrke fagligheden 71 Skolens overvejelser om de kommende års udfordringer Ønsker eller forslag til fremtidige fælleskommunale indsatsområder Udfordringer i det kommende skoleår Skolens selvvalgte indsatsområder for det kommende skoleår Hvad har projekt Forbedring af skolernes læringsmiljø indtil videre betydet for skolen? Siden til politikerne og Centeret 74 1

3 Skolens virke 1. Virke og rammer Aktiviteterne i skoleåret 2012/2013 har været præget af den kommunale skolestrukturændring, både i forhold til organisering og i forhold til kulturdannelse. Skolestrukturen gjorde Helsingør Skole til Danmarks næst største skole. Helsingør Skole (Afd. GU, Afd. KO, Afd. MA, Afd. NV, Afd. NY) blev grundlagt 1. august 2012 i en tid præget af hastige forandringer. Det eneste sikre holdepunkt er, at man ikke er sikker på hvad morgendagen bringer. Forandring er en præmis. Samfundsstrukturer, økonomiske vilkår, lovgivning, teknologi og elevsammensætning bevæger og udvikler sig fra skoleår til skoleår. Alene derfor giver det ikke megen mening at tale om skolens grundlæggelse. Større perspektiver giver det at sige, at skolen er blevet søsat. Vel at mærke ikke som den supertanker folkeskolen så ofte bliver sammenlignet med. Men som en flåde af skibe, der i kraft af både evnen til selv at navigere og samtidig sætte sig fælles mål, styrer sikkert og nysgerrigt rundt i forandringernes tidsalder. Skibet sejler ikke i rutefart, men på ekspedition i hjemlige farvande og på store verdenshave. Helsingør Skole anerkender at frihed til at handle er et af de vigtigste elementer for at undervisning og læring lykkes. Den enkelte afdeling; det enkelte team; den enkelte voksne har altafgørende indflydelse på det, som skolen skal: Gennem undervisning og pædagogisk virke at skabe rammer for børns læring og leg, så de dannes til livsduelige individer. Voksnes indflydelse på børn kan ikke overvurderes. Hverken i private eller professionelle relationer. Derfor er det naturligt, at der på flåden af skibe er mange styrmænd. At præge og sætte retning i sit team eller på sin afdeling er ikke en ret det er en pligt. Alle veje fører til Rom også søveje. På Helsingør Skole er målet ikke Rom, men at alle børn opnår succesfuld læring. Det kan og skal ske ad mange veje. Men ikke vilkårligt. Undervisningen på Helsingør Skole tager udgangspunkt i, at hver enkelt barns læring bedst finder sted i fællesskaber. Afdelinger, klasser, teams, årgange, netværk, fag. I fællesskab beslutter man hvilke pejlemærker, styrmændene skal navigere efter. Og så sejler man! Skolens pejlemærker er konkrete. De bliver vedtaget og formuleret løbende. Både skolens ansatte, børn og forældre skal kende og anerkende dem. Alle skal have medejerskab og indflydelse. Og orienterer sig efter dem dagligt. Som et fyrtårn, der lyser pejlemærkerne op, arbejder alle skolens ansatte på at gøre Helsingør Skole til en Ordentlig skole hvor alle behandler hinanden respektfuldt og voksne er foregangsbilleder for børn. Kommunikerende skole som til hinanden og omverden fortæller de gode, opbyggende historier fra og om skolen. Udadvendt og entreprenant skole som opsøger samarbejde og netværksdannelse internt på tværs af afdelinger, personale- og faggrupper eksternt med erhvervs- og kulturliv Eksperimenterende skole som med afsæt i det kendte hele tiden er på udkig efter nye og bedre måder at gøre tingene på. Fagligt ambitiøs skole som konstant sætter sig mål og går efter guld i disciplinerne læring og leg. I skolens første år, skoleåret 2012/2013 har vi arbejdet med kommunikation på alle niveauer. Dette er konkret sket ved: At tilknytte en kommunikationskonsulent 1 dg. ugentlig til Helsingør Skole, med fokus på at kvalificere processen omkring kommunikation Fokusgruppeinterview med forældre, elever, medarbejdere og ansatte fra alle områder om hvilke ønsker og behov der var til det nye og fælles intra Bearbejdelse af den kommunikative platform Udarbejdelse af ny og fælles hjemmeside, med bl.a. filmklip og blog Udarbejdelse af nyt og fælles intra Mobilesite til intra (til smartphones) 2

4 Udarbejdelse af folder mv. Men at samle 5 skoler under en administrativ hat, med det mål og formål at det skal give mening og bedre læring for eleverne, er en proces hvor udvikling af en fælles kultur er i fokus. Medarbejderne har været positive medspillere i processen, og vi kan derfor gøre status og sige, at kulturarbejdet i forhold til en fælles kultur og sparring med kolleger, er kommet langt længere end vi havde turde drømme om. I medarbejdergruppen har vi målrettet arbejdet med temaet samarbejde i bred forstand. Resultatet efter første år som Helsingør Skole er, at bl.a. lærergruppen kun ønskede at der blev oprettet et samlet fagudvalg i de enkelte fag, for Helsingør Skole, da værdien af kollegial sparring ud over egen afdeling opleves som værdifuld. I vores SFO (fire afdelinger fordelt på flere adresser) har vi haft fokus på de Kreative fællesskaber. Dette har dannet grobund for samarbejde på tværs af afdelingerne, men har også sat fokus på egen praksis og hvordan denne kan udfordres og justeres. Samarbejde og optimering af arbejdsgange, har været fokuspunkt i sekretærteamet. Vi har målrettet arbejdet på, hvordan vi udnytter de enkelte sekretærers kompetencer bedst muligt. Skolebestyrelsen har primært beskæftiget sig med: Principper for Helsingør Skole Forældresamarbejdet både overordnet og lokalt på den enkelte afdeling Fremtidens Helsingør Skole Elevrødderne på de enkelte afdelinger, har ønsket et fælles elevråd for Helsingør Skole, hvilket bliver oprettet ved næste skoleårs start (2013/2014). 2. De politisk udmeldte indsatsområder mål for mål Afdeling Gurrevej 2011 Mål Det pædagogiske læringsmiljø skal udvikles Resultatkrav 1 I forbindelse med fysiske ændringer på skolerne skal både det udvendige og indvendige pædagogiske miljø udnyttes optimalt Helsingør skole, afd. Gurrevej har fået optimeret læringsmiljøet på væsentlige punkter ved hjælp af dens del af de 120 mio. kroner. På alle gange er der etableret arbejdspladser og fællesrum, som gør det muligt at arbejde langt mere fleksibelt end hidtil. Både elever og lærere har taget områderne til sig. Hvor undervisningen tidligere var præget af megen klasserumsundervisning, oplever man nu dagligt at elever, specielt fra mellemtrin og udskoling, vælger læringsrammer, der tilpasses individuelt til læringsaktiviteten. Der er desuden lavet en såkaldt junglesti, der kan benyttes både i fritid og undervisning enten til idræt eller hvis eleverne har brug for et lille break. Endelig har vi fået etableret et meget fint natur/teknik område udendørs, så der kan arbejdes med ting, der griser eller undervisningen kan trækkes ud, hvis vejret er til det. I skoleåret er afdelingens billedkunst blevet renoveret. Med renoveringen har afdelingen fået et rum, der inspirerer til kreativitet og faget har ændret status til at blive attraktivt for både elever og lærere. Inspirationen rækker ud over faggrænser og har bl.a. været brugt til nye fremlæggelsesformer i projektopgaven. 3

5 Mål IT skal indgå som fast del i undervisningen i alle fag Resultatkrav 2 I forbindelse med tilførsel af IT-udstyr på alle skoler skal brug af IT være et gennemgående undervisningsmiddel. IT er et gennemgående undervisningsmiddel i undervisningen på afd. GU. I alle lokaler benyttes smartboardet i alle lektioner og elevernes notebook anvendes på daglig basis. Lærerne er alle aktive brugere af smartboard, deres notebooks og kommunikerer med hinanden, med eleverne og med familierne via Skoleintra. Mål Det pædagogiske personales kompetencer skal opgraderes Resultatkrav 3 Underviserne skal efteruddannes og have opgraderet deres kompetencer Gennem de kommunale kurser på IT området, der blev tilrettelagt som kurser ifht. lærernes fag, er alle lærere blevet opgraderet i IT og deres fagområder. Skolen har desuden haft fokus på praksisnære oplæg på diverse lærer- og udviklingsmøder. Dette har foregået bl.a gennem ooperative learning - strukturer og ved at lave seancer for best practice. Dette har personalet været optagede af og har haft en oplevelse af at kunne bruge de lærte og hinandens viden til noget konkret Mål Færre unge ryger og drikker alkohol Resultatkrav 1 Antallet af unge i 9. klasse, som ryger er faldet med 10. Antallet af unge i 9. klasse, der har prøvet at være fulde mere end 0-3 gange er faldet med 10. Skolen beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. Klasselærerne i skolens udskolingsklasser har fokus på trivslen hos den enkelte elev. Fælles drøftelser i klassens regi er tilbagevendende, ligesom biologilæreren har opmærksomhed på den faglige viden om kroppens reaktion på rygningens og alkoholens skadelige virkninger. Vi har som skole skabt en stærk tradition for et tæt samarbejde mellem den enkelte klasselærer, Daglig pædagogisk leder, sundhedsplejeske og skolens SSPK-medarbejder. Dette har bl.a. haft stor betydning i konkrete sager med rygning og Hash. Sundhedsplejersken på skolen har stort fokus på området i sine udskolingssamtaler med eleverne, hvor der bl.a. tilbydes rygestopkurser. 4

6 Mål Flere børn og unge årige dyrker motion i foreningslivet Resultatkrav børn/unge har taget imod tilbud om fritidspas og holdt ved i 6 måneder. Skolen beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. Skolens SSPK-mand og idrætslærer har gjort et stort opfølgende arbejde ifht. at formidle og opstarte en sådan indsats. Der har ikke været mange pas udleveret, men de elever der har fået, har holdt ved Mål Færre fraværsdage i dagtilbud og skoler grundet sygdom. Resultatkrav 1 Fraværet reduceres med 10. Skolen beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. GU har som et af sine fokuspunkter altid at være opmærksom på for meget fravær hos eleverne. På skolen er det aftalt at klasselærer reagerer efter elevfravær på 15 dage. Desuden er der iværksat en administrativ proces, hvor DPL og sekretær 4 gange årligt ser elevfraværet igennem. Når elevfraværet overstiger 15 dage, indkaldes forældrene til samtale, såfremt fraværet ikke skyldes ekstraordinære omstændigheder. Skolen har været flittig bruger af kommunens Morgenfrue-ordning, i de fleste tilfælde med en god udgang, men i en del tilfælde, har morgenfruen opgivet efter meget langstrakte forløb. Mål Færre børn og unge ekskluderes til særlige tilbud. Resultatkrav 2 Antallet af børn og unge som ekskluderes til særlige tilbud, reduceres med 10. Skolen beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. Helsingør skole, afd. Gurrevej huser Helsingør skoles familieklassetilbud. Dette er et velfungerende sted for børn og deres forældre. De fleste forløb afsluttes succesfuldt, mens få kræver en anden indsats. I en del tilfælde har et særlig tæt samarbejde med familien været nødvendigt, hvilket har kunne skabe en ændret relation mellem skole og elev, der har sikret fortsat skolegang på afd. GU. I andre tilfælde har vi som skole skabt kontakt til andre folkeskoler, og på denne måde sikret en god overgang for eleven, til en ny skolegang og en ny ramme og rolle for den unge. Skolen har et frugtbart samarbejde med SFO, hvilket vi ønsker at styrke yderligere. Dette samarbejde sikrer de bedst mulige rammer og relationer for indskolingsbarnet, så vi som skole får afsøgt alle miligheder, før andre tilbud overvejes. Skolen inkluderer mange elever, der kunne have været i specialklasse, men hvor forældrene ikke har ønsket at tage imod tilbuddet. 5

7 Mål Økonomi i balance. Resultatkrav 3 Der er indgået aftale om afdrag på gæld. Helsingør skole, afd. Gurrevej har i forbindelse med skoleårets planlægning sommeren 2012 sikret mulighed for nedbringelse af gæld gennem en kraftig reduktion i lærerstaben Mål Udbytte af undervisning i dansk og matematik stiger. Resultatkrav 4 Dansk, læsning og matematisk problemløsning stiger med ½ karakter i gennemsnit. For skoleåret : På 9. årgang har der været stort fokus på holddeling, idet denne årgang har været ganske særlig. På årgangen med 2 afgangsklasser her der været 8 elever med særlige vanskeligheder (Heraf flere med specialklasseprofil) og deraf tildelte enkeltintegrerede timer. Foruden disse elever rummede årgangen en større gruppe svage elever, foruden en gruppe af meget fagligt stærke elever. Dette har krævet undervisningsdifferentiering i udpræget grad. Elevernes sammensætning på denne årgang, samt den foregående årgangs flotte resultater bevirker at vi ikke kan aflæse den ønskede effekt ved at hæve den gennemsnitlige karaktér med ½. Det er imidlertid lykkedes os at få (næsten)alle elever på årgangen til prøve og i de fleste tilfælde med et rimeligt resultat. På den lange bane: Skolens brug af læsekonferencer har sat fokus på handleplaner for den enkelte elev og deres danskkompetencer. Konferencerne ledes af læsevejlederne og ledelsen er repræsenteret. Konferencerne foregår på årgangen for at sikre videndeling og samarbejde. Skolen har i skoleåret fra 20-puljen modtaget timer til et minilæsehus. Tillagt ressourcer fra Specialundervisningen og dansk-2, har grupper af elever på mellemtrinnet modtaget målrettet undervisning i en mindre gruppe fra 8-12 hver dag gennem en 7 ugers periode. Fokus var på de tre hovedfag Dansk, matematik og engelsk. Modellen gav gode resultater og afprøves i indeværende skoleår i en mindre udgave. Skolens matematikvejleder og danskvejleder har haft særligt fokus på vejledning af kollegerne ifht. de opsatte mål om at hæve karakteren med ½. Mål Højere gennemsnit på afgangsprøver på Helsingør skole. Resultatkrav 5 Ligger i 2013 over landsgennemsnittet. På 9. årgang har der været stort fokus på holddeling, idet denne årgang har været ganske særlig. På årgangen med 2 afgangsklasser her der været 8 elever med 6

8 særlige vanskeligheder (Heraf flere med specialklasseprofil) og deraf tildelte enkeltintegrerede timer. Foruden disse elever rummede årgangen en større gruppe svage elever, foruden en gruppe af meget fagligt stærke elever. Dette har krævet undervisningsdifferentiering i udpræget grad. Elevernes sammensætning på denne årgang, samt den foregående årgangs flotte resultater bevirker at vi ikke kan aflæse den ønskede effekt ved at hæve den gennemsnitlige karaktér med ½. Det er imidlertid lykkedes os at få (næsten)alle elever på årgangen til prøve og i de fleste tilfælde med et rimeligt resultat. På den lange bane: Skolens brug af læsekonferencer har sat fokus på handleplaner for den enkelte elev og deres danskkompetencer. Konferencerne ledes af læsevejlederne og ledelsen er repræsenteret. Konferencerne foregår på årgangen for at sikre videndeling og samarbejde. Skolen har i skoleåret fra 20-puljen modtaget timer til et minilæsehus. Tillagt ressourcer fra Specialundervisningen og dansk-2, har grupper af elever på mellemtrinnet modtaget målrettet undervisning i en mindre gruppe fra 8-12 hver dag gennem en 7 ugers periode. Fokus var på de tre hovedfag Dansk, matematik og engelsk. Modellen gav gode resultater og afprøves i indeværende skoleår i en mindre udgave. Skolens matematikvejleder og danskvejleder har haft særligt fokus på vejledning af kollegerne ifht. de opsatte mål om at hæve karakteren med ½. Ledelsen tilskynder til tættere samarbejde på årgangene og gennem parallellagte fagtimer, primært på årgange med inklusionslærertimer, for at skabe mulighed for fuld udbytte af ressourcen for at sikre den enkeltes læring. Afdeling Kongevej 2011 Mål Det pædagogiske læringsmiljø skal udvikles Resultatkrav 1 På afd. KO har der i skoleåret pågået en stor forbedring af det ydre læringsmiljø. I en god proces mellem kommune, medarbejdere, elever og ledelse er der udviklet et nyt Ydre læringsmiljø, hvor fokus har været at skabe muligheder for indlæring gennem leg. Projektet har været et stort kvalitetsløft til de fysiske og læringsmæssige muligheder skolen nu kan udfylde. Mål IT skal indgå som fast del i undervisningen i alle fag Resultatkrav 2 I forbindelse med tilførsel af IT-udstyr på alle skoler skal brug af IT være et gennemgående undervisningsmiddel. På afd. KO er det lykkedes at indfører IT som en naturlig del af elevernes undervisning. 7

9 Alle elever bruger deres Notebook som et digitalt penalhus, og lærerne indtænker og bruger it i deres didaktiske tilrettelæggelse og udførsel af undervisningen. Mål Det pædagogiske personales kompetencer skal opgraderes Resultatkrav 3 Underviserne skal efteruddannes og have opgraderet deres kompetencer Medarbejderne har deltaget i de kommunalt tilrettelagte It- kompetenceudviklingskurser, hvor fokus har været at løfte den it-didaktiske forståelse til konkret praktiskanvendelse i fagene Mål Færre unge ryger og drikker alkohol Resultatkrav 1 Antallet af unge i 9. klasse, som ryger er faldet med 10. Antallet af unge i 9. klasse, der har prøvet at være fulde mere end 0-3 gange er faldet med 10. Skolen beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. Klassens lærer drøfter sundhed herunder alkohol og rygevaner på forældremøder. Desuden er der et tæt samarbejde med sundhedsplejeske. Klasselærer arbejder sammen med skolens SSPK-lærer om forebyggende indsatser i forhold til rygning og alkohol. Mål Flere børn og unge årige dyrker motion i foreningslivet Resultatkrav børn/unge har taget imod tilbud om fritidspas og holdt ved i 6 måneder. Skolen beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. Skolens SSPK-lærer er tovholder på tilbud om fritidspas og har været meget aktiv med at udbrede tilbuddet til de unge der ikke i forvejen er tilknyttet den foreningsorganiserede motion Mål Færre fraværsdage i dagtilbud og skoler grundet sygdom. Resultatkrav 1 Fraværet reduceres med 10. Skolen beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. Der er fast procedure vedrørende sygesamtaler. Vi har desuden i Arbejdsmiljøgruppen lavet analyse gennem et skoleår, for at se om der var tendenser i personalegruppen, i forhold til tidspunkter i løbet af året hvor der var mere medarbejderfravær grundet sygdom. Der tegner sig ikke entydigt billede, men italesættelsen om dette fokuspunkt har løftet personalets opmærksomhed på 8

10 sygefravær. Mål Færre børn og unge ekskluderes til særlige tilbud. Resultatkrav 2 Antallet af børn og unge som ekskluderes til særlige tilbud, reduceres med 10. Skolen beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. Vi har som en del af arbejdet med inklusion arbejdet hen mod et ressourcesyn på barnet, hvilket har været med til at se på hvilke muligheder eleven har for at være en fortsat del af skole- og klassemiljøet. Desuden har vi et rigtig godt samarbejde med Familiecenter Løvdal, og Helsingør skoles eget Familieklassetilbud, hvilket har været med til at fastholde elever i normalskoleforløbet. Mål Økonomi i balance. Resultatkrav 3 Der er indgået aftale om afdrag på gæld. På afd. KO er der en manglende ressourcetildeling på specialklasseområdet, hvilket giver et forkert billede af afdelingens økonomi. Generelt set har afd. KO en sund økonomi. Mål Udbytte af undervisning i dansk og matematik stiger. Resultatkrav 4 Dansk, læsning og matematisk problemløsning stiger med ½ karakter i gennemsnit. Ved at have fokus på elevernes læring og ved hjælp af de muligheder der ligger i ITanvendelse, ser vi en fremgang i de faglige resultater. Mål Højere gennemsnit på afgangsprøver på Helsingør skole. Resultatkrav 5 Ligger i 2013 over landsgennemsnittet. Ved at lave udfordringer for alle elevgrupper, og herunder arbejde strategisk med holddeling, undervisningsdifferentiering og holde fokus på den enkelte elev, forventes det at afgangsprøveresultaterne højnes. Afdeling Marienlyst 2. De politisk udmeldte indsatsområder mål for mål

11 Mål Det pædagogiske læringsmiljø skal udvikles Resultatkrav 1 I forbindelse med fysiske ændringer på skolerne skal både det udvendige og indvendige pædagogiske miljø udnyttes optimalt Afdeling Marienlyst har ikke været en del af dette mål, da der ikke har været stillet midler til rådig, grundet projekt Skolen i bymidten. Mål IT skal indgå som fast del i undervisningen i alle fag Resultatkrav 2 I forbindelse med tilførsel af IT-udstyr på alle skoler skal brug af IT være et gennemgående undervisningsmiddel. Alle elever fra klasse har netbooks. Der er Smartboards i alle undervisningslokaler. Lærere og pædagoger har fået kursus i brug af Smartboards og netbooks samt haft kurser i brugen af div. ITprogrammer. Mål Det pædagogiske personales kompetencer skal opgraderes Resultatkrav 3 Underviserne skal efteruddannes og have opgraderet deres kompetencer Lærere og pædagoger har deltaget i fælles kompetenceudvikling af IT-kompetencer. Både i brugen af Smartboards og IT-programmer i forhold til de enkelte fag Mål Færre unge ryger og drikker alkohol Resultatkrav 1 Antallet af unge i 9. klasse, som ryger er faldet med 10. Antallet af unge i 9. klasse, der har prøvet at være fulde mere end 0-3 gange er faldet med 10. Skolen beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. Der arbejdes konsekvent med materialet Tackling (udskolingsundervisningsmateriale),hvori temaerne behandles grundigt. Faget biologi har pensumområder omhandlende rygning og alkohol. SSPK har forældreaftener hvor rygning og alkohol er temaer. Ofte laver forældre i udskolingen(7.- 9.kl.) fælles aftaler om fester og indtagelse af alkohol. Mål Flere børn og unge årige dyrker motion i foreningslivet Resultatkrav børn/unge har taget imod tilbud om fritidspas og holdt ved i 6 måneder. Skolen beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. 10

12 2013 Mål Færre fraværsdage i dagtilbud og skoler grundet sygdom. Resultatkrav 1 Fraværet reduceres med 10. Skolen beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. Der arbejdes med at forbedre dialogen med forældre til børn med meget fravær. Der er udarbejdet retningslinier og procedure til pædagogisk personale, der beskriver hvornår og hvordan de skal reagere i forbindelse med elevernes fravær. Skærper fokus på underretning i forbindelse med implementeringen af den nye børnelineal. Mål Færre børn og unge ekskluderes til særlige tilbud. Resultatkrav 2 Antallet af børn og unge som ekskluderes til særlige tilbud, reduceres med 10. Skolen beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. Samarbejdet i mellem specialklasser og almenområdet er blevet intensiveret. Elever fra specialklasser kommer i praktik i almenklasserne for at kvalificere vurderingen af et evt. skift. Revurdering og retestning af gråzonebørn. Inklusionstimer(tidligere enkeltintegrerede timer) bruges i forsøget på at inkludere elever, der tidligere blev visiteret til div. specialtilbud. Mål Økonomi i balance. Resultatkrav 3 Der er indgået aftale om afdrag på gæld. Gælden på afd. Marienlyst er reduceret med kr ,00. Mål Udbytte af undervisning i dansk og matematik stiger. Resultatkrav 4 Dansk, læsning og matematisk problemløsning stiger med ½ karakter i gennemsnit. AFD. Marienlyst: Mål opfyldt i dansk(stigning 1,3), Ikke opfyldt i læsning(karaktergennemsnit uændret), ikke opfyldt i matematik, problemdel(stigning 0,3) Mål Højere gennemsnit på afgangsprøver på Helsingør skole. Resultatkrav 5 Ligger i 2013 over landsgennemsnittet. Afd. Marienlyst ligger over landsgennemsnit i danskprøver, engelskprøve. Underlandsgennemsnit i matematikprøver(skriftlige) og F/K Afdeling Nordvest 11

13 2011 Mål Det pædagogiske læringsmiljø skal udvikles Resultatkrav 1 I forbindelse med fysiske ændringer på skolerne skal både det udvendige og indvendige pædagogiske miljø udnyttes optimalt Afdeling Nordvest indviede i den tidlige sommer 2012 det udvendige læringsmiljø. Med bl.a. traditionelle fysisk udfordrende legeredskaber, interaktive legeredskaber samt et vandland tiltænkt primært den naturfaglige indlæring. I foråret 2013 møblerede og indrettede vi vores tre store fællesrum med henblik på at skabe mulighed for varierede læringsmiljøer og specifikke rum i rummet til gruppearbejder mv. Overordnet set har både det ydre og indre læringsmiljø betydet en øget mulighed og fokus på at variere undervisningen og bevægelsesindlæringen. I praksis kan vi iagttage at dette i høj grad også har været tilfældet og har betydet bedre undervisnings- og arbejdsmiljø. Desværre er afdelingens gode ide med det naturfaglige vandland ikke blevet udfoldet. Der har således været så massive problemer med den tekniske og opbygningsmæssige del af vandlandet, at det, stort set, har stået ubrugeligt hen siden indvielsen. Vi samarbejder med Center for Ejendomme på at løse problemerne så vi omsider kan drage nytte af vandlandets mange muligheder. Mål IT skal indgå som fast del i undervisningen i alle fag Resultatkrav 2 I forbindelse med tilførsel af IT-udstyr på alle skoler skal brug af IT være et gennemgående undervisningsmiddel. Afdelingen har i lighed med andre skoler i kommunen fået Smartboards i alle lokaler. Derudover har vi indkøbt notebooks så alle afdelingens elever låner en sådan. Mediepatruljer/It patruljer er en del af skolens dagligdag. Som afdeling betragter vi os som frontunners på området, hvilket betyder at It i høj grad er en del af elevernes daglige undervisning i alle fag, når det giver mening. Mål Det pædagogiske personales kompetencer skal opgraderes Resultatkrav 3 Underviserne skal efteruddannes og have opgraderet deres kompetencer Skolens personale har alle været igennem It-kurser, dermed er målet nået

14 Mål Færre unge ryger og drikker alkohol Resultatkrav 1 Antallet af unge i 9. klasse, som ryger er faldet med 10. Antallet af unge i 9. klasse, der har prøvet at være fulde mere end 0-3 gange er faldet med 10. Skolen beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. Der er primært i udskolingen talt meget sundhed og bevægelse og betydningen af dette for et godt liv. Vi kan dog her som på så mange parametre iagttage en social slagside. Mål Flere børn og unge årige dyrker motion i foreningslivet Resultatkrav børn/unge har taget imod tilbud om fritidspas og holdt ved i 6 måneder. Skolen beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. Der er aktivt blevet opfordret til at benytte muligheden for at få sundhedspas Mål Færre fraværsdage i dagtilbud og skoler grundet sygdom. Resultatkrav 1 Fraværet reduceres med 10. Skolen beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. Skærpet fokus på fravær generelt, indkaldelse af forældre og elever til en eller flere bekymringssamtaler samt daglig morgen mødepligt på afdelingens kontor for visse elever. Mål Færre børn og unge ekskluderes til særlige tilbud. Resultatkrav 2 Antallet af børn og unge som ekskluderes til særlige tilbud, reduceres med 10. Skolen beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. Afdelingen har arbejdet med inklusion og fastholdelse i almen Mål Økonomi i balance. Resultatkrav 3 Der er indgået aftale om afdrag på gæld. Med udgangen af 2012 balancerede afdeling NV s regnskab og endda med et lille plus. Hermed var det umiddelbare mål om en økonomi i balance nået. 13

15 Mål Udbytte af undervisning i dansk og matematik stiger. Resultatkrav 4 Dansk, læsning og matematisk problemløsning stiger med ½ karakter i gennemsnit. Afdeling Nordvest har ikke magtet at forbedre standpunktet for eleverne ni dansk læsning og matematisk problemløsning trods stærk fokus på dette og fagligt kompetente lærere som undervisere. Vi mener årsagen kan findes i et eller begge af følgende forhold. Lockouten har uden tvivl været sværest at kapere læringsmæssigt for vores (for mange) fagligt svage elever, som i højere grad mangler den vedvarende træning som skolegangen normalt vil give. Om årgangen har været svagere end tidligere er svært at vurdere men der er måske en svag tendens til at der har været flere fagligt endog meget svage eleveri skoleåret Mål Højere gennemsnit på afgangsprøver på Helsingør skole. Resultatkrav 5 Ligger i 2013 over landsgennemsnittet. Fælles for HS. 3. Selvvalgte indsatsområder Afdeling Gurrevej Det fysiske arbejdsmiljø: Udover de forbedringer Helsingør skole afd. Gurrevej har oplevet ifm. det fysiske læringsmiljø har afdelingen haft fokus på det fysiske arbejdsmiljø. Specielt i denne forbindelse skal fremhæves en udbedrelse af akustikforholdene i afdelingens indskolingsbygning. Det øgede fokus har ydermere medført en tiltrængt oprydning af afdelingens teatergarderobe, reparation af gardiner i samtlige klasseværelser samt gymnastikhal, oprydning og ny-indretning af pause- og møderum, samt igangsættelse af forbedring og udvidelse af lærernes forberedelsesmuligheder på afdelingen. Det psykiske arbejdsmiljø: Som konsekvens af flere år med skiftende ledelser samt personalereduktion på lærerpersonalet har det psykiske arbejdsmiljø krævet en ekstra fokus. Specielt har der været behov for forventningsafstemning og en forbedret kommunikation ml. ledelse og personale, men også i lærergruppen indbyrdes, har der været behov for at ændre en, i perioder, negativ kultur til en positiv. Ovennævnte har medført en forbedring af kommunikationen, en større tydelighed i forventninger, nedskrivelse af årshjul med klarhed over traditioner og tilbagevendende arbejdsopgaver. Til opgaven med udvikling af skolens kultur, samt til sparring og supervision af ledelsen, har afdelingen indgået et samarbejde med konsulenterne Ole Resen og Ole Ingstrup. Spilbaseret undervisning Afdeling Gurrevej deltog i i et unikt forskningsprojekt, om spilbaseret 14

16 undervisning sponseret af Egmont fonden. Spilbaseret undervisning handler om, at skabe motivation og lyst til læring gennem undervisning der er baseret på en rammefortælling: Regler, rammer og point. Projektet blev til ud fra inspiration fra Østerskov Efterskole, som en gruppe lærere havde besøgt for at få inspirationen til undervisningsforløbet. og daglig pædagogisk leder Mette Sabra samt otte lærere har været på besøg på efterskolen for at få et indblik i, hvordan de der underviser efter spilbaseret undervisning. Forsker Lisa Gjedde fulgte projektet. Lisa Gjedde er lektor på Aalborg Universitet og hun forsker i viden om, hvordan børn får mere lyst til at lære. Hun undersøger blandt andet spilbaseret undervisnings virkning på elevernes læring og motivation: lyst til læring. Hun er især nysgerrig på, hvordan tosprogede elever tager mod undervisningen. Erfaringerne viste at eleverne blev stærkt motiverede af fortællerammen, af reglerne og af pointene/konkurrenceelementet. En gruppe af lærere fortsætter arbejdet i dette skoleår. Afdeling Kongevej Vi har efter strukturændringen på skoleområdet i Helsingør kommune haft fokus på at skabe et fælles fundament for Helsingør skole på tværs af de fem afdelinger. Medarbejderne giver udtryk for, at de ønsker endnu mere fagligt samarbejde på tværs af afdelingerne. Desuden har vi arbejdet med entreprenørskab og innovation, som en del af undervisningens indhold og organisering. Afdeling Marienlyst Elevernes trivsel. Der arbejdes på opkvalificering af lærere igennem kollegavejledning fra AKTlærerne. Innovation og entreprenørskab. Udvikling af læreres og elevers kreative kompetencer, der kan overføres til innovative tankegange og entreprenante handlemåder. Afdeling Nordvest Organisationsændring som følge af sammenlægningen af fem afdelinger under Helsingør Skole. Stort fokus på at skabe en fælles skole med fagligt samarbejde på tværs af afdelingerne og fælles fundament at tænke skole på. Dette både overordnet på Helsingør Skole men også som processer på afdelingen. Vi er på mange områder nået meget langt med at skabe et fagligt samarbejde på tværs af afdelingerne. Således er alle fagteam Helsingør Skoles fagteam, hvor fagenes lærere mødes sammen fra alle afdelinger. Vi er godt i gang med at skabe et fælles fundament som Helsingør Skole står på og med fokus på at afdelingerne har lov at være forskellige. Det er vores opfattelse at denne strategi vinder gehør hos skolens personale, som i høj grad føler de kan være med til at skabe den ny Helsingør Skole. 15

17 Overordnet fokus på afdeling Nordvest: at skabe et godt arbejdsmiljø efter turbulensen i skoleåret Evalueringskultur Afdeling Gurrevej Skolen følger Sprog- og læsepolitikkens anvisninger på test og holder de foreskrevne læsekonferencer, så der kan lægges en plan for klassen / eleverne. Testene afholdes t.o.m. 8.klassetrin. I skoleåret 2010/2011 har vi indført matematiktest på alle klassetrin. I dette skoleår har resultaterne udelukkende været brugt at den enkelte lærer. De bliver brugt til at tilrettelægge undervisningen fremadrettet. Matematikvejlederen samler resultaterne at skriver til ledelsen om evt. bekymrende klasser Vi drøfter om vi skal indføre matematikkonferencer, hvor vi kan identificere de elever på en årgang, som kan blive tilbud et matematikkursus indenfor et givet emne. Den pædagogiske it-vejleder gør et stort arbejde for at alle elever kommer til at gennemføre de nationale test. Hun laver opsamlingshold, hvor hun sørger for at gennemføre testen i forskellige fag på en gang. I de relevante klasser afholdes prøvetest inden selve testen. To gange årligt tilrettelægger vi undervisningen således at klasselæreren kan have individuelle samtaler med samtlige elever, mens en anden underviser klassen. Der afholdes klassekonferencer om 8. klasserne med UU-vejleder. Fra skoleåret 2011/2012 vil der blive indført klassekonferencer på samtlige klassetrin to gange årligt den relevante ledelsesperson deltager i mindst den ene konference. I forbindelse med de omlagte uger og særlige arrangementer har lærergruppen evalueret forløbet, så vi har fået nedskrevet procedurer, retningslinjer og ændringsforslag. Se venligst punkt 3, hvor et af indsatsområderne er struktur og traditioner. Afdeling Kongevej Evalueringskulturen på afd. KO er flerstrenget, med følgende hovedpunkter: Som et fast element i lærernes årsplaner Som et fast punkt i elevernes læringsspiral Som et fast element i ledelsens planlægning af pædagogiske projekter for skolen Som et fast element i diverse test lige fra daglig test og prøver af enkeltelever til termins- og årsprøver, samt Nationale test. Afdeling Marienlyst I forlængelse af AKT-indsatsen i de enkelte klasser arbejdes der med klassemøder som evalueringsværktøj i forhold til klassernes trivsel. Klasselærere afholder elevsamtaler med hver enkelt elev, hvor faglighed og trivsel evalueres. Ellers evalueres der fortsat traditionelt med faglige klassekonferencer/ elevplaner /handleplaner/karakterer/skole-hjemsamtaler. Lærerteam evaluerer undervisningsforløb. 16

18 Afdeling Nordvest Afdelingens arbejde med års- og elevplaner evalueres konkret med drøftelser på afdelingens skolemøder. Derudover er der et stort samarbejde omkring både års- og elevplaner på de enkelte årgange og teams med henblik på at gøre disse bedre. Ledelsen er ligeledes i løbende dialog/evaluering med lærerene om udarbejdelse og indhold af disse. Afdelingen arbejder seriøst med evaluering af det faglige og sociale arbejde i klasserne ligesom de forskellige andeledes tiltag af mere forskellig karakter (anderledes uger mv., processer omkring personalet) evalueres ved rundsending af diverse elektroniske værktøjer (f.eks. Mindmeister) og mere typiske evalueringer i de forskellige fora, hvor vi mødes. 5. Områder som skolebestyrelsen har fastsat principper for Skole-hjemsamarbejde Elevaktiviteter (lejrskoler, hytteture, alternative dage m.m.) Specialundervisning Holddannelse Fagfordeling Aflysning af undervisning Fritagelse for undervisning Skolebibliotek/pædagogisk servicecenter Vikararbejde Anvendelse af elevplanen som et pædagogisk procesværktøj Klassedannelse Indskrivning Sponsering X X X X X X X 17

19 Skolens drift 6. Fordeling af elever på skolens afdelinger Afdeling Gurrevej Antal Eleve r på skole n Potentiel le elever i distriktet, der ikke går på skolen Elever fra andre distrikter/kommu ner Klass er Eleve r pr. klass e i snit Elever tilmel dt SFO 0. klasse , klasse , klasse , klasse , klasse ,5 5. klasse klasse klasse ,5 8. klasse ,6 9. klasse klasse 0 Normalklasser 555 Specialklasser 0 Modtageklasser 0 Total 555 Antal tosprogede elever (elever med et andet modersmål end dansk) Antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elever ikke tilmel dt skolen s SFO 18

20 Afdeling Kongevej Antal Elever på skolen Potentielle elever i distriktet, der ikke går på skolen Elever fra andre distrikter/kommuner 0. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse 0 0 Normalklasser Elever tilmeldt SFO Specialklasser Modtageklasser 0 0 Total Antal tosprogede elever 31 9 (elever med et andet modersmål end dansk) Antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 3 0 Afdeling Marienlyst Antal Eleve r på skole n Potentiel le elever i distriktet, der ikke går på skolen Elever fra andre distrikter/kommu ner Klass er Eleve r pr. klass e i snit 0. klasse , klasse klasse klasse , klasse ,6 5. klasse ,6 6. klasse ,3 7. klasse ,3 8. klasse ,3 9. klasse ,0 10. klasse Elever tilmel dt SFO Elever ikke tilmel dt skolen s SFO 19

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Bilag 1 Oktober 2013 Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Tallene i bilaget er opsamlet fra skolernes egne kvalitetsrapporter Følgende forkortelser anvendes:

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Virksomhedsplan 2011-2012

Virksomhedsplan 2011-2012 Under udarbejdelse Rev.: 22.12.10 Vemmedrupskolen Virksomhedsplan 2011-2012 Der indsættes billede/illustration efter eget valg. Billedet skal dog befinde sig inden for den blå ramme. INDHOLD Forord 3 Virksomhedens

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Fursund Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Fursund Skole er en fusionsskole, dannet af Fur og Selde Skole. Skolen har fra aug. måned

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Rosenlundskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEÅRENE 2011/2012 & 2012/2013 HELSINGØR KOMMUNE CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLER. Arkiv: Acadre 13/6081

KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEÅRENE 2011/2012 & 2012/2013 HELSINGØR KOMMUNE CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLER. Arkiv: Acadre 13/6081 KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEÅRENE 2011/2012 & 2012/2013 HELSINGØR KOMMUNE CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLER Arkiv: Acadre 13/6081 INDHOLD FORORD...4 KAPITEL 1 - OPFØLGNING PÅ HANDLEPLAN FRA SIDSTE KVALITETSRAPPORT...5

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 Holmebækskolen Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 INDHOLD Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver 4 Organisation 4 Personale (budget 2013) 4 Sygefravær 4 Økonomi 5 elever i tal 5 Specialskoleafdelingen

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring

Læs mere

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Bankagerskolen...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Budget 2008...5... Personaletal...5 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG.

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. Ansættelse Ved ansættelsen modtager den nyansatte et ansættelsesbrev indeholdende lokalaftale og et bilag med en fortegnelse over arbejdsopgaver, der

Læs mere

Vi ønsker en skole, der tilbyder gode, tidssvarende og velholdte fysiske rammer.

Vi ønsker en skole, der tilbyder gode, tidssvarende og velholdte fysiske rammer. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STRIB SKOLE skoleårene 2011/2012 og 2012/2013 samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil: Vision for Strib Skole Strib Skole ønsker at være

Læs mere

Inklusion trivsel Sådan gør vi

Inklusion trivsel Sådan gør vi Inklusion trivsel Sådan gør vi s definition af inklusion At være inkluderet betyder, at man oplever sig som deltager i et fællesskab. Inklusion handler ikke kun om at rumme eller integrere. Inklusion handler

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Højagerskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik 2012-2017 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Læring Digital skole Innovation og kreativitet Inklusion (Udkast 19. april 2012) Juni 2012 Forord Børn og unge i Greve Kommune

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune

Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune Som opfølgning på inklusionsstrategien fra 2012, gøres der i nærværende rapport overordnet status for inklusionen i Stevnsskolerne. Der er ikke indarbejdet

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere