Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik"

Transkript

1 Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 28

2 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvorfor dyr ser forskellige ud? Se punkt 1 i vejledning Se bilag 1 Præsentation af undervisningsforløbet og målene for undervisningsforløbet, samt inddeling af klassen i grupper Se punkt 2 i vejledning Eleverne får gennemgået centrale begreber for forløbet Se punkt 3 i vejledning Eleverne introduceres for træningsopgaverne på bilag 2 Se punkt 3 i vejledning Se bilag 3 Eleverne skriver noter ned fra tavlen om begreberne. Noterne skal gemmes og senere skrives ind på hjemmesiden. Se bilag 2 Eleverne løser træningsopgaverne på bilag 3 Der samles op på opgaverne Se punkt 4 i vejledning Lektionen afsluttes med, at eleverne gemmer deres notater og elevkompendium til næste lektion Side 2 af 28

3 Forberedelse til første lektion Kopier elevmaterialet/kompendiet til alle elever Læs vejledningerne til lektionen Se bilag igennem, som eleverne skal bruge i denne lektion Inddel klassen i grupper, der skal være gældende for hele dette undervisningsforløb. Medbring evt. udstoppede dyr til træningsopgaverne Medbring kamera, så der kan tages billeder til hjemmesiden Side 3 af 28

4 Anden lektion ca. 90 min Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Der laves en fælles opstart, hvor der samles op på, hvad eleverne lavede i forrige lektion Se punkt 6 i vejledning Eleverne introduceres for en lille øvelse Se punkt 7 i vejledning Eleverne laver en lille øvelse om Survival of the fittest Der samles op på øvelsen Se punkt 8 i vejledning Hjemmesiden vises til eleverne. De sættes ind i, hvordan de kan skrive tekst og indsætte billeder i logbog og begrebslisten vha. en film fra hjemmesiden. Se bilag 4 Se punkt 9 i vejledning Vis film fra hjemmesiden Eleverne præsenteres for den naturvidenskabelige arbejdsmetode Se punkt 10 i vejledning Se bilag 5 Eleverne bliver præsenteret for den åbne opgave Se punkt 11 i vejledning Se bilag 6 Eleverne går i gang med at planlægge deres arbejde med den åbne opgave og skrive i logbogen på hjemmesiden ud fra bilag 4 Side 4 af 28

5 Forberedelse til anden lektion Læse vejledningerne til lektionen Se bilag igennem, som eleverne skal bruge i denne lektion Reservér projektor eller evt. smartboard til at vise hjemmesiden Reservér computere til eleverne, så de kan skrive i logbogen Medbring følgende - og lad tingene blive i lokalet til de næste lektioner: blade fra naturen tape til at hænge bladene op med 10 engangsbægre 50 vatkugler En papkasse med huller i Et rør (evt. paprør) ca. 1 meter langt Kamera, så der kan tages billeder til hjemmesiden Side 5 af 28

6 Lektionen kan gentages - se vejledning Tredje lektion Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Opsamling af de foregående lektioner. Se punkt 12 i vejledning Der laves en fælles afslutning, hvor eleverne forberedes til sidste lektion Se punkt 13 i vejledning Eleverne arbejder med den åbne opgave ud fra bilag 6 Eleverne skriver i logbogen og begrebslisten Se bilag 4 Forberedelse til tredje lektion Reservér projektor eller evt. smartboard til at vise hjemmesiden Reservér computere til eleverne, så de kan skrive i logbogen Læs vejledningerne til lektionen Se bilag igennem som eleverne skal bruge i denne lektion Medbring materialer, som eleverne evt. har bestilt hos læreren Find materialer frem se forberedelse til anden lektion Side 6 af 28

7 Fjerde lektion Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Lektionen gennemgås af læreren. Se punkt 14 i vejledning Eleverne laver deres løsninger færdige Læreren forbereder de 6 biotoper i klassen Se punkt 13 i vejledning Se bilag 6 Der samles op på den lille konkurrence Se vejledning punkt 17 Læreren godkender gruppernes arbejde på hjemmesiden og offentliggør siderne Se punkt 18 i vejledning Eleverne afslutter arbejdet med logbogen, begrebslisten og præsentationssiden Eleverne holder et lille oplæg, og derefter prøver de deres løsninger af og dyster om, hvem der kan indsamle flest vatkugler Se punkt 16 i vejledning Side 7 af 28

8 Forberedelse til fjerde lektion Hav projektor eller smartboard, så eleverne kan vise deres sider på hjemmesiden Reservér computere til eleverne, så de kan skrive på hjemmesiden Læs vejledningerne til lektionen Medbring materialer, som eleverne evt. har bestilt hos læreren Find materialer frem se forberedelse til anden lektion Forbered en opstilling af de 6 levesteder på bilag 6 Side 8 af 28

9 Baggrundsviden til læreren Evolutionens grundmekanismer Man kan undres over, hvorfor der er så mange planter og dyr, og over, hvordan nye arter opstår. Det er forunderligt, hvordan nogle individer inden for en art klarer sig godt, mens andre bukker under, og hvorfor nogle arter kun findes under ganske bestemte vilkår, mens andre findes mange forskellige steder. Evolutionen er en til stadighed fortløbende proces. Alle levende organismer, både planter, dyr, svampe, bakterier og mennesker er et resultat af en udvikling, som har mange generationer bag sig. De nuværende organismer vil i kraft af deres nuværende levevilkår og formering bidrage til kommende generationer, og på den måde stopper evolutionen aldrig og har ikke et bestemt mål. Et centralt begreb i evolutionen er tilpasning. Det handler i bund og grund om at være bedst tilpasset i forhold til sine artsfæller og kunne få levedygtigt og frugtbart afkom at få sendt sine gener godt videre til de næste generationer. En art er i biologisk forstand defineret som en samling individer, som indbyrdes kan få levedygtigt og frugtbart afkom. Uddybning af de centrale begreber. Formering Alle organismer (planter, dyr o.s.v.) får flere frø/unger, end der er plads og næring til. Levestedets begrænsning Alle levesteder har en begrænsning i, hvor mange der er plads til. Stedet kan være begrænset m.h.t. plads, føde, vand, klima, skjul m.m. Kamp om overlevelse Hos alle arter vil der være en kamp om at overleve, da der bliver født flere, end der er plads og næring til, og levestederne har en begrænsning. Der er både konkurrence inden for arten og arterne imellem. Naturlig variation Der er en variation inden for arten, og det betyder, at individer af samme art varierer i udseende, bygning, funktion og adfærd. Disse forskelle skyldes overkrydsninger og den tilfældige fordeling af kromosomerne i kønscelledannelsen (meiosen). Samtidig vil mutationer bidrage til at øge den genetiske variation. Naturlig udvælgelse Kaldes også naturlig selektion. De, som indenfor en art er bedst til at få deres behov opfyldt, klarer sig i kampen om overlevelse, og de får levedygtigt afkom: Survival of the fittest. Ændring af levesteder Hvis levestederne ændres, vil alle organismerne ikke kunne få deres behov dækket på samme måde som hidtil. Evolution Når der bliver nye vilkår for overlevelse i et område, vil nogle klare sig bedre end før, mens andre klarer sig dårligere. Konkurrencevilkårene forrykkes, og det betyder, at individer med alternative gensammensætninger kan favoriseres. Gennem generationer vil den naturlige selektion kunne resultere i en gradvis ændring af populationen. Med tiden opstår så store forskelle inden for den oprindelige art, at en ny art udvikles af den gamle. Dette sker i praksis oftest, hvor individer inden for samme art adskilles geografisk. Side 9 af 28

10 Vejledning til forløbet om Dyrs tilpasning Vejledning til første lektion Undervisningsforløbet Dyrs tilpasning skal give eleverne et kendskab til, hvorfor dyr ser ud, som de gør, og hvordan deres udseende hænger sammen med deres tilpasning til deres levested. Eleverne skal gennem forløbet selv gøre erfaringer med, hvordan forskellige dyrs udseende hænger sammen med, hvad dyret lever af. I sidste del af undervisningsforløbet skal eleverne selv lave et apparat, der er tilpasset til at skaffe føde på forskellige levesteder. Læreren/eleverne skal igennem forløbet tage billeder af elevernes arbejde, så eleverne senere kan lægge billeder ind på hjemmesiden af deres arbejde. De bilag, som eleverne skal bruge i forløbet, findes i elevkompendiet og sidst i dette kompendium. Punkt 1 Som indledning til emnet skal eleverne reflektere over, hvorfor dyr ser forskellige ud. De skal komme med deres bud på, hvorfor dyr kan se forskellige ud. Som eksempler på dyr kan læreren bruge dyrene på bilag 1. Myresluger har et langt hoved med en lang tunge. Den lange tunge stikker den ind i termitboet, hvorefter den tager tungen ud med termitterne på, som den så spiser Ugle har store øjne, så den kan jage om natten, hvor den ser rigtig godt. Den har også skarpe kløer, som den angriber sit bytte med Giraf den er høj, så den kan nå de øverste blade i træerne, hvor ingen andre kan nå Struds en fugl, som i en meget lang periode har tilpasset sig et liv på landjorden og derfor ikke kan flyve mere; den har derimod lange ben, så den kan løbe meget hurtigt, hvis den føler sig truet Muldvarp den har kraftige fødder, som den bruger til at grave gange med, så den kan fange regnorme, som den lever af Delfin har en strømlinet facon, så den kan svømme hurtigt, når den jager fisk Eleverne kan selv finde på flere dyr. Det vigtige er at tale om dyrenes udseende sammenholdt med den måde de lever på. Side 10 af 28

11 Punkt 2 For at eleverne er med på, hvorfor de skal arbejde med dette emne, er en præsentation af hele emnet vigtigt. De tre hovedbudskaber i gennemgangen skal være: Første budskab Målene for undervisningsforløbet skal præsenteres i store træk, der ikke skal læses op, men forklares med egne ord. Målene med forløbet er taget fra trinmålene for natur/teknik efter 4. og 6. klassetrin. Eleverne skal: kende flere navne på dyr og planter samt de vigtigste kendetegn, der henfører dem til systematiske grupper kende dyrs og planters forskellige levesteder og livsbetingelser, herunder behov for føde, luft, lys, vand og temperatur stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser beskrive og give eksempler på dyr og planter fra forskellige verdensdele, herunder forklare, hvordan dyr og planter får opfyldt deres livsbetingelser som vand, lys, næring og temperatur på forskellige levesteder formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter formidle - mundtligt og skriftligt - data fra egne undersøgelser og eksperimenter med relevant fagsprog på forskellige måder og med forskellige medier Andet budskab Den overordnede opbygning af forløbet, hvor eleverne skal: 1) høre og tale om dyrs tilpasning 2) lave små træningsopgaver 3) lave en åben opgave, hvor de skal eksperimentere 4) skrive på en hjemmeside, som hører til forløbet 5) fremlægge deres resultater Tredje budskab Klassen skal også inddeles i grupper, og det er vigtigt, at antallet af grupper i klassen passer med det antal grupper, som læreren opretter på hjemmesiden. Hver gruppe får et nummer, startende med 1. Disse grupper skal gælde for resten af dette forløb, da eleverne skal kende deres gruppenummer, når de skal skrive logbog på hjemmesiden. Der kan maksimalt oprettes 15 grupper pr. klasse. Side 11 af 28

12 Punkt 3 Inden eleverne går i gang med emnet tilpasning, er der nogle begreber, som er gode at kunne. Det giver også den fordel, at eleverne får den samme forståelse af begreberne. Det er en god idé at skrive begreberne op på tavlen og lade eleverne skrive ned på bilag 2. Eleverne må gerne supplere med deres egne ord. Eleverne skal senere skrive disse begreber ind på hjemmesiden. 1. Levested Det er en beskrivelse af det sted, hvor dyret lever. Et andet ord, der beskriver et dyrs levested, er ordet habitat. 2. Tilpasning Det er dyrets måde at tilpasse sig sit levested. Tilpasningstræk hos dyr kunne f.eks. være: a. Dyrets farve advarselsfarver eller camouflage b. Opbygning/udseende eksempelvis vinger, så det kan flyve, eller gæller, så det kan leve under vandet c. Munden/næbbet - Eksempler kunne være: hvis det har store tænder, lever dyret ofte af kød, eller hvis det har et lille næb, lever det af små insekter d. Fødderne/benene Eksempler kunne være: hvis det har skarpe kløer kunne det være en rovfugl, der lever af kød, eller har det lange ben som strudsen, er det en hurtigløber. Punkt 4 Eleverne skal løse opgaverne på bilag 3. Formålet med opgaverne er, at eleverne skal lære, at dyrs udseende ikke er tilfældigt, men at det ofte hænger sammen med dyrets tilpasning til sit levested. Som alternativ kan læreren finde udstoppede dyr frem, som eleverne kan se på og beskrive. Facit til bilag 3: Ørnen lever, hvor der er plads til, at den kan svæve rundt i luften, hvorfra den kan se sit bytte på jorden. Den lever af mindre pattedyr, som den fanger med sine skarpe kløer, og som den derefter æder med sit store næb. Næbbet er krumt i sin form og tilpasset til at flå kødet af byttet. Fiskehejren lever i nærhed af vand, hvor den bygger sin rede i træer. Den fanger mindre fisk i vandkanten, hvor den går rundt på sine lange ben. Når den ser en fisk, former den halsen som et S, og derefter hugger den næbet ned i vandet og fanger fisken. Fisken/silden er mørk på oversiden for at camouflere sig for rovdyr, som angriber ovenfra, for når rovdyret ser ned i vandet, så er vandet mørkt, og dermed kan fisken bedre camouflere sig. Den er tilsvarende lys på undersiden, da rovfisk er på bunden og ser op mod overfladen. I dette tilfælde er vandoverfladen lys, og dermed kan fisken camouflere sig fra fjender, som angriber nedefra. Som det sidste er fisken slank og dermed formet til at svømme hurtigt. Svirrefluen ligner en hveps for at beskytte sig mod rovdyr, og da rovdyr tror, at svirrefluen er en hveps, vil de ikke æde svirrefluen. Svirrefluen lever af pollen og nektar, som den finder i blomsterne. Svirrefluen er ikke farlig for mennesker, men et nyttedyr i haver, da den er med til at bestøve blomsterne. Side 12 af 28

13 Punkt 5 I opsamlingen er det vigtigt at få frem, hvordan dyrene er tilpasset til at leve på deres levested. Eksempler på tilpasninger kunne være: Dyrenes farve så dyret kan camouflere sig for fjender eller have advarselsfarver, der fortæller fjenderne, at de skal holde sig væk. Dyrenes bygning har dyret f.eks. store ører, så dyret hører godt, eller en stor næse, så lugtesansen er god osv. Dyrenes mund er munden formet som en snabel til f.eks. at suge nektar, eller har dyret skarpe tænder til at æde kød, eller stort næb, som f.eks. bruges til nødder eller korn. Side 13 af 28

14 Vejledning til anden lektion Punkt 6 Lektionen startes med at tale med eleverne om, hvad de lavede i forrige lektion. Dernæst præsenteres eleverne for dagsordenen for lektionen: 1. Eleverne skal lave en lille øvelse om tilpasning 2. Eleverne præsenteres for hjemmesiden 3. Eleverne skal i gang med at planlægge og løse den åbne opgave Punkt 7 Som en start på lektionen skal eleverne lave en lille øvelse. Øvelsen går ud på følgende: 1. Blade fra træer tapes op i lokalet i forskellige højder 2. Alle eleverne skal derefter gå rundt i lokalet og indsamle flest mulige blade Øvelsen skal vise, at de højeste, mest ivrige og hurtige elever får flest blade og dermed har den største chance for at overleve. Punkt 8 Når øvelsen er færdig, tales der med eleverne om: Hvorfor var der nogle elever, der fik mange blade, og hvad gjorde de for at få mange blade? Hvem fik færrest blade, og hvorfor fik de ikke så mange blade? Hvad kan denne øvelse fortælle om dyrenes kamp/tilpasning for at skaffe sig føde ude i naturen? Eleverne skal også forklares, at de dyr, som er bedst tilpasset til at skaffe sig føde, er de dyr, der overlever og kan formere sig. Sagt på en anden måde: det handler om Survival of the fittest den stærkeste og bedst tilpassede overlever. Side 14 af 28

15 Punkt 9 Sideløbende med at eleverne arbejder med den åbne opgave, skal de ind på hjemmesiden hvor de skal skrive på tre forskellige sider: 1. En online logbog 2. En side, hvor nøglebegreber beskrives 3. Lave en præsentationsside For at eleverne kan komme ind på hjemmesiden, kræves det, at læreren logger ind med sit UNIlogin. På hjemmesiden kan læreren hente og printe elevernes login, og derefter hænges det op i klassen, så alle elever kan se klassens login. Hver gruppe skal skrive i deres egen logbog, begrebsside og præsentationsside. På hjemmesiden vil eleverne kunne finde en video, som fortæller og viser, hvordan de bruger hjemmesiden. Det er vigtigt, at eleverne er instrueret grundigt i de tre sider, som de skal skrive på. I det næste kan læreren læse om de tre sider, og eleverne kan bruge bilag Logbogen I logbogen skal eleverne skrive om deres arbejde med træningsopgaverne (bilag 3) og den åbne opgave (bilag 6). De kan også indsætte billeder i logbogen. 2. Begrebssiden På hjemmesiden skal eleverne også beskrive nogle nøglebegreber, som findes på bilag 4. Når eleverne beskriver begreberne, skal de prøve at forklare begreberne så godt som muligt med deres egne ord. Begreberne, som skal beskrives, er: o Hvad er et levested? o Skriv om tilpasning. 3. Præsentationssiden På denne side skal eleverne præsentere deres arbejde for andre. Eleverne har mulighed for at lægge seks billeder ind, hvoraf et af dem skal være af deres løsning på den åbne opgave, samt skrive om deres arbejde. Der er en vejledning til eleverne til dette arbejde på bilag 4. Billeder og tekst, som eleverne lægger ind på præsentationssiden, vil blive offentliggjort for andre klasser og skoler, når læreren godkender gruppernes arbejde og udskriver diplomet til klassen. For at undgå at f.eks. personfølsomme oplysninger skulle blive offentliggjort, er det meget vigtigt, at læreren læser gruppernes resultatsider igennem, inden siderne offentliggøres. I tredje og fjerde lektion vil det være en god idé, at eleverne har adgang til online-computere, så de kan skrive i deres logbøger, hvis de ikke lige løser den åbne opgave. På hjemmesiden kan læreren hente en lille film, som viser hjemmesidens funktioner, og hvordan eleverne skriver i logbogen. Denne film kan med fordel vises for eleverne. Filmen kan hentes samme sted på hjemmesiden, som læreren hentede dette undervisningsforløb. Side 15 af 28

16 Punkt 10 Når eleverne skal løse den åbne opgave, har de brug for en model, der viser og fortæller, hvordan de planlægger og gennemfører deres arbejde med en åben opgave. Denne model er den naturvidenskabelige arbejdsmetode, som gennemgås sammen med eleverne. Fordelen for læreren ved at bruge tid på denne model er, at eleverne bliver hjulpet videre i deres arbejdsproces, og de har derfor ikke det samme behov for at spørge læreren: Hvad skal vi nu gøre?. Læreren kan henvise til modellen og vise eleverne, hvad næste trin er i deres arbejdsproces. Denne model er beskrevet for elever og lærer på bilag 5 og på hjemmesiden Side 16 af 28

17 Punkt 11 Nu er eleverne klar til at løse den åbne opgave, men inden eleverne begynder at bygge deres løsning, skal læreren for hver gruppe godkende side 3 på bilag 6, som er: 1. En skitsetegning af deres løsning 2. En materialeliste og og en checkliste, der angiver, hvorfra de vil skaffe materialerne. Disse to ting skal læreren se igennem og godkende, før eleverne kan begynde at løse opgaven. Formålet med at læreren skal godkende de to ting fra hver gruppe er at lære eleverne at strukturere og forberede deres arbejde. Skitsetegningen kan med fordel scannes ind i elevernes logbog for så bliver den ikke væk! Det er også vigtigt, at eleverne giver læreren besked, hvis de forventer, at læreren medbringer nogle bestemte materialer til næste lektion. Det forventes dog, at eleverne i høj grad selv sørger for materialer. Læreren kan med fordel bruge nedenstående bestillingsseddel, som eleverne kan skrive på. Bestilling af materialer Navn Materialer Side 17 af 28

18 Vejledning til tredje lektion Hvis eleverne har brug for mere tid til at skrive på hjemmesiden eller til at bygge/løse den åbne opgave, kan denne lektion gentages, indtil eleverne er klar til fjerde lektion. Punkt 12 Opsamling på de foregående lektioner samt en dagsorden for de næste to lektioner: Denne lektion Løsning af den åbne opgave Skrive logbog og begreber på hjemmesiden Næste lektion Løsning af den åbne opgave Skrive logbog, begreber samt udfylde præsentationssiden på hjemmesiden Forberede og lave en lille fremlæggelse se bilag 6 En lille konkurrence om, hvem der har lavet den bedste løsning. Dagsordnen for begge lektioner gennemgås, således at eleverne kender til tidsplanen. Punkt 13 Læreren forbereder eleverne på den sidste lektion ved at sørge for følgende: Har grupperne styr på deres materialer til næste gang, og hvem i gruppen medbringer eventuelle materialer? Er eleverne godt med på hjemmesiden, og er grupperne begyndt at skrive? Eleverne skal mindes om, at de skal forberede et oplæg i løbet af næste gang, hvis de ikke allerede er i gang se bilag 6. Side 18 af 28

19 Vejledning til fjerde lektion Punkt 14 Eleverne skal i denne lektion arbejde med følgende dagsorden: Løsning af den åbne opgave Skrive logbog, begreber samt udfylde præsentationssiden på hjemmesiden Forberede og lave en lille fremlæggelse se bilag 6 En lille konkurrence om, hvem der har lavet den bedste løsning. Punkt 15 Læreren finder et sted i lokalet, hvor de seks levesteder kan stilles op. Levestederne kan læreren se på bilag 6 Punkt 16 Som en afslutning på emnet skal eleverne fortælle om deres løsning og derefter forsøge sig med deres løsning på de seks levesteder. Inden grupperne forsøger sig på de seks levesteder, holder gruppen et kort oplæg om deres løsning, evt. ved hjælp af deres præsentationsside og logbog. Når gruppen har holdt et lille oplæg, forsøger den dernæst at samle flest mulige vatkugler på de seks levesteder. Det kan laves som en lille konkurrence grupperne imellem om, hvem der får samlet flest vatkugler. Punkt 17 Der samles op på den lille konkurrence for at kæde den åbne opgave sammen med emnet Dyrs tilpasning. Dette kan gøres ved hjælp af følgende spørgsmål: Hvilken løsning samlede flest vatkugler? Hvorfor samlede denne løsning flest vatkugler? Var der nogen levesteder, som ikke blev tømt for vatkugler? Hvilke muligheder vil det give et dyr at leve et sted, hvor der ikke er konkurrence om føden/vatkuglerne? Hvis alle grupper skulle finde vatkugler på de seks levesteder samtidig, hvilken gruppe vil så få flest vatkugler? Hvad betyder det for et dyr eller jeres gruppe, hvis der er stor konkurrence om føden på et levested? Hvad har gruppernes løsning af den åbne opgave at gøre med tilpasning? Forklar sætningen: Den stærkeste og bedst tilpassede overlever? Punkt 18 Når gruppernes arbejde på præsentationssiden er godkendt af læreren, og denne derefter printer et diplom ud, kan eleverne se andre klassers løsninger på samme opgave. Billeder og tekst, som eleverne lægger ind på præsentationssiden, vil blive offentliggjort for andre klasser og skoler, som har adgang til hjemmesiden. For at undgå at f.eks. personfølsomme oplysninger skulle blive offentliggjort, er det meget vigtigt, at læreren læser gruppernes præsentationssider igennem, inden arbejdet godkendes, og siderne dermed offentliggøres. Side 19 af 28

20 Bilag 1 Dyr, som er tilpasset til den måde, de lever på Myresluger Ugle Giraf Struds Delfin Muldvarp Side 20 af 28

21 Bilag 2 Skriv noter ned fra tavlen Lav din beskrivelse af ordet/begrebet Levested Lav din beskrivelse af ordet/begrebet Tilpasning Side 21 af 28

22 Bilag 3 Træningsopgaver, side 1 af 2 Opgave 1 Prøv at beskrive dyrets levested? Hvorfor har dette dyr skarpe klør? Hvordan fanger dyret sin føde? Opgave 2 Prøv at beskrive dyrets levested? Hvorfor har dette dyr lange ben? Hvordan fanger dyret sin føde? Side 22 af 28

23 Bilag 3 Træningsopgaver, side 2 af 2 Opgave 3 Hvorfor er fisken mørk på oversiden? Hvorfor er fisken lys på undersiden? Kan fisken svømme hurtigt eller langsomt? Opgave 4 Prøv at beskrive dyrets levested? Hvorfor ligner dette dyr en hveps? Hvad lever dette dyr af? Side 23 af 28

24 Bilag 4 Hjemmesiden I skal skrive på hjemmesiden her skal I skrive på tre forskellige sider: 1. Logbogen 2. Begrebssiden 3. Præsentationssiden I må også gerne sætte billeder ind i logbogen. 1. Side Logbogen I skal skrive om jeres arbejde brug punkterne som hjælp. Hvilke dyr har I talt om i klassen? Hvilke dyr synes I har været de mest spændende at tale om? Giv nogle eksempler på, hvordan dyr kan tilpasse sig et levested. Hvem fra klassen samlede flest blade? Hvorfor? 2. Side Begrebssiden I skal svare på spørgsmålene under begreber på hjemmesiden o Hvad er et levested? o Skriv om tilpasning. 3. Side Præsentationssiden Præsentationssiden er en side, som bliver offentliggjort for andre med adgang til hjemmesiden. Det er kun præsentationssiden, der bliver offentliggjort - ikke jeres logbog eller begrebsliste. I skal derfor præsentere jeres arbejde på hjemmesiden, så andre kan se, hvad I har lavet. Find de seks bedste billeder, hvoraf mindst et af dem skal være af jeres løsning på den åbne opgave. Beskriv billederne med tekst. I kan også præsentere jeres arbejde ved at lave en beskrivelse af jeres løsning. HUSK: Det, I laver, bliver offentliggjort på hjemmesiden, så andre klasser kan se, hvad I har lavet så lav det godt! Side 24 af 28

25 Bilag 5 Den naturvidenskabelige arbejdsmetode 1. Trin - Problem: Når I starter på en opgave, er det vigtigt, at I sikrer jer, at alle i gruppen forstår opgaven på samme måde. 2. Trin -Viden: I skal finde og indsamle viden om emnet i opgaven. Hvilken viden har I selv? I kan også søge viden i bøger, på nettet, hos eksperter, dvs. personer, som ved noget om emnet. Denne viden giver jer bedre og flere muligheder for at løse problemet. 3. Trin - Hypotese: Hypotesen er jeres løsningsforslag til, hvordan opgaven kan løses. I må gerne opstille flere løsningsforslag til, hvordan opgaven kan løses. Beskriv og tegn skitser af jeres forskellige løsningsforslag. Diskutér og vurdér i gruppen fordele og ulemper ved de forskellige løsningsforslag. Vælg, hvilket af løsningsforslagene, I vil arbejde videre med. Gem beskrivelserne og skitserne til jeres logbog. 4. Trin - Eksperimentel afprøvning: I skal bygge og afprøve det løsningsforslag, som I har valgt. 5. Trin - Resultat: Ud fra jeres afprøvning får I et resultat. 6. Trin - Diskussion: Diskutér ud fra resultatet, om jeres løsningsforslag løser opgaven. 7. Trin - Hypotesen forkastes: Hvis jeres løsningsforslag ikke løser opgavens problem, skal I gå tilbage til trin 2 eller 3 i modellen. Hvis jeres løsning ikke virkede, må I kun ændre én ting på jeres løsning, inden I afprøver igen. Hvis jeres løsning løste opgaven, så gå til punkt 8 i modellen. Gå tilbage og vælg et nyt løsningsforslag eller søg noget mere viden. I kan også lave en ting om på jeres opfindelse og lav en ny afprøvning 8. Trin - Hypotesen bekræftes: Det kan godt være, at I finder frem til, at jeres løsning fungerer, men I kan prøve at forbedre jeres løsning. Side 25 af 28

26 Bilag 6 Den åbne opgave, side 1 af 3 Beskrivelse: Jeres opgave er at udvikle et apparat, der er bedst tilpasset til at hente vatkugler i engangsbægre, men der kan være forskellige forhindringer for at får fat i vatkuglerne. I skal kun opfinde et redskab, som kan hente vatkugler på flest mulige levesteder. Levestederne er vist nedenfor: 1. levested 2. levested Et bord, hvor der står 2 engangsbægre uden forhindring. Et engangsbæger placeret et højt sted i lokalet. I skal blive stående på gulvet, når I tømmer bægret. 3. levested 4.. levested Et tomt akvarium stilles på hovedet oven over engangsbægret. Akvariet er klodset ca. 6 cm op. En papkasse stilles på hovedet oven over engangsbægret. Der er huller på alle sider af papkassen med en diameter på ca. 5 cm 5. levested 6. levested Engangsbægret står på bunden af et rør, der mindst er 1 meter langt. En bog klodses op, så den er 10 cm. over engangsbægret. Side 26 af 28

27 Bilag 6 Den åbne opgave, side 2 af 3 Krav: Det skal være det samme redskab, I bruger på alle levestederne Den eller de elever fra gruppen, der bruger redskabet, skal blive stående på gulvet, når de bruger redskabet; det betyder, at I ikke må stille jer på stiger eller andet. Krav til materialer: I må bruge alle de materialer, som I vil, og sætte dem sammen, som I vil, så længe I overholder kravene i opgaven og i FAQ på hjemmesiden. Kom godt i gang: Tegn skitser af jeres forskellige idéer til konstruktioner, der kunne løse opgaven se næste side. Diskuter i gruppen fordele og ulemper ved de forskellige idéer. Vælg til slut, hvilke af idéerne, I vil arbejde videre med. Gem skitserne, I kan få brug for dem! Overvej, hvordan I vil bygge jeres konstruktion hvilke materialer I vil bruge, og hvor I får dem fra. Lav en liste over de materialer, som I skal bruge, og skriv, hvorfra I vil skaffe dem se næste side. Nu er I først klar til at bygge, afprøve og øve! Husk at afprøve, hver gang I har lavet en ting om på jeres apparat. Fremlæggelse I skal forberede en lille fremlæggelse af jeres løsning. I denne fremlæggelse skal I komme ind på følgende: 1. Hvilket levested er jeres løsning bedst tilpasset? Hvorfor? 2. Hvilke problemer havde I, da I byggede jeres løsning? Og hvordan løste I de problemer? I kan også vise jeres præsentationsside for resten af klassen. Side 27 af 28

28 Bilag 6 Den åbne opgave, side 3 af 3 - skal vises til læreren Lave en tegning af den løsning, I vil lave Beskriv her, hvordan jeres løsning virker: Side 28 af 28

Dyrs tilpasning. Hej med dig!

Dyrs tilpasning. Hej med dig! Dyrs tilpasning Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk jeg elsker teknik og natur. Jeg skal lære dig en masse om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

Sorteringsmaskinen Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Sorteringsmaskinen Undervisningsforløb til Natur/Teknik Sorteringsmaskinen Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 26 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om materialers egenskaber

Læs mere

Kuglen triller. Hej med dig!

Kuglen triller. Hej med dig! Kuglen triller Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette

Læs mere

Skibet skal sejle. Hej med dig!

Skibet skal sejle. Hej med dig! Skibet skal sejle Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I

Læs mere

Elevguide. En åben opgave har mange løsninger!

Elevguide. En åben opgave har mange løsninger! Elevguide Hvad er ideen? Jeres klasse deltager i Naturfagsmaraton(NFM), som er et natur/teknik-undervisningsforløb. Det afsluttes med, at alle klasser, der deltager i Naturfagsmaraton, mødes til en konkurrence

Læs mere

Naturvidenskabelig arbejdsmetode

Naturvidenskabelig arbejdsmetode Naturvidenskabelig arbejdsmetode Introduktion til Naturvidenskabelig arbejdsmetode: I denne opgave skal I lære om en arbejdsmodel, som I kan bruge, når I skal løse en åben opgave. Arbejdsmodellen kan I

Læs mere

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik klasse

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik klasse Henkastet affald Undervisningsforløb Natur/Teknik 3. 6. klasse Side 1 af 28 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvad affald

Læs mere

Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom!

Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom! Edderkopper Hej med dig! Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom! I dette emne skal du blandt andet prøve:

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse Henkastet affald Undervisningsforløb Natur/Teknik 3. 6. klasse Side 1 af 30 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvad affald

Læs mere

Side 1 af 7 Materialet er udviklet i et samarbejde mellem Skolevisioner og Dansk Naturvidenskabsfestival.

Side 1 af 7 Materialet er udviklet i et samarbejde mellem Skolevisioner og Dansk Naturvidenskabsfestival. Indledning...2 Model for undervisningsforløbet...2 Begrundelse for valg af model:...2 De tre læringsrum...3 Undervisningsrummet...3 Træningsrummet...3 Studierummet...3 Undervisningsforløbenes forskellige

Læs mere

Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM)

Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM) Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM) Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Forord... 2 Hvad er Naturfagsmaraton?... 2 Hvorfor NFM?... 2 Tidsplan for NFM... 3 Hjemmesiden, www.naturfagsmaraton.dk...

Læs mere

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet!

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Vejledning til introperioden Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Indholdsfortegnelse Vejledning til introperioden... 1 Indledning...

Læs mere

En ordentlig mundfuld

En ordentlig mundfuld En ordentlig mundfuld Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere fiskene

Læs mere

Opgavevejledninger til opgaverne

Opgavevejledninger til opgaverne Opgavevejledninger til opgaverne I denne vejledning kan du få en nyttig baggrundsviden til opgaverne, og hvilke materialer du kan skaffe på forhånd Indholdsfortegnelse Opgavevejledninger til opgaverne...

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Spil fødekæde-stratego

Spil fødekæde-stratego Side 1/5 Fag/klassetrin: Natur/teknologi 3.-4. klasse. Omfang: 2-4 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Med denne opgave får eleverne en forståelse af, at jordens organismer

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Sorteringsmaskinen. Hej med dig!

Sorteringsmaskinen. Hej med dig! Sorteringsmaskinen Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom!

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Broer Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Broer Undervisningsforløb til Natur/Teknik Broer Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 27 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om broer Se punkt 1 i vejledning

Læs mere

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug. Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og

Læs mere

El kredsløb. Hej med dig!

El kredsløb. Hej med dig! El kredsløb Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: NATU R 33 Natur Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: Trinmål 1: kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever beskrive

Læs mere

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø LÆRERINFO: Relaterede fag: Biologi, Fysik/kemi Klassetrin: 7.-10. klasse Tidsforbrug: 8-10 lektioner, en lektion inden, en dag i felten (8-14),

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt i

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Lærervejledning til opgaverne

Lærervejledning til opgaverne Trinmål, som er med i alle opgaverne... 1 Logbogen (fællesopgave)... 2 Klasseopgaven (fællesopgave)... 3 Naturvidenskabelig arbejdsmetode (fællesopgave)... 4 Utopia (gruppeopgave)... 5 Dus med fugle (gruppeopgave)...

Læs mere

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Kampen i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Kampen i skolehaven

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

1. klasse. Vores klasse

1. klasse. Vores klasse 1. klasse Vores klasse Vores klasse Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Psykisk arbejdsmiljø Psykisk og fysisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljø og læringsstile Besøg i klassen Opgaver i hjemmet og

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid.

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Emne Indgående fag Niveau Læringsmål Omfang - herunder konkret

Læs mere

RELATIONER TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse

RELATIONER TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse DRILLE MED NAVNE Målgruppe Nye elevhold, hvor eleverne ikke kender hinandens navne endnu. Ikke alt for store grupper. Mål - At lære hinanden at kende - At opnå en høj grad af koncentration Varighed Varigheden

Læs mere

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min Fuld fart frem besøg på egen hånd Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere

Læs mere

Mellem- og ældstetrinnet Darwin-år 2009. Darwins finker. Naturfag For ældstetrinnet Udarbejdet af Lars Poort, september 2009

Mellem- og ældstetrinnet Darwin-år 2009. Darwins finker. Naturfag For ældstetrinnet Udarbejdet af Lars Poort, september 2009 Darwins finker For ældstetrinnet Udarbejdet af Lars Poort, september 2009 Mellem og ældstetrinnet Side 1 Darwins finker Til faget: Klassetrin: Mellem- og ældstetrinnet Antal lektioner: 4-5 lektioner Beskrivelse:

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:

Læs mere

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt

Læs mere

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Formål for faget natur/teknik Natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål Ahi Internatioanel Skole efter 2.kl sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse Eleverne

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2011/12

Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2011/12 Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2011/12 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 33-36 Sol og vind Klasseundervisning og grupper 37-40 Masseeksperiment 2011 Klasseundervisning og forsøg i Bruduge

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

Årsplan natur og teknik 4. klasse

Årsplan natur og teknik 4. klasse Årsplan natur og teknik 4. klasse Med udgangspunkt i Undervisningsministeriets mål for faget samt bogen Den Levende Verden vil klassen arbejde med følgende emner i skoleåret 2008/09 Uge 34-35 Byen et emne,

Læs mere

Evolution. Indledning

Evolution. Indledning Evolution Indledning Evolution er et emne, der med Fælles Mål for øje bør indgå i undervisningen på 6. klassetrin i natur/teknik og emnet byder på mange muligheder for at præsentere eleverne for faglige

Læs mere

Naturkontrollen. Om undervisningsforløbet Naturkontrollen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Naturkontrollen. Om undervisningsforløbet Naturkontrollen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug. Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse Om undervisningsforløbet Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og biologi i 7. 9.

Læs mere

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

1.B's sommerfugle logbog

1.B's sommerfugle logbog 2010 1.B's sommerfugle logbog 1.B Pilehaveskolen Maj/juni 2010 FREDAG DEN 21. MAJ 2010 I dag modtog vi vore sommerfuglelarver fra England. De var lidt over 1 cm lange. De så ud til at have det godt, for

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016

Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016 Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive og Planlægge, Uge 33 40 sammenligne nogle og evaluere enkle smådyrs tilpasninger til rindende

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Det Eksplorative Univers

Det Eksplorative Univers Mikro Værkstedet Det Eksplorative Univers Brugervejledning Det Eksplorative Univers 1 2 www.mikrov.dk Forord Formålet med»det Eksplorative Univers«er at støtte undervisningsforløb, hvor elevernes selvstændige

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Sol og vind Klasseundervisning og grupper 38-39 Masseeksperiment 2013 Du bliver hvad du spiser, men bliver du

Læs mere

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser. Natur/Teknik og Naturfag Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden:

Læs mere

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering. GEPARD-DRENGEN Opgaveark # Side /6 Dyrekort I dette opgaveark finder du dyrekort med fakta-oplysninger samt dyrebilleder, der hører til kortene. I lærervejledningen under vejledningen til natur/teknik-forløbet

Læs mere

Broer. Hej med dig! God fornøjelse med emnet. Vi ses! I dette emne skal du blandt andet: Lære om broer Bygge en bro Deltage i en lille konkurrence

Broer. Hej med dig! God fornøjelse med emnet. Vi ses! I dette emne skal du blandt andet: Lære om broer Bygge en bro Deltage i en lille konkurrence Broer Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

Fotosyntese læs og forstå. Natur/teknik i 5. klasse

Fotosyntese læs og forstå. Natur/teknik i 5. klasse Fotosyntese læs og forstå. Natur/teknik i 5. klasse Oplæg til NLS sektormøde 17. sept. 2013, kl. 15-17 Del 2 Birgitte Holck Bækgaard, lektor på UC Syddanmark,Haderslev. Hanne Sass Nymark, lærer på Christiansfeld

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Planter og små dyr omkring skolen Gruppearbejde og ekskursioner. 38-39 Masseeksperiment 2013 Du bliver hvad

Læs mere

Eleven sorterer smådyrene efter visuelle karakteristika som farve eller størrelse. Eleven sorterer smådyrene efter antal ben og levested.

Eleven sorterer smådyrene efter visuelle karakteristika som farve eller størrelse. Eleven sorterer smådyrene efter antal ben og levested. Vandhullet med Den Talende Bog Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Naturfaglige undersøgelser Eleven kan sortere og klassificere om naturfaglige

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Ferskvand. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Samtale om biotoper

Ferskvand. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Samtale om biotoper Ferskvand Vanddyrene har mange udfordringer i hverdagen. De skal æde, de skal undgå at blive ædt, og de skal bruge oxygen. I forløbet om ferskvand skal du læse og undersøge en række ting om vandløb eller

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

Mødet mellem menneske og natur Kloge ugle-quizzen - Lærervejledning:

Mødet mellem menneske og natur Kloge ugle-quizzen - Lærervejledning: Mødet mellem menneske og natur Kloge ugle-quizzen - Lærervejledning: Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Eleverne skal i grupper vælge

Læs mere

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog A, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige VEJLEDNING Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens

Læs mere

9. klasse. Det gode liv arbejdsmarkedet

9. klasse. Det gode liv arbejdsmarkedet 9. klasse Det gode liv arbejdsmarkedet Det gode liv arbejdsmarkedet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Dagens tema Introduktion og arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet og film Messedag Uddannelsesplan Ude af arbejdsmarkedet

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Detaljer om Naturfagsmaraton Indholdsfortegnelse:

Detaljer om Naturfagsmaraton Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Forord... 2 Hvad er Naturfagsmaraton?... 2 Hvorfor NFM?... 2 Tidsplan for NFM... 3 Hjemmesiden, www.naturfagsmaraton.dk... 5 Vejledningsvideoer... 5 Brugernavn

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Udfordringsfag klasse

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Udfordringsfag klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Udfordringsfag 5. 6. klasse 1 FAG: Udfordringen/Drama KLASSE: 5. og 6. Klasse ÅR: 14/15 Lærer: MK 6. klasse har drama før jul og 5. klasse har drama efter jul. Begge klasser

Læs mere