Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik"

Transkript

1 Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 28

2 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvorfor dyr ser forskellige ud? Se punkt 1 i vejledning Se bilag 1 Præsentation af undervisningsforløbet og målene for undervisningsforløbet, samt inddeling af klassen i grupper Se punkt 2 i vejledning Eleverne får gennemgået centrale begreber for forløbet Se punkt 3 i vejledning Eleverne introduceres for træningsopgaverne på bilag 2 Se punkt 3 i vejledning Se bilag 3 Eleverne skriver noter ned fra tavlen om begreberne. Noterne skal gemmes og senere skrives ind på hjemmesiden. Se bilag 2 Eleverne løser træningsopgaverne på bilag 3 Der samles op på opgaverne Se punkt 4 i vejledning Lektionen afsluttes med, at eleverne gemmer deres notater og elevkompendium til næste lektion Side 2 af 28

3 Forberedelse til første lektion Kopier elevmaterialet/kompendiet til alle elever Læs vejledningerne til lektionen Se bilag igennem, som eleverne skal bruge i denne lektion Inddel klassen i grupper, der skal være gældende for hele dette undervisningsforløb. Medbring evt. udstoppede dyr til træningsopgaverne Medbring kamera, så der kan tages billeder til hjemmesiden Side 3 af 28

4 Anden lektion ca. 90 min Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Der laves en fælles opstart, hvor der samles op på, hvad eleverne lavede i forrige lektion Se punkt 6 i vejledning Eleverne introduceres for en lille øvelse Se punkt 7 i vejledning Eleverne laver en lille øvelse om Survival of the fittest Der samles op på øvelsen Se punkt 8 i vejledning Hjemmesiden vises til eleverne. De sættes ind i, hvordan de kan skrive tekst og indsætte billeder i logbog og begrebslisten vha. en film fra hjemmesiden. Se bilag 4 Se punkt 9 i vejledning Vis film fra hjemmesiden Eleverne præsenteres for den naturvidenskabelige arbejdsmetode Se punkt 10 i vejledning Se bilag 5 Eleverne bliver præsenteret for den åbne opgave Se punkt 11 i vejledning Se bilag 6 Eleverne går i gang med at planlægge deres arbejde med den åbne opgave og skrive i logbogen på hjemmesiden ud fra bilag 4 Side 4 af 28

5 Forberedelse til anden lektion Læse vejledningerne til lektionen Se bilag igennem, som eleverne skal bruge i denne lektion Reservér projektor eller evt. smartboard til at vise hjemmesiden Reservér computere til eleverne, så de kan skrive i logbogen Medbring følgende - og lad tingene blive i lokalet til de næste lektioner: blade fra naturen tape til at hænge bladene op med 10 engangsbægre 50 vatkugler En papkasse med huller i Et rør (evt. paprør) ca. 1 meter langt Kamera, så der kan tages billeder til hjemmesiden Side 5 af 28

6 Lektionen kan gentages - se vejledning Tredje lektion Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Opsamling af de foregående lektioner. Se punkt 12 i vejledning Der laves en fælles afslutning, hvor eleverne forberedes til sidste lektion Se punkt 13 i vejledning Eleverne arbejder med den åbne opgave ud fra bilag 6 Eleverne skriver i logbogen og begrebslisten Se bilag 4 Forberedelse til tredje lektion Reservér projektor eller evt. smartboard til at vise hjemmesiden Reservér computere til eleverne, så de kan skrive i logbogen Læs vejledningerne til lektionen Se bilag igennem som eleverne skal bruge i denne lektion Medbring materialer, som eleverne evt. har bestilt hos læreren Find materialer frem se forberedelse til anden lektion Side 6 af 28

7 Fjerde lektion Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Lektionen gennemgås af læreren. Se punkt 14 i vejledning Eleverne laver deres løsninger færdige Læreren forbereder de 6 biotoper i klassen Se punkt 13 i vejledning Se bilag 6 Der samles op på den lille konkurrence Se vejledning punkt 17 Læreren godkender gruppernes arbejde på hjemmesiden og offentliggør siderne Se punkt 18 i vejledning Eleverne afslutter arbejdet med logbogen, begrebslisten og præsentationssiden Eleverne holder et lille oplæg, og derefter prøver de deres løsninger af og dyster om, hvem der kan indsamle flest vatkugler Se punkt 16 i vejledning Side 7 af 28

8 Forberedelse til fjerde lektion Hav projektor eller smartboard, så eleverne kan vise deres sider på hjemmesiden Reservér computere til eleverne, så de kan skrive på hjemmesiden Læs vejledningerne til lektionen Medbring materialer, som eleverne evt. har bestilt hos læreren Find materialer frem se forberedelse til anden lektion Forbered en opstilling af de 6 levesteder på bilag 6 Side 8 af 28

9 Baggrundsviden til læreren Evolutionens grundmekanismer Man kan undres over, hvorfor der er så mange planter og dyr, og over, hvordan nye arter opstår. Det er forunderligt, hvordan nogle individer inden for en art klarer sig godt, mens andre bukker under, og hvorfor nogle arter kun findes under ganske bestemte vilkår, mens andre findes mange forskellige steder. Evolutionen er en til stadighed fortløbende proces. Alle levende organismer, både planter, dyr, svampe, bakterier og mennesker er et resultat af en udvikling, som har mange generationer bag sig. De nuværende organismer vil i kraft af deres nuværende levevilkår og formering bidrage til kommende generationer, og på den måde stopper evolutionen aldrig og har ikke et bestemt mål. Et centralt begreb i evolutionen er tilpasning. Det handler i bund og grund om at være bedst tilpasset i forhold til sine artsfæller og kunne få levedygtigt og frugtbart afkom at få sendt sine gener godt videre til de næste generationer. En art er i biologisk forstand defineret som en samling individer, som indbyrdes kan få levedygtigt og frugtbart afkom. Uddybning af de centrale begreber. Formering Alle organismer (planter, dyr o.s.v.) får flere frø/unger, end der er plads og næring til. Levestedets begrænsning Alle levesteder har en begrænsning i, hvor mange der er plads til. Stedet kan være begrænset m.h.t. plads, føde, vand, klima, skjul m.m. Kamp om overlevelse Hos alle arter vil der være en kamp om at overleve, da der bliver født flere, end der er plads og næring til, og levestederne har en begrænsning. Der er både konkurrence inden for arten og arterne imellem. Naturlig variation Der er en variation inden for arten, og det betyder, at individer af samme art varierer i udseende, bygning, funktion og adfærd. Disse forskelle skyldes overkrydsninger og den tilfældige fordeling af kromosomerne i kønscelledannelsen (meiosen). Samtidig vil mutationer bidrage til at øge den genetiske variation. Naturlig udvælgelse Kaldes også naturlig selektion. De, som indenfor en art er bedst til at få deres behov opfyldt, klarer sig i kampen om overlevelse, og de får levedygtigt afkom: Survival of the fittest. Ændring af levesteder Hvis levestederne ændres, vil alle organismerne ikke kunne få deres behov dækket på samme måde som hidtil. Evolution Når der bliver nye vilkår for overlevelse i et område, vil nogle klare sig bedre end før, mens andre klarer sig dårligere. Konkurrencevilkårene forrykkes, og det betyder, at individer med alternative gensammensætninger kan favoriseres. Gennem generationer vil den naturlige selektion kunne resultere i en gradvis ændring af populationen. Med tiden opstår så store forskelle inden for den oprindelige art, at en ny art udvikles af den gamle. Dette sker i praksis oftest, hvor individer inden for samme art adskilles geografisk. Side 9 af 28

10 Vejledning til forløbet om Dyrs tilpasning Vejledning til første lektion Undervisningsforløbet Dyrs tilpasning skal give eleverne et kendskab til, hvorfor dyr ser ud, som de gør, og hvordan deres udseende hænger sammen med deres tilpasning til deres levested. Eleverne skal gennem forløbet selv gøre erfaringer med, hvordan forskellige dyrs udseende hænger sammen med, hvad dyret lever af. I sidste del af undervisningsforløbet skal eleverne selv lave et apparat, der er tilpasset til at skaffe føde på forskellige levesteder. Læreren/eleverne skal igennem forløbet tage billeder af elevernes arbejde, så eleverne senere kan lægge billeder ind på hjemmesiden af deres arbejde. De bilag, som eleverne skal bruge i forløbet, findes i elevkompendiet og sidst i dette kompendium. Punkt 1 Som indledning til emnet skal eleverne reflektere over, hvorfor dyr ser forskellige ud. De skal komme med deres bud på, hvorfor dyr kan se forskellige ud. Som eksempler på dyr kan læreren bruge dyrene på bilag 1. Myresluger har et langt hoved med en lang tunge. Den lange tunge stikker den ind i termitboet, hvorefter den tager tungen ud med termitterne på, som den så spiser Ugle har store øjne, så den kan jage om natten, hvor den ser rigtig godt. Den har også skarpe kløer, som den angriber sit bytte med Giraf den er høj, så den kan nå de øverste blade i træerne, hvor ingen andre kan nå Struds en fugl, som i en meget lang periode har tilpasset sig et liv på landjorden og derfor ikke kan flyve mere; den har derimod lange ben, så den kan løbe meget hurtigt, hvis den føler sig truet Muldvarp den har kraftige fødder, som den bruger til at grave gange med, så den kan fange regnorme, som den lever af Delfin har en strømlinet facon, så den kan svømme hurtigt, når den jager fisk Eleverne kan selv finde på flere dyr. Det vigtige er at tale om dyrenes udseende sammenholdt med den måde de lever på. Side 10 af 28

11 Punkt 2 For at eleverne er med på, hvorfor de skal arbejde med dette emne, er en præsentation af hele emnet vigtigt. De tre hovedbudskaber i gennemgangen skal være: Første budskab Målene for undervisningsforløbet skal præsenteres i store træk, der ikke skal læses op, men forklares med egne ord. Målene med forløbet er taget fra trinmålene for natur/teknik efter 4. og 6. klassetrin. Eleverne skal: kende flere navne på dyr og planter samt de vigtigste kendetegn, der henfører dem til systematiske grupper kende dyrs og planters forskellige levesteder og livsbetingelser, herunder behov for føde, luft, lys, vand og temperatur stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser beskrive og give eksempler på dyr og planter fra forskellige verdensdele, herunder forklare, hvordan dyr og planter får opfyldt deres livsbetingelser som vand, lys, næring og temperatur på forskellige levesteder formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter formidle - mundtligt og skriftligt - data fra egne undersøgelser og eksperimenter med relevant fagsprog på forskellige måder og med forskellige medier Andet budskab Den overordnede opbygning af forløbet, hvor eleverne skal: 1) høre og tale om dyrs tilpasning 2) lave små træningsopgaver 3) lave en åben opgave, hvor de skal eksperimentere 4) skrive på en hjemmeside, som hører til forløbet 5) fremlægge deres resultater Tredje budskab Klassen skal også inddeles i grupper, og det er vigtigt, at antallet af grupper i klassen passer med det antal grupper, som læreren opretter på hjemmesiden. Hver gruppe får et nummer, startende med 1. Disse grupper skal gælde for resten af dette forløb, da eleverne skal kende deres gruppenummer, når de skal skrive logbog på hjemmesiden. Der kan maksimalt oprettes 15 grupper pr. klasse. Side 11 af 28

12 Punkt 3 Inden eleverne går i gang med emnet tilpasning, er der nogle begreber, som er gode at kunne. Det giver også den fordel, at eleverne får den samme forståelse af begreberne. Det er en god idé at skrive begreberne op på tavlen og lade eleverne skrive ned på bilag 2. Eleverne må gerne supplere med deres egne ord. Eleverne skal senere skrive disse begreber ind på hjemmesiden. 1. Levested Det er en beskrivelse af det sted, hvor dyret lever. Et andet ord, der beskriver et dyrs levested, er ordet habitat. 2. Tilpasning Det er dyrets måde at tilpasse sig sit levested. Tilpasningstræk hos dyr kunne f.eks. være: a. Dyrets farve advarselsfarver eller camouflage b. Opbygning/udseende eksempelvis vinger, så det kan flyve, eller gæller, så det kan leve under vandet c. Munden/næbbet - Eksempler kunne være: hvis det har store tænder, lever dyret ofte af kød, eller hvis det har et lille næb, lever det af små insekter d. Fødderne/benene Eksempler kunne være: hvis det har skarpe kløer kunne det være en rovfugl, der lever af kød, eller har det lange ben som strudsen, er det en hurtigløber. Punkt 4 Eleverne skal løse opgaverne på bilag 3. Formålet med opgaverne er, at eleverne skal lære, at dyrs udseende ikke er tilfældigt, men at det ofte hænger sammen med dyrets tilpasning til sit levested. Som alternativ kan læreren finde udstoppede dyr frem, som eleverne kan se på og beskrive. Facit til bilag 3: Ørnen lever, hvor der er plads til, at den kan svæve rundt i luften, hvorfra den kan se sit bytte på jorden. Den lever af mindre pattedyr, som den fanger med sine skarpe kløer, og som den derefter æder med sit store næb. Næbbet er krumt i sin form og tilpasset til at flå kødet af byttet. Fiskehejren lever i nærhed af vand, hvor den bygger sin rede i træer. Den fanger mindre fisk i vandkanten, hvor den går rundt på sine lange ben. Når den ser en fisk, former den halsen som et S, og derefter hugger den næbet ned i vandet og fanger fisken. Fisken/silden er mørk på oversiden for at camouflere sig for rovdyr, som angriber ovenfra, for når rovdyret ser ned i vandet, så er vandet mørkt, og dermed kan fisken bedre camouflere sig. Den er tilsvarende lys på undersiden, da rovfisk er på bunden og ser op mod overfladen. I dette tilfælde er vandoverfladen lys, og dermed kan fisken camouflere sig fra fjender, som angriber nedefra. Som det sidste er fisken slank og dermed formet til at svømme hurtigt. Svirrefluen ligner en hveps for at beskytte sig mod rovdyr, og da rovdyr tror, at svirrefluen er en hveps, vil de ikke æde svirrefluen. Svirrefluen lever af pollen og nektar, som den finder i blomsterne. Svirrefluen er ikke farlig for mennesker, men et nyttedyr i haver, da den er med til at bestøve blomsterne. Side 12 af 28

13 Punkt 5 I opsamlingen er det vigtigt at få frem, hvordan dyrene er tilpasset til at leve på deres levested. Eksempler på tilpasninger kunne være: Dyrenes farve så dyret kan camouflere sig for fjender eller have advarselsfarver, der fortæller fjenderne, at de skal holde sig væk. Dyrenes bygning har dyret f.eks. store ører, så dyret hører godt, eller en stor næse, så lugtesansen er god osv. Dyrenes mund er munden formet som en snabel til f.eks. at suge nektar, eller har dyret skarpe tænder til at æde kød, eller stort næb, som f.eks. bruges til nødder eller korn. Side 13 af 28

14 Vejledning til anden lektion Punkt 6 Lektionen startes med at tale med eleverne om, hvad de lavede i forrige lektion. Dernæst præsenteres eleverne for dagsordenen for lektionen: 1. Eleverne skal lave en lille øvelse om tilpasning 2. Eleverne præsenteres for hjemmesiden 3. Eleverne skal i gang med at planlægge og løse den åbne opgave Punkt 7 Som en start på lektionen skal eleverne lave en lille øvelse. Øvelsen går ud på følgende: 1. Blade fra træer tapes op i lokalet i forskellige højder 2. Alle eleverne skal derefter gå rundt i lokalet og indsamle flest mulige blade Øvelsen skal vise, at de højeste, mest ivrige og hurtige elever får flest blade og dermed har den største chance for at overleve. Punkt 8 Når øvelsen er færdig, tales der med eleverne om: Hvorfor var der nogle elever, der fik mange blade, og hvad gjorde de for at få mange blade? Hvem fik færrest blade, og hvorfor fik de ikke så mange blade? Hvad kan denne øvelse fortælle om dyrenes kamp/tilpasning for at skaffe sig føde ude i naturen? Eleverne skal også forklares, at de dyr, som er bedst tilpasset til at skaffe sig føde, er de dyr, der overlever og kan formere sig. Sagt på en anden måde: det handler om Survival of the fittest den stærkeste og bedst tilpassede overlever. Side 14 af 28

15 Punkt 9 Sideløbende med at eleverne arbejder med den åbne opgave, skal de ind på hjemmesiden hvor de skal skrive på tre forskellige sider: 1. En online logbog 2. En side, hvor nøglebegreber beskrives 3. Lave en præsentationsside For at eleverne kan komme ind på hjemmesiden, kræves det, at læreren logger ind med sit UNIlogin. På hjemmesiden kan læreren hente og printe elevernes login, og derefter hænges det op i klassen, så alle elever kan se klassens login. Hver gruppe skal skrive i deres egen logbog, begrebsside og præsentationsside. På hjemmesiden vil eleverne kunne finde en video, som fortæller og viser, hvordan de bruger hjemmesiden. Det er vigtigt, at eleverne er instrueret grundigt i de tre sider, som de skal skrive på. I det næste kan læreren læse om de tre sider, og eleverne kan bruge bilag Logbogen I logbogen skal eleverne skrive om deres arbejde med træningsopgaverne (bilag 3) og den åbne opgave (bilag 6). De kan også indsætte billeder i logbogen. 2. Begrebssiden På hjemmesiden skal eleverne også beskrive nogle nøglebegreber, som findes på bilag 4. Når eleverne beskriver begreberne, skal de prøve at forklare begreberne så godt som muligt med deres egne ord. Begreberne, som skal beskrives, er: o Hvad er et levested? o Skriv om tilpasning. 3. Præsentationssiden På denne side skal eleverne præsentere deres arbejde for andre. Eleverne har mulighed for at lægge seks billeder ind, hvoraf et af dem skal være af deres løsning på den åbne opgave, samt skrive om deres arbejde. Der er en vejledning til eleverne til dette arbejde på bilag 4. Billeder og tekst, som eleverne lægger ind på præsentationssiden, vil blive offentliggjort for andre klasser og skoler, når læreren godkender gruppernes arbejde og udskriver diplomet til klassen. For at undgå at f.eks. personfølsomme oplysninger skulle blive offentliggjort, er det meget vigtigt, at læreren læser gruppernes resultatsider igennem, inden siderne offentliggøres. I tredje og fjerde lektion vil det være en god idé, at eleverne har adgang til online-computere, så de kan skrive i deres logbøger, hvis de ikke lige løser den åbne opgave. På hjemmesiden kan læreren hente en lille film, som viser hjemmesidens funktioner, og hvordan eleverne skriver i logbogen. Denne film kan med fordel vises for eleverne. Filmen kan hentes samme sted på hjemmesiden, som læreren hentede dette undervisningsforløb. Side 15 af 28

16 Punkt 10 Når eleverne skal løse den åbne opgave, har de brug for en model, der viser og fortæller, hvordan de planlægger og gennemfører deres arbejde med en åben opgave. Denne model er den naturvidenskabelige arbejdsmetode, som gennemgås sammen med eleverne. Fordelen for læreren ved at bruge tid på denne model er, at eleverne bliver hjulpet videre i deres arbejdsproces, og de har derfor ikke det samme behov for at spørge læreren: Hvad skal vi nu gøre?. Læreren kan henvise til modellen og vise eleverne, hvad næste trin er i deres arbejdsproces. Denne model er beskrevet for elever og lærer på bilag 5 og på hjemmesiden Side 16 af 28

17 Punkt 11 Nu er eleverne klar til at løse den åbne opgave, men inden eleverne begynder at bygge deres løsning, skal læreren for hver gruppe godkende side 3 på bilag 6, som er: 1. En skitsetegning af deres løsning 2. En materialeliste og og en checkliste, der angiver, hvorfra de vil skaffe materialerne. Disse to ting skal læreren se igennem og godkende, før eleverne kan begynde at løse opgaven. Formålet med at læreren skal godkende de to ting fra hver gruppe er at lære eleverne at strukturere og forberede deres arbejde. Skitsetegningen kan med fordel scannes ind i elevernes logbog for så bliver den ikke væk! Det er også vigtigt, at eleverne giver læreren besked, hvis de forventer, at læreren medbringer nogle bestemte materialer til næste lektion. Det forventes dog, at eleverne i høj grad selv sørger for materialer. Læreren kan med fordel bruge nedenstående bestillingsseddel, som eleverne kan skrive på. Bestilling af materialer Navn Materialer Side 17 af 28

18 Vejledning til tredje lektion Hvis eleverne har brug for mere tid til at skrive på hjemmesiden eller til at bygge/løse den åbne opgave, kan denne lektion gentages, indtil eleverne er klar til fjerde lektion. Punkt 12 Opsamling på de foregående lektioner samt en dagsorden for de næste to lektioner: Denne lektion Løsning af den åbne opgave Skrive logbog og begreber på hjemmesiden Næste lektion Løsning af den åbne opgave Skrive logbog, begreber samt udfylde præsentationssiden på hjemmesiden Forberede og lave en lille fremlæggelse se bilag 6 En lille konkurrence om, hvem der har lavet den bedste løsning. Dagsordnen for begge lektioner gennemgås, således at eleverne kender til tidsplanen. Punkt 13 Læreren forbereder eleverne på den sidste lektion ved at sørge for følgende: Har grupperne styr på deres materialer til næste gang, og hvem i gruppen medbringer eventuelle materialer? Er eleverne godt med på hjemmesiden, og er grupperne begyndt at skrive? Eleverne skal mindes om, at de skal forberede et oplæg i løbet af næste gang, hvis de ikke allerede er i gang se bilag 6. Side 18 af 28

19 Vejledning til fjerde lektion Punkt 14 Eleverne skal i denne lektion arbejde med følgende dagsorden: Løsning af den åbne opgave Skrive logbog, begreber samt udfylde præsentationssiden på hjemmesiden Forberede og lave en lille fremlæggelse se bilag 6 En lille konkurrence om, hvem der har lavet den bedste løsning. Punkt 15 Læreren finder et sted i lokalet, hvor de seks levesteder kan stilles op. Levestederne kan læreren se på bilag 6 Punkt 16 Som en afslutning på emnet skal eleverne fortælle om deres løsning og derefter forsøge sig med deres løsning på de seks levesteder. Inden grupperne forsøger sig på de seks levesteder, holder gruppen et kort oplæg om deres løsning, evt. ved hjælp af deres præsentationsside og logbog. Når gruppen har holdt et lille oplæg, forsøger den dernæst at samle flest mulige vatkugler på de seks levesteder. Det kan laves som en lille konkurrence grupperne imellem om, hvem der får samlet flest vatkugler. Punkt 17 Der samles op på den lille konkurrence for at kæde den åbne opgave sammen med emnet Dyrs tilpasning. Dette kan gøres ved hjælp af følgende spørgsmål: Hvilken løsning samlede flest vatkugler? Hvorfor samlede denne løsning flest vatkugler? Var der nogen levesteder, som ikke blev tømt for vatkugler? Hvilke muligheder vil det give et dyr at leve et sted, hvor der ikke er konkurrence om føden/vatkuglerne? Hvis alle grupper skulle finde vatkugler på de seks levesteder samtidig, hvilken gruppe vil så få flest vatkugler? Hvad betyder det for et dyr eller jeres gruppe, hvis der er stor konkurrence om føden på et levested? Hvad har gruppernes løsning af den åbne opgave at gøre med tilpasning? Forklar sætningen: Den stærkeste og bedst tilpassede overlever? Punkt 18 Når gruppernes arbejde på præsentationssiden er godkendt af læreren, og denne derefter printer et diplom ud, kan eleverne se andre klassers løsninger på samme opgave. Billeder og tekst, som eleverne lægger ind på præsentationssiden, vil blive offentliggjort for andre klasser og skoler, som har adgang til hjemmesiden. For at undgå at f.eks. personfølsomme oplysninger skulle blive offentliggjort, er det meget vigtigt, at læreren læser gruppernes præsentationssider igennem, inden arbejdet godkendes, og siderne dermed offentliggøres. Side 19 af 28

20 Bilag 1 Dyr, som er tilpasset til den måde, de lever på Myresluger Ugle Giraf Struds Delfin Muldvarp Side 20 af 28

21 Bilag 2 Skriv noter ned fra tavlen Lav din beskrivelse af ordet/begrebet Levested Lav din beskrivelse af ordet/begrebet Tilpasning Side 21 af 28

22 Bilag 3 Træningsopgaver, side 1 af 2 Opgave 1 Prøv at beskrive dyrets levested? Hvorfor har dette dyr skarpe klør? Hvordan fanger dyret sin føde? Opgave 2 Prøv at beskrive dyrets levested? Hvorfor har dette dyr lange ben? Hvordan fanger dyret sin føde? Side 22 af 28

23 Bilag 3 Træningsopgaver, side 2 af 2 Opgave 3 Hvorfor er fisken mørk på oversiden? Hvorfor er fisken lys på undersiden? Kan fisken svømme hurtigt eller langsomt? Opgave 4 Prøv at beskrive dyrets levested? Hvorfor ligner dette dyr en hveps? Hvad lever dette dyr af? Side 23 af 28

24 Bilag 4 Hjemmesiden I skal skrive på hjemmesiden her skal I skrive på tre forskellige sider: 1. Logbogen 2. Begrebssiden 3. Præsentationssiden I må også gerne sætte billeder ind i logbogen. 1. Side Logbogen I skal skrive om jeres arbejde brug punkterne som hjælp. Hvilke dyr har I talt om i klassen? Hvilke dyr synes I har været de mest spændende at tale om? Giv nogle eksempler på, hvordan dyr kan tilpasse sig et levested. Hvem fra klassen samlede flest blade? Hvorfor? 2. Side Begrebssiden I skal svare på spørgsmålene under begreber på hjemmesiden o Hvad er et levested? o Skriv om tilpasning. 3. Side Præsentationssiden Præsentationssiden er en side, som bliver offentliggjort for andre med adgang til hjemmesiden. Det er kun præsentationssiden, der bliver offentliggjort - ikke jeres logbog eller begrebsliste. I skal derfor præsentere jeres arbejde på hjemmesiden, så andre kan se, hvad I har lavet. Find de seks bedste billeder, hvoraf mindst et af dem skal være af jeres løsning på den åbne opgave. Beskriv billederne med tekst. I kan også præsentere jeres arbejde ved at lave en beskrivelse af jeres løsning. HUSK: Det, I laver, bliver offentliggjort på hjemmesiden, så andre klasser kan se, hvad I har lavet så lav det godt! Side 24 af 28

25 Bilag 5 Den naturvidenskabelige arbejdsmetode 1. Trin - Problem: Når I starter på en opgave, er det vigtigt, at I sikrer jer, at alle i gruppen forstår opgaven på samme måde. 2. Trin -Viden: I skal finde og indsamle viden om emnet i opgaven. Hvilken viden har I selv? I kan også søge viden i bøger, på nettet, hos eksperter, dvs. personer, som ved noget om emnet. Denne viden giver jer bedre og flere muligheder for at løse problemet. 3. Trin - Hypotese: Hypotesen er jeres løsningsforslag til, hvordan opgaven kan løses. I må gerne opstille flere løsningsforslag til, hvordan opgaven kan løses. Beskriv og tegn skitser af jeres forskellige løsningsforslag. Diskutér og vurdér i gruppen fordele og ulemper ved de forskellige løsningsforslag. Vælg, hvilket af løsningsforslagene, I vil arbejde videre med. Gem beskrivelserne og skitserne til jeres logbog. 4. Trin - Eksperimentel afprøvning: I skal bygge og afprøve det løsningsforslag, som I har valgt. 5. Trin - Resultat: Ud fra jeres afprøvning får I et resultat. 6. Trin - Diskussion: Diskutér ud fra resultatet, om jeres løsningsforslag løser opgaven. 7. Trin - Hypotesen forkastes: Hvis jeres løsningsforslag ikke løser opgavens problem, skal I gå tilbage til trin 2 eller 3 i modellen. Hvis jeres løsning ikke virkede, må I kun ændre én ting på jeres løsning, inden I afprøver igen. Hvis jeres løsning løste opgaven, så gå til punkt 8 i modellen. Gå tilbage og vælg et nyt løsningsforslag eller søg noget mere viden. I kan også lave en ting om på jeres opfindelse og lav en ny afprøvning 8. Trin - Hypotesen bekræftes: Det kan godt være, at I finder frem til, at jeres løsning fungerer, men I kan prøve at forbedre jeres løsning. Side 25 af 28

26 Bilag 6 Den åbne opgave, side 1 af 3 Beskrivelse: Jeres opgave er at udvikle et apparat, der er bedst tilpasset til at hente vatkugler i engangsbægre, men der kan være forskellige forhindringer for at får fat i vatkuglerne. I skal kun opfinde et redskab, som kan hente vatkugler på flest mulige levesteder. Levestederne er vist nedenfor: 1. levested 2. levested Et bord, hvor der står 2 engangsbægre uden forhindring. Et engangsbæger placeret et højt sted i lokalet. I skal blive stående på gulvet, når I tømmer bægret. 3. levested 4.. levested Et tomt akvarium stilles på hovedet oven over engangsbægret. Akvariet er klodset ca. 6 cm op. En papkasse stilles på hovedet oven over engangsbægret. Der er huller på alle sider af papkassen med en diameter på ca. 5 cm 5. levested 6. levested Engangsbægret står på bunden af et rør, der mindst er 1 meter langt. En bog klodses op, så den er 10 cm. over engangsbægret. Side 26 af 28

27 Bilag 6 Den åbne opgave, side 2 af 3 Krav: Det skal være det samme redskab, I bruger på alle levestederne Den eller de elever fra gruppen, der bruger redskabet, skal blive stående på gulvet, når de bruger redskabet; det betyder, at I ikke må stille jer på stiger eller andet. Krav til materialer: I må bruge alle de materialer, som I vil, og sætte dem sammen, som I vil, så længe I overholder kravene i opgaven og i FAQ på hjemmesiden. Kom godt i gang: Tegn skitser af jeres forskellige idéer til konstruktioner, der kunne løse opgaven se næste side. Diskuter i gruppen fordele og ulemper ved de forskellige idéer. Vælg til slut, hvilke af idéerne, I vil arbejde videre med. Gem skitserne, I kan få brug for dem! Overvej, hvordan I vil bygge jeres konstruktion hvilke materialer I vil bruge, og hvor I får dem fra. Lav en liste over de materialer, som I skal bruge, og skriv, hvorfra I vil skaffe dem se næste side. Nu er I først klar til at bygge, afprøve og øve! Husk at afprøve, hver gang I har lavet en ting om på jeres apparat. Fremlæggelse I skal forberede en lille fremlæggelse af jeres løsning. I denne fremlæggelse skal I komme ind på følgende: 1. Hvilket levested er jeres løsning bedst tilpasset? Hvorfor? 2. Hvilke problemer havde I, da I byggede jeres løsning? Og hvordan løste I de problemer? I kan også vise jeres præsentationsside for resten af klassen. Side 27 af 28

28 Bilag 6 Den åbne opgave, side 3 af 3 - skal vises til læreren Lave en tegning af den løsning, I vil lave Beskriv her, hvordan jeres løsning virker: Side 28 af 28

Dyrs tilpasning. Hej med dig!

Dyrs tilpasning. Hej med dig! Dyrs tilpasning Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk jeg elsker teknik og natur. Jeg skal lære dig en masse om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

Kuglen triller. Hej med dig!

Kuglen triller. Hej med dig! Kuglen triller Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette

Læs mere

Skibet skal sejle. Hej med dig!

Skibet skal sejle. Hej med dig! Skibet skal sejle Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I

Læs mere

Elevguide. En åben opgave har mange løsninger!

Elevguide. En åben opgave har mange løsninger! Elevguide Hvad er ideen? Jeres klasse deltager i Naturfagsmaraton(NFM), som er et natur/teknik-undervisningsforløb. Det afsluttes med, at alle klasser, der deltager i Naturfagsmaraton, mødes til en konkurrence

Læs mere

Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom!

Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom! Edderkopper Hej med dig! Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom! I dette emne skal du blandt andet prøve:

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM)

Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM) Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM) Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Forord... 2 Hvad er Naturfagsmaraton?... 2 Hvorfor NFM?... 2 Tidsplan for NFM... 3 Hjemmesiden, www.naturfagsmaraton.dk...

Læs mere

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet!

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Vejledning til introperioden Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Indholdsfortegnelse Vejledning til introperioden... 1 Indledning...

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Evolution. Indledning

Evolution. Indledning Evolution Indledning Evolution er et emne, der med Fælles Mål for øje bør indgå i undervisningen på 6. klassetrin i natur/teknik og emnet byder på mange muligheder for at præsentere eleverne for faglige

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min Fuld fart frem besøg på egen hånd Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

El kredsløb. Hej med dig!

El kredsløb. Hej med dig! El kredsløb Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Lærerark - baggrundsviden Hvad bruger mennesker kropssprog til? Vores kropssprog siger noget om vores indre stemning. Trækker man f.eks. vejret hurtigt, er man

Læs mere

Tilpasning og sanser Lærerstyret undervisning - Lærervejledning

Tilpasning og sanser Lærerstyret undervisning - Lærervejledning Tilpasning og sanser Lærerstyret undervisning - Lærervejledning Pædagogisk ide Denne aktivitet er en lærerstyret undervisning i klassen. For at gøre forberedelsen til undervisningen og til besøget på Bornholms

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forberedelse: (Ca. 5-6 timer) 1) Forforståelse: Hvad ved I om kirkegårde? (fælles) Udfyld et tankekort Tankekort om kirkegårde (Word).

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Indhold Formål

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

Årsplan for natur og teknik i 3.a

Årsplan for natur og teknik i 3.a 33-34 Små dyr omkring skolen. Finde dyr på skolens område. Undersøge dyrene. Dyrefælder. Natek 3. Net, glas, spande, bestemmelsesdug osv. Bog fra cfu: Smådyr i kompostbunken. stille spørgsmål til planters

Læs mere

Internetkurser. Varde Bibliotek. Efterår 2014. Varde Bibliotek. Rådhusstræde 2. 6800 Varde

Internetkurser. Varde Bibliotek. Efterår 2014. Varde Bibliotek. Rådhusstræde 2. 6800 Varde Internetkurser Efterår 2014 Rådhusstræde 2 6800 Varde Internetkurser efterår 2014 Velkommen til en ny undervisningssæson på. Vi har fået nye muligheder for at holde internetkurser, så vi nu kan benytte

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen Menneskets opståen del 1 og 2 Darwins farlige tanker del 1 og 2 Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker

Læs mere

HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE?

HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE? HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE? Vælg mellem 22 korte film og se hvordan I nemt og sikkert kan arbejde ude i jeres butik klik ind på www.hvordandubedst.dk Velkommen til Hvordan du bedst Varer skal transporteres

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Brugermanual til MOBI:DO Make på Internettet

Brugermanual til MOBI:DO Make på Internettet Brugermanual til MOBI:DO Make på Internettet Introduktion Med MOBI:DO Make kan du oprette guides, som kan ses i MOBI:DO. En guide virker som en checkliste, der fører brugeren hele vejen igennem en arbejdsopgave.

Læs mere

Lær at læse på fagportal. - greb og begreb om hjemmesider

Lær at læse på fagportal. - greb og begreb om hjemmesider Lær at læse på fagportal - greb og begreb om hjemmesider Trin: Fag: Tid: 1. klasse kan også anvendes på 2. - 3. klassetrin Dansk N/T 10 lektioner Manchet For at eleverne kan få de nødvendige it-læsekompetencer,

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Aktiviteter 3.-4. klasse

Aktiviteter 3.-4. klasse Sorter affald Engangshandsker En pose affald 3 kasser til sortering af affald, fx papkasser Tusser Lim Et stort stykke plastik eller en voksdug Tag 3 stykker papir. Skriv genbrug på det ene stykke papir,

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

prise ham fordi han er stor, det er fantastisk at vide, at Gud er størst. Nogle Formålet med aftenen

prise ham fordi han er stor, det er fantastisk at vide, at Gud er størst. Nogle Formålet med aftenen 62 Slip kontrollen - lovsangsaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 6 62 Slip kontrollen Introduktion til denne Temaaften Fokusset denne aften vil være på Guds storhed Gennem lovsang vil vi prise ham fordi han

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Brain Break event - event for 7. klasse

Brain Break event - event for 7. klasse Brain Break event - event for 7. klasse Introduktion I skal til at udvikle jeres egne brain breakes og til det har vi fået Chris MacDonald, der er ambassadør for Styr på Sundheden, til at skrive om, hvordan

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

XTREM EKSPEDITION. lærervejledning. du bliver sjovt nok klogere. - kun den smarteste overlever. Særudstillingen er lavet i samarbejde med: og

XTREM EKSPEDITION. lærervejledning. du bliver sjovt nok klogere. - kun den smarteste overlever. Særudstillingen er lavet i samarbejde med: og 6. oktober 27 til 7. september 28 XTREM EKSPEDITION lærervejledning - kun den smarteste overlever Særudstillingen er lavet i samarbejde med: og - du bliver sjovt nok klogere indhold 2 Om udstillingen 3

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Natur og teknik

Læs mere

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software.

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software. Bh. klasse Eleverne skal opnå fortrolighed med computerens almene betjening. Magte elementær anvendelse af maskiner og enkle programmer Eleverne opnår færdigheder så de selv kan: Tænde og slukke computeren

Læs mere

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Undervisningen tager udgangspunkt i, at naturen er skabt og opretholdt af Gud, og den tager sigte på at stimulere elevernes

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND OPSAMLING STØT Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND HUSK: At holde orden i klassen.

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Formålet med undervisningen i natur og teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 1 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 VEJLEDNING 1.0 Indhold VELKOMMEN 3 KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 SÅDAN OPRETTER DU EN QUIZ 10 Quiz info 11 Tilføj spørgsmål 12 Tilføj formel til

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med Kan du slippe fri? Håndjern i reb Sammenhold og samarbejde går hånd i hånd i denne øvelse, hvor deltagerne to og to bliver bundet sammen med håndjern af knobreb - og så skal de forsøge at slippe fri af

Læs mere

ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI

ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI Socio-tekniske systemer: SEPTIGON-modellen Anvende psykologisk viden og metoder i udforskning

Læs mere

Materialer: Sådan bygges kikkerten! (lærer vejledning) Side 1 af 9. Til én klasse skal du bruge:

Materialer: Sådan bygges kikkerten! (lærer vejledning) Side 1 af 9. Til én klasse skal du bruge: Side 1 af 9 Materialer: Til én klasse skal du bruge: til hver elev: fire slags paprør, nr. 1-4 en linse et okular (sørg for at hver gruppe nogle forskellige okularer) en saks to runde stykker sort karton

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Titel: Heden som biotop hedebondens afhængighed/tilpasning. Fag: Natur/teknik- historie. Klassetrin: 5. - 6. - 7. - 8.kl.

Titel: Heden som biotop hedebondens afhængighed/tilpasning. Fag: Natur/teknik- historie. Klassetrin: 5. - 6. - 7. - 8.kl. Forløb 8 Heden - hedebonden Natur/teknik historie Titel: Heden som biotop hedebondens afhængighed/tilpasning Fag: Natur/teknik- historie Klassetrin: 5. - 6. - 7. - 8.kl. Årstid: Forår, sommer, efterår

Læs mere

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 Århus den 13/6 2013 Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 I henhold til lov om friskoler og private grundskoler har undertegnede i skoleåret 2012-13 ført tilsyn med N. Kochs Skole, Skt.

Læs mere

GÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

GÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN GÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Gåprøven består af tre moduler, der med fordel kan afvikles i følgende rækkefølge, og afsluttes med, at du giver diplomer til eleverne. 1 2 3 4

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Vejledning i offentliggørelse af referater på Ekstranettet

Vejledning i offentliggørelse af referater på Ekstranettet Vejledning i offentliggørelse af referater på Ekstranettet Indhold Log ind på hjemmesiden... 1 Offentliggørelse af referat personfølsomme punkter... 1 Dagsorden:... 2 Dagsorden:... 2 PDF dokument... 3

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

IT i Dagtilbud. Manual til Book Creator VIFIN. Af Elin B. Odgaard

IT i Dagtilbud. Manual til Book Creator VIFIN. Af Elin B. Odgaard IT i Dagtilbud Manual til Book Creator Af Elin B. Odgaard VIFIN Indholdsfortegnelse Bogen begyndes Mulighed for hjælp i programmet Menuknappen "+" Menuknappen "i" Menuknappen "kasse med pil op" Hvordan

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere