Didaktikkens grundspørgsma l

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Didaktikkens grundspørgsma l"

Transkript

1 KISII Formål Silami Indhold Det materiale hjælpemidler Didaktikkens grundspørgsma l Ib Goldbach KISII 1.udgave 2012 KISII & Ib Goldbach

2 Metodik og didaktikkens HV-spørgsmål Begrebsafklaring Der er ikke noget hokuspokus i ordet metodik. Det er afledt af det græske ord méthodos som betyder undersøgelsesmåde. Der er således ikke forskel på ordet måde og ordet metode. Eksempel: hvordan smører du dine ski? Kan omskrives til på hvilken måde smører du dine ski? Eller: Hvilken metode bruger du til at smøre dine ski? Metode kan oversættes til fremgangsmåde. Metodik er en samling af metoder, og altså ikke kun én metode. Ligesom problematik er en samling af problemer og ikke bare et problem. Inden for det pædagogiske univers taler man om metodik i betydningen undervisningens metodik. Altså en samling af de fremgangsmåder der anvendes i undervisningen. Didaktik er afledt af græsk dídaktos som betyder (noget) lært. Rundt omkring på alverdens universiteter arbejder man med forskellige definitioner af didaktik lidt afhængig af om det sker i forsknings øjemed eller i praktisk anvendelse. Inden for erhvervsuddannelserne har vi valgt at definere didaktik som læren om læring (eller undervisningslære). Og læring er alt det der sker i og omkring en lærende person. Didaktik er således et overordnet princip i forhold til metodik. Ligesom pædagogik er overordnet i forhold til didaktik hæhæhæ Pædagogiske univers Didaktik Metodik Pædagogik er den generelle lære om opdragelse, dannelse, uddannelse, undervisning og socialisering. Ordet er afledt af det græske paidagogos, som er sammensat af pais = dreng og agogos = fører, altså en drengefører som var betegnelsen på den betroede slave, som førte drengen mellem hjem og skole, og som holdt sig ajour med hvad drengen lærte, så han kunne 1

3 rapportere videre til herren. I det gamle Grækenland fik piger ikke formel systematisk oplæring. 1 Så når man ser på ordets oprindelse er det ikke særligt præcist i forhold til en nutidig opfattelse af ordet pædagogik. Recepten på undervisning En undervisning kan sammenlignes med en madopskrift. I en undervisningssituation indgår altid syv faste ingredienser, som vi har kaldt didaktikkens grundspørgsmål eller HV-spørgsmålene. HV-spørgsmålene Alle former for undervisning rummer samtlige syv besvarelser på HV-spørgsmålene. Hvorfor Hvorhen Hvem Hvad Hvordan Hvormed Hvor Formål Mål Elever, elevforudsætninger Indhold Metoder og principper Hjælpemidler Fysisk placering Men rækkefølgen behøver ikke være den ovenfor nævnte. Formål og mål, hvorfor og hvorhen Det vigtigste pædagogiske spørgsmål er naturligvis HVORFOR, hvorfor gør vi sådan og ikke sådan. Hvorfor er dansk andet sprog og engelsk tredje sprog? Hvorfor har vi 1 Det siges at Platon ( f.v.t) planlagde en skole for piger, men at den vist aldrig blev realiseret. 2

4 vekseluddannelse i håndværkeruddannelserne? Spørgsmålet HVORFOR rummer både en begrundelse for et formål og formålet selv. Vi skelner mellem formål og mål således: Siunertaq for formål og anguniagaq for mål. Formål er overordnet mål det der kommer før målene. Formålet er en hensigt eller et sigte, på engelsk aim. Et af skolens formål er at danne demokratiske borgere. Et andet formål er at udvikle tolerance og medmenneskelig forståelse. I Landstingslov om erhvervsuddannelserne fra maj 2010 står: 1. Naalakkersuisut tilrettelægger et samordnet system af erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet med henblik på den private og den offentlige sektors forskellige beskæftigelsesområder i overensstemmelse med Inatsisartuts erhvervs- og arbejdsmarkedspolitiske målsætninger. Stk. 2. Dette uddannelsessystem skal tilrettelægges således, at det i videst mulig omfang er egnet til at 1) motivere unge til uddannelse og sikre, at alle unge, der ønsker en erhvervsuddannelse eller et kursus på erhvervsuddannelsesområdet, får reelle muligheder herfor og for at vælge inden for en større flerhed af uddannelser eller kurser, 2) give unge en uddannelse, der både giver grundlag for deres fremtidige arbejdsliv, bidrager til deres personlige udvikling samt til deres forståelse af samfundet og dets udvikling, 3) imødekomme arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og generelle kvalifikationer vurderet under hensyn til den erhvervsmæssige og samfundsmæssige udvikling, herunder udvikling i erhvervsstruktur, arbejdsmarkedsforhold, arbejdspladsorganisation og teknologi, og 4) give de uddannelsessøgende grundlag for videreuddannelse såvel i som uden for Grønland. Formålet indeholder således mange ting: Det skal motivere unge til uddannelse. Det skal sikre erhvervslivet en arbejdsstyrke. Det skal tilbyde valgmulighed for de unge mellem flere uddannelser. Det skal bidrage til en personlig udvikling og samfundsforståelse og det forpligter til videreuddannelser både i og uden for Grønland. Det er mange og høje mål at sætte sig. Men det svarer ord til andet næsten til de danske erhvervsuddannelsernes formålsparagraf og til mange af de lande, vi i øvrigt sammenligner os med. 3

5 Det var så det oveordnede nationale formål med erhvervsuddannelserne. Derudover har hver skole sit formål. Fisker- og fangerskolen i Uumannaq har et overordnet formål at uddanne fiskere og fangere til det grønlandske erhverv. Og enhver uddannelsesretning og ethvert fag på hver skole har sit formål. Kendetegnende for formålene er er de ikke er målelige. Formålene udtrykker i højere grad en hensigt end et måleligt mål. Det er formålet eller hensigten at bidrage til elevens personlige udvikling. Det er godt og smukt, og det kan ikke være anderledes. Men det er ikke måleligt. Og formål skal heller ikke være målelige. Formål med børns opdragelse kunne være, at de skal vokse op i trygge omgivelser, at de skal have en god uddannelse, at de skal være lykkelige og blive gode samfundborgere med respekt for deres medmennesker. Godt men ikke måleligt. Længere nede i hierarkiet er det vigtigt at opstille mål, som kan måles. For ellers kan man ikke være sikker på, om man har nået målet. Målelige mål kan være: Eleven skal beherske de fire regningsarter, procentregning og brøkregning til almindeligt brug som butiksasistent. Eleven skal kunne oversætte butikkens opslag fra grønlandsk til forståeligt dansk og omvendt. Eleven skal kunne forstå et normalt firmas halvårsregnskab. Eleven skal ud fra en given tegning kunne bygge en kvartvingstrappe med repos. Eleven skal kunne anvende lysbuesvejsning på stumpsømme plader og rør. Siden 2008 har alle tekniske skoler i Danmark udtrykt sine mål som kompetencemål og handelsskolerne har gjort det flere år før. Man skelner mellem kvalifkationsmål og kompetencemål. I pædagogisk sammenhæng i dag bruger vi begreberne således: Kvalifikationer udtrykker viden, kunnen og færdigheder som er nødvendige i både uddannelser og erhverv. Kvalifikationer erhverves primært gennem formel undervisning (eller gennem læsning eller TV). Kompetencer er erfaringer, som den enkelte mestrer gennem øvelser. Man kan også sige, at kvalifikationer er noget man har. Man har f.eks. et kørekort, et lærereksamensbevis, en svendeprøve. Men kompetencer er noget man er. Man er en god bilist, en god underviser, en dygtig svend. Og ikke nødvendigvis fordi man har kortet, beviset eller svendeprøven. Men fordi man har trænet sig til erfaringen eller mestringen. 4

6 Kompetencemål udmærker sig ved at eleven ikke bare skal kunne noget, man skal kunne udføre noget. Og så kan målene måles. Hvem, eleverne Elevforudsætninger er et spøgsmål om lærerens kendskab til eleverne, så undervisningen tager udgangspunkt i elevens ståsted. Elevens ståsted er vigtig for alle HV-spørgsmålene. Man kan hverken formulere mål, indhold eller undervisningsmetoder uden at have kendskab til elevens forudsætninger. Se didaktikmodellen. Fysisk miljø Resurser ELEV FORUD SÆT NIN GER Undervisningens formål & mål Undervisningens indhold Undervisningens organisation Principper og metoder Eksaminer og prøver Evaluering Didaktikmodellen Elevforudsætninger deles normalt op i Faglige forudsætninger Sociokulturelle forudsætninger Generel modenhed og parathed Faglige forudsætninger Faglige forudsætninger er alene et spørgsmål om hvad eleven kan fagligt. Når en erhvervsskole modtager en elev fra folkeskolen, er der ingen garanti for at eksamenskarakteren D præcist angiver elevens faglige niveau, og to elever begge med karakteren D kar være fagligt vidt forskellige. Man kan derfor ikke regne med at en stor gruppe elever alle med karakteren D skal imødekommes fagligt ens. Der kan fra skole til skole være lagt vægt på forskellige ting, selv om folkeskolens faglige mål er ens for alle landets skoler. Men som vi så i afsnittet om formål og mål, er kun målene målelige. Og der kan være givet vurderinger (karaktergivning) på forskellig vis for de mange af folkeskolens formål, som ikke er direkte objektivt målelige. Det betyder også, ar der fagligt set ikke findes homogene 2 klasser. Og hvis klassen teoretisk set var total homogen ved skolestart, vil den være uens efter bare 14 dage. 2 Homogen = ensartet, ligesom homoseksualitet = sex mellem ensartede køn, modsat heterogen= uensartet. 5

7 Så glem alt om homogene klasser. Det er nødvendigt at differentiere undervisningen. Sociokulturelle forudsætninger Sociokulturelle forudsætninger dækker i virkeligheden over tre slags forskelle: Sociale forskelle Kulturelle forskelle Geografiske forskelle Sociale forskelle spiller en stor rolle for elevens indgang til en uddannelse. Det er sjældent at skoleinspektørens børn ikke får en uddannelse. Det er almindeligt at den ufaglærtes børn ikke får uddannelse. Der er i dag en meget stor gruppe ufaglærte herhjemme. Det skønnes at ca mennesker af hele arbejdsstyrken er ufaglært. Heldigvis er det ikke sådan at alle disse menneskers børn ikke får uddannelse. Der er faktisk mange mønsterbrydere i Grønland. 3 De sociale forskelle ses tydeligst i forældrenes uddannelse. Det typiske er at børn af forældre med uddannelse også selv får uddannelse. Mens børn af ufaglærte har færre sandsynlighed for at få uddannelse. Det kaldes at den sociale arv fortsættes. De kulturelle forskelle ses tydeligt i nationale forskelle f.eks. mellem grønlandske elever og danske elever. Men kulturelle forskelle kan også være subkulturelt bestemt. 4 Visse religiøse minoriteter er direkte imod kvinders uddannelse. Og andre religioner kan udvise modstand mod kvindelige lærere, der kan begrænse drenges adgang til uddannelse. Det sidste er dog ikke set i Grønland, men ofte på danske erhvervsuddannelser. De kulturelle forskelle kan naturligvis også have baggrund i geografisk opvækst. Det er jo synligt for enhver at en opvækst i Nuuk adskiller sig kraftigt fra en opvækst i en mindre bygd. Der er forskel mellem by og bygd, men der er også forskelle mellem nordlige og sydlige bygder. Og der er kulturforskelle mellem Paamiut og Tasiilaq. Geografien er også bestemmende for det dominerende erhverv, som også medfører kulturforskelle. En af de store forskelle mellem små steder og store steder er brugen af sprog. Ungdommen i Nuuk taler meget, ja utroligt meget, mens ungdom fra yderdistrikter og mindre bygder taler meget mindre. Det kan sammenlignes med et ældre ægtepar: de siger ikke så meget til hinanden, fordi ved hvad den anden vil sige, og så er der jo ingen grund til at sige det. Det er nu ikke kun et grønlandsk fænomen. Det ses også i Danmark mellem f.eks. ungdom i København og Tværsted i Vendsyssel. Københavnerne taler og taler, også selv om ingen lytter. Generel modenhed og parathed Modenhed og parathed dækker også begreberne interesse og vilje. 3 en person som bryder med sin socialt belastede baggrund og følger et andet livsmønster end det forventede 4 Subkultur er en kultur der er kendetegnende for en mindre samfundsgruppe 6

8 Hvis interessen er ægte, er viljen også til stede. Men interessen kan også være et pres udefra. Eleven behøver f.eks. ikke at være ægte interesseret i faget dansk, men ved at han skal bruge en hæderlig karakter for at komme videre i systemet. Slemt er det med de desværre mange elever, som ikke kan se betydningen af faget og derfor heller ikke ofrer nogen indsats i faget. Det er i den gruppe, at frafaldet er størst. Høj Parathed Faglighed Lav Diagram over faglighed og parathed Y-aksen viser parathed (vilje og interesse) med laveste parathed i nulpunktet og x-aksen viser elevens faglighed også med laveste niveau i nulpunktet. Hver elev kan indplaceres i skemaet og dermed give læreren mulighed for at vurdere dels indholdet (undervisningens HVAD) dels undervisningsmetoden (undervisningens HVORDAN). Elever med lav faglighed og lav parathed skal hverken have vanskelige tekster eller frie undervisningsmetoder. De skal tværtimod have stærk styring. Elever med høj faglighed og høj parathed kan bedre arbejde med frie undervisningsmetoder. Det kan være hensigtsmæssigt at læreren anvender skemaet og plotter hver elev ind på en position. MEN man skal huske at ændre skemaet, når eleven ændrer sig. Skemaet kan også bruges sammen med den enkelte elev, så lærer og elev i fællesskab sætter positionen som udgangspunkt for hvad eleven selv vil med faget og uddannelsen. Hvor er du i dag, og hvor vil du hen i morgen? Det er et godt redskab i selvevaluering. Se også hæfterne om evaluering og differentiering. Høj HVAD undervisningens indhold Undervisningens indhold er alt det faglige stof vi præsenterer eleverne for. 7

9 Det er tekster, billeder, tegninger, materialer som f.eks. gips, træ og stål i tømrerfaget og ingredienser i fødevareuddannelserne og plader og svejsninger i VVS. Undervisningens indhold skal naturligvis vælges ud fra fagets nytteværdi fagets traditioner elevens forudsætninger de fysiske rammers muligheder undervisningsmålene Mange lærere, skolernes bestyrelsesmedlemmer og andre aktører inden for erhvervsuddannelserne betragter indholdet som den vigtigste didaktiske del. Den er vigtig, men den er jo kun vigtig i sammenhæng med de andre HV-spørgsmål. Et godt indhold kan totalt ødelægges, hvis det ikke er afstemt efter undervisningens mål, lærerens formidling af stoffet eller elevernes forudsætninger. HVORDAN Undervisningens metoder og principper og elevernes arbejdsmønstre Normalt skelner vi mellem undervisningsmetoder og arbejdsmønstre således: Arbejdsmønstre er elevens fremgangsmåder i undervisningen Undervisningsmetoder er lærerens fremgagsmåder i undervisningen. Se særligt hæfte om undervisningsmetoder og undervisningsprincipper. HVORMED Undervisningens hjælpemidler Undervisningens hjælpemidler kaldes også AV-midler, audio-visuelle hjælpemidler. Det siges at mere end 70 % af alle mennesker er visuelt orienteret, altså lærer bedst gennem øjet (dvs. billeder) mens 30 % er auditivt orienteret, altså lærer bedst gennem øret. Det er derfor vigtigt at bruge både billeder og lys i undervisningen. Tavle og kridt er klart det ældste hjælpemiddel i al undervisningen. Inden blyanten blev opfundet brugte eleverne tavle og griffel. I dag findes den klassiske tavle i mange moderne varianter. Men Power Point, flip over og smart Board er et godt supplement til tavlen. Dette hæfte gennemgår ikke de forskellige av-midler, da det hører til praktikken at praktisere dem i naturlige omgivelser. HVOR Undervisningsstedet Undervisningsstedet er en forsømt didaktisk funktion. På de fleste skoler foregår næsten al undervisning i et og samme undervisningslokale indrettet med en tavle i den ene ende og en bordopstilling, der ligner en kirkegård med kors på stribe. 8

10 Sådan har klasseværelser set ud i århundreder. Men det er ikke nødvendigvis en garanti for kvalitet. En biograf har også sin naturlige opstilling, fordi alle blikke er rettet mod lærredet hvor det hele foregår. Men i en moderne undervisning skal alle blikke ikke nødvendigvis være rettet mod læreren eller tavlen. Jeg ved ikke hvornår samarbejde og gruppearbejde blev indført i danske og grønlandske skoler, men det fandtes ikke i hverken min folkeskoletid, gymnasietid eller på universitetet. Seminarielektor Troensegaard skrev i slutningen af 1960 erne en bog med titlen Gruppearbejdets Metodik. Og det var den første bog der udkom på dansk om gruppearbejde. Bogen vakte dengang en del opsigt, fordi den brød med ideen om at al undervisning foregik fra læreren og ned til eleverne. På titelbladet var tegnet to æsler, der var bundet til hinanden, og med to madskåle, som æslerne ikke kunne nå hver især. Men hvis de arbejdede sammen kunne de i fælleskab først spise af den ene madskål og dernæst af den anden. Det var en helt ny pædagogisk tankegang. Og man må sige, at den har vundet indpas. I dag laves der gruppearbejde jævnligt i alle timer. Men det har alligevel gjort meget lille indtryk på kirkegårdsopstillingerne i landets klasselokaler, som er bevaret uændret. I dag taler vi om fire grundopstillinger i det klassiske klasselokale: Kirkegårdsopstilling, hesteskoform, samtalebordet (konferencebordet) og samtaleøer. 9

11 Kirkegårdsopstillingen kan også have glade elever. Og kirkegårdsopstillingen er elsket af rengøringspersonalet når stolene kan anbringes under bordet: Her et klip fra Sanaartornermik Ilinniarfik med Smartboard. 10

12 Hesteskoen, eller U-formen: Samtaleøer Alle opstillinger er gode og ligeværdige, når de anvendes til det rette formål. Kirkegårdsopstillingen er god, når der holdes forelæsning og vises power point eller andre scener, hvor tavlen er central. Men hverken power point show, forelæsninger eller anden ren meddelende undervisning bør vare mere en 20 minutter. Og så bør man ændre bordopstillingen. Hesteskoformen er kun god til samtaler elever imellem. Hvis midtpunktet fortsat er læreren får eleverne hold i nakken ved dagen igennem at sidde med hovedet drejet til den ene side. Igen: alle bordopstillinger har deres begrænsning og deres fortrin, og det er derfor vigtigt at have lette møbler i lokalet, så bordopstillingen kan ændres. Mange lærere synes at det er spild af tid at flytte rundt på møblerne. Men det er kun læreren, der synes det er spild af tid, eleverne finder det som et godt afbræk i timen og det er ofte fremmende for motivationen. Og så er det vigtigt helt at forlade klasselokalet. Mange samtaler foregår friere og mere konstruktivt, hvis man skifter de fysiske rammer ud. 11

13 Gå uden for og diskuter under andre former De tekniske skoler har deres værksteder, laboratorier og køkkener. Her er det vigtigt at lærerne er gode nok til hyppige skift mellem teorilokale og værksted. Mange lærere er bange for at der vil gå for lang tid med lokaleskift eller ændret bordopstilling. Det er der ingen grund til. Fysiske skift og ændring af rammer fremmer motivationen og dermed læringen. Her en dansk efterskole. Elev aktiviteten er høj. 12

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Baunehøj Efterskole Strategi 2018

Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Strategi 2018 Baunehøj Efterskoles opgave er at bidrage til en bedre verden gennem en videbegærlig, kritisk, aktiv, modig og frimodig ungdom. Vi løser denne opgave ved

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR TNI-FLEX UDDANNELSEN

UDDANNELSESPLAN FOR TNI-FLEX UDDANNELSEN UDDANNELSESPLAN FOR TNI-FLEX UDDANNELSEN Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk, februar 2015 Side 1 af 17 INDHOLD 1. Uddannelses formål... 4 1.1. Generelt for skolen... 4 2. Uddannelsen... 4 3. Adgangskrav...

Læs mere

Strategi for Campus Kujalleq 2014-18

Strategi for Campus Kujalleq 2014-18 Strategi for Campus Kujalleq 2014-18 21. november 2014 1 Strategi for Campus Kujalleq 2014-18 Mission Skolerne drives i henhold til: Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

C.V. delen. Planlægning Curriculum Vitæ: Indhold

C.V. delen. Planlægning Curriculum Vitæ: Indhold C.V. delen Planlægning Curriculum Vitæ: Indhold Et CV er iflg. Wikipedia: Kort levnedsskildring, der oplyser om uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer, og som anvendes i forbindelse med skriftlige

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet.

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Den hastige samfundsmæssige udvikling gør det mere og mere nødvendigt, at man har nogle mål og planer for sit liv, at man løbende reviderer

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Ny Nordisk Skole Til inspiration

Ny Nordisk Skole Til inspiration Ny Nordisk Skole Til inspiration Lise Tingleff Nielsen Forskningschef, Professionshøjskolen UCC Hvad er Ny Nordisk Skole? Initiativ fra Børne og undervisningsminister Christine Antorini Nedsættelse af

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL)

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL) Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder Uddannelsesforum Ligeværd (UL) 1 Indholdsfortegnelse: Forord.side 3 Indledning..side 4 Kursustilbud..side 7 1) Introduktion til alle undervisere

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater)

Rapportering (undersøgelsens resultater) Det frie Gymnasium 2014/15 Bruger: CM Forside Hovedmenu Tidsregistrering Stamdata Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Vis spørgeskema Rediger spørgeskema Spørgeskemaoplysninger

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rejselærerne i Sermersooq skitserer følgende behov: Støtte lærerrollen Viden om Landstingsforordning omkring folkeskolen

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

DET INKLUDERENDE KLASSEVÆRELSE

DET INKLUDERENDE KLASSEVÆRELSE Cand.pæd.psyk Jan Soelberg Inklusion der virker DET INKLUDERENDE KLASSEVÆRELSE Et nyt læringskoncept under udvikling til at imødegå inklusion i folkeskolen og skabe et godt læringsmiljø for alle eleverne.

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering:

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Udarbejdet foråret 2013 Ifølge lov om elevers undervisningsmiljø skal uddannelsesstedets ledelse sørge for, at der udarbejdes en skriftlig vurdering af det

Læs mere

På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige udviklingstiltag:

På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige udviklingstiltag: Gruppe nr. 1 Gruppearbejde / nr.: 6 Ordstyrer: Marie Referent: Hanne Fremlægger: Mathias. Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse om undervisningsmiljøet på Kongensgaard Efterskole.

Resultat af spørgeskemaundersøgelse om undervisningsmiljøet på Kongensgaard Efterskole. Resultat af spørgeskemaundersøgelse om undervisningsmiljøet på Kongensgaard Efterskole. Gennemført i uge 35 af 2011 som var den 4. uge af skoleåret 2011/2012. Eleverne har svaret med et kryds til hvert

Læs mere

HVORFOR ET FOLKESKOLEMØBEL?

HVORFOR ET FOLKESKOLEMØBEL? FOLKESKOLESTOLEN OPGAVEN OPGAVEN HVORFOR ET FOLKESKOLEMØBEL? POLITISK KONTEKST FOLKESKOLEREFORM LÆNGERE SKOLEDAGE SAMFUNDSMÆSSIG KONTEKST ET SIDDENDE SAMFUND OPLÆRING TIL ARBEJDSMARKED TEKNOLOGISK OG PÆDAGOGISK

Læs mere

og til summer af stambrøker. Bemærk: De enkelte brøker kan opskrives på flere måder som summer af stambrøker.

og til summer af stambrøker. Bemærk: De enkelte brøker kan opskrives på flere måder som summer af stambrøker. Hvad er en brøk? Når vi taler om brøker i dette projekt, mener vi tal på formen a, hvor a og b er hele tal (og b b 0 ), fx 2,, 3 og 3 7 13 1. Øvelse 1 Hvordan vil du forklare, hvad 7 er? Brøker har været

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE + Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE Hvorfor? + Hvad? Hvordan? + Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser? Øget

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen Østerbyskolen HVAD ER EN GOD SKOLE Hvad er en god lærer/god undervisning Hvad er en god kammerat/god klasse Hvad er god opdragelse Hvad er et godt forældresamarbejde HVAD ER EN GOD SKOLE Der er ikke i

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Erfaringer fra personlighedsudviklingskurser

Erfaringer fra personlighedsudviklingskurser Erfaringer fra personlighedsudviklingskurser INUA v/. Sygeplejelærer / Psykoterapeut MPF. Foreløbige erfaringer, Indhold, Metoder og resultater ved afholdte kurser vedrørende arbejdsledige rundt omkring

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Karakterbogen Netværk C

Karakterbogen Netværk C Karakterbogen Netværk C HG afdelinger UU trivsels- og undervisningsmiljøundersøgelse 2007 Udarbejdet af ASPEKT R&D Karakterbogen Trivsels- og undervisningsmiljøundersøgelse 2007, HG afdelinger 2007 ASPEKT

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015 Ejendomsservice Præsentation På værkstedet Ejendomsservice arbejder vi med en bred vifte af opgaver inden for flere faggrupper. Det foregår primært på skolens område,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Demokratisk og fleksibel skole

Demokratisk og fleksibel skole Demokratisk og fleksibel skole Grundlaget for ideen om en fleksibel skole er udviklet gennem 40 års arbejde med skoleudvikling og skoleledelse i folkeskolen i Danmark og Grønland. Selve tankegangen bag

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Kompetencevurdering af elever.

Kompetencevurdering af elever. Kompetencevurdering af elever. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevens kompetencer. Skolen har den overordnende holdning, at det er lysten som driver værket. Eleven skal derfor være motiveret

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv.

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Faglige begreber til Sociale og kulturelle forhold i samfundsfag Påvirkning fra barn til voksen spæd forældre barn venner voksen medier Arv: de biologiske

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Paradigmer til faget Matematik, modul 1

Paradigmer til faget Matematik, modul 1 Paradigmer til faget Matematik, modul 1 Fag Matematik modul 1 Fagets formål Formålet med undervisningen i matematik er at styrke de studerendes matematiske kompetencer ud fra de forudsætninger, de har.

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

UNGE OG VIRKSOMHEDERS UDDANNELSESENGAGEMENT

UNGE OG VIRKSOMHEDERS UDDANNELSESENGAGEMENT Region Hovedstaden UNGE OG VIRKSOMHEDERS UDDANNELSESENGAGEMENT Jobs med uddannelsesperspektiv UNGE OG VIRKSOMHEDERS UDDANNELSESENGAGEMENT Jobs med uddannelsesperspektiv Region Hovedstaden, november 2012

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere