Didaktikkens grundspørgsma l

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Didaktikkens grundspørgsma l"

Transkript

1 KISII Formål Silami Indhold Det materiale hjælpemidler Didaktikkens grundspørgsma l Ib Goldbach KISII 1.udgave 2012 KISII & Ib Goldbach

2 Metodik og didaktikkens HV-spørgsmål Begrebsafklaring Der er ikke noget hokuspokus i ordet metodik. Det er afledt af det græske ord méthodos som betyder undersøgelsesmåde. Der er således ikke forskel på ordet måde og ordet metode. Eksempel: hvordan smører du dine ski? Kan omskrives til på hvilken måde smører du dine ski? Eller: Hvilken metode bruger du til at smøre dine ski? Metode kan oversættes til fremgangsmåde. Metodik er en samling af metoder, og altså ikke kun én metode. Ligesom problematik er en samling af problemer og ikke bare et problem. Inden for det pædagogiske univers taler man om metodik i betydningen undervisningens metodik. Altså en samling af de fremgangsmåder der anvendes i undervisningen. Didaktik er afledt af græsk dídaktos som betyder (noget) lært. Rundt omkring på alverdens universiteter arbejder man med forskellige definitioner af didaktik lidt afhængig af om det sker i forsknings øjemed eller i praktisk anvendelse. Inden for erhvervsuddannelserne har vi valgt at definere didaktik som læren om læring (eller undervisningslære). Og læring er alt det der sker i og omkring en lærende person. Didaktik er således et overordnet princip i forhold til metodik. Ligesom pædagogik er overordnet i forhold til didaktik hæhæhæ Pædagogiske univers Didaktik Metodik Pædagogik er den generelle lære om opdragelse, dannelse, uddannelse, undervisning og socialisering. Ordet er afledt af det græske paidagogos, som er sammensat af pais = dreng og agogos = fører, altså en drengefører som var betegnelsen på den betroede slave, som førte drengen mellem hjem og skole, og som holdt sig ajour med hvad drengen lærte, så han kunne 1

3 rapportere videre til herren. I det gamle Grækenland fik piger ikke formel systematisk oplæring. 1 Så når man ser på ordets oprindelse er det ikke særligt præcist i forhold til en nutidig opfattelse af ordet pædagogik. Recepten på undervisning En undervisning kan sammenlignes med en madopskrift. I en undervisningssituation indgår altid syv faste ingredienser, som vi har kaldt didaktikkens grundspørgsmål eller HV-spørgsmålene. HV-spørgsmålene Alle former for undervisning rummer samtlige syv besvarelser på HV-spørgsmålene. Hvorfor Hvorhen Hvem Hvad Hvordan Hvormed Hvor Formål Mål Elever, elevforudsætninger Indhold Metoder og principper Hjælpemidler Fysisk placering Men rækkefølgen behøver ikke være den ovenfor nævnte. Formål og mål, hvorfor og hvorhen Det vigtigste pædagogiske spørgsmål er naturligvis HVORFOR, hvorfor gør vi sådan og ikke sådan. Hvorfor er dansk andet sprog og engelsk tredje sprog? Hvorfor har vi 1 Det siges at Platon ( f.v.t) planlagde en skole for piger, men at den vist aldrig blev realiseret. 2

4 vekseluddannelse i håndværkeruddannelserne? Spørgsmålet HVORFOR rummer både en begrundelse for et formål og formålet selv. Vi skelner mellem formål og mål således: Siunertaq for formål og anguniagaq for mål. Formål er overordnet mål det der kommer før målene. Formålet er en hensigt eller et sigte, på engelsk aim. Et af skolens formål er at danne demokratiske borgere. Et andet formål er at udvikle tolerance og medmenneskelig forståelse. I Landstingslov om erhvervsuddannelserne fra maj 2010 står: 1. Naalakkersuisut tilrettelægger et samordnet system af erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet med henblik på den private og den offentlige sektors forskellige beskæftigelsesområder i overensstemmelse med Inatsisartuts erhvervs- og arbejdsmarkedspolitiske målsætninger. Stk. 2. Dette uddannelsessystem skal tilrettelægges således, at det i videst mulig omfang er egnet til at 1) motivere unge til uddannelse og sikre, at alle unge, der ønsker en erhvervsuddannelse eller et kursus på erhvervsuddannelsesområdet, får reelle muligheder herfor og for at vælge inden for en større flerhed af uddannelser eller kurser, 2) give unge en uddannelse, der både giver grundlag for deres fremtidige arbejdsliv, bidrager til deres personlige udvikling samt til deres forståelse af samfundet og dets udvikling, 3) imødekomme arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og generelle kvalifikationer vurderet under hensyn til den erhvervsmæssige og samfundsmæssige udvikling, herunder udvikling i erhvervsstruktur, arbejdsmarkedsforhold, arbejdspladsorganisation og teknologi, og 4) give de uddannelsessøgende grundlag for videreuddannelse såvel i som uden for Grønland. Formålet indeholder således mange ting: Det skal motivere unge til uddannelse. Det skal sikre erhvervslivet en arbejdsstyrke. Det skal tilbyde valgmulighed for de unge mellem flere uddannelser. Det skal bidrage til en personlig udvikling og samfundsforståelse og det forpligter til videreuddannelser både i og uden for Grønland. Det er mange og høje mål at sætte sig. Men det svarer ord til andet næsten til de danske erhvervsuddannelsernes formålsparagraf og til mange af de lande, vi i øvrigt sammenligner os med. 3

5 Det var så det oveordnede nationale formål med erhvervsuddannelserne. Derudover har hver skole sit formål. Fisker- og fangerskolen i Uumannaq har et overordnet formål at uddanne fiskere og fangere til det grønlandske erhverv. Og enhver uddannelsesretning og ethvert fag på hver skole har sit formål. Kendetegnende for formålene er er de ikke er målelige. Formålene udtrykker i højere grad en hensigt end et måleligt mål. Det er formålet eller hensigten at bidrage til elevens personlige udvikling. Det er godt og smukt, og det kan ikke være anderledes. Men det er ikke måleligt. Og formål skal heller ikke være målelige. Formål med børns opdragelse kunne være, at de skal vokse op i trygge omgivelser, at de skal have en god uddannelse, at de skal være lykkelige og blive gode samfundborgere med respekt for deres medmennesker. Godt men ikke måleligt. Længere nede i hierarkiet er det vigtigt at opstille mål, som kan måles. For ellers kan man ikke være sikker på, om man har nået målet. Målelige mål kan være: Eleven skal beherske de fire regningsarter, procentregning og brøkregning til almindeligt brug som butiksasistent. Eleven skal kunne oversætte butikkens opslag fra grønlandsk til forståeligt dansk og omvendt. Eleven skal kunne forstå et normalt firmas halvårsregnskab. Eleven skal ud fra en given tegning kunne bygge en kvartvingstrappe med repos. Eleven skal kunne anvende lysbuesvejsning på stumpsømme plader og rør. Siden 2008 har alle tekniske skoler i Danmark udtrykt sine mål som kompetencemål og handelsskolerne har gjort det flere år før. Man skelner mellem kvalifkationsmål og kompetencemål. I pædagogisk sammenhæng i dag bruger vi begreberne således: Kvalifikationer udtrykker viden, kunnen og færdigheder som er nødvendige i både uddannelser og erhverv. Kvalifikationer erhverves primært gennem formel undervisning (eller gennem læsning eller TV). Kompetencer er erfaringer, som den enkelte mestrer gennem øvelser. Man kan også sige, at kvalifikationer er noget man har. Man har f.eks. et kørekort, et lærereksamensbevis, en svendeprøve. Men kompetencer er noget man er. Man er en god bilist, en god underviser, en dygtig svend. Og ikke nødvendigvis fordi man har kortet, beviset eller svendeprøven. Men fordi man har trænet sig til erfaringen eller mestringen. 4

6 Kompetencemål udmærker sig ved at eleven ikke bare skal kunne noget, man skal kunne udføre noget. Og så kan målene måles. Hvem, eleverne Elevforudsætninger er et spøgsmål om lærerens kendskab til eleverne, så undervisningen tager udgangspunkt i elevens ståsted. Elevens ståsted er vigtig for alle HV-spørgsmålene. Man kan hverken formulere mål, indhold eller undervisningsmetoder uden at have kendskab til elevens forudsætninger. Se didaktikmodellen. Fysisk miljø Resurser ELEV FORUD SÆT NIN GER Undervisningens formål & mål Undervisningens indhold Undervisningens organisation Principper og metoder Eksaminer og prøver Evaluering Didaktikmodellen Elevforudsætninger deles normalt op i Faglige forudsætninger Sociokulturelle forudsætninger Generel modenhed og parathed Faglige forudsætninger Faglige forudsætninger er alene et spørgsmål om hvad eleven kan fagligt. Når en erhvervsskole modtager en elev fra folkeskolen, er der ingen garanti for at eksamenskarakteren D præcist angiver elevens faglige niveau, og to elever begge med karakteren D kar være fagligt vidt forskellige. Man kan derfor ikke regne med at en stor gruppe elever alle med karakteren D skal imødekommes fagligt ens. Der kan fra skole til skole være lagt vægt på forskellige ting, selv om folkeskolens faglige mål er ens for alle landets skoler. Men som vi så i afsnittet om formål og mål, er kun målene målelige. Og der kan være givet vurderinger (karaktergivning) på forskellig vis for de mange af folkeskolens formål, som ikke er direkte objektivt målelige. Det betyder også, ar der fagligt set ikke findes homogene 2 klasser. Og hvis klassen teoretisk set var total homogen ved skolestart, vil den være uens efter bare 14 dage. 2 Homogen = ensartet, ligesom homoseksualitet = sex mellem ensartede køn, modsat heterogen= uensartet. 5

7 Så glem alt om homogene klasser. Det er nødvendigt at differentiere undervisningen. Sociokulturelle forudsætninger Sociokulturelle forudsætninger dækker i virkeligheden over tre slags forskelle: Sociale forskelle Kulturelle forskelle Geografiske forskelle Sociale forskelle spiller en stor rolle for elevens indgang til en uddannelse. Det er sjældent at skoleinspektørens børn ikke får en uddannelse. Det er almindeligt at den ufaglærtes børn ikke får uddannelse. Der er i dag en meget stor gruppe ufaglærte herhjemme. Det skønnes at ca mennesker af hele arbejdsstyrken er ufaglært. Heldigvis er det ikke sådan at alle disse menneskers børn ikke får uddannelse. Der er faktisk mange mønsterbrydere i Grønland. 3 De sociale forskelle ses tydeligst i forældrenes uddannelse. Det typiske er at børn af forældre med uddannelse også selv får uddannelse. Mens børn af ufaglærte har færre sandsynlighed for at få uddannelse. Det kaldes at den sociale arv fortsættes. De kulturelle forskelle ses tydeligt i nationale forskelle f.eks. mellem grønlandske elever og danske elever. Men kulturelle forskelle kan også være subkulturelt bestemt. 4 Visse religiøse minoriteter er direkte imod kvinders uddannelse. Og andre religioner kan udvise modstand mod kvindelige lærere, der kan begrænse drenges adgang til uddannelse. Det sidste er dog ikke set i Grønland, men ofte på danske erhvervsuddannelser. De kulturelle forskelle kan naturligvis også have baggrund i geografisk opvækst. Det er jo synligt for enhver at en opvækst i Nuuk adskiller sig kraftigt fra en opvækst i en mindre bygd. Der er forskel mellem by og bygd, men der er også forskelle mellem nordlige og sydlige bygder. Og der er kulturforskelle mellem Paamiut og Tasiilaq. Geografien er også bestemmende for det dominerende erhverv, som også medfører kulturforskelle. En af de store forskelle mellem små steder og store steder er brugen af sprog. Ungdommen i Nuuk taler meget, ja utroligt meget, mens ungdom fra yderdistrikter og mindre bygder taler meget mindre. Det kan sammenlignes med et ældre ægtepar: de siger ikke så meget til hinanden, fordi ved hvad den anden vil sige, og så er der jo ingen grund til at sige det. Det er nu ikke kun et grønlandsk fænomen. Det ses også i Danmark mellem f.eks. ungdom i København og Tværsted i Vendsyssel. Københavnerne taler og taler, også selv om ingen lytter. Generel modenhed og parathed Modenhed og parathed dækker også begreberne interesse og vilje. 3 en person som bryder med sin socialt belastede baggrund og følger et andet livsmønster end det forventede 4 Subkultur er en kultur der er kendetegnende for en mindre samfundsgruppe 6

8 Hvis interessen er ægte, er viljen også til stede. Men interessen kan også være et pres udefra. Eleven behøver f.eks. ikke at være ægte interesseret i faget dansk, men ved at han skal bruge en hæderlig karakter for at komme videre i systemet. Slemt er det med de desværre mange elever, som ikke kan se betydningen af faget og derfor heller ikke ofrer nogen indsats i faget. Det er i den gruppe, at frafaldet er størst. Høj Parathed Faglighed Lav Diagram over faglighed og parathed Y-aksen viser parathed (vilje og interesse) med laveste parathed i nulpunktet og x-aksen viser elevens faglighed også med laveste niveau i nulpunktet. Hver elev kan indplaceres i skemaet og dermed give læreren mulighed for at vurdere dels indholdet (undervisningens HVAD) dels undervisningsmetoden (undervisningens HVORDAN). Elever med lav faglighed og lav parathed skal hverken have vanskelige tekster eller frie undervisningsmetoder. De skal tværtimod have stærk styring. Elever med høj faglighed og høj parathed kan bedre arbejde med frie undervisningsmetoder. Det kan være hensigtsmæssigt at læreren anvender skemaet og plotter hver elev ind på en position. MEN man skal huske at ændre skemaet, når eleven ændrer sig. Skemaet kan også bruges sammen med den enkelte elev, så lærer og elev i fællesskab sætter positionen som udgangspunkt for hvad eleven selv vil med faget og uddannelsen. Hvor er du i dag, og hvor vil du hen i morgen? Det er et godt redskab i selvevaluering. Se også hæfterne om evaluering og differentiering. Høj HVAD undervisningens indhold Undervisningens indhold er alt det faglige stof vi præsenterer eleverne for. 7

9 Det er tekster, billeder, tegninger, materialer som f.eks. gips, træ og stål i tømrerfaget og ingredienser i fødevareuddannelserne og plader og svejsninger i VVS. Undervisningens indhold skal naturligvis vælges ud fra fagets nytteværdi fagets traditioner elevens forudsætninger de fysiske rammers muligheder undervisningsmålene Mange lærere, skolernes bestyrelsesmedlemmer og andre aktører inden for erhvervsuddannelserne betragter indholdet som den vigtigste didaktiske del. Den er vigtig, men den er jo kun vigtig i sammenhæng med de andre HV-spørgsmål. Et godt indhold kan totalt ødelægges, hvis det ikke er afstemt efter undervisningens mål, lærerens formidling af stoffet eller elevernes forudsætninger. HVORDAN Undervisningens metoder og principper og elevernes arbejdsmønstre Normalt skelner vi mellem undervisningsmetoder og arbejdsmønstre således: Arbejdsmønstre er elevens fremgangsmåder i undervisningen Undervisningsmetoder er lærerens fremgagsmåder i undervisningen. Se særligt hæfte om undervisningsmetoder og undervisningsprincipper. HVORMED Undervisningens hjælpemidler Undervisningens hjælpemidler kaldes også AV-midler, audio-visuelle hjælpemidler. Det siges at mere end 70 % af alle mennesker er visuelt orienteret, altså lærer bedst gennem øjet (dvs. billeder) mens 30 % er auditivt orienteret, altså lærer bedst gennem øret. Det er derfor vigtigt at bruge både billeder og lys i undervisningen. Tavle og kridt er klart det ældste hjælpemiddel i al undervisningen. Inden blyanten blev opfundet brugte eleverne tavle og griffel. I dag findes den klassiske tavle i mange moderne varianter. Men Power Point, flip over og smart Board er et godt supplement til tavlen. Dette hæfte gennemgår ikke de forskellige av-midler, da det hører til praktikken at praktisere dem i naturlige omgivelser. HVOR Undervisningsstedet Undervisningsstedet er en forsømt didaktisk funktion. På de fleste skoler foregår næsten al undervisning i et og samme undervisningslokale indrettet med en tavle i den ene ende og en bordopstilling, der ligner en kirkegård med kors på stribe. 8

10 Sådan har klasseværelser set ud i århundreder. Men det er ikke nødvendigvis en garanti for kvalitet. En biograf har også sin naturlige opstilling, fordi alle blikke er rettet mod lærredet hvor det hele foregår. Men i en moderne undervisning skal alle blikke ikke nødvendigvis være rettet mod læreren eller tavlen. Jeg ved ikke hvornår samarbejde og gruppearbejde blev indført i danske og grønlandske skoler, men det fandtes ikke i hverken min folkeskoletid, gymnasietid eller på universitetet. Seminarielektor Troensegaard skrev i slutningen af 1960 erne en bog med titlen Gruppearbejdets Metodik. Og det var den første bog der udkom på dansk om gruppearbejde. Bogen vakte dengang en del opsigt, fordi den brød med ideen om at al undervisning foregik fra læreren og ned til eleverne. På titelbladet var tegnet to æsler, der var bundet til hinanden, og med to madskåle, som æslerne ikke kunne nå hver især. Men hvis de arbejdede sammen kunne de i fælleskab først spise af den ene madskål og dernæst af den anden. Det var en helt ny pædagogisk tankegang. Og man må sige, at den har vundet indpas. I dag laves der gruppearbejde jævnligt i alle timer. Men det har alligevel gjort meget lille indtryk på kirkegårdsopstillingerne i landets klasselokaler, som er bevaret uændret. I dag taler vi om fire grundopstillinger i det klassiske klasselokale: Kirkegårdsopstilling, hesteskoform, samtalebordet (konferencebordet) og samtaleøer. 9

11 Kirkegårdsopstillingen kan også have glade elever. Og kirkegårdsopstillingen er elsket af rengøringspersonalet når stolene kan anbringes under bordet: Her et klip fra Sanaartornermik Ilinniarfik med Smartboard. 10

12 Hesteskoen, eller U-formen: Samtaleøer Alle opstillinger er gode og ligeværdige, når de anvendes til det rette formål. Kirkegårdsopstillingen er god, når der holdes forelæsning og vises power point eller andre scener, hvor tavlen er central. Men hverken power point show, forelæsninger eller anden ren meddelende undervisning bør vare mere en 20 minutter. Og så bør man ændre bordopstillingen. Hesteskoformen er kun god til samtaler elever imellem. Hvis midtpunktet fortsat er læreren får eleverne hold i nakken ved dagen igennem at sidde med hovedet drejet til den ene side. Igen: alle bordopstillinger har deres begrænsning og deres fortrin, og det er derfor vigtigt at have lette møbler i lokalet, så bordopstillingen kan ændres. Mange lærere synes at det er spild af tid at flytte rundt på møblerne. Men det er kun læreren, der synes det er spild af tid, eleverne finder det som et godt afbræk i timen og det er ofte fremmende for motivationen. Og så er det vigtigt helt at forlade klasselokalet. Mange samtaler foregår friere og mere konstruktivt, hvis man skifter de fysiske rammer ud. 11

13 Gå uden for og diskuter under andre former De tekniske skoler har deres værksteder, laboratorier og køkkener. Her er det vigtigt at lærerne er gode nok til hyppige skift mellem teorilokale og værksted. Mange lærere er bange for at der vil gå for lang tid med lokaleskift eller ændret bordopstilling. Det er der ingen grund til. Fysiske skift og ændring af rammer fremmer motivationen og dermed læringen. Her en dansk efterskole. Elev aktiviteten er høj. 12

Baunehøj Efterskole Strategi 2018

Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Strategi 2018 Baunehøj Efterskoles opgave er at bidrage til en bedre verden gennem en videbegærlig, kritisk, aktiv, modig og frimodig ungdom. Vi løser denne opgave ved

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

8500 Undervisningsteori

8500 Undervisningsteori Hjemmeværnsskolen 8500 Undervisningsteori Studiemateriale 2 HVS 8500-002-46 FEB 2011 Lektion 2: Ydre faktorer Undervisningsprincipper Gennemførelse af undervisning og undervisningsmetoder Undervisningsmidler

Læs mere

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed

Læs mere

Undervisningsdifferentiering

Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering Forskellige pædagogiske og didaktiske positioner En analysemodel Niels Grønbæk Nielsen Oplæg Odense Kommune d, 20. januar 2010 Pædagogikkens historie 1 Frem mod enhedsskolen

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

2010 Elevtrivselsundersøgelsen

2010 Elevtrivselsundersøgelsen 1 Elevtrivselsundersøgelsen Social- og Sundhedsskolen Syd Svarprocent: 97% (489 besvarelser ud af 52 mulige) Elevtrivsel 1 Social- og Sundhedsskolen Syd Regionsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet

Læs mere

2010 Elevtrivselsundersøgelsen

2010 Elevtrivselsundersøgelsen 1 Elevtrivselsundersøgelsen Social- og Sundhedsskolen STV Svarprocent: % (483 besvarelser ud af 483 mulige) Elevtrivsel Regionsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet (Region Midtjylland) Regionsgennemsnit

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

Kommissorium for Allerød kommunes skolepolitik

Kommissorium for Allerød kommunes skolepolitik Kommissorium for Allerød kommunes skolepolitik Baggrund Allerød kommunes skolepolitik er i dag styret af Målsætning for skolevæsenet fra januar 2002. Siden januar 2002 er der sket mange forandringer i

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser.

Landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser. Landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser. I medfør af 1 i lov nr. 582 af 29. november 1978 for Grønland om erhvervsmæssige uddannelser fastsættes:

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Udvikling & Evaluering, 213 De ansattes tilkendegivelser Alle ansatte mener, at skolen har udviklet sig fagligt bedre, siden udviklingsprojektet er startet.

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere

Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere Per Norup Pædagogisk konsulent BAR Social & Sundhed Fagligt træf 2015 UNVERSTY COLLEGE U N V E R S T Y C O

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil

Læs mere

Selvevaluering Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5:

Selvevaluering Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5: Selvevaluering 2015 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5: Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

ER DU PARAT? Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang (hvis du ved det nu):

ER DU PARAT? Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang (hvis du ved det nu): Dit navn: Skole: Dato: Klasse: ER DU PARAT? Dit valg Efter 9.klasse regner jeg med at starte på (sæt kryds) Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang

Læs mere

Besvarelse og konklusion. Evaluering af Skolens Boglige Profil Eisbjerghus Efterskole

Besvarelse og konklusion. Evaluering af Skolens Boglige Profil Eisbjerghus Efterskole I skoleåret 2011-2012 har skolens bestyrelse besluttet at der skal evalueres på den boglige profil: Fra skolens værdigrundlag: Vi lægger vægt på at lære både individuelt og i fællesskaber. Et godt læringsmiljø

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

18-01-2012 OM EN RÆKKE ORD SALAMANCA-ERKLÆRINGEN 1994 BASALE FORUDSÆTNINGER

18-01-2012 OM EN RÆKKE ORD SALAMANCA-ERKLÆRINGEN 1994 BASALE FORUDSÆTNINGER OM EN RÆKKE ORD Rummelighed opfattes som et statistisk begreb. Det er kvantitativt funderet. Inklusion modsat segretion - er kvalitativt funderet. Det er oplevelsen og effekten at eleven kan beskrives

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at

Læs mere

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Af Flemming B. Olsen I vores forsøg med næsten lektiefri undervisning er et af succeskriterierne, at der hos lærerne sker en didaktisk videreudvikling,

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Undervisernes faglige kvalifikationer summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Undervisernes faglige kvalifikationer summary Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Undervisernes faglige kvalifikationer summary Undersøgelsen viser, at virksomhederne generelt finder de faglige kvalifikationer hos de undervisere,

Læs mere

Erhvervsgymnasiet Grindsted HG

Erhvervsgymnasiet Grindsted HG Benchmarkingrapport Elevtrivselsundersøgelser 2010-2011 Erhvervsgymnasiet Grindsted HG Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Erhvervsgymnasiet Grindsted, HG Elevtrivselsundersøgelser 2010-2011 Denne

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Vejen Handelsskole HG

Vejen Handelsskole HG Benchmarkingrapport Vejen Handelsskole HG Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Vejen Handelsskole HG Elevtrivselsundersøgelse - Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten har

Læs mere

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014

DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014 DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014 Svalereden Kulturelle udtryksformer: Punkt 7 De pædagogiske læringsmål Sammenhæng: Vi har 32 børn i alderen 3-5 år. De er delt på 2 stuer, vi vil

Læs mere

Ny Nordisk Skole Til inspiration

Ny Nordisk Skole Til inspiration Ny Nordisk Skole Til inspiration Lise Tingleff Nielsen Forskningschef, Professionshøjskolen UCC Hvad er Ny Nordisk Skole? Initiativ fra Børne og undervisningsminister Christine Antorini Nedsættelse af

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012 Notat Emne Til Beskrivelse af programkatalog -udvalget Den 20. januar 2012 Aarhus Kommune Indledning Dette notat beskriver hvorledes frem til nu har arbejdet med at tegne de pædagogiske principper for

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Differentieret undervisning

Differentieret undervisning Differentieret undervisning Lav en workshop, hvor du/i lærer os andre noget om differentieret undervisning Workshoppen skal vare 45 minutter Giv workshoppen et navn Lise skal have navnet senest fredag

Læs mere

2014 Elevtrivselsundersøgelsen December 2014

2014 Elevtrivselsundersøgelsen December 2014 14 Elevtrivselsundersøgelsen December 14 For erhvervsuddannelserne Campus Bornholm (Erhvervsskole) Svarprocent: 72% ( besvarelser ud af 2 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen Indhold

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

SOSU Nord EUD-området Elevtilfredshedsundersøgelse 2010

SOSU Nord EUD-området Elevtilfredshedsundersøgelse 2010 SOSU Nord EUD-området Elevtilfredshedsundersøgelse 2010 Indhold 1. SOSU Nord 2009 og 2010 og andre SOSU Skoler:... 3 2. SOSU Nords afdelinger:... 3 2.1 Svarprocent:... 3 2.2. Alder... 4 2.3. Elevtyper

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Benchmarkingrapport. Campus Vejle HG. Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D

Benchmarkingrapport. Campus Vejle HG. Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Benchmarkingrapport Campus Vejle HG Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Campus Vejle, HG Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport Læsevejledning Benchmarkingrapporten har til formål at

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Vejen Handelsskole HG

Vejen Handelsskole HG Benchmarkingrapport Elevtrivselsundersøgelse Vejen Handelsskole HG Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Vejen Handelsskole - HG Elevtrivselsundersøgelse - Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten har

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

Benchmarkingrapport. Campus Vejle HG. Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D

Benchmarkingrapport. Campus Vejle HG. Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Benchmarkingrapport Campus Vejle HG Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Campus Vejle - HG Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten har til formål

Læs mere

C.V. delen. Planlægning Curriculum Vitæ: Indhold

C.V. delen. Planlægning Curriculum Vitæ: Indhold C.V. delen Planlægning Curriculum Vitæ: Indhold Et CV er iflg. Wikipedia: Kort levnedsskildring, der oplyser om uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer, og som anvendes i forbindelse med skriftlige

Læs mere

Dialog som undervisningsmetode

Dialog som undervisningsmetode Dialog som undervisningsmetode I det museale læringsrum v/ Linda Nørgaard Andersen Hvem er vores målgruppe? Elever fra grundskolen Elever fra ungdomsuddannelserne Forhåndsviden Abstraktionsniveau Koncentrationsevne

Læs mere

Benchmarkingrapport. Netværk A, HG. Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D

Benchmarkingrapport. Netværk A, HG. Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Benchmarkingrapport, HG Elevtrivselsundersøgelse 212 Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Uddannelsesbenchmark.dk, HG Elevtrivselsundersøgelse 212 Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten har til formål

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af det faglige udvalg for Maritime Metaluddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 493 af 22. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Pædagogisk uddannelse af faglærere ved branche- og erhvervsskoler KISII Studieordning, oktober 2015

Pædagogisk uddannelse af faglærere ved branche- og erhvervsskoler KISII Studieordning, oktober 2015 Studieordningen fastsættes i medfør af bekendtgørelse nr. 6 af 5. juni 2013 Uddannelsen er rettet imod faglærere ved branche- og erhvervsskoler og undervisere ved andre ungdoms- og voksenuddannelser. Studieordningen

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige udviklingstiltag:

På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige udviklingstiltag: Gruppe nr. 1 Gruppearbejde / nr.: 6 Ordstyrer: Marie Referent: Hanne Fremlægger: Mathias. Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Dronninglund Efterskole Brønderslev Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Dronninglund Efterskole Brønderslev Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Dronninglund Efterskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

MED HÅND OG ÅND. Om arbejdsmarkedet og uddannelse

MED HÅND OG ÅND. Om arbejdsmarkedet og uddannelse MED HÅND OG ÅND Om arbejdsmarkedet og uddannelse 2 Indholdsfortegnelse Forord, s. 4 Jeg tog fejl, s. 7 Mangler kendskab til arbejdsmarkedet, s. 13 Ikke kun et spørgsmål om uddannelse, s. 17 Favoriserer

Læs mere

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere