D I A L O G Forår 2010

Transkript

1 D I A L O G Forår 2010

2 Kære forældre... Halvdelen af skoleåret er allerede fløjet af sted, og det er tid til et nyt nummer af Dialog. Læs nærmere om livet på skolen inde i bladet. Af Lis Jygert Skoleleder Trivselsdag Årets Trivselsdag er lige løbet af stablen. Forhåbentlig er beretninger fra dagen nået ud i hjemmene. Det var en forrygende dag, og det var skønt at være rundt og indsnuse stemningen overalt på skolen. Nogle steder stod den på venskabsklassemassage andre steder på venskabsklassestunt. Store børn lærte yngre børn at layoute, 8. klasserne lærte at rappe, der var akrobatik, dans, bådbyggeri, bagning, faneleg og meget mere. Og sikke en afslutning i hallen, hvor 700 sang, dansede og skrålede: Hvad så dér, Har du madpakke med? Og i bedste trivselsånd en forvanskning af Queen: We won t, we won t mob you. Alt sammen flot iscenesat af pædagoger og lærere i samarbejde. Mini-RULL Aulaen: I sidste nummer af Dialog skrev jeg, at vi havde søgt om midler til renovering af aulaen. Nu kan jeg heldigvis fortælle, at vi ansøgningen er godkendt! Vi har indledt et samarbejde med arkitekt Mette Milling om nyindretningen af aulaen, og vi satser på, at renoveringen går i gang i sommerferien. Vi glæder os til nymalede lyse vægge, ny gulvbelægning og tidssvarende indretning med nye møbler. Fleksible læringsstile: Vi har netop sendt en ny ansøgning om mini-rull midler af sted. Denne gang søger vi om penge til en form for fleksible læringsmiljøer. Læringsmiljøerne består af blandt andet tal- og bogstavslanger på gulvet, så man kan hoppe et regnestykke eller et ord, et kæmpe koordinatsystem i skolegården hvor man kan kravle rundt og tegne trekanter, spejlvende dem og meget, meget andet. Se evt. nærmere på Vi har søgt om penge til læringsmiljøer til alle aldersgrupper på skolen. Uddrag fra ansøgningen: Projektets mål og ydelser At understøtte og inspirere nye læringsformer og miljøer ved brug af forskellige læringsstile At udnytte det enkelte barns potentialer ved at benytte læringsstile, der passer til det enkelte barn At stimulere børnenes lyst til at lære At højne fagligheden

3 og elever! Videnskabelige undersøgelser peger på, at man ved at arbejde med kompetenceudvikling og værktøjer til at identificere læringsstile kan udvikle mere positive og mere effektive læreprocesser. Teorierne om læringsstile går kort fortalt ud på, at børn er forskellige og derfor skal præsenteres for nyt stof på forskellige måder for at lære mest muligt. Det handler blandt andet om, hvordan vi modtager ny viden. Der er blandt andet: Børn, som bedst lærer nyt og svært stof visuelt: ved at se det. Børn, som bedst lærer nyt og svært stof auditivt: ved at høre og tale om det. Børn, som bedst lærer nyt og svært stof taktilt: ved at bruge hænderne og røre ved ting. Børn, som bedst lærer nyt og svært stof kinæstetisk: ved at bevæge sig kropsligt. Det er på baggrund af denne viden, at Åby Skole søger om dette projekt. Vi afventer med spænding svar på vores ansøgning efter påske. Åby-piger udstiller på AROS Et fotohold, der var en del af samarbejdet Mellem Verdener mellem Ungdomsskolen og Åby Skole, har fået optaget fire billeder på den censurerede udstilling på AROS: Catch 10 Juniorbiennale Pigerne er: Agnes Westh, Emma Marie Poulsen, Benedicte Houmøller og Amalie Nakskov Rasmussen. Pigerne har som gruppe fået optaget en serie på tre sammenhængende portrætter og derudover et individuelt foto. Der var indsendt 500 billeder og optaget ca. 90, så alle er rigtig stolte. Udstillingen åbner lørdag den 13. marts og kører indtil den 11.april. Stort tillykke til pigerne! Jeg vil slutte med at ønske alle en rigtig god påskeferie! Åby Skole vil: udfordre eleverne, der hvor de er have engagerede elever give eleverne mulighed for at være innovative, nysgerrige og kropslige styrke fagligheden hos alle elever Ved at have adgang til et fleksibelt læringsmiljø både udendørs og indendørs får eleverne mulighed for at hente viden gennem mangfoldige kanaler og dermed erhverve nye kompetencer gennem deres styrkesider.

4 Arrangement for alle forældre på Åby Skole DEN USYNLIGE KLASSEKAMMERAT "Forældres roller og ansvar i forhold til klassens trivsel og læring Den 7. april kl i aulaen v/ Bente Sloth, University College Nordjylland *Mødepligt for fædre Ny forskning viser, at forældres betydning for elevernes trivsel i klassen er enorm. Forældre har ikke kun deres eget barns skæbne i hænderne - men også klassekammeraternes. Derfor betegnes forældre også som 'den usynlige klassekammerat'. Drenge er i en særlig udsat position i skolen, og her spiller fædrene en afgørende rolle. Skolebestyrelsen afholder den 7. april et spændende forældrearrangement lige netop om forældres roller og ansvar i forhold til klassens trivsel og læring. SÆT ET STORT KRYDS i kalenderen og mød op! Pædagogisk konsulent Bente Sloth vil sætte fokus på, hvordan I som forældre kan understøtte den gode trivsel i jeres barns klasse med god læring som en naturlig følge. Trivselsambassadører Som en del af forældrearrangementet vil skolebestyrelsen desuden introducere til et muligt nyt tiltag på Åby Skole, hvor nogle forældre fordelt på skolens årgange melder sig til at være trivselsambassadører, der skal agere nøglepersoner i en strategi for at involvere skolens forældre aktivt i skolens trivsel. Bente Sloth og LP-modellen Arrangementet indgår som en del af det treårige udviklingsprojekt, LP-modellen, som Åby Skole deltager i. Pædagogisk konsulent Bente Sloth er en af skolens konsulenter i det samarbejde, som Åby Skole har indledt med University College Nordjylland og Høgskolen i Hedmark, Norge omkring LP-modellen. Formålet med projektet er at finde metoder og udvikle viden om, hvordan vi kan skabe bedre betingelser for elevernes faglige og sociale udvikling. Den 11. november havde vi besøg af Bente Sloth til et meget givende og inspirerende opstartarrangement for alle skolens lærere og skolepædagog. Lærerne og skolepædagogerne deltager i indeværende skoleår i et uddannelsesforløb og fra næste skoleår, vil der årgangsvis blive arbejdet systematisk med LP-modellen. *Bente Sloth opfordrer lidt drillende til, at vi skriver mødepligt for fædre, da de på landsplan samarbejder mindre på skolerne en mødrene. Det gælder naturligvis ikke på Åby Skole

5 Hva så dér?! Har du madpakke med? Åby Skole markerede den nationale mærkedag for trivsel i skolen med venskabsklasser, events og højt humør fredag d. 5. marts. Af Gitte Brunsvig Sørensen Åby Skole sætter hvert år ekstra fokus på venskab, konflikthåndtering og sammenhold mellem store og små på skolens trivselsdag. Sammen med sin venskabsklasse møder man op til en anderledes skoledag, hvor aktiviteter, der bringer smilet frem eller refleksionen over alt fra venskab til konflikthåndtering, kommer på dagsordenen. Ordningen med venskabsklasser styrker indsatsen mod mobning, fordi eleverne får skabt et fællesskab, hvor man tager ansvar for hinanden ud fra tanken om, at man da ikke driller nogen, man kender. Formålet er at styrke elevernes faglige og sociale kompetencer gennem gode oplevelser. spiller skuespil om hverdagens udfordringer i skolegården eller kaster sig ud i kreative projekter, som holder mere end denne ene dag. For mange bliver dagen et afsæt for et videre samarbejde mellem venskabsklasserne, og der bygges bro mellem skolens afdelinger. Ikke kun for eleverne er dette en god dag lærere og pædagoger samarbejde om at få det til at lykkes, og at se glade børn, der hjælper hinanden og efterfølgende mærke effekten i skolegården, når de spontant har samlet sig til en rundboldkamp eller trådt til som hjælper eller mægler i en konflikt, sikrer den videre gode stemning. I år sluttede dagen i hallen, hvor 8. klasserne optrådte med bodypercussion, råb, rap og tramp, og der kom sved på panden, da alle skulle være med. Hva så dér?! Har du medpakke med? råbte 700 elever, pædagoger og lærere i takt, mens der blev stampet, trallet og med særdeles høj røst sunget med på UuuÆææ mama lækkæ, uuææ mama, åh i åh i åh!!!, som siden har lydt fra forskellige hjørner i skolegården. Det bliver i høj grad trivsel i praksis, når store elever hjælper små med at bygge både, eller når de dyster på blandede hold i basket,

6 Forårsudstilling 2010 Af Stine Rønne Tingskov Torsdag den 11. marts afholdte afdeling B en forårsudstilling, hvor elever, forældre, søskende, bedsteforældre og andre interesserede kunne komme forbi skolen for at se, hvad der arbejdes med i afdelingen. Udstillingen var delt op i forskellige emner, som årgangene har arbejdet med. Derudover var der også koncert, hvor nogle få klasser viste, hvad de har lavet i musik. Udstillingerne fortjener individuelle beskrivelser, da eleverne har lagt et stort arbejde i dem. Så snup en kop kaffe eller andet godt og læs nedenstående beskrivelser af de 3 udstillinger og koncerten! Grønland er så markant anderledes fra vores nære verden og derfor har 4. årgang forsøgt at blive klogere på, hvad Grønland er for en størrelse. Vi har læst en masse litteratur om Grønland og på baggrund af det, har vi brugt vores kreative sans og formet isbjørne i ler, malet isbjerge, syet modeller af den grønlandske nationaldragt, tegnet kort over Grønland og designet collager, der kan fortælle mere om vores nye viden. Med alt den spændende nye viden vi fik om Grønland, blev vi fristede til at se nærmere på endnu et land Grækenland. Her har vi dog haft mest fokus på de græske guder. Da der jo altid er masser af kreativitet at finde på 4. årgang, producerede vi også her nogle fantastiske ting. Udstillingen rummede malerier af mystiske væsener, digte om de græske guder og en model af et tempel. Gennem tiden har mange personer/ opfindelser været med til at ændre verden. På 5. årgang har vi lavet projektopgaver om de mest interessante af dem. Da dette emne rummer mange muligheder, har vi udnyttet det og skrevet om det, der fascinerer os mest. Et par eksempler er; Nelson Mandela, Marco Polo, Atombomben, Terrorangrebet i World Trade Center, Dalai Lama, naturkatastrofer, penicillin, Apollo 11 og mange flere.

7 - et indblik i vores hverdag Vi har arbejdet koncentreret og er nået frem til nogle resultater, som vi udstillede i form af diasshow og kreative produkter, hvor en del papmache blev anvendt. Projektopgaven er altid en spændende og travl tid på året og det kan 6. årgang nikke genkendende til. I år har vi valgt hovedemnet miljø. Vi har derfor arbejdet med mange forskellige delemner såsom affald, genbrug, solenergi, vindenergi, vandforurening, drivhuseffekten og meget mere. Dur, mol, bas, guitar, trommer, keyboard, percussion og vocal Disse begreber kunne man få defineret og demonstreret, hvis man så den herlige koncert, og lyttede rigtig godt efter. Publikum fik her få chancen for at få en dejlig musikoplevelse. Der er nemlig elever, der har fundet rytmen og gerne vil udfolde deres musiske evner. I udstillingen var der mulighed for at se de mange produkter, der er blevet skabt i løbet af vores arbejde med projektet. Der var både diasshow, film, kreative konstruktioner og spændende læsning.

8 Grupperum 5 i A-bygningen et rum til bevægelse og meget mere Af Ann-Britt Schriver I A-bygningen har vi fået et grupperum indrettet med borde, stole, en stor blåog rødternet gulvmåtte, grå vippepuder, 2 sækkepuder, blå firkantede skumklodser, røde skumcylindre, mørklægningsgardiner og et smartboard. Vi har også fået nogle store læringsstilsmaterialer i form at gulvtæpper, med tilhørende materialer til dansk og matematik, som kan rulles ud og væk efter behov. I begyndelsen var vi lærere lidt skeptiske, for hvad skulle vi dog bruge det til?! Og smartboard, hvad var det, og hvad kunne det? Vi var dog enige om, at det ikke skulle være et puderum, men at det skulle bruges til undervisning. Nu har vi haft nogle måneder til at vænne os til det nye rum, de nye møbler og smartboard, og det viser sig, at vi bruger rummet rigtig meget til mange forskellige ting. Børnene finder det sjovt og rart at læse eller arbejde med andre aktiviteter på anderledes måder, end de plejer. De spørger tit, hvornår de igen skal i nr. 5. Udover to-sprogsundervisning, som har faste skematimer i lokalet har vi afprøvet værkstedsundervisning med forskellige arbejdsopstillinger, der tilgodeser skift i arbejdsstillinger, aktiviteter og bevægelsesmønstre. Vi har haft plancher hængende på vinduerne og små ordkort i vindueskarmen, hentediktat liggende på vippehynderne og afhentning af ordkortene på skabslågen i den anden ende af lokalet og hyggelig makker-højtlæsning i sækkepuder. Vi har hoppet ord på gulvtastaturet, sid- det ved bord og på stol for at farve indenfor stregerne, og lavet digte stående ved de store cylindere med rotation efter 15 min. N/T har brugt smartboardet til at hente nye og opdaterede kort ned til undervisningen. Det gav et godt overblik at kunne zoome ind på de steder, vi skulle finde, og alle kunne se kortet. Lokalet er blevet brugt til musikundervisning, hvor den gode gulvplads kunne bruges til at danse på. De mange skummøbler har vi også brugt som håndtrommer. Rumligt arbejde med bogstavindlæring og træning af små ord. Så snart de kom ind i lokalet gik drengene i gang med at lege med de store "puder" - de byggede hurtigt en "mur", mens læreren fandt ærteposer og kegler med bogstaver samt det store tæppe-tastatur frem. Med keglerne og ærteposerne blev børnene sat til at sammenligne bogstaver. De lagde bogstav-ærteposer på bogstaverne på tastaturet eller satte bogstav-kegler på. De "hoppede små ord" på tastaturet, skulle hente bogstav- ærteposer til ord på 3 bogstaver og lægge dem i rigtig rækkefølge, og de hoppede op på ords begyndelsesbogstav. Endelig har vi brugt det, at lokalet kan mørklægges, til filmforevisning på vores TV eller på smartboard. Og sikkert mange andre ting

9 Smartboard Af Annie Skaarup I 1.a har vi taget det nye digitale medie, smartboardet, i brug. Det viser sig, at dansklærerforeningen har lagt Læsefidusens kapitelbøger ud som digitale bøger.de har også lagt en lærervejledning og nogle arbejdsopgaver på nettet, så man kan arbejde med bøgerne. Jeg har læst Den store heksefest for 1.a på smartboardet. Få ville selv kunne læse bogen. De fleste kan ikke. Så derfor er det simpelthen så herligt, at alle nu kan følge tekst og billeder. Vi har naturligvis genfortalt og gennemarbejdet historien. Vi har talt om, hvor historien startede, hvad skete der så, og hvor sluttede historien. Børnene fik i grupper udleveret en fortællelinje: Hjemme hos Helga, på heksehøjen, hjemme hos Helga, hvor de skulle skrive, hvad der skete de forskellige steder. Det var simpelthen så imponerende, hvad de fik lavet. Derefter fik de udleveret nogle spørgsmål, som de mundtligt skulle besvare. Nogle af spørgsmålene kunne direkte besvares ud fra teksten, andre spørgsmål kunne læses mellem linjerne, og de sidste spørgsmål var børnene egne argumenter. Under arbejdet med dette kunne børnene selv bladre i den digitale bog på smartboardet. 1.a er rigtig gode til at arbejde i grupper, og de fandt hurtigt ud af at bruge smartboardet og finde den side, som de havde brug for. Jeg ser rigtig mange muligheder i smartboardet.

10 Mon du bemærket har at vi har en skolebestyrelse på Åby Skole - brev fra skolebestyrelsen på Åby skole Skolebestyrelsen består af fem forældrevalgte repræsentanter; to lærere, ledelsen og et par elever. Vi mødes ca. en gang om måneden for at diskutere stort og småt vedrørende skolen, og særligt dét der har at gøre med elevernes daglige trivsel. Ud over at det ofte er ganske hyggeligt at mødes, er det også vigtigt, at vi har et organ, der varetager brugernes interesser og forventninger til skolen. Dette forsøger vi at gøre på bedste vis. Hvis man skulle have lyst til at følge med i sager, der diskuteres i skolebestyrelsen, kan man finde dagsordener og referater på skolens hjemmeside. Vi er i øvrigt altid meget interesserede i at få reaktioner; spørgsmål, kommentarer osv. på alt, hvad der rører sig blandt forældrene, således at vi kan tage relevante sager op, der har betydning for forældre på skolen. I referaterne kan man se, at vi for tiden er optaget af at diskutere skolehjemsamarbejde. Her har vi haft særligt fokus på udformningen af elevplaner. Vi forældrevalgte lægger stor vægt på, at planerne har en tilgængelig og kort form, der målrettes den enkelt elev og skrives i et letforståeligt sprog. Elevplanerne skal indeholde oplysninger om resultatet af den løbende evaluering og virke som optakt til forældresamtaler. Vi diskuterer også timefagfordeling, hvilket i korthed handler om, hvordan timerne bør fordeles mellem de enkelte fag. Der er nemlig et vist spillerum indenfor Undervisningsministeriets minimumstal og de vejledende tal. Skolebestyrelsen har i den forbindelse opprioriteret faglighed i overbygningen og ønsker, at skolen tilstræber, at flest mulige elever undervises af lærere med linjefag i deres undervisningsfag. I en tid med lærermangel er det vist ikke en helt let udfordring at leve op til. Hvert andet år udarbejder Århus Kommune en såkaldt kvalitetsrapport, som drejer sig om både fysiske og psykiske faktorer for hver af kommunens skoler. Skolebestyrelsen nærlæser rapporten for Åby skole og holder et vågent øje med forhold, der kan gøres bedre og glæder os når skolen roses. Kvalitetsrapporterne giver anledning til en god med skolen. I den kommende tid vil skolebestyrelsen blandt andet arbejde med et værdisæt for skolen - et arbejde som den nye skolebestyrelse ventes at overtage og færdiggøre.

11 OPSLAGSTAVLEN Vi er også ved at se nærmere på om skolen har en politik for indkøb af itudstyr. Til oktober 2010 er skolebestyrelsen på valg, hvilket betyder, at der er mulighed for at lade sig opstille til skolebestyrelsen. Vi, der sidder i skolebestyrelsen, kan skrive under på, at arbejdet giver en fantastisk tilknytning til dét at være Åbyhøjer og følge skolens liv i tykt og tyndt og ikke mindst mulighed for at påvirke de vilkår, vores børn befinder sig i en stor del af dagen. Derfor: overvej grundigt om du ikke allerede nu skal beslutte dig for at tune ind på skolebestyrelsesarbejde og stille op til november, hvor næste valg finder sted. Du forpligter dig kun for to år. Styrk dit CV, stil op og lad dig vælge til skolebestyrelsen på Åby skole. ;-) Med venlig hilsen De forældrevalgte i skolebestyrelsen på Åby skole Kantinevindere De heldige vindere af kantines Tip en 13 er er Louise og Sofie fra 9.B. og Ida fra 9.A. Vi ønsker jeg tillykke og takker for den positive deltagelse fra skolens elever. Konkurrencen blev lavet med henblik på, at informere om kantinens sunde kost og for at promovere den nye frokostordning for skolens elever. Kuponerne kan købes over netbank til 410 kr. for 20 stk. frokostkuponer. Indbetalingen skal ske på skolens konto (Reg.nr 2211 Kontonr )

12 Bagsmækken Administration Åby Skole Åbyvej 80, 8230 Åbyhøj Kontortid Tlf: Fax: Skoleleder Lis Jygert Pædagogisk leder Ole Buskbjerg Thomasen Administrativ leder Birgitte Spencer SFO leder Steffen Poulsen Skolesekretærer Ejo Winter Tina Quist Ungdoms- og uddannelsesvejleder Else Aagaard SFO Midgaard Fritidsklubben Leder: Gunhild Gaarde Smith Skolebiblioteket Talepædagog Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Psykolog Susanne Mathiasen Sundhedsplejen Sundhedsplejerske Hanne Fredslund Mandag og onsdag Telefontid: Kontortid: Skolelæge Gitte Hestehaven Jørgensen Åbningstid: man - fre Kl Skoletandplejen Klinikleder Kirsten Kragelund Åbningstid: Alle skoledage samt efter aftale Åbyhallen / Tonny Nielsen Træffetid fra kl Teknisk serviceleder Steen Høj Jensen Kantinen Birthe Lahn Åbningstid: Skolebestyrelsen Formand Henrik Saugbjerg henrik@saugbjerg-guld.dk Henrik Gøttler h-goettler@get2net.dk Anne Marie Rasmussen anras@post.cybercity.dk Birthe Jakobsen birtheja@yahoo.dk Jens Ditlev Hansen jdh@ghs.dk Kaj Østergaard Kaj@stofanet.dk Kenneth Holmboe keho@netdesign.dk Medarbejderrepræsentanter Gitte Brunsvig Sørensen Arne Krogsgaard arnek@stofanet.dk IT-medarbejder Valentin Mihai / Dialog redaktion Pædagogisk leder Ole Buskbjerg Thomasen Lærere Gitte Brunsvig Sørensen Christina Lauritzen