2. klasserne på Tornhøjskolen er meget glade for de netbooks, de fik udleveret sidste efterår. De små computere stimulerer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. klasserne på Tornhøjskolen er meget glade for de netbooks, de fik udleveret sidste efterår. De små computere stimulerer"

Transkript

1 SÅDAN GØR VI November 2010 Spændende forsøg med netbooks i indskolingen på Tornhøjskolen Side 1-3 Små elever skriver sig til læsning der snakker eller løber rundt. Alle elever sidder pænt på deres stole helt opslugt af den opgave, de er i gang med at løse på deres lille netbook. En serie billeder skal samles i rækkefølge til en billedhistorie, og der skal skrives tekster til billederne. Bagefter skal teksterne læses op i programmet Pho to story, så de får skabt en lille film. Eleverne er utroligt motiverede, når de arbejder på computerne. De er bedre til at koncentrere sig og holde fokus, og de kan koncentrere sig i meget læn- Undervisningsassistenter som ekstra hånd til drengene på Højvangskolen Side klasserne på Tornhøjskolen er meget glade for de netbooks, de fik udleveret sidste efterår. De små computere stimulerer elevernes læse- og skriveudvikling og tilgodeser den enkeltes behov for udfordringer og støtte. Og så er de spændende at arbejde med. Der er helt stille i de to 2. klasser på Tornhøj skolen. Ingen skramlen med stole og tasker, ingen elever, Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Layout Grafiker Lise Særker Foto Fotograf Marianne Andersen m.fl. Forslag mailes til Næste blad udkommer december 2010 Lise Lotte Skudstrup er imponeret over, hvor godt og koncentreret eleverne arbejder med deres netbooks. Fortsættes side 2

2 Mette Bjerre Porsborg bruger ofte klassens Smart Board, når hun skal forklare en opgave for hele klassen. gere tid. Der er en fantastisk ro i klassen. Samtidig skal integreres i alle fag, skal projektet bl.a. afklare, en mere fleksibel skoledag og fremme deres er de rigtig gode til at hjælpe hinanden, siger Lise om netbooks vil kunne øge brugen af it i indskolin- ansvarsfølelse. Lotte Skudstrup, it-vejleder og dansklærer i 2.b. gen, og om de små computere er brugbare alternativer til de almindelige og noget dyrere computere. Fanger alle elever Flersidet projekt Det skal også afklares, om de kan erstatte it-ryg- Halvvejs gennem projektet kan Lise Lotte Skudstrup Sidste efterår fik eleverne i de to klasser udleveret sækkene. og klasselærer i 2.a Mette Bjerre Porsborg ikke finde hver sin netbook som led i udviklingsprojektet Net- Et vigtigt fokuspunkt er at få afdækket, om net- noget dårligt at sige om klassernes arbejde med de books i indskolingen, der er støttet af Fælles Skole- books kan fremme læseindlæringen i pagt med små computere. Tværtimod. Forventningerne er udvikling og tilrettelagt i samarbejde med Pæda- den norske forsker og forfatters Arne Tragetons mere end indfriet på både det tekniske og det pæda- gogik og Udvikling under Skoleafdelingen. tanker om at skrive sig til læsning. Det skal lige- gogiske plan. Målet med projektet er flersidet. I en tid, hvor it ledes undersøges, om netbooks kan give eleverne Vi synes, vi fanger alle elever. De fagligt svage er også med, fordi der er så mange muligheder for at tilgodese den enkelte. Vi arbejder med børnestavning, men eleverne kan bruge CD-Ord, hvis de vil have hjælp til stavningen. De kan også få læst Lærerne på Tornhøjskolen har oprettet en hjemmeside, tornbooks.dk, hvor de beskriver projektet og undervisningens forløb. Hjemmesiden indeholder links til en række af de websteder, de anvender i undervisningen. Eleverne bestemmer selv, om de vil bruge hjælpeprogrammer, når de sidder og skriver. Fortsættes side 3 2

3 Hov, der skrev jeg vist forkert. Alle elever klør på med krum hals, når de sidder og skriver sætninger. Eleverne synes, det er spændende at få lov til at løse opgaver på det store Smart Board. teksterne og deres egne sætninger op, siger Mette putere. Det er let for dem at gå tilbage i en tekst og Ansvarlige elever Bjerre Porsborg. rette og tilføje noget. De kan hele tiden gøre opga- Forsøget har vist, at de små netbooks sagtens kan Vi arbejder bl.a. med onlinebiblioteket abc.dk, og i år er vi begyndt at bruge dansklandskabet.dk, ven bedre ved at tilføje og rette. Det motiverer dem holde til at blive brugt og fragtet rundt dagligt mel- helt klart, siger Lise Lotte Skudstrup. lem hjem og skole. De små elever har vist sig for- som følger Fælles Mål. Der er mange gode web- Undersøgelser har vist, at børn, der venter med bløffende ansvarlige, og forældrene er gode til at steder og programmer med opgaver af forskellige at lære håndskrift til klasse, bliver lige så gode hjælpe dem med at huske at få computerne ladet sværhedsgrader. Det betyder, at der er mange til håndskrift, som elever, der er begyndt at skrive op. muligheder for at variere undervisningen. med blyant i børnehaveklassen. Derfor er de to Vi har kun haft to computere, der er gået helt i Nogle gange aftaler vi, at eleverne skal sende lærere først i år begyndt at arbejde med elevernes stykker. En blev tabt på gulvet, og en anden fik saf- en mail til os, når de har løst en opgave. Så får vi håndskrift. Eleverne har en lille skriftlig aflevering tevand på sig. Ellers fungerer de. Vi ser aldrig børn, små søde hilsner. Når de har lektier for derhjem- for hver uge og arbejder indimellem med en skriftlig der smider med tasken eller sparker på de andres me, kan vi bede dem om at læse det skrevne op danskbog. Men den elektroniske undervisning er tasker. I DUS en er computerne låst inde, og det er foran webkameraet og sende det til os. Det finder klart den dominerende, også i matematik, hvor ele- yderst sjældent, at en elev glemmer sin netbook i de rigtigt sjovt. Lige nu er de også optagede af verne boltrer sig med on-line undervisning på bl.a. DUS en eller derhjemme, siger Lise Lotte Skud- programmet Photostory, hvor de producerer små mondiso.com, der følger trinmålene på årgang. strup. film. De to lærere er så begejstrede for udviklingsprofortrolige med hjælpeprogrammer jektet, at de har svært ved at forestille sig, hvordan Skriver mere og bedre Mette Bjerre Porsborg har linjefag i specialpæda- det vil være at gå tilbage til den gammeldags Eleverne gemmer alle deres opgaver i deres per- gogik og har i flere år undervist elever med it-ryg- undervisning i indskolingen. Det vil selvsagt være sonlige dropbox i mailsystemet. Det gør det let for sække. Hun ser store fordele ved, at eleverne i de dyrt at anskaffe netbooks til alle elever, men lærerne at kalde opgaver frem og følge den enkel- to klasser allerede er fuldt fortrolige med brugen af omvendt spares der mange penge på bøger og hæf- tes udvikling, så de kan se, hvor der skal sættes hjælpeprogrammer, og at de som noget naturligt ter, når eleverne arbejder online. ind. Når eleverne arbejder i abc.dk, genereres der bruger programmerne efter behov. tilmed et resultat, som viser, hvor mange procent de har rigtigt. Under alle omstændigheder håber de, at de to Hun ser også flere fordele ved at anvende net- 2. klasser får lov til at beholde deres netbooks, når books i stedet for it-rygsække. Netbooks kan uden projektet slutter til sommer. Omvæltningen vil være Begge klasser er dygtige. De skriver mere og problemer kobles til scannerpenne m.v. De er meget stor for både lærere og elever, hvis de ikke bedre end de 2. klasser, vi tidligere har haft. Når meget lettere for eleverne at bære rundt på end it- længere kan udnytte informationsteknologiens man- eleverne skriver med blyant, bliver de hurtigt trætte rygsække, og de fylder ikke nær så meget på ge muligheder i den daglige undervisning. i hånden. Det gør de ikke, når de sidder ved com- arbejdsbordet i klassen. 3

4 I frikvartererne står den ofte på fodbold og snak om fodbold og anden sport, de har set i fjernsynet. En ekstra hånd til drengene Et udviklingsprojekt har gjort det muligt for Højvangskolen Godt samspil med drengene at ansætte to undervisningsassistenter, der skal øge trivs- Ideen til ansættelsen af undervisningsassistenterne blev fostret hos Sven len og lærelysten blandt drengene på mellemtrinnet, så Løntoft, da han i sidste skoleår iagttog det gode samspil, der opstod mellem et færre ekskluderes til specialundervisning eller AKT-tilbud. par unge mandlige vikarer og nogle drenge, som havde det svært. Det var dejlige drenge, men samtidig drenge, der var vanskelige at Jeg havde slet ikke forventet, at vi ville se en effekt så hurtigt. Men vi kan tyde- rumme. Det var tydeligt, at det fungerede godt for drengene, når de unge vika- ligt mærke, at der er en bedre stemning i klassen, og at arbejdsmoralen er ble- rer var sammen med dem. Det fik mig til at overveje de fordele, der kunne være vet bedre, siger Ulla Vittinghoff, klasselærer i 6.a på Højvangskolen. ved altid at have et par unge mænd ansat, siger Sven Løntoft. 15. august 2010 fik 6.a tilknyttet undervisningsassistent Christian Larsen i 15 Ulla Vittinghoff er enig i, at de unge mænd kan noget særligt med drengene: lektioner om ugen. 4.a fik også tilknyttet en undervisningsassistent. Ansættelser- Vi har mange kvindelige lærere her på skolen. Vi nurser meget, men måske ne er muliggjort af, at skolen har søgt og fået bevilget midler fra Undervisnings- har drengene mere behov for at klatre i træer eller spille fodbold. I min klasse har ministeriet og Fælles Skoleudvikling til et forsøgsprojekt, Giv drengene en der været store problemer i pigegruppen. Pigerne har fyldt for meget, og det har ekstra hånd. betydet, at drengene har følt sig overset. De har ikke faglige vanskeligheder, Tanken med projektet er at lade unge mænd arbejde målrettet med klassens men de har virket sløve og ligeglade og har været dårlige til at komme i gang drenge, så drenge med lavt selvværd og koncentrationsbesvær får succesople- med arbejdet. Det har Christian fået ændret. Samtidig har vi lærere fået bedre velser, der kan øge deres lærelyst og forbedre deres muligheder for at afslutte tid til at tage os af pigerne, så hele klassen nu fungerer bedre sammen, siger skolen med en afgangsprøve. Selvom projektet stadig er meget nyt, tøver Ulla Ulla Vittinghoff. Vittinghoff og skoleleder Sven Løntoft ikke med at kalde det en succes. Vi kan selvfølgelig ikke vide, hvordan effekten vil være på længere sigt. Om Ugerne med Christian har vist os, at vi lærere har for lidt tid til at gå rundt blandt eleverne og mærke, hvordan de har det. Det sociale kommer i bag- vi kan nå målene om, at færre elever ekskluderes til specialundervisning og grunden, fordi vi har fokus på det faglige. Det er utroligt, hvor meget det har AKT-tilbud, og flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Men da vi evaluere- betydet at have Christian i klassen. Vi har lige haft elevsamtaler, og her ople- de indsatsen i 6.a efter de første to måneder, var der allerede sket så store for- vede vi også, at flere af eleverne er modnet og blevet mere selvhjulpne. bedringer, at vi kunne trække Christian delvist ud af klassen. Det er kommet drengene i 4.b til gode, fordi han nu er hos dem i ni lektioner om ugen, siger Sven Løntoft. Fortsættes side 5 4

5 Skoleleder Sven Løntoft og klasselærer Ulla Vittinghoff er meget overraskede over, hvor Fik I fat i, hvad Povl Juhl sagde, I skulle i gang med? Christian Larsen medvirker til, at hurtigt der har vist sig en effekt af Christian Larsens indsats i klassen. alle elever føler sig set, og at de kommer i gang med arbejdet. En anden tilgang til drengene Er også vikarer I stillingsopslagene søgte skolen unge mennesker med gå-på-mod. Der var De to undervisningsassistenter aftaler selv med lærerne, hvilke lektioner de skal ingen krav om lærer- eller pædagoguddannelse. Tværtimod ønskede skolen være med i. Timetallet kan svinge fra dag til dag, og aftalerne kan ændres efter unge mænd, der har en anden tilgang til jobbet, end uddannede lærere og pæda- behov. Sven Løntoft fremhæver, at de to undervisningsassistenter udover deres goger har. Unge, som kan huske, hvordan det er at være halvstor dreng. deltidsansættelse også vikarierer for klassernes lærere ved sygdom og ferier. Christian Larsen er 20 år, nyuddannet elektriker og indehaver af et festudlej- Det er en stor fordel for klasserne, at de får en vikar, de kender. Undervis- ningsfirma, der mest byder på arbejde aften og weekend. Han er springgymnast ningsassistenten ved, hvad klassen arbejder med. Han kender elevernes faglige og gymnastikinstruktør og har flere kurser fra DGI i rygsækken. Den anden niveau og ved, hvad der rører sig i klassen. Det er forældrene også rigtigt glade undervisningsassistent, Kristoffer Hvid Mortensen, er fodboldtræner og har arbej- for, siger Sven Løntoft. det som handicaphjælper i flere år. Skolen har bevidst valgt at målrette projektet mod eleverne på mellemtrinnet. Sammen med lærerne på mellemtrinnet har undervisningsassistenterne I indskolingen er der ikke behov for undervisningsassistenter, da der er pæda- opstillet nogle fokuspunkter for deres arbejde i klasserne. I 6.a skal Christian goger omkring børnene i mange timer. På mellemtrinnet er det til gengæld oplagt Larsen bl.a. medvirke til, at alle i klassen føler sig set. Han skal være opmærksom at arbejde forebyggende, så eleverne ikke får opbygget en forkert opfattelse af på tre drenge, der har haft svært ved at komme i gang med opgaverne, og han sig selv. Har man først følt sig som ballademager i flere år, er det svært at se skal deltage i frikvartererne og sørge for, at drengene får mulighed for at dyrke sig selv i en anden rolle. idræt i frikvartererne. Vi spiller tit fodbold, men vi kan også stå og snakke om sport eller andet, vi Håber at kunne fortsætte har set i fjernsynet. De betragter mig ikke som lærer, og det betyder, at både Sven Løntoft er allerede begyndt at overveje, hvordan modellen med under- piger og drenge fortæller mig mange ting. I timerne går jeg rundt og hjælper og visningsassistenter eventuelt vil kunne videreføres, når forsøgsåret er omme. spørger, om de er klar til at gå i gang med arbejdet. Jeg taler med dem om, hvad Vi håber, vi får midler til at fortsætte forsøget, så der kan indsamles erfa- de gerne vil nå i timen, og følger op på, om de når deres mål. ringer over flere år. Vi kan endnu ikke vurdere, om brugen af undervisningsas- Nogle gange sidder jeg og arbejder med drengene ude i fællesrummet. De sistenter kan mindske behovet for specialundervisning og AKT-tilbud, men vi er blevet meget bedre til selv at arbejde, og klassen fungerer godt. Derfor er jeg håber, at vi på sigt kan spare timer i kompetencecentret og bruge nogle af mid- nu for det meste kun med i idræts-, hjemkundskabs- og sløjdlektionerne, hvor der lerne på undervisningsassistenter i stedet for, siger Sven Løntoft. er risiko for, at der kan opstå uheldige episoder. I 4.b er min opgave lidt anderledes. Der handler det primært om nogle urolige drenge, som forstyrrer undervisningen, fortæller Christian Larsen. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade 8 Tlf daks.dk 9400 Nørresundby Fax

centrale og det lokale råderum? Dette spørgsmål en tredje version af Fælles Skolebeskrivelse kommende år.

centrale og det lokale råderum? Dette spørgsmål en tredje version af Fælles Skolebeskrivelse kommende år. SÅDAN GØR VI August 2010 L E D E R : A F S K O L E C H E F L O N E V E S T E R G A A R D Centrale temaer i skoleåret 2010/2011 Side 1-2 Skolestarten i tal Side 2 MUS-samtaler med afsæt i ledernes observationer

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2

SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 SÅDAN GØR VI Februar 2011 T E M A : L Æ S N I N G Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 Praksisrettet materiale om elever i læsevanskeligheder Side 2-3 Frejlev Skole klar

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Styrker samarbejdet om elevernes videre færd. September 2011. Tema: Elev- og uddannelsesplaner. MinUddannelse i brug Side 1-2

SÅDAN GØR VI. Styrker samarbejdet om elevernes videre færd. September 2011. Tema: Elev- og uddannelsesplaner. MinUddannelse i brug Side 1-2 SÅDAN GØR VI September 2011 MinUddannelse i brug Side 1-2 Enkel implementering på Kongerslev Skole Side 2-3 Forstærket samarbejde mellem lærere og UUvejledere på Nibe Skole Side 4-5 Sådan gør vi Udsendes

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN

FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN Mere end 200 deltagere tog del i arbejdsdagen i Skalborggaardhallen FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN - temadag om rummelighed i et skolepolitisk perspektiv Tekst: Henny Janum Foto: Knud Hassing

Læs mere

UMV Sjørringvold Efterskole

UMV Sjørringvold Efterskole UMV Sjørringvold Efterskole Hvilken klasse går du i? Klasse 1 9 19% Klasse 2 13 28% Klasse 3 7 15% Klasse 4 16 34% Other 2 4% Køn dreng 35 74% pige 10 21% Hvilken årgang er du? 8. klasse 5 11% 9. klasse

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Gistrup Skoles medvirken i månedlige indslag i TV2 Nyhederne stimulerer processen med at nytænke undervisningens

Gistrup Skoles medvirken i månedlige indslag i TV2 Nyhederne stimulerer processen med at nytænke undervisningens SÅDAN GØR VI December 2013 Tema: Arbejdet med skolereformen Kongerslev Skole er stadig i det søgende felt Side 4 Aalborg Kommune følger de vejledende timetal Side 6 God fremdrift hos tv-skolen Gistrup

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE elever 8. årgang - udskolingslinjerne Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle elever i 8. årgang. 79 elever ud af årgangens

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE - elever 7. årgang Du kan her se resultat af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle elever i 7. årgang. 91 elever ud af årgangens 103 elever har svaret,

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Folkeskolereformen. Overordnede rammer for en ny folkeskole. Overordnede mål med reformen. Understøttende undervisning

Folkeskolereformen. Overordnede rammer for en ny folkeskole. Overordnede mål med reformen. Understøttende undervisning Folkeskolereformen Folketinget har med vedtagelse af Folkeskolereformen besluttet, at der skal ske omfattende forandringer i folkeskolen med virkning fra den 1. august 2014. Overordnede mål med reformen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

SÅDAN GØR VI. En ny form for information. Januar 2010. PALS sætter sig positive spor på Seminarieskolen Side 2-4

SÅDAN GØR VI. En ny form for information. Januar 2010. PALS sætter sig positive spor på Seminarieskolen Side 2-4 SÅDAN GØR VI Januar 2010 En ny form for information PALS sætter sig positive spor på Seminarieskolen Side 2-4 På høje tid at søge om en Comenius-assistent Side 4 Handleplan for læsning på Sofiendalskolen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

SÅDAN. Indsatsen for de tosprogede GØR VI. 5. Årgang. Nr. 1 September 2009

SÅDAN. Indsatsen for de tosprogede GØR VI. 5. Årgang. Nr. 1 September 2009 SÅDAN N Y H E D S M A G A S I N F O R A A L B O R G K O M M U N A L E S K O L E V Æ S E N GØR VI 5. Årgang. Nr. 1 September 2009 Indsatsen for de tosprogede Der er mange faglige og kulturelle udfordringer

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30 SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30 1. Velkommen. Goddag gooddaaag. Balder og jeg har såmænd glædet os til at se jer igen. Det har jo været en lang ferie kunne I kende hinanden? Skolen? Jeg har været

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Skolebladet. Skolestart

Skolebladet. Skolestart Skolebladet Skolestart Velkommen til et nyt og spændende skoleår! Efter en lang, varm og solrig sommerferie skal vi alle være med til at skrive danmarkshistorie. Folkeskolereformen er nu sat i gang, og

Læs mere

Referat af tilsynsbesøg på Selam Friskole torsdag den 9. oktober 2014

Referat af tilsynsbesøg på Selam Friskole torsdag den 9. oktober 2014 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Referat af tilsynsbesøg på Selam Friskole torsdag den

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

SÅDAN GØR VI. En tidlig indsats for indadvendte elever. Februar 2010 T E M A : S T I L L E B Ø R N O G U N G E. Arbejde med selvværdet Side 1-2

SÅDAN GØR VI. En tidlig indsats for indadvendte elever. Februar 2010 T E M A : S T I L L E B Ø R N O G U N G E. Arbejde med selvværdet Side 1-2 SÅDAN GØR VI Februar 2010 T E M A : S T I L L E B Ø R N O G U N G E Arbejde med selvværdet Side 1-2 Trivselsprojekt for ensomme elever på Filstedvejens Skole Side 3-4 It opprioriteres i alle fag Side 4

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Årsplan 2. klasse 09/10

Årsplan 2. klasse 09/10 Årsplan 2. klasse 09/10 Status 26 børn: 16 piger og 9 drenge. Klassen har netop taget afsked med de 2 gennemgående lærere og starter ud med 2 nye klasselærere. Klassen er som helhed fagligt meget dygtige

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

UGEBREV nr. 77 uge 24

UGEBREV nr. 77 uge 24 UGEBREV nr. 77 uge 24 Årgang 5 Samlæsning På en lille friskole som vores, er det en grundbetingelse, at vi skal samlæse klasserne, så de forskellige årgange har undervisning sammen. Det er en fin ting,

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Midlerne overføres til skolerne. November/december 2011. Tema: Inklusion. Omlægning er ikke en spareøvelse Side 1

SÅDAN GØR VI. Midlerne overføres til skolerne. November/december 2011. Tema: Inklusion. Omlægning er ikke en spareøvelse Side 1 SÅDAN GØR VI Omlægning er ikke en spareøvelse Side 1 Elevernes selvværd i fokus på Nibe Skole Side 3 Vigtigt at være opmærksom på de ekskluderende faktorer Side 5 Temadag om inklusion Side 6 November/december

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

På Bislev Skole har alle elever og medarbejdere. også blevet faste elementer i det pædagogiske arbejde.

På Bislev Skole har alle elever og medarbejdere. også blevet faste elementer i det pædagogiske arbejde. SÅDAN GØR VI November 2013 Tema: It i undervisningen Investering i udstyr og uddannelse sætter skub i brugen af pædagogisk it Side 4 Mediepatrulje på Gug Skole videreudvikles i forskningsprojekt Side 5

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik 1. Pædagogisk status I PISA-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Københavnerbarometer 2011

Københavnerbarometer 2011 Københavnerbarometer 2011 3-06-2011 Powered by Enalyzer Survey Solution 1 Er du... Procent Antal Dreng 47% 149 Pige 53% 167 10 316 2 Hvilken skole går du på? Procent Antal Amager Fælled Skole 0 Bavnehøj

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

dansk? Og hvordan kan læse- og skrivepædagogikken udvikles, så den i højere grad tilgodeser

dansk? Og hvordan kan læse- og skrivepædagogikken udvikles, så den i højere grad tilgodeser SÅDAN GØR VI Juni 2013 Tema: Projekt Tegn på sprog Skarnsknægten Emil er en laban Side 3 Forskellighed er en rigdom Side 5 Må vi også prøve på indonesisk? Side 7 Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere,

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Ugebrev 16 Indskolingen 2015

Ugebrev 16 Indskolingen 2015 Ugebrev 16 Indskolingen 2015 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Det ser ud til at foråret endelig har fundet Odsherred herligt, herligt. Det betyder bl.a., at der skal skiftes lidt ud i garderoben.

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte

Læs mere

Side 1 af 15. Hvad viser diagrammerne? Resultatudtrækket er foretaget 20. april 2011

Side 1 af 15. Hvad viser diagrammerne? Resultatudtrækket er foretaget 20. april 2011 Resultatudtrækket er foretaget 20. april 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

SådaN GØR VI. Succes med årgangsklasser. Januar 2015. Tema: Holddannelse

SådaN GØR VI. Succes med årgangsklasser. Januar 2015. Tema: Holddannelse SådaN GØR VI Januar 2015 Tema: Holddannelse Succes med årgangsklasser Hals Skoles erfaringer med at slå en årgangs klasser sammen er så gode, at der næste år vil blive arbejdet med årgangshold fra børnehaveklasse

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Skraldindsamling 2014

Skraldindsamling 2014 Skolebladet Skraldindsamling 2014 FOLKESKOLEREFORM Som de fleste nok ved, blev folkeskolereformen vedtaget i folketinget sidste år. Det kommer til at betyde ændringer for jeres børn, skole-/hjemsamarbejdet

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Børnehaveklasse BØRNEHAVEKLASSE WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 8.I - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med elever

Læs mere

Velkommen til Lindebjergskolen

Velkommen til Lindebjergskolen Velkommen til Lindebjergskolen Lindebjergskolen Lindebjergskolen ligger i Gundsølille i dejlig natur med grønne områder og gode legefaciliteter. Vi har nært samarbejde med vores nabo Gundsølillehallen,

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Indeklima og medbestemmelse

Indeklima og medbestemmelse Børnepanelrapport nr. 2 / 2011 Indeklima og medbestemmelse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser I Børnerådet har vi valgt at have ekstra fokus på skolemiljø, og her er indeklimaet en vigtig del.

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere