FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL ALLE BORGERE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL ALLE BORGERE"

Transkript

1 FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE MAJ 2014

2 Godkendelse, ikrafttrædelse og revidering: Den faglige vejledning er sidst blevet godkendt: I Forum for Forebyggelsescentre den 19. november 2013 Af lokalområdechefer på Driftsmøde den 3. december 2013 Ifølge Implementeringsplan for faglige vejledninger træder vejledningen i kraft 1. marts Vejledningen vil blive revideret i sommeren Derefter vil der blive foretaget en grundig revision hvert Andet år. Center for Sundhed er ansvarlig for revisionen i samarbejde med ressourcepersoner fra alle fem forebyggelsescentre.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE PROBLEMSTILLING 4 METODE 6 DEFINITION AF BEGREBER 7 EGENOMSORG 7 HANDLEKOMPETENCE 7 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TILGANG 7 SELF-EFFICACY 8 EMPOWERMENT 8 DEN MOTIVERENDE SAMTALE 8 ANDRE BEGREBER 9 MÅLGRUPPE 10 FORMÅL 11 ANBEFALINGER 12 TILDELING AF SAMTALE OM ALKOHOL 12 SUNDHEDSPÆDAGOGISKE ANBEFALINGER 13 SUNDHEDSFAGLIGE ANBEFALINGER 15 PERSONALETS KOMPETENCER 16 REGISTRERING 17 KVALITETSMÅLING 18 ANDET AKTIVITET OM ALKOHOL 19 PÅRØRENDEGRUPPEN 19 TELEFONLINJEN 19 SUNDHED I NÆRMILJØET 19 BILAG 1 PERSONER INVOLVERET I UDARBEJDELSEN AF VEJLEDNINGEN 21

4 PROBLEMSTILLING Sundhedsprofilen for region og kommuner dokumenterer, at en tredjedel af københavnerne har et risikabelt alkoholforbrug og at to ud af tre vil gerne nedsætte deres alkoholforbrug 1 Tillige har Mandag Morgen og Trygfonden i 2009 gennemført en undersøgelse af danskernes syn på en sundere livsstil. Her tilkendegiver hver femte ud af 236 Vesterbro-borgere, at de kunne skære lidt ned på deres alkoholforbrug. Det er et faktum, at mange danskere ikke ved, at et for stort forbrug af alkohol er årsag til mange forskellige sygdomme, hvilket kan være medvirkende til, at mange ikke mener, de har et behov for at nedsætte deres alkoholforbrug (Fremtidens alkoholpolitik, 2009). En nyere undersøgelse fra Center for Rusmiddelforskning viser, at pårørende til mennesker med alkoholproblemer er mindst lige så belastede som den, der har problemet (Lindgaard, H., 2010). Der peges på, at der både er menneskelige og samfundsmæssige gevinster at hente, ved at tilbyde de pårørende hjælp tidligt i forløbet. Mange praktiserende læger og andre sundhedsprofessionelle er heller ikke tilstrækkelig opmærksomme på at kortlægge borgernes alkoholvaner og rådgive de, der drikker for meget. Dette beror bl.a. på manglende viden, træning og uddannelse i alkoholrelaterede spørgsmål, usikkerhed på egen evne til at tale om alkoholspørgsmål, tvivl om effekt af Samtale om alkohol og manglende redskaber i form af screeningsinstrument og informationsmateriale om alkohol (Vårdpersonalets alkoholvaner og det hälsofrämjande arbetet, Statens folkhälsoinstitut,2009). Alkohol er et giftigt stof, der er forbundet med mere end 60 forskellige sygdomme med både kort- og langsigtede konsekvenser (Alkohol og helbred, SST, 2008). Der er individuelle forskelle på, hvor langvarigt og stort et alkoholforbrug kan være, før der opstår skader på organsystemet. Samtidig er det individuelt hvilket organsystem, der bliver skadet først. Kvinder er mere følsomme end mænd overfor alkohols skadelige virkninger, når der er tale om et mindre forbrug af alkohol. De første skadelige konsekvenser af et stort alkoholforbrug opstår, uden borgeren selv mærker dem eksempelvis et nedsat immunforsvar og forhøjede levertal. Senere opstår skader, der giver borgeren symptomer, det kan være mave-tarm sygdomme, hjertekarsygdomme og/eller kræftlidelser. Tillige medfører et stort forbrug af alkohol ofte psykiske problemstillinger i form af symptomer på angst eller depression. Endvidere har et stort alkoholforbrug en række sociale konsekvenser, der i sidste ende kan føre til skilsmisse, psykiske påvirkninger af børn og arbejdsløshed (Klinisk vejledning for almen praksis, 2010). Der er evidens for, at de fleste organfunktioner forbedres af et væsentligt nedsat alkoholforbrug eller total afholdenhed. Selv kortvarig afholdenhed har gavnlig effekt på helbredet (Mundt, K., et al, Bispebjerg Hospital, 2003). På kort sigt kan personer med selv et mindre forbrug af alkohol opleve manglende overskud og energi, dårlig søvn, irritabilitet, koncentrationsbesvær, forhøjet blodtryk, vægtøgning, ulykker og konflikter med omverdenen. En stor del af københavnerne vil således potentielt have gavn af en samtale om alkohol i et af kommunens fem forebyggelsescentre. 1 Risikabelt alkoholforbrug: En borger har en risikabel alkoholadfærd, hvis han/hun har mindst én af disse tre former for alkoholadfærd Storforbrug, rusdrikkeri og/eller tegn på alkoholafhængighed. Læs mere om risikabelt alkoholforbrug på side 10. Sundhedsprofil for region og kommuner,

5 De senere år er der fremkommet en del forskningslitteratur, der viser, at korte interventioner udført primært af praktiserende læger og andre sundhedsprofessionelle i primærsektor er effektive i forhold til at støtte ikke-afhængige borgere i at ændre alkoholvaner (Nielsen et al., 2008). Et nyligt systematisk review konkluderer, at screening og kort intervention er de forebyggende indsatser, der er mest omkostningseffektive, og samtidig har størst effekt på helbredet (Solbjerg LI et al., 2008). Den danske KRAM-undersøgelse, der blev gennemført i 13 danske kommuner i 2007 og 2008 konkluderer, at det ikke er tabuiseret at tale med storforbrugere om deres alkoholforbrug. Undersøgelsen viste også, at en kort intervention af 10 minutters varighed har lige så stor forebyggende effekt som en længerevarende intervention, idet begge interventioner medførte et nedsat alkoholforbrug med ca. seks genstande pr. uge efter 12 måneder. Samme undersøgelse viste også en positiv effekt af en kort intervention via Internettet, hvor borgeren fik en vurdering af, om hans/hendes alkoholforbrug var risikofyldt i forhold til de nationale anbefalinger og forbruget blev sammenlignet med det gennemsnitlige alkoholforbrug i borgerens bopælskommune. Københavns Kommunes forebyggelsescentre tilbyder en række forebyggelsesindsatser herunder Samtale om alkohol. Samtale om alkohol henvender sig dels til borgere der ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug, dels til pårørende der et tæt på en der i deres øjne drikker for meget. Formålet med indsatserne i forebyggelsescentrene generelt er at øge borgernes egenomsorg og helbredsrelaterede handlekompetence og derigennem deres sundhedstilstand. Den faglige vejledning skal være med til at sikre, at forebyggelsescentrenes tilbud om samtale om alkohol er baseret på den nyeste evidens og følger best practice på området. Vejledningen skal desuden understøtte, at indsatsen kan tænkes sammen med andre af forebyggelsescentrenes tilbud særligt tobaksforebyggelse, sygdomsspecifik undervisning og kostundervisning samt at udslusning og fastholdelse af livsstilsændringer tænkes ind i hele forløbet. Denne faglige vejledning er retningsgivende for indsatsen Samtale om alkohol i Københavns Kommunes forebyggelsescentre. Vejledningen skal anvendes af ledere og medarbejdere i kommunens forebyggelsescentre, når der træffes beslutning om den rette fremgangsmåde for centrenes tilbud om alkohol. 5

6 METODE I det følgende beskrives i overordnede træk den fremgangsmåde, som er anvendt ved udarbejdelsen af denne vejledning. Faglig vejledning for Samtale om alkohol er udarbejdet af Center for Sundhed i samarbejde med medarbejdere og lederne fra kommunens forebyggelsescentre (se bilag 1). Anbefalingerne er udviklet på baggrund af medarbejdernes konkrete erfaringer med at gennemføre individuelle livsstils-/motivationssamtaler med borgerne, og repræsenterer best practice fra hhv. borger- og patientrettede forløb. Anbefalingerne tager endvidere udgangspunkt i det teoretiske og evidensmæssige grundlag, som de tilgange og metoder, der anvendes i samtalerne, bygger på (jf. afsnittet Definition af begreber ). Opbygningen af vejledningen følger Typolgi for kvalitetsdokumenter i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, som er godkendt på Lokalområdechefforum d. 29. maj Vejledningen vil løbende blive revideret ved behov. Derudover vil der blive foretaget en grundig revision hvert andet år. Center for sundhed er ansvarlige for revisionen i samarbejde med ressourcepersoner fra alle fem forebyggelsescentre. Næste grundige revision forekommer i efteråret

7 DEFINITION AF BEGREBER Forebyggelsescentrenes indsatser har til formål at styrke borgernes egenomsorg og helbredsrelaterede handlekompetence med henblik på at forbedre deres muligheder for at lave sundhedsfremmende livsstilsændringer. Dette søges opnået gennem brug af en sundhedspædagogisk tilgang med fokus på self-efficacy 2 og empowerment, hvor Den Motiverende Samtale udgør grundstenen. De begreber, der er fremhævet ovenfor er kort beskrevet i det følgende. I et senere afsnit ( Sundhedspædagogiske anbefalinger ) er det beskrevet, hvordan der i praksis arbejdes med begreberne. EGENOMSORG Egenomsorg er sundhedsaktiviteter, som borgere udfører for at forebygge sygdom og fremme egen sundhed. Det er et bredt begreb, som kan dække over mange ting, fx fysisk aktivitet, rygestop, monitorering af tal og værdier, vedligeholdelse af sociale netværk, fritidsaktiviteter og compliance til den foreskrevne behandling (hvis man har en kronisk sygdom) 3. Egenomsorg kan styrkes gennem tre overordnede virkemidler 4 : Teoretisk viden: videnskabelig og teoretisk sundhedsfaglig viden Praksisviden: træning i konkrete færdigheder Erfaringsbaseret viden: situationsspecifik viden med udgangspunkt i kompetencer og erfaring, der gør en i stand til at træffe valg, der bidrager til et sundere liv. HANDLEKOMPETENCE Udfoldelse af handlekompetence indebærer, at individet opstiller og realiserer personlige mål eller delmål i delvist uforudsigelige situationer. Forudsætningerne for, at man kan udfolde handlekompetence, er: at man har de nødvendige færdigheder og kundskaber. at der er tilstrækkelige muligheder og ressourcer tilstede i omgivelserne (både de nære omgivelser og de bredere omgivelser). at man er motiveret. Det er individuelt, hvad en person har behov for ift. at kunne udfolde handlekompetence. SUNDHEDSPÆDAGOGISK TILGANG Sundhedspædagogik handler om forandring og om at give plads til, at borgeren får mulighed for at reflektere over egen situation og derved kan handle. Sundhedspædagogikken bygger på en demokratisk tilgang, hvor bl.a. deltagerinvolvering og viden er centrale elementer 5. 2 Der findes endnu kun begrænset viden om, hvilke teoretiske grundlag og pædagogiske metoder, der giver den bedste effekt af patientuddannelsesprogrammer. Sundhedsstyrelsen udgav i 2009 en MTV-rapport om patientuddannelse, der konkluderede, at generelle patientuddannelser og uddannelser for type 2 diabetes har effekt, når de er baseret på selfefficacy (Sundhedsstyrelsen, (2009). Patientuddannelse en medicinsk teknologivurdering). 3 Sundhedsstyrelsen (2005). Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Grøn, L & Hansen, J (2012). Sociale forandringsfællesskaber. En guide til arbejdet med egenomsorg i patientuddannelser. Region Syddanmark og Dansk Sundhedsinstitut. 4 Grøn, L & Hansen, J (2012). Sociale forandringsfællesskaber. En guide til arbejdet med egenomsorg i patientuddannelser. Region Syddanmark og Dansk Sundhedsinstitut. 5 Region Hovedstaden (2011). Patientuddannelse teoretisk grundlag og pædagogisk praksis. Bjarne Bruun Jensen m. fl. Region Syddanmark, Syddansk Universitet Basisrapport Sundhedspædagogik i patientuddanelsen

8 SELF-EFFICACY Self-efficacy er en persons tiltro til egen evne til at handle på en given måde. Forventningen til hvilken effekt, den pågældende handling vil have, udgør motivationen for handlingen. Både selfefficacy og motivation er således afgørende for, om en person gennemfører en given adfærd eller handling. 6 En persons self-efficacy kan styrkes på flere måder, men de forskellige kilder til self-efficacy er ikke lige virkningsfulde. Eksempelvis har egne erfaringer en stærk indvirkning på en persons selfefficacy, mens observerede erfaringer og sproglig overtalelse har en svagere indvirkning. Egne erfaringer Observerede erfaringer Sproglig overtalelse/overbevisning Oplevede følelser Omgivelserne Når en person oplever, at en opgave løses succesfuldt, vil det styrke oplevelsen af, at det kan lykkes igen. Andre personer kan fungere som rollemodeller. Derfor er erfaringsudveksling mellem borgere i samme situation vigtig. Opmuntring, feedback og lignende kan anvendes til at motivere borgeren til at nå et mål. En persons self-efficacy påvirkes af, hvordan han/hun oplever sin egen reaktion under gennemførelse af en opgave. Omgivelsernes forventninger har erfaringsmæssigt vist sig også at have en betydning for en persons self-efficacy. Tabel 1. Kilder til self-efficacy. EMPOWERMENT Empowerment betyder styrkelse, og tilgangen indbefatter, at tilbuddene til borgerne tager afsæt i borgernes potentiale frem for deres mangler og svagheder. Sigtet er at udvikle borgernes iboende kræfter og handlemuligheder gennem støttende og opmuntrende dialog 7. DEN MOTIVERENDE SAMTALE Den Motiverende Samtale defineres som en borgercentreret og styrende metode til at fremme indre motivation for forandring ved at udforske og afklare ambivalens. Der er fokus på hvilke forandringer borgeren selv er motiveret til, og der tages udgangspunkt i borgerens håb og drømme med henblik på at finde de ressourcer og strategier, der kan bringe vedkommende i den ønskede retning. Den Motiverende Samtale er en evidensbaseret metode 8, der har til formål: at fremme livsstilsændringer ved at hjælpe borgeren til at analysere uoverensstemmelserne mellem faktisk livsstil og helbredsmæssige ønsker og mål at stimulere borgeren til at træffe en beslutning og gennemføre en forandring. I Den Motiverende Samtale bruges en anerkendende tilgang, som understøtter, at det er borgeren, der er ekspert i sit eget liv, mens den sundhedsprofessionelles opgave er at hjælpe borgeren til at sætte ord på, hvad vedkommende gerne vil ændre. Den sundhedsprofessionelles opgave er at medvirke til at sikre, at der bygges bro mellem den sundhedsfaglige ekspertviden og borgerens unikke situation, ønsker og behov. Dette gøres ved at skabe en atmosfære af forståelse, accept, tolerance og bekræftelse, hvor den sundhedsprofessionelle lytter til borgeren og accepterer borgerens væremåde og opfattelse uden at bedømme borgeren. 6 Bandura, A. (1977). Self-efficacy: Toward a unifying theory of behavioral change. Psychological review, 1977; 84: Kamper-Jørgensen og Almind (2001). Forebyggende sundhedsarbejde. 8 Rosdahl, G (2009). Effekten af Den Motiverende Samtale. Virker metoden? 25 års empiriske studier [tilgængelig på 8

9 Ånden og principperne i den motiverende samtale forhindrer ikke, at den sundhedsprofessionelle kan bringe sin ekspertviden om forebyggelse og sundhedsfremme i spil i samtalen. Jf. afsnittet om handlekompetence, er det en forudsætning for udfoldelse af handlekompetence, at borgeren har de nødvendige kundskaber, og derfor er det vigtigt, at den sundhedsprofessionelle løbende vurderer, hvornår det er nødvendigt at byde ind med faktuel viden om fx livsstilens betydning for det fysiske helbred. ANDRE BEGREBER Neden for er listet definitioner på alkoholforbrug. Risikabelt alkoholforbrug En borger har en risikabel alkoholadfærd, hvis han/hun har mindst én af disse tre former for alkoholadfærd Storforbrug, rusdrikkeri og/eller tegn på alkoholafhængighed. Storforbrug af alkohol > 14/21 genstande Et storforbrug defineres som et forbrug over genstandsgrænserne på højst 14 og 21 ugentlige genstande for henholdsvis kvinder og mænd. Sundhedsstyrelsen skelner mellem høj og lav risiko for sygdom: o Intet alkoholforbrug er risikofrit for helbredet o Lav risiko for at blive syg pga. alkohol ved forbrug på 7 og 14 genstande om ugen for hhv. kvinder og mænd. o Høj risiko for at blive syg pga. alkohol ved forbrug over 14 og 21 genstande om ugen for hhv. kvinder og mænd Rusdrikkeri Når personen drikker mere end fem genstande ved en enkelt lejlighed mindst én gang om ugen. Tegn på alkoholafhængighed Der er tale om afhængighed, når tre eller flere af følgende kriterier samtidigt har været til stede inden for 3 måneder eller gentagne gange inden for det sidste år: Trang til alkohol (craving) Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen Abstinenssymptomer (eller indtagelse af alkohol for at ophæve eller undgå disse) Toleranceudvikling Alkohol har en dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug Vedblivende brug trods erkendt skadevirkning 9

10 MÅLGRUPPE Samtale om alkohol henvender sig til borgere, der ønsker at ændre deres alkoholvaner samt pårørende, der er tæt på én, der drikker for meget, og som ønsker støtte og vejledning omkring egen situation. Målgruppen for Samtalen om alkohol er borgere der af forskellige årsager ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug. Det kan være gravide og borgere der synes, at de drikker for meget rødvin i hverdagen, men det kan også være borgere med rusdrikkeri, storforbrug eller et skadeligt forbrug. Borgere med alkoholafhængighed søges motiveret til egentlig alkoholbehandling, da forebyggelsescentrene ikke har ressourcer eller kompetencer til at gennemføre behandling af alkoholafhængighed. Antallet af borgere, der har et risikabelt alkoholforbrug, og som potentielt kan have glæde af en samtale om alkohol er: borgere i Amager Vest (31 %) og borgere i Amager Øst (28 %) borgere på Nørrebro (36 %) og borgere på Bispebjerg (29 %) borgere i Vanløse (29 %) og borgere i Brønshøj/Husum (24 %) borgere på Vesterbro/Kgs. Enghave (32 %) og borgere i Valby (28 %) borgere på Østerbro (34 %) og borgere i Indre by (42 %) (Kilde: Sundhedsprofil for region og kommuner, 2010) Ifølge Regionens Sundhedsprofil tilkendegiver 27% af borgerne i Region Hovedstaden, der har et risikabelt alkoholforbrug, at de har lidt eller meget ufornuftige alkoholvaner. Derimod mener hver anden med et risikabelt alkoholforbrug, at deres alkoholvaner er fornuftige. Ca. 26% af borgerne i København, der har et risikabelt alkoholforbrug ønsker at nedsætte deres forbrug, og det svarer til borgere. I København bor ca. 20 % af borgere med et risikabelt alkoholforbrug sammen med børn. Endelig er der også borgere som af forskellige årsager ønsker og ville have glæde af at nedsætte deres alkoholforbrug, selvom det ikke er risikabelt. Følgende inklusionskriterier skal alle opfyldes, for at en borger kan modtage en Samtale om alkohol: Borgeren skal være bosat i Københavns Kommune. Borgeren skal være fyldt 18 år. Borgeren skal møde til samtalen og være upåvirket af alkohol og rusmidler. 10

11 FORMÅL Formålet med en samtale om alkohol med en borger er, at støtte og rådgive borgeren i hvordan ændrede alkoholvaner opnås, herunder at inddrage og vejlede eventuelle pårørende. Er borgeren alkoholafhængig er formålet desuden at støtte vedkommende i at erkende behovet for mere intensiv hjælp i et alkoholbehandlingstilbud. Formålet med Samtale om alkohol med en pårørende er at støtte den pårørende i at afklare egen situation, vejlede om medafhængighed og informere om muligheder for støtte til den med alkoholproblemer. 11

12 ANBEFALINGER I det følgende beskrives de anbefalinger som skal følges i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af forebyggelsescentrenes Samtale om alkohol. TILDELING AF SAMTALE OM ALKOHOL Borgerne har mulighed for at få en Samtale om alkohol i andre centre end det center, de er knyttet til bopælsmæssigt. Såfremt borgeren opfylder inklusionskriterierne og i øvrigt virker motiveret for at arbejde med egne alkoholvaner, kan han/hun modtage en Samtale om Alkohol. Borgere, der ønsker at ændre alkoholvaner eller som ønsker at få mere viden om betydningen af alkohol kan henvises til en Samtale om Alkohol. Hvis det i Samtalen om Alkohol viser sig, at borgeren er afhængig af alkohol forsøges borgeren motiveret til at henvende sig i alkoholbehandling (se figuren nedenfor). Hvis en borger har været i behandling i en Alkoholenhed drøftes erfaringer med denne tilknytning. I samtalen motiveres borgeren til evt. at genoptage kontakten ligesom mulige barrierer søges belyst. Hvis borgeren er i behandling med antabus eller anden form for medikamentel behandling fx Selincro eller Campral mod drikketrang, drøftes dette med borgeren. Det kan være: hvor længe borgeren har fået denne behandling? Virker den og hvem er ansvarlig for den? Såfremt borgeren selv administrerer antabus, opfordres borgeren til at få denne administreret enten hos egen læge eller i et behandlingstilbud. Både borgere og pårørende til borgere med storforbrug af alkohol eller alkoholafhængighed kan komme til en Samtale om alkohol uden at skulle gennem en Samtale om sundhed (se figuren nedenfor). 12

13 Figur: Borgernes indgang til en Samtale om alkohol Borger + Pårørende Henvist fra læge+ selvhenvendt Samtale om sundhed (Borgere) Indledende samtale (Patienter) Person i aktivitet i FC Samtale om alkohol Aktivitet på egen hånd (Fastholde og forbedre vaner) Alkoholbehandling SUNDHEDSPÆDAGOGISKE ANBEFALINGER Teorier om ændringsprocesser Den sundhedsfaglige indsats i Samtalen om alkoholvaner er baseret på teorier om ændringsprocesser og elementer i ændringsfokuseret rådgivning. På baggrund af teorier fra forskellige psykoterapeutiske modeller om ændring af personlig adfærd og studier af, hvordan mennesker ændrer adfærd, er der opstillet en model for ændringsprocesser. 9 9 Prochaska JO, DiClemente CC. Stages and Processes of Self-Change of Smoking: Towards an Integrative Model of Change. J consult clin psychol 1983; 51(3): Miller W, Rollnick S. Motivational Interviewing. Preparing People to Change Addictive Behaviour. 2. edition ed. Guilford Press, 2002 Bart T, Børveit T, Prescott P. Endringsfokuseret Rådgivning. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag, 2001 Mundt K, Fugleholm AM, Hedegaard AM, Jepsen JM. Rygeophør på sygehus. Fakta, metoder og anbefalinger. Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark og Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse. Bispebjerg Hospital,

14 Modellen indeholder de forskellige stadier, som mennesker gennemgår i en ændringsproces, og de processer, der får mennesker til at bevæge sig fra et stadie til det næste stadie. Modellen er oprindelig udviklet bl.a. på baggrund af studier af rygere, hvor man fandt at rygere skulle processen igennem flere gange, før de holdt op med at ryge. Processen gælder også anden form for ændring af adfærd fx ændring af et alkoholforbrug. I en sundhedsfaglig indsats kan modellen bruges til at identificere, hvor i ændringsprocessen den enkelte borger befinder sig i forhold til at ændre sin livsstil, og til at målrette interventionen med henblik på at fremme ændringsprocessen. I forbindelse med selve interventionen findes der i dag en del forskningslitteratur inden for den ændringsfokuserede rådgivning, der beskriver hvilke strategier, der kan anvendes med henblik på at fremme klientens motivation i forhold til at ændre livsstil. Elementer i ændringsfokuseret rådgivning er: Tilbagemelding om personlig risiko ved adfærden og fordele ved ændring Empati i form af forståelse for og anerkendelse af fx følelser Råd i form af en klar og direkte anbefaling om at ændre livsstil Ansvaret for forandring er og skal forblive hos klienten Positive forventninger om at mestre ændringen skal styrkes Individuelt tilpassede fremgangsmåder, herunder mål og handlinger. Elementerne har vist sig virkningsfulde, når de blev anvendt ved korte interventioner i sundhedsfagligt regi i forhold til mennesker med et for stort forbrug af alkohol. Egenomsorg Egenomsorg er et bredt paraplybegreb, som forstås og konkretiseres meget forskelligt i forskellige sammenhænge. I det nedenstående konkretiseres begrebet egenomsorg, med synliggørelse af hvad den sundhedsprofessionelle, der afholder Samtaler om Alkohol, i samtalen har fokus på, med mål om at tilføje borgere evnen til at drage egenomsorg. 10 I begrebet egenomsorg lægges det enkelte individs evne til at tage bedst muligt vare på sig selv. Samtalen danner rammen om en dialog, hvor borgeren medinddrages i at definere, hvad Samtale Om Alkohol skal tage udgangspunkt i. Samtalen skal tilføje borgeren handlingsorienteret viden, 10 DSI rapport, maj 2012: Egenomsorg og patientuddannelse i grænsefladen mellem medicin og humaniora. 14

15 således at deltageren sætter ord på, hvordan han/hun kan arbejde med at ændre forbrug af alkohol. Samtalen skal ruste borgeren til at bevare ansvar for egen sundhed. De virkemidler, der inkluderes i Samtalen Om Alkohol, for at styrke borgenes egenomsorg, er en kombination af følgende: Metodisk anvendelse af dialog. Inddragelse af teoretisk viden om sundhedsfremme og helbredsrisici ved forbrug af alkohol. Inddragelse af teoretisk og praksisbaseret viden om betydning af alkoholforbrug for borger samt dennes pårørende. Formidling at viden om behandlingstilbud, når Samtale Om Alkohol i Forebyggelsescenterregi ikke kan stå alene. Inddragelse af teoretisk og praktisk erfaringsbaseret viden om: o Hvilke konkrete begivenheder og situationer kan udløse øget trang til alkohol. o Hvordan eventuelle dilemmaer kan afdækkes og tackles. Screeningsværktøjer Mht. screeningsværktøjer findes der flere anvendelige, som kan bruges i en Samtale om alkohol. WHO har udviklet AUDIT, der består af 10 spørgsmål mhp. tidlig identificering af et risikabelt forbrug inden for det seneste år, mens CAGE som screeningsværktøj snarere har fokus på at opdage, om der nogensinde har været tale om en egentlig afhængighed (Ewing JA, 1984). Tillige findes CAGE-C, som er udviklet af Alkoholenhederne i København, og som både identificerer problemer inden for det sidste år og tegn på afhængighed (Zierau F. et al., 2005). SUNDHEDSFAGLIGE ANBEFALINGER I det følgende beskrives rammer for samtalen for henholdsvis en borger og en pårørende, der er tæt på én, der drikker for meget, og der gives forslag til mulige elementer i samtalen. Samtalerne foregår i Forebyggelsescentrene og gennemføres som individuelle samtaler. Pårørende kan dog deltage i samtalerne, hvis borgeren ønsker dette. Samtalerne kan vare op til 1 time ekskl. registrering. Borgere, der ønsker at ændre alkoholvaner, kan få max fem samtaler, og pårørende kan få to samtaler. Samtaler med tolk kan forlænges med 15 minutter. Samtalen med en borger Kan indeholde følgende elementer, som søges tilpasset den enkelte borger og dennes situation: Borgerens forventninger til samtalen søges afdækket Borgeren fortæller om sit syn på sine alkoholvaner Der kan evt. laves en hel AUDIT test Borgerens og rådgiveren udforsker sammen, hvilken rolle alkohol har i borgerens liv. Borgerens alkoholvaners indflydelse på omgivelserne evt. ægtefælle, børn, venner og kolleger og arbejde afdækkes Rådgiveren søger at afdække borgerens evt. motiver for at ændre vaner, og der gives tilbagemelding om personlig risiko på baggrund af borgerens viden om alkohols fysiske, psykiske og sociale konsekvenser Borgerens erfaringer med at ændre alkoholvaner drøftes. Borgerens motivation til at ændre adfærd søges afdækket. Borgerens konkrete mål og handlinger for ændring af sine alkoholvaner nedskrives i en handlingsplan. Borgeren får evt. udleveret et skema til selvregistrering af det daglige alkoholforbrug. Borgeren og rådgiveren drøfter behov for en opfølgende samtale. 15

16 I samtalen afdækkes også evt. medicin- og stofforbrug. Det tilstræbes, at den sidste samtale får karakter af en afsluttende samtale jfr. den afsluttende samtale om sundhed. Samtalen med en pårørende Når en pårørende henvender sig, kan de have været opfyldt af frustrationer gennem længere tid. Deres primære behov er, at nogen lytter til dem og anerkender deres følelse, samt at de får normaliseret det, de oplever. Der skal i samtalen med en pårørende tages hensyn til, at disse oplevelser fylder og kan blokere for egentlige handlinger i forhold til egen situation. Nedenstående skal derfor blot betragtes som muligt indhold i samtalen: Den pårørendes forventninger til samtalen søges afdækket Den pårørende beskriver den problemstilling, der ligger til grund for henvendelsen Den pårørende og sundhedsrådgiveren udforsker sammen, hvilken indflydelse alkohol har på omgivelserne, herunder på fx ægtefælle, børn, venner og kolleger Den pårørende fortæller om omfanget af forbruget hos fx ægtefælle, børn, familie og venner Den pårørende fortæller om sine egne alkoholvaner Der kan laves en AUDIT test, hvis forbruget er over genstandsgrænserne Sundhedsrådgiveren afdækker muligt behov for information om medafhængighed Sundhedsrådgiveren afdækker muligt behov for information om fysiske, psykiske og sociale konsekvenser for børn, der vokser op i en familie med alkoholproblemer Sundhedsrådgiveren afdækker den pårørendes motiver for at forandre nuværende situation evt. skalaspørgsmål om vigtighed, parathed og tro på en mulig ændring kan benyttes Den pårørendes og/eller kendskab til andres evt. erfaringer med at handle på den nuværende/en lignende situation Den pårørendes konkrete mål og handlinger for ændring af sin situation/problemstilling nedskrives i en handlingsplan, herunder søges mulige risikosituationer og mestringsstrategier afdækket Den pårørende får udleveret supplerende materiale i form af SST-pjece og/eller andre pjecer samt oplysninger om hjemmesider m. internetadresser, etc., fx om Samtalen om alkoholvaner, tilbud om behandling af mennesker med afhængighed, samt hvor pårørende kan møde andre i samme situation Den pårørende kan tilbydes en opfølgende samtale, hvor fokus er på de evt. mål og handlinger, som den pårørende gerne vil arbejde med/har arbejdet med siden sidst. Samtalens indhold tilpasses den enkelte pårørende. Der kan således være behov for at henvise den pårørende til forebyggelsescentrenes gruppe for pårørende eller til andre rådgivningstilbud eller selvhjælpsgrupper. Såfremt den pårørende kan motivere den, der har alkoholproblemet til en Samtale om alkohol, så er den pårørende velkommen til efter aftale at deltage i disse samtaler. Har den pårørende selv et alkoholproblem afdækkes behovet for evt. henvisning til fx Alkoholenhederne ved Center for Misbrugsbehandling. Opfølgning Der er på nuværende tidspunkt ingen opfølgning på Samtalen om alkohol, ligesom der heller ikke monitoreres på fastholdelsen af de nye vaner efter indsatsen. PERSONALETS KOMPETENCER Alle medarbejdere i forebyggelsescentrene bør have grundlæggende kompetencer, inden for den motiverende samtale og en anerkendende pædagogisk tilgang. Det er grundlaget for, at medarbejderne kan skabe et læringsmiljø, hvor borgeren er i centrum og hvor borgerens empowerment og self-efficacy styrkes. 16

17 Overordnet set er forebyggelsescentrenes kerneopgave livsstilsindsatser. Personalet i forebyggelsescentrene skal derfor have generel viden om sundhedsfremme og forebyggelse samt sundhedsfaglige og sundhedspædagogiske kompetencer. Specifik kompetencebeskrivelse for medarbejdere, der varetager alkoholindsatser: Sundhedsfaglig baggrund. Viden om og vejledningskompetence inden for alkohols indvirkning på sundheden og alkohols samspil med de øvrige KRAM-faktorer. Kompetencer til at planlægge, afholde og evaluerer samtaler om alkohol med en borger eller pårørende og etablere en motiverende dialog samt acceptere borgerens ret til selv at vælge. Det er centerchefen i det enkelte center, som har ansvaret for, at alle medarbejdere har de nødvendige kompetencer, og at alle opgaver kan løses på det rette kompetence- og kvalitetsniveau. Der bør derfor både sikres kompetenceudvikling af nye medarbejdere samt løbende kompetenceudvikling af alle medarbejdere med henblik på at sikre et højt og ensartet kompetenceniveau på tværs af medarbejdere og centre. Udvikling af medarbejdernes kompetencer (nye som erfarne) kan bl.a. sikres gennem systematisk intern oplæring i centrene (sidemandsoplæring). Samtidig kan der være behov for kompetenceudvikling af medarbejdere i forhold til viden på et specifikt fagområde fx alkohol, kronisk sygdomme (KOL, diabetes, hjerte), kost, rygning m.m. Det er forebyggelsescenterchefens opgave at udpege en relevant sundhedsfaglig medarbejder, der er ressourceperson for indsatsområdet for den faglige vejledning og som kan indgå i udviklingsog kvalitetsarbejde og revurdering af indeværende retningslinje. REGISTRERING Inden ibrugtagningen af KOS2, skal aktiviteten vedrørende Samtaler om alkohol registreres i HD Winlog. 17

18 KVALITETSMÅLING Målingen af kvalitet sker primært i form af ledelsesinformation udarbejdet på baggrund af data fra Sundhedsportalen og HD Winlog (fra oktober 2014: KOS2). Derudover vil data fra brugerundersøgelserne indgå og endelig kan det i nogle tilfælde være relevant at benytte journalaudits som redskab til kvalitetsmåling. 18

19 ANDET AKTIVITET OM ALKOHOL PÅRØRENDEGRUPPEN Pårørendegruppen er et pilotprojekt som afprøves på tværs af forebyggelsescentrene. I projektet gennemføres 2 gruppeforløb med 6-8 deltagere - et i efteråret 2013 og et i foråret 2014 på et centralt forebyggelsescenter(fcv). Formålet med pårørendegruppen er, at tilbyde borgere med tætte relationer til mennesker med alkoholproblemer en viden og indsigt på området, og en støtte til at kunne tage vare på deres egen situation mhp. at skabe sundhedsfremmende forandringer i deres liv. Et gruppeforløb vil give de pårørende mulighed for at være sammen med andre i en lignende situation. Gennem viden og udveksling af erfaringer vil borgerne få mulighed for at udvikle deres handlekompetence, så de bedre kan håndtere udfordringer i hverdagen og dermed tage vare på deres egne behov. Målgruppen er borgere over 18 år, bosat i Københavns Kommune, og som er nærmeste pårørende til borgere, der har et stort forbrug af alkohol. Borgere, der vurderes til at have et behov for at kunne profitere af mere viden på området og udveksle erfaringer med andre borgere i en lignende situation, kan indgå i gruppen. De sundhedspædagogiske metoder, der indgår i gruppeforløbet vil være en vekselvirkning mellem 1) psykoedukation med oplæg omkring forskellige emner og problemstillinger indenfor alkoholområdet og 2) facilitering med henblik på at deltagerne udveksler erfaringer med fokus på deres egen situation som pårørende. Forløbet tager også afsæt i den motiverende samtale som metode. TELEFONLINJEN Forebyggelsescentrene har som forsøg frem til 1. januar 2014 etableret en fælles telefonvagt i samarbejde med Alkoholenheden og De Drikker Derhjemme. På telefonnummer kan borgeren i tidsrummet mandag torsdag kl og fredag kl få kontakt til en alkoholrådgiver. Borgerens situation søges belyst, og denne henvises til et relevant offentligt eller privat tilbud eller andre indsatser/aktiviteter. Det gælder såvel børn og unge som borgere, der ønsker at ændre drikkevaner eller pårørende, der er tæt på én, der drikker for meget. SUNDHED I NÆRMILJØET Under projektet Sundhed i nærmiljøet er der på forebyggelsescenter Amager er der udviklet en kort samtale om alkohol hvor der, i en 5-15 minutters samtale, fokuseres på at afdække borgerens alkoholforbrug samt informere om mulighederne for at modtage behandlingstilbud. Samtalen er både et dialog- og screeningsværktøj, hvor de ansatte i og udenfor forebyggelsescentret vurderer borgerens forbrug og interesse i at modtage et behandlingstilbud. Samtalen benyttes i den opsøgende funktion uden for forebyggelsescentrene men kan også foregå i forebyggelsescentret, hvor den er blevet integreret i den sundhedssamtale som alle borgere, der kommer i centret tilbydes og telefonisk, hvis borgere henvender sig. 19

20 Den primære målgruppe for indsatsen er storforbrugere, dvs. borgere med et dagligt alkoholforbrug, der er risikabelt men som ikke er decideret afhængige og ikke har fysiske abstinenssymptomer. Der tages der godt imod projektet fra de lokale samarbejdspartnere. Partnere omfatter praktiserende læger, boligsociale projekter og konsulenter i andre kommunale indsatser. Der er enighed om, at det at arbejde opsøgende med alkoholforbrug er en pionerindsats, hvor der gøres væsentlige erfaringer der hvor samarbejdet udfoldes. De indledende erfaringer er, at alkohol som tema for en opsøgende funktion stadig er et tabubelagt emne, både hos borgerne som kan have svært ved at erkende problemet og hos de fagprofessionelle, der skal være med til at tackle problemstillingen og identificere løsninger sammen med borgerne. Det kan i en opsøgende kontekst være svært at få borgerne i tale om deres eget alkoholforbrug. En generel snak om sund livsstil (frem for et fokus på alkohol som værende et problem) kan være en god indgangsvinkel til at nærme sig emnet alkohol, og den rolle som det spiller i borgens liv. Dette suppleres med udvikling af et koncept for samarbejde med lokale interessenter om etablering af nye normer med henblik på adfærdsændringer, der sigter mod ikke at servere/indtage alkohol i forbindelse med møder i foreninger, omkring legepladser o.l. arenaer i et udsat boligområde. Der er tale om et udviklingsprojekt, som senere skal udrulles til andre boligområder i København 20

FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER ALLE BORGERE

FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER ALLE BORGERE FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE Maj 2014 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION Den faglige vejledning er sidst blevet godkendt: Af forebyggelsescenterchefer i

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE

FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE Maj 2014 FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE Godkendelse, ikrafttrædelse og opdatering: Den faglige vejledning er blevet

Læs mere

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol 1/7 Indledning Samtale om Alkohol etableres som led i pilotprojektet Tidlig opsporing og Kort rådgivende samtale. Pilotprojektet tager afsæt i Strategi for mere

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Forord Denne guide er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem det misbrugsfaglige område (i denne guide bruges betegnelsen alkoholbehandlere)

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland ALKOHOLKONFERENCE 2013 Udfordringer og muligheder Sygehus Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland KRAM screening - alle patienter (Den Danske Kvalitetsmodel 2.16.2) Livsstilssamtale når

Læs mere

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn GUIDE TIL IMPLEMENTERING af to anbefalinger om tidlig indsats fra forebyggelsespakken om alkohol 2013 Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag:

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag: Notat Til: Vedrørende: Bilag: Sundhedsudvalget Alkoholpolitisk handleplan Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016 Målgrupper og indsatser for forebyggelse og behandling af risikabel alkoholadfærd

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Er alkohol et problem?

Er alkohol et problem? Er alkohol et problem? Du har ret til hjælp Få gratis og professionel hjælp gennem kommunen. Husk, et alkoholproblem er kun tabu indtil man gør noget ved det. Test dine alkoholvaner Test dine alkoholvaner

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Kognitiv uddannelse Misbrug: Forståelse og behandling

Kognitiv uddannelse Misbrug: Forståelse og behandling Kognitiv uddannelse Misbrug: Forståelse og behandling Sårbare team og familieambulatoriet, Skejby Sygehus 3. december 2012 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Er du med, doktor? 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Samarbejdsprojekt mellem Center for Alkoholbehandling (MSB) og Folkesundhed Aarhus (MSO) Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune

Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune Tema Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune Baggrund Dansk alkoholkultur og dens konsekvenser De fleste unge og voksne i Danmark drikker alkohol og

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune LOGO1TH_LS_POSrød Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune Indhold 1. Baggrund side 4 2. Kolding Kommunes borgerrettede alkoholpolitik side 4 3. Vision og overordnede

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14.

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14. Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet den 14. november 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7 Høringsskema Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus j.nr. 1-2612- 83/7 Guide til sundhedspersonale Nytte af guiden I hvor høj grad kan guiden bidrage til at understøtte arbejdet med at

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Erfaringer med kort alkoholintervention i kommunale sundhedscentre

Erfaringer med kort alkoholintervention i kommunale sundhedscentre Camilla Gohr og Anne Sofie Bæk-Sørensen TrygFondens Forebyggelsescenter, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Erfaringer med kort alkoholintervention i kommunale sundhedscentre Kasper

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Alkoholbehandlingen Alkoholenheden er et gratis ambulant tilbud til brugere og familier med alkoholproblemer. Alkoholenheden

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

LAMINAT på 2 A4 sider

LAMINAT på 2 A4 sider Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet

Læs mere

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+ Emne Tema1 Hvad er sundhed sundhedsadfærd hvilke teoretiske modeller bruges ofte til at forstå sundhedsadfærdsændringer Hvad rør sig i DK lige NU? Tema 2 Dødelighed sygelighed i Danmark De store folkesygdomme

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

MI og eksempler på Implementeringsarbejde i Danmark

MI og eksempler på Implementeringsarbejde i Danmark MI og eksempler på Implementeringsarbejde i Danmark MINT-Nordic Årsmøde i Bergen 2012 1 Op ad Motivationsbjerget, Danmarks højeste punkt Yding Skovhøj 172,54 m o.h. Højeste punkt i DK 2 Implementering

Læs mere

Misbrug. Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk 15.30

Misbrug. Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk 15.30 Misbrug Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk 15.30 1 Hvad er misbrug Der er tale om misbrug, når n r man ikke kan lade være v med at indtage noget, som er skadeligt for én. Misbrug af diverse stoffer

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Alkohol på arbejdspladsen

Alkohol på arbejdspladsen Alkohol på arbejdspladsen Hvorfor skal vi nu tale om det? Fordi.. Det er på alle arbejdspladser. Program Omfang af alkoholforbrug i Danmark Definitioner på alkoholforbrug Signaler på alkoholproblemer Faser

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

MULIGE FORKLARINGER PÅ BORGERENS PROBLEMER

MULIGE FORKLARINGER PÅ BORGERENS PROBLEMER FORSTÅELSE, FORANDRING OG MOTIVATIONSSAMTALER, NÅR DER ER ET (FORMODET) ALKOHOLPROBLEM Program for 4. december 2012.Gentofte Jobcenter 10.10 12.00 - Runde med deltagernes forventninger og erfaringer 12.15

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG Indholdsfortegnelse Værdigrundlag... 3 Formål og indhold... 4 Individuelle behandlingsplaner og statusbeskrivelse... 5 Kvalitetsmål...6 Visitationsprocedure...6

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere