FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL ALLE BORGERE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL ALLE BORGERE"

Transkript

1 FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE MAJ 2014

2 Godkendelse, ikrafttrædelse og revidering: Den faglige vejledning er sidst blevet godkendt: I Forum for Forebyggelsescentre den 19. november 2013 Af lokalområdechefer på Driftsmøde den 3. december 2013 Ifølge Implementeringsplan for faglige vejledninger træder vejledningen i kraft 1. marts Vejledningen vil blive revideret i sommeren Derefter vil der blive foretaget en grundig revision hvert Andet år. Center for Sundhed er ansvarlig for revisionen i samarbejde med ressourcepersoner fra alle fem forebyggelsescentre.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE PROBLEMSTILLING 4 METODE 6 DEFINITION AF BEGREBER 7 EGENOMSORG 7 HANDLEKOMPETENCE 7 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TILGANG 7 SELF-EFFICACY 8 EMPOWERMENT 8 DEN MOTIVERENDE SAMTALE 8 ANDRE BEGREBER 9 MÅLGRUPPE 10 FORMÅL 11 ANBEFALINGER 12 TILDELING AF SAMTALE OM ALKOHOL 12 SUNDHEDSPÆDAGOGISKE ANBEFALINGER 13 SUNDHEDSFAGLIGE ANBEFALINGER 15 PERSONALETS KOMPETENCER 16 REGISTRERING 17 KVALITETSMÅLING 18 ANDET AKTIVITET OM ALKOHOL 19 PÅRØRENDEGRUPPEN 19 TELEFONLINJEN 19 SUNDHED I NÆRMILJØET 19 BILAG 1 PERSONER INVOLVERET I UDARBEJDELSEN AF VEJLEDNINGEN 21

4 PROBLEMSTILLING Sundhedsprofilen for region og kommuner dokumenterer, at en tredjedel af københavnerne har et risikabelt alkoholforbrug og at to ud af tre vil gerne nedsætte deres alkoholforbrug 1 Tillige har Mandag Morgen og Trygfonden i 2009 gennemført en undersøgelse af danskernes syn på en sundere livsstil. Her tilkendegiver hver femte ud af 236 Vesterbro-borgere, at de kunne skære lidt ned på deres alkoholforbrug. Det er et faktum, at mange danskere ikke ved, at et for stort forbrug af alkohol er årsag til mange forskellige sygdomme, hvilket kan være medvirkende til, at mange ikke mener, de har et behov for at nedsætte deres alkoholforbrug (Fremtidens alkoholpolitik, 2009). En nyere undersøgelse fra Center for Rusmiddelforskning viser, at pårørende til mennesker med alkoholproblemer er mindst lige så belastede som den, der har problemet (Lindgaard, H., 2010). Der peges på, at der både er menneskelige og samfundsmæssige gevinster at hente, ved at tilbyde de pårørende hjælp tidligt i forløbet. Mange praktiserende læger og andre sundhedsprofessionelle er heller ikke tilstrækkelig opmærksomme på at kortlægge borgernes alkoholvaner og rådgive de, der drikker for meget. Dette beror bl.a. på manglende viden, træning og uddannelse i alkoholrelaterede spørgsmål, usikkerhed på egen evne til at tale om alkoholspørgsmål, tvivl om effekt af Samtale om alkohol og manglende redskaber i form af screeningsinstrument og informationsmateriale om alkohol (Vårdpersonalets alkoholvaner og det hälsofrämjande arbetet, Statens folkhälsoinstitut,2009). Alkohol er et giftigt stof, der er forbundet med mere end 60 forskellige sygdomme med både kort- og langsigtede konsekvenser (Alkohol og helbred, SST, 2008). Der er individuelle forskelle på, hvor langvarigt og stort et alkoholforbrug kan være, før der opstår skader på organsystemet. Samtidig er det individuelt hvilket organsystem, der bliver skadet først. Kvinder er mere følsomme end mænd overfor alkohols skadelige virkninger, når der er tale om et mindre forbrug af alkohol. De første skadelige konsekvenser af et stort alkoholforbrug opstår, uden borgeren selv mærker dem eksempelvis et nedsat immunforsvar og forhøjede levertal. Senere opstår skader, der giver borgeren symptomer, det kan være mave-tarm sygdomme, hjertekarsygdomme og/eller kræftlidelser. Tillige medfører et stort forbrug af alkohol ofte psykiske problemstillinger i form af symptomer på angst eller depression. Endvidere har et stort alkoholforbrug en række sociale konsekvenser, der i sidste ende kan føre til skilsmisse, psykiske påvirkninger af børn og arbejdsløshed (Klinisk vejledning for almen praksis, 2010). Der er evidens for, at de fleste organfunktioner forbedres af et væsentligt nedsat alkoholforbrug eller total afholdenhed. Selv kortvarig afholdenhed har gavnlig effekt på helbredet (Mundt, K., et al, Bispebjerg Hospital, 2003). På kort sigt kan personer med selv et mindre forbrug af alkohol opleve manglende overskud og energi, dårlig søvn, irritabilitet, koncentrationsbesvær, forhøjet blodtryk, vægtøgning, ulykker og konflikter med omverdenen. En stor del af københavnerne vil således potentielt have gavn af en samtale om alkohol i et af kommunens fem forebyggelsescentre. 1 Risikabelt alkoholforbrug: En borger har en risikabel alkoholadfærd, hvis han/hun har mindst én af disse tre former for alkoholadfærd Storforbrug, rusdrikkeri og/eller tegn på alkoholafhængighed. Læs mere om risikabelt alkoholforbrug på side 10. Sundhedsprofil for region og kommuner,

5 De senere år er der fremkommet en del forskningslitteratur, der viser, at korte interventioner udført primært af praktiserende læger og andre sundhedsprofessionelle i primærsektor er effektive i forhold til at støtte ikke-afhængige borgere i at ændre alkoholvaner (Nielsen et al., 2008). Et nyligt systematisk review konkluderer, at screening og kort intervention er de forebyggende indsatser, der er mest omkostningseffektive, og samtidig har størst effekt på helbredet (Solbjerg LI et al., 2008). Den danske KRAM-undersøgelse, der blev gennemført i 13 danske kommuner i 2007 og 2008 konkluderer, at det ikke er tabuiseret at tale med storforbrugere om deres alkoholforbrug. Undersøgelsen viste også, at en kort intervention af 10 minutters varighed har lige så stor forebyggende effekt som en længerevarende intervention, idet begge interventioner medførte et nedsat alkoholforbrug med ca. seks genstande pr. uge efter 12 måneder. Samme undersøgelse viste også en positiv effekt af en kort intervention via Internettet, hvor borgeren fik en vurdering af, om hans/hendes alkoholforbrug var risikofyldt i forhold til de nationale anbefalinger og forbruget blev sammenlignet med det gennemsnitlige alkoholforbrug i borgerens bopælskommune. Københavns Kommunes forebyggelsescentre tilbyder en række forebyggelsesindsatser herunder Samtale om alkohol. Samtale om alkohol henvender sig dels til borgere der ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug, dels til pårørende der et tæt på en der i deres øjne drikker for meget. Formålet med indsatserne i forebyggelsescentrene generelt er at øge borgernes egenomsorg og helbredsrelaterede handlekompetence og derigennem deres sundhedstilstand. Den faglige vejledning skal være med til at sikre, at forebyggelsescentrenes tilbud om samtale om alkohol er baseret på den nyeste evidens og følger best practice på området. Vejledningen skal desuden understøtte, at indsatsen kan tænkes sammen med andre af forebyggelsescentrenes tilbud særligt tobaksforebyggelse, sygdomsspecifik undervisning og kostundervisning samt at udslusning og fastholdelse af livsstilsændringer tænkes ind i hele forløbet. Denne faglige vejledning er retningsgivende for indsatsen Samtale om alkohol i Københavns Kommunes forebyggelsescentre. Vejledningen skal anvendes af ledere og medarbejdere i kommunens forebyggelsescentre, når der træffes beslutning om den rette fremgangsmåde for centrenes tilbud om alkohol. 5

6 METODE I det følgende beskrives i overordnede træk den fremgangsmåde, som er anvendt ved udarbejdelsen af denne vejledning. Faglig vejledning for Samtale om alkohol er udarbejdet af Center for Sundhed i samarbejde med medarbejdere og lederne fra kommunens forebyggelsescentre (se bilag 1). Anbefalingerne er udviklet på baggrund af medarbejdernes konkrete erfaringer med at gennemføre individuelle livsstils-/motivationssamtaler med borgerne, og repræsenterer best practice fra hhv. borger- og patientrettede forløb. Anbefalingerne tager endvidere udgangspunkt i det teoretiske og evidensmæssige grundlag, som de tilgange og metoder, der anvendes i samtalerne, bygger på (jf. afsnittet Definition af begreber ). Opbygningen af vejledningen følger Typolgi for kvalitetsdokumenter i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, som er godkendt på Lokalområdechefforum d. 29. maj Vejledningen vil løbende blive revideret ved behov. Derudover vil der blive foretaget en grundig revision hvert andet år. Center for sundhed er ansvarlige for revisionen i samarbejde med ressourcepersoner fra alle fem forebyggelsescentre. Næste grundige revision forekommer i efteråret

7 DEFINITION AF BEGREBER Forebyggelsescentrenes indsatser har til formål at styrke borgernes egenomsorg og helbredsrelaterede handlekompetence med henblik på at forbedre deres muligheder for at lave sundhedsfremmende livsstilsændringer. Dette søges opnået gennem brug af en sundhedspædagogisk tilgang med fokus på self-efficacy 2 og empowerment, hvor Den Motiverende Samtale udgør grundstenen. De begreber, der er fremhævet ovenfor er kort beskrevet i det følgende. I et senere afsnit ( Sundhedspædagogiske anbefalinger ) er det beskrevet, hvordan der i praksis arbejdes med begreberne. EGENOMSORG Egenomsorg er sundhedsaktiviteter, som borgere udfører for at forebygge sygdom og fremme egen sundhed. Det er et bredt begreb, som kan dække over mange ting, fx fysisk aktivitet, rygestop, monitorering af tal og værdier, vedligeholdelse af sociale netværk, fritidsaktiviteter og compliance til den foreskrevne behandling (hvis man har en kronisk sygdom) 3. Egenomsorg kan styrkes gennem tre overordnede virkemidler 4 : Teoretisk viden: videnskabelig og teoretisk sundhedsfaglig viden Praksisviden: træning i konkrete færdigheder Erfaringsbaseret viden: situationsspecifik viden med udgangspunkt i kompetencer og erfaring, der gør en i stand til at træffe valg, der bidrager til et sundere liv. HANDLEKOMPETENCE Udfoldelse af handlekompetence indebærer, at individet opstiller og realiserer personlige mål eller delmål i delvist uforudsigelige situationer. Forudsætningerne for, at man kan udfolde handlekompetence, er: at man har de nødvendige færdigheder og kundskaber. at der er tilstrækkelige muligheder og ressourcer tilstede i omgivelserne (både de nære omgivelser og de bredere omgivelser). at man er motiveret. Det er individuelt, hvad en person har behov for ift. at kunne udfolde handlekompetence. SUNDHEDSPÆDAGOGISK TILGANG Sundhedspædagogik handler om forandring og om at give plads til, at borgeren får mulighed for at reflektere over egen situation og derved kan handle. Sundhedspædagogikken bygger på en demokratisk tilgang, hvor bl.a. deltagerinvolvering og viden er centrale elementer 5. 2 Der findes endnu kun begrænset viden om, hvilke teoretiske grundlag og pædagogiske metoder, der giver den bedste effekt af patientuddannelsesprogrammer. Sundhedsstyrelsen udgav i 2009 en MTV-rapport om patientuddannelse, der konkluderede, at generelle patientuddannelser og uddannelser for type 2 diabetes har effekt, når de er baseret på selfefficacy (Sundhedsstyrelsen, (2009). Patientuddannelse en medicinsk teknologivurdering). 3 Sundhedsstyrelsen (2005). Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Grøn, L & Hansen, J (2012). Sociale forandringsfællesskaber. En guide til arbejdet med egenomsorg i patientuddannelser. Region Syddanmark og Dansk Sundhedsinstitut. 4 Grøn, L & Hansen, J (2012). Sociale forandringsfællesskaber. En guide til arbejdet med egenomsorg i patientuddannelser. Region Syddanmark og Dansk Sundhedsinstitut. 5 Region Hovedstaden (2011). Patientuddannelse teoretisk grundlag og pædagogisk praksis. Bjarne Bruun Jensen m. fl. Region Syddanmark, Syddansk Universitet Basisrapport Sundhedspædagogik i patientuddanelsen

8 SELF-EFFICACY Self-efficacy er en persons tiltro til egen evne til at handle på en given måde. Forventningen til hvilken effekt, den pågældende handling vil have, udgør motivationen for handlingen. Både selfefficacy og motivation er således afgørende for, om en person gennemfører en given adfærd eller handling. 6 En persons self-efficacy kan styrkes på flere måder, men de forskellige kilder til self-efficacy er ikke lige virkningsfulde. Eksempelvis har egne erfaringer en stærk indvirkning på en persons selfefficacy, mens observerede erfaringer og sproglig overtalelse har en svagere indvirkning. Egne erfaringer Observerede erfaringer Sproglig overtalelse/overbevisning Oplevede følelser Omgivelserne Når en person oplever, at en opgave løses succesfuldt, vil det styrke oplevelsen af, at det kan lykkes igen. Andre personer kan fungere som rollemodeller. Derfor er erfaringsudveksling mellem borgere i samme situation vigtig. Opmuntring, feedback og lignende kan anvendes til at motivere borgeren til at nå et mål. En persons self-efficacy påvirkes af, hvordan han/hun oplever sin egen reaktion under gennemførelse af en opgave. Omgivelsernes forventninger har erfaringsmæssigt vist sig også at have en betydning for en persons self-efficacy. Tabel 1. Kilder til self-efficacy. EMPOWERMENT Empowerment betyder styrkelse, og tilgangen indbefatter, at tilbuddene til borgerne tager afsæt i borgernes potentiale frem for deres mangler og svagheder. Sigtet er at udvikle borgernes iboende kræfter og handlemuligheder gennem støttende og opmuntrende dialog 7. DEN MOTIVERENDE SAMTALE Den Motiverende Samtale defineres som en borgercentreret og styrende metode til at fremme indre motivation for forandring ved at udforske og afklare ambivalens. Der er fokus på hvilke forandringer borgeren selv er motiveret til, og der tages udgangspunkt i borgerens håb og drømme med henblik på at finde de ressourcer og strategier, der kan bringe vedkommende i den ønskede retning. Den Motiverende Samtale er en evidensbaseret metode 8, der har til formål: at fremme livsstilsændringer ved at hjælpe borgeren til at analysere uoverensstemmelserne mellem faktisk livsstil og helbredsmæssige ønsker og mål at stimulere borgeren til at træffe en beslutning og gennemføre en forandring. I Den Motiverende Samtale bruges en anerkendende tilgang, som understøtter, at det er borgeren, der er ekspert i sit eget liv, mens den sundhedsprofessionelles opgave er at hjælpe borgeren til at sætte ord på, hvad vedkommende gerne vil ændre. Den sundhedsprofessionelles opgave er at medvirke til at sikre, at der bygges bro mellem den sundhedsfaglige ekspertviden og borgerens unikke situation, ønsker og behov. Dette gøres ved at skabe en atmosfære af forståelse, accept, tolerance og bekræftelse, hvor den sundhedsprofessionelle lytter til borgeren og accepterer borgerens væremåde og opfattelse uden at bedømme borgeren. 6 Bandura, A. (1977). Self-efficacy: Toward a unifying theory of behavioral change. Psychological review, 1977; 84: Kamper-Jørgensen og Almind (2001). Forebyggende sundhedsarbejde. 8 Rosdahl, G (2009). Effekten af Den Motiverende Samtale. Virker metoden? 25 års empiriske studier [tilgængelig på 8

9 Ånden og principperne i den motiverende samtale forhindrer ikke, at den sundhedsprofessionelle kan bringe sin ekspertviden om forebyggelse og sundhedsfremme i spil i samtalen. Jf. afsnittet om handlekompetence, er det en forudsætning for udfoldelse af handlekompetence, at borgeren har de nødvendige kundskaber, og derfor er det vigtigt, at den sundhedsprofessionelle løbende vurderer, hvornår det er nødvendigt at byde ind med faktuel viden om fx livsstilens betydning for det fysiske helbred. ANDRE BEGREBER Neden for er listet definitioner på alkoholforbrug. Risikabelt alkoholforbrug En borger har en risikabel alkoholadfærd, hvis han/hun har mindst én af disse tre former for alkoholadfærd Storforbrug, rusdrikkeri og/eller tegn på alkoholafhængighed. Storforbrug af alkohol > 14/21 genstande Et storforbrug defineres som et forbrug over genstandsgrænserne på højst 14 og 21 ugentlige genstande for henholdsvis kvinder og mænd. Sundhedsstyrelsen skelner mellem høj og lav risiko for sygdom: o Intet alkoholforbrug er risikofrit for helbredet o Lav risiko for at blive syg pga. alkohol ved forbrug på 7 og 14 genstande om ugen for hhv. kvinder og mænd. o Høj risiko for at blive syg pga. alkohol ved forbrug over 14 og 21 genstande om ugen for hhv. kvinder og mænd Rusdrikkeri Når personen drikker mere end fem genstande ved en enkelt lejlighed mindst én gang om ugen. Tegn på alkoholafhængighed Der er tale om afhængighed, når tre eller flere af følgende kriterier samtidigt har været til stede inden for 3 måneder eller gentagne gange inden for det sidste år: Trang til alkohol (craving) Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen Abstinenssymptomer (eller indtagelse af alkohol for at ophæve eller undgå disse) Toleranceudvikling Alkohol har en dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug Vedblivende brug trods erkendt skadevirkning 9

10 MÅLGRUPPE Samtale om alkohol henvender sig til borgere, der ønsker at ændre deres alkoholvaner samt pårørende, der er tæt på én, der drikker for meget, og som ønsker støtte og vejledning omkring egen situation. Målgruppen for Samtalen om alkohol er borgere der af forskellige årsager ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug. Det kan være gravide og borgere der synes, at de drikker for meget rødvin i hverdagen, men det kan også være borgere med rusdrikkeri, storforbrug eller et skadeligt forbrug. Borgere med alkoholafhængighed søges motiveret til egentlig alkoholbehandling, da forebyggelsescentrene ikke har ressourcer eller kompetencer til at gennemføre behandling af alkoholafhængighed. Antallet af borgere, der har et risikabelt alkoholforbrug, og som potentielt kan have glæde af en samtale om alkohol er: borgere i Amager Vest (31 %) og borgere i Amager Øst (28 %) borgere på Nørrebro (36 %) og borgere på Bispebjerg (29 %) borgere i Vanløse (29 %) og borgere i Brønshøj/Husum (24 %) borgere på Vesterbro/Kgs. Enghave (32 %) og borgere i Valby (28 %) borgere på Østerbro (34 %) og borgere i Indre by (42 %) (Kilde: Sundhedsprofil for region og kommuner, 2010) Ifølge Regionens Sundhedsprofil tilkendegiver 27% af borgerne i Region Hovedstaden, der har et risikabelt alkoholforbrug, at de har lidt eller meget ufornuftige alkoholvaner. Derimod mener hver anden med et risikabelt alkoholforbrug, at deres alkoholvaner er fornuftige. Ca. 26% af borgerne i København, der har et risikabelt alkoholforbrug ønsker at nedsætte deres forbrug, og det svarer til borgere. I København bor ca. 20 % af borgere med et risikabelt alkoholforbrug sammen med børn. Endelig er der også borgere som af forskellige årsager ønsker og ville have glæde af at nedsætte deres alkoholforbrug, selvom det ikke er risikabelt. Følgende inklusionskriterier skal alle opfyldes, for at en borger kan modtage en Samtale om alkohol: Borgeren skal være bosat i Københavns Kommune. Borgeren skal være fyldt 18 år. Borgeren skal møde til samtalen og være upåvirket af alkohol og rusmidler. 10

11 FORMÅL Formålet med en samtale om alkohol med en borger er, at støtte og rådgive borgeren i hvordan ændrede alkoholvaner opnås, herunder at inddrage og vejlede eventuelle pårørende. Er borgeren alkoholafhængig er formålet desuden at støtte vedkommende i at erkende behovet for mere intensiv hjælp i et alkoholbehandlingstilbud. Formålet med Samtale om alkohol med en pårørende er at støtte den pårørende i at afklare egen situation, vejlede om medafhængighed og informere om muligheder for støtte til den med alkoholproblemer. 11

12 ANBEFALINGER I det følgende beskrives de anbefalinger som skal følges i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af forebyggelsescentrenes Samtale om alkohol. TILDELING AF SAMTALE OM ALKOHOL Borgerne har mulighed for at få en Samtale om alkohol i andre centre end det center, de er knyttet til bopælsmæssigt. Såfremt borgeren opfylder inklusionskriterierne og i øvrigt virker motiveret for at arbejde med egne alkoholvaner, kan han/hun modtage en Samtale om Alkohol. Borgere, der ønsker at ændre alkoholvaner eller som ønsker at få mere viden om betydningen af alkohol kan henvises til en Samtale om Alkohol. Hvis det i Samtalen om Alkohol viser sig, at borgeren er afhængig af alkohol forsøges borgeren motiveret til at henvende sig i alkoholbehandling (se figuren nedenfor). Hvis en borger har været i behandling i en Alkoholenhed drøftes erfaringer med denne tilknytning. I samtalen motiveres borgeren til evt. at genoptage kontakten ligesom mulige barrierer søges belyst. Hvis borgeren er i behandling med antabus eller anden form for medikamentel behandling fx Selincro eller Campral mod drikketrang, drøftes dette med borgeren. Det kan være: hvor længe borgeren har fået denne behandling? Virker den og hvem er ansvarlig for den? Såfremt borgeren selv administrerer antabus, opfordres borgeren til at få denne administreret enten hos egen læge eller i et behandlingstilbud. Både borgere og pårørende til borgere med storforbrug af alkohol eller alkoholafhængighed kan komme til en Samtale om alkohol uden at skulle gennem en Samtale om sundhed (se figuren nedenfor). 12

13 Figur: Borgernes indgang til en Samtale om alkohol Borger + Pårørende Henvist fra læge+ selvhenvendt Samtale om sundhed (Borgere) Indledende samtale (Patienter) Person i aktivitet i FC Samtale om alkohol Aktivitet på egen hånd (Fastholde og forbedre vaner) Alkoholbehandling SUNDHEDSPÆDAGOGISKE ANBEFALINGER Teorier om ændringsprocesser Den sundhedsfaglige indsats i Samtalen om alkoholvaner er baseret på teorier om ændringsprocesser og elementer i ændringsfokuseret rådgivning. På baggrund af teorier fra forskellige psykoterapeutiske modeller om ændring af personlig adfærd og studier af, hvordan mennesker ændrer adfærd, er der opstillet en model for ændringsprocesser. 9 9 Prochaska JO, DiClemente CC. Stages and Processes of Self-Change of Smoking: Towards an Integrative Model of Change. J consult clin psychol 1983; 51(3): Miller W, Rollnick S. Motivational Interviewing. Preparing People to Change Addictive Behaviour. 2. edition ed. Guilford Press, 2002 Bart T, Børveit T, Prescott P. Endringsfokuseret Rådgivning. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag, 2001 Mundt K, Fugleholm AM, Hedegaard AM, Jepsen JM. Rygeophør på sygehus. Fakta, metoder og anbefalinger. Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark og Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse. Bispebjerg Hospital,

14 Modellen indeholder de forskellige stadier, som mennesker gennemgår i en ændringsproces, og de processer, der får mennesker til at bevæge sig fra et stadie til det næste stadie. Modellen er oprindelig udviklet bl.a. på baggrund af studier af rygere, hvor man fandt at rygere skulle processen igennem flere gange, før de holdt op med at ryge. Processen gælder også anden form for ændring af adfærd fx ændring af et alkoholforbrug. I en sundhedsfaglig indsats kan modellen bruges til at identificere, hvor i ændringsprocessen den enkelte borger befinder sig i forhold til at ændre sin livsstil, og til at målrette interventionen med henblik på at fremme ændringsprocessen. I forbindelse med selve interventionen findes der i dag en del forskningslitteratur inden for den ændringsfokuserede rådgivning, der beskriver hvilke strategier, der kan anvendes med henblik på at fremme klientens motivation i forhold til at ændre livsstil. Elementer i ændringsfokuseret rådgivning er: Tilbagemelding om personlig risiko ved adfærden og fordele ved ændring Empati i form af forståelse for og anerkendelse af fx følelser Råd i form af en klar og direkte anbefaling om at ændre livsstil Ansvaret for forandring er og skal forblive hos klienten Positive forventninger om at mestre ændringen skal styrkes Individuelt tilpassede fremgangsmåder, herunder mål og handlinger. Elementerne har vist sig virkningsfulde, når de blev anvendt ved korte interventioner i sundhedsfagligt regi i forhold til mennesker med et for stort forbrug af alkohol. Egenomsorg Egenomsorg er et bredt paraplybegreb, som forstås og konkretiseres meget forskelligt i forskellige sammenhænge. I det nedenstående konkretiseres begrebet egenomsorg, med synliggørelse af hvad den sundhedsprofessionelle, der afholder Samtaler om Alkohol, i samtalen har fokus på, med mål om at tilføje borgere evnen til at drage egenomsorg. 10 I begrebet egenomsorg lægges det enkelte individs evne til at tage bedst muligt vare på sig selv. Samtalen danner rammen om en dialog, hvor borgeren medinddrages i at definere, hvad Samtale Om Alkohol skal tage udgangspunkt i. Samtalen skal tilføje borgeren handlingsorienteret viden, 10 DSI rapport, maj 2012: Egenomsorg og patientuddannelse i grænsefladen mellem medicin og humaniora. 14

15 således at deltageren sætter ord på, hvordan han/hun kan arbejde med at ændre forbrug af alkohol. Samtalen skal ruste borgeren til at bevare ansvar for egen sundhed. De virkemidler, der inkluderes i Samtalen Om Alkohol, for at styrke borgenes egenomsorg, er en kombination af følgende: Metodisk anvendelse af dialog. Inddragelse af teoretisk viden om sundhedsfremme og helbredsrisici ved forbrug af alkohol. Inddragelse af teoretisk og praksisbaseret viden om betydning af alkoholforbrug for borger samt dennes pårørende. Formidling at viden om behandlingstilbud, når Samtale Om Alkohol i Forebyggelsescenterregi ikke kan stå alene. Inddragelse af teoretisk og praktisk erfaringsbaseret viden om: o Hvilke konkrete begivenheder og situationer kan udløse øget trang til alkohol. o Hvordan eventuelle dilemmaer kan afdækkes og tackles. Screeningsværktøjer Mht. screeningsværktøjer findes der flere anvendelige, som kan bruges i en Samtale om alkohol. WHO har udviklet AUDIT, der består af 10 spørgsmål mhp. tidlig identificering af et risikabelt forbrug inden for det seneste år, mens CAGE som screeningsværktøj snarere har fokus på at opdage, om der nogensinde har været tale om en egentlig afhængighed (Ewing JA, 1984). Tillige findes CAGE-C, som er udviklet af Alkoholenhederne i København, og som både identificerer problemer inden for det sidste år og tegn på afhængighed (Zierau F. et al., 2005). SUNDHEDSFAGLIGE ANBEFALINGER I det følgende beskrives rammer for samtalen for henholdsvis en borger og en pårørende, der er tæt på én, der drikker for meget, og der gives forslag til mulige elementer i samtalen. Samtalerne foregår i Forebyggelsescentrene og gennemføres som individuelle samtaler. Pårørende kan dog deltage i samtalerne, hvis borgeren ønsker dette. Samtalerne kan vare op til 1 time ekskl. registrering. Borgere, der ønsker at ændre alkoholvaner, kan få max fem samtaler, og pårørende kan få to samtaler. Samtaler med tolk kan forlænges med 15 minutter. Samtalen med en borger Kan indeholde følgende elementer, som søges tilpasset den enkelte borger og dennes situation: Borgerens forventninger til samtalen søges afdækket Borgeren fortæller om sit syn på sine alkoholvaner Der kan evt. laves en hel AUDIT test Borgerens og rådgiveren udforsker sammen, hvilken rolle alkohol har i borgerens liv. Borgerens alkoholvaners indflydelse på omgivelserne evt. ægtefælle, børn, venner og kolleger og arbejde afdækkes Rådgiveren søger at afdække borgerens evt. motiver for at ændre vaner, og der gives tilbagemelding om personlig risiko på baggrund af borgerens viden om alkohols fysiske, psykiske og sociale konsekvenser Borgerens erfaringer med at ændre alkoholvaner drøftes. Borgerens motivation til at ændre adfærd søges afdækket. Borgerens konkrete mål og handlinger for ændring af sine alkoholvaner nedskrives i en handlingsplan. Borgeren får evt. udleveret et skema til selvregistrering af det daglige alkoholforbrug. Borgeren og rådgiveren drøfter behov for en opfølgende samtale. 15

16 I samtalen afdækkes også evt. medicin- og stofforbrug. Det tilstræbes, at den sidste samtale får karakter af en afsluttende samtale jfr. den afsluttende samtale om sundhed. Samtalen med en pårørende Når en pårørende henvender sig, kan de have været opfyldt af frustrationer gennem længere tid. Deres primære behov er, at nogen lytter til dem og anerkender deres følelse, samt at de får normaliseret det, de oplever. Der skal i samtalen med en pårørende tages hensyn til, at disse oplevelser fylder og kan blokere for egentlige handlinger i forhold til egen situation. Nedenstående skal derfor blot betragtes som muligt indhold i samtalen: Den pårørendes forventninger til samtalen søges afdækket Den pårørende beskriver den problemstilling, der ligger til grund for henvendelsen Den pårørende og sundhedsrådgiveren udforsker sammen, hvilken indflydelse alkohol har på omgivelserne, herunder på fx ægtefælle, børn, venner og kolleger Den pårørende fortæller om omfanget af forbruget hos fx ægtefælle, børn, familie og venner Den pårørende fortæller om sine egne alkoholvaner Der kan laves en AUDIT test, hvis forbruget er over genstandsgrænserne Sundhedsrådgiveren afdækker muligt behov for information om medafhængighed Sundhedsrådgiveren afdækker muligt behov for information om fysiske, psykiske og sociale konsekvenser for børn, der vokser op i en familie med alkoholproblemer Sundhedsrådgiveren afdækker den pårørendes motiver for at forandre nuværende situation evt. skalaspørgsmål om vigtighed, parathed og tro på en mulig ændring kan benyttes Den pårørendes og/eller kendskab til andres evt. erfaringer med at handle på den nuværende/en lignende situation Den pårørendes konkrete mål og handlinger for ændring af sin situation/problemstilling nedskrives i en handlingsplan, herunder søges mulige risikosituationer og mestringsstrategier afdækket Den pårørende får udleveret supplerende materiale i form af SST-pjece og/eller andre pjecer samt oplysninger om hjemmesider m. internetadresser, etc., fx om Samtalen om alkoholvaner, tilbud om behandling af mennesker med afhængighed, samt hvor pårørende kan møde andre i samme situation Den pårørende kan tilbydes en opfølgende samtale, hvor fokus er på de evt. mål og handlinger, som den pårørende gerne vil arbejde med/har arbejdet med siden sidst. Samtalens indhold tilpasses den enkelte pårørende. Der kan således være behov for at henvise den pårørende til forebyggelsescentrenes gruppe for pårørende eller til andre rådgivningstilbud eller selvhjælpsgrupper. Såfremt den pårørende kan motivere den, der har alkoholproblemet til en Samtale om alkohol, så er den pårørende velkommen til efter aftale at deltage i disse samtaler. Har den pårørende selv et alkoholproblem afdækkes behovet for evt. henvisning til fx Alkoholenhederne ved Center for Misbrugsbehandling. Opfølgning Der er på nuværende tidspunkt ingen opfølgning på Samtalen om alkohol, ligesom der heller ikke monitoreres på fastholdelsen af de nye vaner efter indsatsen. PERSONALETS KOMPETENCER Alle medarbejdere i forebyggelsescentrene bør have grundlæggende kompetencer, inden for den motiverende samtale og en anerkendende pædagogisk tilgang. Det er grundlaget for, at medarbejderne kan skabe et læringsmiljø, hvor borgeren er i centrum og hvor borgerens empowerment og self-efficacy styrkes. 16

17 Overordnet set er forebyggelsescentrenes kerneopgave livsstilsindsatser. Personalet i forebyggelsescentrene skal derfor have generel viden om sundhedsfremme og forebyggelse samt sundhedsfaglige og sundhedspædagogiske kompetencer. Specifik kompetencebeskrivelse for medarbejdere, der varetager alkoholindsatser: Sundhedsfaglig baggrund. Viden om og vejledningskompetence inden for alkohols indvirkning på sundheden og alkohols samspil med de øvrige KRAM-faktorer. Kompetencer til at planlægge, afholde og evaluerer samtaler om alkohol med en borger eller pårørende og etablere en motiverende dialog samt acceptere borgerens ret til selv at vælge. Det er centerchefen i det enkelte center, som har ansvaret for, at alle medarbejdere har de nødvendige kompetencer, og at alle opgaver kan løses på det rette kompetence- og kvalitetsniveau. Der bør derfor både sikres kompetenceudvikling af nye medarbejdere samt løbende kompetenceudvikling af alle medarbejdere med henblik på at sikre et højt og ensartet kompetenceniveau på tværs af medarbejdere og centre. Udvikling af medarbejdernes kompetencer (nye som erfarne) kan bl.a. sikres gennem systematisk intern oplæring i centrene (sidemandsoplæring). Samtidig kan der være behov for kompetenceudvikling af medarbejdere i forhold til viden på et specifikt fagområde fx alkohol, kronisk sygdomme (KOL, diabetes, hjerte), kost, rygning m.m. Det er forebyggelsescenterchefens opgave at udpege en relevant sundhedsfaglig medarbejder, der er ressourceperson for indsatsområdet for den faglige vejledning og som kan indgå i udviklingsog kvalitetsarbejde og revurdering af indeværende retningslinje. REGISTRERING Inden ibrugtagningen af KOS2, skal aktiviteten vedrørende Samtaler om alkohol registreres i HD Winlog. 17

18 KVALITETSMÅLING Målingen af kvalitet sker primært i form af ledelsesinformation udarbejdet på baggrund af data fra Sundhedsportalen og HD Winlog (fra oktober 2014: KOS2). Derudover vil data fra brugerundersøgelserne indgå og endelig kan det i nogle tilfælde være relevant at benytte journalaudits som redskab til kvalitetsmåling. 18

19 ANDET AKTIVITET OM ALKOHOL PÅRØRENDEGRUPPEN Pårørendegruppen er et pilotprojekt som afprøves på tværs af forebyggelsescentrene. I projektet gennemføres 2 gruppeforløb med 6-8 deltagere - et i efteråret 2013 og et i foråret 2014 på et centralt forebyggelsescenter(fcv). Formålet med pårørendegruppen er, at tilbyde borgere med tætte relationer til mennesker med alkoholproblemer en viden og indsigt på området, og en støtte til at kunne tage vare på deres egen situation mhp. at skabe sundhedsfremmende forandringer i deres liv. Et gruppeforløb vil give de pårørende mulighed for at være sammen med andre i en lignende situation. Gennem viden og udveksling af erfaringer vil borgerne få mulighed for at udvikle deres handlekompetence, så de bedre kan håndtere udfordringer i hverdagen og dermed tage vare på deres egne behov. Målgruppen er borgere over 18 år, bosat i Københavns Kommune, og som er nærmeste pårørende til borgere, der har et stort forbrug af alkohol. Borgere, der vurderes til at have et behov for at kunne profitere af mere viden på området og udveksle erfaringer med andre borgere i en lignende situation, kan indgå i gruppen. De sundhedspædagogiske metoder, der indgår i gruppeforløbet vil være en vekselvirkning mellem 1) psykoedukation med oplæg omkring forskellige emner og problemstillinger indenfor alkoholområdet og 2) facilitering med henblik på at deltagerne udveksler erfaringer med fokus på deres egen situation som pårørende. Forløbet tager også afsæt i den motiverende samtale som metode. TELEFONLINJEN Forebyggelsescentrene har som forsøg frem til 1. januar 2014 etableret en fælles telefonvagt i samarbejde med Alkoholenheden og De Drikker Derhjemme. På telefonnummer kan borgeren i tidsrummet mandag torsdag kl og fredag kl få kontakt til en alkoholrådgiver. Borgerens situation søges belyst, og denne henvises til et relevant offentligt eller privat tilbud eller andre indsatser/aktiviteter. Det gælder såvel børn og unge som borgere, der ønsker at ændre drikkevaner eller pårørende, der er tæt på én, der drikker for meget. SUNDHED I NÆRMILJØET Under projektet Sundhed i nærmiljøet er der på forebyggelsescenter Amager er der udviklet en kort samtale om alkohol hvor der, i en 5-15 minutters samtale, fokuseres på at afdække borgerens alkoholforbrug samt informere om mulighederne for at modtage behandlingstilbud. Samtalen er både et dialog- og screeningsværktøj, hvor de ansatte i og udenfor forebyggelsescentret vurderer borgerens forbrug og interesse i at modtage et behandlingstilbud. Samtalen benyttes i den opsøgende funktion uden for forebyggelsescentrene men kan også foregå i forebyggelsescentret, hvor den er blevet integreret i den sundhedssamtale som alle borgere, der kommer i centret tilbydes og telefonisk, hvis borgere henvender sig. 19

20 Den primære målgruppe for indsatsen er storforbrugere, dvs. borgere med et dagligt alkoholforbrug, der er risikabelt men som ikke er decideret afhængige og ikke har fysiske abstinenssymptomer. Der tages der godt imod projektet fra de lokale samarbejdspartnere. Partnere omfatter praktiserende læger, boligsociale projekter og konsulenter i andre kommunale indsatser. Der er enighed om, at det at arbejde opsøgende med alkoholforbrug er en pionerindsats, hvor der gøres væsentlige erfaringer der hvor samarbejdet udfoldes. De indledende erfaringer er, at alkohol som tema for en opsøgende funktion stadig er et tabubelagt emne, både hos borgerne som kan have svært ved at erkende problemet og hos de fagprofessionelle, der skal være med til at tackle problemstillingen og identificere løsninger sammen med borgerne. Det kan i en opsøgende kontekst være svært at få borgerne i tale om deres eget alkoholforbrug. En generel snak om sund livsstil (frem for et fokus på alkohol som værende et problem) kan være en god indgangsvinkel til at nærme sig emnet alkohol, og den rolle som det spiller i borgens liv. Dette suppleres med udvikling af et koncept for samarbejde med lokale interessenter om etablering af nye normer med henblik på adfærdsændringer, der sigter mod ikke at servere/indtage alkohol i forbindelse med møder i foreninger, omkring legepladser o.l. arenaer i et udsat boligområde. Der er tale om et udviklingsprojekt, som senere skal udrulles til andre boligområder i København 20

FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL

FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVIDERING: Den 11. juli

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED ALLE BORGERE

FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED ALLE BORGERE FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED ALLE BORGERE Københavns Kommune Maj 2014 Godkendelse, ikrafttrædelse og opdatering Den faglige vejledning er sidst blevet godkendt: I Forum for Forebyggelsescentre

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED

FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG OPDATERING Den 11.

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER ALLE BORGERE

FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER ALLE BORGERE FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE Maj 2014 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION Den faglige vejledning er sidst blevet godkendt: Af forebyggelsescenterchefer i

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPFORLØB

FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPFORLØB FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPFORLØB TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION Den 11. juli 2016

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE

FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE Maj 2014 FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE Godkendelse, ikrafttrædelse og opdatering: Den faglige vejledning er blevet

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR SYGDOMSSPECIFIK UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM

FAGLIG VEJLEDNING FOR SYGDOMSSPECIFIK UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM FAGLIG VEJLEDNING FOR UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM FAGLIG VEJLEDNING FOR UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM KØBENHAVNS KOMMUNE MAJ 2014 Godkendelse, ikrafttrædelse

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER ALLE BORGERE

FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER ALLE BORGERE FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE MAJ 2014 Faglig vejledning for motionsindsatser Alle borgere Godkendelse, ikrafttrædelse og revision Den faglige vejledning er blevet

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR SYGDOMSSPECIFIK UNDERVISNING

FAGLIG VEJLEDNING FOR SYGDOMSSPECIFIK UNDERVISNING FAGLIG VEJLEDNING FOR UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG OPDATERING Den 11. juli 2016

Læs mere

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol 1/7 Indledning Samtale om Alkohol etableres som led i pilotprojektet Tidlig opsporing og Kort rådgivende samtale. Pilotprojektet tager afsæt i Strategi for mere

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER

FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER TYPE 2 DIABETES, KOL HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION Den 11. juli 2016

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland ALKOHOLKONFERENCE 2013 Udfordringer og muligheder Sygehus Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland KRAM screening - alle patienter (Den Danske Kvalitetsmodel 2.16.2) Livsstilssamtale når

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Alkohol Hvad virker?

Alkohol Hvad virker? Alkohol Hvad virker? Lanceringskonference sundhedsprofil 2010 Region Hovedstaden Herlev 20. januar 2011 Torben Jørgensen, professor, dr.med. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Glostrup hospital,

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Velkommen til temadagen Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det videre arbejde med implementering

Læs mere

UDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol

UDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Baggrund Det er velkendt, at danskerne har et forholdsvis stort forbrug af alkohol. Ifølge Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling

Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen, Alkoholbehandlingen Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Læring og Mestring for borgere med KOL

Læring og Mestring for borgere med KOL Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring

Læs mere

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Fredensborg den 20.8.2015. Lene Dørfler og Eva M.

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Fredensborg den 20.8.2015. Lene Dørfler og Eva M. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Fredensborg den 20.8.2015 Lene Dørfler og Eva M. Burchard Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012 Forslag til Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Juni 2012 Alkoholpolitik Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på at iværksætte forebyggende indsatser over for danskernes forbrug

Læs mere

Er alkohol et problem?

Er alkohol et problem? Er alkohol et problem? Du har ret til hjælp Få gratis og professionel hjælp gennem kommunen. Husk, et alkoholproblem er kun tabu indtil man gør noget ved det. Test dine alkoholvaner Test dine alkoholvaner

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,

Læs mere

Kronisk sygdom og patientuddannelse

Kronisk sygdom og patientuddannelse Kronisk sygdom og patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark 9. september 2010 Jette Blands læge, MPH Team for kronisk sygdom Center for Forebyggelse Disposition Kronisk sygdom projektet

Læs mere

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...

Læs mere

Sundhed i nærmiljøet

Sundhed i nærmiljøet Sundhed i nærmiljøet Den overordnede historie og 3 delresultater: Gavekort til rygestop et dialogværktøj En indgang til kommunens alkoholtilbud Sundhedsambassadører i hjemmeplejen og i boligområder Helle

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Mål- og Strategiproces

Mål- og Strategiproces Misbrugets udvikling Mål- og Strategiproces Storforbrug Kvinder over 14 genstande Mænd over 21 genstande Misbrug/skadeligt brug (jf. ICD-10) Fysisk og psykisk skade (herunder skadet dømmekraft og adfærd)

Læs mere

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed

Læs mere

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag:

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag: Notat Til: Vedrørende: Bilag: Sundhedsudvalget Alkoholpolitisk handleplan Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016 Målgrupper og indsatser for forebyggelse og behandling af risikabel alkoholadfærd

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg

Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Endokrinologisk Amb. 02.06.2014 Anne Kristine Van der Zaag, sygeplejerske Lisbeth Jul Olsen, sygeplejerske Forebyggelsescenter

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Forbrug af alkohol og dets omkostninger

Forbrug af alkohol og dets omkostninger KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for sundhed August 2014 Videnspapir om alkohol Dette videnspapir indeholder informationer om københavnernes alkoholvaner, alkoholkultur og evidensbaserede

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen

IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen HISTORIK - Afprøvninger - Udbredelse RH PATIENTGRUPPER Ca. 3500 patienter fordelt over det meste af Region Hovedstaden 1/3 mænd Alle aldersgrupper

Læs mere

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Oplæg til Sund By Netværket

Oplæg til Sund By Netværket Oplæg til Sund By Netværket Pulje til familieorienteret alkoholbehandling Odense 22. oktober Maria Herlev Ahrenfeldt Sundhedsstyrelsen Baggrund 140.000 mennesker med alkoholafhængighed - 15.000 i behandling

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Forord Denne guide er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem det misbrugsfaglige område (i denne guide bruges betegnelsen alkoholbehandlere)

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 11-02-2011 Sundhedsprofilen i Region Syddanmark Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke! Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn GUIDE TIL IMPLEMENTERING af to anbefalinger om tidlig indsats fra forebyggelsespakken om alkohol 2013 Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug

Læs mere

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER Erfaringer fra satspuljeprojekt Birgitte Gade Koefoed, centerchef, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro, Københavns Kommune 17. december 2012 www.kk.dk

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Oktober 2014 Resume Der blev i budget 2011 afsat 4 mio. i 2011 og 5 mio. om året fra

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Alkoholbehandlingen Alkoholenheden er et gratis ambulant tilbud til brugere og familier med alkoholproblemer. Alkoholenheden

Læs mere

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ydelseskatalog Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenter Lolland YDELSESKATALOG FOR RUSMIDDELCENTER LOLLAND Indhold Alkoholbehandling...

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Næstved Kommune... 3 Ambulant alkoholbehandling... 6 Indsats 1: Informationssamtale....

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne. At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011

Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne. At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011 Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011 Præsentation Oplægsholder Annette Mark Andersen Sygeplejerske 21 års erfaring fra

Læs mere

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

Alkoholbehandling kan ydes i form af ambulant behandling, dag- og døgnbehandling.

Alkoholbehandling kan ydes i form af ambulant behandling, dag- og døgnbehandling. ALKOHOL Råd og vejledning Støtte til pårørende Anonym rådgivning Anonym Ambulant behandling Familierådgivning Selvhjælpsgrupper Dag- og døgnbehandling Telefonlinjer Akuthenvendelse 1 Alkoholbehandling

Læs mere

Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014.

Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014. Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014. De enkelte indsatsområders succeskriterier er evalueret i forhold til sundhedsprofil 2013. Nedenfor følger en oplistning

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Overordnede mål. Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet. Borgeren som partner. Mere sundhed til flere.

Overordnede mål. Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet. Borgeren som partner. Mere sundhed til flere. undhedsaftalen -2018: fordelt på mål Overordnede mål Flere gode og sunde leveår til borgerne i Region jælland Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med et sundhed for de samme penge Igangsætte

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud.

Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Grundaftaler for Region Syddanmark og kommuner 2.1. Sammenhæng mellem tilbud Der lægges

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere