Mestring af kronisk sygdom, gennem håb og menneske-til menneske forholdet

Transkript

1 University College Sjælland Sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse Mestring af kronisk sygdom, gennem håb og menneske-til menneske forholdet Bachelorprojekt d. 30. maj 2011 af Camilla Lundberg Hold F08F

2 Camilla Lundberg Hold F08F 7. semester modul 14 Vejleder: Susanne R. Jensen Anslag: Mestring af kronisk sygdom, gennem håb og mennesketil-menneske forholdet Kopiering eller anden gengivelse af opgaven eller dele af denne er kun tilladt med forfatterens tilladelse, jvf. gældende dansk lov om ophavsret. Opgaven er ikke kommenteret af sygeplejeskolen. Hermed gives tilladelse til at opgaven må udlånes til studerende og lærere ved sygeplejeskolen samt til sygeplejersker ved samarbejdende institutioner. Dato: Navn: University College Sjælland Sygeplejeskolen i Slagelse Ingemannsvej Slagelse

3 Resume Dette bachelorprojekt belyser, hvordan man som sygeplejerske, gennem etableringen af et menneske-til-menneske-forhold, kan være med til at styrke den alkohol baserede levercirrotiske patients håb, og til mestre sin nye livssituation. Projektets empiri er indhentet i forbindelse med sygeplejestuduiets klinik, og er beskrevet som en case. Denne analyseres udfra teori med hovedvægt på handlingsorienteret sygepleje. Casen bearbejdes på baggrund af Joyce Travelbees teori omkring mellemmenneskelige-relation og håb, samt Vibeke Lohnes teori omkring håb. For at forstå den alkohol baserede levercirrotiske patients håndtering af sygdom, og derefter analysere på den har jeg inddraget Aaron Antonovskys teori om mestring. Jeg har valgt at fordybe mig i, hvordan man som sygeplejerske, gennem menneske til menneske forhold, kan medvirke til at støtte håbet og hjælpe patienten i at mestre sin sygdom. Med baggrund i analysen, kan jeg konkludere, at sygeplejersken via et tillidsforhold kan støtte den lever syge patient til at genfinde håbet og mestre sin sygdom. Denne mestring kan yderligere styrkes ved at tilgodese komponenterne i en stærk Oplevelse Af Sammenhæng. Med en styrket mestringsevne kan patienten i højere grad være i stand til at acceptere sin nye livssituation. Søgeord: relation, alkohol, nærvær, håb, mestring.

4 Summary This bachelor project illustrates how nurses, can fascilitate the feeling of hope in a patient with chronic liver disease, by establishing an interpersonal relationship, and enabling him in the process of coping with his new situation. The project's empirical data was gathered, during an internship at a hospital. It is presented as a case study. The analysis is based on theories with an emphasis on practical nursing. The case is processed further by Joyce Travelbee's theory about interpersonal relationships and hope, furthermore on Vibeke Lohne's theory about hope. To understand the patient with chronic liver disease, and how he manages illness, and then analyze it, I have included Aaron Antonovsky's book Unravelling the mystery of health.. I have chosen to immerse myself in how a nurse, through an interpersonal relationship, supports hope and helps the patient in coping with illness. Based on the analysis, I conclude that the nurse through a relationship of trust can support the patient with chronic liver disease, to regain hope and to cope with illness. This coping can be further strengthened by account components of a strong Sense of Coherence. With an enhanced coping ability, the patient may be more able to accept his new lifesituation. Keywords: relation, alcohol, presense, hope, coping.

5 Indholdsfortegnelse Resume Indledning Problembeskrivelse og legitimering Problemformulering Formål Hoveddel Metode Litteratursøgning Empiri Teori Stephen E. Toulmin Toulmins argumentmodel grundmodellen Aaron Antonovsky Antonovskys salutogenetiske model Antonovskys teori om OAS Joyce Travelbee Travelbees teori om Menneske-til-menneske-forholdet Travelbees teori omkring Håb Vibeke Lohne Vibeke Lohnes teori omkring håb Analyse og diskussion Gennemgang af empiri udfra Toulmins argumentmodel Case analyseret ud fra Travelbees teori om menneske-til menneske forholdet Case analyseret ud fra Travelbees teori om håb Case analyseret ud fra Lohnes teori om håb Case analyseret ud fra Aaron Antonovsky teori om mestring...25 Undersøgelsesspørgsmål : Hvordan forstås stressfaktorer ifølge Antonovsky, og hvilken betydning kan disse have for patienten? Afslutning Konklusion Perspektivering Litteraturliste...32

6 1.0 Indledning Det er min oplevelse fra klinisk praksis på en medicinsk afdeling, at sygeplejersker utilsigtet har et øget fokus på behandlingseffektivitet, med det resultat at sygeplejeprocessen ofte fungerer problemorienteret. En konsekvens heraf, kan være en forringelse i kvaliteten af den udøvede sygepleje. Når modtagerene af sygeplejen i min oplevelse, er rettet mod patienter med alkohol baseret lever cirrose 1, forekommer det mig at nærvær i sygeplejen, er endnu mere vigtig. Både fordi at den problemorienterede tilgang, behandler individet, som patienten, frem for mennesket, og fordi der ifølge Eva Hoffmann (2006) hos sygeplejersker eksisterer en diskriminerende og stigmatiserende holdning til alkoholikeren. (Hoffmann E side 6). Oplevelsen med det problemorienterede fokus, undrer mig når sygeplejestudiet undervisning lægger op til en pleje af det hele menneske, en værnen om både krop og sjæl, og i særdeleshed vigtigheden af at skabe en relation til patienten. (Hoffmann E side 6) Det at møde patienter med alkoholrelaterede problematikker, som sygeplejerske, er ifølge Eva Hoffmann (2006), uundgåeligt, uanset hvilket speciale man arbejder indenfor (Hoffmann E side 8). Samtidig skriver Joyce Travelbee at netop, den syge, der virker utiltalende på os, har det største behov for at blive anerkendt og behandlet som et ligeværdigt menneske (Travelbee, s.171). Ovenstående betragtning og min oplevelsen i klinikken, inspirerede mig til at ville undersøge hvorledes nogle af de værktøjer, der anbefales i sygeplejeteorien, kan anvendes i mit kommende virke som sygeplejerske. Jeg vil med udgangspunkt i Travelbees teori undersøge hvorledes en relation dannes i gennem menneske-til-menneske forholdet. Jeg vil udfra Antonovskys mestringsstrategi, undersøge, hvad der ligger til grund for menneskers, forskellige mestring af kronisk sygdom. Ligeledes udfra Travelbees og Lohnes teori undersøge hvilken indflydelse håb har på patientens mestringsevne. 1 Et klinisk syndrom præget af bevidsthedsændringer, forårsaget af nedsat leverfunktion (Engelmann et al., 2009, side 165). Side 6/33

7 2.0 Problembeskrivelse og legitimering Som sygeplejestuderende i klinisk praksis, støder man uanset speciale på patienter med alkohol relaterede problematikker. En opgørelsen fra Sundhedsstyrelsen (Sst) for 2010, viser at danskere, årligt har et skadeligt forbrug af alkohol 2. Til sammenligning var tallet for (Sst 2011b). Dette på trods af en ugentlig anbefalet genstandsgrænse på 7 genstande for kvinder og 14 genstande for mænd (Sst 2011a). Det skadelige forbrug af alkohol har konsekvenser forbundet med arbejdsmæssige problemer, skilsmisse, psykiske lidelser, vold, kriminalitet, ulykker og dødsfald. Mange af disse konsekvenser kan tilskrives den cerebrale påvirkning, som øger angst, aggression, hukommelsessvigt og manglende energi. Ydermere skrives der at børn og unge mellem 0-18 i Danmark, har mindst en forældre, der har været indlagt med en alkoholrelateret diagnose. Resultatet er at disse børn igennem lang tids påvirkning, bliver hæmmet i en sund og naturlig opvækst. (Håndbog i alkoholpolitik og forebyggelse 2010 s. 20). Nationalt Alkoholbehandlingsregister (NAB) tal fra 2008, viser at det skadelige forbrug i 2008 resulterede i kontakter/indlæggelser på hospitaler, som var alkohol relaterede. Tilsvarende tal fra 2003 var indlæggelser (Sst 2004). Ydermere var danskere i kommunal finansieret alkohol behandling i (Sst 2008). Jeg oplever, som beskrevet i indledningen, i mine klinikkerne, at der er et øget fokus på behandlingseffektivitet, som resulterer i en problemorienteret pleje. Denne pleje tager tager ikke udgangspunkt i patientens behov, men i afdelingens fastlagte arbejdsgange, og krav til dokumentation. Sundhedslovens kapitel 1 2, skriver at man som patient i Danmark, har krav på at få behandling af høj kvalitet, en behandling som tager udgangspunkt i patientens behov på en faglig etisk forsvarlig måde. Herved skal man, som en del af sundhedsvæsenet sikre respekt, integritet og selvbestemmelse for det enkelte individ (Sundhedsloven nr 913 af 13/07/2010). Dette er ligeledes problematisk når sygeplejersker samtidig forventes at skabe tillid mellem dem og patienten, og udvise respekt for individet, med udgangspunkt De sygeplejeetiske Retningslinjer, som netop bygger på tillid til og respekt for det enkelte individ. De fortæller at hvert enkelt menneske er unikt og skal have en sygepleje, der er tilpasset den enkeltes behov og situation. Mennesket skal forstås både i denne sammenhæng og i den konkrete situation. De etiske værdier kommer til udtryk i relationer 2 Skadeligt forbrug er over Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse på 14/21 genstande om uge. Side 7/33

8 mellem mennesker. (DSR/SER d.24.maj 2004). Dr. polit Vibeke Lohne, beskriver hvorledes det som sygeplejerske kan det være svært at leve op til de krav der stilles i sundhedsloven, og de etiske retningslinier, når sygeplejeprocessen på en medicinsk afdeling ofte fungerer problemorienteret og udfra en skabelon, der indeholder patientens problem, mål, tiltag og evaluering. (Lohne. V s ). Lohne skriver videre at det stadig hører under sygeplejerskens fagspecifikke kompetencer at hjælpe patienten, til at møde og finde mening i en varigt ændret livssituation. Dette på trods af en kort indlæggelses tid på medicinske afdelinger. At formålet med sygeplejen er at få patienten til at føle sundhed, velvære, vækst og udvikling på trods af sygdom og funktionshæmning, ligeledes erkendelse af en mulig positiv fremtid (Lohne 2007 side 308). cand. cur., lektor Kirsten Halskov Madsen og cand.cur., lektor Bodil Winther skriver i deres udviklingsprojekt lindrende sygepleje sygeplejerske-og patientperspektiver. At den distance, kan ligge i mødet med patienten, med alkoholiserede problematikker, kan få konsekvenser, da det bliver patientens fysiske behov, der fokuseres på. Men patienternes behov knytter sig ikke alene til det fysiske. Det at være afhængig af alkohol opleves og beskrives som en tiltagende intensiverende fysisk, psykologisk, social og åndelig fortvivlelse, der inddrager hele personen. Sygeplejerske Karina Nielsen er enig med Lohne, og skriver i artiklen det lidende fag : I mit virke som sygeplejerske ser jeg håbet som mit fornemste arbejdsredskab. Uanset speciale møder vi vore patienter i tider, hvor livet ikke er som det burde være. Helbredet har lidt brist, og tilværelsen kan have fået følgeskab af håbløshed og fravær af mening. (Nielsen K. 2008) cand. cur., lektor Kirsten Halskov Madsen og cand.cur., lektor Bodil Winther konkluderer i deres udviklingsprojekt lindrende sygepleje sygeplejerske-og patientperspektiver, at : nærvær er en betydelig forudsætning for, at sygeplejersken vælger de bedste handlinger i forhold til patientens aktuelle behov,(madsen K.H., Winther B ) udøvelsen af lindrende sygepleje, der forudsætter nærvær, kan have trange kår i et Side 8/33

9 moderne sundhedsvæsen, der mange steder er mere optaget af behandlingseffektivitet, økonomisk rationelle arbejdsgange og akkreditering end af at skabe rum for pleje af patienten, hvor der er ro og fred, og hvor det at kunne se, forstå, gøre og være nærværende gør en forskel. (Klinisk Sygepleje årgang - NR ) Sygeplejerske Connie Marck skriver i artiklen Sygepleje og alkoholafhængige patienter : mange sygeplejersker afspejler det dominerende samfundssyn, at det er acceptabelt at drikke, men afviser personer hvis alkoholforbrug er ude af kontrol. Patienterne kan mødes med holdninger præget af løftede pegefingre og opgivelse og kan tilsyneladende diskvalificeres fra behandling, der strækker sig ud over den akutte sygepleje. Sygeplejens genstandsfelt er hele patienten, men praksis synes at afspejle noget andet - At der er tilbøjelighed til at sætte den medikamentelle/instrumentelle behandling af disse patienter i fokus. ( Marck C., 2006) Master i sygepleje Joyce Travelbee skriver at et ligeværdigt forhold er eksistentielt for at opbygge et menneske-til-menneske-forhold. Hun skriver også at sygeplejerskens evne til at yde omsorg bestemmes ud fra hendes menneskesyn og hendes opfattelse af patienten. Travelbee lægger derfor vægt på, at der etableres et menneske-til-menneske-forhold mellem patienten og sygeplejersken (Travelbee J s.155) Problemformulering Hvilken indflydelse, har etableringen af en mellemmenneskelig relation og håb, på den kronisk lever syge patients mestringsevne? Og hvordan kan sygeplejersken anvende denne viden i arbejdet med at støtte patienten til mestring?. 3.0 Formål Jeg vil i denne opgavebesvarelse, gennem handlingsorienteret teori undersøge hvilke muligheder sygeplejersken har for at danne, og anvende den mellemmenneskelige relation. Ligeledes vil jeg forsøge at finde ud af hvilken indflydelse håb har på patientens evne til at mestre kronisk sygdom. Jeg vil ved at anvende udvalgte dele af teori, forsøge at skabe værktøjer til mit fremtidige virke som sygeplejerske, således at jeg er forberedt på mødet Side 9/33

10 med den valgte patient gruppe. 4.0 Hoveddel 4.1. Metode I dette afsnit vil jeg kort præsentere min anvendte metode, samt min litteratursøgning. Jeg har som empiri brugt en case, hvori jeg har beskrevet en oplevelse fra min klinik på en medicinsk afdeling. Jeg vil i analyse afsnittet først gennemgå casen op imod Toulmins argumentmodel grundmodellen, for at udlede påstande og problemer, til anvendelse i søgningen på relevant litteratur, ligeledes for at finde teori til beabejdning i analysen, samt belæg, som skal medvirke til at problemlegitimere. Jeg vil senere i analyse afsnittet, analysere casen op mod udvalgt teori, for at vise, hvordan teorien kan forstås og anvendes i handlingsorienteret praksis. Ligeledes fordi denne form for empiri, eksemplificerer opgavens problematik, og giver mig mulighed for at analysere praksisnært. Data/vidensbearbejdningen i analysen er opbygget som en vekslen mellem uddrag og citater fra casen, som analyseres udfra den valgte teori. Jeg vil ved indledningen af hvert analyse afsnit, opstille undersøgelsesspørgsmål, som en hjælp til at fokusere på de områder, der er relevante for problemstillingen Litteratursøgning Da projektet har en sygeplejefaglig tilgang, har jeg til problem legitimeringen, fortrinsvis valgt at søge viden i danske databaser, med en sygeplejefaglig vinkel. Jeg har søgt på følgende databaser: og De ord jeg har søgt på er følgende: Nærvær og fik følgende antal: (1) 47 hits, (2) 65 hits og (3) 440 hits. Alkohol og fik følgende antal: (1) 38 hits, (2) 29 hits (3) 545 hits. Side 10/33

11 Håb og fik følgende antal: (1)101 hits, (2) hits, (3) 558 hits. Relation og fik følgende antal: (1) 252 hits, (2) 307 hits, (3)1467 hits. Mestring og fik følgende antal: (1) 92 hits, (2) 157 hits, (3) 63 hits. Ovenstående søgeord fremkom, ved en gennemgang af casen udfra Toulmins argumentmodel grundmodellen. Da opgaven havde et handlingsorienteret fokus, med det formål at få viden om praksis værktøjer, valgte jeg søge på handlingsorienteret teori jeg kendte fra pensum-litteraturen. Anden relevant litteratur er fundet via google, via WHO's hjemmeside. For lovstof har jeg søgt på retsinformation.dk, og på DSR's hjemmeside Empiri Nedenstående afsnit er min egen oplevelse, beskrevet i form af en case. På sin morgenrunde møder sygeplejesken Pia, den 48 årige Andersen, der har været indlagt i et døgn. Med sig har Pia en sygeplejestuderende. Pia har inden da fortalt den sygeplejestuderende hvad hun ved om Andersen. Pia gør meget ud af at beskrive Andersens somatiske symptomer. Hun fortæller endvidere at Andersen er fundet beruset og delvis kontaktbar på en bænk, at han er bragt ind af redningstjenesten. I hans sygeplejekardex, er der ikke angivet pårørende eller kontakt personer, og af diagnose-feltet fremgår det at Andersen har en alkohol-baseret levercirrose. Da Pia og den sygeplejestuderende, kommer ind på stuen fremstår Andersen icterisk i både sclera og på cutis. Hans krop er mager og abdomen er udspilet af acites. Andersen er ubarberet, har sorte negle, hans hud er meget tør, og hans fødder der stikker ud under dynen er beskidte. Pia spørger Andersen om CPR-nummer, og stiller morgen pillerne på sengebordet. Andersen tager sine morgenpiller, sammen med en slurk vand, fra glasset der har stået natten over. Pia spørger herefter Andersen hvad han vil have at spise. Andersen virker på den sygeplejestuderende meget trist og stille, men svarer dog at han ikke er sulten. Pia siger at lidt skal han da have at spise, og henter en kop kaffe, og en skive franskbrød med ost. Da hun kommer retur med bakken, spørger hun om Andersen vil have noget rent tøj og Side 11/33

12 håndklæder, Andersen takker nej. Efter servering går Pia, sammen med den sygeplejestuderende ud for at forberede stuegang. Pia finder blodprøve svar og journal frem. Pia og den studerende taler sammen om de skadelige virkninger af alkohol. Pia fortæller at hun udfra levertallene kan se at Andersens leverfunktion er meget dårlig, at tilstanden formodentlig er kronisk og at Andersens alvorlige sygdom skyldes lang tids overforbrug af alkohol. Pia og den sygeplejestuderende går med på stuegang. Lægen fortæller Andersen lidt om blodprøve svarene, og at han har en uhelbredelig levercirrose, Andersen kigger blot på lægen. Lægen spørger til Andersens alkoholforbrug, Andersen svarer at han drikker øl om dagen, ofte blandet med stærk spiritus. Lægen siger til Andersen at hvis han fortsætter med at drikke, så dør han og det hurtigt. Lægen fortæller også Andersen at hvis han stopper med at drikke med det samme, har han mulighed for at forlænge sit liv betydeligt. Tilsidst informerer lægen, Andersen om planen for det videre forløb. Andersen virker noget chokeret ved hele situationen, han nikker undervejs til det lægen siger, men spørger ikke yderligere ind. Da lægen er gået kryber han ned under sin dyne. Pia og den studerende går med lægen ud for at dokumentere. Ved middags tid er Pia og den studerende igen på stuen hos Andersen, for at give middags medicin og tilbyde mad. Andersen ligger med ryggen til døren, morgenmaden er urørt. Pia går hen foran Andersen, og siger : det var ikke meget der kom indenbords, hvad med lidt frokost? Andersen svarer lidt irriteret at han stadig ikke er sulten. Pia siger frejdigt: Uden mad og drikke, duer helten ikke. Andersen svarer opgivende imens han kniber øjnene sammen: jeg er sgu ikke nogen helt. Pia siger til Andersen: vi skal nok få dig på højkant igen, vi kigger ind til dig lidt senere, og du ringer bare efter os hvis der er noget vi kan gøre. 3 dage senere, efter acitestapning, IV indgift af Albumin, og Konakion, daglig tablet pr. os B-combin og flydende Medilax, samt en gastroskopi for at se efter varicer. Ønsker Andersen sig udskrevet. Andersen udskrives med en recept og en pose fuld af protein drik. Personalet informerer Andersen om vigtigheden af at fortsætte med sine tabletter og Medilax, og at stoppe med at drikke. Side 12/33

13 Dagen efter Andersens udskrivelse, henvender den sygeplejestuderende sig til Pia, sammen taler de om oplevelsen. Den sygeplejestuderende fortæller at Andersens situation berørte hende, at hun følte Andersen var blevet udskrevet uden den nødvendige hjælp og uden håb for fremtiden. Hun føler også at hun burde have gjort mere. 5.0 Teori I dette afsnit præsenterer jeg de teoretikere jeg her benyttet, samt hvilke dele af deres teorier jeg har anvendt Stephen E. Toulmin Filosof Stephen E. Toulmin ( ) udvikler i 1959 en argumentationsmodel, som et redskab til opgave skrivning. Formålet er at præstere en velargumenteret opgave, med et klart fokus, som samtidig laver en kritisk vurdering af de kilder den inddrager. Side 13/33

14 Toulmins argumentmodel grundmodellen Grundmodellen består af 3 elementer. Påstand: det standpunkt afsenderen ønsker modtagerens tilslutning til. Belæg: De specifikke grunde afsenderen giver for at modtageren bør tilslutte sig påstanden. Hjemmel: Den generelle regel, der gør at modtageren, bør acceptere påstanden på baggrund af belægget. (Hegelund S s ) Aaron Antonovsky PhD. i Sociologi, Amerikansk/Israilske Aaron Antonovsky ( ), beskæftiger sig i sin bog Helbredets mysterium, med mestringsressourcer, og hvad det er der gør, at nogle mennesker mestrer stressfaktorer bedre end andre. Han er kendt for sine teorier om Den Salutogenetiske Idé, OAS og Stressfaktorer (Antonovsky, A. 2000, Side 9) Antonovskys salutogenetiske model I 1970 erne udviklede Antonovsky sin teori om den salutogenetiske model. Hans teori opstod ud fra en undersøgelse med kvinder fra forskellige etniske grupper i Israel. Deltagerne blev blandt andet spurgt om, hvorvidt de havde været i koncentrationslejr og om deres fysiske og psykiske helbred herefter. Antonovsky fandt, at 29 % af de kvinder, der havde været i koncentrationslejr under Anden Verdenskrig, havde et ganske godt psykisk og fysisk helbred. Ud fra dette resultat ændrede Antonovsky sit synspunkt omkring fokus på sygdom og sundhed. Han fandt det interessant, at så mange kvinder kunne have det godt på trods af de oplevelser, de havde været udsat for i koncentrationslejren(ibid, Side 11). Han besluttede derfor at undersøge dette nærmere. Det var i denne forbindelse Antonovsky udformede sin salutogenetiske model, hvor fokus er på sundhed, modsat den patogenetiske orientering, hvor fokus er på sygdom. Han skiftede derfor fokus fra hvad er forklaringen på, at folk bliver syge til hvordan kan det forklares, at folk (for)bliver raske? (ibid, Side 30-32). Ifølge det salutogenetiske perspektiv er det en grundlæggende antagelse, at sygdomme, kriser, konflikter og spændinger er en uundgåelig del af livet. Antonovsky omtaler disse som stressfaktorer, og han mener at alle mennesker bliver udsat for dem gennem hele livet. Antonovsky beskriver stressfaktorer som værende: en stimulus, der defineres som en Side 14/33

15 stressfaktor, kan bedømmes som glædelig eller sørgelig, som positiv eller negativ for ens velbefindende. (ibid s.151) Antonovskys teori om OAS Det var ud fra den salutogenetiske model, at Antonovsky udviklede begrebet Oplevelsen af sammenhæng (OAS). OAS udtrykker i hvilken udstrækning, man har en gennemgående, blivende, men også dynamisk følelse af tillid til: At de stimuli, der kommer fra ens indre og ydre miljø, er strukturerede, forudsigelige og forståelige. At der står tilstrækkelige ressourcer til rådighed for en til at klare de krav, disse stimuli stiller. At disse krav er udfordringer, det er værd at engagere sig i (ibid, s. 37 ) Antonovsky beskriver at evnen til at mestre er afhængig af patientens Oplevelse Af Sammenhæng (OAS). Ifølge Antonovsky er en stærk OAS medvirkende til, at mennesker forbliver sunde på trods af modgang i livet. En stærk OAS giver en følelse af at personen kan håndtere livet og den aktuelle situation så godt som det er muligt, derved bliver livet udholdeligt (ibid s. 196). OAS består af tre komponenter: begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. (ibid, s ) Joyce Travelbee Omsorgsteoretiker og Master i sygepleje, Amerikanske Joyce Travelbee 192? baserer sin teori på en eksistentialistisk filosofi. Hendes forfatterskab er blandt andet inspireret af den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard ( ). Hun arbejder ud fra begrebet eksistentiel sygepleje, defineret som : En sygepleje der bevidst arbejder ud fra menneskets eksistentielle vilkår. (Travelbee 2002 side 14). Hun skriver i sin bog Mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen fra 1966, at håb er et vigtigt aspekt for patienternes livskvalitet. Hun påpeger ligeledes vigtigheden af at hjælpe patienten til at finde mening i lidelsen gennem et menneske-til-menneske-forhold Travelbees teori om Menneske-til-menneske-forholdet. Side 15/33

16 En af Travelbee s hovedtanker er, at det er den professionelle sygeplejerskes opgave at etablere et menneske til menneske forhold. For at gøre dette må sygeplejerskens og patientens facade nedbrydes for at nå frem til det menneskelige i hver person. Det er kun når hvert individ i interaktionen opfatter den anden som et menneske at det er muligt at etablere et forhold. Etableringen af et sådan forhold er det middel der anvendes til at opfylde formålet med sygeplejen, nemlig at hjælpe et individ (eller dennes familie) med at forhindre eller håndtere erfaringen af sygdom og lidelse, og at hjælpe disse med at finde mening i disse erfaringer (ibid, s.155). Sagt med andre ord beskriver Travelbee menneske-tilmenneske forholdet som en måde, hvorpå man som sygeplejerske kan hjælpe patienten med at mestre sin livssituation eller sygdom. Formålet er at skabe en relation baseret på tillid mellem sygeplejerske og patient. Etableringen af et menneske-til-menneske forhold sker gradvist over tid, via en daglig kontakt med de involverede. Etableringen gennemløber fire sammenhængende faser: 1. Det indledende møde, 2. Fremvækst af identiteter, 3. Empati og 4. Sympati, for at munde ud i gensidig forståelse (ibid, s ) Travelbees teori omkring Håb En anden af Travelbees hovedtanker er tanken om håb. Håb er ifølge Travelbee en motiverende faktor for at kunne mestre sygdomme. Hun definerer derved håbet som en følelse af det mulige. Den håbende tror på, at hvis målet nås, vil livet blive mere behageligt og meningsfuldt. Travelbee karakteriserer den håbende som et individ, der er afhængig af andre og i stand til at fokusere på fremtiden. Derudover beskriver hun håbet som værende forbundet med valg, tillid, udholdenhed, mod og at ønske. I modsætning til håb definerer Travelbee håbløshed som en tilstand, hvor patienten ikke forsøger at løse problemer og ikke er i stand til at håndtere livets vanskeligheder (ibid, s. 107). Patienten, som ikke er i stand til at håbe, har mistet troen på at livet kan blive meningsfuldt, og dermed vil patientens mestringsevne være forringet. En patient uden håb ser ikke muligheder og alternativer og mangler initiativet eller den motiverende kraft til at involvere sig i sit eget liv. Patienten vil være fokuseret på nutiden og vil ikke kunne overskue Side 16/33

17 fremtiden og kan for eksempel fremstå apatisk, opgivende, pessimistisk eller fortvivlet. (113) At hjælpe patienten med at bevare og finde håb, er lige så vigtigt som andre og mere instrumentelle sygeplejeopgaver, da håbet som sagt er drivkraften hos patienten. Travelbee beskriver, hvordan sygeplejersken kan hjælpe patienten til at bevare eller genfinde håbet blot ved at være til stede og ved at vise villighed til at lytte. Sygeplejerskens skal yde den nødvendige hjælp, uden at blive bedt om det, blandt andet ved at synliggøre, at hun er tilgængelig, medfølende, imødekommende og villig til at høre på patientens bekymringer og vanskeligheder. Hvis sygeplejersken er i tvivl om patientens behov, bør hun spørge ind til disse (ibid, s ) Vibeke Lohne Dr. Polit Vibeke Lohne, er nordmand og 1. amanuensis ved højskolen i Oslo. Hun er leder af mesteruddannelsen i klinisk sygepleje videnskab. I følge Lohne, skal sygeplejersken kende til håb, fordi håb har en rehabiliterende funktion, i det det kan hjælpe patienten på vej til erkendelse af en mulig positiv fremtid. (Lohne 2007, side 303) Vibeke Lohnes teori omkring håb Lohne beskriver fænomenet håb på følgende måde: Håb er positivt og fokuserer på fremtiden, det består af skiftende behov og længsler. Håb er mere personligt og ikke så flygtige, som ønsker og drømme. Håb har en indholds -og en retningskomponent nemlig det man håber på, i fremtiden. Modsætning til håb er håbløshed = negative forventninger, manglende evne til at handle (paralyse). Håbløshed er det ifølge sygeplejerskerne både patienten og de selv føler. Lohne skriver at håb er afgørende for hvordan den enkelte vælger at forholde sig til sine vanskeligheder. Håb har derfor også en funktion. Håbet (urealistisk eller ej) lindrer oplevelsen af håbløshed og hjælpeløshed for en tid. (ibid, side ). Jeg har valgt kort at inddrage Lohne i mit analyse afsnit, i det hun hun bidrager med en handlingsorienteret tilgang, der besvarer en del af min problem formulering. Side 17/33

18 6.0 Analyse og diskussion Analyse afsnittet er opdelt i 4 dele. Den første del er en gennemgang af empirien udfra Toulmins argumentmodel. Den anden del er en analyse af joyce Travelbees teori om menneske-til-menneske-forholdet, som jeg gennem de 4 faser, sætter op i mod min case. Den tredie del er analyse af henholdsvis Joyce Travelbee og Vibeke Lohnes teorier om håb, som ligeledes anvendes til at analysere min case. Fjerde del er Aaron Antonovskys teori omkring mestring, hvor denne analyseres op i mod min case. Som indledning til del to, tre og fire er er opstillet undersøgelses spørgsmål, som er angivet i afsnittet metode Gennemgang af empiri udfra Toulmins argumentmodel Påstand: Afsenderen i casen er den sygeplejestuderende. 1) Hun påstår indledningsvis i casen, at sygeplejersken Pia er meget fokuseret på at Andersen er alkoholiker, på hans somatiske problemer, og generelle ernæringstilstand. 2 ) Hun påstår også at Andersen har mistet håbet, at han er alene, uden relationer til nogen, hverken på sygehuset eller privat. 3 ) Hun påstår ligeledes at denne håbløshed skyldes plejepersonalets mangel på nærvær. 4 ) Hun påstår sidst i casen, at hun burde have gjort mere. Belæg: 1) Udfra casen ses det at Pia gør meget ud af det rent somatiske. Ligeledes beskrives det hvordan Pia serverer mad til Andersen, trods det at han takker nej. Endvidere kredser samtalen med Pia også meget rundt omkring alkoholisme. 2 ) Ud fra hvordan den sygeplejestuderende ser Andersen, beskriver hun ham som trist og stille, ligeledes på hans udtalelser omkring ikke at være en helt, hans mangel på interesse for personlig hygiejne, og hans manglende lyst til mad. 3 ) Fokus på det medicinske, gør at at Andersen er blevet udskrevet uden den nødvendige Side 18/33

19 hjælp og uden håb for fremtiden. 4 ) Påstanden om at hun selv burde have gjort mere. Er svær at finde belæg for udover den følelse det giver hende ikke at gøre noget. Hjemmel: 1 ) Der forefindes ingen generelle regler der siger at det er forkert at tage sig af en patients fysiske problemer, og dække grundlæggende behov. Men det er tydeligt at det sker på bekostning af helhedsplejen. 2 ) Ordene der anvendes i casen herunder, trist, stille, uden interesse for hygiejne, mad og selskab, er eksempler på håbløshed. Teori fortæller at sygeplejerskens opgave, blandt andet er at støtte patienten til at finde eller genvinde håb. 3 ) Igen er der ingen gældende regler, der skriver at fokus på det medicinske er forkert. Det er dog en generel anskuelse at man bør behandle hele patienten krop, sind og ånd. 4 ) Efter min mening, er der ingen generelle regler, der gælder når der skal findes hjemmel, for en personlig følelse. Derimod forventes hun som studerende at handle udfra: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Kapitel 1 2. Hvori der står: Den studerende skal kunne: udføre, formidle og lede sygepleje, der er af såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende som behandlende, rehabiliterende og lindrende karakter. BEK nr 29 af 24/01/2008 Af ovenstående gennemgang af empirien, fremgår det at afsenderen ikke har hjemmel eller belæg til at underbygge 50% af de i casen fremsatte påstande. Det kan derved være svært at anvende empirien som argumentation ukritisk Case analyseret ud fra Travelbees teori om menneske-til menneske forholdet Side 19/33

20 Undersøgelsesspørgsmål : Hvordan kan man som sygeplejerske etablere et menneske-tilmenneske-forhold? Andersen i min case, har på få dage oplevet sig selv reduceret til patient, og sit livs omdrejningspunkt til at handle om kronisk sygdom. Således uden udsigt til helbredelse, præsenteres han med et krav om livsomlæggelse, hvis han skal gøre sig forhåbning om at forlænge sit liv. Andersen har ifølge Travelbee, i denne situation behov for en relation baseret på tillid, hvis han skal støttes i at mestre sin nye livssituation. Fase 1: Da sygeplejersken Pia beskriver Andersen for den sygeplejestuderende, har hun allerede inden det første møde med Andersen, kategoriseret og værdi dømt ham. Da hun overser og overhører hans verbale og nonverbale sprog, udvikler hendes antagelse sig ikke, og hun fastholder derved Andersen i rollen, som patient og ikke som menneske. Havde hun derimod baseret sine antagelser på observationer, havde der været et andet grundlag for interaktionsmønstret. Denne handling kunne have været en del af at revurdere den første antagelse. Ved at gå Andersen i møde, ville Andersens respons have været en anden, og de kunne sammen have bevæget sig mod den næste fase. Dette understreger Travelbee når hun skriver om hvordan sygeplejersker, som er vant til at opfatte de syge som patient, er nødt til at have et bevidst ønske om at se den syge anderledes og så yde den indsats det kræver. (Travelbee 2008 s ). Fase 2: Pia kunne være nået langt i forsøget på at opfatte hvad Andersen følte, tænkte og hvorledes han opfattede sin situation, blot ved at observere det non-verbale sprog, som udtrykte sig, som tristhed, tavshed, chok og hans indelukkethed, ved at krybe under sin dyne, og vende ryggen imod døren, og knibe øjnene i. Ligeledes i de verbale udsagn, om at han ikke var sulten, og at han ikke var nogen helt. Travelbee skriver at manglende evne til at opfatte det unikke ved den syge, demonstreres hver gang sygeplejersken reagerer overfor ham, som om han var en kategori. Når sygeplejersken ikke opfatter den syge som unik, vil hun tage udgangspunkt i hvad hun tror patienten tænker og føler. Dette stemmer ofte ikke overens med hvordan individet føler (ibid, s ) Fase 3: Det at tage del i og anerkende Andersens verbale og non-verbale sprog, ville give Pia evnen til at sætte sig ind i Andersens øjeblikkelige psykiske tilstand, og derved bringe hende Side 20/33