Mestring af kronisk sygdom, gennem håb og menneske-til menneske forholdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mestring af kronisk sygdom, gennem håb og menneske-til menneske forholdet"

Transkript

1 University College Sjælland Sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse Mestring af kronisk sygdom, gennem håb og menneske-til menneske forholdet Bachelorprojekt d. 30. maj 2011 af Camilla Lundberg Hold F08F

2 Camilla Lundberg Hold F08F 7. semester modul 14 Vejleder: Susanne R. Jensen Anslag: Mestring af kronisk sygdom, gennem håb og mennesketil-menneske forholdet Kopiering eller anden gengivelse af opgaven eller dele af denne er kun tilladt med forfatterens tilladelse, jvf. gældende dansk lov om ophavsret. Opgaven er ikke kommenteret af sygeplejeskolen. Hermed gives tilladelse til at opgaven må udlånes til studerende og lærere ved sygeplejeskolen samt til sygeplejersker ved samarbejdende institutioner. Dato: Navn: University College Sjælland Sygeplejeskolen i Slagelse Ingemannsvej Slagelse

3 Resume Dette bachelorprojekt belyser, hvordan man som sygeplejerske, gennem etableringen af et menneske-til-menneske-forhold, kan være med til at styrke den alkohol baserede levercirrotiske patients håb, og til mestre sin nye livssituation. Projektets empiri er indhentet i forbindelse med sygeplejestuduiets klinik, og er beskrevet som en case. Denne analyseres udfra teori med hovedvægt på handlingsorienteret sygepleje. Casen bearbejdes på baggrund af Joyce Travelbees teori omkring mellemmenneskelige-relation og håb, samt Vibeke Lohnes teori omkring håb. For at forstå den alkohol baserede levercirrotiske patients håndtering af sygdom, og derefter analysere på den har jeg inddraget Aaron Antonovskys teori om mestring. Jeg har valgt at fordybe mig i, hvordan man som sygeplejerske, gennem menneske til menneske forhold, kan medvirke til at støtte håbet og hjælpe patienten i at mestre sin sygdom. Med baggrund i analysen, kan jeg konkludere, at sygeplejersken via et tillidsforhold kan støtte den lever syge patient til at genfinde håbet og mestre sin sygdom. Denne mestring kan yderligere styrkes ved at tilgodese komponenterne i en stærk Oplevelse Af Sammenhæng. Med en styrket mestringsevne kan patienten i højere grad være i stand til at acceptere sin nye livssituation. Søgeord: relation, alkohol, nærvær, håb, mestring.

4 Summary This bachelor project illustrates how nurses, can fascilitate the feeling of hope in a patient with chronic liver disease, by establishing an interpersonal relationship, and enabling him in the process of coping with his new situation. The project's empirical data was gathered, during an internship at a hospital. It is presented as a case study. The analysis is based on theories with an emphasis on practical nursing. The case is processed further by Joyce Travelbee's theory about interpersonal relationships and hope, furthermore on Vibeke Lohne's theory about hope. To understand the patient with chronic liver disease, and how he manages illness, and then analyze it, I have included Aaron Antonovsky's book Unravelling the mystery of health.. I have chosen to immerse myself in how a nurse, through an interpersonal relationship, supports hope and helps the patient in coping with illness. Based on the analysis, I conclude that the nurse through a relationship of trust can support the patient with chronic liver disease, to regain hope and to cope with illness. This coping can be further strengthened by account components of a strong Sense of Coherence. With an enhanced coping ability, the patient may be more able to accept his new lifesituation. Keywords: relation, alcohol, presense, hope, coping.

5 Indholdsfortegnelse Resume Indledning Problembeskrivelse og legitimering Problemformulering Formål Hoveddel Metode Litteratursøgning Empiri Teori Stephen E. Toulmin Toulmins argumentmodel grundmodellen Aaron Antonovsky Antonovskys salutogenetiske model Antonovskys teori om OAS Joyce Travelbee Travelbees teori om Menneske-til-menneske-forholdet Travelbees teori omkring Håb Vibeke Lohne Vibeke Lohnes teori omkring håb Analyse og diskussion Gennemgang af empiri udfra Toulmins argumentmodel Case analyseret ud fra Travelbees teori om menneske-til menneske forholdet Case analyseret ud fra Travelbees teori om håb Case analyseret ud fra Lohnes teori om håb Case analyseret ud fra Aaron Antonovsky teori om mestring...25 Undersøgelsesspørgsmål : Hvordan forstås stressfaktorer ifølge Antonovsky, og hvilken betydning kan disse have for patienten? Afslutning Konklusion Perspektivering Litteraturliste...32

6 1.0 Indledning Det er min oplevelse fra klinisk praksis på en medicinsk afdeling, at sygeplejersker utilsigtet har et øget fokus på behandlingseffektivitet, med det resultat at sygeplejeprocessen ofte fungerer problemorienteret. En konsekvens heraf, kan være en forringelse i kvaliteten af den udøvede sygepleje. Når modtagerene af sygeplejen i min oplevelse, er rettet mod patienter med alkohol baseret lever cirrose 1, forekommer det mig at nærvær i sygeplejen, er endnu mere vigtig. Både fordi at den problemorienterede tilgang, behandler individet, som patienten, frem for mennesket, og fordi der ifølge Eva Hoffmann (2006) hos sygeplejersker eksisterer en diskriminerende og stigmatiserende holdning til alkoholikeren. (Hoffmann E side 6). Oplevelsen med det problemorienterede fokus, undrer mig når sygeplejestudiet undervisning lægger op til en pleje af det hele menneske, en værnen om både krop og sjæl, og i særdeleshed vigtigheden af at skabe en relation til patienten. (Hoffmann E side 6) Det at møde patienter med alkoholrelaterede problematikker, som sygeplejerske, er ifølge Eva Hoffmann (2006), uundgåeligt, uanset hvilket speciale man arbejder indenfor (Hoffmann E side 8). Samtidig skriver Joyce Travelbee at netop, den syge, der virker utiltalende på os, har det største behov for at blive anerkendt og behandlet som et ligeværdigt menneske (Travelbee, s.171). Ovenstående betragtning og min oplevelsen i klinikken, inspirerede mig til at ville undersøge hvorledes nogle af de værktøjer, der anbefales i sygeplejeteorien, kan anvendes i mit kommende virke som sygeplejerske. Jeg vil med udgangspunkt i Travelbees teori undersøge hvorledes en relation dannes i gennem menneske-til-menneske forholdet. Jeg vil udfra Antonovskys mestringsstrategi, undersøge, hvad der ligger til grund for menneskers, forskellige mestring af kronisk sygdom. Ligeledes udfra Travelbees og Lohnes teori undersøge hvilken indflydelse håb har på patientens mestringsevne. 1 Et klinisk syndrom præget af bevidsthedsændringer, forårsaget af nedsat leverfunktion (Engelmann et al., 2009, side 165). Side 6/33

7 2.0 Problembeskrivelse og legitimering Som sygeplejestuderende i klinisk praksis, støder man uanset speciale på patienter med alkohol relaterede problematikker. En opgørelsen fra Sundhedsstyrelsen (Sst) for 2010, viser at danskere, årligt har et skadeligt forbrug af alkohol 2. Til sammenligning var tallet for (Sst 2011b). Dette på trods af en ugentlig anbefalet genstandsgrænse på 7 genstande for kvinder og 14 genstande for mænd (Sst 2011a). Det skadelige forbrug af alkohol har konsekvenser forbundet med arbejdsmæssige problemer, skilsmisse, psykiske lidelser, vold, kriminalitet, ulykker og dødsfald. Mange af disse konsekvenser kan tilskrives den cerebrale påvirkning, som øger angst, aggression, hukommelsessvigt og manglende energi. Ydermere skrives der at børn og unge mellem 0-18 i Danmark, har mindst en forældre, der har været indlagt med en alkoholrelateret diagnose. Resultatet er at disse børn igennem lang tids påvirkning, bliver hæmmet i en sund og naturlig opvækst. (Håndbog i alkoholpolitik og forebyggelse 2010 s. 20). Nationalt Alkoholbehandlingsregister (NAB) tal fra 2008, viser at det skadelige forbrug i 2008 resulterede i kontakter/indlæggelser på hospitaler, som var alkohol relaterede. Tilsvarende tal fra 2003 var indlæggelser (Sst 2004). Ydermere var danskere i kommunal finansieret alkohol behandling i (Sst 2008). Jeg oplever, som beskrevet i indledningen, i mine klinikkerne, at der er et øget fokus på behandlingseffektivitet, som resulterer i en problemorienteret pleje. Denne pleje tager tager ikke udgangspunkt i patientens behov, men i afdelingens fastlagte arbejdsgange, og krav til dokumentation. Sundhedslovens kapitel 1 2, skriver at man som patient i Danmark, har krav på at få behandling af høj kvalitet, en behandling som tager udgangspunkt i patientens behov på en faglig etisk forsvarlig måde. Herved skal man, som en del af sundhedsvæsenet sikre respekt, integritet og selvbestemmelse for det enkelte individ (Sundhedsloven nr 913 af 13/07/2010). Dette er ligeledes problematisk når sygeplejersker samtidig forventes at skabe tillid mellem dem og patienten, og udvise respekt for individet, med udgangspunkt De sygeplejeetiske Retningslinjer, som netop bygger på tillid til og respekt for det enkelte individ. De fortæller at hvert enkelt menneske er unikt og skal have en sygepleje, der er tilpasset den enkeltes behov og situation. Mennesket skal forstås både i denne sammenhæng og i den konkrete situation. De etiske værdier kommer til udtryk i relationer 2 Skadeligt forbrug er over Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse på 14/21 genstande om uge. Side 7/33

8 mellem mennesker. (DSR/SER d.24.maj 2004). Dr. polit Vibeke Lohne, beskriver hvorledes det som sygeplejerske kan det være svært at leve op til de krav der stilles i sundhedsloven, og de etiske retningslinier, når sygeplejeprocessen på en medicinsk afdeling ofte fungerer problemorienteret og udfra en skabelon, der indeholder patientens problem, mål, tiltag og evaluering. (Lohne. V s ). Lohne skriver videre at det stadig hører under sygeplejerskens fagspecifikke kompetencer at hjælpe patienten, til at møde og finde mening i en varigt ændret livssituation. Dette på trods af en kort indlæggelses tid på medicinske afdelinger. At formålet med sygeplejen er at få patienten til at føle sundhed, velvære, vækst og udvikling på trods af sygdom og funktionshæmning, ligeledes erkendelse af en mulig positiv fremtid (Lohne 2007 side 308). cand. cur., lektor Kirsten Halskov Madsen og cand.cur., lektor Bodil Winther skriver i deres udviklingsprojekt lindrende sygepleje sygeplejerske-og patientperspektiver. At den distance, kan ligge i mødet med patienten, med alkoholiserede problematikker, kan få konsekvenser, da det bliver patientens fysiske behov, der fokuseres på. Men patienternes behov knytter sig ikke alene til det fysiske. Det at være afhængig af alkohol opleves og beskrives som en tiltagende intensiverende fysisk, psykologisk, social og åndelig fortvivlelse, der inddrager hele personen. Sygeplejerske Karina Nielsen er enig med Lohne, og skriver i artiklen det lidende fag : I mit virke som sygeplejerske ser jeg håbet som mit fornemste arbejdsredskab. Uanset speciale møder vi vore patienter i tider, hvor livet ikke er som det burde være. Helbredet har lidt brist, og tilværelsen kan have fået følgeskab af håbløshed og fravær af mening. (Nielsen K. 2008) cand. cur., lektor Kirsten Halskov Madsen og cand.cur., lektor Bodil Winther konkluderer i deres udviklingsprojekt lindrende sygepleje sygeplejerske-og patientperspektiver, at : nærvær er en betydelig forudsætning for, at sygeplejersken vælger de bedste handlinger i forhold til patientens aktuelle behov,(madsen K.H., Winther B ) udøvelsen af lindrende sygepleje, der forudsætter nærvær, kan have trange kår i et Side 8/33

9 moderne sundhedsvæsen, der mange steder er mere optaget af behandlingseffektivitet, økonomisk rationelle arbejdsgange og akkreditering end af at skabe rum for pleje af patienten, hvor der er ro og fred, og hvor det at kunne se, forstå, gøre og være nærværende gør en forskel. (Klinisk Sygepleje årgang - NR ) Sygeplejerske Connie Marck skriver i artiklen Sygepleje og alkoholafhængige patienter : mange sygeplejersker afspejler det dominerende samfundssyn, at det er acceptabelt at drikke, men afviser personer hvis alkoholforbrug er ude af kontrol. Patienterne kan mødes med holdninger præget af løftede pegefingre og opgivelse og kan tilsyneladende diskvalificeres fra behandling, der strækker sig ud over den akutte sygepleje. Sygeplejens genstandsfelt er hele patienten, men praksis synes at afspejle noget andet - At der er tilbøjelighed til at sætte den medikamentelle/instrumentelle behandling af disse patienter i fokus. ( Marck C., 2006) Master i sygepleje Joyce Travelbee skriver at et ligeværdigt forhold er eksistentielt for at opbygge et menneske-til-menneske-forhold. Hun skriver også at sygeplejerskens evne til at yde omsorg bestemmes ud fra hendes menneskesyn og hendes opfattelse af patienten. Travelbee lægger derfor vægt på, at der etableres et menneske-til-menneske-forhold mellem patienten og sygeplejersken (Travelbee J s.155) Problemformulering Hvilken indflydelse, har etableringen af en mellemmenneskelig relation og håb, på den kronisk lever syge patients mestringsevne? Og hvordan kan sygeplejersken anvende denne viden i arbejdet med at støtte patienten til mestring?. 3.0 Formål Jeg vil i denne opgavebesvarelse, gennem handlingsorienteret teori undersøge hvilke muligheder sygeplejersken har for at danne, og anvende den mellemmenneskelige relation. Ligeledes vil jeg forsøge at finde ud af hvilken indflydelse håb har på patientens evne til at mestre kronisk sygdom. Jeg vil ved at anvende udvalgte dele af teori, forsøge at skabe værktøjer til mit fremtidige virke som sygeplejerske, således at jeg er forberedt på mødet Side 9/33

10 med den valgte patient gruppe. 4.0 Hoveddel 4.1. Metode I dette afsnit vil jeg kort præsentere min anvendte metode, samt min litteratursøgning. Jeg har som empiri brugt en case, hvori jeg har beskrevet en oplevelse fra min klinik på en medicinsk afdeling. Jeg vil i analyse afsnittet først gennemgå casen op imod Toulmins argumentmodel grundmodellen, for at udlede påstande og problemer, til anvendelse i søgningen på relevant litteratur, ligeledes for at finde teori til beabejdning i analysen, samt belæg, som skal medvirke til at problemlegitimere. Jeg vil senere i analyse afsnittet, analysere casen op mod udvalgt teori, for at vise, hvordan teorien kan forstås og anvendes i handlingsorienteret praksis. Ligeledes fordi denne form for empiri, eksemplificerer opgavens problematik, og giver mig mulighed for at analysere praksisnært. Data/vidensbearbejdningen i analysen er opbygget som en vekslen mellem uddrag og citater fra casen, som analyseres udfra den valgte teori. Jeg vil ved indledningen af hvert analyse afsnit, opstille undersøgelsesspørgsmål, som en hjælp til at fokusere på de områder, der er relevante for problemstillingen Litteratursøgning Da projektet har en sygeplejefaglig tilgang, har jeg til problem legitimeringen, fortrinsvis valgt at søge viden i danske databaser, med en sygeplejefaglig vinkel. Jeg har søgt på følgende databaser: og De ord jeg har søgt på er følgende: Nærvær og fik følgende antal: (1) 47 hits, (2) 65 hits og (3) 440 hits. Alkohol og fik følgende antal: (1) 38 hits, (2) 29 hits (3) 545 hits. Side 10/33

11 Håb og fik følgende antal: (1)101 hits, (2) hits, (3) 558 hits. Relation og fik følgende antal: (1) 252 hits, (2) 307 hits, (3)1467 hits. Mestring og fik følgende antal: (1) 92 hits, (2) 157 hits, (3) 63 hits. Ovenstående søgeord fremkom, ved en gennemgang af casen udfra Toulmins argumentmodel grundmodellen. Da opgaven havde et handlingsorienteret fokus, med det formål at få viden om praksis værktøjer, valgte jeg søge på handlingsorienteret teori jeg kendte fra pensum-litteraturen. Anden relevant litteratur er fundet via google, via WHO's hjemmeside. For lovstof har jeg søgt på retsinformation.dk, og på DSR's hjemmeside Empiri Nedenstående afsnit er min egen oplevelse, beskrevet i form af en case. På sin morgenrunde møder sygeplejesken Pia, den 48 årige Andersen, der har været indlagt i et døgn. Med sig har Pia en sygeplejestuderende. Pia har inden da fortalt den sygeplejestuderende hvad hun ved om Andersen. Pia gør meget ud af at beskrive Andersens somatiske symptomer. Hun fortæller endvidere at Andersen er fundet beruset og delvis kontaktbar på en bænk, at han er bragt ind af redningstjenesten. I hans sygeplejekardex, er der ikke angivet pårørende eller kontakt personer, og af diagnose-feltet fremgår det at Andersen har en alkohol-baseret levercirrose. Da Pia og den sygeplejestuderende, kommer ind på stuen fremstår Andersen icterisk i både sclera og på cutis. Hans krop er mager og abdomen er udspilet af acites. Andersen er ubarberet, har sorte negle, hans hud er meget tør, og hans fødder der stikker ud under dynen er beskidte. Pia spørger Andersen om CPR-nummer, og stiller morgen pillerne på sengebordet. Andersen tager sine morgenpiller, sammen med en slurk vand, fra glasset der har stået natten over. Pia spørger herefter Andersen hvad han vil have at spise. Andersen virker på den sygeplejestuderende meget trist og stille, men svarer dog at han ikke er sulten. Pia siger at lidt skal han da have at spise, og henter en kop kaffe, og en skive franskbrød med ost. Da hun kommer retur med bakken, spørger hun om Andersen vil have noget rent tøj og Side 11/33

12 håndklæder, Andersen takker nej. Efter servering går Pia, sammen med den sygeplejestuderende ud for at forberede stuegang. Pia finder blodprøve svar og journal frem. Pia og den studerende taler sammen om de skadelige virkninger af alkohol. Pia fortæller at hun udfra levertallene kan se at Andersens leverfunktion er meget dårlig, at tilstanden formodentlig er kronisk og at Andersens alvorlige sygdom skyldes lang tids overforbrug af alkohol. Pia og den sygeplejestuderende går med på stuegang. Lægen fortæller Andersen lidt om blodprøve svarene, og at han har en uhelbredelig levercirrose, Andersen kigger blot på lægen. Lægen spørger til Andersens alkoholforbrug, Andersen svarer at han drikker øl om dagen, ofte blandet med stærk spiritus. Lægen siger til Andersen at hvis han fortsætter med at drikke, så dør han og det hurtigt. Lægen fortæller også Andersen at hvis han stopper med at drikke med det samme, har han mulighed for at forlænge sit liv betydeligt. Tilsidst informerer lægen, Andersen om planen for det videre forløb. Andersen virker noget chokeret ved hele situationen, han nikker undervejs til det lægen siger, men spørger ikke yderligere ind. Da lægen er gået kryber han ned under sin dyne. Pia og den studerende går med lægen ud for at dokumentere. Ved middags tid er Pia og den studerende igen på stuen hos Andersen, for at give middags medicin og tilbyde mad. Andersen ligger med ryggen til døren, morgenmaden er urørt. Pia går hen foran Andersen, og siger : det var ikke meget der kom indenbords, hvad med lidt frokost? Andersen svarer lidt irriteret at han stadig ikke er sulten. Pia siger frejdigt: Uden mad og drikke, duer helten ikke. Andersen svarer opgivende imens han kniber øjnene sammen: jeg er sgu ikke nogen helt. Pia siger til Andersen: vi skal nok få dig på højkant igen, vi kigger ind til dig lidt senere, og du ringer bare efter os hvis der er noget vi kan gøre. 3 dage senere, efter acitestapning, IV indgift af Albumin, og Konakion, daglig tablet pr. os B-combin og flydende Medilax, samt en gastroskopi for at se efter varicer. Ønsker Andersen sig udskrevet. Andersen udskrives med en recept og en pose fuld af protein drik. Personalet informerer Andersen om vigtigheden af at fortsætte med sine tabletter og Medilax, og at stoppe med at drikke. Side 12/33

13 Dagen efter Andersens udskrivelse, henvender den sygeplejestuderende sig til Pia, sammen taler de om oplevelsen. Den sygeplejestuderende fortæller at Andersens situation berørte hende, at hun følte Andersen var blevet udskrevet uden den nødvendige hjælp og uden håb for fremtiden. Hun føler også at hun burde have gjort mere. 5.0 Teori I dette afsnit præsenterer jeg de teoretikere jeg her benyttet, samt hvilke dele af deres teorier jeg har anvendt Stephen E. Toulmin Filosof Stephen E. Toulmin ( ) udvikler i 1959 en argumentationsmodel, som et redskab til opgave skrivning. Formålet er at præstere en velargumenteret opgave, med et klart fokus, som samtidig laver en kritisk vurdering af de kilder den inddrager. Side 13/33

14 Toulmins argumentmodel grundmodellen Grundmodellen består af 3 elementer. Påstand: det standpunkt afsenderen ønsker modtagerens tilslutning til. Belæg: De specifikke grunde afsenderen giver for at modtageren bør tilslutte sig påstanden. Hjemmel: Den generelle regel, der gør at modtageren, bør acceptere påstanden på baggrund af belægget. (Hegelund S s ) Aaron Antonovsky PhD. i Sociologi, Amerikansk/Israilske Aaron Antonovsky ( ), beskæftiger sig i sin bog Helbredets mysterium, med mestringsressourcer, og hvad det er der gør, at nogle mennesker mestrer stressfaktorer bedre end andre. Han er kendt for sine teorier om Den Salutogenetiske Idé, OAS og Stressfaktorer (Antonovsky, A. 2000, Side 9) Antonovskys salutogenetiske model I 1970 erne udviklede Antonovsky sin teori om den salutogenetiske model. Hans teori opstod ud fra en undersøgelse med kvinder fra forskellige etniske grupper i Israel. Deltagerne blev blandt andet spurgt om, hvorvidt de havde været i koncentrationslejr og om deres fysiske og psykiske helbred herefter. Antonovsky fandt, at 29 % af de kvinder, der havde været i koncentrationslejr under Anden Verdenskrig, havde et ganske godt psykisk og fysisk helbred. Ud fra dette resultat ændrede Antonovsky sit synspunkt omkring fokus på sygdom og sundhed. Han fandt det interessant, at så mange kvinder kunne have det godt på trods af de oplevelser, de havde været udsat for i koncentrationslejren(ibid, Side 11). Han besluttede derfor at undersøge dette nærmere. Det var i denne forbindelse Antonovsky udformede sin salutogenetiske model, hvor fokus er på sundhed, modsat den patogenetiske orientering, hvor fokus er på sygdom. Han skiftede derfor fokus fra hvad er forklaringen på, at folk bliver syge til hvordan kan det forklares, at folk (for)bliver raske? (ibid, Side 30-32). Ifølge det salutogenetiske perspektiv er det en grundlæggende antagelse, at sygdomme, kriser, konflikter og spændinger er en uundgåelig del af livet. Antonovsky omtaler disse som stressfaktorer, og han mener at alle mennesker bliver udsat for dem gennem hele livet. Antonovsky beskriver stressfaktorer som værende: en stimulus, der defineres som en Side 14/33

15 stressfaktor, kan bedømmes som glædelig eller sørgelig, som positiv eller negativ for ens velbefindende. (ibid s.151) Antonovskys teori om OAS Det var ud fra den salutogenetiske model, at Antonovsky udviklede begrebet Oplevelsen af sammenhæng (OAS). OAS udtrykker i hvilken udstrækning, man har en gennemgående, blivende, men også dynamisk følelse af tillid til: At de stimuli, der kommer fra ens indre og ydre miljø, er strukturerede, forudsigelige og forståelige. At der står tilstrækkelige ressourcer til rådighed for en til at klare de krav, disse stimuli stiller. At disse krav er udfordringer, det er værd at engagere sig i (ibid, s. 37 ) Antonovsky beskriver at evnen til at mestre er afhængig af patientens Oplevelse Af Sammenhæng (OAS). Ifølge Antonovsky er en stærk OAS medvirkende til, at mennesker forbliver sunde på trods af modgang i livet. En stærk OAS giver en følelse af at personen kan håndtere livet og den aktuelle situation så godt som det er muligt, derved bliver livet udholdeligt (ibid s. 196). OAS består af tre komponenter: begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. (ibid, s ) Joyce Travelbee Omsorgsteoretiker og Master i sygepleje, Amerikanske Joyce Travelbee 192? baserer sin teori på en eksistentialistisk filosofi. Hendes forfatterskab er blandt andet inspireret af den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard ( ). Hun arbejder ud fra begrebet eksistentiel sygepleje, defineret som : En sygepleje der bevidst arbejder ud fra menneskets eksistentielle vilkår. (Travelbee 2002 side 14). Hun skriver i sin bog Mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen fra 1966, at håb er et vigtigt aspekt for patienternes livskvalitet. Hun påpeger ligeledes vigtigheden af at hjælpe patienten til at finde mening i lidelsen gennem et menneske-til-menneske-forhold Travelbees teori om Menneske-til-menneske-forholdet. Side 15/33

16 En af Travelbee s hovedtanker er, at det er den professionelle sygeplejerskes opgave at etablere et menneske til menneske forhold. For at gøre dette må sygeplejerskens og patientens facade nedbrydes for at nå frem til det menneskelige i hver person. Det er kun når hvert individ i interaktionen opfatter den anden som et menneske at det er muligt at etablere et forhold. Etableringen af et sådan forhold er det middel der anvendes til at opfylde formålet med sygeplejen, nemlig at hjælpe et individ (eller dennes familie) med at forhindre eller håndtere erfaringen af sygdom og lidelse, og at hjælpe disse med at finde mening i disse erfaringer (ibid, s.155). Sagt med andre ord beskriver Travelbee menneske-tilmenneske forholdet som en måde, hvorpå man som sygeplejerske kan hjælpe patienten med at mestre sin livssituation eller sygdom. Formålet er at skabe en relation baseret på tillid mellem sygeplejerske og patient. Etableringen af et menneske-til-menneske forhold sker gradvist over tid, via en daglig kontakt med de involverede. Etableringen gennemløber fire sammenhængende faser: 1. Det indledende møde, 2. Fremvækst af identiteter, 3. Empati og 4. Sympati, for at munde ud i gensidig forståelse (ibid, s ) Travelbees teori omkring Håb En anden af Travelbees hovedtanker er tanken om håb. Håb er ifølge Travelbee en motiverende faktor for at kunne mestre sygdomme. Hun definerer derved håbet som en følelse af det mulige. Den håbende tror på, at hvis målet nås, vil livet blive mere behageligt og meningsfuldt. Travelbee karakteriserer den håbende som et individ, der er afhængig af andre og i stand til at fokusere på fremtiden. Derudover beskriver hun håbet som værende forbundet med valg, tillid, udholdenhed, mod og at ønske. I modsætning til håb definerer Travelbee håbløshed som en tilstand, hvor patienten ikke forsøger at løse problemer og ikke er i stand til at håndtere livets vanskeligheder (ibid, s. 107). Patienten, som ikke er i stand til at håbe, har mistet troen på at livet kan blive meningsfuldt, og dermed vil patientens mestringsevne være forringet. En patient uden håb ser ikke muligheder og alternativer og mangler initiativet eller den motiverende kraft til at involvere sig i sit eget liv. Patienten vil være fokuseret på nutiden og vil ikke kunne overskue Side 16/33

17 fremtiden og kan for eksempel fremstå apatisk, opgivende, pessimistisk eller fortvivlet. (113) At hjælpe patienten med at bevare og finde håb, er lige så vigtigt som andre og mere instrumentelle sygeplejeopgaver, da håbet som sagt er drivkraften hos patienten. Travelbee beskriver, hvordan sygeplejersken kan hjælpe patienten til at bevare eller genfinde håbet blot ved at være til stede og ved at vise villighed til at lytte. Sygeplejerskens skal yde den nødvendige hjælp, uden at blive bedt om det, blandt andet ved at synliggøre, at hun er tilgængelig, medfølende, imødekommende og villig til at høre på patientens bekymringer og vanskeligheder. Hvis sygeplejersken er i tvivl om patientens behov, bør hun spørge ind til disse (ibid, s ) Vibeke Lohne Dr. Polit Vibeke Lohne, er nordmand og 1. amanuensis ved højskolen i Oslo. Hun er leder af mesteruddannelsen i klinisk sygepleje videnskab. I følge Lohne, skal sygeplejersken kende til håb, fordi håb har en rehabiliterende funktion, i det det kan hjælpe patienten på vej til erkendelse af en mulig positiv fremtid. (Lohne 2007, side 303) Vibeke Lohnes teori omkring håb Lohne beskriver fænomenet håb på følgende måde: Håb er positivt og fokuserer på fremtiden, det består af skiftende behov og længsler. Håb er mere personligt og ikke så flygtige, som ønsker og drømme. Håb har en indholds -og en retningskomponent nemlig det man håber på, i fremtiden. Modsætning til håb er håbløshed = negative forventninger, manglende evne til at handle (paralyse). Håbløshed er det ifølge sygeplejerskerne både patienten og de selv føler. Lohne skriver at håb er afgørende for hvordan den enkelte vælger at forholde sig til sine vanskeligheder. Håb har derfor også en funktion. Håbet (urealistisk eller ej) lindrer oplevelsen af håbløshed og hjælpeløshed for en tid. (ibid, side ). Jeg har valgt kort at inddrage Lohne i mit analyse afsnit, i det hun hun bidrager med en handlingsorienteret tilgang, der besvarer en del af min problem formulering. Side 17/33

18 6.0 Analyse og diskussion Analyse afsnittet er opdelt i 4 dele. Den første del er en gennemgang af empirien udfra Toulmins argumentmodel. Den anden del er en analyse af joyce Travelbees teori om menneske-til-menneske-forholdet, som jeg gennem de 4 faser, sætter op i mod min case. Den tredie del er analyse af henholdsvis Joyce Travelbee og Vibeke Lohnes teorier om håb, som ligeledes anvendes til at analysere min case. Fjerde del er Aaron Antonovskys teori omkring mestring, hvor denne analyseres op i mod min case. Som indledning til del to, tre og fire er er opstillet undersøgelses spørgsmål, som er angivet i afsnittet metode Gennemgang af empiri udfra Toulmins argumentmodel Påstand: Afsenderen i casen er den sygeplejestuderende. 1) Hun påstår indledningsvis i casen, at sygeplejersken Pia er meget fokuseret på at Andersen er alkoholiker, på hans somatiske problemer, og generelle ernæringstilstand. 2 ) Hun påstår også at Andersen har mistet håbet, at han er alene, uden relationer til nogen, hverken på sygehuset eller privat. 3 ) Hun påstår ligeledes at denne håbløshed skyldes plejepersonalets mangel på nærvær. 4 ) Hun påstår sidst i casen, at hun burde have gjort mere. Belæg: 1) Udfra casen ses det at Pia gør meget ud af det rent somatiske. Ligeledes beskrives det hvordan Pia serverer mad til Andersen, trods det at han takker nej. Endvidere kredser samtalen med Pia også meget rundt omkring alkoholisme. 2 ) Ud fra hvordan den sygeplejestuderende ser Andersen, beskriver hun ham som trist og stille, ligeledes på hans udtalelser omkring ikke at være en helt, hans mangel på interesse for personlig hygiejne, og hans manglende lyst til mad. 3 ) Fokus på det medicinske, gør at at Andersen er blevet udskrevet uden den nødvendige Side 18/33

19 hjælp og uden håb for fremtiden. 4 ) Påstanden om at hun selv burde have gjort mere. Er svær at finde belæg for udover den følelse det giver hende ikke at gøre noget. Hjemmel: 1 ) Der forefindes ingen generelle regler der siger at det er forkert at tage sig af en patients fysiske problemer, og dække grundlæggende behov. Men det er tydeligt at det sker på bekostning af helhedsplejen. 2 ) Ordene der anvendes i casen herunder, trist, stille, uden interesse for hygiejne, mad og selskab, er eksempler på håbløshed. Teori fortæller at sygeplejerskens opgave, blandt andet er at støtte patienten til at finde eller genvinde håb. 3 ) Igen er der ingen gældende regler, der skriver at fokus på det medicinske er forkert. Det er dog en generel anskuelse at man bør behandle hele patienten krop, sind og ånd. 4 ) Efter min mening, er der ingen generelle regler, der gælder når der skal findes hjemmel, for en personlig følelse. Derimod forventes hun som studerende at handle udfra: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Kapitel 1 2. Hvori der står: Den studerende skal kunne: udføre, formidle og lede sygepleje, der er af såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende som behandlende, rehabiliterende og lindrende karakter. BEK nr 29 af 24/01/2008 Af ovenstående gennemgang af empirien, fremgår det at afsenderen ikke har hjemmel eller belæg til at underbygge 50% af de i casen fremsatte påstande. Det kan derved være svært at anvende empirien som argumentation ukritisk Case analyseret ud fra Travelbees teori om menneske-til menneske forholdet Side 19/33

20 Undersøgelsesspørgsmål : Hvordan kan man som sygeplejerske etablere et menneske-tilmenneske-forhold? Andersen i min case, har på få dage oplevet sig selv reduceret til patient, og sit livs omdrejningspunkt til at handle om kronisk sygdom. Således uden udsigt til helbredelse, præsenteres han med et krav om livsomlæggelse, hvis han skal gøre sig forhåbning om at forlænge sit liv. Andersen har ifølge Travelbee, i denne situation behov for en relation baseret på tillid, hvis han skal støttes i at mestre sin nye livssituation. Fase 1: Da sygeplejersken Pia beskriver Andersen for den sygeplejestuderende, har hun allerede inden det første møde med Andersen, kategoriseret og værdi dømt ham. Da hun overser og overhører hans verbale og nonverbale sprog, udvikler hendes antagelse sig ikke, og hun fastholder derved Andersen i rollen, som patient og ikke som menneske. Havde hun derimod baseret sine antagelser på observationer, havde der været et andet grundlag for interaktionsmønstret. Denne handling kunne have været en del af at revurdere den første antagelse. Ved at gå Andersen i møde, ville Andersens respons have været en anden, og de kunne sammen have bevæget sig mod den næste fase. Dette understreger Travelbee når hun skriver om hvordan sygeplejersker, som er vant til at opfatte de syge som patient, er nødt til at have et bevidst ønske om at se den syge anderledes og så yde den indsats det kræver. (Travelbee 2008 s ). Fase 2: Pia kunne være nået langt i forsøget på at opfatte hvad Andersen følte, tænkte og hvorledes han opfattede sin situation, blot ved at observere det non-verbale sprog, som udtrykte sig, som tristhed, tavshed, chok og hans indelukkethed, ved at krybe under sin dyne, og vende ryggen imod døren, og knibe øjnene i. Ligeledes i de verbale udsagn, om at han ikke var sulten, og at han ikke var nogen helt. Travelbee skriver at manglende evne til at opfatte det unikke ved den syge, demonstreres hver gang sygeplejersken reagerer overfor ham, som om han var en kategori. Når sygeplejersken ikke opfatter den syge som unik, vil hun tage udgangspunkt i hvad hun tror patienten tænker og føler. Dette stemmer ofte ikke overens med hvordan individet føler (ibid, s ) Fase 3: Det at tage del i og anerkende Andersens verbale og non-verbale sprog, ville give Pia evnen til at sætte sig ind i Andersens øjeblikkelige psykiske tilstand, og derved bringe hende Side 20/33

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Cape Town, Sydafrika Udvekslingsperiode: Modul 13, 04.02.2013 til 01.03.2013 Navn: Email: Christine Ingemann christine@ingemann.de Tlf. nr. 31 44 13 71 Navn: Email: Anette Lyngholm

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

1 www.regionshospitalet-horsens.dk

1 www.regionshospitalet-horsens.dk 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8 Forældreinformation Velkommen til Børneafsnit A8 Velkommen til Børneafsnit A8 Børneafsnit A8 er en blandet medicinsk og kirurgisk specialafdeling, der modtager børn i alderen 0 15 år, med urinvejs- og

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Mødet mellem sygeplejersken og patienten med et alkoholproblem

Mødet mellem sygeplejersken og patienten med et alkoholproblem Opgaveløser og studienummer: Dyhr, Kristina 3650 og Laustsen, Maria Krümmel 8532 Modul/Hold: Modul 14, Hold F09 Uddannelsesenhed: VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Opgavetype:

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema

Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema Dommer: Deltagere: og 1. Planlægning (i alt maks. 3 ) Maks. 1A: Planlægning og fordeling af arbejdsopgaverne (maks. 10 ) 1B: Arbejdet planlægges i en hensigtsmæssig

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Merit bevilliges på baggrund af en individuel vurdering af dine kompetencer i forhold til det læringsudbytte/mål du søger merit for. Navn: Generelle oplysninger

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

Coachingbaseret patientfokus og kommunikation. Der styrker patient relation og partnerskab

Coachingbaseret patientfokus og kommunikation. Der styrker patient relation og partnerskab Coachingbaseret patientfokus og kommunikation Der styrker patient relation og partnerskab Coachingbaseret patientfokus og kommunikation Dagens agenda: - Velkommen og introduktion til coaching - Patient

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedshjælperelever. Ikast-Brande Kommune

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedshjælperelever. Ikast-Brande Kommune Indledning Inspirationskatalog for skriftlige opgaver Social- og sundhedshjælperelever Ikast-Brande Kommune Velkommen til dette inspirationskatalog med forslag til opgaver i elevtiden for social og sundhedshjælperne.

Læs mere