Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?"

Edith Dalgaard
8 år siden
Visninger:

1 Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

2 Hvorfor sundhed og forebyggelse? Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende Sundhed er både at være rask, at opleve livsglæde og tryghed og kunne tage aktivt del i samfundet sammen med andre Sundhed er en forudsætning for at lære, arbejde og fungere i dagligdagen Et sundt hverdagsliv og forebyggelse af sygdom er bedre for den enkelte og for samfundet

opleve livsglæde og tryghed og kunne tage aktivt del i samfundet sammen med andre Sundhed

3 Fysisk og mentalt helbred 9 ud 10 borgere i Aalborg Kommune vurderer, at de har et godt helbred både fysisk og mentalt Mænd vurderer oftere end kvinder deres helbred som godt Unge vurderer oftere end ældre, at de har et godt helbred. Dog er der en del unge (særligt kvinder), der har dårlig mentalt helbred

deres helbred som godt Unge vurderer oftere end ældre, at de har et godt

4 Nogle har det bedre end andre Borgere udenfor arbejdsmarkedet og borgere med kort uddannelse vurderer deres helbred dårligere 16% beskæftigede har et højt stressniveau; blandt arbejdsløse er det 28% 1/3 på kontanthjælp og førtidspension har psykiske lidelser

beskæftigede har et højt stressniveau; blandt arbejdsløse er det

5 Mange ældre og mange med kronisk sygdom 1,3 millioner danskere lider af én af de fem mest udbredte kroniske sygdomme 70 pct. af de ældre over 67 år har mindst én kronisk sygdom Andelen af ældre i befolkningen er stærkt stigende og der vil derfor komme stadig flere borgere med kronisk sygdom Borgere med kronisk sygdom har det oftere dårligere både fysisk og mentalt (diabetes, hjerte-karsygdom, kroniske lungesygdomme, psykiske sygdomme og knogleskørhed/leddegigt)

af de ældre over 67 år har mindst én kronisk sygdom Andelen af ældre i befolkningen er stærkt stigende og der vil

6 Rangordning af børne- og ungesundhed i 29 lande 1. Island 2. Sverige 3. Finland 4. Luxemburg 5. Holland Bjørn Holstein, SIF 2014

7 Rangordning af børne- og ungesundhed i 29 lande 22. Estland 23. Danmark 24. Litauen 25. USA 26. Østrig 29. Rumænien

8 På trods af UNICEF: De fleste børn og unge er raske, lever sundt og trives med familie, venner og skole

femte har været syg inden for 14 dage Børn og unge ryger og drikker mindre nu end for 10-15 år siden men niveauet er stadig

9 Børns og unges sundhed Blandt børn under 1 år har 10% tilknytningsproblemer og 25 % har ikke alderssvarende motorik Blandt børn i indskolingsalderen er 20% overvægtige og 24% er passivrygere Blandt årige har hver syvende en langvarig sygdom og hver femte har været syg inden for 14 dage Børn og unge ryger og drikker mindre nu end for år siden men niveauet er stadig meget højt sammenlignet med andre lande Holstein B., 2014 Jørgensen et al, 2014 Rasmussen & Due 2011; Holstein et al SIF, SDU

10 Rygning 15% af borgerne i Aalborg Kommune er daglig rygere; de fleste vil gerne holde op og ønsker hjælp hertil Stor social ulighed i rygevaner % af den kortere middellevetid i Danmark sammenlignet med Sverige kan forklares ved forskelle i ryge- og drikkevaner Hver anden ryger dør af det. Rygere får 10 år mindre med børnebørnene og rygere og aldrigrygere har lige mange leveår med langvarig belastende sygdom altså ikke lev stærkt, dø ung kun dø ung

forklares ved forskelle i ryge- og drikkevaner Hver anden ryger dør af det.

11 Alkohol 7% af borgerne i Aalborg Kommune drikker mere end SSTs højrisikogrænse. 1/3 ønsker at drikke mindre Alkohol bidrager til 60 forskellige sygdomme. Blandt midaldrende mænd er hver 3. dødsfald relateret til alkohol Alkohol er skyld i trafikulykker, vold, selvmord, uønskede graviditeter, arbejdsløshed og mange sociale problemer Alkohol er en væsentlig årsag til næsten halvdelen af anbringelsessager

12 Social ulighed i sundhed og tobak og alkohol I dag lever den rigeste fjerdedel af danske mænd i gennemsnit knap 10 år længere end den fattigste fjerdedel; for 25 år siden var den forskel 5,5 år. Sundere liv for alle, Regeringens Nationale mål for danskernes sundhed, 2014 Rygning og alkohol forklarer mellem 60% og 70% af den sociale ulighed i dødelighed, både for mænd og kvinder Statens Institut for Folkesundhed, SDU: Ugens tal for Folkesundhed, 2013

Sundere liv for alle, Regeringens Nationale mål for danskernes sundhed, 2014 Rygning og alkohol forklarer mellem

13 Andel nyfødte udsættelse for passiv rygning i hjemmet - mors uddannelse års skolegang > 10 års skolegang Udsættes for passiv rygning hjemme Jørgensen S et al. SIF 2013 (5406 nyfødte i 11 kommuner i Region Hovedstaden 2012)

skolegang 15 10 5 0 Udsættes for passiv rygning hjemme

14 Andel nyfødte som ammes i de anbefalede fire måneder ift. mors uddannelse års skolegang > 10 års skolegang Ammes fuldt mindst 4 måneder Jørgensen S et al. SIF 2013 (5406 nyfødte i 11 kommuner i Region Hovedstaden 2012)

skolegang 20 10 0 Ammes fuldt mindst 4 måneder Jørgensen S

15 Borgernes sundhed Blandt både børn og voksne har mange et godt helbred både fysisk og mentalt Med alderen dukker sygdomme op, og flere ældre har en eller flere kroniske sygdomme Sociale forhold har stor betydning for sundhed. Borgere med kort uddannelse og udenfor arbejdsmarkedet samt disses børn har oftere dårligt helbred

flere kroniske sygdomme Sociale forhold har stor betydning for sundhed.

16 Hvad gør borgerne syge? Usund livsstil: KRAM (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) Dårlig mental sundhed Muskel-skelet lidelser Meget kan forebygges

17 Mange vil gerne det sunde Men ofte er det sunde ikke det lette valg

18 Kommunens forebyggende arbejde Kommunen kan medvirke betydeligt til at fremme befolkningens sundhed ved at: 1) skabe sunde rammer for borgernes hverdag 2) arbejde sundhedsfremmende i alle kontakter med borgerne 3) etablere forebyggelsestilbud til borgere med særlige behov

borgernes hverdag 2) arbejde sundhedsfremmende i alle kontakter med

Fysisk aktivitet Mental sundhed Seksuel sundhed

19 Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker: Anbefalinger til den kommunale indsats baseret på bedste viden Tobak Alkohol Fysisk aktivitet Mental sundhed Seksuel sundhed Solbeskyttelse Mad og måltider Indeklima i skoler Hygiejne Overvægt Stoffer

20 Anbefalede indsatser ift. tobak Røgfri miljøer, hvor børn og unge færdes Undervisning om tobak og rygning til elever i folkeskolen Rygestoptilbud og kurser målrettet forskellige grupper af borgere Opsøgende rekruttering til rygestop på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser med mange rygere Eksempel på indsatsområde, hvor vi har relativ god viden om metoder, og hvor mange kommuner allerede godt fat i indsatsen

Rygestoptilbud og kurser målrettet forskellige grupper af borgere Opsøgende rekruttering til rygestop på

21 Anbefalede indsatser ift. alkohol Alkoholpolitikker på kommunens arbejdspladser og institutioner Alkoholbevillinger håndteres efter ansvarlig udskænkning i samarbejde med politi, restauratører, foreninger, sportshaller m.fl. Systematisk tidlig opsporing af alkohol- og stofproblemer ved frontpersonalet i fx socialforvaltningen, jobcentre mv. Alkoholbehandlingstilbud til socialt udsatte og sårbare samt borgere med dobbeltdiagnoser

22 Anbefalinger involverer hele kommunen og forudsætter tværgående indsats Målrettet arbejde med børns trivsel, motorik, mad og måltider, solbeskyttelse og håndhygiejne i daginstitutioner Fysisk aktivitet integreret i skoledagen, undervisning om sundhed, godt indeklima i skoler Sundhedsfremme på socialfaglige botilbud og væresteder Systematisk tidlig alkoholindsats i sundhedsplejen, daginstitutioner, skoler, jobcentre, hjemmeplejen mv. Bevægelsesfremmende byindretning og let adgang til idrætsfaciliteter og bevægelsesfremmende miljøer

23 Sundhed er mere end fravær af sygdom Borgernes sundhed påvirkes af kommunens indsats i alle forvaltninger Daginstitutioner og skoler, trafik og boligmiljø, beskæftigelsesindsatsen, hverdagsrehabilitering og pleje i ældreområdet, forebyggelse i socialpsykiatrien mv. Borgernes sundhed påvirker opgaverne i alle forvaltninger Børnenes indlæringsparathed og trivsel, ældres og syges funktionsniveau og behov for pleje, lediges arbejdsmarkedsparathed mv.

24 Samarbejde med andre lokale aktører ungdomsuddannelserne mhp at skabe rammer og tilbud, der kan forebygge frafald og brug af rusmidler praktiserende læger med henblik på tidlig opsporing og henvisning til kommunale tilbud politi, restauratører, foreninger, sportshaller m.fl. om ansvarlig udskænkning af alkohol frivillige foreninger, aftenskole, ældresagen og private om tilbud til fysisk inaktive borgere, tilbud om socialt samvær fx besøgstjenester til ensomme mv. patientforeninger om bla. tilbud til borgere med kronisk sygdom

sammenhæng på tværs i kommunen, mellem kommuner, og mellem kommuner og

25 Den brede dagsorden på velfærdsområderne Forebyggelse og tidlig indsats Styrket inddragelse og deltagelse af borgerne Styrket sammenhæng på tværs i kommunen, mellem kommuner, og mellem kommuner og regioner, frivillige, erhvervsliv osv. Fokus på kvalitet og evidensbaserede indsatser

26 Vejen til en god sundheds- og forebyggelsesindsats i kommunen Ambitiøse (men realistiske) politiske målsætninger At alle forvaltningsområder bidrager med indsatser til realiseringen af målsætningerne At indsatserne er de rigtige (virker) Engagerede og dygtige medarbejdere Samarbejde mellem kommune og det øvrige lokalsamfund

27 Tak for opmærksomheden

Relaterede dokumenter

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede