Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft"

Transkript

1 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at for personer med videregående uddannelser forventes der at mangle over 1. personer. Modsat vil der være et overskud af gymnasialt uddannede og ufaglærte på over 14. personer. Mangelen på arbejdskraft med de rette kvalifikationer kan få stor betydning for hele den danske samfundsøkonomi. Der forventes stor mangel på uddannet arbejdskraft i 22. For personer med videregående uddannelser forventes der i alt en mangel på over 1. personer. Dette modsvares af et overskud af gymnasialt uddannede og ufaglærte. Særligt for de korte videregående uddannelser udgør manglen et problem, fordi der kun er udsigt til små stigninger i udbuddet. For de mellemlange og lange uddannelser er der derimod stor stigning i udbuddet, som dog synes at halte efter efterspørgslen. Der forventes også stor mangel på faglærte, svarende til over 3. i 22, hvilket kan forstærkes på længere sigt som følge af de små årgange af faglærte. Det fremgår af figur 1, der viser overskud og underskud af arbejdskraft i 22 fordelt efter uddannelse. I boks 1 sidst i kapitlet forklares beregningerne nærmere. I 22 forventes det, at der mangler 1. personer med videregående uddannelser Figur 1. Mangel på arbejdskraft i 22, fordelt på uddannelse 1. personer 1. personer Ufaglærte Gymnasiale Faglærte Korte videregående Mellemlange videregående Lange videregående

2 Beskæftigelsen forudsættes på linje med den seneste mellemfristede prognose fra regeringen at stige med godt 14. personer frem til 22. Det skønnes, at det særligt vil være branchen private tjenester, som vil skabe denne efterspørgselsstigning. Industrien og landbruget skønnes derimod at efterspørge stadigt mindre arbejdskraft. Den forudsatte udvikling er således en fortsættelse af det historiske strukturelle skift i økonomien fra de primære og sekundære erhverv, som landbrug og industri, til tertiære erhverv som private tjenester. Det offentliges efterspørgsel efter arbejdskraft er særligt præget af udviklingen på sundheds- og plejeområdet. Beskæftigelsen forventes at stige med godt 14. personer frem til 22 Beregningerne af ubalancerne på arbejdsmarkedet viser på den ene side den udvikling i udbuddet af forskellige typer arbejdskraft, som forventes frem mod 22. Dette sættes i forhold til et scenarie for, hvilke typer af arbejdskraft der vil blive efterspurgt, hvis et tilsvarende antal job skal skabes på arbejdsmarkedet, og ledigheden reduceres givet at de historiske tendenser fortsætter. Stort udbud af arbejdskraft Ubalancerne på arbejdsmarkedet sker både som følge af stort skift i udbuddet af arbejdskraft, samt af en forventning om fortsatte forskydninger i efterspørgselen af arbejdskraft. Udbuddet skønnes at stige med godt 1. personer fra 212 til 22. Samtidig skønnes efterspørgslen efter arbejdskraft at stige med godt 14. personer. En normalisering af konjunkturerne forventes både at medføre et øget arbejdsudbud og efterspørgsel samt et fald i ledigheden. Nettoledigheden forudsættes at falde med 4. personer, fra omkring 12. i 213 til omkring 8. i 22. Normaliseringen af ledigheden til et strukturelt niveau forventes at øge overskuddet af ufaglærte, mens det forventes at begrænse manglen på faglærte, jævnfør tabel 1. Ledigheden forventes at falde med omkring 4. personer i 22 Tabel 1. Udviklingen i arbejdsstyrken, beskæftigelse og ledighed 22, 1. personer Ufaglært Gymna sialt Faglært KVU MVU LVU I alt Arbejdsstyrke Efterspørgsel Ledighed Ubalance Ubalancer, andel af arbejdsstyrke Udvikling 212 til 22, 1. personer Udbudsstigning Efterspørgselsstigning Ledighedsstigning

3 Den markante stigning i arbejdsudbuddet skyldes både de senere års reformer og en normalisering af konjunktursituationen, som også skønnes at bidrage til et øget arbejdsudbud. Måles ubalancerne som andel af arbejdsudbuddet, udgør manglen på personer med kort videregående uddannelse den klart største udfordring. Der skønnes således at mangle KVU ere svarende til en tredjedel af det samlede antal KVU ere i arbejdsstyrken. Samtidig vil mere end hver femte gymnasialt uddannede være i overskud, og mere end hver syvende ufaglærte vil være i overskud. Det fremgår ligeledes af tabel 1. I 22 vil der mangle KVU ere svarende til en tredjedel af det samlede antal KVU ere i arbejdsstyrken I 22 er der risiko for, at mere end hver femte med en gymnasial uddannelse og mere end hver syvende ufaglærte vil være i overskud arbejdsmarkedet Beregningen af ubalancerne er baseret på, at den hidtidige strukturelle udvikling fortsætter frem mod 22. En fortsættelse af den strukturelle udvikling medfører en fortsat vækst i beskæftigelsen på godt 13. personer inden for private tjenester, som i forvejen udgør den største hovedbranche i Danmark. Således skønnes mere end halvdelen af de beskæftigede i 22 at være i private tjenester. Inden for det offentlige og Bygge og anlæg forventes en svag stigning i beskæftigelsen frem mod 22 på knap 2. personer på hvert område, jævnfør tabel 2. Bygge og anlæg kan se frem mod en stigning i beskæftigelsen på knap 2. personer Tabel 2. Udvikling i beskæftigelsen 212 til 22 fordelt på uddannelse og branche Landbrug Industri Bygge og anlæg Private tjenester Offentlig Ufaglærte Gymnasiale Faglærte Korte videregående Mellemlange videregående Lange videregående I alt Antal 1. personer, I alt Fortsættes den strukturelle udvikling inden for industrien og landbruget, vil det medføre et fald i beskæftigelsen i disse brancher. Beskæftigelsen inden for industrien forventes at være faldet med knap 2. personer i 22, mens beskæftigelsen inden for landbruget forventes at falde med knap 1. personer. 2. færre arbejdspladser i industrien og 1. færre i landbruget i 22 Forskydningerne imellem brancherne på arbejdsmarkedet forventes at få stor indflydelse på typen af arbejdskraft, der efterspørges. Opdeles efterspørgslen på uddannelseskategorier, 39

4 forventes et forsat fald i efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft. Den ufaglærte beskæftigelse i fremskrivningen forventes at falde med godt 17. personer. Udvikling for ufaglærte modsvares af en øget efterspørgsel efter personer med en videregående uddannelse. Således forventes en stigning i efterspørgslen efter korte videregående uddannelser på 55. personer, efter mellemlange videregående uddannelser på godt 11. personer og efter lange videregående uddannelser på knap 95. personer. I alt forventes en øget efterspørgsel efter personer med videregående uddannelser på 26. personer fra 212 til 22. Efterspørgselen efter personer med videregående uddannelser stiger med 26. personer frem mod 22 Den stigende efterspørgsel efter videregående uddannelser retter sig primært mod de private tjenester, hvor der med de hidtidige tendenser forventes en øget efterspørgsel på over 14. personer med en videregående uddannelse. Samtidig ses, at den faldende beskæftigelse inden for landbrug og industri ikke medfører en faldende efterspørgsel efter personer med en videregående uddannelse. Inden for industrien ses faktisk øget efterspørgsel efter videregående uddannelser på godt 3. personer, mens efterspørgselen falder med knap 2. personer i branchen som helhed. Det ses bl.a. af tabel 2. En stor del af efterspørgslen efter personer med videregående uddannelser retter sig mod de private tjenester Den stigende efterspørgsel efter videregående uddannelser retter sig primært mod de private tjenester, som i 22 vil efterspørge over 14. flere personer med en videregående uddannelse end i dag Private tjenester udgør den største branche i Danmark og er samtidig den branche med størst vækst. Ses på brancherne Handel, Transport, Hotel og restauration, Rejsebureauer og rengøring mv., under ét, forventes en stigning i efterspørgselen på godt 5. personer. Fordeles brancheudviklingen på uddannelseskategorier ses, at de enkelte underbrancher har meget forskellige uddannelsesprofiler. Brancherne Handel, Transport, Hotel og restauration, Rejsebureauer, rengøring mv. udgør knap 6 pct. af de beskæftigede inden for private tjenester, svarende til godt 85. i 22 og beskæftiger relativt få med videregående uddannelser, svarende til 17 pct. Samlet tegner disse sig for knap 4 procent af den forventede stigning i beskæftigelsen med godt 5. personer fra 212 til 22. Det ses af tabel 3, der viser udviklingen i beskæftigelsen inden for private tjenester fordelt på uddannelser. Stigningen i efterspørgslen efter faglærte koncentrerer sig også primært i disse fire brancher, som samlet set forventes at beskæftige 15. flere faglærte i 22. 4

5 Tabel 3. Udviklingen i beskæftigelse indenfor private tjenester fordelt på uddannelse Handel Transport Hoteller og restauranter Rejsebureauer, rengøring mv. Information og kommunikation Ejendomshandel Vidensservice Sundhed, undervisning mv. Kultur, fritid og anden service Finansiel virksomhed Søtransport Ufaglært Gymnasial Faglært KVU MVU LVU I alt I alt Antal 1. personer, De øvrige underbrancher inden for private tjenester er derimod relativt uddannelsestunge og forventes at vokse med godt 8. personer til at beskæftige godt 66. personer. Disse brancher er kendetegnet ved, at omkring 55 pct. af de beskæftigede har en videregående uddannelse. Disse brancher forventes således at have en markant øget efterspørgsel efter personer med en videregående uddannelse frem mod 22. For de videregående uddannelser sker der et skift frem mod 22 således at det ikke længere er det offentlige, der er den primære branche, men derimod private tjenester For de videregående uddannelser sker der således et skift frem mod 22, således at det ikke længere er det offentlige, der er den primære branche, men derimod private tjenester. Det er kun de mellemlange videregående uddannelser, der fortsat primært finder beskæftigelse i det offentlige. For de faglærte vokser de private tjenester til at beskæftige godt 48. faglærte af knap en mio. faglærte i arbejdsstyrken. Det er kun de mellemlange videregående uddannelser, der primært finder beskæftigelse i det offentlige Den næststørste hovedbranche er den offentlige sektor. Fremskrivningen af den offentlige efterspørgsel er baseret på et skøn over det demografiske træk på den offentlige service. Samlet set skønnes stigningen i den offentlige efterspørgsel efter arbejdskraft at være omkring 2 pct. svarende til 18. personer. Det ses i tabel 4, der viser udviklingen i den offentlige efterspørgsel efter arbejdskraft. Der skønnes dog at ske en væsentlig forskydning inden for uddannelseskategorierne. Således forventes et fald i efterspørgslen efter ufaglærte på godt 5. personer samtidig med, at efterspørgslen efter mellemlange og lange videregående uddannelser forventes at stige med 65. personer. 41

6 Tabel 4. Udviklingen i offentlig efterspørgsel efter arbejdskraft 212 til 22 Ufaglærte Gymnasiale Faglærte KVU MVU LVU I alt Adm., politi, forsvar mv Sundhed og pleje Uddannelse, daginstitution I alt Antal 1. personer, Stigningen i den offentlige beskæftigelse forventes næsten udelukkende at ske inden for sundhed og pleje. Det ses af tabel 4. Således forventes beskæftigelsen inden for Sundhed og pleje at stige med knap 3. personer, mens uddannelses- og daginstitutionsområdet forventes at være relativt uændret. Samtidig skønnes der inden for uddannelses- og daginstitutionsområdet at ske en forskydning fra daginstitution og grundskole mod ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Disse skøn er dog relativt usikre. Frem mod 22 forventes beskæftigelsen inden for Sundhed og pleje at stige med knap 3. personer Fordelt på uddannelse forventes et stort skift i det offentlige fra ufaglærte mod særligt mellemlange videregående uddannelser. Dette ses generelt på alle områderne inden for det offentlige. Således skønnes, at den offentlige efterspørgsel efter ufaglærte vil falde med omkring 5. personer fra 212 til 22. Det offentlige vil efterspørge ca. 5. færre ufaglærte i 22 Analyserne af det offentlige er følsomme over for antagelser om udviklingen i ældres helbred. Det er valgt at lade sundhedsudgifterne følge de enkelte aldersklassers gennemsnitlige dødelighed. Denne forskydning tillægges en vægt på 2/3-dele, i forhold til at fastholde sundhedsudgifterne i de enkelte aldersklasser. Indregnes sund aldring fuldt ud, vil det medføre en væsentlig lavere efterspørgsel efter ufaglærte og faglærte på ældreområdet. De samlede ubalancer i arbejdskraftefterspørgslen på sundhedsområdet vil i høj grad blive påvirket af udviklingen i ældres sundhed i takt med, at den gennemsnitlige levealder stiger. Hertil kommer det generelle serviceniveau på sundhedsområdet. Mangel på arbejdskraft for uddannelsesretninger Inden for de videregående uddannelser ses stor mangel på arbejdskraft inden for alle hovedområderne. Blandt de korte videregående uddannelser skønnes det dog primært at være inden for de samfundsfaglige områder, der vil opstå mangel på arbejdskraft. Således skønnes der at mangle 27. personer med en kort videregående samfundsfaglig uddannelse i 22. Manglen på samfundsfagligt uddannede skyldes primært, at det er branchen Private tjenester, som står for den største stigning i efterspørgslen. For de mellemlange videregående uddannelser forventes der størst mangel inden for sundhed og pædagogiske uddannelser, hvor manglen skønnes at blive på omkring 22. personer. Det fremgår af figur 2, der viser manglen på arbejdskraft blandt de videregående uddannelser i 22. Inden for de videregående uddannelser vil der fremadrettet være stor mangel på arbejdskraft inden for alle hovedområderne 42

7 Figur 2. Mangel på arbejdskraft blandt videregående uddannede, personer Humanistisk, Formidling og kommnikation Samfundsfaglig Sundhed, pædagogisk KVU MVU LVU Teknisk og naturvidenskab 1. personer Øvrige Den største uddannelsesgruppe på arbejdsmarkedet udgøres af de faglærte, hvor der ligeledes forventes en stigning i efterspørgslen på omkring 27. personer. Stigningen medfører en mangel på faglærte på 32. personer i 22, hvilket er afdæmpet af, at ledigheden forventes at falde med omkring 17. faglærte. Fordeles manglen på faglærte på fagretninger ses, at det særligt er inden for Jern og metal samt Handel og kontor, at der skønnes at opstå mangel. Dette er dog præget af usikkerhed. Af de faglærte grupper er det især inden for Jern og metal samt Handel og kontor, at der vil opstå mangel Den største uddannelsesgruppe på arbejdsmarkedet er de faglærte. I 22 kan der mangle 32. faglærte Det skønnes, at der vil mangle omkring 13. HK ere og 2. faglærte inden for Jern og metal. Det fremgår af figur 3, der viser manglen på arbejdskraft blandt faglærte i 22. Manglen på faglærte kommer i modsætning til de videregående uddannelser fra fald i udbuddet, mens der ikke forventes fald i efterspørgselen. Det manglende udbud af faglærte kan vare ved, da der forventes et stort fald i antallet af faglærte på længere sigt på grund af den lave tilgang til de erhvervsfaglige uddannelser. 43

8 Figur 3. Mangel på arbejdskraft blandt faglærte, personer personer Manglen på 13. faglærte inden for Handel og kontor skal ses i lyset af et forventet fald i udbuddet på 3. HK ere. Gruppen af HK ere finder primært beskæftigelse inden for private tjenester, hvor den retter sig mod to forskellige dele af de private tjenester. Den del af efterspørgslen, der udgøres af handel, beskæftiger samtidig mange gymnasialt uddannede, hvor der forventes et stort overskud frem mod 22. Det kan således være usikkert, hvordan efterspørgslen inden for handel vil udvikle sig på dette område. Store konsekvenser af manglen på uddannet arbejdskraft Mangel på arbejdskraft med de rette kvalifikationer kan få stor betydning for hele samfundsøkonomien. Først og fremmet begrænser det virksomheder i vækst, hvis der ikke er kvalificeret arbejdskraft til rådighed på arbejdsmarkedet. Det samme gælder erhvervslivets muligheder for at omstille sig til nye krav. Samtidig kan mangel på kvalificeret arbejdskraft medføre en lavere produktivitetsvækst både i det private og i det offentlige. Mangel på arbejdskraft kan desuden medføre ekstra høje lønstigninger inden for enkelte grupper på arbejdsmarkedet, hvilket skader produktivitet og konkurrenceevne. Manglen på uddannet arbejdskraft kan bl.a. medføre lavere produktivitetsvækst Fordelingsmæssigt er ubalancer på arbejdsmarkedet med til at øge uligheden i samfundet. Grupper, der er i overskud, kan få sværere ved at holde deres løn og bliver i højere grad ramt af ledighed. Samtidig kan lønstigningerne i samfundet blive koncentreret på få grupper på arbejdsmarkedet, hvor der er stort underskud. 44

9 Strukturelle tendenser Ses på de strukturelle tendenser gælder det særligt for de mellemlange og lange videregående uddannelser, at der både har været store stigninger i efterspørgslen historisk, som forventes at fortsætte frem mod 22, og at der fortsat vil være en stigning i udbuddet mange år frem. Manglen på arbejdskraft med mellemlange og lange videregående uddannelser synes i høj grad at være udtryk for, at udbuddet halter efter i forhold til den efterspørgselsstigning, der ses historisk. Der er således ikke forventning om væsentlig øget mangel på mellemlange og lange videregående uddannede hverken på kort sigt eller lang sigt. Manglen på personer med korte videregående uddannelser forventes derimod at stige både på kort og lang sigt. Dette skøn baseres på, at der historisk har været en væsentlig stigning i efterspørgslen samtidig med, at der ikke forventes store stigninger i udbuddet af arbejdskraft med korte videregående uddannelser. Figur 4A. Udbud (stiplet) og efterspørgsel 1. pers pers Anm: Ledigheden, som skønnes til 1. pers. strukturelt, indgår ikke i figuren, AE uddannelsesfremskrivning, RAS KVU MVU LVU Figur 4B. Udbud (stiplet) og efterspørgsel 1. pers pers Anm: Ledigheden, som skønnes til 1. pers. strukturelt, indgår ikke i figuren, AE uddannelsesfremskrivning, RAS Ufagl. Gym. Fagl. For de faglærte kan der ligeledes opstå stigende mangel. Historisk ses ikke tendenser til faldende efterspørgsel efter faglærte. Men da yngre generationer i langt mindre grad bliver faglærte, forventes et jævnt faldende udbud af faglærte både på kort og lang sigt, hvilket kan medføre stor mangel på arbejdskraft på længere sigt, jævnfør figur 4B. Overskuddet af ufaglærte skønnes at være relativt stabilt som følge af, at udbuddet fortsat forventes at falde samtidig med faldet i efterspørgslen. Derimod forventes overskuddet af gymnasialt uddannede at vokse til et relativt stabilt højt niveau, indtil arbejdsmarkedet tilpasser sig det nye niveau. Niveauspringet for gymnasiale uddannelser skyldes primært, at udbuddet springer til et nyt højt niveau på grund af den store søgning til de gymnasiale uddannelser. Det er hovedsageligt uddannelsesniveauet for de nye unge årgange, der kommer ind på arbejdsmarkedet, som driver tilpasningen af arbejdsstyrken i forhold til udviklingen i efterspørgselen efter arbejdskraft. Denne tilpasning foregår dog relativt langsomt. Derfor kan 45

10 fleksibiliteten mellem forskellige faggrupper og løbende opkvalificering få stor betydning for, at ubalancer ikke bider sig fast over længere perioder. Boks 1. Beregninger af ubalancer på arbejdsmarkedet Ubalancerne på arbejdsmarkedet er defineret som forskellen mellem et fremskrevet udbud af arbejdskraft og en fremskrevet efterspørgsel efter arbejdskraft frem mod 22. Hertil er indregnet en forventet normalisering af ledigheden mod et forventet strukturelt ledighedsniveau. Reelt vil underskud af arbejdskraft ikke opstå på arbejdsmarkedet, da arbejdsgiverne i stedet vil blive tvunget til at anvende anden arbejdskraft i stedet. Det kan dog have en række omkostninger, hvis den rette arbejdskraft ikke er tilgængelig på arbejdsmarkedet. Ubalancerne er således ikke udtryk for, at der vil opstå en given ledighed inden for bestemte grupper, da disse kunne blive efterspurgt som følge af mangel på andre grupper. Ubalancerne udtrykker derimod forskellene mellem den arbejdskraft, der udbydes, og den arbejdskraft, som arbejdsgiverne forventes at efterspørge, hvis de historiske tendenser fortsætter. Fremskrivningen af efterspørgslen efter arbejdskraft er baseret historisk på udviklingen i perioden på baggrund af Danmarks Statistiks RAS-register. Efterspørgslen er opdelt på 12 brancher svarende til ADAMmodellens brancheopdeling. Hertil er branchen Private tjenester, der udgør den primære branche i Danmark, underopdelt i 9 brancher, og det offentlige er underopdelt i 8 områder, svarende til de områder, hvor der kan regnes en demografisk betinget efterspørgsel. Erhvervsfordelingen er fremskrevet med en linær regression, hvor der tages højde for positivt og negativt beskæftigelsesgab. I tidligere år er anvendt en såkaldt multinomial logistisk model, der til forskel fra lineære trends også tager højde for eventuel acceleration eller deceleration i udviklingen. Særligt normaliseringen af konjunkturerne gør dog fremskrivningen meget følsom, og derfor er det i år valgt at anvende en mere robust og også konservativ fremskrivning. For hvert erhverv er efterspørgslen fordelt på uddannelsesgrupper estimeret. En linær regression sikrer ikke, at udviklinge inden for enkelte brancher eller uddanneler ikke løber skævt, når der efterfølgende betinges som den samlede efterhvervsudvikling. Derfor er der på enkelte områder justeret i modellen for at sikre en jævn udvikling frem mod 22. Det offentliges efterspørgsel efter arbejdskraft er fremskrevet med udgangspunkt i den demografiske udvikling fordelt på syv områder. Daginstitutions- og uddannelsesområdet er opdelt på daginstitution, grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddanneser. Sundheds- og plejeområdet er opdelt på sygehus, hjemmepleje og plejehjem. De øvrige områder inden for offentlig administration, politi, forsvar mv. er samlet i én kategori. Efterspørgslen på sundheds- og plejeområdet er korrigeret med udviklingen i dødeligheden for de enkelte aldersklasseri perioden, dog kun med en vægt på 2/3-dele. Fremskrivningen er kalibreret, så den på makroniveau afspejler AE s seneste konjunkturvurdering og regeringens reformforslag Vækstplan DK. Fremskrivningen af udbuddet af arbejdskraft er lavet på baggrund af AE s Uddannelsesmodel, som bruger de seneste overgangssandsynligheder (eksempelvis sandsynligheden for at en person med en gymnasial eksamen tager en given universitetsuddannelse) til at udregne de unges fremtidige uddannelsesmønster og derfor udviklingen i arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning. Uddannelsesfremskrivningen forløber i hovedtræk som Undervisningsministeriets profilmodel. I fremskrivningen er den strukturelle ledighed fordelt ud på uddannelsesgrupper under antagelse af en fastholdesle af de relative strukturelle ledighedsprocenter. Kilde: AE s uddannelsesfremskrivning 46

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Fremtidens vejledning

Fremtidens vejledning Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft. Parallelt hermed vil der være langt flere ufaglærte, end der er job til. Manglen

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5.1 Sammenfatning 191 5.2 Tab af erhvervsuddannet arbejdskraft 192 5.3 Arbejdsstyrken 29-24 21 5.4 Flere erhvervsuddannede men hvordan? 24 5.5 Langt til 95 pct.-målet

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 11 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Vejen til lighed og velstand er uddannelse og opkvalificering

Vejen til lighed og velstand er uddannelse og opkvalificering Vejen til lighed og velstand er uddannelse og opkvalificering De udfordringer, Danmark står overfor i forhold til fremtidens arbejdsmarked, er ikke nye. Globalisering og effektivisering af produktionen

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af bygge- og anlægsprojekter

Læs mere

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé 2011 Sep. - dec. Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé Udgivet: januar 2012 BESKÆFTIGESESREGION MIDTJYLLAND BESKÆFTIGELSEN I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I MIDTJYLLAND ADRESSE

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Hele analysen eksklusiv bilag

Hele analysen eksklusiv bilag Erhvervsudviklingen i Østdanmark Udviklingen i erhverv frem til 2020 Hele analysen eksklusiv bilag Marts 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK 18. april 2005 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK Det er i høj grad gennem en stadig bedre uddannet og mere innovativ arbejdsstyrke, at det danske samfund skal få del

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 15. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport

Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport af Senioranalytiker Jens Sand Kirk og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 19. maj 2014 Analysens hovedkonklusioner Eksporten af dansk industriproduktion var

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Tid til sporskifte: Er voksen- og efteruddannelse vejen frem?

Tid til sporskifte: Er voksen- og efteruddannelse vejen frem? Tid til sporskifte: Er voksen- og efteruddannelse vejen frem? Velkommen Formand Torben Möger Pedersen Tænketanken DEA Adm. direktør Stina Vrang Elias Forskningschef Martin Junge Hvad skal VEU kunne?

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på:

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på: Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra januar 2011 (BASISversion_feb2011) I dette

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Redaktion mv. Derudover har følgende bidraget: Mikkel Baadsgaard Agnethe Christensen Annett Melgaard Jensen

Redaktion mv. Derudover har følgende bidraget: Mikkel Baadsgaard Agnethe Christensen Annett Melgaard Jensen AErådet - 2005 1 Redaktion mv. Udgivet af: AErådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 1., 1651 København V - Telefon 3355 7710 - Telefax: 3331 3041 E-mail: ae@aeraadet.dk - Web: www.aeraadet.dk

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Ledigheden for de offentlige LO-uddannelser er steget støt siden 28 modsat alle andre uddannelsesgrupper, hvor stigningen i ledigheden er aftaget i

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Danmark i en krisetid - Velstand kræver uddannelse

Danmark i en krisetid - Velstand kræver uddannelse Danmark i en krisetid - Velstand kræver uddannelse Økonomiske tendenser 213 Danmark i en krisetid Velstand kræver uddannelse Økonomiske Tendenser 213 Økonomiske Tendenser 213 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4.1 Sammenfatning 153 4.2 En kerneressource på arbejdsmarkedet 154 4.3 Lønnen for erhvervsuddannede 159 4.4 Arbejdslivet for erhvervsuddannede 163 4.5 Gode karrieremuligheder

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

KOMMUNEBESKRIVELSE 2009 VIBORG KOMMUNE

KOMMUNEBESKRIVELSE 2009 VIBORG KOMMUNE KOMMUNEBESKRIVELSE 29 VIBORG KOMMUNE - DEN STRUKTURELLE UDVIKLING I DE NÆSTE 1 ÅR Beskæftigelsesregion Midtjylland INDHOLDSFORTEGNELSE 1. SAMMENFATNING 1 2. ET SAMMENHÆNGENDE ARBEJDSMARKED 2 3. ARBEJDSSTYRKEN

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.06 baggrund og analyse Fokus på ufaglærte Hidtil har det været nemt at få arbejde som ufaglært men det

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere