Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft"

Transkript

1 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at for personer med videregående uddannelser forventes der at mangle over 1. personer. Modsat vil der være et overskud af gymnasialt uddannede og ufaglærte på over 14. personer. Mangelen på arbejdskraft med de rette kvalifikationer kan få stor betydning for hele den danske samfundsøkonomi. Der forventes stor mangel på uddannet arbejdskraft i 22. For personer med videregående uddannelser forventes der i alt en mangel på over 1. personer. Dette modsvares af et overskud af gymnasialt uddannede og ufaglærte. Særligt for de korte videregående uddannelser udgør manglen et problem, fordi der kun er udsigt til små stigninger i udbuddet. For de mellemlange og lange uddannelser er der derimod stor stigning i udbuddet, som dog synes at halte efter efterspørgslen. Der forventes også stor mangel på faglærte, svarende til over 3. i 22, hvilket kan forstærkes på længere sigt som følge af de små årgange af faglærte. Det fremgår af figur 1, der viser overskud og underskud af arbejdskraft i 22 fordelt efter uddannelse. I boks 1 sidst i kapitlet forklares beregningerne nærmere. I 22 forventes det, at der mangler 1. personer med videregående uddannelser Figur 1. Mangel på arbejdskraft i 22, fordelt på uddannelse 1. personer 1. personer Ufaglærte Gymnasiale Faglærte Korte videregående Mellemlange videregående Lange videregående

2 Beskæftigelsen forudsættes på linje med den seneste mellemfristede prognose fra regeringen at stige med godt 14. personer frem til 22. Det skønnes, at det særligt vil være branchen private tjenester, som vil skabe denne efterspørgselsstigning. Industrien og landbruget skønnes derimod at efterspørge stadigt mindre arbejdskraft. Den forudsatte udvikling er således en fortsættelse af det historiske strukturelle skift i økonomien fra de primære og sekundære erhverv, som landbrug og industri, til tertiære erhverv som private tjenester. Det offentliges efterspørgsel efter arbejdskraft er særligt præget af udviklingen på sundheds- og plejeområdet. Beskæftigelsen forventes at stige med godt 14. personer frem til 22 Beregningerne af ubalancerne på arbejdsmarkedet viser på den ene side den udvikling i udbuddet af forskellige typer arbejdskraft, som forventes frem mod 22. Dette sættes i forhold til et scenarie for, hvilke typer af arbejdskraft der vil blive efterspurgt, hvis et tilsvarende antal job skal skabes på arbejdsmarkedet, og ledigheden reduceres givet at de historiske tendenser fortsætter. Stort udbud af arbejdskraft Ubalancerne på arbejdsmarkedet sker både som følge af stort skift i udbuddet af arbejdskraft, samt af en forventning om fortsatte forskydninger i efterspørgselen af arbejdskraft. Udbuddet skønnes at stige med godt 1. personer fra 212 til 22. Samtidig skønnes efterspørgslen efter arbejdskraft at stige med godt 14. personer. En normalisering af konjunkturerne forventes både at medføre et øget arbejdsudbud og efterspørgsel samt et fald i ledigheden. Nettoledigheden forudsættes at falde med 4. personer, fra omkring 12. i 213 til omkring 8. i 22. Normaliseringen af ledigheden til et strukturelt niveau forventes at øge overskuddet af ufaglærte, mens det forventes at begrænse manglen på faglærte, jævnfør tabel 1. Ledigheden forventes at falde med omkring 4. personer i 22 Tabel 1. Udviklingen i arbejdsstyrken, beskæftigelse og ledighed 22, 1. personer Ufaglært Gymna sialt Faglært KVU MVU LVU I alt Arbejdsstyrke Efterspørgsel Ledighed Ubalance Ubalancer, andel af arbejdsstyrke Udvikling 212 til 22, 1. personer Udbudsstigning Efterspørgselsstigning Ledighedsstigning

3 Den markante stigning i arbejdsudbuddet skyldes både de senere års reformer og en normalisering af konjunktursituationen, som også skønnes at bidrage til et øget arbejdsudbud. Måles ubalancerne som andel af arbejdsudbuddet, udgør manglen på personer med kort videregående uddannelse den klart største udfordring. Der skønnes således at mangle KVU ere svarende til en tredjedel af det samlede antal KVU ere i arbejdsstyrken. Samtidig vil mere end hver femte gymnasialt uddannede være i overskud, og mere end hver syvende ufaglærte vil være i overskud. Det fremgår ligeledes af tabel 1. I 22 vil der mangle KVU ere svarende til en tredjedel af det samlede antal KVU ere i arbejdsstyrken I 22 er der risiko for, at mere end hver femte med en gymnasial uddannelse og mere end hver syvende ufaglærte vil være i overskud arbejdsmarkedet Beregningen af ubalancerne er baseret på, at den hidtidige strukturelle udvikling fortsætter frem mod 22. En fortsættelse af den strukturelle udvikling medfører en fortsat vækst i beskæftigelsen på godt 13. personer inden for private tjenester, som i forvejen udgør den største hovedbranche i Danmark. Således skønnes mere end halvdelen af de beskæftigede i 22 at være i private tjenester. Inden for det offentlige og Bygge og anlæg forventes en svag stigning i beskæftigelsen frem mod 22 på knap 2. personer på hvert område, jævnfør tabel 2. Bygge og anlæg kan se frem mod en stigning i beskæftigelsen på knap 2. personer Tabel 2. Udvikling i beskæftigelsen 212 til 22 fordelt på uddannelse og branche Landbrug Industri Bygge og anlæg Private tjenester Offentlig Ufaglærte Gymnasiale Faglærte Korte videregående Mellemlange videregående Lange videregående I alt Antal 1. personer, I alt Fortsættes den strukturelle udvikling inden for industrien og landbruget, vil det medføre et fald i beskæftigelsen i disse brancher. Beskæftigelsen inden for industrien forventes at være faldet med knap 2. personer i 22, mens beskæftigelsen inden for landbruget forventes at falde med knap 1. personer. 2. færre arbejdspladser i industrien og 1. færre i landbruget i 22 Forskydningerne imellem brancherne på arbejdsmarkedet forventes at få stor indflydelse på typen af arbejdskraft, der efterspørges. Opdeles efterspørgslen på uddannelseskategorier, 39

4 forventes et forsat fald i efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft. Den ufaglærte beskæftigelse i fremskrivningen forventes at falde med godt 17. personer. Udvikling for ufaglærte modsvares af en øget efterspørgsel efter personer med en videregående uddannelse. Således forventes en stigning i efterspørgslen efter korte videregående uddannelser på 55. personer, efter mellemlange videregående uddannelser på godt 11. personer og efter lange videregående uddannelser på knap 95. personer. I alt forventes en øget efterspørgsel efter personer med videregående uddannelser på 26. personer fra 212 til 22. Efterspørgselen efter personer med videregående uddannelser stiger med 26. personer frem mod 22 Den stigende efterspørgsel efter videregående uddannelser retter sig primært mod de private tjenester, hvor der med de hidtidige tendenser forventes en øget efterspørgsel på over 14. personer med en videregående uddannelse. Samtidig ses, at den faldende beskæftigelse inden for landbrug og industri ikke medfører en faldende efterspørgsel efter personer med en videregående uddannelse. Inden for industrien ses faktisk øget efterspørgsel efter videregående uddannelser på godt 3. personer, mens efterspørgselen falder med knap 2. personer i branchen som helhed. Det ses bl.a. af tabel 2. En stor del af efterspørgslen efter personer med videregående uddannelser retter sig mod de private tjenester Den stigende efterspørgsel efter videregående uddannelser retter sig primært mod de private tjenester, som i 22 vil efterspørge over 14. flere personer med en videregående uddannelse end i dag Private tjenester udgør den største branche i Danmark og er samtidig den branche med størst vækst. Ses på brancherne Handel, Transport, Hotel og restauration, Rejsebureauer og rengøring mv., under ét, forventes en stigning i efterspørgselen på godt 5. personer. Fordeles brancheudviklingen på uddannelseskategorier ses, at de enkelte underbrancher har meget forskellige uddannelsesprofiler. Brancherne Handel, Transport, Hotel og restauration, Rejsebureauer, rengøring mv. udgør knap 6 pct. af de beskæftigede inden for private tjenester, svarende til godt 85. i 22 og beskæftiger relativt få med videregående uddannelser, svarende til 17 pct. Samlet tegner disse sig for knap 4 procent af den forventede stigning i beskæftigelsen med godt 5. personer fra 212 til 22. Det ses af tabel 3, der viser udviklingen i beskæftigelsen inden for private tjenester fordelt på uddannelser. Stigningen i efterspørgslen efter faglærte koncentrerer sig også primært i disse fire brancher, som samlet set forventes at beskæftige 15. flere faglærte i 22. 4

5 Tabel 3. Udviklingen i beskæftigelse indenfor private tjenester fordelt på uddannelse Handel Transport Hoteller og restauranter Rejsebureauer, rengøring mv. Information og kommunikation Ejendomshandel Vidensservice Sundhed, undervisning mv. Kultur, fritid og anden service Finansiel virksomhed Søtransport Ufaglært Gymnasial Faglært KVU MVU LVU I alt I alt Antal 1. personer, De øvrige underbrancher inden for private tjenester er derimod relativt uddannelsestunge og forventes at vokse med godt 8. personer til at beskæftige godt 66. personer. Disse brancher er kendetegnet ved, at omkring 55 pct. af de beskæftigede har en videregående uddannelse. Disse brancher forventes således at have en markant øget efterspørgsel efter personer med en videregående uddannelse frem mod 22. For de videregående uddannelser sker der et skift frem mod 22 således at det ikke længere er det offentlige, der er den primære branche, men derimod private tjenester For de videregående uddannelser sker der således et skift frem mod 22, således at det ikke længere er det offentlige, der er den primære branche, men derimod private tjenester. Det er kun de mellemlange videregående uddannelser, der fortsat primært finder beskæftigelse i det offentlige. For de faglærte vokser de private tjenester til at beskæftige godt 48. faglærte af knap en mio. faglærte i arbejdsstyrken. Det er kun de mellemlange videregående uddannelser, der primært finder beskæftigelse i det offentlige Den næststørste hovedbranche er den offentlige sektor. Fremskrivningen af den offentlige efterspørgsel er baseret på et skøn over det demografiske træk på den offentlige service. Samlet set skønnes stigningen i den offentlige efterspørgsel efter arbejdskraft at være omkring 2 pct. svarende til 18. personer. Det ses i tabel 4, der viser udviklingen i den offentlige efterspørgsel efter arbejdskraft. Der skønnes dog at ske en væsentlig forskydning inden for uddannelseskategorierne. Således forventes et fald i efterspørgslen efter ufaglærte på godt 5. personer samtidig med, at efterspørgslen efter mellemlange og lange videregående uddannelser forventes at stige med 65. personer. 41

6 Tabel 4. Udviklingen i offentlig efterspørgsel efter arbejdskraft 212 til 22 Ufaglærte Gymnasiale Faglærte KVU MVU LVU I alt Adm., politi, forsvar mv Sundhed og pleje Uddannelse, daginstitution I alt Antal 1. personer, Stigningen i den offentlige beskæftigelse forventes næsten udelukkende at ske inden for sundhed og pleje. Det ses af tabel 4. Således forventes beskæftigelsen inden for Sundhed og pleje at stige med knap 3. personer, mens uddannelses- og daginstitutionsområdet forventes at være relativt uændret. Samtidig skønnes der inden for uddannelses- og daginstitutionsområdet at ske en forskydning fra daginstitution og grundskole mod ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Disse skøn er dog relativt usikre. Frem mod 22 forventes beskæftigelsen inden for Sundhed og pleje at stige med knap 3. personer Fordelt på uddannelse forventes et stort skift i det offentlige fra ufaglærte mod særligt mellemlange videregående uddannelser. Dette ses generelt på alle områderne inden for det offentlige. Således skønnes, at den offentlige efterspørgsel efter ufaglærte vil falde med omkring 5. personer fra 212 til 22. Det offentlige vil efterspørge ca. 5. færre ufaglærte i 22 Analyserne af det offentlige er følsomme over for antagelser om udviklingen i ældres helbred. Det er valgt at lade sundhedsudgifterne følge de enkelte aldersklassers gennemsnitlige dødelighed. Denne forskydning tillægges en vægt på 2/3-dele, i forhold til at fastholde sundhedsudgifterne i de enkelte aldersklasser. Indregnes sund aldring fuldt ud, vil det medføre en væsentlig lavere efterspørgsel efter ufaglærte og faglærte på ældreområdet. De samlede ubalancer i arbejdskraftefterspørgslen på sundhedsområdet vil i høj grad blive påvirket af udviklingen i ældres sundhed i takt med, at den gennemsnitlige levealder stiger. Hertil kommer det generelle serviceniveau på sundhedsområdet. Mangel på arbejdskraft for uddannelsesretninger Inden for de videregående uddannelser ses stor mangel på arbejdskraft inden for alle hovedområderne. Blandt de korte videregående uddannelser skønnes det dog primært at være inden for de samfundsfaglige områder, der vil opstå mangel på arbejdskraft. Således skønnes der at mangle 27. personer med en kort videregående samfundsfaglig uddannelse i 22. Manglen på samfundsfagligt uddannede skyldes primært, at det er branchen Private tjenester, som står for den største stigning i efterspørgslen. For de mellemlange videregående uddannelser forventes der størst mangel inden for sundhed og pædagogiske uddannelser, hvor manglen skønnes at blive på omkring 22. personer. Det fremgår af figur 2, der viser manglen på arbejdskraft blandt de videregående uddannelser i 22. Inden for de videregående uddannelser vil der fremadrettet være stor mangel på arbejdskraft inden for alle hovedområderne 42

7 Figur 2. Mangel på arbejdskraft blandt videregående uddannede, personer Humanistisk, Formidling og kommnikation Samfundsfaglig Sundhed, pædagogisk KVU MVU LVU Teknisk og naturvidenskab 1. personer Øvrige Den største uddannelsesgruppe på arbejdsmarkedet udgøres af de faglærte, hvor der ligeledes forventes en stigning i efterspørgslen på omkring 27. personer. Stigningen medfører en mangel på faglærte på 32. personer i 22, hvilket er afdæmpet af, at ledigheden forventes at falde med omkring 17. faglærte. Fordeles manglen på faglærte på fagretninger ses, at det særligt er inden for Jern og metal samt Handel og kontor, at der skønnes at opstå mangel. Dette er dog præget af usikkerhed. Af de faglærte grupper er det især inden for Jern og metal samt Handel og kontor, at der vil opstå mangel Den største uddannelsesgruppe på arbejdsmarkedet er de faglærte. I 22 kan der mangle 32. faglærte Det skønnes, at der vil mangle omkring 13. HK ere og 2. faglærte inden for Jern og metal. Det fremgår af figur 3, der viser manglen på arbejdskraft blandt faglærte i 22. Manglen på faglærte kommer i modsætning til de videregående uddannelser fra fald i udbuddet, mens der ikke forventes fald i efterspørgselen. Det manglende udbud af faglærte kan vare ved, da der forventes et stort fald i antallet af faglærte på længere sigt på grund af den lave tilgang til de erhvervsfaglige uddannelser. 43

8 Figur 3. Mangel på arbejdskraft blandt faglærte, personer personer Manglen på 13. faglærte inden for Handel og kontor skal ses i lyset af et forventet fald i udbuddet på 3. HK ere. Gruppen af HK ere finder primært beskæftigelse inden for private tjenester, hvor den retter sig mod to forskellige dele af de private tjenester. Den del af efterspørgslen, der udgøres af handel, beskæftiger samtidig mange gymnasialt uddannede, hvor der forventes et stort overskud frem mod 22. Det kan således være usikkert, hvordan efterspørgslen inden for handel vil udvikle sig på dette område. Store konsekvenser af manglen på uddannet arbejdskraft Mangel på arbejdskraft med de rette kvalifikationer kan få stor betydning for hele samfundsøkonomien. Først og fremmet begrænser det virksomheder i vækst, hvis der ikke er kvalificeret arbejdskraft til rådighed på arbejdsmarkedet. Det samme gælder erhvervslivets muligheder for at omstille sig til nye krav. Samtidig kan mangel på kvalificeret arbejdskraft medføre en lavere produktivitetsvækst både i det private og i det offentlige. Mangel på arbejdskraft kan desuden medføre ekstra høje lønstigninger inden for enkelte grupper på arbejdsmarkedet, hvilket skader produktivitet og konkurrenceevne. Manglen på uddannet arbejdskraft kan bl.a. medføre lavere produktivitetsvækst Fordelingsmæssigt er ubalancer på arbejdsmarkedet med til at øge uligheden i samfundet. Grupper, der er i overskud, kan få sværere ved at holde deres løn og bliver i højere grad ramt af ledighed. Samtidig kan lønstigningerne i samfundet blive koncentreret på få grupper på arbejdsmarkedet, hvor der er stort underskud. 44

9 Strukturelle tendenser Ses på de strukturelle tendenser gælder det særligt for de mellemlange og lange videregående uddannelser, at der både har været store stigninger i efterspørgslen historisk, som forventes at fortsætte frem mod 22, og at der fortsat vil være en stigning i udbuddet mange år frem. Manglen på arbejdskraft med mellemlange og lange videregående uddannelser synes i høj grad at være udtryk for, at udbuddet halter efter i forhold til den efterspørgselsstigning, der ses historisk. Der er således ikke forventning om væsentlig øget mangel på mellemlange og lange videregående uddannede hverken på kort sigt eller lang sigt. Manglen på personer med korte videregående uddannelser forventes derimod at stige både på kort og lang sigt. Dette skøn baseres på, at der historisk har været en væsentlig stigning i efterspørgslen samtidig med, at der ikke forventes store stigninger i udbuddet af arbejdskraft med korte videregående uddannelser. Figur 4A. Udbud (stiplet) og efterspørgsel 1. pers pers Anm: Ledigheden, som skønnes til 1. pers. strukturelt, indgår ikke i figuren, AE uddannelsesfremskrivning, RAS KVU MVU LVU Figur 4B. Udbud (stiplet) og efterspørgsel 1. pers pers Anm: Ledigheden, som skønnes til 1. pers. strukturelt, indgår ikke i figuren, AE uddannelsesfremskrivning, RAS Ufagl. Gym. Fagl. For de faglærte kan der ligeledes opstå stigende mangel. Historisk ses ikke tendenser til faldende efterspørgsel efter faglærte. Men da yngre generationer i langt mindre grad bliver faglærte, forventes et jævnt faldende udbud af faglærte både på kort og lang sigt, hvilket kan medføre stor mangel på arbejdskraft på længere sigt, jævnfør figur 4B. Overskuddet af ufaglærte skønnes at være relativt stabilt som følge af, at udbuddet fortsat forventes at falde samtidig med faldet i efterspørgslen. Derimod forventes overskuddet af gymnasialt uddannede at vokse til et relativt stabilt højt niveau, indtil arbejdsmarkedet tilpasser sig det nye niveau. Niveauspringet for gymnasiale uddannelser skyldes primært, at udbuddet springer til et nyt højt niveau på grund af den store søgning til de gymnasiale uddannelser. Det er hovedsageligt uddannelsesniveauet for de nye unge årgange, der kommer ind på arbejdsmarkedet, som driver tilpasningen af arbejdsstyrken i forhold til udviklingen i efterspørgselen efter arbejdskraft. Denne tilpasning foregår dog relativt langsomt. Derfor kan 45

10 fleksibiliteten mellem forskellige faggrupper og løbende opkvalificering få stor betydning for, at ubalancer ikke bider sig fast over længere perioder. Boks 1. Beregninger af ubalancer på arbejdsmarkedet Ubalancerne på arbejdsmarkedet er defineret som forskellen mellem et fremskrevet udbud af arbejdskraft og en fremskrevet efterspørgsel efter arbejdskraft frem mod 22. Hertil er indregnet en forventet normalisering af ledigheden mod et forventet strukturelt ledighedsniveau. Reelt vil underskud af arbejdskraft ikke opstå på arbejdsmarkedet, da arbejdsgiverne i stedet vil blive tvunget til at anvende anden arbejdskraft i stedet. Det kan dog have en række omkostninger, hvis den rette arbejdskraft ikke er tilgængelig på arbejdsmarkedet. Ubalancerne er således ikke udtryk for, at der vil opstå en given ledighed inden for bestemte grupper, da disse kunne blive efterspurgt som følge af mangel på andre grupper. Ubalancerne udtrykker derimod forskellene mellem den arbejdskraft, der udbydes, og den arbejdskraft, som arbejdsgiverne forventes at efterspørge, hvis de historiske tendenser fortsætter. Fremskrivningen af efterspørgslen efter arbejdskraft er baseret historisk på udviklingen i perioden på baggrund af Danmarks Statistiks RAS-register. Efterspørgslen er opdelt på 12 brancher svarende til ADAMmodellens brancheopdeling. Hertil er branchen Private tjenester, der udgør den primære branche i Danmark, underopdelt i 9 brancher, og det offentlige er underopdelt i 8 områder, svarende til de områder, hvor der kan regnes en demografisk betinget efterspørgsel. Erhvervsfordelingen er fremskrevet med en linær regression, hvor der tages højde for positivt og negativt beskæftigelsesgab. I tidligere år er anvendt en såkaldt multinomial logistisk model, der til forskel fra lineære trends også tager højde for eventuel acceleration eller deceleration i udviklingen. Særligt normaliseringen af konjunkturerne gør dog fremskrivningen meget følsom, og derfor er det i år valgt at anvende en mere robust og også konservativ fremskrivning. For hvert erhverv er efterspørgslen fordelt på uddannelsesgrupper estimeret. En linær regression sikrer ikke, at udviklinge inden for enkelte brancher eller uddanneler ikke løber skævt, når der efterfølgende betinges som den samlede efterhvervsudvikling. Derfor er der på enkelte områder justeret i modellen for at sikre en jævn udvikling frem mod 22. Det offentliges efterspørgsel efter arbejdskraft er fremskrevet med udgangspunkt i den demografiske udvikling fordelt på syv områder. Daginstitutions- og uddannelsesområdet er opdelt på daginstitution, grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddanneser. Sundheds- og plejeområdet er opdelt på sygehus, hjemmepleje og plejehjem. De øvrige områder inden for offentlig administration, politi, forsvar mv. er samlet i én kategori. Efterspørgslen på sundheds- og plejeområdet er korrigeret med udviklingen i dødeligheden for de enkelte aldersklasseri perioden, dog kun med en vægt på 2/3-dele. Fremskrivningen er kalibreret, så den på makroniveau afspejler AE s seneste konjunkturvurdering og regeringens reformforslag Vækstplan DK. Fremskrivningen af udbuddet af arbejdskraft er lavet på baggrund af AE s Uddannelsesmodel, som bruger de seneste overgangssandsynligheder (eksempelvis sandsynligheden for at en person med en gymnasial eksamen tager en given universitetsuddannelse) til at udregne de unges fremtidige uddannelsesmønster og derfor udviklingen i arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning. Uddannelsesfremskrivningen forløber i hovedtræk som Undervisningsministeriets profilmodel. I fremskrivningen er den strukturelle ledighed fordelt ud på uddannelsesgrupper under antagelse af en fastholdesle af de relative strukturelle ledighedsprocenter. Kilde: AE s uddannelsesfremskrivning 46

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Reformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau

Reformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Reformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Tilbagetrækningsaftalen løser ikke ubalancerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked står frem mod 22 overfor den store udfordring,

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover Ifølge Regeringsgrundlaget er det målet at pct. af en ungdomsårgang fra skal fuldføre en lang videregående uddannelse. I denne analyse belyses hvilke konsekvenser

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Behovet for ufaglærte falder med 190.000 de næste 10 år

Behovet for ufaglærte falder med 190.000 de næste 10 år Behovet for ufaglærte falder med 190.000 de næste 10 år Der bliver massiv mangel på faglærte og personer med en videregående uddannelse på fremtidens arbejdsmarked, mens der bliver et stort overskud af

Læs mere

Danmark kommer til at mangle faglærte

Danmark kommer til at mangle faglærte Danmark kommer til at mangle faglærte Tema: Ubalancer på arbejdsmarkedet Danmark kommer til at mangle faglærte Ubalancer på arbejdsmarkedet Ubalancer på arbejdsmarkedet Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens

Læs mere

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft 09-0581 20.05.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft Der er bred opfattelse af, at der fremadrettet vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer

Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer 27. januar 2011 Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer Metoder Kort om modellen Resultater arbejdskraftbalancer 28-01-2011 Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Metoder: Arbejdskraftbalancer på

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Fremtidens vejledning

Fremtidens vejledning Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

De nyeste resultater, Fremskrivningsnotat (tal-opdatering) Bjarne Madsen

De nyeste resultater, Fremskrivningsnotat (tal-opdatering) Bjarne Madsen De nyeste resultater, Fremskrivningsnotat (tal-opdatering) Bjarne Madsen Indhold Nyt arbejdsmarkedsregnskab og tekniske nyheder Fremskrivning af dansk økonomi med ADAM Fremskrivning af den regionale økonomi

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Udviklingen på arbejdsmarkedet i Midtjylland. v. Mogens Jensen, sekretariatschef BR Midtjylland

Udviklingen på arbejdsmarkedet i Midtjylland. v. Mogens Jensen, sekretariatschef BR Midtjylland Udviklingen på arbejdsmarkedet i Midtjylland v. Mogens Jensen, sekretariatschef BR Midtjylland Stigende ledighed i Midtjylland siden midten af 28 5. 45. 4. 35. 3. 25. 2. 15. 1. 5. 21M1 21M7 22M1 22M7 23M1

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud. Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 30. november 2009 Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark Siden efteråret 2008 har ledigheden været stigende inden for næsten alle

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland 8. juni 2010 Gryende joboptimisme i Region Midtjylland Jobglidning. I kriseårene 2008-2010 forsvandt op mod 10 procent af stillingerne i de små og mellemstore virksomheder med 5-250 ansatte i Region Midtjylland

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

2 I forhold til overskuddet af gymnasieuddannede kan det bemærkes: at ca. 40% denne gruppe er under videre uddannelse. at ca. 80% af væksten i ændringen af udbuddet af gymnasieuddannede 2015-2025 udgøres

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Nøgletal for Nordjylland opdaterett til mødet i RAR Nordjylland d. 24. august 215 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1 udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Juni 2016 Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1 Forsidefoto : Ny analyse fra Akademikernes A-kasse viser da også, at Vejle er den bedste

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark April 2011 1 Sammenfatning I dette notat sammenfattes analysens overordnede resultater

Læs mere

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft. Parallelt hermed vil der være langt flere ufaglærte, end der er job til. Manglen

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Unges uddannelsesvalg. Fredag d. 9. september - Uddannelsesdebatten V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Unges uddannelsesvalg. Fredag d. 9. september - Uddannelsesdebatten V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Unges uddannelsesvalg Fredag d. 9. september - Uddannelsesdebatten V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Unges uddannelsesvalg Uddannelsesniveau. Social arv. Geografi. Dimittendledighed

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Tusindvis af skjulte ledige

Tusindvis af skjulte ledige Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Den økonomiske krise har været hård ved det danske arbejdsmarked, og stort set hele den fremgang, der var under højkonjunkturen, risikerer at blive tabt

Læs mere

Arbejdsmarkedet under og efter krisen

Arbejdsmarkedet under og efter krisen Arbejdsmarkedet under og efter krisen Erik Bjørsted Arbejdsmarkedsøkonom Arbejderbevægelsens Erhvervsråd www..dk Disposition Kort sigt : - Krisens betydning for de enkelte brancher - Hvad er de kortsigtede

Læs mere

Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland. Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen

Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland. Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen Udvikling i befolkning i RAR- Hovedstaden og RAR- Sjælland, ultimo 2008 ultimo 2017, 16-64 årige

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere